Full text of "Oversigt over selskabets virksomhed"

See other formats

Google

This is a digital copy of a book thaï was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project

to make the world's bocks discoverablc online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journcy from the

publisher to a library and fmally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to
prcvcnt abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use thèse files for
Personal, non-commercial purposes.

+ Refrain fivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character récognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for thèse purposes and may be able to help.

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpcoplcabout this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any spécifie use of
any spécifie book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web

at|http: //books. google .com/l

Google

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der

ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommerdelle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ côïâ|

LSccJltZ-i-"" /"?■'""

ÎBatbart CoUtge iaratj

SUBSCRIPTION FUND,

«■?«.

Oversigt

over det ^HT-jS

♦

Kongelige Danske

Videnskabernes Selskabs

Forhandlinger

det8 Medlemmers Arbejder

i Aaret 1871

Med 6 Tavler og Bilag af Bogliste aamt med en

Résnmé d« Bulletin de rAoadémie Reyale Danelse dea Beieneea

et dea Lettrea pear l'année 1879.

^EjebenhaTi.

Blauoo ILiUUo« K^l. HojE^Bostrsrldceri.

1879— 1880.

:.Y.

Redaktionen har fundet det hensigtsmæssigt al forelage en be-
stemt Sondring imellem fierelnJngerne om Forhandlingerne i Selskabets
Itføder og de i disse Hæfter meddelte Odlog af Afhandlinger eller
mindre Afhandlinger, og at give hver Afdeling sin egen Paginering.
For at forebygge Forvirring ere Sidetallene i den første Afdeling ud-
mærkede ved et Blad-Ornament. Ved Henvisninger vil et Parenthes-
tegn blive bragt i Stedet for Ornamentet, saaledes at f. E. (3) be-
lyder -^ 3 ^.

Aargangens enkelte Numere udkom:

Nr. 1: den 18de Marts 1879.
Nr. 2: den 16de August 1879.
Nr. 3: den 28de Januar 1880.

^ 3 ^

lidholdsfortegielse

til Æargangen 1879.

Indholdsfort^oeise

Liste over Selskabets Medlemmer, Embedsmsod og faste Kom-

missfoner

1. Møde deo 10de Jannar. Oversigt

Side

(3)-{4).

2.
3.

- — 24de Januar. Oversigt

— — 7de Februar. Oversigt

— — — Prisopgaver for 1879 . .

4. — — 21de Februar. Oversigt

5. — — 7de Marts. Oversigt

6. — ^ 21de Marts. Oversigt

— — — Regoskabsoversigt for 1878

7. — — 4de April. Oversigt

8. -. _ 18de April. Oversigt

9. — — 2deD Mai. Oversigt

10. — — 10de Oktober. Oversigt

11. — — 24de Oktober. Oversigt

12. — — ^de November. Oversigt

13. — — 21de November. Oversigt '

14. — — 5te Derember. Oversigt

15. — — 19de December. Oversigt

— — — Budget for 1880 . .
Tilbageblik paa Aaret 1879

(5).
(13).
(14).
(Î3)-
(27)

(33)-
(36)-
(37).

(40).
(41)-
(43).
(44).
(46).

(52).
(63)-
(64).
(58).

12).

14).

23)a

32).

31).

32).

36).

39).

38).

39).

41).
42).
44).
45).
51).
51).
53).
57).
57).
59).

Betænkninger afgivne til Selskabet:

Betænkning {Barfoed^ Joh Lange, Jârgenten, Warming) over Ad-
junkt Chr. Orønlunds Prisafhandling om Melbyg og Glasbyg (14)-(19).

Betænkning (BendsSf HoUen, Panum) over Overlæge de Fontenays

Prisafhandling om Farveblindhed (19)-(23).

Betænkning [Sehjellerup^ Thiele) over Kaptatn Mejeri Afhandling

om Kirkens Paaskeregning (44)'(45).

Sid«

Betænknlog {Oiêloêoti, Hior^m^ Onmdtvig, V. Thonuen, Wimmer)

over Seminarielærer O. Kalkara Andragende (46)-(48).

Betænkning {Jørgenåen, J. Thomten, Barfoed) over cand. mag. O. T.
ChriatenêeM Afhandling «Bidrag til Chromammoniakforbindel-
åernes Kemi (S2)-(S3).

leMelelter:

H. Topsøe. Krystallograflske Undersøgelser over en Række Dobbelt-

Platonitrlter. (Hertil Tavle 1— IV) 1-28.

Jtdûtê Thomsen. Thermochemiske Undersøgeiser over Varme-
toningen ved Svovlmetallernes Dannelse 29-40.

L. Lorenz Om Elektricitetens Forplantning 41-72.

Mug. Warming. Bidrag til Cycadeernes Naturhistorie. (Hertil Tavle

V og VI) 73-88,

H. O. Zeuthen. Nogle Egenskaber ved Kurver af Qerde Orden med

to Dobbellpunkter 89-122.

A. F. Mehren. Den arabiske Filosof Ibn-Sab'îns Sendebrev til
Kejser Frederik II af Hohenstaafen eller de Sicilianske Spørgs-
maal som Bidrag til Kundskab om Filosoûens Udvikling 1 det
Xlllde Aarhundrede . 123-177.

J L. Uuvng. Kritiske Bemærkninger til antike Indskrifter. 2^3 178-194.

Osvald M^er. Kirkens Paaskeregning 195-234.

Sag- og Navnefortegnelse 235-241.

BUag :

Liste over de i 1879 Indkomne Skrifter, samt over de Selskaber og

Private, fra hvilke de ere modtagne 1-39.

Résumé du Bulletin de l'Académie Royale Danoise des Sciences et

des Lettres 1-36.

CoiteiB dJK EésBiié.

Questions mises au concours pour Tannée 1879 3-8.

Contribution à Thistoire naturelle des Cycadées, par M. £ug.

Warming . 9-14.

Sur quelques-unes des propriétés des courbes du quatrième ordre à

deux points doubles, par M. JJ, O. Zeuthen 15-19.

Observations épigraphiques, par M. J. L. Ussing 20-26.

Sur le comput ecclésiastique, par M. Osvald Mejer 27-36.

^&»

Det Koigelige Daiske Yidenskaberaes Selskabs HedleHHer

red Begyndelsen af Aaret 1879.

Præsident: J. N. Madvig.
Sekretær: J7. G. Zeuthen.
Redaktør: Vilh. Thomien.
Kasserer: J. Th. Reinhardt.

A. Indenlandske Medlemmer.
Den historisk-filosofiske Klasse:

Madmg, J. N.j Dr. phîl. Rooferensraad, Professor i klassisk
Filologi ved Kjabenhavns Universitet; Stk.afDbg., Dbmd. —
Selskabels Præsideot. (^/isSS.)

Martemen, H. L., Dr. theol Biskop over Sjællands Stift og Ordens-
biskop, Kongelig Konfessionarius; Stk. af Dbg., Dbmd.
(•/i«4i.)

Wegener, C. F., Dr. phil. Ronferensraad , Geheimearkivar, Kgl.
Historiograf og Ordenshistoriograf; Stk. af Dbg., Dbmd.
0*/i«43.)

Paludan^MûUery C. P., Dr, phil. Professor i Historie ved Rjaben-
havns Universitet; K. af Dbg.', Dbmd. (^^/isiS.)

Engelsioftj C. T., Dr. theol. Biskop over Fyns Stifl; Rmd. af
Dbg.*, Dbmd. («/i247.)

Uising^ J. L., Dr. phil. Professor i klassisk Filologi ved Kje-
benhavns Universitet; B. af Dbg., Dbmd. (^/i«5i.)

Woråoaej J. J. A.j Dr. phil. Kammerherre, Direkter for Museet
for nordiske Oldsager og for det ethnografiske Museum;
Rmd. af Dbg^ og Dbmd. (*^/8S2.)

Oislason, K-^ Dr. phil. Professor i Oldnordisk ved Kjebenha?D8
Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (*/i963.)

Muller, C L.) Lie. theol., Dr. phil. Etstsraad , Bestyrer af det
Kgl. Mantkabinet, Antik*Kabinettel og Thorvaldsens Ma-
seom; R. af Dbg., Dbmd. (^/i956.)

Schiem, F. £. il., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjeben-
havns Universitet; R. af Dbg. 0^/459.)

Thonenj P. 0-^ Professor, Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket;
R. af Dbg. («*/463.)

Mehren, A. M, F, van, Dr. phil. Professor i de semitisk-oster-
landske Sprog ved Rjobenhavns Universitet; R. af Dbg.

(*/467-)

Eolm, P.E.f Dr. phiL Professor i Historie ved Rjobenhavns Univer-
sitet; R. af Dbg. (^/467.)

Ltfftd, 6, Fr. F., Dr. phil. Professor, Rektor ved Aarhus Kathe-
dralskole; R. af Dbg. 0^/468.)

Orundteig^ Se., Dr. phil. Professor, Docent i de nordiske Sprog
ved Kjobenhavns Universitet; R. af Dbg. (^1268.)

Rørdam, J7. F., Dr. phil. Sognepræst til Brændekilde og Bellinge
paa Fyn. (®/i97i.)

Smithj C, W.j Dr. phil. Docent i slaviske Sprog ved Rjobenhavns
Universitet; R. af Dbg. f/476.)

Fauibøll^ M, K., Professor i indisk-esterlandske Sprog ved Rjeben-
havns Universitet, f/476.)

Thorkeliion, Jon^ Rektor for Reykjavik lærde Skole; R. af Dbg.

r/476.)

Nielåen^ Rasmuå^ Lie. theol. Dr. phil.. Professor i Filosofi ved
Rjebenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (^/i976.)

Heegaard, P. S, F., Dr. phil. Professor i Filosofi ved Rjobenhavns
Universitet. (®/n76.)

Thomåen^ Vilh. L. P., Dr. phil. Docent i sammenlignende Sprog-
videnskab ved Rjebenhavns Universitet. — Selskabets
Redaktor. {«/i«7rt.)

TFtmmer, L, F. A-, Dr. phil. Docent i nordiske Sprog ved Rjeben-
havns Universitet. (^/i976.)

Lange, Jul.^ Docent i Kunsthistorie ved Universitetet og det Rgl.
Runstakaderoi, Sekretær og Bibliothekar ved det Rgl.
Kunstakademi i Rjabenhavn; R. af Dbg. (^/477.)

Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse:

Lundj P. W.^ Dr. phil. Professor; Rmd. af Dbg.« (^ASi.)

BendZy H. C, B., Dr. med. Etatsraad, Lektor ved den Rgl. Veterinær-
og Landbobejskole; R. af Dbg., Dbmd. (^^/440.)

Steen$irupi J. J. Sm., Dr. phil. & med. Etatsraad, Professor i
Zoologi ved Kjabenhavns Universitet ; Rmd. af Dbg.', Dbmd.
(*/ii42.)

Schiedte, J. C, Professor, extr. Docent i Zoologi ved Rjeben-
bavns Universitet, Inspektor ved Universitetets zoologiske
Museum; R. af Dbg., Dbmd. 0'/i944.)

Hannover, il., Dr. med. Professor, praktiserende Læge i Rja-
benhavn; R. af Dbg. (V4Ô3.)

Andræ, C, C. 6r., Gehejme-Etatsraad, Direkter for Gradmaalingen;
Stk. af Dbg. (i*/453.)

Reinhardtj J. TA., Professor, extr. Docent i Zoologi ved Rja-
benhavns Universitet, Inspektor ved Universitetets zoologiske
Museum; R. af Dbg. — Selskabets Rasserer. (^V456.)

Colding^ L, Aug.^ LL. D. Professor, Stadsingeniar i Rjaben-
havn; R. af Dbg. (1^456.)

Panumj P. L., Dr. med. Professor i Fysiologi ved Rjabenhavns
Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (^^/«ôO.)

Holten j C. F. , Professor i Fysik ved Rjabenhavns Universitet
og Direkter for den polytekniske Læreanstalt; R. af Dbg.,
Dbmd. (^/i960.)

Thomåen. H. P. J. Ju/., Dr. phil. Prof. i Remi ved Rjabenhavns
Universitet; R. af Dbg. (V196O.)

Sieenj il., Dr. phil. Professor i Mathematik ved Rjabenhavns Uni-
versitet; R. af Dbg., Dbmd. (^/i962.)

AffiJr, H. J., Dr. phil. Justitsraad, Direktar for den RgL gran-
landske Handel ; R. af Dbg. (^®/i964.)

Johnåtrup^ J. F., Professor i Mineralogi og Geologi ved Rjaben-
havns Universitet; R. afDbg^ Dbmd. (^^/i264.)

^ 8 ^

Barfoed^ C. T., Dr. med. Professor, Lektor ved den Kgl. Vete-
rinær- og Landbohojskole; R. af Dbg., Dbmd. (^/i965.)

Lange ^ Joh. M. C, Dr. phil. Professor, Docent ved den Kgl.
Veterinær- og Landbohojskole; R. af Dbg. (^/is6S.)

Lorena, L. F., Dr. phil. Professor, Lærer ved Officerskoleo ; R. af
Dbg. ("/1266.)

Lutken, Chr. Fr., Dr. phil. Assistent ved Universitetets loologiake
Museum. C/470.)

Zeuthen.^ H. G., Dr. phil. Docent i Mathematik ved Rjebenhavns
Universitet. — Selskabets Sekretær. (%72.)

Schjellerup^ B. C. F. C, Dr. phil. Professor, Observator ved
Kjobenhavns Universitets astronomiske Observatorium.
R. af Dbg. 0»/473.)

Jørgemen^ S. M., Dr. phil. Lektor i Remi ved Rjobenhavns
Universitet. (*®/«74.)

Schmidt, F. Th., Dr. med. Professor i Anatomi ved Rjabenhavns
Universilel; R. af Dbg. (*«/475.)

Oppermann^ L. H. F., Professor, Lektor i Tysk ved Rjabenhavns
Universilel; R. af Dbg. {'®/475.)

Christiansen', C, Docent i Fysik ved den polytekniske Læreanstalt
i Kjebeiihavn. ('^/i875.)

Krabbe, H.^ Dr. med. Assistent i Anatomi ved den Kgl. Veterinær-
og Landbohejskole. (''/476.)

Topsøe, Haldor^ Dr. phil. Lærer ved Officerskoleo. ('Vi»77.)

Warming^ Eugeu^ Or. phil. Docent i Rotanik ved Kjebenhavns
Universitet. (*Vi«i77.)

B. TTdenlandske Medlemmer'*').
Den historisk -filosofiske Klasse:

[Olshausen,, J., Regeringsraad, i Rerlin. 0"/i943.)l
Hildebrand, £. £.^ Dr. phil. Kgl. Rigsantikvar i Stockholm; R.
af Dbg. (5/1245.)

Carlson., F. F., Dr. phil. Forhenværende Statsraad i Stockholm;
R. af Dbg. ("/i67.)

*) Klammerne betegne et oprindellgen indenlandsk Medlem.

^ 9 ^

Styfe^ C. 6., Dr. phil. Bibliotbekar ¥ed Uoiversitetsbibliotheket i
Upsala. ("/i67.)

Vibe^ F. L.y fb. Rektor ved Kalbedralskolen i Rristiania. (^Vi67.)

Roåii, Giamb. de, Commendatore, Direktør for de arkæologiske
Samlinger i Rom. (^^fn67.)

Rawlin$an, H. C, Generalmajor, bestandig Direktor for det
asiatiske Selskab i London. 0^4 68.)

Båhilingk^ Otto, Dr. phil. Akademiker i St. Petersborg. {^VS8.)

Mignei, A, Jlf., Secrétaire perpétuel de l'Académie des Sciences
morales et politiques, i Paris. 0^/468.)

Martin, B. L. Henri^ Medlem af det franske Institut. OV468.)

Bugge, Sofus^ Professor i Kristiania. (^/470.)

Amari, Michèle, Professor, italiensk Senator, i Firenze. (^klO.)

Cobei-f C. G., Professor i Leyden. (^/470.)

Dozy, Reinhart, Professor i Leyden. ("/470.)

Koehne^ Bemh. 9., Friherre, kejserlig-russisk Statsraad, i St. Peters-
borg. C^klOO

Siephani, Ludolph, kejserlig- russisk Slatsraad, i St. Petersborg.
(**/470.)

Lubbock^ Sir John^ Baronet, i London. (^^72.)

Ranke^ Leop.von^ Gehejmeregeringsraad, Professor i Berlin. (^/475.)

Unger ^ Carl R,^ Professor ved Universitetet i Kristiania. (^'^/i«73.)

Delisle, Leopold V», Medlem af det franske Institut, Direkter for
La Bibliothèque Nationale i Paris. (^/476.)

Liitré^ Emt7e, Medlem af PAcadémie Française i Paris. (^/476.)
Mikloêich^ Franz, Professor ved Universitetet i Wien. (®/i376.)
Dom, Bernhard^ Gebejmeraad, Akademiker i St. Petersborg. (^/477.)
Bumelly A. C, Dr. pbil. District and Seniors Judge, i Tanjore i
Indien. (^/i278.)

Malmetrdm, Carl Gustaf, Dr. phil. Professor, Statsraad i Stock-
holm. («/i2780

Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse:

Chevreuly M. £., Medlem af det franske Institut; R. af Dbg.
(««/533.)

■^ 10 ?^

Weber ^ fF""., Dr. phil. Professor i Fysik ved UDWersitetet i

Leipzig. (»»/i«39.)
Airy^ G. B. , Kgl. Astronom ved Observatoriet i Greenwich,
Medlem af Royal Society i London. {^IniO»)

Dumas, J. fi., Secrétaire perpétuel de l'Académie des Sciences,
Paris; Kmd. af Dbg.^ (^/ii42.)

[Goitsche, C. Jlf., Dr. med« Læge i Altona. ('/i945.)]

Nilsson, Sv.j Prof, emerit. i Zoologi i Lund; Stk. af Dbg. (^*/is&00

Wôhler, Fr.^ Professor i Kemi i Gottingen, Sekretær ved det
Kgl. Videnskabs-Selskab sammesteds. (V454*)

Milne^EdwardSj JJ., Medlem af det franske Institut. C/454.)

[Peters^ C. A» F., Dr. phil. Professor, Direkter for det astrono-
miske Observatorium i Altona; R. af Dbg. 0V458.)]

Bunsen^ R. W.^ Professor i Kemi i Heidelberg; R. af Dbg. 0^/459.)

(hoen^ R. D,^ Superintendent over British Museum i London,
Medlem af Royal Society. (^'/459.)

Sabine, Edto»^ General, fh. Præsident for Royal Society i London.
(««/w63.)

DaubréCf A-^ Professor i Mineralogi ved Jardin des Plantes i
Paris, Medlem af det franske InstituL (^/is63.)

Chasles^ Michel, Medlem af det franske Institut. (^Vi67.)

Liouville, Jos.^ Medlem af det franske InstituL (^Vi67.)

Malmsiens C. JoA., Dr. phil., forhen Professor i Matbematik i
Upsala, Landshevding i Skaraborg Len; Kmd. af Dbg.^
("/i670

Broch^ O. J. , Dr. phil. Fh. Professor i Matbematik i Kristiania.

("/i67.)

Edlund, £r., Dr. phil. Professor i Fysik ved Kgl. Sv. Vetenskaps
Akademien i Stockholm. CVi67.)

Svanberg, L. Fr.j Dr. phil. Professor i Kemi i Upsala. C^Vi67.)

Hooker^ J. D., Direkter for den Kgl. Botaniske Have i Kew. (^Vi67.)

Loven, Sven, Dr. phil. <fc med. Professor i Stockholm; R. af Dbg.
Kjerulf, Theodor, Dr. phil. Professor i Kristiania. ('^/470.)

^ Il ?^

De Candolle, Alphonse^ fb. Professor ved Akademiet i GeDè?e.

{»/470.)
Agardhj J. 6», Dr. phil. Professor i Botanik red Lunds Unirer-

sitet. (*»/473.)

HugginSj William, Dr. phil. Fysisk Astronom i London. O^ATS.)

JatUe^ J« P., Dr. phil. Fysiker i Manchester. (*%73.)

Cayley^ Arthur, Dr. phil. Professor i Mathematik ved Uni?ersi«
tetet i Cambridge. (^/i973.)

Baan, Dacid Bierens de^ Dr. phil. Professor i Mathematik ?ed
Universitetet i Leyden. ('/i973.)

Bermitef Charles^ Professor i Mathematik^ Medlem af det franske
Institut, Paris. 0«/i76.)

Salmon^ George^ D. />., Regius Professor of Dirinity ved Unl?er«
sitetet i Dublin. 0«/i76.)

Cremona^f Luigi, Direktor for Ingeniørskolen i Rom. (^^/i76.)

Kirchhoffs Gustav, Dr. phil. Professor ved Universitetet i fierlin,
(»/i76).

HelmhoUz, Hermann ^ Dr. phil. Professor ved Universitetet i
Berlin. ("/i76.)

Huxley^ Thomas H., Professor ved den kgl. Bjergværksskole i
London. ("/i76.)

Siebold, Carl TA. £. eon^ Dr. med. Professor ved Universitetet
i Mûnchen. (^*/i76.)

Ludieig, Carl, Dr. med. Professor i Fysiologi ved Universitetet i
Leipzig. ("/i76.)

Struve^ Otto Wilh.^ Gehejmeraad, Direktor for Observatoriet i
Pulkova. (*^/476.)

Allman, George James^ fh. Professor i Naturhistorie ved Univers,
i Edinburgh, nu i London. (^/i976.)

Thomson, Sir William, Professor i Fysik ved Universitetet i
Glasgow. («/1976.)

Tait, P, Guthrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edinburgh.
(«/«76).

^ 12 ?^

OrdbogskommissioDen:
Sv. 6rundtvig> F. Thomsen* L. Wimmer.

KommiBsionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma

tarium og Danske Regester:

P. O. Thorsen. F. E. Å. Schiem. B, F. Rørdam.

Kassekdmroissionen:
A. Steen. E. Holm. Chr. F. Lûtken. F. Th. Schmidt.

Revisorer:
L. Å. Colding. H. P. J. J. Thomsen.

■w 13 :*■

1879.

1. Mødet den 10*^' Januar.

(Tilstede vare 9 Medlemmer: Madvig, Præildent,
UsiiDg, Steen, Loreni, Schlellerup, Oppermann, V. Thomsen, Warmlng,

Sekretæren.)

ProfesBor, Lektor Ludv. Oppermann gjorde et Par
mindre Meddelelser om tilnærmet Regning; disse ville
blive optagne i Oversigterne.

Fra Pastor Fr. Brandt var der indkommet Svar paa en
Forespørgsel angaaende Udgivelsen af Chr. Pedersens dan-
ske Skrifter, til hvilke Selskabet havde bevilget Understøttelse
den 17de Marts 1848. Idel han takkede for den alt ydede
Understøttelse, udtalte han om det manglende 6ie Bind, at det
vel var hans Haab at faa Værket sluttet, men at han ikke
kunde love det til nogen bestemt Tid. Idet Selskabet ved
Budgetforhandlingen den 20 December 1878 havde vedtaget kun
at ville opretholde den givne Bevilling, hvis det kunde faa Løfte
om Fuldendelsen i en bestemt nær Fremtid, vil herefter en
eventuel fortsat Understøttelse kræve ny Bevilling.

Fra Bataviaasch Genootschap van Kunsten en
Wetenschappen var der indkommet et af Selskabets Præsi-
dent forfattet Værk, som indeholdt dets Historie i de første
hundrede Aar af dets Bestaaen, ligesom ogsaa en Médaille,

præget i ADledniog af HundredaarsfesteD , der var bleveD høj-
tideligholdt den Iste Juni forr. Aar. Præsidenten havde samtidig
taliket Videnskabernes Selskab for dets Lykønskning, Selskabet
besluttede at afgive Medaillen tU den kgl. Mønt- og Médaille-
samling.

Sekretæren henledede Opmærksomheden paa det paa
Boglisten som Nr. 18 anførte Skrift, en af Selskabets uden-
landske Medlem Ém. Littré udført Oversættelse af Dantes
Helvede paa gammeUfranske Vers.

De paa Boglisten som Nr. 1—24 anførte Skrifter vare
fremlagte i Mødet.

2. Mødet den 24*^*^ Januar.

(Tilstede vare 22 Medlemmer: Madvig, Præstdent,

UssiDg» Reinhardt, Panum, Schlern, Steen, Johnstrup, Barfoed, Joh. Lange,

Lorens, Holm, Lûtken, Schtellcrup, Jørgensen, P. Schmidt, Oppermann,

Christiansen, Fausbøll, Heegaard, V.Thomsen, Warming, Sekretæren.)

Konferentsraad, Prof. Dr. J. N. Madvig gav en antikvarisk
Meddeleise om Dødsstraffens Indskrænkning og dens
af nogle antagne Afskaffelse i Bepublikens senere Periode, og
forelagde et Par verbalkritiske Problemer i Ciceros Tale
pro Gæcina. Disse Meddelelser ville blive trykte andetsteds.

Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse af-
gav sin Betænkning over de indkomne Besvarelser af Pris-
opgaver for 1876 og 1877 (se Oversigterne for 1878 S. (52) og
(58)). Afhandlingen om Melbyg og Glasbyg med Motto:
• Fremfor alt Sandhed» blev i Overensstemmelse med den afgivne
Betænkning kjendl værdig til en Belønning af 600 Kroner af det
Classenske Legat. Ved Navnesedlens Aabning fandtes Forfatteren
at være Adjunkt C. H. Grønlund.

Den Afhandling, der var indkommet 8om Besvarelse af
den i 1877 for det Glassenske Legat udsalte Opgave om
Farveblindbeds Forekomst i Daomark, blev ligeledes i Hen-
hold til den afgivne Betænkning erklæret værdig til den udsatte
Pris af 400 Rroner. Forfatteren til Afhandlingen fandtes ved
Navnesedlens Aabniog at være Overlæge ved Kjøbenhavns Amts
Sygehus O. B. de Fontenay.

Den af Klassen tiltraadte Betænkning over den botaniske
Afhandling lød saaledes:

• Som Besvarelse af den af Selskabet under Ilte Februar
1876 udsatte Prisopgave om glasagtigt Byg er der indkommen
en Afhandling med Motto: «Fremfor alt Sandbedt; den er 834
Sider i 4 to og ledsages af en Mappe med 4 Tavler, 31 anato-
iDlske Præparater og 110 Bygprøver.

Afhandliogen falder i følgende Afsnit: I det første gjøres
Rede for Bygkornets histologiske Udviklingshistorie fra den ube-
frugtede Frugtknude af og iodtil Modenheden. Rigtigheden af
Forfatterens Resultater kan ikke betvivles, men Kontrollen af
Undersøgelsen vanskeliggjøres ikke lidet ved, at de ledsagende
anatomiske Præparater ikke ere saa tydelige, som de kunde
have været, hvis Snittene f. Ex. havde været behandlede paa
passende Vis med opklarende kemiske Reagenser. Paa enkelte
Punkter kunde Undersøgelsen have været mere indtrængende.

I det andet Afsnit skildres de Forskjelligheder, som ere
til Stede mellem melet og glasagtigt Byg med Hensyn til Baard-
hedj Farve, Gjennemskinnelighed, Form m. m. saa vel som i
anatomisk og kemisk Henseende. Anatomisk betragtet viser det
sig, at der i glasagtigt Korn findes et kvælstofholdigt Stof (som
Forfatteren for Kortheds Skyld giver det ikke heldige Navn:
Glasstof) hele Frøhviden igjennem, medens det i melede Korn
kun findes i Frøhvidens Periferi eller i alt Fald meget sparsomt
i dets Indre, og dette Resultats Rigtighed have vi efter en
kontrollerende Undersøgelse heller ikke Grund til at betvivle.

Men hvad Forfatteren ellers meddeler om Glasbyggets kemiske
Beskaffenhed, er ikke meget og heller ikke tilstrækkelig be-
grundet. Naar han saaledes antager, at det i Kornets Indre
aflejrede Albuminstof er et andet og tilmed et mere kvælstof-
holdigt Stof end det i Glutencellerne aflejrede, og støtter denne
Antagelse alene derpaa, at det farves markere gult af Jod, da
overser han, at en Reaktions Farvetone kan afhænge af mange
Omstændigheder og deriblandt af en, som i det her foreliggende
Tilfælde kan have stor Betydning, nemlig Stoffets Tælhedstilstand,
og dernæst, at den aoferte Reaktions Styrke ikke vides at staa
i nogpt Forhold til Albuminstoffets Kvælstofholdtghed. Vi skulle
dog ikke lægge videre Vægt derpaa; thi om senere Undersøgelser
end maalte lære, at vedkommende Stof ikke er noget nyt Al-
buminstof, saa har Forfatteren alligevel den Fortjeneste i ana-
tomisk Henseende at have paavist en bestemt Kjendsgjerning.
Af denne drager han imidlertid en Slutning, som vi ikke anse
for berettiget, den nemlig, at Giasbygget indeholder en større
Mængde Albuminstoffer end Melbyg; thi ét er disse Stoffers
Fordeling i Kornet, og et andet deres absolute Mængde, eller:
det samme Procentindhold af dem kan tænkes at være i ét
Tilfælde fordelt over hele Frøhviden (Glasbyg) og i et andet
fortrinsvis samlet i dets ydre Del (Melbyg). Vel har Forfatteren
til Støtte for sin Anskuelse meddelt to Analyser, en af Glasbyg
og en af Melbyg, hvilke han har ladet udføre i et anerkjendt
Privatlaboratorium i Kjøbenhavn; men derimod kan anføres, at
andre, af en for nylig afdød, dygtig Analytiker for en Privat-
mand her i Kjøbenhavn udførte Analyser af forskjellige Slags
Byg, og deriblandt af udpræget Glasbyg og udpræget Melbyg,
have vist, at det første kan være mindre kvælstofholdigt end
det sidste. Vi tro derfor, at Forfatteren burde have indskrænket
sig til at udtale, at Spørgsmaalet om, hvor vidt Glasbyg eller
Melbyg i Almindelighed indeholder mest Albuminstof, endnu
ikke kan anses for afgjort.

Efter at Forfatteren i det næste Afsnit har givet en

Oversigt o?er de forskjellige, herskende Aoskuelser om Grun-
deoe til Byggets Glasaglighed , meddeler han sine egne Resul-
tater. Modenhedsgraden har ingen Betydning, thi allerede
i Rødkjærnestadiet er Rornets Odvikling i alt væsentligt afsluttet;
den almindelige Antagelse, at sent hestet Korn er mere melet
end tidlig høstet, har intet for sig og modbevises af Forsøg.
Ligeledes er det urigtigt, at Skallens Tykkelse skulde spille
en Rolle og være mindre i Glasbyg og i tidlig høstet Byg end
i Melbyg og sent høstet Byg; thi Maalinger vise, at Skallen er
væsentlig lige tyk og ens uddannet I alle modne Korn. Heller
ikke Behandlingen af det høstede Byg har nogen væsentlig
Betydning.

Idet Forfatteren dernæst gaar over til en Betragtning af de
Momenter, der kunde tænkes at influere paa Bygplanten under
dens hele Udvikling og være bestemmende med Hensyn til Kor-
nets Beskaffenhed, fremstille sig først de klimatiske Forhold.
Ogsaa disse maa der tildeles en meget uvæsentlig Rolle« Der-
imod har Sædekornels Beskaffenhed langt slørre Betydning.
Glasbyg spirer lidt hurtigere end Melbyg, og de af Glasbyg
opgaaende Planter voxe hurtigere, ere højere, naar Kornet
skrider, og skride og blomstre tidligere. Og at Sædekornet
ogsaa kan have Betydning for Kvaliteten af de høstede Korn,
viste Forsøgene. Men den Impuls, som Sædekornet kan give
i den ene eller den anden Retning, kan aldeles undertrykkes af
Jordbundens og Gjødningens Indflydelse. Ved Landbohøjskolens
og Forfatterens egne Forsøg samt ved den Bistand med Forsøg,
Oplysninger og Bygprøver, der er ydet barn af forskjellige Land-
mænd (efter Henvendelse til 100 ansete Mænd trindt om i Lan-
det, opnaaede han Assistance af c. 20, og efter atter og atter
gjeotagen Henvendelse dreves Tallet op til 30 — 40) har han
vundet følgende Resultaler: Det er Jordens Beskaffenhed, der
har den overvejende Indflydelse paa Kornets Kvalitet; der kan
vel produceres Glasbyg baade af næringsfallig og næringskraflig
Jord, men hyppigere af den første end af den sidste; mager

OTêrs. om d. K. D. Tiden sk. Selik. Forh. 1879. 2

og ugjødet Jord frembringer næsten alene Glasbyg; Melbyg for-
drer en krafllg Jord, Men paa den anden Side frembringer
store Mængder af kvælstofboldig Næring tydelig nok fortrinsvis
Glasbyg (hvilket f. Ex. fremgik af nogle smukke Forsøg med
Chilisalpeter, som anstilledes af Forvaller Brønnum paa Møen).
Andre Slags Kunstgjødning, navnlig Kalisalte, virke derimod i
Retning af at frembringe Meibyg. Dog ere NæriogsstofTerne
ikke de eneste bestemmende Faktorer, thi ogsaa Jordens fysi-
kaiske Beskaffenhed spiller en væsentlig Rolle, og det er saa-
ledes af Betydning, hvilke Afgrøder der ere gaaede forud, og
hvorledes Jordbunden i Overensstemmelse hermed har været
behandlet. Hvor Forfrugten har været Rodfrugter (Kartofler,
Rutabager, Runkelroer), og hvor Jorden er bleven skjørnet og
smuldret, avles der mere Meibyg end, hvor Forfrugten har været
Ærter, Bønner eller Kornsorter, og hvor Jorden har været en
stiv Lerjord. God og dyb Behandling, muldet Jord, en efter
Erfaring tillæmpet Blanding af Gjødningsstofferne , samt melet
Sædekorn og en ikke for tæt Besaaning ere de vigtigste Be-
tingelser for Produktionen af Melbyg.

Med Bensyn til de Forsøg og andre Data, paa hvilke For-
fatteren støtter disse sine Resultater, skulle vi bemærke, at de
i mange Retninger burde været meget talrigere for at udelukke
Tilfældighedernes Indflydelse, men vi tro gjærne, at det har
været vanskeligt i den korte Tid af 2 Aar at skaffe mange flere
Data tit Veje i en Sag, der er saa omfattende og kompliceret
som denne. Derimod kunne vi ikke tilbageholde en Anke med
Bensyn til Maaden, hvorpaa Forfatteren har opgjort sine Forsøg-
der er nemlig en ejendommelig Mangel paa Regelmæssighed i
de talrige Optællinger, som han har maattet foretage for at ud-
finde Forholdet mellem Mel- og Glasbyg i hvert givet Tilfælde-
snart tæller han Kornene i Axe ne, snart aftærskede Korn- en
ensartet Fremgangsmaade vilde have været til Fordel for Resul-
tatet. Og naar han dernæst tæller løse Korn, vælger han snart
40, snart 60, 80 eller el andet Tal i Stedet for al vælge ét

bestemt, og han angiver slet ingen Procentrorbold; havde han
meddelt alle sine Resultater procentvis eller i graflske og tabel-
lariske Oversigler, vilde Fremstillingen have vandet i Exaktbed
og Læseren have bavl mindre vanskeligt ved at overskue dem.
Ligeledes har en tydelig fremtrædende Mangel paa kemisk og
fysiologisk Indsigt ført til en vis Vagbed i Udtryk og Frem-
stilling og lii Betragtninger af tvivlsomt Værd.

Da Forfatteren imidlertid har anvendt en utrættelig Flid
og Møje og havt mange Udgifter for Opgavens Skyld, og da
ban dog har vundet saa smukke Resultater og tilvejebragt en
Mængde værdifulde Data og i det hele taget kan siges at have
bragt Spørgsmaalet om Glasbygget ind paa et bestemt og vist-
nok rigtigt Spor, ad hvilket Undersøgelsen fremtidig maa gaa,
saa tro vi, al ban bar gjort sig fortjent til at modtage en Be-
lønning af Selskabet, og vi tillade os derfor at foreslaa Klassen,
at han indstilles til at modtage en Pris af 600 Kroner, hvorhos
vi udtale det Haab, at han vil anse denne som en Opmuntring
til at fortsætte denne saa smukt begyndte Undersøgelse.

Kjebenhafn den 20de Januar 1879.

C. Barfoed. Job. Lange. S. M. Jørgensen.

Eug. Warming.
Affatter.

Den ligeledes af Klassen tiltraadte Betænkning over Af-
handlingen om Farveblindhed lød saaledes:

Med Hensyn til, at der, tiltrods for Farveblindhedens prak-
tiske Betydning for Vedkommende selv og for Samfundet, endnu
savnedes nærmere Undersøgelser over Hyppigheden af denne
Abnormitets Forekomst i Danmark, og med Hensyn til, at en
paalidelig Undersøgelse, hvorved det kan konstateres, om Farve-
blindhed er tilstede eller ikke, uden Vanskeligbed og i forbolds-
vis kort Tid kan udføres paa et større Antal Personer, udsatte
det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab i Mødet den 9de Fe-

-w 20 ^^

bruar 1877 en Prisopgave for det Claesenske Legat (Pris 400
Kroner) for omfattende (ikke blot til Jernbanebetjente og Sefolk
indskrænkede) statistiske Oplysninger om Hyppigbeden af Panre-
blindhedens Forekomst I Danmark. Som Besvarelse af denne
Opgave er indsendt en Afhandling: «Statistiske Oplysninger om
Uyppigheden af Farveblindhedens Forekomst i Danmark» under
Mottoet: «Qui nimium probat, nihil probat».

Ved Hjælp af den af Holmgren (paa Basis af Seebecks ældre
Erfaringer) nærmere udviklede og begrundede Méthode (Zéphyr*
gampreven), som med Hensyn til det foreliggende Hovedspergs-
maal, om Hyppigheden af Farveblindhedens Tilstedeværelse eller
Ikke-Tiistedeværelse hos et sterre Antal Individer, ved sam-
vittighedsfuld Anvendelse maa anses som fuldt paalldelig, er
Forfatteren kommet til f«9lgt*nde, i hans Tabel II Pag. 67 sammen-
stillede Hovedresultater:

DMi-

Didcr-

Gna-

bliade.

bltiie.

VioM.
biiide.

Sia.

fr.|. 1 .mû

mm».

Uiid«.

Mænd af Almueklassen

3072

124

4.04

Mænd af mere dannede Klasser .

928

3,8«

Kvinder af Almueklassen

Ié79

0,6S

Kvinder af mere dannede Klasser

018

Drensebørn ...

1 287

2,61
0.W

Pigebørn

1366

5
205

Sum . . .

8950

134

2.»

For saa vidt der kun er Sperg&maal om Farveblindhed eller
Ikke-Farvebliodhed, stemme disse Resultater i det Hele taget
godt overens med dem, Holmgren kom til i Sverige og andre
Undersøgere i andre Lande, saavel med Hensyn til denne Ab-
normitets Forekomst i det Hele taget, som ogsaa med Hensyn
til, at den overalt er fundet langt hyppigere hos Mænd end hos
Kvinder. El værdifuldt Bidrag til Kundskaben om Farveblind-
hedens Hyppighed er derhos givet derved, at Forfatteren ikke

^ 21 ^

blot har undersøgt Voxne, men ogsaa et ret betydeligt Antal
6 — 16 Aar gamle Skolebørn, og derved at han har taget Hensyn
til det Forhold, hvori Farveblindheden forekommer i de forskjellige
Samfundsklasser. Det vilde imidlertid have været ønskeligt, om
Forfatteren ogsaa havde angivet, i hvilke Egne af Landet han
har foretaget sine Undersøgelser, og hvorledes Farveblindhedens
Forekomst var fordelt i de forskjellige Distrikter Dette vilde
ikke have forøget hans Dlejllghed, og der vilde saa meget mere
have vsret Anledning hertil, som Rødblindfaedens og Grøn-
blindhedens relative Hyppighed efter de foreliggende Meddelelser
synes at være væsentlig forskjellig i forskjellige Egne , idet
Grønblindheden synes at være hyppigere i Sverige og Finland
end Rødblindhed, medens denne efter Pavre synes at være
OTervejende i Frankrig og efter Forfatteren hos os. — Med
Bensyn til den Formodning, som er fremkommet om, at en
Svækkelse elier partiel Ophævelse af Evnen til at adskille Farver
skulde kunne opstaa ved Misbrug af Tobak, vilde det ogsaa
have været ønskeligt, om Forfatteren havde angivet, hvorvidt
de undersøgte Individer havde brugt Tobak til Stadighed elier
ikke. Beller ikke herved vilde Dlejligheden være bleven væ-
sentlig større.

Medens der ikke synes at være nogen Grund til at tvivle
om Rigtigheden af Forfatterens Resultater angaaende Hyppig-
heden af Farveblindhedens Forekomst i Almindelighed, kunne vi
derimod ikke anse hans Angivelse om den indbyrdes Hyppighed
af Rødblindhed, Grønblindhed, Violetblindbed og uftildstændig
Farveblindhed som fuldkommen tilfredsstillende og overbevisende,
fordi han har meddelt saa overmaade lidt om sine Undersøgelsers
Détail. Ban angiver ikke, i hvilket Omfang ban hos de af ham
opdagede Farveblinde har anvendt Zephyrgarnprøven, og hvilke
Farveforveilinger der iagttoges ved de enkelte Prøver, og det
bliver derfor umuligt at kontrollere Rigtigheden af hans diffe-
rentielle Diagnose. Poruden'Zephyrgarnprøven har han rigtignok
i en Det af de 206 Tilfælde, i hvilke han fandt, at Farveblindhed

^ 22 W-

var tilstede, ogsaa anveodt forskjeilige Kootroimethoder, navolig
den af Holmgren angivDe Prev«) med Signaler igjennein farvede
Glas i 67Tiltelde, Periioeterprøveo. i 12 Tilfelde, StiUiogs Prøve
i 5 Tilfælde og Prøven med Maxwells Skive i 2 Titfælde, men
om disse Kootroiforseg meddeles ikke mere, end at de ere an-
stillede, roedens dog en nærmere Meddelelse om Resnitateme
vilde have været ønskelig og for Perimeterundersøgelserne endog
synes at være nødvendig for at være overbeviseode. Det vilde
næppe have været uoverkommeligt at meddele de afgjerende
Dodersøgelsers Détail i de 71 Tilfælde, der af Forfatteren be-
tegnes som Grønblindbed, Rødblindbed og Violetblindhed, og
man forbauses især ved at finde, at Forfatteren slet ikke har
anvendt nogen Kontrolprøve i de 2 Tilfælde af Vloletblindhed,
han synes at have været saa heldig at opdage; thi denne Form
af Farveblindbed er, som bekjendt, saa overordentlig sjælden og
derfor endnu saa lidt undersøgt, at der var særlig Opfordring
til at undersøge den saa nøje som muligt og til udførlig at
meddele Undersøgelsens Resultater.

Ved en eventuel Publikation af sin Undersøgelse viile vi
derfor anbefale Forfatteren, saafremt det er muligt for ham, at
give mere detaillerede Meddelelser om de Prøver, han har fore-
taget med de af ham opdagede Farveblinde saavel som om deres
Opholdssted o. s. v. , og derimod at udelade eller dog betydeligt
at reducere den meget brede, tildels uklare og med Hensyn til
det, som derom foreligger i Holmgrens og andre nyere For-
fatteres Arbejder, overflødige Fremstilling af Metboderne i Al-
mindelighed, hvorved han ikke har Indskrænket sig til de gode
og brugbare, af bam anvendte Metboder, men hvorved han
ogsaa er gaaet ind paa en ganske overflødig Kritik af Metboder,
hvis Ubrugbarhed nu af Alle er erkjendt. Tiltrods for disse
Mangler, paa Grund af hvilke man kan sige, at Forfatteren er
bleven det af ham selv valgte Motto utro, mene vi dog, at hans
virkelig omfattende« besværlige og materielt betydelige Arbejde
fortjener den fulde udsatte Pengebelønning, da Opgaven, med

-W 2â jf

Heosyn til det praktiske Formaal, som Dærmest bavdes for Øje,
ikke adlrykkelig forlanger en Angivelse om Rødblindbedens,
Grønbltndbedens og VioletbliDdhedens relative Hyppighed, men
kun en paalideflg og omfattende Ondersøgelse over Hyppigbeden
af Farveblindbedens Forekomst i Danmark, og en saadan maa
Forfatteren erkjendes at bave leveret.

KJøbeDhavn den 7de Jaouar 1878.

Bendz. G. Holten. P. L. Panuro.

Affatter.

I Medet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 25 — 44
anførte Skrifter.

3. Mødet den 7'''' Februar.

(Tilgtede vare 23 Medlemmer: Madvtg, Præsident,
Steenstrup, Ussiog, Retnhardt, Colding, Panum, J. Thomsen, Steen, Thorsea,
Loreo2, Holm, Grandtvlg, Schieilerup, Jørgensen, F. Schmidt, Oppermann,
Christiansen, FausbøII, Krabbe, V. Thomsen, Sekretæren, Nehren, Topsøe.)

Professor Dr. L. Lorenz gjorde en Meddelelse om Elek-
tricitetens Forplantning. Denne vil blive optaget i Over-
sigterne.

Begestakommissionen afgav følgende Beretning om
sin Virksomhed:

Videnskabernes Selskab bar i sit Mede den 20 December
f. A. af undertegnede ensket en skriftlig Meddelelse om, bvor
vidt Forberedelserne til det Supplement til Begesta Diplomatica,
hvis Udgivelse Selskabet forlængst bar besluttet, nu ere frem-
niede, og om hvorledes Udsigten til Fuldførelse af dette Arbejde
OU i det hele stiller sig.

^ 24 î^

Idet vi i denne Anledning ikke undlade at fremkomme mad
den følgende Beretning, turde det roaaake ikke ansea over*
fledigt med faa Ord at tilbagekalde i Erindringen det hele Ar-
bejdes foregaaende Gang, da denne Meddelelse her ikke afgives
til den historisk - pbilosophiske Klasse alene, men til Selskabet
in pleno, hvor flere mulig ikke have fulgt det fc^regaaende Ar-
bejde nærmere, og da det hele Foretagendes Begyndelse desuden
gaar saa langt tilbage i Tiden, at det ikke blot er meget ældre
eod Kommissionens nuværende Medlemmers Optagelse i Sel-
skabet, men overboved er bleven bestemt paa en Tid, da Sel-
skabet ikke talte noget af sine nuværende Medlemmer i sin
Midte.

Det var i Aaret 1828, at Selskabet udnævnte en Kommis-
sion til at lede de fornødne Forberedelser til Udgivelsen af Re-
gester over de hidtil ved Trykken bekjendlgjorte Diplomer, Breve
og Aktstykker til det danske Riges Bistorie, og denne Kommis-
sion forelagde alierede den 21de November s. A. Selskabet sin
første Meddelelse om Arbejdets Fremgang og den Plan, som
man troede at burde følge. Det var imidlertid først efter en
ikke liden Række Aar, at den saa sig i Stand til at kunne be-
gynde paa Værkets Trykning, nemlig først i Aaret 1842, hvor-
efter det Iste Binds første Hefte udgik i Aaret 1843, det andet
i Aaret 1847. Trykningen af det 2det Bind saa man sig først
i Stand til al kunne begynde i Aaret 1855, og medens de to
første Hefter af samme derefter udgaves i Aaret 1856, kunde
det sidste, sjette Hefte, hvormed Værkets 2det Bind sluttedes,
først udgaa i Aaret 1870.

Skjønt Kommissionen, som den selv har udtalt i Fortalen
til Arbejdets 1ste Bind, havde troet at «maatte overhoved mindre
se paa, at det skred hurtigt frem, end at det samlede Materiale
erholdt den størst mulige Nøjagtighed», viste der sig dog snart,
hvis dette Maal skulde naas, — saaledes som det nærroere
findes omtalt i Fortalen til 2det Bind — Nødvendigbed for, at
Værket fik et Supplement, nemlig ikke blot derved, at et ikke

rîDge Antal af Aktstykker til den danske Historie først fremkom,
efter at Trykningen alierede var rykket ud over det Tidspuokt,
da Oddrag af dem efter den kronologiske Ordning skulde bave
været optagne, men ogsaa derved, at mange Skrifter havde
været ubenyttede, og at Uddragene af flere af de benyttede ikke
havde været nøjagtige, i Fortalen til det 2det Bind blev et
saadant Supplement betegnet som «et Supplementbind!, men
det har nu senere vist sig, at to Supplementbind i den om-
talte Henseende vilde være nødvendige. Efter et Overslag be-
løber nemlig Antallet af de i Manuskript samlede Regestsedler
for Tiden indtil Aaret 1536 sig til c. 16,000, af hvilke c. 11,000
kan anslaas at være nye Regester, medens de c. &,000 ere
Tillæg eller Rettelser til Regesterne i det trykte Iste, til det
anførte Aar naaende Bind.

Suppiementværket til Regesta diplomatica vil for Tiden
indtil 1536 forhaabentllg kunne foreligge trykkefærdigt i Maj
1879. For den nævnte Periodes Vedkommende vil til den Tid
den væsentligste Del af Litteraturen kunne antages for benyttet,
de i det trykte Bind benyttede Skrifter ville være reviderede,
og de mange Lakuner derved udfyldte, ligesom en Redaktion af
Manuskriptet forbaabentlig vil være bragt til Afslutning. Da det
trykte 1ste Bind -- Tiden indtil 1536 — omfatter 8,400 Nr. og
beløber sig til 111 Ark, tør det formodes, at det nye Bind vil
beløbe sig til c. 165 Ark, idet de 11,000 nye Numere i Analogi
med de gamle kunne antages at ville kræve c. 145 Ark, og de
5,000 Tillæg, der kun fordre en meget ringere Plads, c. 20 Ark.

Bvad Udgifterne angaar til de nævnte c. 165 Ark, bar
Bogtrykker Thiele opgivet Prisen for Papir og Tryk, beregnet
paa 500 Exeroplarer, til 48 Kr. 50 Øre pr. Ark. Lægges hertil
10 Rr. pr. Ark for Eorrekturbonorarer og 5 Kr. pr. Ark for
Rorrekturgodtgjørelser, bliver den samlede Udgift pr. Ark 63 Kr.
50 Øre, og altsaa for c. 165 Ark «- c. 10,500 Er. Bevilges,
som hidtil, 1,400 Er. om Aaret, vil Udgivelsen af Supplement-
værket indtil 1536 altsaa forbaabentlig kunne ventes fuldført i

-ff 26 ^

7 — 8 Aar. Dog skal dst bemarke«, at af BeTillingeD

vil det kuD koDDe paaregaes, at c. 800 Br. ville kuon«
I) Trykoingeo, da de øvrige c. 000 Er. eadna ville med-
laDDskrlptela Fuldførelse.

1 angaar de som Maouskript liggende Regeetaedler for
!ter 1536, kan de no tilvejebragtes Antal låseligt be-

Bom 16—20,000. Da imidlertid Arbejdskrafteroe I de
ir tssentligst have maattel vare konoeotrerede paa at
]igejere Malerialel til Tideo ferend I&S6, maa der, Tor
eom der ikke foruden Udgiften til Trykning af det lale
entblnd skolde kunne bevilges et aariigt Beleb til deo

IndsamliDg, og for saa vidt de fornedne Arbejdskratter

ine flades, efter den tilendebragte Trykning af del Isle

dou beheves nogen Tid lU at forberede Trykningen af

le er, hvad vi have troet at koone oplyse om Fore-

I hele Gang og nuværende Stillling. Det er en Selv-

Værdien af det nu engang tilvejebragte Materiale vilde
kes Dag for Dsk, for saa vidt dets Trykning ikke ou
), og at de af Selskabet paa Arbejdet allerede anvendte
nger derved vilde forspildes med Hensyn Ul et Værk,

fuld F^e i ForUlen til det trykte 2det Bind er bleven

som «et af de vigtigste og uundværligste Bjælpemidler
et af Fædrelandets Historie*.

benhavn den 30ie iiouir 1879.

Thorsen. F. Schiern. B. F. Rerdam.

ge Klasser forelagde Forslag til nye Prisopgaver, og
have besluttet, at der for den historisk' filosof-
lasse kun skulde udeættes en Pris og ligeiedea kun
for det Classeneke Legat, vedtog Selskabet følgende

Pri§opffaYer for 1SV9.

Den ådMtfuriek^/UoMofieke Ktoême.

Bistorisk Prisopgave.

(Pris: Selskabeta Guldmedaille og 200 Kroner.)

Medens den danske Bygningskunsts Monumenler fra Middel-
alderen for slørstH Delen ere omhyggelig undersøgte og be-
handlede i kunsthistoriske Monografler, har Videnskaben for-
holdsvis mindre sysselsat sig med vor Middelalders Billedkunst.
De bevarede Værker af Skulptur (i Sten, Træ, Metal, Elfenben
osv.), som have tilhert de til Danmarks Rige i den katholske
Middelalder hørende Lande, ere ikke faa; man finder iblandt
dem enkelte Værker af betydelig Rang, og selv Værker af mindre
kunstnerisk Betydning have, naar de overses i slørre Sammen-
hæng, deres Værd som Vidnesbyrd om Folkets kunstneriske
Ruitur. Saa vel fra et almindelig historisk som fra et kunst-
historisk Synspunkt trænger man til en Oversigt over, hvad der
forefindes af Monumenter af denne Art. Det, som først er for-
nødent, er en Fortegnelse, anordnet efter de Principer
(historiske, geografiske, antikvariske), som maatte findes mest
videnskabelig frugtbare. Dernæst kræves der for hvert enkelt
Monuments Vedkommende en Beskrivelse og Tydning, af-
passet i Henseende til Omfang efter Monumentets Betydning og
Værd; fremdeles, saa vidt muligt, en Redegjørelse for dets Til-
blivelse og øvrige historiske Forhold, endelig en Karakteristik
af dets kunstneriske Ejendommelighed, samt en Paavisning af
dennes Forhold til Kunsten i Udlandet. Den største Vægt bør
der lægges paa Undersøgelsen af, hvad der er indført fra Ud-
landet, og hvad der kan antages at skyldes en kunstnerisk
Virksomhed i Landet selv. Resultaterne angaaende Forholdet
mellem Danmarks egen Kuostvirksomhed og Udlandets maa
gives i samlet Fremstilling. En særlig Opmærksomhed forbener
ogsaa Middelalderens Ophør og Muligheden af at forfølge Spo-
rene af dens Stil ind i Renæssanceperioden.

•*? 28 îf

I Henhold til OfenstaaeDde udsætter SeUkabet eo Præmie
af sin Guldmedaille og 200 Kr. (som Godtgjerelse for Rejser og
lokale Undersftgelser, som Opgavens Løsning maatte medføre)
for en videnskabelig Undersøgelse af de efterladte
Skulpturværker af middelalderlig Kunst i Danmark.

Hen maikemuEiUk'iUfiuiTidmeekubeUgø KtasMø.

Mathematisk Prisopgave.

(Pris: Selskabets GnldmedaUte.)

Efter at Helmboltz i en Meddelelse til Berliner Akademiet
den 23 April 1868 havde paavist, hvorledes man med Fordel
kunde anvende Funktioner af et kompiex Argument saavel til
Bestemmelsen af enkelte Tilfælde for Vædskers Bevægelse som
til Beregning af Elektricitetens Fordeling i en elektrisk Konden-
sator af eo vis given Form, har senere Kirchhoff i en Med-
delelse sammesteds (1877) videre udviklet denne Tanke ved
Benyttelsen af en af Schwartz i Borchardts Journal (Bd. 70) an-
given Méthode , hvorved et af rette Linier begrænset plant
Pladestykke afbildes konformt paa en anden, af rette Linier be-
grænset Plan. Den Lethed, som herved er opnaaet ved Bereg-
ningen af de behandlede Opgaver, og den store Betydning, som
overhovedet de nævnte Funktioners Theori har havt for Udvik-
lingen af Mathematiken og dens Anvendelser, give Baab. om, at
der endnu vil kunne udrettes mere i samme Retning. Af denne
Grund ønsker Selskabet at fremkalde en Behandling af nogle
saadanne mathematisk-fyslske Opgaver, som vise
sig særlig egnede til at løses ved Anvendelsen af
Funktioner af et komplex Argument.

Naturhistorisk Prisopgave.

(Pria: Selskabeta GuidmedaiUe.)

Med Hensyn til Dannelsen af Kimsækken hos de angio-
sperme Planter og af de i den indesluttede primordiale Celler er

^ 29 $^

mac i en lang Aarrække bleven staaende ved Hofm eis ters Under-
fiøgelser og har lagt dem til Grund for den morFologiske Tyd-
oing af de nævnte Dele. Men i Label af det sidste Aarstid er
4ei blevet godtgjort, at disse Undersøgelser ere urigtige i væ-
sentlige Punkter^ og der er tillige bleven paavist visse Varia-
tioner i den hele Udviklingsgang i Æggets Indre hos forskjellige
Planter, der synes at betegne højere og lavere Trio i Udvik-
lingen. Men dels er der endnu ikke tilvejebragt fuld Overens-
stemmelse mellem de forskjellige Undersøgere, dels er Tallet
af Iagttagelser endnu for rioge til, atmao kan have nogen
sikker Anskuelse om disse Variationers Omfang og den Betyd-
ning, som de muligvis kunne have for Opfattelsen af de større
systematiske Gruppers Stilliog til hverandre og til Gymno-
spermerne og Karkryptogamerne. Selskabet udsætter derfor sin
Guldmedaille som Pris for en Række sammenlignende
Vndersøgelser over Dannelsen og Udviklingen afKim-
sækken og de i den før Befrugtningen værende Celler,
der ere anstillede paa saa mange og saa forskjellige
angiosperme Planter, at vor Kundskab kan siges der-
ved at blive væsentlig udvidet dels med Hensyn til
selve Udviklingsgangens Regel, dels med Hensyn til
den almindelige systematiske Betydning af de fore-
kommende Forskjelligheder, og tillige saaledes,
at de nævnte Ægdeles morfologiske Værd kan blive
sikrere begrundet end hidtil.

Far det ThotUke Legai.

Gjentagen fra 1876.

(Pris: IndUl 400 Kr.)

Da det ved nyere Undersøgelser synes at være bleven tvivl-
somt, hvor vidt Natriumforbindelser, der saa almindeligt fore-
komme i Jordbunden og i Planteaskeroe, ogsaa virkelig ere nød-
vendige for Planternes normale Udvikling, saaledes som det maa

-K so ^

anses for vist, at Kalium-, Kaiciam-, Magoium- og Jeroforbin-
delser ere det, saa udsætter Selskabet en Pris af iudtil 400 Kroner
for et Arbejde, der besvarer hint Spørgsmaal for nogle her r
Landet vildtvoiende og dyrkede Planters Vedltommende.

For det (MoMemske Legai.

Ojentagen fra 1873 og 1875.

(Pris: indtil 600 Kr.)

Det er bekjendt, at flere af vore Husdyr, og navnlig Paaret,
angribes af en kakektisk Sygdom, hvis nærmeste Âarsag er en
særegen Slags Indvoldsorme, Ikter (Dùlamù høpaiieum og
D. lanceolatum}^ der opholde sig i Leveren. Denne Sygdom,
der har været kjendt og besitreven saavel af ældre som af
nyere Forfattere, har en vid Udbredeise og har hjemsøgt de
fleste europæiske Lande med sine Ødelæggelser og ofte stærkt
formindsket, endog aldeles tilintetgjort Faarehjorder af betydelig
Værdi. Sygdommens Historie godtgjør noksom, at dens Op-
komst og Udbredelse begunstiges af side og sumpige Græsgange,
især hvor der findes stillestaaende Vande, og at den opnaar sin
største Styrke og Udbredelse i regnfulde Aar.

Dyr, der ere angrebne af disse Indvoldsorme, gaa tidlig
eller sildig til Grunde, naar Parasiterne ere tilstede 1 større
Antal, da Lægevidenskaben ikke er i Besiddelse af noget Middel,
hvorved Ormene kuone fjernes eller dræbes. Man er derfor
væsentligst Indskrænket til at forebygge Sygdommen, hvilket kun
kan ske ufuldkomment og er usikkert formedelst Mangel paa
fuldstændig Kundskab om de paagjældende Indvoldsormes Ud-
vikling samt Yngelens Opholdssteder og Vandringer. Det har
ikke fattedes paa Bestræbelser af Naturforskerne for at oplyse og
lære disse Forhold at kjende, og man er ogsaa I de nyere Ti-
der rykket Maalet noget nærmere ved anstillede Undersøgelser
og Forsøg, blandt hvilke man her vil minde om dem, der ere
foretagne af Leuckart og Willemoes- Suhm. Men den

^ 31 ^

fuldstændige Cyklus af Orroenes Llvebaner er eodnu ikke kjendt,
og deune Kundskab er en væsenllig Beliogelse for at udfinde
de rette Forebyggelsesmidler imod Sygdommen. Da dette vilde
bave en særdeles stor Betydning med Bensyn til denne Sygdom
hos Faaret, hos hvilket den især afstedkommer store Ødelæg-
gelser, udsætter det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
en Pris af indtil 600 Kroner for

originale Undersøgelser og Forsøg, der kunne
tjene til Oplysning om Udviklingen af Faarets Lever-
Ikter og Vandringen af deres Yngel, indtil denne
tager Sæde i Faarets Lever, samt om de Forhold,
der kunne begunstige eller modvirke Indvandringen
i Faaret,

Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være
affattede i det latinske, franske, engelske, tyske, svenske eller
danske Sprog. Afhandliogerne betegnes ikke med Forfatterens
Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel,
der indeholder Forfatterens Navn, Stand ug Bopæl, og som bærer
samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer
deltage ikke i Prisæskningen. Belønningen for den fyldestgjørende
Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal^ for hvilket ingen
anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 320 Kro-
ners Værdi.

Prisskrifterne indsendes inden Udgangen af Ok-
tober Maaned 1880 til Selskabets Sekretær, Docent
Dr. phil. 1. 6. Keathei.

^ 82 ^

Paa Foralag af «Sftllskapet Pro Paana et Flora Fen-
nica i Belsingforst indiraadte Selskabet i Bytteforbindelse
med delte og sender det sine Oversigter og enkelte natur**
historiske Afhandlinger.

Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 45 — 78 anførte
Skrifter.

4. Mødet den 21^' Februar.

(Tilstede vare 18 Medlemmer, nemlig: MadYlg, Præsident,

Ussing, Reinhardt, Steen, Lorenz, Schiellerup, Christiansen, Krabbe, Heegaard,

V.Thomsen, Wimmer, Sekretæren, Jørgensen.)

Professor, Dr. Â. Steen fremsatte nogle Bemærkninger om
et smalt Prismes Bøjning ved Tryk; disse ville blive
offentliggjorte andetsteds.

Docent, Dr. H. G. Zeuthen gjorde en Meddelelse om
plane Rurver af fjerde Orden med to Dobbeltpunkter.
Denne vil blive meddelt i Oversigterne.

Ordbogskommissionen havde indsendt en Plan til Ord-
bogsværkets Fortsættelse; Selskabet besluttede at henvise Sagen
til Kassekommissiooen.

Redaktøren fremlagde andet Hæfte af Oversigterne for
1878.

De paa Boglisten som Nr. 79—90 anførte Skrifter vare
fremlagte i Mødet.

-fç 33 Jf

5. Mødet den 7"^' Marts.

(Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,

Steenstrup, Ussing, Hannover, Panum, Schiern, Steen, Thorsen, Mehren,

Gmndtvig, Lûtken, F. Schmidt, Christiansen, Fausbøll, Krabbe, V. Thomsen,

Wimmer, Warmlng, Seleretæren, Loreni, Topsøe.)

Professor, Dr. A.- Hannover meddelte sine Undersøgelser
af Primordralbrusken i det menneskelige Kranium før
Fødselen. Disse ville blive optagne i Skrifterne.

Fra Ordbogskommissionen var der indkommet følgende
Bevillingsforslag til Selskabet:

Ordbogskommissionen har, efler sin Suplering ved det d.
6te December f. A. foretagne Valg, allerførst drøftet det Spørgs-
maal, om den af Selskabet udgivne danske Ordbog, som nu har
vsret under Arbejde i mere end et Aarhundrede, burde søges
fuldført; og da Kommissionen har troet at maatte anse dette for
en Æressag for Selskabet, har den derefter henvendt sin Op-
mærksomhed paa én af Hovedbetingelserne for Muligheden af
Arbejdets Fuldendelse, i det den har gjenoptaget den i Aarenes
Løb ofte mislykkede Søgen efter en Medhjælper, der kunde
levere et brugeligt Udkast til de endnu tllbagestaaende Bog-
staver V— Z.

Et i Aaret 1821 udarbejdet Udkast til Bogstavet V er allerede
for længst erkjendt for ubrugeligt (se Oversigt f. 1846, S. 13);
flere senere Forsøg paa at tilvejebringe et bedre (1846—50,
1864—62, 1865—67) ere glippede eller standsede ved den første
Begyndelse, og de efter 1869 oftere gjentagne Forsøg paa at
vinde brugbare Medarbejdere have alle været frugtesløse. Nu
tror Kommissionen imidlertid at have fundet en Mand, der
baade er dygtig og villig til at udarbejde et I det hele taget
brugeligt Grundlag, som det da vil blive Kommissionens Pligt

ØTtrsift OT«r d. K. Videaak. Selsk. Forh. 1879. 3

^ 34 s^

ved eD omhyggelig Revision al bringe i en Form, som i hvert
Fald ikke maa staa tilbage for, hvad der er præsteret i de
senest udgivne Dele af Værket.

I det Kommissionen er villig til at skjænke denne Sag sin
fortrinlige Opmærksombed og at ofre den fornødne Tid og Flid
paa Udførelsen af dette i sig selv kun lidet tiltalende Hverv^
hvilket maa anses som en anden Hovedbetingelse for Værkets
Fuldførelse, skal den nu henstille til Selskabet, om dette vil til-
vejebringe den tredje Betingelse herfor ved at bevilge de dertil
fornødne Pengemidler.

En Sammenligning imellem Videnskabernes Selskabs Ordbog
og Molbechs danske Ordbog, 2den Udgave, viser, at Bogstaverne
S— U i førstnævnte optage dobbelt saa mange Sider som Molbech
bruger Spalter; og naar dette Forhold lægges til Grund for Be*
regningen af det rimelige Omfang af de tilbagestaaende Bog-
staver V — Z, ville disse i Videnskabernes Selskabs Ordbog ud-
kræve hen ved 320 Sider eller 40 ottesidede Ark. Trykning og
Papir antages for et Oplag af 500 Exemplarer at ville koste c.
50 Kroner pr. Ark, eller i alt 2000 Kroner. Forfatterens Honorar,
Korrekturgodtgjørelsen iberegnet, foreslaas ansat til 100 Kroner
pr. trykt Ark, altsaa for de 40 Ark til i alt 4000 Kroner. Manu-
skriptet afgives efterhaanden til Kommissionens Revision og an-
tages fuldendt i Løbet af tre Aar (1879—81), hvorefter Tryk-
ningen vil kunne udføres i tre følgende Aar (1882 — 84), saa at
Værket derefter, om alt gaar vel, vilde være sluttet et Hundrede
Aar efter at Bogstavet B udkom. Honoraret til Udkastets For-
fatter maa udbetales ham efterhaanden som Manuskriptet af-
gives, dog saaiedes, at der i de tre Aar, i hvilke Udarbejdelsen
finder Sted, i det højeste kan udbetales ham 1000 Kroner aarlig,
saa at der af den til Honoraret anslaaede Sum kan være i 000
Kroner i Behold til Besørgelse af Korrekturen. Selskabets Be-
villing til Værkets Fuldendelse vil herefter blive 1000 Kroner
aarllg i sex paa hinanden følgende Aar. Af det første Aars Bi-
dr<ig, som ' maa ønskes bevilget snarest muligt, vil desuden

^ 35 ^^

kunue afholdes en til Anskaiïelse af lUlerære Hjælpemidler for-
nøden mindre Sum.

Vi stille altsaa herved det Forslag til Selskabet, at der til
Ordbogens Fuldendelse for indeværende Aar og for hvert af de
fem følgende stilles en Sum af 1000 Kroner til Kommissionens
Raadighed.

Saa snart som Selskabet har fattet Beslutning herom, vil
Arbejdet blive begyndt efter en af Kommissionen udarbejdet
Plan.

KjebenbavD den 19de Februar IS79.

Svend Grundtvig. Vilh. Thomsen.

Ludv. F. A. Wimmer.

Da Kassekommissionen Intet havde fundet herimod at
erindre, vedtog Selskabet at yde en Understøttelse paa 1000
Kroner for indeværende Aar og føjede til denne Bevilling et
Ønske om aarlige Indberetninger.

Il eg es ta kommissionen fremsatte I Henhold til sin i næst-
forrige Mode afgivne Indberetning Forslag om, at Selskabet vilde
bevillige i 7—8 Aar foruden de sædvanlige 1 400 Kroner tillige 400
Kroner aarlig til Komplettering af Indsamlingen til Supplement-
værket af Regesterne og til Ordning af Regesta- Sedlerne. Da
Kassekommissionen Intet havde fundet at indvende mod dette
Forslag, besluttede Selskabet at forøge den paa Budgettet givne
Bevilling med 400 Kroner.

Gjennem Præsidenten forelagdes der Selskabet et Andra-
gende om, at dette vilde udrede Udgifterne til Udgivelsen af 8 foto-
lithograflske Blade af de Fragmenter af et Haandskrift af Saxo
Grammaticus, der vare fundne i Angers og som ved Sel-
skabets Mellemkomst (se Oversigterne 1878 S. (22)) vare er-
hvervede for det store kongelige Bibllothek, hvor de nu findes;
Omkostningerne vare anslaaede «til højst 200 Kroner. Dette

^ 36 ,^

billigede Selsliabet, idet Kassekommiesionen havde fiiaet Lejlig-
hed til at udtale eig i samme Møde. (En nødYeadig Efter*
bevilling paa 128 Kr. vedtoges i Mødet den 2« Maj).

Fra District and Seniors Judge i Tanjore i Ostindien A. G.
Bu m el I, der i Mødet den 6te December var bleven valgt til
udenlandsk Medlem af Selskabet, var der indkommet en Tak-
sigelse for den ham viste Hæder.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 91 — 111
anførte Skrifter.

6. Mødet den 21'* Marts.

(Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,

Steenstrup, Usslng, Hannover, Reinhardt, Panum, Steen, Johnstrup, Barfoed,

Lorenz, Holm, Lutken, Jergensen, Oppermann, Krabbe, V. Thomsen, Wimmer,

Topsøe, Warming, Sekretæren, Colding, Mehren.)

Etatsraad) Prof. Dr. Jap. Steenstrup forelagde eo Med-
delelse om en i 1877 i Vendsyssel funden Under kjæbe af et
Jord- eller Steppe-Egern (Spermophilus) og om de Forhold,
hvorunder den fandtes. Denne vil blive trykt i Oversigterne.

.. Eassekommissionen forelagde den nedenfor trykte Over-
sigt over Regnskabet for 1878.

-H 37 ^

(Nersigt oyer ftegaskabet for Aaret 1878,

IndtsBgt

I. Aarlig Indtægt.

1. Rente af Selskabets Fonds i 1878.

a) 4%af 110,000 Rdi. Indskrevne i StaUkassen . . . .
4 % - 6,000 — Husejer Kredltf. Obllgatiooer . .

4% ' 3,200 — Rigsbank Obligationer

4 % - 3,000 — Østift Kredltf. Obligat i Va Aar

4 % - 2,900 — Do. Do. Do. I Vs Aar

4 % - 25,000 — KbhYns Laans Obligat I Vs Aar

4% - 25,100 — ' Do. Do. Do. 1 Vj Aar

b) Udbytte af 300 Rdl. 1 Nationalbankaktier

c) 4 % af £ 80 i Sjællandske Jernbaneaktier

Udbjtte af Samme Jernbaneaktier for 1877 ... .

Fra det Classenske Fidelkommis

Etatsraad Schous og Frues Legat

Fra den grev. HJelroayenie Rosenkroneske Stiftelse

For Salget af SelskabeU Skrifter.

Saldo yed Opgjørelsen med Boghdl. Høst

Direkte Salg af Oversigterne

4. Renie paa Folio og af Indlaan 1 Privatbanken . . .

5. Beløbet af en udtrukken Obligation paa 100 Rdl.

udstedt af Østift. Kreditforening

II. Kassebeholdning fra 1877.

a) 1 rede Penge

b) 1 Guldmedaille .,

Samlet Indtægt

Kr.

8800
480
256
120
116
1000
1004

• ■

• •

•

400

100

1343

85
29

231

•

8682
320

Kr.

11776
51

1843

233
279

200

9002

29
70

-fv 38 ^

Kr.

Udgift.

A. Til SeUkabeU Bestyrelse og dels Virksomhed.

1. Embedsmændenes og Budets Lønning samt Med-
hjælp ved Sekretariatet i 2570

Løbende Udgifter og Pensioner i, 1441

II. a) Selskabets Skrifter

b) Ordbogen

Afslutning af den ophævede meteorologiske ,
Komités Arbejder i

Regestum diplomatieum I

U. Understøltelser til videnskabelige Foretagender . . i

5450
50

80
t400

G. Indkjob af en Obligation

Samlet Udgift . . .

Kassebeholdning ved Udgangen af 1878.

a) 1 rede Penge

b) En Guldmedallle

Balance . . .

9432
320

Kr.

4011

6980
2549

178

13720

73
50

87
86

9752

23473

^ 39 ?^

Redakløren fremlagde det første Hefte af Oversigterne for
1879, færdigt fra Trykkeriet den 18de Marts.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 112—
129 anførte Skrifter.

7. Mødet den 4'^ April

(Tilstede vare 18 Medlemmer, nemlig: Itfadvig, Præsident,
Steenslrap, Ussing, Colding, J. Thomsen, Steen, Johnstrup, Barfoed, Lorenz,
Holm, LuUen, Oppermann, Krabbe, Heegaard, Jul. Lange, Sekretæren,

Mehren, Warming.)

Stadsingeniør Prof. Dr. L. Â. Colding gav en Meddeleise
om nogle Undersøgelser til Bestemmelse af Vindens Hastig-
hed. Disse ville blive optagne i Oversigterne.

Den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse havde i det sidst
aRioldte Møde meddelt, at den vilde foreslaa Selskabet at optage
lo nye indenlandske Medlemmer, nemlig Dr. phil. Peter Chr.
Julius Petersen, Lærer i Mathematik ved den polytekniske
Læreanstalt, og Dr. phil. Thorvald Nic. Thiele, Professor i
Astronomi ved Universitetet, samt fem nye udenlandske Med-
lemmer, nemlig Charles Darwin, Medlem af Royal Society
of London, A. M. Louis Pasteur, Professeur honoraire ved
Faculté des Sciences i Paris, Alfred Louis Olivier Le-
grand Des Cloizeaux, Professor i Mineralogi ved Musée
d*Bi8toîre Naturelle i Paris, Nicolai Iwanowitcb v. Rok-
scharow, Generalmajor, Direktør for det kejserlige Bjergværks-
Institut i St. Petersborg, Dr. F. C. Don d ers. Professor i Fysio-
logi ved Universitetet i Utrecht. Selskabet foretog Afstemning
over Klassens Forslag, og ved Valget bleve de nævnte syv
Videnskabsmænd optagne til Medlemmer af Selskabet.

Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 130 — 175 anførte
Skrifter.

-^ *0>f

8. Mødet den IS'"* April.

(Tilstede vare 12 Medlemmer, nemlig: Madvig, Prcsldent,
Steenstrup, Ussing, Reinhardt, Steen, Mehren, Lûtiien, Fausbøll, R. Nielsen,

Petersen, Thiele, Sekretæren.)

Professor, Dr. A. M. F. M eh ren gav en FremslilliDg af
den arabiske Filosofls Udvikling i det 13de Aarbundrede, be-
dømt efter den mauriske Filosof ibn SabMns Sendebrev til
Frederik li af Hobenstaufen, eller de saakaldle Sicilianske
Spørgsmaal.

Selskabet skred derefter til Valg af et nyt Medlem af
Kassekommissionen i Stedet for Prof. A. Steen, der efter
Tur skulde fratræde. Selskabet gjenvalgte Prof. Steen til Medlem
af Kassekommissionen.

Fra Seminarielærer O. Kaikar var der indkommet An-
dragende om Understøttelse til den endelige Udarbejdelse af en
Ordsamling over ældre Dansk. Dette Værk var en Udarbejdelse
og delvis en Omarbejdelse af et Arbejde, hvoraf en Prøve var
bleven indsendt i 1872 lil Selskabet med Anmodning om, al det
vilde understøtte Udgivelsen; den i Anledning heraf nedsatte
Komité havde udtalt sig gunstig derom, men tillige henstillet
til Forfatteren, at han paa forskjelllg Maade vilde udvide og
omarbejde sit Værk (se Oversigterne for 1873, S. (41), 1873,
S. (34)— (48), (64)). Hr. Kaikar ansøgte nu om en Understøttelse
af 400 Kroner aarlig. Til at bedømme dette Arbejde nedsaltes
en Komité bestaaende af Professorerne Gislason, Thorsen,
Grundtvig og Docenterne Thomsen og Wimmer.

Fra cand. mag. J. E. V. Boas var der indkommet en Af-
handling: Studier over Dekapodernes Slægtskabsfor-
hold, med tilhørende Figorer, hvilken han ønskede oplagen i
Skrifterne. Til at bedømme Afliandlingen nedsalte Selskabet en

Komité, bestaaeode af Professorerne Steenstrup og Rein-
hard t og Dr. pbil. Lûtken.

Fra Ecole Polytechnique i Paris var der indkommet
Forslag om at Selskabet vilde udvexie sine Publikationer mod
at modtage Journal de TÉcole Polytechnique. Selskabet be-
sluttede at indtræde i denne Bytteforbindelse ved at sende Over-
sigterne og de mathematisk-naturvidenskabelige Skrifter.

Ligeledes besluttede Selskabet efter Forslag fra Royal
Microscopical Society i London at udvexie sine Oversigter
og de biologiske Afhandlinger af Skrifterne mod samme Sel-
skabs •Journal*.

Sekretæren fremlagde Exemplarer af det paa Selskabets
Bekostning udgivne fotolithograflske Facsimlle af et Brudstykke
af Saxo Grammaticus, hvis Odgivelse velvillig var besørget a(
Juslitsraad, Bibliothekar C. Bruun (se foran S. 35).

Fra de i forrige Møde til Medlemmer af Selskabet valgte
Videnskabsmænd Darwin, Pasteur, DesGloizeaux, v. Kok-
scharow og Donders var der indkommet Takkebreve i Anled-
ning af deres Optagelse i Selskabet.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. t76 —
207 anførte Skrifter.

9. Mødet den 2'''' Mai.

(TUfttede vare 17 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsideot,
Steeoftnip, Ussiog, Relntiardt, Panum, Johnstrup, Lûtken, Jørgensen, Faus-
bøll. Krabbe, Heegaard, V. Thomsen, Warming, Petersen, Sekretæren, Job.

Lange, WImmer.)

Dr. phil. Chr. LQtken gjorde en foreløbig Meddelelse om
sine Studier over de Forandringer, som forskjellige især

^ 42 .V

pelagiske Fiske ere underkastede under deres Væxt
og Udvikling. Afhandlingen vil blive oplaget i Skrifterne.

Etatsraad, Prof., Dr. J. S teen s trup forelagde tvende Af-
handlinger over nye Blæksprutteslægter, den ene om
Heteroteuthis (Gray) med Bemærkninger om Sepiola-Rossia-
Gruppen i Almindelighed, den anden over Sepidium og Idio-
sepius i Sepia -Loligo- Gruppen; disse ville blive optagne i
Skrifterne.

Kassekommissionen meddelte, at Prof. Steen var
gjenvalgt til Formand.

Hovedredaktøren af «American Journal of Otology» Dr.
Clarence J. Blake havde tilsendt Selskabet det første Hefte
af dette Tidsskrift med Anmodning om at Selskabet til Gjen-
gjæld vilde sende Arbejder, der angik det Fag, som Tids-
skriftet repræsenterede eller stode det nær, i hvilket Forslag
Selskabet indvilligede.

Sekretæren henledede Opmærksomheden paa en «Feest-
gave van het wiskundig Genootschap te Amsterdam*
(Boglistens Nr. 231), som det nævnte Selskab havde udgivet i An-
ledning af dets hundredaarige Bestaaen. Det beslaar af Optryk
af nogle meget sjældne Afhandlinger fra 1599 og 1671 og er be-
sørget af vort Selskabs udenlandske Medlem Professor Bi ere ns
de Haan.

Sekretæren meddelte, at Præsidenten og han paa
Grund af det nære Forhold, hvori Selskabet staar til Universi-
tetet, havde fundet det naturligst ikke at foreslaa nogen særlig
Optræden af Selskabet ved Universitetets 400-Aarsfest.

Sekretæren udbad sig Selskabets Tilladelse til, at de
Skrifter, som indkom i Feriemaanederne, som sædvanligt maatte
afgives umiddelbart til Bibliotheket, hvilket indrømmedes.

1 Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 208 —
223 anførte Skrifter.

*i *i a-

10. Mødet den lO'^* Oktober.

(Tilstede vare 17 Medlemmeri neralig: Madvig, Præsident,
Steeosimp , Ussiog, Reinhardt, Panatn, Steen, Holm, Lutken, F. Schmidt,
Oppermann, Paasbøli, Krabbe, V. Thomsen. Wimmer, Warming, Thiele,

Sekretæren.)

Professor, Dr. J. L. Ussing meddelte nogle kritiske Be-
mærkninger over Roloniloven fra Osuna i Andalusien.
Disse ville blive optagne i Oversigterne.

Sekretæren meddelte, at der i den forløbne Sommer var
indkommet en Afhandling af Kaptajn O. M. G. Mejer om den
kristelige Paaskeregning. Denne bavde han efter Raad-
førsel med Præsidenten tilsendt de astronomiske Medlemmer,
Professorerne Se bj eller up og Thiele, til Bedømmelse, saa-
ledes at det overlodes disse at afgjøre, om Afhandlingens Ind-
hold gav Anledning til Tilkaldelse af Professor Pal ud an -
Muller som historisk Medlem. Selskabet billigede den tagne
Beslutning.

Fra Cand. mag. Odin T. Christensen var der indkommet
en Afhandling, iBidrag til Chromammoniakforbindel-
sernes Kemi», med Ønske om Optagelse i Selskabets Skrifter.
Selskabet nedsatte en Komite til Bedømmelse af denne Afhand-
ling, bestaaende af Professorerne J. Thomsen og Barfoed
samt Lektor Jørgensen.

Sekretæren meddelte, at han med Præsidentens Billigelse
bavde besvaret en Skrivelse, hvori «Die Natur forschende
Gesellschaft in Balle» underrettede Selskabet om, at det
den 3die Juli d. A. fejrede sin Hundredaarsfest, med en Lyk-
ønskning fra Selskabets Side, hvilken dog, eftersom Meddelelsen
om Festen meget sent var naaet hertil, først vilde kunne an-
komme efter denne.

-K 44 ^

Redakteren ineddehe, at i Sommerens Leb var udkommet
af Oversigterne 2det Hefte for 1879 og af Skrifternes
12te Bind det fjerde Befle (mathematisk-naturv. Afd., 5te Række),
indeholdende Beskrivelse af Hovedskallen af et Ræmpedovendyr
Orypotherium Darwinii af Professor J. Reinhardt.

Sekretæren henledte Opmærksomheden paa enkelte sterre
Skrifter, der vare blevne tilsendte Selskabet af Private, saaledes
af Selskabets Medlem, Generalmajor v. Kokscharow i St.
Petersborg, Hr. Bi ker i det portugisiske Udenrigsministerium
og Mrs. S. Pickering i Boston.

11. Mødet den W Oktober.

(Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig: SteeottrDp, Mødets Præsident,
Ussing, Worsaae, Reinhardt, Schiern, Steen, Loreni, Meliren, Holm, Grandtvig,
LûtlLen, F. Sclimldt, Oppermann, Christiansen, Krabbe, V. Thomsen, Wimmer,

Jnl. Lange, Topsøe, Thiele, Sekretæren.)

Docent Jul. Lange forelagde en Meddelelse af Professor,
Dr. C. Paludan-Muller om nogle italienske Forfattere, der
omtale Kong Ghristiern den Førstes Rejse gjennem
Italien i Aaret 1 474.

I Henhold til en i forrige Møde tagen Beslutning foretoges
Valg paa tre Medlemmer af et Udvalg, som i Forening med
Sekretær og Redaktør skulde undersøge Bekosteligheden ved at
forsyne Oplagene af nogle Bind af Skrifterne med nye Tavler,
samt gjøre Indstilling angaaende denne Fornyelse. Hertil valgtes
Professorerne Steenstrup og Reinhardt samt Dr. Lutken.

Fra Professorerne Schjellerup og Thiele var indkommet
den af dem æskede Erklæring om fiaptajn Mejers Afhandling
om Kirkens Paaskeregning. Denne lød saaledes:

^ 45 1^

Hr. Kaptajn Mejer bar i den af ham til det K. D. Viden-
akabemes Selakab indsendte Afhandling om «Kirkens Paaske-
regning* behandlet et Problem, der formentes at have fundet
en Afslutning ved Gauss* Løsning, om end denne ikke var led-
saget af et fuldstændigt og udførligt Bevis. Da vi imidlertid,
ved Siden af Bestræbelser for af de gamle Vedtægter at aflede
og bevise de algebraiske Låsninger, i Hr. Mejers Afhandling
6nde saadanne Modifikationer af den Gaussiske Lesning, som
maa betragtes som virkelige Forbedringer af denne, er dette os
en tilstrækkelig Grund til at anbefale Afhandlingen til Optagelse
i Selskabets Oversigter.

Schjellerup. Thiele,

Affatter.

Selskabet bifaldt, at Afhandlingen optoges i Oversigterne.

Selskabet tog derefter under Overvejelse forskjellige fra
udenlandske Selskaber og Anstalter indkomne Forslag om at
indtræde i Bytteforbindelse ved Ddvexling af Skrifter. Saaledes
besluttede man til R. Accademia di Scienze, Lettere ed
Årti i Modena at sende Oversigterne og begge Afdelinger af
Skrifterne, til Dir ektorie tf or «das G er man ische National-
museum in Nûrnberg» Oversigterne og enkelte historiske
Afhandlinger af Skrifterne, til Bergsstyrelsen fOr Finland
Selskabets geologiske Afhandlinger.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 443—470
anførte Skrifter.

-fC <6 Si-

12. Mødet den 7*^' November.

(Tilstede vare 14 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,

Reinhardt, Steen, Grundtvig, F. Schmidt, Oppermann, Christiansen, Wimmer,

Warming, Petersen, Thiele, Sekretæren, Panom, Barfoed.)

Professor, Or. T. N. Thiele meddelte nogle BemærkniDger
om Anvendelseo af mindste Kvadraters Méthode i
nogle Tilfælde, hvor en Bomplikation af visse Slags
uensartede Fejl vilde give Fejlene en tsystematisk
Karakler». AfhandlioKen vil blive optagen i Skrifterne.

I det sidst aflioldte IVIøde havde den (il Bedømmelse af
Seminarielærer O. Ralkars Andragende nedsatte Komite afgivet
den efterstaaende Erklæring:

Den i Selskabets Møde den 18de April d. A. i Anledning
af et fra Hr. Seminarielærer O. Kalkar indkommet Andragende
nedsatte Komite (se Oversigt 1879, S. 40) har herved den Ære
al afgive sin Erklæring desangaaende.

1 den til Selskabet af undertegnede Gislason, Thorsen og
Grundtvig den 29de Maj 1873 afgivne Betænkning over nogle
af Hr. Kalkar indsendte Prøver paa en gammeldansk Ordsamling
foresloges det Selskabet, «at meddele Hr. Kalkar, at Selskabet
i det af ham i Prøver indsendte Arbejde, har med Fornøjelse
set en god Begyndelse til en fuldstændig Samling af forældede
danske Ord, samt at Selskabet vilde være betænkt paa at under-
støtte Udgivelsen af et saadant Værk, naar det havde naaet den
Grad af Fuldendelse, som Opgaven formentlig kræver, og hvor-
til Antydninger findes i den af vedkommende Udvalg afgivne
lletænkning» (Overs. 1873, S. 43); og «i Henhold til denne
vedtog Selskabet [i Mødet den 13de Juni] at meddele Hr. Kalkar,
at det, efter Foretagelsen af de i Betænkningen antydede Æn-
dringer, vilde være betænkt paa at understøtte Udgivelsen af
det af ham forberedte Værk» (Overs. 1873, S. 34— 35). I Sel-

-K 47 5f.

skabeU Møde deo 5te December b. A. fremlagdes derefter en
Skrivelse fra Br. Kaikar, i hvilken han «meddelte Selskabet, at
han DU har lagt Baand paa en saadan Omarbejdelse af sin
Ordbog som deo, der var angiven i den ham meddelte Komite-
betænkning over hans tidligere Andragende, samt at han havde
gjort dette i Baab om, at Selskabet i sin Tid vil yde sin Under-
støttelse til hans Vsrk, der vil kræve baade lang Tid og meget
Arbejde.» (Overs. 1873, S. 64.)

Det nye Andragende fra Br. Kaikar, dateret d. 4de April
d. A., som er henvist til undertegnede Udvalgs Erklæring, melder
nu, at han siden 1873 i de forløbne 5Vs Aar har været syssel-
sat med at foretage den af det tidligere Udvalg krævede Ud-
videlse og Omarbejdelse af sit Værk i nøjeste Overensstemmelse
med den af Udvalget udkastede Plan; at han nu tør antage
Stofindsamlingen for tilendebragt og har begyndt paa den ende-
lige Bearbejdelse af det hele, ældre og nye Materiale, hvilken
han haaber at kunne fuldføre i 3 — 4 Aar. Ban anslaar Om-
fanget af Værket i fuldt udarbejdet Form til snarere over end
under 100 trykte Ark.

Det er et meget vigtigt og et meget møjsommeligt Arbejde,
som Br. Kaikar nu i Løbet af mere end 11 Aar har med en
højst anerkj endelses værdig Flid og Udholdenhed ofret sin Tid
og sine Kræfter, og han har i al den Tid ikke modtaget nogen
pekuniær Understøttelse til Anskaffelse af de fornødne Bøger
m. m., med Undtagelse af en ham én Gang af Kultusministeriet
tilstaaet Sum af 200 Kroner. Den af Br. Kaikar med hans
sidste Andragende indsendte mindre Prøve, saa vel som en af
ham senere velvillig til Ordbogskommissionen indsendt Udar-
bejdelse af Bogstavet V, udviser, at han med Flid har stræbt
at afhjælpe de af den tidligere Komite paaankede Mangler, og
at det er lykkedes ham at tilvejebringe et overordentlig rigt
Materiale, der afgiver et godt og paalldeligt Grundlag for Udar-
bejdelsen af en Ordbog over ældre Dansk.

Udvalget er derfor enigt om at finde det billigt, at Sel-
skabet, paa hvis Opmuntring Forfatteren har foretaget den be-
tydelige Odvidelse og totale Omarbejdelse af sit tidligere ind-
sendte Arbejde, allerede paa dette Stadium yder ham en be-
grændset Understøttelse til dets Fuidferelse. Br. Kaikar har
ansøgt om 400 Kroner aarlig, og vi indstille enstemmig, at
Selskabet vilde bevilge Ansøgeren denne Sum aariig i de tre
paa hinanden følgende Aar 1879 — 81, i det Haab, at det vil
lykkes ham i Løbet af dette Tidsrum at bringe sit Arbejde til
Ende.

Først naar dette Maal er naaet, vil det være Tid at over«
veje, hvilken yderligere Hjælp Selskabet maatte være villigt til
og se sig i Stand til at yde til Værkets Udgivelse. I saa Hen-
seende maa Selskabet vistnok forbeholde sig fuldkommen Frihed.
Vi tro dog allerede nu at burde udtale, at om det end stiller
sig for os som ganske rimeligt, at Selskabet til den Tid vilde
som Betingelse for yderligere Hjælp til Værkets Trykning stille
Fordringen om en med sagkyndig Bistand foretagen kritisk
Revision af Hr. Kalkars Arbejde, navnlig med Hensyn til dettes
etymologiske Side, hvor særlig den for det danske Sprog i en
Del af den behandlede Periode (14de til 17de Aarhundrede)
saa vigtige Jævnførelse med Plattysk, efter de foreliggende
Prøver at dømme, kunde ønskes mere paaagtet, — saa finde
vi lige fuldt det af Br. Kaikar ydede Arbejde værdigt til Sel-
skabets Understøttelse i det af os foreslaaede Omfang, fordi
det ved hans Flid og Omhu tilvejebragte, baade omfattende og
paaiidelige Materiale afgiver det væsentlige og nødvendige
Grundlag for en dansk historisk Ordbog og i ethvert Tilfælde
vil besidde el uomtvisteligt Værd.

KJøbeohavD, d. ISde Oktober 1879.

K. Gislason. P. G. Thorsen. Svend Grundtvig,

Affatter.

Vilh. Thomsen. Ludv. F. A. Wimmer.

-K A9 ^

Efter at Sagen derpaa havde været forelagt Kassekoinmia-
aionen, havde denne udtalt, at der fra Kassens Side Intet var
til Binder for denne Udgift, og Selskahet bevilligede derpaa den
ansøgte Understøttelse af 400 Kroner aarlig i de tre Aar 1879
—1881. '

Fra La Academia deCienclas i Cordoba i den argen-
tinske Republik var der indkommet Forslag om en Bytteforbin-
delse med Selskabet, hvorfor det besluttedes at sende Akademiet
Oversigterne.

Sekretæren meddelte, at der ikke var indkommet nogen
Besvarelse af de Prisopgaver, for hvilke Indleveringstiden udløb
den 1ste November.

Carlsbergfondets Bestyrelse underrettede Selskabet om,
at 2det Hefte af «Meddelelser fra Carlsberg-Laboratoriet* nu
var udkommet.

Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 471 — 487 anførte
Skrifter, deriblandt Adjunkt Grønlunds af Selskabet prisbe-
lønnede Skrift om Melbyg og Glasbyg.

Den 17de November var det 50 Aar siden, at Selskabets
Præsident, Gehejmeraad J. N. Madvig blev Professor ved Uni-
versitetet. I den Anledning var det i Mødet den 24de Oktober,
i hvilket Præsidenten havde været forhindret i at være tilstede,
blevet overdraget Professorerne Ussing og Steen, som ere
Formænd for Selskabets tvende Klasser, samt Sekretæren at
overbringe Jubilaren Selskabets Bilsen. Paa disses Vegne ud-
talte Sekretæren følgende:

«Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har over-
draget os at bringe Deres Excellence dets Lykønskning og Tak
paa denne Dag.

Paa dets Vegne ønske vi Deres Excellence til Lykke til de
rige Frugter, som Deres lange Virksomhed som Lærer ved Bøj-

Orvn. over d. K. D. Tidtnik. S%Uk. Forh. 1879. 4

^ 50 .>^

skolen har baaren for den Slægt, som nu lever i vort Folk, og
til det storartede Udbytte, som den med Laerergjerningen neje
forbundne videnskabelige Forskning bar bragt bete den civili-
serede Verden i Nutid og Fremtid. Vi glæde os over den
Glands, det derved er givet Deres Eicellence at kaste over vort
Fædreland, som paa saa mange andre Maader bar nydt godt af
sin trofaste Søns Virksomhed.

For alt dette istemmer Videnskabernes Selskab i fuldt Maal
den Tak, der i Dag lyder fra alle Sider.

Men i Forbindelse hermed har vort Selskab en særlig Tak
at bringe Deres Excellence.

Deres Medlemstid i Selskabet er næsten lige saa lang som
den Lærervirksomhed, som vi i Dag fejre. Indenfor den Tid
skylder Selskabet Dem Tak for Jevnlige Meddelelser om Udbyttet
af Deres Forskning og for trofast Arbejde i dels Tjeneste som
Arkivar, Medlem af Kommissioner og i de sidste 12 Aar som
Præsident. Paa samme Tid, som al denne Virksombed umiddel-
bart er kommen Selskabet tilgode, giver den det Ret til at
anføre Navnet Madvig blandt de store Navne, som vidne om,
at dets Bestaaen Ikke har været forgjæves. Det har kunnet
have den Glæde i den ypperste Forsker af dets egen Midte at
finde en Person, der i rigt Maal besidder baade den Anseelse,
ogsaa udenfor Videnskabsmændenes Kreds, og den Overlegenhed,
som dets Præsidentplads kræver.

Vi vilde imidlertid daarlig tolke Selskabets Medieromers
Følelse, hvis vi bleve staaende ved Udtalelser af Stolthed over
at have Deres Excellence til Medlem og Præsident og af Tak for
Deres dygtige Ledelse. Vel er den dybe Ærbødighed for den
store Mand og den ubetingede Bøjagtelse for Deres Karakter
vigtige Kilder til den store Indflydelse, De udøver fra Præsident-
stolen; men lige med disse bør nævnes den store Tillid og den
Kjærlighed, som Deres hele Personlighed indgyder enhver, der
lærer den at kjende. Vi komme derfor ej blot for at bringe
Selskabets Præsident dets Lykønskning; vi komme som Tals-

^ 51 2^

m9nd for eD Kreds, som tager hjertelig Del i alt, hvad der
fylder Deres Sind paa denne Højtidsdag, og som inderlig ønsker,
at De i en god og lykkelig Alderdom maa bevares ogsaa for den.»
I sit Svar fremhævede Gehejmeraad Madvig, at, medens
han ikke troede, at Eftertiden vilde godkjende Benævnelsen en
stor Mand om ham, skjønnede han paa den overbragte Lyk-
ønskning som en Dilsen fra en Kreds af Venner, og det var
ham en Glæde at føle sig knyttet til Dyrkerne af de forskjeliige
Videnskaber ved et fast Baand af gjensidig Velvillie. For ham
havde det havt Betydniog saa tidligt at blive optaget som Med-
lem af Videnskabernes Selskab og der have Lejlighed til at se
ud over den snævre Grændse, som er sat haos egen Videnskab
i Videnskabens udstrakte Rige.

13. Mødet den 21^' November.

(Tilstede Tare 22 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsideot,
Steenatmp, Usalng, i. Thomsen, Steen, Barroed, Lorenz, Mehren, LûtIieD,
Jørgensen, F. Schmidt, Christiansen, C.Smith, Fausbøll, Krabbe, V.Thomsen,

Petersen, Sekretæren, Colding, Oppermann, Panum, Topsøe.)

Docent C. Christiansen fremsatte nogle Bemærkninger
om Begrebet Arbejde, som foreløbig ikke ere bestemte til
Offentliggjørelse.

Fra Cand. mag. Kr. Prytz var der indkommet en Athand-
llng, «Undersegelser om Lysets Brydning i Dampe og
tilsvarende Vædsker«, med Anmodning om, at den maatte
optages i Skrifterne. Selskabet nedsatte en Komite til Bedøm-
melse af Afhandlingen, bestaaende af Professorerne Holten og
Lorenz og Docent Christiansen.

Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 488—503 anførte
Skrifter, deriblandt et Skrift af Selskabets Medlenr, Professor
Mehren <Nr. 500).

-f€ M >h

14. Mødet den 5^** December.

(Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præaldent,

Steenstrap, Ussiog, Worsaae, Panam, i. Thomsen» Steen, Johnstrap, Lorens,

Mehren, flolm, Lûtken, Jørgensen, P. Schmidt, Oppermann, GhrtsUansen,

Krabbe, Heegaard, WImmer, Petersen, Thiele, Sekretæren.)

Etatsraad, Professor, Dr. J.J. S. S te en s trup fremlagde og
oplyste nogle i det sidste Aar af Tørvemoserne frem-
komne Bidrag til Landets forhistoriske Fauna. Disse
ville blive offentliggjorte i Oversigterne.

Docent I Dr. B. G. Zeuthen meddelte nogle Stempler paa
Ddledeise af geometriske Sætninger ved Slutning fra
det specielle til det almindelige; de ere offentliggjorte
andetsteds.

Fra det Udvalg, som var nedsal til Bedømmelse af Cand.
mag. O. T. Christensens Afhandling «Bidrag til Chromam-
moniakforbindelsernes Kemi«, var der indkommet følgende Be-
dømmelse :

Selskabet har overdraget os at afgive Betænkning over en
Afhandling af Br. Assistent O. Christensen: «Bidrag til Chrom-
amrooniakforbindelsemes Kemi» , hvilken han ønsker optaget
blandt de af Selskabet udgivne Skrifter.

I dette paa sit Omraade vigtige Arbejde stadfæster Forf.
den Analogi, som en af os har paavist mellem de i det hele
saa forskjellige Grundstoffer, Kobolt og Chrom, idet han be-
skriver en ny Række Cbromammoniakforbindelser, der fuldstændig
svare til de saakaldte Roseokoboltsalte. Ban meddeler Frem-
slillingsmaader og Analyser af en hel Række Roseochromsalte,
angiver omhyggeligt deres Reaktioner og karakteristiske kemiske
Forhold og påaviser overalt den mærkeligste Overensstemmelse
med de tilsvarende Koboltforbindelser. Som mere end almindelig
interessant fortjener det al fremhæves, at Forf. ved en Frem-

^ 53 J^

stilliog af Roseocbrom-Koboltcyanid og Rosaokobolt-Cbromcyanid
har fondet et af de meget sjældne Tilfælde, bvori to Forbindelser
ere samtidig isomere og isoroorfe. Da flere af de i Afband-
lingen beskrevne Forbindelser ere temmelig ubestandige og
vanskelige at fremstille , fortjener det saa meget mere Paa-
skjønnelse, at Forf. har kunnet udarbejde deres Kemi saa fuld-
stændig, som det er sket.

Vi tillade os derfor at anbefale det smokt og omhyggeligt
udførte Arbejde til Optagelse i Selskabets Oversigter, idet vi
haabe, at det maa lykkes Forf. at give den Fortsættelse deraf,
som ban i Slutningen af Afhandlingen antyder.

EJøbeohavn den 30te November 1879.

S. M. Jørgensen, Julius Thomsen. C. Barfoed.

Affatter.

I Henhold til Komiteens Udtalelser besluttede Selskabet, at
Afhandlingen maatte optages i Oversigterne.

Sekretæren meddelte, at 4de Hefte (2det Binds Iste H.)
af Bibliotheca Danica, som udgives af det kongelige Bi-
bliotbek med Selskabets Understøttelse, er udkommet.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 504—583
anførte Skrifter.

15. Mødet den 19'^' December.

(TUttede vare 16 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præaideot,
UsslDg, Reinhardt, Steeo, Johnatrnp, Barfoed, Holm, Lûtkeo, F. Schmidt,
Oppermann, Krahb», V. Tbomeeo, WImmer, Thiele, Sekretæren, Petersen.)

Professor Steen fremlagde som Formand for Kassekom-
missionen det eflerstaaende Cdkast til Budget for 1880, som
drøftedes af Selskabet og vedtoges.

^' i4 ?*-

Budget for 1880.

Indtægt

1. Katiebeholdolng:

a. Rede Penge

b. Det HJelmstjerne-Roeenkroneeke Bidrag
c 1 Guldmedaille

2. Renter og Udbytte:

a. 110000 Rdl. IndskreToe I Statskaasen, Rente. .

6000 — Husejer Kredltkaase Obl

3200 — Rigebank Obligationer

2900 — Østifternea Kreditforenings Obligat.
26100 — KbhTns Laans Obligat

b. 300 Rdl. Nationalbankaktier, Udbytte . . . .

c 80 jB Sjællandske Jernbaneaktier, Rente .

do. do. t Udbytte ....

3. Bidrag 1 Følge testamentarisk Bestemmelse:

a. Til Præmier:

fra det Classenske Fideikommis

Etatsraad Scbous og Hustros Legat

b. Til Tidenskabelige Arbejders Fremme:

fra den grevelig Hjelmstjerne -Rosenkroneske
Stiftelse

4. For Salg af Selskabets Skrifter

5. Renter af Indlaan og Folio i Bankerne

6. Tilfældige Indtægter

Suiitt litftegt

Af Selskabets Kapltalformoe betragtes 280,000 Kr.
som et Fond, der Ikke maa formindskes, medens
Resten er til Raadlghed til videnskabelige Foretagen-
der (Beslutning af 24de April 1874).

3080

1400

320

8800
480
256
232

2088

58
33

400
100

0 I
n

Kr.

4800

U856
53

500

1200

375

130

19005

-K 55 ^

■■dget fer 188f .

Udgift

1. Selskabets Bestyrelse:

a. Len til EmbedsmændeDe, lfed<
hjælp Ted Sekretariatet og Ar-
kivet og Bodet

b. GratiflkatlODer >

e. Brændsel

d. Belysning

e. Kontorndgifter

f. Porto

• • •

2. Til SelskabeU Forlagsskrifter:

a. Trykning af Oversigterne .

disses Heftning

den franske Résumé (Oversæt-
telse og Trykning)

Kobberstik, Lithografl, Træsnit

b. Trykning af Skrifterne

disses Heftning

den franske Résumé (Oversæt-
telse og Trykning)

Kobberstik, Litbografl, Træsnit

c Ordbogen

d. Regesta diplomatica

8. Til anden Virksombed ved Sel-
skabets Medlemmer:

a. Tii Udgivelse af Skrifter . . .

b. Til andre videnskabelige Ar-
bejder

4. Understøttelse til Skrifters Ud-
givelse og videnskabelige Arbejder
af Ikke-Medlemmer:

a. Af Selskabets Midler:

o. Til Udarbejdelse af en Ord-
bog i gammelt Dansk ved
Seminarielærer Kaikar den
8. Novbr. 1879 bevilget aariig

i 1879-81

/?. Til Raadighed

b. Af den Hjelmstjerne - Rosen-
kroneske Stiftelse:

o. Til Udgivelse af en Katalog
over den danske LIteratur

Overføres . . .

Kr.

noo

270

160
200

1200
320

100
900

400
1000

Kr.

2510
200
100
60
440
650

m
ti
n

H
M

3960

1730

m
»

u
1$

2520

1000
1800

m
»

7050

400
200

600

1400

11610

-fv 46 J^

■iriget t»r 186«.

Udgift.

Kr.

Overfert . . .

. • . .

. .

1400

11610

T6d Jastltsraad Bruon. Be-
yilget d. 17 Noybr. 1865
SobskrlpUon paa 60 Bxpl.
Imod 6n Sam af indtil 4000
Kr. Betalt 1799 Kr. 78 0.,
af Resten, 2200 Kr. 22 0.,
yentea Intet brugt i 1880. .

fi. Til Udgivelse af Fr. Rost-
gaarda Breye ved Jaatitaraad
Braun. Bevilget d. 4. Juni
1869 600 Kr. Heraf er be-
talt til et Bind 230 Kr.; den
til andet Bind ( Udvalg af
hans litercre Brevvexling)
bevilgede Rest af 270 Kr.
ventea ikke brugt i 1880. .

•

jr. Til Udgivelse af J. C. Esper-
sens Ordbog bevilget den
17. Decbr. 1875 2400 Kr,
hvoraf er brugt 1749 Kr.
50 0., 111 Rest

650

à. Til Prof. V. Schmidt Ul Ud-
givelse af en Fortegnelse over
Hieroglyfindskrifter bevilget
d. 17. Decbr. 1875

300

c. Til Raadighed

1649

2600

4000

5. Pengepræmier og Medailler:

a. Prsmler af Legaterne:

fra det Glassenske Fidelkommis
Etatsraad Schous og Hustrus.

• • • •

b. Præmier og Medailler af Sel-
skabets Kasse (dernnder ind-
befattet Renten af det Thottske
Legat)

o / •"•••..••••...

6. Tilfældige Udgifter:

a. Til endelig Afslutning af den
meteorologiske Komités Arbej-
der

300
300

600

•

b. Til Bohave

Overføres • . .

16210

-K hl ^

Ii4get fM 188«.

Odgift.

Overfart . . .

Kr.

Kr.
16210

2795

7. Indktøb af Oblitatloner

8. Kassebeholdning:

a. Rede Pense

2475

ti
320

m
• •

b. Det Hjelmstjerne-Rofleokroneske
Bidraff

c. 1 Goldinedaille

« •

• • • •

t •

• • • •

Saalat Udflift

19005

«■■■■■1 HV^III • • •

Af disae Udgifter ere l,a og b faste for 1880, l,e— f, 2 og 5 kalkalatoriske,
3, 4, 6 afbsngige af særlig BeYllling. Med Hensyn til 7 har Kassekom-
missionen taget Beslutning.

Dr. med. H. Krabbe gjorde en Meddelelse om Uoder-
søgeUer angaaende Forekomsten af Indvoldsorme i He-
stens Tarmkanal. Denne vil blive optaget i Oversigterne.

Selskabets Medlem, Prof. P. G. Thorsen havde tilligemed
et Exemplar af «de danske Runemindesmærker, beskrevne og
forklarede af P. 6. Thorsen, anden Afdeling, første Hefte: Af-
bildninger«, hvilket var udkommet med Selskabets Understøttelse,
indsendt et Andragende om en Bevilling paa 1000 Kroner til
den dertil hørende Text. Andragendet gik til den historisk-
filosoflske Klasse.

Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 534—559 opførte
Skrifter, hvoriblandt en større Sending fra «das germanische
Natioaalmuseum inNOrnberg», og Skrifter indsendte af Selskabets
Medlem, Prof. Bierens de Haan i Leyden og af Prof. Hilde-
brandsson i Upsaia.

4C 58 ^

TUbageblik

paa Selskabets Virksomhed i Aaret 1879.

Ved Slutningen af Aaret 1878 talte Selskabet 5( indenlandske
og 64 udenlandske Medlemmer^). Selskabet har i dette Aar
ikke mistet noget Medlem. Til Indenlandske Medlemmer af
Selskabets mathematlsk-naturvidenskabelige Klasse bar delte op-
taget Lærer i Mathematik ved den polytekniske Laereanstalt,
Dr. pbil. P. C. Julius Petersen og Professor i Astronomi
ved Kjøbenhavns Universitet, Dr. phil. T.N.Thiele. Til uden-
landske Medlemmer af samme Klasse har Selskabet optaget
Charles Darwin, Medlem af Royal Society of London, A. M.
Louis Pasteur, Medlem af det franske Institut, Professor
honorarius ved Faculté des Sciences i Paris, A. L. O. L. Des
Cloizeaux, Professor i Mineralogi ved Musée d*Histoire Na-
turelle i Paris, Nicolai I. v. Kokscharow, Generalmajor^
Direktør for det kejserlige Bjergværksinstitut i St. Petersborg,
P. C. Donders, Professor i Fysiologi ved Universitetet i Utrecht.
Ved Slutningen af Aaret talte Selskabet altsaa 53 indenlandske
og 69 udenlandske Medlemmer, af hvilke 24 indenlandske og
25 udenlandske henhørte til den historisk-ûlosofiske Klasse og

>) Til de i Oversigterne for 1878 S. (73) anførte Medlemmer, der afgik ved
Døden 1 forrige Aar, maa føjes Professor i Kemi 1 Upsala L. Fr. S Ta o-
berg, optaget 1 Selskabet den tlte Januar 1867.

^ 59 ^

29 indenlandske og 44 udenlundske til den mathematisk-Datur-
videnskabelige Klasse.

Af KassekommissioDen udtraadte efter Tur Professor
Steen, som blev gjen valgt af Selskabet til JMedlem af Kommis-
sionen; denne valgte ham paany til sin Formand.

Ordbogskommissionen har foreslaaet Selskabet og dette
vedtaget en Plan om Udarbejdelsen af de manglende Bogstaver
V— Z af Selskabets Ordbog.

Regesta-Kommissionen bar fremdeles samlet og redi-
geret Materiale til et Supplementbind, hvis Trykning er be-
gyndt.

Selskabet har i Aarets Løb boldt 15 ordentlige Møder,
i hvilke videnskabelige Meddelelser ere blevne givne, 5 af Med-
lemmer af den historisk-fllosoflske Klasse, 15 af Medlemmer af
den mathematisk- naturvidenskabelige, 4 af disse ere blevne op-
tagne i Oversigterne for dette Aar; med Undtagelse af nogle,
der ere bestemte til Optagelse andetsteds, ville de øvrige blive
trykte enten i Selskabets Skrifter eller i dets Oversigter; i disse
er ogsaa optaget en Afhandling af Eaptain Osvald Mejer om
Kirkens Paaskeregniog.

Af Selskabets Skrifter er i Aarets Løb udkommet: 5te
Række, naturvidenskabelig- matbematisk Afdel., Bd. XII, Nr. 4
(Reinhardt, Beskrivelse af Hovedskallen af et Ksmpedovendyr).
Desuden har Selskabet udgivet et fotolithografisk Paksimile af
det i Angers fundne Fragment af Saxo.

løvrigt har Selskabet tilstaaet en Understøttelse paa 400 Kr.
i 3 Aar til Seminarielærer O. Kaikar til Udarbejdelse af en Ord-
samling over ældre Dansk.

Krystallografiske Undersøgelser

over

ei R»kke Dobbelt-Platonitriter«

Haldor Topsøe.

JJe i det efterfølgende beskrevne Salte ere i sin Tid blevne mig
oversendte af Docent C. F. Nils on i Upsala, som bar offent-
liggjort sine Undersøgelser over deres kemiske Forhold i den af
Videnskabernes Selskab i Upsala i Anledning af Dpsala Universi-
tetets 400aarige Stiftelsesfest 1876 udgivne Samling af Afhand-
linger (Untersuchungen iiber Ghiorosalze und Doppelnitrite des
Platins von C. F. Nilson).

AMMonliMplatøBltrit.

Atm Pt ANO2 + 2H2Q.
Rhombisk, a:b:c -» 2.0367 : 1 : 1.8S22.
Iagttagne Former: (10Ô). (flO). (001). (101). (112).

Tab. I. Fig. 1—3.

Saltet krystalliserer i farveløse eller svagt gullige, af de ba-
siske Endeflader begrændsede, sexsidede Søjler; Prismet (110) og
Pinakoidet(lOO) ere oftest udviklede i Ligevægt, men hyppigt fore-
komme dog ogsaa Krystaller, som ere tavleformige efter Flade-
parret (100). Paa alle Krystaller iagttages Domet (101), hvis
Flader afstumpe Kanterne mellem Basis og Pinakoîdet (100).
Fladerne af Pyramiden (112), der ere paasatte Kanterne mellem
Basis og Prismet Som meget smalle Afstumpninger, forekomme

Ortnifft over d. K. D. Yidanik. Selak. Forh. 1879. t

sjældent og ere aldrig fuldtallige tilstede. Kno de mindste tf
Krystallerne ere gjennemsigtige ; alle Fladerne ere glasglindsende
og give i det bele taget skarpe Spejlbilleder. Maalingerne ere
derfor ret overensstemmende. Saltet bolder sig uforandret i
Luften.

Maalinger paa 8 forskjellige Krystaller gav følgende Middel-
værdier :

^nlAl af miiaUe

Krysulier.
♦100:110 6

Kanter.
10

GræDdsevardler.
63** 40—63'' 56

Middeltal.

o f

63 &1

Beregnet.

o ,

•

110: 1Î0

52 10-52 29

52 20

52 18

110: flO

•

—

127 42

100:001

89 41—90 23

90 4

90 0

♦-lOO: 101

47 29—47 68

47 43

—

001: 101

42 19—42 33

42 26

42 17

110:001

*)89 43—90 20

90 1

90 0

HO: 112

—

44 4

44 6

001 :112

•

—

45 54

110:101

72 34—72 49

72 41

72 45

110: 101

—

107 19

107 15

101 : 112

—

c. 44 0

43 18

100: 112

—

71 43

71 SS

til :112

•

—

36 54

111 : 112

— •

—

80 16

Krystallerne ere i Besiddelse af en dog kun Ildet fremtræ-
dende Gjennemgang parallel Fladeparret (100).

Saltet er isomorfi med den analogt sammensatte Rubidium-
forbindelse, der dog er utvivlsomt monoklinisk.

') Kun for en Krystal Qernede de iagttagne Kantvinkehærdier sig saa meget
Bom angivet fra den beregnede Værdi 90^0'; de andre underaagte Kry-
atalier gave Værdier beliggende mellem 89^62' og 90^6'.

lallniplatoBitrit

vandfrit. JTsPMjYO«.
MoDOklinisk, a: &: c — 0.6058 : 1 :0.7186. ae — 83''47.6.
Iagttagne Former: (110). (fl2). (001). (010).

Saltet krystalliserer, som jeg allerede tidligere har beskrevet
(Sitzungsber. d. Wiener Académie, Bd. 53, Januar 1876), i smaa
farvelase, vandklare, diamantglindsende fir- eller sexsidede naale-
fonnlge Prismer begrændsede af de skraat paasatte Flader af
Hemipyramiden (112), Domafladerne (011) og Endefladerne (001).
Paa de tidligere undersøgte Krystaller vare Hemipyramidernes
Flader Ikke fremherskende, medens Basis og Doma ofte fuld-
stændig manglede; paa det nye Salt har Jeg derimod meget
hyppigt truffet Krystaller, hvis Endeflader udelukkende bestode
af Domafladerne (011). — Prismezonens Pinakoïd (OlO) forekom-
mer stedse svagt udviklet eller mangler endogsaa ofte fuldstændig.

Maalinger foretagne paa et Par Krystaller have givet føl-
gende Middelværdier, som godtgjøre det nye Salts fuldstændige
identitet med det tidligere undersøgte:

I
{

Iagttaget. Beregnet.

110: ifO 62''l4' 62'' Ï

110:010 58 50 58 56.6

001 : 010 90 O 90 O

010:011 54 48 54 27.6

Paa Krystallerne er der ikke iagttaget nogen tydelig Spalt-
ning s retning.

kbidiniplatøBitrit.

A. vandfrit. Rb^Pt\NO%.
Monoklinisk, a : d: c — 0.6142 : 1 : 0.7103. ao — 84''59'.
Iagttagne Former: (110). (010). (001). (011). (111). (Il2).

Tab. I, Fig. 4, 5, 6.

Saltet, udkrystalliseret ved en Temperatur af 60—70^ af en
Opløsning indeholdende Overskud af Chiorrubidium, krystalliserer

i smaa flrsidede, farveløte eller øvagt gollige, gjeDnemsigtige,
naaleformige Prismer (IIC), hyia spidse Kanter undertideD ere
afstumpede af meget smalle Flader af Rlinopioakoldet (010).
Prismerne begrændses ved Enderne oftest kun af den skraat
paasatte Basis; Klinodomet (011) forekommer vel hyppigt, men
er stedse tilbagetrængt (oftest saa stærkt, at Maalinger ere umu-
lige) og kun udviklet med sit ene Pladepar. De to Bemipyra-
mider ere kun iagttagne sporvis og paa en ganske enkelt Kry-
stal; deres Flader ere paasatte de spidse Kanter mellem Pris-
met og Basis som yderst smalle Afstumpninger.

Fladerne ere glasgUndsende og spejle godt; de i frisk til-
beredet Stand fuldstændig gjennemsigtige Krystaller blive efter
nogen Tids Forløb, selv ved Henliggen i et tillukket Glasrør,
fuldstændig uigjennemsigtlge. Denne Forandring rnaa derfor
utvivlsomt udelukkende tilskrives en molekulær Omlejriog.

Maalinger paa sex Krystaller have givet følgende Kantvinkel-
værdier:

Antal af maalte

Krystaller.

110:110 4

Kanler.

GrcDdseTsrdier.
62° 50—63* 24

MIddelUI.

o ,

63 2

Beregnet.
62 55'

♦UO:hO

116 39—117 30

117 5

—

110:010

58 17—58 56

58 31

58 32.6

♦110:001

85 32—85 53

85 44

85 42

♦110:001"

94 15 94 23

94 18

94 17

00I:ÎÎ1

—

56 12

56 23

ÎÎ0:ÏÏ2

—

c. 57

58 50

001 : 010

89 35—89 52

89 44

90 0

♦001 :011

35 2—35 33

35 17

—

110:011

—

68 29

68 46

110:011

—

104 12

103 55

1Î0: n2

—

c. 81

78 25

011:111

—

45 17

100:1111

•

—

m—

6*4 10

Krystallerne have ingen tydelige GJennemgange.
Saltet er fuldstændig isomorft med den analogt sammen-
satte Kaliumforbindelse.

B. Vandholdigt. Rb^Pt\NO^ + 2H^0.
Monoklinisk, aibic ~ 2.0109: 1 : 1.7936. ae -==- 88''20'.
Iagttagne Former: (lOO) . (001) . (IIO).(IOI). (tl2).

Tab. 1. Fig. 7. 8.

Krystallerne ere farveløse eller svagt gullige, gjennemsigtige
fir- eller sexsldede Tavler: Kombinationer af Prismet med de
to Pinakoîder (100) og (001), af hvilke snart det ene, snart det
andet er udviklet saa stærkt, at Krystallerne blive tavleformige
i den ene eller anden Retning. Paa alle Krystallerne iagttages
det negative Hemidoroa (Î01), hvis Flader afstumpe de spidse
Kanter mellem Basis og Pinakoïdet (100), medens den negative
Hemipyramide (112) kun forekommer paa enkelte Krystaller og
da kun meget svagt udviklet; dens Flader, der ikke ere fuld-
tallige tilstede, optræde som smalle Afstumpninger paa enkelte
af de spidse Kanter mellem Basis og Prismet.

Fladerne ere glasglindsende og spejle godt; Maaliogerne ere
derfor indbyrdes ret overensstemmende. Saltet holder sig ved
MBdvanlig Temperatur ret godt i Luften; i varm og tør Vinter-
lufl forvitrer det dog hurtigt.

Paa syv Krystaller har jeg faaet følgende Kantvinkelværdier:

Antal af maalte

110: 100

Krystaller.
7

Kanter.
11

Grændseværdier.
63° 12 — 63° 42

MiddelUl.
63° 33

Beregnet.

o r

110: Î10

62 44—63 17

62 67

62 64

110:110

—

116 24

116 27

100:001

88 13 — 88 22

88 17

88 20

100:001

91 38 — 91 46

91 40

1»

001 : lOl

42 22 — 42 33

42 28

•

100 : Î01

49 7 — 49 22

49 11

49 12

AnUl af maait«

110:

:001

Knritailer.
4

Kanter.
4

GrSDdse^ardler.

Or 0 t

89 7 — 89 18

Middeltal.
89° 12.6

Beregoet,
89° 15.6

110:

lOOÎ

90 47 — 90 57

90 51

90 44.6

001:

:fi2

44 49 — 45 IS

45 3

45 25

ÏÎO:

ioi

72 54—73 10

78 2

73 5

foi:

fÎ2

42 31—43 28

43 0

42 57

ÎÎ2:

110

63 28 — 63 47

63 37

63 58

112:

:il2

•

79 14

Krystallerne ère ikke i Besiddelse af nogen tydelige Gjen-
nemgange.

Saltet er, til Trods for Forskjellen med Hensyn til Rrystal-
systememe, fbldstændig isooiorft med det analogt sammensatte
Ammoniumsalt. Dette viser sig tydeligt ved Betragtning af
nedenstaaende Sammenstilling af nogle af Hoved- Kan tvinkleme:

Ammoniumsaltet Rubidiomealtet

{

rbomblsk.

moDokliDlsk.

100:110

o >

63 51

63° 38

100:001

90 0

88 20

100:101

47 43

49 12

100:101

47 43

[47 20], beregnet

il2:il2

80 16

79 14

CKsfanpIatonttrit^).

Monoklinisk a:b:c — 1.6122:1:0.6291. ae ^ SO'^lO.â'.
Iagttagne Former: (110) . (100). (001) . (111) .(Il 1) .(201).

Tab. II. Pig. 9-12.

Saltet krystalliserer i gullige, kun tildels gjennemsigtige fir
eller sexsidede naaleformige Prismer, som ofte ere sammen-

>) Af dette Salt er det ikke lykkedes at fremsUUe YaDdhoIdige med Ammo-
Diomsaltet analoge Krystaller.

voxede parallelt til større Søjler. Krygtaloaalene — Prismet (110),
hvis spidse Kanter ikke sjældent ere afstumpede af det forøvrigt
Btedse meget underordnet uddannede Fladepar (100) — begrændses
ved Enderne af meget smaa Plader tilhørende Basis, der stedse
er udviklet, samt de to Hemipyramider, af hvilke dog den
negative hyppigt savnes. Paa enkelte Krystaller ere de to
Hemipyramiders Flader uftildtallige , og dette saaledes , at kun
de mod et Prismefladepar tautozonale Pyramideflader ere ud-
viklede (seFig. 10). — Paa en Krystal er der iagttaget en meget
lille, Hemidomet (201) tilhørende Flade, som afstumper det af
Basis og to Prismeflader dannede spidse Hjørne.

Fladerne ere i Besiddelse af en fortrinlig Glands og give,
trods deres ringe Dimensioner, vel overensstemmende Maalinger.
Saltet holder sig uforandret 1 Luften.

Iagttagelser paa syv forskjellige Krystaller gave følgende
Værdier:

Antallet af maalte

Krystaller.

Kaoter.

Grænd8e?ærdler.

MtddeltaL

Beregnet.

*110:ilO

2 —

o >

64 36

64° 23'

o f

•

ilO: 1Î0

115

15 —

116 10

115 38

115 37

110:100

22 —

57 47

57 35

57 48.6

110:001

30 —

84 46

84 38

84 47

•110:111

4 —

50 59

50 25

•

fiO:ill

—

c. 57

57 13

001 : ii 1

—

38 10

39 0

111:001

35 0

c. 34 30

34 22

110:111

1 —

80 19

80 7

79 56

111:111

0 —

57 39

57 20

■

ïll:îîl

—

•

63 6

100 : 001

—

79 55

80 10.6

Î00 : Soi

—

c. 58 30

57 15

100:111

5 —

64 17

64 12

64 16.6

1*00:111

—

c. 80

79 19

111:111

•

36 24.6

Krystallerne have fortrinlige Gjennemgange parallelle
Prismefladerne (110).

Uagtet Saltet ikke er isomorft med den analogt sammen-
satte Ealium-(og Rubidium-lForbindeise, udvise Kantvinklerne dog
nogle ret mærkelige Analogier, idet de i eller over det klino-
diagonale Hovedsnit beliggende Kantvinkler hos det ene Salt ere
overensstemmende med de Kanlvinkler hos det andet Salt,
som med Hensyn til det orthodiagonale Hovedsnit ere analogt
beliggende.

Man har nemlig:

Kallumsaltet.

Casiumsaltet

110:010 58" 56

110:100 57''48.6'

( 001:112 36 23

001:111 38 0

( 001: 112 36 23

001:111 34 22

fl2:fî2 35 58

111 : Ml 36 24.6

Dette Forhold vilde falde tydeligere i Øje, naar man op-
stillede alle Saltene triklinisk og ombyttede Axerne a og i for
Kalium- og Rubidium-Forbindelserne, idet man samtidig hal-
verede c-Axen, d. v. s. antager den hos de nævnte Salte op-
trædende Pyramide 112 som Grundform. Et Blik paa neden-
staaende Sammenstilling af nogle af Kantvinklerne i de tre
Hovedzouer vil imidlertid tilstrækkelig tydeligt vise den ejen-
dommelige Analogi mellem Saltene.

Kaliumsaltet. GæsiumsaUet

110:010 58''56.6 110:100 57''48.6'

100:010 90 O 100:010 90 O

100:001 83 47.6 r 010: 001 90 O

001 : f02 32 13 /OOl : Oli) 31 47.6

001 : 102 29 O f 001 : 0Î1 ( 31 47.6

010 : 001 90 O r 001 : 100 80 10.6

001:012)19 39 <001:Î01 22 23.6

:012) I
:0i2j 1

001:012119 39 (001:101 19 49.6

ThalliMiplatoBitrh.

MoDoklinisk a-.bic ^ 1.2309: 1 : 0.9035. ae -» 74''30'.
lagttagae Former: (100). (001). (201). (111). (110). (011).

Tab. II. Fig. 13—15.

Saltet udkrystalliserer af sin Opløsning ved langsom For-
dampning ved en Temperatur af 60 — 70° i smaa, voxgule, halv
gjennemsigtige naaleformige Krystaller. Naalene, hvis Længde-
retning er parallel med Symmetriaxen , ere fir- eller sexsidede
Kombinationer af de to i Ligevægt udviklede PinakoTder (001)
og (100), samt det negative Hemidome (201), som er under-
ordnet eller endog ofte fuldstændig savnes. Ved Enderne ere
Naalene begrændsede af en flrfladet Tilspidsning, dannet af
Prismet (110), hvis Flader ere stærkest udvikjede, og Domet
(011). Paa et Par Krystaller er der tillige iagttaget meget smaa
og utydelige Flader af den negative Bemipyramide (Ilt), af-
stumpende de spidse Ranter mellem Basis og Prismet. Fladeroe
ere diamantglindsende og spejle godt, men endel af Maalingerne
ere dog paa Grund af Endefladernes ringe Størrelse noget
nsikkre. — Saltet holder sig uforandret i Luften.

Maalinger paa syv forskjellige Krystaller gave følgende
Værdier:

Antal af maalte

100:001

Krystallar.
6

Kanter.
7

Grændseværdler.

o t Ol

74 9— 75 3

Middeltal.

o 9

74 26

Beregnet.

o 9

74 30

100 : OOf

105 4 105 46

105 26

105 30

001 : i(S\

66 30—67 4

66 45

100:201

38 3— 39 0

38 38

38 45

100:110

49 27 — 50 17

49 62

110:110

79 10— 81 20

80 34

80 16

ri0::S0i

59 23— 59 57

59 37

59 49

Î11 : 201

•

—

•

45 30.6

ifO:ill

75 10

74 40.6

i:
{

Antal af maaita

001 : f ÎO

(rjstaller. Kanter
4 4

GrcndteTardter.
99° 3&' — 1 00° 14'

MIddeluL

0 1

99 54

B«ngaet,
99" 55

001 : 110

79 52.4

S—

80 28

80 8

80 5

îlO: fîl

—

45 49

45 32.5

001 : ff 1

53 59

—

54 20

54 7

54 22.S

100:011

78 32

78 57

78 40

78 22

ÎOO:in

•

—

•

70 14

001 :011

40 41

•

40 42

40 41.6

41 0

011 :0Î1

•

82 0

110:0tl

49 35

50 23

49 59

50 50

ilO:011

68 33

68 11

îll:îil

•

78 14

Krystallerne besidde ingen tydelige SpaltDingsretninger.
Saltet frembyder ingen krystallografiske Analogier med de
tilsvarende Kalium-, Rubidium- eller Cæsiumforbindelser.

MTplatMltrh.

Monoklinisk a\h\c — 0.9660:1:0.5091. ae — 81''59.6'.
Iagttagne Former: (110). (ÎÎ1). (111). (210). (l21).

Saltet krystalliserer i smaa gullige, diamantglindsende flr-
sidede Naale, sædvanlig skraat tilspidsede for Enderne af den
negative Bemlpyramide (1n)*s Flader; ikke sjældent iagttages dog
den fuldstændige Pyramide (Î 11). (111) som en flrfladet Tilspids-
ning. Prismet (210) forekommer hyppigt — dog kue meget
underordnet udviklet — paasat Hovedprismets klinodiagonale
Kanter. Pyramiden (121) er kun iagttaget paa en enkelt Krystal.

Kun de mindste Naale ere gjennemsigtige ; Prismeflademe
ere stribede parallel Hovedaxen; de større Krystaller ere endog
kannelerede.

Jeg bar tidligere (Sitzungsber. d. Wiener Académie Bd. 53
Januar 1876) undersøgt et af Hr. J. Lang fremstillet Sølv-

platonitrit, som imidlertid senere har vist sig at have indeholdt en
ringe Mængde af Kaliumforbindelse. De ny-undersøgte, af Hr.
Nils on fremstillede Krystaller, som ved gjentagne Omkrystalli-
sationer vare fuldstændig befriede for Raliumsalt, gave, som det
vil ses, Kantvinkelværdier, som paa Minutter stemme overens
med de af de tidligere Iagttagelser beregnede Værdier.

Maalinger paa otte forskjellige Krystaller gave følgende
Resultater:

Antal ir mailte

Krystaller.
110: ifO 7

Kanter.
11

Grændsevardler.

Ol o t

87 17 — 87 48

MtddelUl.

o >

87 27

Beregnet.

o 1

87 27

210:110 1

69 14 — 69 24

69 19

69 17

210:210 1

—

52 6

51 7

110:1*11 A

86 38 — 86 50

86 42

86 88

lll:ffl 4

49 SO — &I 26

50 50

50 45

ffO:til 1

67' 1 1 — 57 55

57 33

57 45

Krystallerne have en god Gj^nnemgang parallel (100).
Saltet udviser ingen krystallograflsk Overensstemmelse med
nogen af de tidligere beskrevne, analogt sammensatte Forbindelser.

Natriuiplaløaitrit

Rhombisk? a:b:c = 1.4442: 1 :0.6637 eller monoklinisk?
Iagttagne Former (100). (110). (101). Tab. II. Fig. 16.

Krystallerne ere farveløse, i fVisk tilberedt Stand tillige gjennem-
slgtige Kombinationer af et Prisme, hvis spidse Kanter afstumpes
af et PinakoTd; de to Former ere hyppig udviklede i Ligevægt,
saaledes at Krystallerne blive søjleformige — hvad der synes at
finde Sted ved Saltets Udkrystallisation af en rigelig Mængde af
Opløsningen — , men ofte faas Krystaller, der ere stærkt flad-
trykte eller endog fuldstændig tavleformige efter Pinako!det(100).
De sexsidede Søjler begrændses for Enderne af en tofladet Til-
skærpning i Zone med Pinakoïdet (100); paa de tavleformige

Krystaller er der derimod kun iagttaget en enkelt Endeflade,
antaget som (101).

Saltet «forvitrer», uagtet det ikke indeholder Krystalvand,
meget hurtigt paa Overfladen selv ved almindelig Temperatur;
de oprindeligt af Hr. Ni I s on fremstillede, til den krystallografiske
Undersøgelse bestemte Krystaller, som vare opbevarede i længere
Tid (rigtignok i lukket Glasrer), bleve næsten øjeblikkelig i
Luften matte paa Overfladen og bleve saa hurtigt overtrukne
med en hvid Hinde, at det var umuligt at udføre nogen som helst
Maalinger paa den.

Ved Overkrystallisation af Saltet erholdt jeg tynde Tavler^
paa hvilke, som ovenfor berørt, kun forekom en enkelt Ende-
flade. Det var derfor umuligt at afgjøre, om Krystallerne hen-
hørte til det rhombiske eller monokliniske Krystalsystem. Selve
de paa nogle faa Krystaller udførte Maalinger ere, paa Grund
af den Burtighed, med hvilke Krystallerne forandres paa Over-
fladen, ikke i Besiddelse af nogen stor Nøjagtigbed.

Middelværdier.

Beregnet

tlO: 100

55° 1 o'

o 1

5& 18

110:100

124 31

124 42

110: 110

69 9

69 24

100:101

65 13

65 19

110:101

76 37

76 15

NO: 101

103 53

103 45

Saafremt Krystallerne skulde henføres til det monokliniske
System, vilde Fladerne efter al Sandsynlighed faa de samme
Symboler; i det mindste maa Domets og Pinakofdets Poler ligge
i Symmetriplanet. Krystallerne have en fortrinlig Gj en nem-
gang parallel (100).

Saltet synes ikke at udvise nogen krystallograQsk [Analogi
med nogen af de tidligere beskrevne vandfri Alkaliplatonitriter.

13
UiUwmf\9iêû\ttk.

Rhombisk a\b\c — 0.9576 : 1 : 0.7505.
Iagttagne Former: (010). (110). (100). (101). (121). (111).

Tab. III Flg. 17—19,

Krystallerne ère farveløse, gjennemsigtige Kombinationer af
de to Prismer (110). (101) med det mere eller mindre stærkt
udviklede Fladepar (0 10), ved hvis overvejende Udvikling Kry-
stallerne — navnlig de større — ofte blive tavleformige ; i dette
Tilfælde ere de tillige langstrakte efter Hovedaxen. De smaa
Krystaller have derimod ved stærk og ensartet Udvikling af de
to Prismer en udpræget oktaêdrisk Habitus. Pinakoïdet (100)
optræder stedse, men er i Reglen temmelig stærkt tilbagetrængt.
Paa de smaa oktaêdriske Krystaller har jeg iagttaget meget
smaa og slet udviklede Pyramideflader, afstumpende Kanterne
mellem (010) og (101); efter Zoneiagttagelser, støttede ved et
Par approximative Maalinger, tilhøre disse Flader Pyramiden (121);
paa en enkelt Krystal har jeg desuden iagttaget Flader af en
anden Pyramide, hvis Symbol efter en dog meget upaalidelig
Maaling maa antages at være (111).

Saltet er under almindelige Forhold henflydende, men lader
sig dog ret vel maale i varm og tør Vinterluft; Fladerne ere
ujævne og give udviskede Spejlbilleder; Kanterne ere oftest
afrundede.

Af Iagttagelser paa tolv forskjellige Krystaller faas følgende
Værdier :

AnfBl af maBlte

•

Krystaller. Kanter.

110:110 2 2

Gnendsevœrdier.

o f o f

92 17 — 92 25

Middeltal.

o 9

92 21

Bengoet
92° 29'

♦110:110

»7 25 — 87 54

'87 31

•

110:010

45 31 —46 27

46 10.6

46 15.6

110:100

43 37 — 43 42

43 39

43 45.6

♦101 :Ï01

75 54 — 76 14

76 6.6

•

100: 101

51 56 — 52 8

52 2

51 55

Antal af maalta

ILrystaller. Kaoter.
110:101 12 15

GrandiaTærdier.

o f o f

63 5-* 64 2

Middelul.
63*" 26'

BøngueL
65° SS '

fro .121

—

c. 35 0

85 20

101 : 121

—

•

81 7

010:101

89 53 — 90

89 68

90 0

010:111

—

c. 32 0

SO 34

010:121

—

c. 40 30

40 15

121 : 121

—

99 30

111: 1Î1

—

•

61 8

121:121

—

•

46 58^

111:111

.»

•

64 9^

Krystallerae besidde ingen tydelige Spaltningsretninger.

■»TUiflatMdtrit.

BaPt\NO^ + ZH^O.
Monoklinisk a\b:c ^ 1.7475 : 1 : 3.0006. ao = 88''48'.
Iagttagne Former: (001). ^111). (ill). (559). (229). (100).

Tab. III Fig. 20—22.

Saltet krystalliserer i farveløse, vandklare, diamantglindsende
tavle- eller søjleformige Krystaller, som næsten alle, paa Grund
af den gjennemgaaende ufuldtaliige Udvikling af alle til Hemi-
pyramiderne hørende Flader, have et udpræget triklinisk Ydre.

De tavleformige Krystaller ere dannede af Basis begrændset
af de til de andre Former børende Flader. Pinakoldet (100) er
stedse. Fladerne af de to Hemipyramider (559) og (229) ere i
Reglen underordnet udviklede; Hemipyramiden (229) forekommer
tilmed ikke altid. I Fig. 22 er fremstillet en Krystal med alle
de iagttagne Former fuldstændig udviklede. Slige regelmæssige
Krystaller forekomme imidlertid ikke, da alle Bemipyramiderne
ere underkastede en gjennemgaaende Bemimorfi. Byppigt iagt-
tages, som afbildet i Fig. 21, Krystaller med fuldstændig triklinisk
Uddannelse, paa hvilke enhver Fyramidehalvdel kun optræder
med et Fladepar, men ikke sjældent ere Krystallerne hemimorfe

med Hensyn til de om Enderne af Orthodiagonalen beliggende
Plader saaledes, at der ved Axens ene Ende optræder ftild-
Btændig regelmæssigt og i Ligevægt udviklede Flader af Grund-
pyramiden (111). (111), medens Begrændsningsfladerne ved den
anden Ende af Orthodiagonalen henhøre til de to negative
Hemipyramider (iil) og (569). — Endelig har jeg ogsaa iagt-
taget Krystaller, hvor alle Pyramiderne forekomme med det
falde Antal Flader udviklede i den ene Transversalzone [(001).
(110)1, medens i den anden [(001). (llO)] kun Fladeparret (fil)
var udviklet.

Krystallerne ere undertiden ikke tavleformige , men sejle-
formige, idet Basis og et af de til den positive Hemipyramide
(111) hørende Fladepar ere udviklede i Ligevægt og stærkt for-
længede i Retning af deres Kombinationskantcr; disse firsidede
Prismer begrændses da for Enderne af et til den negative
Hemipyramide (111) hørende Fladepar, medens de til de andre
Former hørende Flader ere paasatte de forskjellige Kanter som
meget smalle Afstumpninger.

Krystallerne have fortrinlige Gjennemgange parallel Basis
samt de to af Grundpyramidens Fladepar, som hyppigt fore-
komme, nemlig (111, fil) og (111,. lli), medens der næppe
findes nogen, eller ialtfald ingen tydelig udpræget Spaltbarhed
parallel de to andre Fladepar. Uagtet dette Forhold i Forbindelse
med Krystallernes hyppige trikliniske Uddannelse kunde tyde
paa, at Krystalsystemet er triklinisk, har jeg dog efter omhygge-
lige Maalinger paa flere Krystaller, paa hvilke alle Grundpyra-
midens Flader forekom ved den ene Ende af Orthodiagonalen}
maattet henføre Krystallerne til det monokliniske System.

Saltet holder sig uforandret i Luften; Krystallernes Flader
ere i Besiddelse af en fortrinlig Glands, næsten Diamantglands,
men ere hyppigt ujævne og krumme; de give i det hele taget
ikke skarpe Spejlbilleder, og Maalingerne ere derfor indbyrdes
temmelig afvigende.

Af Iagttagelser paa
faaet følgende Værdier:

Antal af mii»ltft

elleve forskjelUge Krystaller har jeg

Krystaller. Kaoter.

*001:lll 9 9

Graodsevsrdier.

Or o f

72 54 — 73 36

Middelul.

0 ,

73 19

Beregnet.

o *

■

♦001:111

73 54-

73 34

74 25

•

OOi : 111

106 37 —

107 0

106 48

106 41

001 : 559

62 49 —

63 21

63 9

62 58

001 : 229

36 56 —

37 44

37 12

37 18.6

iU :559

10 57 —

11 23

11 14

11 27

lll :229

67 39 —

68 37

68 17

68 16.6

111:559

43 15 —

44 7

43 40

43 43

111:111

32 13 —

33 11

32 42

32 16

*lll:hl

56 39 —

&? 19

67 0

•

100: 111

—

c. 62 0

61 12

100:111

61 34 —

61 40

61 36

61 48

100 : 229

—

72 16

71 29

100:001

•

88 48

111 : 559

71 2 —

71 49

71 27

71 47

i 14: 559

107 44-

108 28

108 4

108 13

111 : 229

94 36

93 46.6

229 : 559

&0 19

60 3d

559 : 559

•

—

101 16

229 : 229

—

63 28.6

Î11 iVli

•

—

•

113 27

111 : 111

■

...

112 29

StTOBtlaiiplat^iiltrit

SrFtiNO^ + ZH^O.
Monoklinisk aibio ^ 1.7863: 1 : 2.8051. ae -» 86''55'.
Iagttagne Former: (001). (100). (111). (fif). (114). (116.)

(227). (223). Tab. 111 Fig. 20. 23. 24.

Krystallerne ere farveløse, gjennemsigtige sexsidede Tavler:
Basen begrændset af Pinakoldet (100) og de dog ikke altid

ftildtallig tilBledevsrende Flader af Grandpyramideo (III). (III).
De af Basen og den positive Hemipyramide dannede Randlianter
afstompes af en stor Mængde smalle Flader tilhørende de ovenfor
angivne stampe positive Bemlpyraroider, blandt hvilke Forroen
(114) er den hyppigst fopekommende, medens (223) kun er iagt-
taget paa én Krystal (Fig. 23, 24). Disse Flader optræde sjældent
paa alle ensgyldige Kanter, uden at der dog kan paavises nogen
regelmæssig Hemimorfl. Paa Grund af Pyramidefladernes uftild*
taJlige Udvikling faa Krystallerne — ligesom Baryumforbindelsens
— et triklinisk Habitus.

Krystallerne besidde tre fortrinlige Ojennemgange nemlig
parallel Basis, et af den negative Hemipyramide (fli)'s og et
af den positive Hemipyramide (lll)*s Fladepar, medens der
næppe er Spaltbarbed efter de to andre af Grundpyramidens
Fladepar. Dette Forhold synes ligesom Krystallernes hyppige
tilsyneladende trikliniske Ydre at tyde paa, at Saltet henhører
til det trikliniske System; Jeg har imidlertid desuagtet, efter
Iagttagelser paa enkelte Krystaller, paa hvilke Grundpyramiden
forekom med fuldtallige Flader, samt paa Grund af, at de for-
skjellige Pyramidefladers ufuldtallige Udvikling er saa uregel-
mæssig, 9t en triklinisk Udtydning i Virkeligheden ikke lader
sig udføre — , maattet antage Krystallerne som henhørende til
det .monokliniske System.

Saltet holder sig uforandret i Luften; Fladerne ere i Be-
siddelse af en fortrinlig Glands, men give paa Grund af deres
Stribning og Ujævnhed temmelig daarlige Spejlbilleder. Maalin-
gerne ere i det bele taget temmelig uoverensstemmende.

Iagttagelserne paa ni forskjellige Krystaller gave følgende
Resultater.

Ortnift OT«r d. K. Vidftaik. S«lik. Forhdl. 1879.

^■Ul at^madl«

001:100

tijitaUer. Kantar.
6 &

Gneodsevørdier.
87*53 '—88'* 28'

MiddeitaL

o »

88 8

BercgDct
86° &&'

001 : ÎOO

91 10 — 92 15

91 43

93 5

*001:iil

78 84 — 74 28

74 6

•

•001:111

70 57-71 84

71 20

•

001 : 223

—

63 43

63 44

001 : 227

41 2 — 42 6

41 35

41 51.6

001:114

36 47 — 87 56

37 30

38 10

001:116

27 16 — 27 38

27 27

27 49.fi

111:111'

34 15 — 35 0

34 34

100:111

61 24 — 62 0

61 38

61 22

*11 1:111

m
i

55 12 — 56 3

55 40

•

iOO:ill

62 11—62 54

62 30

62 58

100:114

—

71 25

69 55

100 : 223

—

63 53

62 32

111:111

—

113 55

114 6.6

111:111

•

—

111 31

223 : 2^3

—

102 58

227 : 227

•

—

71 IS

114:114

•

—

65 16

116: lf6

•

...

48 4

Paa enkelte Krystaller er iagttaget TvilliogdaDiielse:
Omdrejniogsaxe Normalen paa Basis, som er SammensætQlnga*
flade. Denred dannes indspringende Vinkler mellem de to
Individers Pinakofdflader (100) og mellem de til samme Benii-
pyramide herende Flader. Paa en enkelt Krystal er saaledes
iagttaget

(111),: (111),, —32^*10' beregnet 31^52'.

Saltet er isomorfi med det analogt sammensat Barytsalt.

■lyplatoiitrit.

FbPtANO^+ZH^O.
Honoklinisk a:h:c = 1.8266: 1 : 2.3845. ae » 87''42'.
Iagttagne Former: (100). (110). (fil). (Îi2). (44»)?

Tab. IV Fîg. 25—27.

Krystallerne ere gule, uigjenoemsigtigé , regelmæssige sex«
sidede Prismer (100). (110) med næsleo vinkelret paasatte Ende-
flader. De spidse Eombinationskanter mellem Prisme og Basis
afstumpes af meget smalle, men temmelig glindsende Flader af
de to negative Hemipyramider (ÎÎ1). (112), medens der under-
tiden ligeledes iagttages meget smalle Flader paasatte de mod-
satte stumpe Kanter. .Disse Flader, der ere matte og kun
daarligt egnede til Maaling, tilhøre en positiv Hemipyramide, bvls
Symbol ikke lader sig bestemme af Zoneiagttagelser, da Fladerne
kun ligge i en af de paa Krystallerne forekommende Zoner;
efter nogle, dog ikke fuldstændig paalidelige Maalinger maa Pyra-
midens Symbol antages at være (443).

Saltet holder sig uforandret i Luften; Fladerne ere, med
Undtagelse af de sidst omtalte Pyramideflader, i Besiddelse af
en stærk Glands; Prismeflademe ere dog stribedet parallel Basis
ligesom Endefladerne selv ere ujævne og stribede parallel Sym-
metriplanet d. V. s. lodret paa Kanten (100). (001). Alle Maalin-
geme med Undtagelse af de i den med Hovedaxen eller med
Symmetriazen parallèle Zone ere derfor usikre og indbyrdes
uoverensstemmende.

Iagttagelser paa sex forskjellige Krystaller gave følgende
Resultater :

Antal af maalte

100:110

Kiygtaller. Kantar.
4 7

Graodaeværdier.

Or o >

61 7—61 33

Middeltal.

o t

61 15

Beregnet
61 17

*110:ilO

57 19 — 57 43

57 26.S

•

♦100:001

91 56 — 92 31

92 16

92 18

♦100:001

87 80 — 87 33

87 32

87 42

KiAA af maalte

1
001 : îiO

trysUller.

Kanter.
6

GrœDdsevsrdIer.
90°40— 9l''62

Middellal.
91 22

Beregnet
91 6

001:110

87 45 — 89 7

88 40

88 54

•OOl-.iîl

70 0 — 71 38

70 46

001:112

53 50—55 0

54 15

54 22

001:443

72 50 — 73 0

72 55

73.33

iîO: fi2

—

36 53

36 44

iiO:fil

—

20 18

20 20

ÏOO:ill

63 41—64 25

64 3

63 55

100:443

■

•

—

65 15.6

iOO:îl2

67 30 — 68 49

68 20

68 29.6

in:iii

■

•

—

•

111 50

i 12: Îi2

■

•

—

90 56

443 : 443

•

—

•

114 32

111:443

^B.

54 25

54 28

Krystallerne have en fortrinlig Gjennemgang parallel
Basis.

Saltet har, som det vil ses, samme kemiske Sammensætning
som de tidligere beskrevne Baryum- og Strontiumforbindelser,
medens dets krystallografiske Forhold ved den valgte Opstilling
ved hvilken den fremherskende Form, der giver Krystallerne
en søjleformig Udvikling, er taget som vertikalt Grundprisme,
ved første Øjekast ikke synes at frembyde nogle væsentlige
Analogier med de to nævnte Saltes. Betragter man imidlertid
de paa Krystallerne optrædende, ganske vist underordnede Pyra-
mider, vil der vise sig en ret mærkelig Overensstemmelse mellem
disses Kantvinkler hos de tre Salte. Man har nemlig for

Barjumsaltet.

StroDtlomsalteL

BlytaHeL

001 \\\\

o 9

73 19

o 1

71 19

70° 46

001:111

001 :in

74 1

74 25

73 33

001:443

111 :1ÎI

112 29

111 30

111 50

fil :iîi

111 -.ili

113 27

114 4

114 32

443:443,

hvor Overensstemmelsen er for stor til at være rent tilfældig.

Opstiller man herefter Blysaltets Krystaller saaledes, at de
anførte Pyramider, hvis Kantvinkelforhold ere analoge hos de
tre Salte, faa samme Symboler, d. v. s. tages den negative Hétni*
pyramide (lil) som positiv og den positive Form (443) som
negativ Balvdel af Grundpyramiden (îîl), faas for Blysaltet Aie-
forholdet

a : &:c «- 1.8266: 1 :2.7270 oo » 86''49,
som fuldstændig svarer til Baryum- og Strontiumsaltenes Dimen-
sioner. Ved denne ^Transformation af Krystallernes Indices og
Parameterforhold faa selvfelgelig alle Formerne andre Symboler,
nemlig

med de oprindelige Axer (001). (110). (100). (fïl). (112). (443),
efter den nye Opstilling (001). (771). (701). (111). (7.7.15). (fil),
hvor ganske vist Symbolerne for enkelte af Formerne blive
temmelig komplicerede, og da navnlig for de hyppigst fore-
kommende og fremherskende udviklede Former.

Katekuplattaitrit
CdPtANO^ + ZH^O.
Honoklinisk a:h:c -» 1.0628: 1 : 1.5859. ao — 8^35.6'.
Iagttagne Former (110). (lll). (OOIJ. Tab. IV Fig. 28. 29.

Krystallerne ere voigule, gjennemsigtige oktaêdriske Kom-
binationer af Prismet og den negative Bemipyramide udviklede
i Ligevægt; de flrsidede Hjørner ved Hovedaxen ere mere eller
mindre afstumpede af den skjævt paasatte Basis, hvis ene Hade
undertiden kan være saa stærkt udviklet, at Pyramide- og Prisme-
flader paa Krystallernes ene Halvdel enten fuldstændig mangle
eller knn ere tilstede som smalle Afstumpninger paa de af
Basisfladen og de andre Prisme- og Pyramideflader dannede
Kanter.

Tvillingdannelse forekommer ikke sjældent: Tvillingaxe
Normalen paa Fladen (001), som er OmdrejningsGUide. Paa en
Tvilling fandtes:

(111),:(ill),, «- 39^8^ beregnet: 39^54'.

Saltet forvitrer meget hurtigt i ter Luft; Maalingeme ere
derfor udferte ved lav Temperatur I eu med Vanddampe kanelig
mættet Atmosfære. I upaavirket Stand ere Pladerne i Besiddelse
af udmærket Glasglands, men de ere med Dndtageise af Basis
krumme og ujævne, saaledes at de give utydelige Spejlbilleder.
Flere af Maalingeme ere derfor indbyrdes lidet overensstemmende.

Af Iagttagelser paa otte forskjellige Krystaller udledes feU
gende Værdier:

Antal af maalte

1
/•OOltlfl

(ryataller.
8

Kanter.
IS

Grcodaerardter.

o > o >

69 18 — 71 S

Middeltal.

o f

70 S

Beregnet.

o <

•

i 001:liO

93 S2 — 94 32

94 37

95 47

1 001:110

83 2S — 8S 40

84 34

84 13

' iîO:iîl

24 21— 2S 69

25 8

25 44

110: 1Î0

92 26 — 93 43

93 11

92 52

(•ill:îfl

85 S3 — 86 SO

86 24

•

{ ill:llî

92 43 — 9S 31

93 11

92 52

(•110: fil

84 27—84 57

84 46

•

( iiO:ill

95 18 — 95 25

95 26

95 14

Krystallerne bave eo

1 fortrinlig Gjennemgang

parallel

Basis.

lagiiunplateaiCrit.
MgPthNO^ +bH^O.
Monoklinisk a:b:c — 0.6101 : 1 : 0.4102. ae — 81''24.6'.
Iagttagne Former: (010). (110). (011). (101). (121).

Tab. IV Fig. 30.

Saltet krystalliserer i farveløse, vandklare, efter Bovedaien
langstrakte Kombinationer af Prismet og Pinakoldet (010), hvis
Flader i Reglen ere saa stærkt udviklede, at Krystallerne blive
fladtrykte i denne Retning. Ved Enderne begrændses Krystallerne
af det skraatjpaasatte Klinodome, som hyppigt kun er udviklet
med en Flade. Paa enkelte Krystaller forekommer tillige det
positive Hemidome (101), hvis meget svagt udviklede Fladepar

er paasat de stampe flrsidede Hjerner mellein PriBin« og Slino-
dorne. Endelig har jeg i et enkelt Tilfælde iagttaget Spor af
eo positiv Hemipyramide (121), hvis Flader ere paasatte de
stumpe Kanter mellem Prisme og Klinodome og Ugge i Zonerne
1(110). (011)] og [(010). (fOl)]. Uagtet jeg Ingen Maaltog har
Jiuonet anstille paa disse sporvis optrædende Pyramideflader, ere
deres Indices dog fuldstændig bestemte ved Zoneforholdene.

Saltet holder sig godt i Luften ; Fladerne ere vel i Besiddelse
af god Glands, men de ere ujævne og gjennemædte«

Iagttagelser paa syv forskjelUge Erystaller gave følgende
Værdier :

KaUl af maalte

Krystaller. Kaotei
010:110 6 10

GræDdseværdler.

Or o «

58 24—59 2

MiddelUl.
58 50

Beregnet.
58 54

•010:110

121 4 —

121

121 6

■

110: ifO

61 53-

62 2

62 12

010:011

112 20 —

112

112 33

112 4.6

010:011

67 39

67 50

67 55.6

011:011

44 2 —

44 5

44 9

121 : 101

—

c. 32 0

34 23.6

010:101

90 6 —

90 9

90 0

121:121

•

—

•

68 47

»110:011

85 3 —

85 40

•

011 : 101

36 44 —

37 0

37 31

110:101

57 2 —

57 34

56 49

•110:011

70 42 —

72 21

71 47

•

110:121

•

^m^

•

29 54.6

Krystallerne ere i Besiddelse af en fortrinlig Gjennemgang
parallel Orthopinakofdet (010).

Co Pt \N0^ + 8fl j O.
Triklinisk aibic — 0.6996:1:0.88.

f ^ 96*^4' 9 — I8*&' C — 82*59'
010:001 -^ 86''S6' 100:001 -> IViV 100:010 — 95''44'.
Iagttagne Former: (010). (001). (HO). (100). (lOl).

Tab.rV Fig.Sl. 32.

Saltet krystalliserer i karmoisin-rede, gjennemsigtige flrsidede
efter a-Axen langstrakte Kombinationer af de to Pioako!der(010).
(001), af hvilke Basis hyppigt er noget' fremherskende. De fir-
sidede Prismer begrændses ved Enderne af en skjævt paasat,
med (010) tantozonal tofladet Tilskærpning : Hemiprismet (110)
og Pinakoldet (100) udviklede i Ligevægt. Paa en enkelt Kryetal
har Jeg endelig iagttaget et de spidse Kanter (100). (101) af-
stumpende Fladepar, der antaget som Hemidomet (Î01) muliggjør
Bestemmelsen af Hovedaxens relative Længde. Disse Flader
vure dog saa matte, at den paagjældende Kantvinkel, af hvilken
c-Axens Længde blev bestemt, kun lod sig maale rent til-
nærmelsesvis.

løvrigt ere Fladerne blanke, spejle godt og give ret vel
overensstemmende Maalinger. — Saltet holder sig uforandret i
Luften.

Iagttagelser paa sex forskjellige Krystaller gave følgende
Værdier:

antal af maalle

Krystaller.
010:110 5

Kanter. Grændseværdler.
6 eo"" 4— 60 34

Middeltal.
60° 19

Ber^neU
o >

60 17

*100:110

36 15— 35 35

35 27

•

•010:100

84 2—84 21

84 16

001 : 010

86 38— 87 21

86 54

86 56

001 : OfO

93 5—93 48

93 23

93 4

001:110

72 47-73 3

72 55

72 48

OOi: 110

106 58 - 107 33

107 15

107 12

Antal af oiaiUe

Krystaller. Kanter. GrøndseTsrdler. MlddelUl. Beregnet.

i^lOOrOOl 2 2 72*" l'— 72*" 14 72*" 7'.6 72° 21^

♦100:001 6 5 107-25—108 16 107 34 107 39

♦iOOrïOl 11 — c. 44 50 •

010:101 • 1 — • 82 22

Krystallerne have en fortrinlig GJennemgang parallel
(010), en anden ret god efter (001).

Saltet er fuldstændig isomorft med de analogt sammensalte
Nikkel-, Zink- og Manganosalle.

lUkkelplatoBllrit.

Trikiinisk, isomorft med KoboltsaiteL
Iagttagne Former: (110). (010). (001). (100).

Tab. IV Fig. 33.

Krystallerne ere grønne, gjennemsigtige, meget tynde Tavler
eller Blade, dannede af Fladeparret (110) og i Reglen uden
tydeligt udviklede Randkantflader. Naar saadanne forekomme,
ere Tavlerne flrsidede, næsten kvadraliske, begrændsede af de
to Pinako!der(001) og (010). Undertiden forekommer Fladeparret
(100) som meget smalle Âfstumpninger af de spidse Kanter
mellem Prismet og Pinakoldet (010).

Fladerne, navnlig Randkantfladerne, ere i Besiddelse af
stærk Glands, saaledes at de lil Trods for deres ringe Størrelse
dog lade sig underkaste Maalinger. — Saltet holder sig ufor-
andret i Luften.

Paa sex forskjellige Krystaller har jeg erholdt følgende
Værdier, lil hvilke der til Sammenligning er føjet de for Kobolt-
saltet beregnede Kantvinkler:

Paa fire forskjellige Krystaller har Jeg faaet følgende Kant-
vinkel- Værdier; til Sammenligning har Jeg vedføjet de for Kobolt-
saltet beregnede Vinkler.

kùUl af maalt«

KijiUller. Kaoter
010: IIU 2 2

GnodMvardler.

o f 0 f

60 1—60 23

MbtdelUl.
60° 12

Beregeet

0 >

60 17

100:110

SS 25— 35 28

35 27

010: Î0O

84 0—84 10

84 5

84 16

100: 1Î0

—

32 13

81 55

010:001

86 14— 86 32

86 20

86 56

OOi: 110

107 34—107 57

107 42

107 12

100:001

— c.

107 30

107 S9

Am, PtANOj + 2J7,0

K^PtANOj

56, Pt ANOt

i?6, Pt ANOt + 2£r,0

Cê^PtANO^

Tl^PtANO^

Ag^PtANOt

Na^ Pi ANOj

JM, PM^O, -f.3£r,0

Ba Pt ANO^ + ZH^O

8r Pt 4iV0, 4- 3JEr,0

Pb Pt ANO^ + 3i7,0

Cd Pt ANOt + ZB^O

MgPtANO^+bBtO

Co Pt ANO, +èE,0

NiPtANO^+SH^O

MnPtANO^+SHjO

Zn PtANO^ -H 8i7,0

Pag. 1. Tab. I. Pig. 1-3.

—

4-6.

—

7-8.

Tab. H.

—

9—12.

—

18—15.

10.

11.

—

16.

13.

Tab. 111.

—

17—19.

—

20-22.

16.

—

20. 23-24

19.

Tab. IV.

—

26—27.

21.

—

28—29.

22.

—

30.

24.

—

31—82.

25.

—

33.

26.

—

31—32.

27.

ICD rtdmsk. ^iisk. (henigt 1879.

Tab. I.

loa

Fi^, 5.

Fi^.J.

*<>Kr^îr'^

! "1

! :

1 ;

I»

* »

: i
110 i ;

• •

: i

» t

L^.^

Fi^.6.

ny. 2.

Fig.3

F^-^-«« -v:

Fiy. 7.

% S.

[ 1

i ' •

! 1

i w6\

IIO

i !
1 ;

1 !

1 :

• •

Fig. (h.

olo

tVKatr.

JkBøy}

KD FidatsIcSeUc Oversigt 1819.

Tah.U.

loo

Fig.9.

Fig. ii.

jm:

jfi

lit-.

$*9

iOO

Tig. n

iOL

Tig. 10.

iJj

i xi^-Zy

Tig. 16.

Tig Ih.

l^K- ::

IOO

ff Tapfie egmitr.

ThJkryk* lUh but

K.D lldenskSdslcOvemft 1879

Takm.

Tuf. n.

Joo

OlO

Fi^. JS

ioo

Tig.B.

Fig. 21

Fi^. 22.

Fi^. 23.

Fig. 20

Fiff, 2^

Ioo

>'■ r»p5#r mutr

JliMi-ryh* Ulk hit

lJ).mensk.SelA. Oversigt ÏS7$.

TaJbJF.

BglS.

Tig 26.

r on

ZSl^^-

k*i9

■
•

1 JJØ

(
1

jioø

•

\ i

i- i

"-■*••

^^^^

\3t!

. ni .

.ø."""''^

3ÛÛ

Fig.tS.

Fig. 28.

lUf

fïy. 27.

i UP

100

mg. 31.

Fig. 32.

Fig. 33.

Fig.30.

if«

010;

*■:.

110

ffTgfsée

omutr

ThBeryh'huhJtut

Thermochemiske Undersøgelser over Varmetoningen ved

Svovlmetallernes Dannelse.

jlifter at jeg havde aluttet mine Uodersegelaer . over Varme-
toningen ved Dannelsen af MetaUernes Ghior-, Brom- og Jod-
forbîDdelaer, deres Ilter og Salte, bar jeg benvendt min Opmærk*
sombed paa deres Svovlforbindelser. Idet jeg ber forbigaaer
den eiperimeDtale llDdersøgelses Enkeltbeder, med Hensyn til
hvflke jeg maa benvise til de Afhandlinger, jeg lader tUflyde
Ddlandeta videnskabelige Tidsskrifter, skal jeg indskrænke mig
til at meddele de vigtigste numeriske Resultater, som denne
Undersøgelse bar givet, samt' den tbeoretiske Betydning, som
de frembyde.

Undersøgelsen omfatter Metalierne Kalium, Natrium,
Lithium, Baryum, Strontium, Calcium, Magnium,
Mangan, Jern, Nikkel, Kobalt, Kadmium, Kobber,
Bly, Tballium, Qvægsølv og Sølv, allsaa i Alt 17 Metaller;
Bovedresultaterne ere indeholdte i den følgende Tabel.

Tab. I. Svovlmetallernes Dannelsesvarme.
a. I Vand opløselige Svovlmetaller.

ReaeUoD.

Varme*

Reaction.

Varme-

toning.

■

ton 1 Dg.

{K^S^Aq)

Ild260c

{K,8,B,Aq)

65100c

(Na\8,Aq)

103970 .

(Ao, 8, B, Aq)

60450

{Li\S,Aq)

115220

{IA, 8, B, Aq)

66080

[Ba, 8, Aq)

io7iao

{Ba,8*,W,Aq)

124160

[Sr, .% Aq)

106650

{8t,S*,B\Aq)

123680

(G», S, Aqi

98830

{0a,8\B\Aq)

115360

iB^,8,Aq)

9260

{Mg.S'.B^Aq)

114800

(NB*,8,B\Aq)

23800

b. I Vand uopløselige Svovlmetaller.

Reaction.

Vårme-
tonlng.

ReaettOD.

Vårme-
tooiog.

{Mn^SknH^O)

46370«

(2t%5)

21680«

{Zn,8,nH'0)

41560

(«•,«

20400

{Od,S,nH'0)

38950

{Cu',8i

20240

{Fê,S,nB*0)

28750

(Jsr^,«

16860

{Co,3,nH*0)

21710

«4^». 5)

5810

{Jfi,8,nB*0)

19870

{B*,8i

4510

Til SammeDligDiDg htr jeg i Taballenie tillige optaget
SvovlbriDtena og AmmoniamsQirbydratets Daoaelaesvarme. Deo
første Del af Tab. I indeholder altsaa VarmeloDingen ved
DaDDelsen af yandige Oplesninger af de til Alkalieroe og de
alkaliske Jordarier svareade Svovlforbindelser og Sulfhydrater.
Den første Gruppe af disse Forbindelser, svarende til Formlen
JZ*fi, fremkommer vel ikke i fortyndede vandige Opløsninger,
idet de adskilles til en Blanding af Hydrater og Sulfhydrater,
men det er for mange Beregninger hensigtsmæssigt at have de
tilsvarende Varmetoninger til Raadighed. Den anden Del af
Tabellen indeholder Varmetooingen ved Dannelsen af de i Vand
uopløselige Svovlmetaller; nogle af disse fældes i vandfri Til-
stand, andre som Hydrater, for hvilke sidste den ubestemte
Vandmængde er antydet ved Betegnelsen fijET'O.

En Sammenligning af Svovlmetallemes og de tilsvarende
Ilters Dannelsesvarme viser, at hin stedse er ringere end denne,
d.v. s. Metallernes Affinitet til Svovl er ringere end
deres Affinitet til Ilt.

Forskjellen i Størrelsen af Varmetoningen ved Dannelsen
af Alkalimetallernes og de alkaliske Jordarters Metallers Ilter og
Svovlforbindelser i vandig Opløsning er en constant Størrelse;
den udgjør i Gjennerosnît 51270* for Substitution af et Svovl-
atom ved Ilt. Man Onder f. Ex. :

(K*, O, Ag) — {K^, S, Aq) = 164&60 — 1 13260 — 51300«
{K,O,H,Aq) — {K,8,H,Aq)'=^UQA60— 65100= 51360
(0a,0«,iBr«,4?) — (Oa,S«, Jî«,i4j) = 217820 — 116360 = 102460.

Denne constante Forskjel er en nødvendig Følge
af Alkaliernes og de alkaliske Jordarters ligestore
Neutralisationsvarme, hvilket nærmere frerogaar af følgende
Exempler:

{K*0Aq,8H*Aq)^{£?j8,Aq)^{K^,0,Aq) + {H^,0)''{8,H^,Aq)
{KOHAq, SH* Aq) — (iT, S, H, Aq) — (K^ O, J7, Aq) + (fl^ O)

- (S, fi«, Aq).

Da nu 1 og 2 Mol. Kalibydrat ifølge mine tidligere publi-
cerede Undersøgelser give den samme Varmemængde med 1
Mol. Svovlbrinte, har venstre Side af de to Ligninger samme
Værdi, og følgelig er den paa højre Side staaende Differens
ogsaa lige stor for begge Ligninger. Ligesaa haves
|GbO«Æ« Aq, 28H^ Aq) — (fti, S«, fl«, Aq) — (Oa, O«, IP, Aq)

+ 2{E\0)^2{8,H\Aq)i
da i dette Tilfælde den venstre Side af Ligningen indeholder
NeutraUsationsvarmen for 2 Mol. Svovlbrinte, bliver ogsaa den
søgte Differens paa højre Side dobbelt saa stor som i de fore-
gaaende Tilfælde , svarende til en Substitution af 2 Atomer Ilt
for 2 Atomer Svovl.

Alkaliernes og de alkaliske Jordarters ligestore
Neutralisatioosvarme betinger ogsaa en constant
Differens i Varmetoningen ved Dannelsen af disse
Metallers Ilter, Chlor-, Brom- og Jodforbindelser I
vandig Opløsning; betegnes ved Q Dannelsesvarmen for en
af disse Baser i vandig Opløsning, da haves

(i æ, Aq) '^ Q + 37760«

{H, Br*, Aq) — Q + 15900

{B,J*,Âg) — Q— 14660
(i, O, Aq) - Q
{It,8,Aq) « Q— 51300.

Ved Bjælp af disse Tslsterrelser kan Svovlthalliums
Oplesningsvarme beregnes, medens den paa Grund af For-

faindelsens Uopleseligbed i Vand ikke lader sig directe maale.
ThalHuiDOiydulhjd ralet forholder sig efter mine publicerede
Underåøgelser ganske som Kalihydrat med Bydroxylsyrerae,
d. T.s. Neutralisationsvarmen er den samme, naar Saltene ere
opløselige i Vand. Ved Reaction af Brintesyrerne paa Thallium -
oxydulhydrat opstaaer imidlertid uopleselige eller tungt opløselige
Forbindelser; Neutralisationsvarmen eller rettere Reactionsvarmen
er derfor med Hensyn til Brintesyrerne større for Thallium end
for lialium. Naar en Opløsnfaig af Thalliumosydnl fældes med
Chlorbriotesyre, er Varmetoningen ved den fuldstændige Fældning
47720*, merlens Neotralisationsvarmen for en Opløsning af Kali-
hydrat kun er 27&00'. Chlorthalliums Opløsningsvarme er
imidlertid efter mine directe Maalinger — 20200«^ og altsaa
vilde Neutralisationsvarmen for Thalliumoxydul og Chlorbrinte i
vandig OplesDing være 27520*, dersom der ikke dannes noget
Bundfald af 3Y, Cl^ ; d. v. s. Neutralisationsvarmen bliver da den
«amme eom for KaUbydraL Den større Varmetonlng, som Thai-
liumoxydulbydrat viser i Sammenligning med Kalihydrat, naar
<]et reagerer paa Chlor-, Brom-, Jod* eller Svovlbrintesyre,
hidrører altsaa fra Thalliumforbindelsens Præcipitatiensvarme.
Efter de ovenfor opstillede Formier vilde derfor Varmetoningen
ved Dannelsen af en vandig Opløsniog af Svovlthallium være
Q — olSOO", naar Q betegner . Dannelsesvarroen for Thallium-
oxydul I vandig Opløsning. Da nu

Q — (Tl*,0,Aq) — 39160%
vilde Varmetoningen ved Dannelsen af Svovllhallium i vandig
Opløsniog være

(ïï«,S,ilj) — — 12140«.
Denne Reaction kan nu opløses paa følgende Maade:
(K>, S) + (K«fi, Aq) - (7Ï«, 8, Ag),
og da ifølge mine ovennævnte Forsøg

(2Ï«, 8) — 21630«,
bliver Opiøsningsvarmen for Svovltballium

{Tl*8,Aq) — —88770.

"»TT

Paa ftamme Maade findes Opløsningsvarmen for Brom- og
Jodthallium, og Thalliumforbindelsernes Opløaoingsvarme bliver
da efter de af mig her og tidligere meddelte Data:

(7Ï« O, Aq) — — 3080«
(TZ«S, Aq) — —33770

(W æ, Aq) 20200

{WBr^.Aq) 27500

(Tl^J^.Aq) — —35700.

Varmeabsorptionen ved disse Forbindelsers Opløsning i
Vand stiger altsaa med Forbindelsens Tungopløselighed.

Medens de i Vand opløselige Svovlmetallers Dannelsesvarme
stedse overskrides af Ilternes med en constant Størrelse, finder
iogen saadan constant Differens Sted for de i Vand uopløse-
lige Svovlmetaller og deres tilsvarende Ilter; Differensen
varierer fra 48400« for Mangan til 590« for Sølv. Derimod
iagttager man det ejendommelige Phænomen, at Svovl-
metallernes Dannelsesvarme synes at være et Sub-
mnltiplum af de tilsvarende Ilters. I den efterfølgende
Tabel har jeg sammenstillet de fornødne Talstørrelser til Iagt-
tagelse af dette Forhold.

Tab. II. Sammenstilling af Ilternes og Svovl-
metallernes Dannelsesvarme.

{B,0,nB*0)

(Æ,5,mH»0)

68280«= 8.22760c

23750«

60840 « 3.20280

19370

63400 «= 8.21133

21710

94770 » 2 . 47385

46370

82680 »2.41340

41550

65680 » 2.32840

33950

2Y>

42240 = 2.21120

21630

Cl»"

40810 = 2.20405

20240

30660 » 2 . 15330

16860

^9'

5900 » 1 . 5900

5310

50300 »V>. 20120

20400

Oversift own d. K. Videitk. Sclak. Porhdl. 1879.

De fem sidste Melallers liler og Svovlforbindelser ere vand-
frie, og m og n her altsaa Nul. De andre Forbindelser ere vand-
holdige; men det er ikke afgjort, at de indeholde en ligestor
Vandmængde.

Om nu Svovlmetallernes Dannelsesvarme i Virkeligheden
skal være et Submultiplum af Ilternes, eller om denne tilsyne-
ladende Overensstemmelse kun er en Tilfældighed, er et Spargs-
maal, som indtil videre ikke kan besvares; men jeg har dog
antaget det for hensigtsmæssigt at gjøre opmærksom paa en
saadan Mulighed.

Svovlbrintens Forhold til Metalopløsninger. Svovl-
briote benyttes som bekjendt ved analytiske Arbejder til Adskillelse
af Metallerne, idet nogle Metaller fældes af Svovlbrinte i eo sur
Opløsning, og af disse nogle kun, naar den frie Syre hører til de
svage Syrers Gruppe, saasom Eddikesyre og Melkesyre, medens
alter andre Metaller slet ikke /ældes af Svovlbrinte i sure Op-
losninger, og endelig blive enkelte af de i sure Oplosninger
fældede Svovlmetaller atter adskilte af mere concentrerede Syrer.
Disse Phænomener staa i et nøje Sammenhæng med Svovl-
metallernes Daonelsesvarme.

For at kunne faa et samlet Billede over disse Phænomener
er det hensigtsmæssigt at beregne Varmetoningen for en Ad-
skillelse af de salpetersure Salte ved Svovlbrinte, thi disse Salte
ere alle opløselige i Vand. Varmetooingen kan udtrykkes paa
følgende Maade:

{B N^ O» Aq, 8 m Aq) = (fi, S) — (fi. O, N^ O» Aq) + (5% O)

^(H\S,AqU

idet Svovlmetallets mulige Vandmængde er udeladt i Formlen.
Værdien af Leddene paa højre Side af Lighedstegnet ere alle
bekjendte ifølge mine Undersøgelser. Differensen imellem de
tvende sidste Led er

68360« — 9260« — 59100«,
og i den følgende Tabel har jeg angivet Værdlen af de øvrige

Led tillige med den af Beregningen følgende Varmetoning for
den søgte Reaction (RN^O^Aq, SH^Ag).

Tab. III. Varmetoningen ved Adskillelse af de
salpetersure Salte ved Svovlbrinte i vandig

Opløsning.

(B,S,nB^O)

{B, 0, N^ 0» Aq)

{B N^ 0* Aq, 8 n^ Aq)

4^70«

117670«

— 12200«

23750

89620

- 6770

19370

83370

- 4900

21710

84490

- 3680

41550

102510

— 1860

33950

86000

+ 7050

20400

68070

+ 11430

21»

21630

66540

+ 14190

9730

52410

+ 16420

16860

37320

+ 38640

^9'

5310

16780

+ 47630

Af Tallene i den sidste Spalte ses, at Varmetoningen ved
Adskillelse af de salpetersure Salte ved Svovlbrinte i vandig
Opløsning vilde være negativ for Mn, Fe^ Ni, Co og Zn,
derimod positiv for Cd^ Pb, Tly Cu, Hg og Ag. Da nu
chemiske Reactioner i vandige Opløsninger i Reglen kun fon.-
gaa^ naar Processen vilde være ledsaget af en Varmeudvikling,
skulde altsaa efter Tabellen kun de sidstnævnte 6 Metaller fældes
af Svovlbrinte, de 5 førstnævnte derimod ikke, hvilket ganske
stemmer med Erfaringen.

Et Overskud af fortyndet Syre ændrer ikke Varmetoningen,
naar ingen Reaction flnder Sted imellem den frie Syre og
Saltet.

Varmetoningen ved Adskillelsen af vandige Opløsninger af
Cblor-, Brom- og Jodforbindelser eller af andre Salte, hvis
Neulralisationsvarme er lig Salpetersyrens , vilde blive netop
ligestor med den for de salpetersure Salte fundne. Derimod
bliver Varmetoningen 3600* lavere ved Adskillelsen af de svovl-

sure Salte med Svovlbriote, da Svovlsyrens NeutraHsatioosvarme
er saameget større end Salpetersyrens; men derved forandres
dog ikke Varmeloningens positive eller negative Charakter, og
Fældningen af Metalsalte ved Svovlbrinte foregaar derfor i all
væsentligt paa samme Maade i svovlsure, salpetersure og salt*
sure Opløsninger.

Naar det derimod er en svagere Syre, som er i Overskod,
UEi. Eddikesyre, hvis Neutralisationsvarme for disse Baser
er omtrent 2000^ ringere end Salpetersyrens, vil Varmetoningen
ved Svovlbrintens Reaction blive omtrent 2000" bøjere, end
naar Salpetersyren er tilstede i fri Tilstand. Men derved
skifter Varmetoniogen Charakter for Zinkens Ved-
kommende, den bliver positiv, og Erfaringen viser ogsaa, at
Zinksalte i eddikesur Opløsning fældes af Svovlbrinte.

De ovenfor angivne Tal gjælde kun for Svovlbrintens
Reaction paa Metaller i svagt sure Opløsninger. Er Syren
derimod mere concentreret, vil Varmetoningen forandres og
omtrent blive saameget lavere som Værdien af den Varmemængde,
der kunde fremtræde ved en stærk Fortynding af to Æqvi-
valenter Syre af den foreliggende Concentration. Dette udøver
nu ikke nogen væsentlig Indflydelse paa Reactionen ved Tilstede-
værelse af Eddikesyre; thi denne giver ved Fortynding med
Vand kun en meget ringe Varmetoning; men for Chlorbrinte-
syre og Svovlsyre er den meget betydelig, og Varmetoningen
kan derfor ogsaa i nogle Tilfælde forandre Charakteer og
gaa fra positiv til negativ, iblandt de her omtalte Metaller
er dette Tilfældet for Kadmiumets Vedkommende, og dette
er Grunden til, at Kadmium ikke fældes i Vædsker, som Inde*
bolde megen fri Svovlsyre eller Cblorbrintesyre , og at Svovl-
kadmium adskilles af stærke Syrer, medens det dannes, naar
Opløsningen kun er svagt sur.

Svovlbrintens Forhold tit Metalopløsningerne og Svovl-
metallernes Forbold til Syrerne staa saaledes i den nøjeste

Overensstemmelse med de til disse Reactioner svarende Varme-
toninger.

Varmetoningen ved Indvirkning af Svovlbrinte
paa Melalilterne kan let beregnes af de Værdier, som findes
i Tabel III sidste Spalte; thi den fremgaar, naar man fra disse
Værdier drager de Varroetoninger, som svare til de vedkommende
Basers Neutralisation med Salpetersyre; man har nemlig
(B O, iV« O» Ag) + (RN^ 0^ Ag, S 5« Ag) = (B O, S Æ« Ag).

1 den følgende Tabel bar jeg sammenstillet de saaledes
beregnede Værdler; nogle af disse Reactioner have allerede
tidligere været undersøgte af Pavre og Silbermann (Ann.
chim. phys. [3] S7, 456 ff.) og Berthe lot (Compt. rend. 78,
1175); de af disse Forskere fundne Talstørrelser har jeg til
Sammenligning optaget i Tabelien.

Tab. IV. Varmetoning ved Metalilternes Adskillelse

af Svovlbrintevand.

ReacUoD.

ThomseD.

Favre og
SlIbermaDD.

Berlhelot.

{MnO^B^,8B*Aq)

10700O

__^

10200«

[FeO^H^ySæ Aq)

14570

18530«

14600

{N%0^H\8H^Aq)

18630

—

(CoO^H\aE^Åq)

17410

—

(ZaO^ H^.Sæ Aq)

17970

15670

19200

(CdO* H^.aH^Aq)

27370

—

{Pb,0,8H^ Aq)

29200

22350

26600

(O*, 0, S B^ Aq)

31670

32850

31600

{BgO,8S*Aq)

45300

—

48700

{7ï^0,8B*Aq)

38490

—

(Cu^ 0,8B* Aq)

38530

—

{Ag^0,8B^ Aq)

58510

57520

55800

Af disse tolv Reactioner har Berthelot undersøgt syv; tre
af hans Værdier (ifn, Fe og Cu) stemme overens med mine,
for de fire andre træffer man større Forskjel; med Hensyn til
de fem Metaller ^t, Oo^ Cd, TI og Ou (som Ou^O) foreligger
der ingen ældre Undersøgelser. De almindelige Hesultater, som

Berthelot drager af sine UnderaegeUer, stemme i Bovedsagen,
saavidt hans mere begrændsede Undersøgelse sirækker til, med
de Resaltater, som jeg har udledet af Tab. III.

De i Tab. IV indeholdte Værdier kunne ikke directe sammen-
lignes med andre Syrers Neutralisationsvarme , thi de dannede
Producter ere alle uopløselige i Vand, og Varmetoningen for-
øges derfor med Forbindelsens Prscipitatlonsvarme. Ât denne
kan være meget betydelig, frerogaar af den ovenfor foretagne
Beregning af Svovlthalllums Opløsningsvarme , som gav Resul-
tatet — 33770^, og Varmetoningen ved Reaction af Svovlbrintevand
paa en Opløsning af Thalliumoxydul bliver derfor 3S770* større,
end den vilde være, dersom Svovlthallium var opløseligt i Vand.

Tilløg.

Magnium- og Zinksulfhydrat.

Allerede for 8 Aar siden har Jeg meddelt den Iagttagelse,
at en Opløsning af Magniumsulfbydrat, Mg 8* EP ^ meget let
kan tilvirkes ved dobbelt Décomposition af Magoiumsulfat og
Bariumsulfhydrat i passende concentrerede Opløftninger (Ber.
Berl. chem. Ges. 3, 193); den fra det dannede Bariumsulfat fra-
skilte Opløsning indeholder Magniumsulfbydrat.

Da Magniumiltet i thermisk Benseende fuldstændigt slutter
sig til Alkalierne og de alkaliske Jordarter, maatte det have
Interesse at faa Dannelsen af Magniumsulfbydrat thermisk
undersøgt. Jeg adskilte derfor en Opløsning af Magniumsulfat
i Calorimetret med en Opløsning af Natriumsulfhydrat; Opløs-
ningerne havde følgende Styrke: Mg 80^ + 400jI7,O og 2Na8H
+ iOOH^ O. Ved en Blanding af æqvivalente Mængder af disse
to Vædsker danner sig intet Bundfald, og Blandingen indeholder
Magniumsulfbydrat og Natriumsulfat. Opløsningen forandrer sig
ikke ved Benstand, men giver saavel med Syrer som med Alkalier
et Bundfald. Udsat for Luften decomponeres den hurtig paa
Overfladen, der derved dækkes med en sammenhængende, tynd
Binde, som tildels beskytter Vædsken mod yderligere Adskillelse.

Reactionea imellem de tvende Opløsninger ledsages af en
Varmetoning af 360"; da nu Heactionen kan opløses paa føl-
geode iMaade:

{Mg 80* Aq, 2Na SHAq) ^
(Mg O« H\ 28 H^ Aq) + (2Na OHAq, SO^Aq)
-- (MgO^ FS 80^ Aq) — 2{NaOHAq, SH^ Aq),.
og da af disse 5 Varmetoninger de 4 ere bekjendte efier mine
Forsegl følger for den 5te

[Mg O« JHS 2/8 i?» Aq) — I5680«.
Af mine tidligere bekjendtgjorte Forsøg er Neutralisationsvarmen
for Baryt og Natronbydrat

[Ba O« B^Aq, 28H*Aq) « 15748«
(Na*O^H^Aqj28H^Aq) « 15476.

Neutralisationsvarmen for Magnesiahydrat og de
i Vand opløste Alkalier og alkaliske Jordarter er
altsaa ligestor; thi allerede tidligere har jeg eAervist, at
dette Forhold Onder Sted ligeoverfor Svovlsyre, Salpetersyre,
Cblorbrintesyre og Svovlundersyre. Da Magnesiahydratet i disse
Reactioner optræder som et fast Legeme, medens de øvrige
Hydrater ere tilstede som Opløsninger, er man vel berettiget til
at drage den Slutning, at Opløsningsvarmen for Magnesia-
hydrat er Nul, hvilket jeg allerede i en tidligere Afliandling
hnr antydet.

Zinksolf hydrat. Naar en Opløsning af Zinksutfat blandes
med en æqvivalent Mængde af en Opløsning af Na^ 8Aq, op-
staar et Bundfald, som indeholder den hele Zink- og Svovl-
mængde, samt en neutral Opløsning af Natriumsulfat; Bundfaldet
er rimeligvis Svovlzink. Naar en Opløsning af Zinksulfat blandes
med en æqvivalent Mængde af opløst Natriumsulfhydrat, dannes
ligeledes et Bundfald, som indeholder den hele Zinkmængde,
medens Opløsningen bliver svagt sur; Bundfaldet er rimelig-
vis Zioksulfhydrat. Naar endelig Zinksulfatopløsningen
blandes med sit dobbelte Æqvivalent af Natriumsulf-
bydratopløsningen, dannes intet Bundfald. Opløsningen

er klar eller 8vagt opaliserende; den giver saavel med Syrer
som med Alkalier et Bondfaid, som sandsyoligvis er Zioksulf-
hydrat. Ved Henstand adskilles Opløsningen efter nogle Timers
Forlab, idet der danner sig et slimet Bundfald, som ved Op-
varmning af Vædsken atter opløser sig.

Zinksulfatopløsningens Forhold overfor Natriumsnlfhydrat
ligner altsaa ganske dens Forhold overfor Natronbydrat; thi en
æqvivaient Mængde Natronhydrat fælder Zinkoplosningen fuld-
stændig, medens et Overskud af Natronhydrat giver en klar
Oplosning, som indeholder Zinkiltenatronhydrat; Zinkiltehydrat
opløser sig altsaa i Natronhydrat ligesom Zinksolfhydrat i
Natriumsnlfhydrat.

En Undersøgelse i Calorimetret af disse Reaclioner viste,
at Opløsningen af Zioksulfhydrat i Natriumsnlfhydrat er ledsaget
af en svag Varmeudvikling (840*), ligesom ogsaa Zinkiltehydrat
opløser sig i Natronhydrat med en svag Varmeudvikling.

Universitetets chemlske Laboratorium, November 1S78.

Om Elektricitetens Forplantning.

Professor, Dr. L. L^reii.

l/et vil næppe være undgaaet deres Opmærksomhed, som have
beskjæftiget sig med Undersøgelser over Elektricitetens Bevægelse,
at vi ingen Forsøg have over Forplantningen af periodiske elek-
triske Strømme i Traadledninger, som kunne siges at være i
fuld Overensstemmelse medTheorien. Efter at Hr. Feddersen
ved sine smukke Forsøg over den elektriske Flaskeudladning ^)
expérimentait havde paavist og ved en Række Maalinger nær-
mere kvantitativt bestemt den allerede af W. Thomson*) ad
theoretisk Vej udiedede oscillerende Udladning, som under visse
Betingelser kan indtræde, var herved tilvejebragt et godt Ma-
teriale, som ogsaa kort efter blev theoretisk behandlet af Kirch-
hoff). Hertil egnede disse Forsøg sig i fortrinlig Grad, og i
det hele taget bestod Theorien denne Prøve godt. Kun i én
Benseende var der en fremtrædende Uoverensstemmelse, idet
den iagttagne Varighed af de enkelte Oscillationer ikke stemmede
overens med den beregnede og var gjennemgaaende omtrent
dobbelt saa stor. Vel indleder Kirchhoff sin Beregning med den
Bemærkning, at den mangelfulde Kundskab, vi have om de Be-
tingelser, hvorunder den elektriske Gnist kommer i Stand og
vedligeholdes, er en væsentlig Hindring for Opstillingen af en
stræng Theori af en Leydnerflaskes Udladningsstrøm , men det

t) Pogg. Add. Bd. 113, S. 437 og Bd. 116, S. 132.
*) Phil. Mag. V, 1853. S. 393.
*) Pogg. Ann. Bd. 121, S. 551.

Orcnirt OTør d. K. D. Vldeaik. Seltk. Forhdl. 1879.

fremgik af selve Forsøgene, at Slagvidden eller Ladningens Ster-
relse ingen kjendelig Indflydelse havde paa Oscitlalionavarig-
heden, hvoraf syntes at følge, at vi overhovedet i Gnisten ikke
vilde kunne finde Aarsagerne til Doverensstemmelserne.

At de ejendommelige Forbold i selve Gnisten i det mindste
ikke kunne bevirke en Forøgelse af OsciUatioosvarigheden , tror
jeg sikkert fremgaar af Theorien. Jeg skal med Hensyn lil
dette Punkt kun bemærke, at naar man tager i Betragtning, at
Gnisten efter at være udslukket i hver enkelt Oscillation kun
kan fremkomme igjen ved en vis Potentialforskjel paa Afbrydel«
sesstedet, saa vil man finde en kortere og ikke en længere
Oscillationstid. Ogsaa vilde Hensynet til de ved Gnisten op-
staaede Edlund*ske Disjunktionsstrømme medføre en Korrektion
i samme Retning.

Lige saa lidt som Theorien har fundet en fuld Stadfæstelse
ved de nævnte Udladningsforsog, lige saa lidt kan dette siges at
være Tilfældet ved alle de Forsøg, som have været anstillede
paa Telegraftraade over Elektricitetens Forplantningshastighed.
Grunden hertil kan vel søges deri, at Iagttagerne ikke have taget
og tildels heller ikke have kunnet tage de forsiyellige Momenter,
hvoraf Forplantningshastigheden her væsentlig afhænger, med i
Betragtning; men Resultatet er dog, at vi forgæves se os om
efter Erfaringsbeviser for den fulde Rigtighed af Theorien over-
alt, hvor denne skal anvendes paa de meget hurtige Bevægelser
af Elektriciteten, hvorom der her er Tale, medens de Uoverens-
stemmelser, som foreligge, blive staaende som en vedvarende
Advarsel for os ved alle vore theoretiske elektriske Undersøgelser.
Der fromstiller sig da først det Spørgsmaal, paa hvilket
Punkt en Modifikation af den af Videnskaben antagne Theori
endnu kan tænkes mulig. Theorien gaar ud paa, at den i et
givet Punkt tilstedeværende Strømtæthed er proportional med
den elektromotoriske Kraft sammesteds. Denne Kraft antages
endvidere altid at kunne henføres til to Aarsager, næmlig til den
fordelende Virkning af den omgivende statiske Elektricitet og

den inducerende Virkning af de omgivende elektriske Strømme
og Magneter. Hvad den første aogaar, maa de simple Love,
den følger, betragtes som faldkommen sikkert begrundede,
navnlig efter at man bar lært at tage Hensyn til den fra indre
ledende Partikler hidrørende forskjellige Fordelingsevne hos de
forskjeliige Isolatorer. Med Hensyn til Loven for Induktionen
kan der vel endnu herske Tvivl angaaende Virkningerne af de
enkelte Strømelementer for sig, men praktisk bliver det alene
Virkningerne af sluttede 3trømkred8e, hvorpaa det fornemmelig
kommer an, og Lovene for saadanne Strømmes Induktion maa
vi i det mindste i det væsentlige betragte som fast begrundede.
Vel er det muligt, at disse Love maa modificeres og udvides,
naar Talen er om saadanne Sirømme, der kunne ve&le saa hur-
tig som Lysets Svingninger, næmlig Billioner Gange i Sekundet,
og jeg har tidligere selv forsøgt^) at indføre en saadan Modi-
fikation, men denne bliver, i det mindste saaledes som den har
været bestemt af mig, endnu uden kjendelig Indflydelse selv paa
Strømme, som veile nogle Millioner Gange i Sekundet.

Men naar Theorien for de paa Afstand virkende inducerende
Kræfter, i det mindste for de her betragtede Tilfælde, maa be-
tragtes som rigtig, saa bliver der endnu kun det Spørgsmaal
tilbage, om Elektricitetens Bevægelse alene er afhængig af disse
Afstandskræfter , saaledes at de i et givet Punkt tilstedeværende
Strømforandringer ikke komme til at udøve nogen umiddelbar
elektromotorisk Virkning i selve Punktet. Dette Spørgsmaal er
heller ikke fremmed for Videnskaben. W. Weber ^) og Lor-
berg^) have saaledes nærmere undersøgt Konsekvenserne af den
Antagelse, at Elektriciteten er i Besiddelse af Masse og Inerti,
hvorved et af Afstandskræfterne uafhængigt Led kommer til at
indgaa i Ligningerne for Elektricitetens Bevægelse. Vi ville her

*) Oversigt over d. K. D. V. SeUk. Forti. 1867, S. 1.
*) Abh. der såchs. Ges. d. Wiss. IX, 1864, S. S73.
*) Borehard's Joaraal Bd. 71, S. 53.

simpelt hen kuD aotage Muligheden af et saadant af Strøm-
foraodringen i det betragtede Punkt afhangigt Led, uden at ?i
behøve nærmere at gaa ind paa at undersøge, hvad de malige
fysiske Aarsager iiunne være hertil.

Ved Opstillingen af Ligningerne for ElelLtricitetens Bevægelse
i Traadledninger ville vi først betragte det Tilftelde, at Strøm-
styrken vel er afhængig af Tiden, men i ethvert ØjebliiL er ens
overalt i Ledningen. Dette Tilfælde omfatter i Virkeligheden
saa at sige alle Laboratorieforsøg, hvilket saa vel fremgaar af
Forsøg af Weber*) som af KirchhofiTs Beregning af de Fed-
dersen*8ke Forsøg. Denne Beregning viste sig i denne Henseende
i god Overensstemmelse med Forsøgene, og som Resultat kan
til Eiiempel anføres, at selv ved 100000 Oscillationer i Sekundet
vilde for en 100" lang Traad den antagne Forudsætning kun
medføre en Pejl af omtrent V26 Procent i den beregnede Oscil-
lationstid.

I det betragtede Tilfælde vil nu Elektricitetens Bevægelse
være at bestemme af Ligningen

hvor r er hele Traadens Ledningsmodstand, i Strømstyrken, V
den elektrostatiske Potentialforskjel for Traadens to Ende-

punkter og — C^ den tilsvarende, fra Strømforandringen hid-
rørende, elektrodynamiske Potentialforskjel. Denne sidste
er den over hele Ledningen udstrakte Sum af alle de i ethvert
Element af Traaden i dennes Retning opstaaede elektromotoriske
Kræfter, for saa vidt disse hidrøre fra de dels i Elementet selv
dels i den evrige Ledning tilstedeværende Strøm forandringer.
Hvad Virkningerne af Strømforandringerne i selve Elementet
angaar, kunne de kun afhænge af Forandringen af Strøm tæt-
heden, og maa derfor blive ens for alle Traadens Elementer.

1) Abh. der såcha. Ges. d. Wiss. IX, 1864, S 573.

I øvrigt antage vi for Simpelheds Skyld, at denne ved Strømfor-
andringen i selve Elementet opstaaede elektromotoriske Kraft er
lige som de øvrige inducerende elektromotoriske Kræfter pro-
portional med den første Differentialkvotient af Strømstyrken
med Hensyn til Tiden t. Konstanten C, den «elektrody-
namiske Konstant», vil altsaa blive en Sum af to Addender,
hvoraf den ene, som jeg vil kalde Induktionskonstanten
og betegne ved C\ alene er afhængig af de inducerende, paa
Afstand virkende Kræfter, og beregnes paa sædvanlig Maade,

medens den anden vil kunne udtrykkes ved /) — , hvor I beteg-
ner Traadens Længde, a dens Gjennemsnit og D en ubekjendt
Konstant. Man vil altsaa have

C = C/+D- (2)

En expérimental Bestemmelse af en Lednings elektrodyna-
miske Konstant kan opnaas ved Maaliogen af den ved en elek-
trisk Strøms Aabning eller Slutning opstaaede Extrastrøm i
Ledningen. De første Forsøg paa en kvantitativ Bestemmelse
af Extrastrømmen skyldes Hr. Edlund^). Benere have Rijke^)
og flere andre Fysikere beskjæftiget sig med den samme Op-
gave, uden at det dog hidtil er lykkedes ad denne Vej at opnaa
en blot nogenlunde nøjagtig Bestemmelse af den elektrodyna-
miske Konstant. Ogsaa andre, mere middelbare Bestemmelser,
for Exempel af Varmeudviklingen ved Flaskeudladninger igjennem
forgrenede Ledninger, have kun ført til utilfredsstillende Resul-
tater. Saaledes finde vi i Knochenhauers «ækvivalente
Længde«, der saaledes som Feddersen rigtig har paavist^), kan
betragtes som et relativt Udtryk for Lederens elektrodynamiske
Konstant, Afvigelser af 16 Procent fra Theorien^i.

>) Pogg. Aon. Bd. 77, S. 161.
') Pogg. Add. Bd. 102» S. 481.
*) Pogg. Ann. Bd. 130, S. 439.
*} Pogg. Ann. Bd. 141, S. S96.

* Mine første Bestrcbelser gik derfor ud paa at udfinde en
Méthode til en nøjagtig Bestemmelse af den elektrodynaroiske
Konstanl. Naar man anstiller Forsøg efter den Wheatstone*8ke
Méthode over to Traadiedningers relative elektriske Lednings-
modstand, vil man undertiden have Lejlighed til at iagttage, at
det i Broen indskudte Galvanometer gjør Udslag til modsatte
Sider ved Strømmens Aabning og Slutning, naar det ved ved-
varende Strøm intet Udslag viser. Disse Virkninger paa Gal-
vanometernaalen hidrøre fra de i de to Grene opstaaede Eiitra-
strømme, og de ere ogsaa benyttede af flr. Herwig^) til Iagt-
tagelse af EiLtrastrømmene i Jernstanger.

Forsøgene kunde anstilles saaledes, at Virkningerne paa
Galvanometernaalen af Eiitrastrømmene i de to Grene bleve
kompenserede, idet man i den ene af de to Grene, hvori
Extrastrømmen viste sig stærkest, Indsked en større Modstand,
indtil Galvanometret forblev i Ro ved Strømmens Aabning og
Slutning. Er da Forholdet imellem de to Grenes Lednings-
modstande som m til 1, saa forholde Strømintensiteteroe i de
to Grene sig som 1 til m. Disse forskjellige Strømme ville nu
frembringe to Extrastrørome med lige store elektromotoriske
Kræfter; ved samme Strømstyrke i de to Grene vilde altsaa
Extrastrømmenes elektromotoriske Kræfter forholde sig som m
til 1 , og dette maa saaledes være Forholdet imellem de to
Grenes elektrodynamiske Konstanter. Vel opstaar der ogsaa i
selve Maaletraadens to Grene Extrastrømme , men disse vilde i
det givne Tilfælde ligeledes kompensere hinanden, da begge
disse Grenes elektrodyoamiske Konstanter i det mindste yderst
nær forholde sig som Grenenes Længder, det vil sige, som m til 1 .

Der er imidlertid den væsentlige Hindring for at udføre
endog blot nogenlunde nøjagtige Maalinger efter denne Méthode,
at det ikke er muligt at faa et til dette Brug tilstrækkelig føl-
somt Galvanometer. Men naar man i Stedet for et Galvano-

>) Pogg. Ann. Bd. 153, S. 115.

L..

meter indskyder en Telefon i Broen, saa bliver det muligt
gjennem denne at iagttage endog de allersvageste momentane
Extraslrømme, naar der hersker ftildkommen Stilhed i Iagttage!-
seslokalet, og Methoden lader da intet tilbage at ønske baade i
Henseende til Simpelhed og til Nøjagtighed.

Ved alle de følgende Maalioger har jeg benyttet mig af en
Telefon med kort, tyk Traad. Fra en ssdvanlig Telefon blev
Traadrulien borttagen, og i det Sted blev Magnetens Endestykke
omviklet med en 3 til 4 Meter lang, Vs"^ tyk, overspunden
Kobbertraad. Dennes En^er bleve forbundne med to til Maale-
traaden loddede Eobbertraade. Som Strømgiver benyttedes i Reg-
len et enkelt Leclanché*s Element, undertiden et Daoieirs, saa
at Strømmen altid var saa svag, at man ikke behøvede at be-
frygte nogen Unøjagtighed, hidrørende fra Ledningens Opvarm-
ning. Elementets ene Pol blev altsaa forbunden med de to
Traadledninger, hvis elektrodyoamiske Konstanter skulde sam-
menlignes, og disse to Ledninger førtes til de to Ender af
Maaletraaden , en 0,6*^ tyk, Ofi^ lang Nysølvtraad. I den ene
af de to Ledninger blev endvidere indskudt en 0,26^^ tyk Nysølv-
traad, som kunde forlænges og forkortes efter Behag. Den med
Maaletraaden forbundne Telefon blev holdt til Øret, medens en
med det galvaniske Elements anden Pol forbunden Kobbertraad,
som jeg vil kalde Foletraaden, førtes hen over Maaletraaden.
Undertiden var der ogsaa til- nærmere Orientering indskudt i
Broen et Galvanometer ved Siden af Telefonen.

Naar der var en større Forskjel imellem de lo Ledningers
elektrodynamiske Konstanter, saa hørtes en stærk Lyd i Tele-
fonen ved enhver Bevægelse af Føletraaden hen over Maale-
traaden, og der kunde ofte ikke engang spores noget Minimum
paa det Punkt, hvor Galvanometret intet Udslag viste. Forøgedes
na Modstanden i den Gren, hvor Extrastrømmen var stærkest,
idet den Indskudte tynde Nysølvstraad her blev forlænget, saa
fremtraadte snart et tydeligt Minimum, og lidt efter lidt gik ved
yderligere Forlængelse af Nysølvtraaden dette Minimum af Lyd

4»

over til ftildstandig Tavshed. Datle *d»de Puokt* paa Mule-
traadeo, btor ea Berøring af Fsletraadoo (helst med Spidaea af
den) slet logea Lyd frembrlDger i TelefoneD, er meget karsk-
terislJek og skarpt markeret. Naar dette Punkt er fuodet, er-
holdes Forholdet imellem de eleklrodyaamlske BcHistanter for de
to Ledninger, hertil medregnet dea iodskadte Nysølvtraad, af
Forholdet imellem AfalaadeDe fra det d«de Ponkt tU de med
Telefonen forbnndoe (o Pnnkter af Masletrasden. Flere fore-
løbige, til forskellige Tider anallllede Foraeg med de aamme
Ledninger gave Resultaler, hvis iodbyrdes Afvigelser kun beløbe
sig til en Brøkdel af en Procent.

Den samme Méthode ferer ogsaa tU en absolut Bestem-
melse af den elektrodynemiske Konstant, naar man gaar ud fra,
at de inducerende Virkninger, som to Strømleduioger adøve paa
hinanden indbyrdes, hvorved alene de paa Afstand virkende
Kræfter komme i Betragtolng, lade sig beregne ved den sæd-
vnolige Tbeori. Man kan for Exempei lade den ene af de to
Ledninger bestås af lo nsr ved bioandea anbragte Traadniller
og udføre lo Forsøg saaledes, at Strømmen i det ene Forseg
gaar i én Retning, i det andet i den modsstte Retning i den
ene af de to Traadniller, medens i øvrigt alt andet forbliver
uforandret. Naar man du har beregnet den til de to Rullers
gensidige Virkning svarende eleklrodynamiske Konstant i absolut
Maal, saa give de lo nævnte Forsøg begge Grenenes elektro-
dynamiske Konstanter 1 absolut Mao].

Ved Forsøg med udspændte Traade er det af Vigtighed saa
vidt mulig at undgaa den fra Omgivelserne bidrerende inducerende
Tiibagevirkniag , som vanskelig lader sig beregne. Jeg var i
denne Heneeende saa heldig stillet at have et Lokale lit min
Raadigbed, som godt egnede sig til Aobriogelsen af Traadeoe.
Til OfBcerskolens l^siske Samling paa Frederiksberg Slot støder
næmlig den tidligere Slotskirke, som nu er indrettet Ul Bibliolbek.
Her bleve Traadene udspaodte i en Højde af 4,6'* over Gulvet

imellem to Palpitnrer. Traadens Afstand fra Loftet var 3,s™,
Lokalets Brede 7,0"^.

Traadene vare trukne over Søm, som vare isolerede ved
ferniserede Glasrør eller Kautschukrør, frem og tilbage fra det
ene Palpiturgelænder til det andet i en Strækning af 15,834"',
parallelt løbende overalt i en Decimeters Afstand. Den ene
Traad var en 0,5"^ tyk, overspunden Kobbertraad, som var
trnkket S Gange flrem og tilbage. Den første Femtedel af denne
Ledning vil jeg betegne ved Nr. I , bele Ledningen ved Nr. 2.
Den efterfølgende Traad (Nr. 3) var en 1*^ tyk, dobbelt over-
spunden Kobbertraad, trukket én Gang frem og tilbage. Den
følgende var en 1,9"^"^ tyk, ikke overspunden, Kobbertraad, truk-
ket 4 Gange frem og tilbage. Den første Fjerdedel af denne er
betegnet ved Nr. 4, hele Traaden ved Nr. 5. De derefter føl-
gende Traade vare Jerntraade, som jeg senere skal omtale nær-
mere. De nævnte Kobbertraades elektrodynamiske Konstanter
vil jeg betegne henholdsvis ved (1), (2), (3), (4) og (5).

Hertil kom endnu to paa Glascylindre viklede Traadruller.
Den ene bestod af en 1"™ tyk^ overspunden Kobbertraad, som
paa en Længde af 24,77"^ var viklet paa Cylinderen I et enkelt
Lag af 96 Vindinger. Rullens Højde, regnet fra Vindingernes
yderste Grænser^ var 121"^. Traadenderne ^ hver 1,66^ lange,
vare førte tilbage til Midten af Rullen og herfra samlede videre.
Den anden Rulle bestod af en 1,8"^ tyk Kobbertraad, omgiven
af Guttapercba. Længden af den opviklede Traad var 20,662°',
Vindingernes Antal 76, Højden 216*^. Traadendernø , hver
0.77^ lange, bleve anbragte lige som ved den første Rulle. De
to Rullers elektrodynamiske Konstanter vil jeg betegne ved (A)
og (B).

Ved Beregningen af disse Ledningers Indnktionskonstanter
er jeg gaaet ud fra, at den til de gjensidige inducerende Virk-
ninger af to Strømelementer svarende Induktionskonstant er for

enhver af disse Elementer lig — '- — cos e , naar ds og ds* ere

Elemenleraes Længder, r deres Afstand og e den Vinkel, de
danne med hinanden indbyrdes. For en Traad med Radios o,
som er trukket m Gange frem og m Gange tilbage i parallèle
Vindinger af Længden I og i Afstanden J, bliver saaledes den
beregnede InduktionskonstanI

O ~ 4/ [m^log- + ^ — (2fn— 2) log 2 + (2iii— 3) log 3- ... |
+ 2d(2m-.||^log-^^j + ^^-p+~2-+. -j

^^(==?^=-^...)

+...

_,+»«'-'E+Ir-.V

c^ ' c""

hvorved ogsaa de smaa Traadslykker, som afvexlende ved begge
Ender forbinde de længere parallèle Traade, ere tagne med i
Beregning.

Ved Beregningen af Induktionskonstanten for en Traadrnlle
med et enkelt Lag Vindinger bar jeg i Stedet for en Summering
benyttet Integration, hvorved jeg er kommet til Formlen

32;rr3

som er lettere at benytte end den KircbhofiTske Summations-
formel. Heri er r Vindingernes Radius, a deres indbyrdes
Afstand, som er udledet ved Division af hele Rullens Bøjde A,
regnet fra dens yderste Grænser, med Vindingernes Antal.
Endvidere er

medens K og E ere de bekjendie Betegnelser for de fuldstæn-
dige elliptiske Integraler af første og anden Art med Mo*
dulus c.

Ligeledes har jeg beregnet den til to Traadrullers giensidtge
inducerende Virkninger svarende Induktionskonstant for det
Tilfælde, at den ene Rulle er stillet med sin Axe i Forlængelsen
af den anden Rulles Axe, og at deres Radier kun ere lidt for-
skjellige. Den fundne Formel er

37r(r'-r)Vl-c« ^ 5c« -_l ^ ^ \j^ ^

Zaa'{r + r')^ [ — 2(r'+r)c ' c^ '^ ' o^
hvor r og r* ere Vindingernes Radier, a og a* deres Afstande,
og 8 betegner Summen af de fire forskjellige Værdier, som det
indklamrede Udtryk erholder, naar c* efterbaanden sæltes lig

Arr' 4rr*

(d+"A)« -4- Ir + 0« ' (d + A'j« + (r + r')* '

Og de til de sidste to Værdier Tor c' svarende Udtryk regnes
med negativt Fortegn. Heri ere endvidere h og h* de to Rul-
lers Højder og d deres nærmeste Afstand. Sættes i denne For-
mel r' =- r, A' «» A og <2 » Â erboldes den dobbelte Værdi af
den til en enkelt Rulle svarende Induktionskonstant, som oven for
er beregnet.

1 de Forsøg, hvor begge Ruller indførtes samlede, var Rul-
len A stillet oven paa B, saaledes at begge Rullers Axe laa i en
ret Linie, og deres nærmeste Afstand var 48"™. Her var saa-
ledes i Millimeter

r = 41,06, r'=» 48,07, A — 121, A' = 216, d — 48,

a ^ 1,260, a'« 2,842.

Disse to Rullers relative Induktionskonstant vil blive betegnet
ved (A, B). De efler de angivne Formler numerisk beregnede
Induktionskonstanter for de forskjellige Ledninger ere følgende:
(I) — 414,8» (2) «= 1992,9«, (3) « 372,1», (4) « 832,6»

(5) « 1271,4»,
(A) — 8880», (B) = 1666», (A, B) «- 166,4».

1 Forsøgene selv indgik der foruden disse Ledninger ogsaa
mindre Traadstykker, hvis Induktionskonstanter det var tilstræk-
keligt at bestemme efter et Skjøn. Jeg regnede saaledes Kon-
stanten for de tykkere Kobbertraade lig 10 Gange Traadens
Langde, for den tynde Nysølvtraad 15 Gange Længden og for
de to tæt ved hinanden løbende Kobbertraade, som førte til og
f^a Rullerne, 5 Gange Længden, alt beregnet i Meter. De saa-

Iede8 beregnede IndoktionskoDetanter af de indekudte emaa
Traadslykker ere neden for OYeralt angivne ved Siden af selve
Ledningernes Konstanter.

De første Forsøg, som gik ud paa en Sammenligning imel-
lem de udspændte Traadledningers elektrodynamiske Konstanter,
viste strax en meget nær Overensstemmelse med Beregningeo,
idet Forsøgsresultaterne vare følgende:

J^!^ i7 " ^'^ (beregn. 1,067)
|J|>T7' "■ ^^^^ (beregn. 6,187)
^^^ "^ ® . 0,2W (beregn. 0,«96)

(514- IM
(31 + 6

1,106 (beregn. 1,117).

('*) + O

Afvigelserne fra de beregnede Værdier beløbe sig i Gjennemsuit
til 0,6 Procent og ligge inden for lagttageisesfejlenes Grænser.
En Sammenligning imellem Traådrullerne og Traad Nr. 5 gav
Resultaterne

(A) + 37,2
ià) + 6,2

(i^)+l7,2
(6)"+ 6,2"

3,288 (ber. 3,067)

» 1,891 (ber. 1, 8181.

Her ere begge de iagttagne Forhold imellem 5 og 6 Procent
større end de beregnede, og Afvigelserne ligge saaledes langt
uden for lagttageisesfejlenes Grænser.

Endelig sammenlignedes Traad Nr. 5 med begge Ruller,
stillede saaledes som oven for er angivet, den ene oven paa den
anden, idet Strømmen i det første Forsøg gik i samme Retning
igjennem begge Ruller og i det andet Forsøg blev vendt om i
den ene Rulle. Disse Forsøg, som bleve anstillede* med særlig
Omhyggelighed, for at lagttagelsesfejlene kunde bringes ned til
det mindst mulige, gave Resultaterne

{A) + {B) -f U, B) 4- 55,4 _ ^ ^g

(S) + 6,2

4,490.

(5) + 6,2
Indsstles heri {Ay B) ^ 166,4"^, erholdes

U) + (^ — 5352" (ber. 5546)
(5) — 1162" (ber. 1271).

Da Fejlene i de enkelte Iagttagelser her fremtræde betydelig
forøgede, maa 'man for Traadruilemes Vedkommende betragte
Resultatet som særdeles tilfredsstillende, og indsættes i Forsøgs-
resultaterne de beregnede Værdier af (A) og (i3), som vi nu maa
betragte som de rigtigste, saa give de to Forsøg (5) «» 1204 og
1201,6, hvoraf Middelværdien er 1203 (ber. 1275). Altsaa give
ogsaa her Forsøgene Afvigelser paa imellem 5 og 6 Procent,
saaledes at alle de udstrakte Traade maa tillægges Konstanter,
der ere 5 til 6 Procent mindre end de beregnede.

Disse Afvigelser for de udspændte Traftdes Vedkommende
lade sig utvivlsomt fuldstændig tilfredsstillende forklare af Om-
givelsernes inducerende Tilbagevirkning, som netop maa for-
mindske disse Traades Konstanter. Forsøgsresultaterne maa
derfor betragtes som værende i fuldstændig Overensstemmelse
med Theorien.

Der er imidlertid dog endnu en Mulighed tilbage, som vi
ikke kunne undlade at tage med i Betragtning. Forsøgene ere
anstillede saaledes, at de elektrodynamiske Konstanter for de to
Ledninger, som sammenlignes, netop forholde sig som disses
Ledningamodstande. Betegnes de to Konstanter ved O og C^
og Ledningsmodstandene ved r og r^ , saa giver Forsøget For-
holdet

r C

men heraf kan ogsaa dannes Forholdet

V +Ar

idet A er en vUkaarlig Faktor. Naar altsaa en Ledainge elek»
trodyoamiske Konstaot indeholdt et med Ledoingsinodatanden
proportionalt Led, saa vilde dette, aelv om det var nok saa stort,
ikke blive opdaget ved nsrværeode Foreegsmelhode. Del Spørgs-
maal som tidligere (Side 4S) er fremsat og i Ligning (2) Side
45 nærmere prasciseret, er saaledes endnu ikke fuldstændig
besvaret ved de anstillede Porseg, men af Forsøgsresultaterne
maa dog betragtes som fremgaaeti at Konstanten D i Ligaingen
(2) maa, hvis den overhovedel er forskjeltig fra O, for forskjel-
lige Melaller (som Kobber og Njrsølv) være proportional med
disses specifike Ledningsmodstand.

Det laa nu nær at undersøge, om man vilde komme til de
samme Resultater, naar der til Frembringelsen af den fornødne
Modstand blev indskudt en Vædskerheoslal i Stedet for den tynde
Nysøivlraad. Jeg benyltede hertil et Trug med en koncentreret
Opløsning af svovlsurt Kobberille , hvori indsattes Kobberplader
som Elektroder. Det viste sig imidlertid, at Forsøgene slet ikke
Iode sig udføre paa denne Maade , da Virkningerne . paa Tele-
fonen kun kunde brioges ned til et vist Minimum. Der frem-
kom intet «dødt Punkt» , saa at Eilrastrømmen i de to Led-
ninger ikke kunde bringes til fuldstændig at dække hinanden.
At regne efter det iagttagne Minimumspunkt havde Vædske-
rheoslaten den Virkning, al den formindskede den elektro-
dynamiske Konstant, hvilket muligvis kunde hidrøre fra Virk-
ningen af Elektrodernes Polarisation ved Strømroens Afbrydelse,
idet denne Virkning gaar modsat Extrastrømmen. Tillige be-
mærkedes, at en jævnsides med Telefonen indskudt Multiplikator
viste et Udslag ved Telefonens Minimumspunkt, og at dette
Udslag hidrørte fra en Overvægt af Strømmen i Vædskerbeosla-
tens Gren.

Da det saaledes viste sig, at Polarisationen kunde virke
meget forstyrrende ind paa Forsøgene, undersøgte jeg ogsaa,
hvor vidt lignende Forstyrrelser kunde fremkomme ved thermo-
elektriske Strømme. Dette viste sig dog aldeles ikke at være

Tilfældet, i det mindste ved de svage Strømme, jeg benyttede;
jeg kunde endogsaa Indskyde et helt Batteri af thermoelektriske
Elementer, uden at der fremkom nogen Forstyrrelse i Forsøgs-
resultaterne.

En anden Méthode til Bestemmelsen af den eiektrodynamiske
Konstant have vi i de Feddersen*ske Flaskeudiadnings Forsøg.
Det var saa meget mere nødvendigt at gjenoptage disse Forsøg,
som det kun paa denne Maade var muligt at opspore Aarsagerne
til Uoverensstemmelserne imellem Tbeorien og de af Feddersen
fundne Resultater. Dog ansaa jeg det ikke for nødvendigt at
paatage mig det besværlige Arbejde at gjennemgaa paa ny den
hele Række af Forsøg, som Feddersen paa en saa beundrings-
værdig Maade bar udført, idet jeg ansaa nogle faa sikre og
gode Maalinger for at være tilstrækkelige for det tilsigtede
Øjemed.

Ved et paa et isoleret Underlag anbragt Rotatlonsapparat,
som blev drevet ved et Qaandsving, saltes gjennem en Hjul-
forbindelse et plant Staalspejl med en Diameter af 27°^ i hurtig
Rotation. Der svarede 468^/4 Omdrejninger af Spejlet til hver
Omdrejning af Haandtaget, og man kunde med Lethed opnaa
100 til 200 Omdrejninger af Spejlet i Sekundet, inden for hvilke
Grænser jeg holdt mig ved Forsøgene. Til Bestemmelse af
Rotationshastigheden var der paa Haandsvingets Aiel anbragt en
Messingskive, 210'^ i Diameter, som blev overtrukket med Col-
iodium og sodet i en Petroleumsflamme. £n med en Messing-
spids forsynet StemmegafFel, som gjorde 226 hele Svingninger i
Sekundet, var anbragt paa et fast og isoleret Underlag i en hori -^
soatal Stilling foran Skiven, saaledes at dens Spids trykkede
ind Imod den sodede Flade. Naar en Klemme, som holdt
Gaflens Grene sammentrykkede, blev trukket fra, tegnede. Spidsen
eo Bølgelinie paa den roterende Skive.

Fra det roterende Spejls Bagside udgik en kort Arm, hvortil
var loddet en kort og tynd Metaltraad. Begge Dele vare, paa
Spidsen af Traaden nær, overtrukne med Skellak. I en bestemt

SUUtng «f Spilet bafaodt denne Tn&dspide sig lige om for
Mnodiagen af et Glurør, hvori en Kobbertrud, som tit trukket
nogle Miltimeter tilbage tn Mnndingen , var indameltet med
Skellak.

Som elektrisk Opsamlingsapparat benyttedes et Batteri af
9 Leydnerfluker, der bleve ladede ved en Boltz'e Elektriier-
maakine. UdladningeD indlededes ved at Tøre en med Kugle
foraynet Traad hen til Batteriels indre Belvgning, bvilken Be-
vegelae odfartes, kort efter al Stemmegaflen var sat i SviDg-
ninger, blot Ted at atrække en Flager ud paa den Haand, lom
satte Rotationsapparatel i Bevegelse. Ledningen forte fra Bat-
teriets indre Beiagning til den oven for omtalte i et Glaarer
indameltede Kobbertraad, hvorfra Udladningen 1 det Øjeblik, den
paa Spejlele Bagside anbragte Spids befandt sig lige over for
Olasroreta Munding, gik over til Spejlet, Rotatlooaapparatet og
gjennem Messingskfvens Collodiumsbinde til Stemmegaflen.
Berfra forte en kort Ledning til en fast Udlader, som bestod af
to, omtrent i en Afstand af 6" horisontalt lige over for hin-
anden stiUede smaa Kagler af Kobber eller Tin, der paa to smaa
Pletter nar vare overtrukne med Skellak. Fra denne Udlader
gik endelig Elektriciteten gjenaero en af de tidligere omtalte
Bterre, overalt iaolerede Traadlednfnger tilbage til Batteriets ydre
Belægning.

Imeilem den f&ste Udlader og det roterende Spejl var der
anbragt et fotograflsk Linseapparat, som samlede Straaleme fra
Onisten saaledes, at hele det bmdte Straalebnndt blev optaget
af Spejlet og herfra kastet tilbage til en lidt over Udladeren an-
bragt fotografisk Plade, paa bvilken der dannede sig et noget
forstørret BiUede af Gnisten. De benyttede Plader vare meget
felsomme, terre Plader med Gelatinebinde.

De fotografiske Billeder, jeg erholdt ved de kortere Led-
ninger, vare utydelige, derimod lykkedes det mig med de Isn-
gere Ledninger at fas tre Billeder, hvori de ved den oscillatoriske
Udladning fremkomne ækvidistante, til de enkelte Oscillationer

svareode Striber vare tilstrækkelig tydelige, til at jeg kunde
maale deres Afstande. Spejlets samtidige Rotationshastighed
blev efter Udladningen bestemt af den af Stemmegaflens Spids
paa den sodede Messiogskive beskrevne Bølgelinie, idet jeg
koncentrisk paa Skiven anbragte en Papirsektor paa 20^, i hvis
Midte der var anbragte en smal radial Spalte, saaledes at Mærket
af Gnisten saas i Spalten, hvorpaa jeg med to Streger mærkede
Sektorens Skjæringspunkter med Bølgelinien, Derefter blev
Antallet af Stemmegaflens Svingninger imellem de to Mær-
ker talt.

Er r Afstanden fra Spejlet til den fotografiske Plade, saa
bevæger det paa Pladen dannede Billede sig med en Hastigbed,
som svarer til Vejen Atct for hver Omdrejning af Spejlet. Gjør
Spejlet n Omdrejninger i Sekundet, vil Billedet i Tiden T have
tilbagelagt Vejen

b = AnrnT.

Naar saaledes T er Tiden for de enkelte Oscillationer i
Gnisten, vil b svare til Afstanden imellem Striberne i det foto-
grafiske Billede.

Er endvidere m Antallet af hele Svingninger, som Stemme-
gaflen har beskreven imellem de afsatte to Mærker, saa vil man,
da disse Mærkers Afstand er 20^ og Stemmegaflen gjør 226 bele
Svingninger i Sekundet, have

n » 4681 . ?^.

Af disse to Ligninger erholdes, idet r » 455,7'^,

T = 0,02067. IO-«M*.
Berl vil b være at maale i Millimeter.

Ved det ene af Forsøgene var hele den oven for omtalte
adspændte Traadledniog indskudt, næmlig Ledningerne Nr. 2, 3
og 6, foruden en med Guttapercha omgiven Kobbertraad, som
førte fra de udspændte Ledninger til det tilstødende mørke
Forsøgslokale. For denne Kobbertraad, som jeg vil betegne
ved Nr. O, fandtes ved Forsøg, idet den sammenlignedes med

Orws. orti d. K. O. Vldeul. Selak Forh. 1879. 5

en af de udspcndte Ledoinger, den elektrodynamiske Konstant
(01 — 216,8".

Det fotograflskH Billede viste 5 ckvidistante smalle Striber.
Afstanden imellem de yderste var 26,5S"", hvoraf erholdes.
b » 6,66. Tillige var m « 42. Heraf findes Oscillatlonstiden
i Sekunder

T — 8,1«. I0-« for Ledo. tir. O, 2, 8, 5.

De to andre Forsøg foretoges alene med Ledningerne
Nr. 2 og Nr. 0. Her vare henholdsvis 4 og 5 smalle ækvi-
distante Striber synlige. Stribernes Afstande vare 5,67"" sva-
rende til m — 38,6 og 5,66 for m — ^ 36,7. Heraf erholdes
som Middel

r «» 6.82. I0-« for Ledn. Nr. O, 2.

Med Hensyn til den theoretlske Bestemmelse af Oscillations-
tiden, kunde jeg henvise til den KirchhoflTske Afhandling; da
imidlertid Beregningen er meget simpel for de til de udførte
Forsøg svarende Tilfælde, skal jeg for Oversigtens Skyld her
gjennemgaa dem. Vi ville strai indføre den Forudsætning, hvis
Rigtighed for de her betragtede Tilfælde følger af KirchbofTs
Beregning, at Modstanden i Ledningen ikke faar nogen kjendelig
Indflydelse paa Oscillatlonstiden. Ligning (1) Side 44 giver, idet
r sættes lig O,

Hertil kommer, at Poteotialforskjellen V imellem Ledningens to
Endepunkter, Batteriets indre og ydre Belægning, kan bestemmes ved

hvor Q er Batteriets t disponible Ladning» og /9 dets t Kapacitet»
eller dets tit Potentialforskjellen 1 svarende disponible Ladning,
begge maalte i mekanisk Maal. Hvis vi i Beregningen benyttede
dette Maal, vilde den oven for indførte Konstant a være 1, men
da vi have lagt det elektromagnetiske Maal til Grund, maa som
bekjendt denne Konstant betragtes som meget nær lig Lysets
Hastighed, eller a — 300 . 10« Meter.

Endelig vil under Udladningen et Tab (-^dQ) af den dis-
ponible Ladning svare til en lige saa stor samtidig Forøgelse
(idt) af den i Ledningen under Form af elektrisk Strøm tilstede-
værende Elektricitetsmængde. Altsaa er

_dQ _ .
dt ~ ^'

Af de saaledes opstillede tre Ligninger erbojdes ved Eli-
mination af Q og V DiflTerentialligningen

hvis Integral har Formen

1 ==• -4 cos ^71 -f- B sin ^;r,

idel T = ^VfiC, (3)

Dette er saaledes den beregnede Osciliationstid. Det vil
ses, at der i dette Udtryk indgaar, foruden den elektrodynamiske
Konstant C, Batteriets Kapacitet ^, som det nu altsaa staar til-
bage at bestemme.

Denne Bestemmelse udførtes ved Sammenligning af Batteriet
med to store Kondensatorer af simple Former. Den ene bestod
af to 0,997™ høje Cylindre af 1,3"^ tykt Zinkblik, som vare op-
stillede vertikalt paa Skellakfødder, den ene koncentrisk inden i
den anden. Den ydre Cylinders Omkreds, regnet efter dens
indvendige Flade, var 1,268"', den indre Cylinders Omkreds,
regnet efter den udvendige Flade, var 1,100'^.

Beregnes denne Kondensators Kapacitet, som vi ville be-
tegne ved /9i, ved Formlen

hvor h er Cylindrenes Højde og a Forholdet imellem deres
Omkredse, vil man finde

/9i — 3,988«.

Den benyttede Formel forudsætter imidlertid, at Cylindreifes
Afstand kan betragtes som uendelig lille i Sammenligning med

dens Højde. I Vlrfcellghedfla bu KapuiUiea vare ikke lidt
sterrfl.

DoD andeo Koodeasator bestod ar lo cirk<lrunde Plader af
Bessemerataal , 1,471" i Uiamei'i nu ii,^- ■ ' ijkke. De ?sr
stillede horisontalt, deo underste bvileade paa et Tnest^v.
6 paa dsDoe anbragte å2,6"" heje Olaacyliadre bare den «vente
Hade. Beregoea deree B^aeltet, som vf liUe betegne ved fit,
ved Forælen

hvor B er Pladeraes Radlus, e deres AfstaDd, erhuldes
fit — 2,Ml"'.

Dette Resollat er ligeledes ikke lidet Tor lavt. I£n fnld-
atsodig LesDlog af delte Kondeasatorprobleio baves ikke, men
Kirchhoff har 1 Bericbte der Berliner Académie for 1877 bestemt
den Korrektion, som roaatie blive at tilføje til den oven for be-
nyttede Formel, for det Tilfælde, at Pladernes Afstand og Tyk-
kelse knnde betragtes som uendelig smaa i Sammenligning med
deres Radius. Efter denne Formel vilde man finde fit — 2,92",
altsaa en niesten 14 pCt. bfrjere Værdi. Naar Korrektionen,
som i Beregningen forudestles at skulle blive uendelig liQe,
kan opnea saa høj en Værdi, maa det imidlertid vække Be-
tænkelighed at indlare dea, da man ingen Sikkerhed bar for,
at den korrigerede Værdi kommer den sande Værdi nærmere
end den ikke korrigerede, og jeg foretrækker derlor at beojlte
den sidste, hvorom man i det mindste med Sikkerhed kan
vide, at den er for lav. At vælge mindre Afstande imellem
Kondensatorpladerne eller imellem de to Cylindre, hvad jeg
i øvrigt forsøgte, bringer Unejagtigheder med sig af anden Art,
dels paa Grund af Isolatioosvanskeligbeder, dels fordi de uund-
gaaelige smaa Forskje High eder 1 Afslandeae da faa en alt for
stor Indflydelse.

For først at sammentigoe de 9 Flasker, hvoraf mit Batteri
bestod, indbyrdes, bieve de ladede samtidig i Forbindelse med

hverandre og derefter udladede hver for sig igjennero et Spejl-
galvanometer med mange Vindinger, idet der tillige i Ledningen
var indskudt et med Vand fyldt Glasrør. Deres Kapaciteter
forholdt sig da som de i Kikkerten iagttagne Udslag paa Maale-
stokken. Flaskerne viste sig temmelig ens, paa to nær, hvis
Kapacitet var omtrent 20 Procent større end de øvriges. Bele
Batteriets Kapacitet fandtes 9,87 Gange større end den Flaskes
Kapacitet, som jeg valgte til Sammenligning med de omtalte
Kondensatorer.

Til denne Sammenligning benyttedes et Snoningselektro-
meter, hvis bevægelige horisontale Stang var i ledende For-
bindelse gjennem Opbængningstraaden med den faste Stang.
Begge disse Stænger vare saaledes altid ladede til samroe
Potential. Ved Maalingerne blev Snoningstraadens Ophæng*
ningspunkt omdrejet ved et isoleret Haandtag , saaledes at
Udslaget blev bragt ned til en konstant Vinkel (20''), hvor-
efter Snoningsvinklen aflæstes paa en for oven anbragt Inddelt
Kreds.

Elektrometret var forbundet med den indre Belægning af
Leydnerflasken , hvis ydre Belægning lige som Cylinderkonden-
aatorens ydre Cylinder og Pladekondensalorens underste Plade
var i Forbindelse baade med Gas- og Vandledningen. Ved
Forsøgene blev Flasken ladet med Elektricitet, Elektrometrets
Snoningsvinkel bestemtes, hvorefter den blev partielt udladet
til Kondensatoren og Snoningsvinklen atter bestemt. Tre med
Cylinderkondensatoren anstillede Forsøg gave følgende Forhold
imellem de iagttagne Snoningsvinkler:

hh 78 74

S8 "^ ''*^ 53 "" ^ '*'''• 60 ■" *'*®' '^"^^^' ^'^'

Flaskens og Elektometrets elektriske Potential er altsaa ved

Odiadningen gaaet ned fra 1/1,466 « l,eii til 1, hvoraf følger,
at Flaskens Kapacitet (Elektrometrets og Ledningens Kapacitet
var saa lille, at den kan lades ude af Betragtning) forholder sig
til Cylinderkondensalorens Kapacitet fif ligesom 1 til 0,2ii. Be-

tegnes Flukens Kapacitet med K, vil man med deo tidligere
angivne Værdi ar ^i heraf erholde

K — 18,88-

Paa en lignende Maade blev en Sammen! igaiog foretaget
imellem den samme Flaskes og PladekoDdensatorens Kapaciteter,
kun med den Forskjel, at Flesken blev udladet til Konden-
satoren 3 Gange hurtig efler hinanden, imedens Koadenaalwen
blev udladet imellem hver Gang. Flaskens Potential gik herved
ned fra 1,466 lil I eller for hver Udladning fra V' 1,466 — I,I36
til 1, Hed den beregnede Verdi for PlsdekondensatoreDB Ka-
paeitet vilde heraf følge

K — I8,«P,
men det maa bemærkes, at begge de eaaledes fundne Vsrdier
maa, paa Grund af den ufuldstsndige Beregning af de to Kon*
densalorers Kapaciteter, betragtes som ikke lidt for lave, og al
eandsyoligvls Korrektionerne ville blive noget forskjellige for de
to Tilflelde.

Hele Balteriete Kapacitet vil altsaa vore noget slørre end
9,37. I8.8B" — 177,0».

Indsattes nu denne Værdi for j9 i Ligning (3) og sættes
her Ullige med de Udligere Betegnelser G — (0) + (2) -f (3|
+ (â), hvor (0) ^-ilifi" og de tre andre elektrodynamiske
Konstanter bestemmes af de tidligere beregnede Værdier, med
Fradrag af 6,& Procent, vil man erholde O — S6&S- og
T = 8,48. 10-« (iaglt. 8,16. I0-*).

Til de andre to Iagttagelser over OscillatioosUdeo svarer
C — (0) •(- 12) ^ 3100°*, som indsat i den samme Ligoing (3)
giver

r — 6,88. 10-« {iagll. 6,sa. 10-»).

Der viser sig saaledes en smuk Overensslemmelse imellem
Iagttagelserne og Tbeorien; dog maa det erindres, at Overens-
stemmelsen i Virkeligheden er noget mindre, end det her synes,
da Batteriets Kapacitet ganske sikkert er større end den an-
tagne. I Virkeligheden er altsaa den iagttagne Oscillatioostid

noget miodre end deo beregnede, hvilket Resultat netop er det
modsatte af det, som fremgik af den KirchhoflTske Beregning
af Feddersens Forsøg. Men heraf følger, at der ikke bliver
nogen Grund til at tillægge Elektriciteten Inerti eller til i Lig-
ning (2) at tillægge det hypothetisk tilføjede Led nogen Betyd-
ning. Hvad vi have kaldet Induktionskonstanten bliver identisk
med den elektrodynamiske Konstant, og denne afhænger i
Overensstemmelse med den hidtil antagne Theori kun af Kræf-
ter, som virke paa Afstand. Ville vi tillægge de her fundne
Afvigelser nogen Betydning, maa Forklaringen til dem nærmest
søges i Gnisten selv, der saaiedes som jeg i Begyndelsen af
denne Afhandling har berørt, sandsynligvis netop ved de ejen-
dommelige Forbold, her indtræde, vil bevirke .en Formindskelse
af Oscillationstiden.

Det vil nu heller ikke være vanskeligt at finde, hvor Fejlen
har ligget i Beregningen af de Feddersen^ske Forsøg. Feddersen
havde selv ikke bestemt sit Batteris Kapacitet, og Kirchhoff be-
regner denne, idet han efter en Angivelse af Siemens forud-
sætter, at Glassets Fordelingsevne («Dielektricitetskonstant*)
er 2. Dette Tal er imidlertid meget for lavt. Da en af mine
Leydnerflasker ved et Uheld blev slaaet itu, fik jeg en god
Lejlighed til at gjøre mangfoldige Maalinger af Glasstykkernes
Tykkelse paa forskjellige Steder. Den var i Gjennemsnit for
Siden 2,30*^ og i Bunden 7,4"™. For den indre Belægning var
Højden 232"*^ og Diameteren 107°^. Beraf findes, naar Glas-
sets Fordelingsevne betegnes ved //, for Bunden Kapaciteten
0,09&r^ /ji og for den cylindriske Del 2,766"" fi, i Alt 2,863'" fji.
Ved tidligere Maalinger var denne Flaskes Kapacitet fundet
3 Procent større end Kapaciteten af den Flaske, som blev
benyttet ved de oven for omtalte Maalinger. Man vil saaiedes
erholde

2,868// « 19,46,
bvoraf

fjL = 6,82.

I Virkeligheden er denne Fordelingsevne endna lidt sterre.
Heraf ses, at Fejlen i Beregningen af de Feddersen'eke Forseg
ligger i Bestemmelsen af /i; gjeres denne 3,41 Gange større,
bliver den beregnede Oscillationstid V^S^ » 1,85 Gange sterre,
og vil da være i god Overensstemmelse med den iagttagne.

Ogsaa andre Fysikere have fundet en meget stor Fordelings-
evne hos Glasset. Saaledes angiver WûilnerM for Glas 6,io,
Hopkioson') for Fiintglss 6,^ til 10,1, Schiller») for halv-
hvidt Glas 2,96, 3,66, for hvidt Spejlglas 5,78 til 6,94. Endelig
Ondes der i den samme Afhandling af W. Siemens*), hvor
Glassets Fordelingsevne angives at være omtrent lig 2, anført
et Forsøg, hvoraf et ganske andet Resultat fremgaar. Bn to
eogl. Linier tyk Jerntraad af 120,86'^ Længde var ophængt iso*
leret 8"* over Jorden. Dens Kapacitet sammenlignedes med
Kapaciteten af en I""" tyk Glasplade med 2,26 Kvadratdeci-
meters Belægning, og Forholdet fandtes som 2138 til 2948.
En Beregning af dette Forsøg giver Fordelingsevnen 5,si for
Glasset.

Foruden de Bestemmelser af forskjellige Kobbertraades
elektrodynamiske Konstanter, som jeg har omtalt, udførte jeg
tillige nogle Maalinger af Jerntraades elektrodynamiske Kon-
stanter. En 2,2"^ tyk galvaniseret Jerntraad var udspændt ved
Siden af Kobbertraadene og trukket én Gang firem og tilbage
imellem de to Pulpiturer. Ved Sammenligning med en af
af Kobbertraadene viste det sig, at Eitras tremmen e i de to
Traade ikke kunde bringes til Dækning; dog fremtraadte et
tydeligt Minimum, hvorefter Jerntraadens elektrodynamiske Kon-

^) Wiedemaons Add. Bd. 1, 8. 401.
») Proc. Roy. Soc. 26, p. 298.
*) Pogg. Add. Bd. 162, S. 557.
*) Pogg. Aon. Bd. 102, S. 66.

stant vilde være omtrent 6 Gange større end Konstanten for
Kobbertraaden Nr. 4 af samme Længde og en lidt mindre
Tykkelse. Ved Sammenligning med den ene Traaadrulle (B)
fandtes en tilsvarende Vsrdi for denne Jerntraads Konetant,
nemlig 2080™. Omtrent det samme Resoltat gav en andeo
lige saa lang, men tyndere (1"^ tyk) Jemtraad, men nøjagtigere
fandtes ved Sammenligning Imellem de to Jerntraade indbyrdes,
hvorved dog Extrastrømmene heller ikke kande bringes til at
ophæve hinanden ganske, at den tyndere (og blødere) Traads
Konstant var 1,13 Gange større end den andens.

At der i Jerntraade firemtræder en betydelig Forøgelse af
Eitrastrømmen, har været bekjendt, navnlig efter Villari*s
Undersøgelser herover, og er omtalt i Wiedemann*8 Lehre
vom Galvanismas Bd. li, S. 55. BerwigM har med Anvendelse
af den Wheatstone'ske Traadkombination med Galvanometer
nærmere undersøgt Extrastrømmen i Jernstænger, og af sine
Forsag udledet det Resultat, at Extrastrømmene i Stænger af
forskjellig Tykkelse skulde forholde sig som Kvadratet af deres
Gjennemsnit. Dette Resultat er i Strid med det af mig fundne,
men med saa korte Stænger, som han benyttede (1,6™ og 1,7™|,
og med et saa lidet følsomt Apparat, som Galvanometret er for
disse Maalinger, kunde Forsøgene kun føre til meget usikre
Resultater.

Saavel Herwig som G. Wiedemann søge Aarsagen til denne
sleerke Extrastrøm I den transversale ringformige Magnetisme,
som fremkommer i en Jemtraad, naar en elektrisk Strøm ledes
Igjennem den, og der vil vel herom heller ikke kunne være
nogen Tvivl. Jeg skal nærmere søge at bestemme denne
Magnetisme og dens inducerende Virkninger for en udspændt,
cylindrisk Traad, en Bestemmelse, som ingen Vanskeligheder
frembyder, da vi her have med en Magnetisme at gjøre, som

*) Pogg. Ann. Bd. 143, S. 116.

selv aldeles ikke frembrioger magneliskei men kuo elektriske
Virknioger.

Den magnetiserende Kraft, bTormed bele Strømme^ virker
i de Punkter i Traaden, som ligge i en Cirkel i Afstanden a fra
fraadens Axe^ er rettet tangentielt til Clitlen. Det enkelte
Strømelement med Strømtctbeden u og de semipolare Koor-
dinater x^ r, ê virke paa et Punkt, hvis Koordinater ere O,
a, O, i den nævnte tangentielle Retning med den magnetise-
rende Kraft

(a — r cos 6)rdrdxdB

(x« + a* -h H — 2ar cos 8)i

Dette Udtryk, integreret fra o: « — oo til æ *=» 4- oc
(idet Traaden tienkes uendelig lang), fra 9 « O til 0 » 2;r
og fra r -B O til r •- a (Traadens Radius), bliver

Naar vi altsaa betegne Jernets «Magoetlseringsfunktiont ved
kj og det i Rumenbeden af Traaden i Afstanden a fra Axeo
frembragte magnetiske Moment ved M^ saa er

M «■ 27ruak,

For et Rum element med Koordinaterne a?, a og 9 er
det magnetiske Moment altsaa MadadxdB. En Forandring af
dette Moment frembringer i et ved Koordinaterne O, r, O be-
stemt Punkt en elektromotorisk Kraft, hvis Komposant i Ret-
ning af Traadens Axe er

dM {a — r cos 9) adadxdO
dt * (ar* + a* -f- r« — 2ar cos »)*'

hvoraf erholdes ved Integration fra a; » — oo til a; •— + <3C)
fra a » O til a »- a og fra 0 « O til 9 ^ in

Den inducerede elektromotoriske Kraft er altsaa størst i
Axen og forsvinder i Traadens Overflade. Tage vi Middel-

værdien for hele Traadens GjenoeiDSDit| og betegnes Strøtn-
atyrken ved t •» na?Uy bliver denne Middelværdi

-"I

Den elektrodynaniiake Konstant for en udspændt Jerntraad

af Længden I vil altsaa være at udtrykke ved

C = i (2 log - + 2;rifc).

Det ses heraf, at Magnetiseringsfunktionen k paa en simpel
Maade kommer til at indgaa i Udtrykket for den elektro-
dynamiske Konstant, og at den Forøgelse, denne modtager paa
Grund af Magnetismen, er uafhængig af Traadens Tykkelse. I
de oven for anførte Forsøg var / «s 31°^ og C — 2080™ for
den tykkere Traad, hvoraf findes k omtrent lig 10, hvilke Resultater
passe ret godt med, hvad vi ellers vide om Jernets Magneti-
seringsfunktion.

Den sidste kan imidlertid som bekjendl ikke betragtes som
en egentlig Konstant, og, hvad der navnlig her faar Betydning,
Forandringen af det magnetiske Moment er ikke momentant,
svarende til den samtidige Forandring af de magnetiserende
Kræfter. Følgen heraf bliver, at Extrastrømmen i en Jerntraad vil
strække sig ud over et længere Tidsrum end i en Kobberlraad,
hvorfor man heller ikke kan vente, hvad Forsøgene ogsaa viste,
at Extrastrømmene i en Kobber- og en Jerntraad eller endog
blot i to forskjellige Jerntraade skulde kunne dække hinanden
fuldstændig.

Virkningen af en Jerntelegraftraads magnetiske Egenskaber
paa Telegraferingen er ikke ubetinget skadelig. Til den større
elektrodynamiske Konstant svarer vel en mindre Forplantnlngs-
baatighed, men tillige ogsaa en mindre Absorbtionskoefficient
eller en mindre stærk Aftagen af de periodiske Strømmes lo-
teositet med voxende Afstand.- Derimod vil den magnetiske
Inerti virke ubetinget skadeligt, idet den vil udviske de givne

hvilken Betingelse er opfyldt ved den iionvergeote Række-
advililiDg

^.,r) - r-(r + 2<2V^3,+ 2 . 4 (2« + 3H2«"+"5» "*"-)- ^^

indsætteø nu disse Værdier for « og «' i Ligning (4), erholdes
Konstanterne C« bestemte ved

hvor £ betegner Jordens Radius.

Disse saaledes bestemte Stremme i Jorden frembringe atter
ved Induktion i et Punkt r, 9, to uden for Jorden (r > R) en
med Stremmene parallel elektromotorisk Kraft, som vil være at
udtrykke ved

"--^Y^.

hvilket Integral kun skjelner sig fra Integralet i Ligning (4)
derved, at det faste Punkt r, 9, ai her ligger uden for Jorden.
Udføreisen af denne Integration giver

For nærmere at bestemme denne Sum, maa man bemærke,
at Funktionen ip^-^i (r) altid lader sig reducere til en lavere Index
ved Formlen

eVjp»+i(r| = (2n + |) (2n + 3) (rjp,.i(r) — yjr)),
og at man har

fit-. _ ^-r£ ^re ^ ^-re
^,,r) _ __, j,.,(r) .

I det her foreliggende Tilfælde kunne vi desuden betragte
Rt som et meget stort Tal. Man har nemlig e* ^== AttKå,
hvor Å afhænger af den Hurtighed, hvormed Strømforandringen
foregaar. Tages Sekundet som Enhed for Tiden , og betragtes

Å som et komplex Tal, vil dettes Modulus kun overstige 1 ved
meget langsomme Strømforandringer, som her praktisk ikke
komme i Betragtning. Endvidere er K Jordens specifike Led-
ningsevne, og det kommer altsaa an paa, om B^K kan be-
tragtes som et meget stort Tal. Nu er med Meter som Længde*
enhed £* e» 4 . 10^' og f. Ex. Kviksølvets specifike Ledningsevne
lig 0,1. Selv om altsaa Jordens Ledningsevne var mange Mil-
lioner Gange mindre end Kviksølvets, vilde dog endnu B*K
blive en meget stor Størrelse, og kun hvis Jorden hørte til de
egentlige Isolatorer, hvad den ikke gjør, vilde vor Antagelse
blive urigtig.

Det ses nu let, at man med denne Forudsætning vil have
e*f«+i(i?) — (2n + l)(2ii + 3)^„«i(Æ), hvorved man sluttelig,
naar Værdien af 6« fra Ligning (8) indsættes i Ligning (9),
erholder

BXids

P^B^^

X « XidaZ \V; . , « 1/ . , (B^Y ^ Æ« ^ ^ (10)

^»-H^ii-t-i ^1^ f * -f I — I — 2r — cos S

di
Her kunde atter i Stedet for ii indfører -^. Sættes a — £ ■■ A,

r — B =» hi og JS sin 9 » ^, idet h er Telegrafledningens
Afstand fra Jorden, h Afstanden fra Jorden for det Punkt,
hvori den ved Tilbagevirkningen fra Jorden inducerede elektro-
motoriske Kraft er Z, og d Afstanden mellem de to Punkters
Lodlinier, saa vil man, da JS betragtes som uendelig stor i
Sammenligning med disse Afstande, erholde

di ds^

^"^ It'VW+W'+d^' ^^^^

Den fremsatte Sætning er saaledes bevist.

Ved dette Resultat reduceres den elektrodynamiske Kon-
stant for Længdeenheden af en overjordisk Telegraftraad til

C — 2 log — 4- 2;rifc,
a

hYor h er Traadens Højde over Jorden, a Traadens Radius og

Bidrag til Cycadeernes Naturhistorie.

Med Tavle V og VI.
▲f

Dr. lig. Wandag.

1 del Kgl. Danske Videnskabernes Selsk. Oversigter for Aaret
1877 har jeg meddelt nogle «Undersøgelser og Betragtninger
over Cycadeerne» (S. 88^144 med Tav. il— IV). Jeg bar siden
den Tid bestræbt mig for at faa nogle af de Lakuner fyldte,
som nødvendigvis maa fremkomme ved Undersøgelseri der i saa
høj Grad, som disse, afhænge af, i hvilken Udstrækning det
lykkes at faa det sjældne Materiale bragt til Veje. Hvad det nu
er lykkedes mig yderligere at oplyse meddeles i det følgende.

Hanblomsten. Støvsækkenes Anlæggelse.

Den eneste Undersøgelse over Haoblomstena Udviklingshistorie,
som er bekjendtgjort, er Juranyis «Ober den Bau und die
Entwickelnng des Pollens bei Ceratozamia longifolia Miq.i»
(Priogshelms Jahrb., VIII, S. 382).

Det allerførste Stadium i Støvsækkenes Dannelse har J uran y i
ikke iagttaget (se hans Afhandling'S. 384). Jeg har været saa
heldig at kunne undersøge det paa Ceratozamia robuata^ og
denne Art tør sikkert antages heri ikke at afvige væsentlig fra alle
de andre Cycadeer. Det første, der kommer til Syne paa Bag-
siden af Støvbladene, nær deres Grund, er oogle lave, vorte-
formede Forhøjninger (V, 2)^). De ere dannede paaEmergensers

*) For Kortheds Skyld betegnes Tavlen ved Romertal, Figuren ved arabiske.

OT«ni(t ortr d. K. D. Yidcnsk. ScUk. Forh. 1879. 6

Vis, ved ikke synderlig regelmæssige Celledelinger i Vøvet nnder
Epidermis (V, 1); paa de lidt «Idre Irøder en Anordning af de
midterste Celler i lodrette Bekker ofte dog ret tydelig frem (V, 3).
Disse* lave Pnder ere endnu ikke selve «Sporehusene, de ere
kun Underlag for disse, og først paa dem opstaa de.

Paa de lidt fremmeligere Ddviklingstrin vise disse Poder
sig nemlig svagt fordybede eller nedtrykkede i Midten (V, 3, 4),
d. e., Randen hæver sig raskere end Midten. Lidt senere btr
der tydelig dannet sig 2^3— 4— â (hyppigst 3—4) lave Vorter
paa hver af de oprindelige (V, 10) , d. e.| nu ere de enkelte
Sporehose anlagte. Det viser sig saaledeS| at hver Gruppe af
Sporehuse har en fælles Forhøjning at staa paa, der gabske
kan paralleliseres med «Receptaculai for Bregnernes Sort og kaldes
saaledes, særlig er der Overensstemmelse med Marattiaceeroe
(se Luerssen i Schenk og Luerssens Mitthellungeui Bd. 1 og II,
og hans Medicin.-pharmaceuL Botanik, S. 577).

^ Hvad det histologiske aogaar, er der imidlertid en væsentlig
Afvigelse fra disse, i det Overhuden hos CercUoeamia vedbliver tt
være et enkelt Lag, ogsaa naar Sporehusene opstaa, og disses Dan-
nelse sker alene ved Delinger under Overhuden. Disse Delinger
ere for saa vidt regelmæssige, som de i de yderste Celler især finde
Sted efter Tangenlialplanet, og de yderste Celler af det sob-
epidermale Væv ordnes derfor til Dels i korte radiale Rækker
(V; 3, 5, 6); heri maajeg se en Overensstemmelse med Anther-
væggens Dannelse hos Angiospermerne og Sporangievæggena
hos Ear-Kryptogameme.

Af »Receptacula» anlægges der 20— 30 paa hver Side af Stev-
bladets Medianlinie, men der er Støvblade, især op mod Blom-
stens Spids, som kun have 10 — 15 paa hver Side (V, 8, 9).
Ofte forekomme Sammensmæltninger, selv af Receptacula, der
egentlig høre til hver sin Side af Bladfladen, saa at et paa tværs,
ben over Medianlinien liggende, langt Receptaculum opstaar (V, 9);
ogsaa dette floder især Sted paa de Støvblade, der staa nær
ved Blomstens Spids.

Medeas Receptacula før StøvtækdaoDelsen vare tydelig ad-
skilte, saa at Stevbladet kunde sea alle Vegoe mellem dem, om
de eod til «idat stødte tsttere op til hverandre end tidligere,
saa bliver dettes Flade helt skjalt, saa snart Støvsækkene ere
opstaaede.

Naar Receptacula ere blevne noget ældre, ses en Karstræng
tobe ud i dem som en Gren fra Bladets Strænge (V, 7); dette
har allerede f. Ex. Strasburger set.

I de unge Støvsække stiller det Indre sig snart i Modsæt-
ning til det ydre ved sine fuldstændig uregelmæssig ordnede,
meget større og protoplasmarigere Celler, samt mere kollenkymatisk
lysbrydende Wmgge (V, 6, 6). Disse Celler ere Drmoderceller for
Støvkornene; men jeg kan ikke her, saaledes som hos Angiosper-
meme, bestemt paavise, at de staa i genetisk Forbindelse med
de uden for dem liggende, mere regelmæssig ordnede Væg-
celler. For øvrigt foregaar den følgende Udvikling efter samme
Mønster som i Angiospermernes Støvsække.

Omtrent fra det i V^ 6 afbildede Udviklingstrin begynder
Jaranyi sin Undersøgelse (I. c. S. 384). Naar Jeg undtager,
at hans Figurer I og 2, Tav. XXXI, ikke ere ganske naturlige,
og at hans Angivelse om en vis regelmæssig Firdeling af Moder-
cellerne, som omtales S. S87, synes mig urigtig, har jeg intet
bemærket, hvori hans Fremstilling afviger fra Sandheden ; men
jeg bør tilføje, at jeg ikke paa ethvert Punkt har kontrolleret
den. Pollentetraderne ere efter mine Iagttagelser l)yggede ganske
som Juranyi angiver. Enten ligge alle fire Celler i en Flade
eller det ene Par er stillet under en Vinkel af 90° mod det
andet (VI, 4).

Væggen mellem Parrene er stærkt fortykket; ofte falde
Cellerne noget sammen, og Protoplasmaet samler sig langs med
de indre Yeigge som i VI, 4; den Linie, efter hvilken Indfold-
ningen sker, er efter alt, hvad jeg kan se, den samme, efter
hvilken Indfoldningen sker i det isolerede Støvkorn (VI, 25, 26),
og de smaa, vegetative Geller i Støvkornet have altsaa deres

Plads i den indre Krog i Poilentetraden, hvor alle 4 Celler stede
op til hveraDdre.

Uoder IndvirkDing af Kali hæver der sig ofte Kutlkulablærer
i Tetradernes Periferi (VI, 4: de floe, yderste Lioler).

Formen af den færdig dannede Støvsæk er bekjendt (V, 15).
Der gaar en tydelig Fure {») fra dens Top ned over Bugsiden,
d. e., den mod den bele Støvsæk-Gruppes Midtpunkt vendende
Side; denne Fure er Opspriogning8*Søromen.

Den udviklede Støvsæks Væg.

Der findes her ligesom i Angiospermernes Støvsække en
Del Geller (2 — 3 Lag) inderst i Væggen, som opløses (t — 1 1 V, 11),
uden at jeg dog har kunnet finde noget egentligt «Tapett, der
ganske kan sammenlignes med det hos disse saa almindelig fore-
kommende. Udenfor disse forsvindende Geller følge flere Lag af
andre, som i Reglen ere strakte mere eller mindre stærkt i
tangential Retning, men i øvrigt ikke uddannes paa nogen særlig
Maade, der kan sammenlignes med den, hvorpaa de tilsvarende
•fibrøse Geller* hos Angiospermerne ere uddannede. Det er
Overhuden, paa hvis Udvikling der lægges størst Vægt i Gycadé*
Støvsækken. Dens Geller ere fortrinsvfs strakte i radial Retning
(V, 11, 14), og de af dem, som omgive Spidsen af Støvsækkeo,
der hvor Opspringnings-Sømmen ender (V, 15), ere i Tvær-
snit temmelig isodiametriske og blive særlig stærkt fortyk-
kede og. mere« eller mindre porøse, saaledes ,som V, Pig. 12
viser, der netop fremstiller Spidsen (ap) af en Støvsæk set
ovenfra; hos Cycas ere de undertiden saa stærkt fortykkede, at
der næsten intet Lumen bliver tilbage i dem, som indtage Midten af
Gruppen, og Væggene ere lagdelte. Denne Gellegruppe gaar jævnt
over i de paa Støvsækkens Sider værende, mere tyndvæggede
og langstrakte Overhudcelier (V, 15, 12 og 13), der til Dels ere
ret regelmæssig ordnede i Tværrækker.

I Opspringnings-Sømmen ere Gellerne ligeledes mindre stærkt
fortykkede selv umiddelbart ved den nævnte Gruppe af topstIN

lede Celler og tillige mere laogstralite ; Gellerne s — s i V, 12
ligge i OpspriogoingS'SøinineDS øvre Eode. Denne ses i et
Tværsnit i V, 14; det frenigaar heraf, at Overhudcellerne her
ere lavere end udenfor den, og dernæst have de under Over-
huden liggende Celler (k) et ejendommeligt mørkt, graaligt Od-
seende, der hidrører derflra, at de ere fyldte med mange, meget
smaa Krystalgrupper, som vare særdeles utilbøjelige til at op-
løses af Saltsyre. Bos Dioon fandtes lignende Krystalgrupper endog
i Overbudcellerne selv; hos C7yoa«fandtjeg dem slet ikke. Ellers synes
de tre undersøgte Slægters Støvsække ganske at stemme i Bygning.

Bygningen af Væggen er saaledes ikke lidet forskjeliig fra
andre Støvsækkes, og det forekommer mig, at vi Onde det bedste
Sammenligningsobjekt i Sporangievæggen hos Osmundaceæ og
MarcuHaceæ^ især Anyiopieris; ganske paa samme Maade Onde
vi hos disse en Gruppe af særlig tykvæggede Celler om Toppen
af Sporangiet, en «Ring», og ganske paa samme Maade løber
der en 2 — 3 Celler bred Stribe af tyndvæggede Celler, mellem
hvilke Opspringningen sker, fra denne Gruppe ned over Bug-
siden (den mod Midten af den hele Sorus vendende Side) af
Sporangiet. Af disse to Familier er Marattiaceernes naturligvis
den nærmest Cycadeeme staaende, thi Sporangievæggen er her
dannet af flere Cellelag lige som Støvsækvæggen , medens
Osmundaceernes kun er dannet af 1 Cellelag.

Saaledes knyttes Cycadeer og Marattiaceer ogsaa paa dette
Ponkt til hinanden.

Om Støvkornenes Bygning og Spiring har jeg intet
væsentlig nyt at meddele. Hos Cycaa sphcerioa fandt jeg kun
1 ForUm-Celle, hos Cycas circintxlis og Ceratozamia sædvanlig 2,
sjældent 3. Inderhioden viste sig hos Cycas tydelig tykkere
paa det Sted, hvor det Plan, som adskiller de to sædvanlige
Forkimceller, støder op til den (VI, 27).

Spiringen af Cycas^a Støvkorn foregaar paa samroe Maade
som Ceraioeamiaa efter den af Juranyi givne Beskrivelse, i

alt Fald i de første, af mig iagttagne Stadier. Allerede den
Sdie Dag efter Udsæd paa lijedede, sukkerholdige Fragter we
Skøvrer dannede , men Bakterier og Skimmel bindrede deres
videre Udvikling. Stivelse dannes i ster Mængde og skjuler ofte
den store Celles ingenlunde tydelige Cellekjærne; i Forkim-
cellerne dannes der aldrig Stivelse. Behandles de spireade
Støvkorn med vandtrækkende Midler, skrumpe de to Forkimceller
ind paa en saadan Maade og løsne sig saaledes fra Støvkomets Vøg,
at jeg maa antage, at der ingen f)ist Cellulosevæg er, som danaer
Skjæl mellem dem og staar i (åst Forbindelse med det hele
Støvkorns Væg (V, 16, 17; Vi, 28) til Trods for, at Juranyi
(S. 392) siger, at ban netop ved vandtrækkende Midler tydehg
har kunnet se den til Stede værende, tynde Skillevæg.

Intlnen kan løsnes helt fra Exinen, men er for øvrigt meget
tynd og ikke altid let at faa at se; den farves ret let blaa ved
Chlorzinkjod , særlig gjælder dette det omtalte, noget tykkere
Parti.

Æggets Anlæggelse.

Siden min første Meddelelse (1. c. S. 98) har jeg havt Lej-
lighed til at undersøge et yngre Trin af Ægget hos Ceraiaeamia
end tidligere, om end Ikke det alleryngste. Set ovenfra (VI, 1)
viste Ægget sig stumpt trekantet, Mikropyle var en kredsrund
Aabning, og Hindens Rand viste ikke Spor af de IndskjæHnger,
af det lappede Udseende, som den senere har, og som har fremr
kaldt den Formodning, at den skulde være dannet af flere, selv-
stændige Anlæg.

Nucellus er en lav, foroven afstumpet Kegle, hvis Celler
neden under den tydelig som et selvstændigt Lag afsatte Overbud
ere ordnede nogenlunde regelmæssig i lodrette Rækker (VI, 2).
Hverken naar Nucellus betragtes i Længdesnit eller rent over-
fladisk ovenfra viser der sig mindste Spor af Topcelle ; det er
øjensynligt, at den er bleven til derved, at et Antal Celler under
Overhuden i det oprindelige Æganlæg have begyndt at dele sig

yed tangeotiale Vægge og ere blevne Mødre til de omtalte lod-
rette Cellerækker.

Allerede paa dette Stadium , hvor Ægget er Vs Mm« langt,
og Integum^atet endnu ikke er højere end NuceUnSi ses der
neden under denne og under Integumenteta øvre losertioosllnie
en kuglerand Gruppe af løst sluttende, ved Snitlene let adekMte
CeUer (s i VI, 3), om hvilke de nærmest omgivende allerede
ordne sig noget koncentrisk, i det de blive tangentialt strakte.
I enkelte Tilfælde har Jeg i denne Gellegruppe iagttaget en
Celle, der var større end de andre og befandt sig i Gruppens
Midtpunkt. Jeg maa antage den for Kimsækken, der her synes
at opstaa uden nogen Tetradedeling og derfor strængt taget
ikke kan sættes homolog med en ' Makrospore , men med en
Makrospores Modercelle. Paa lidt ældre Æg har jeg gjentagne
Gange set Rimsækken liggende i Æggets Indre, i den ved
Resorbtion af den omtalte Cellegruppes Celler dannede Hulhed,
som en meget tyndvægget, ved Snittet og maaske ogsaa ved
Reagenserne uregelmæssig sammenfoldet Sæk. Den har allerede
nu sin egen, selvstændige Væg, og heri er der en Afvigelse fra
Angiospermerne, hvor jeg aldrig har iagttaget noget saadant.
Senere bliver Rimsækkens Væg meget tykkere og endog tydelig
lagdelt, hvad jeg bar omtalt tidligere (1. c. S. 100); jeg har i
VI, 5 — 7 givet nogle Afbildninger af den; Fig. 5 viser et Længdesnit
gjennem den unge Væg og den op til den liggende (paa enkelte
Punkter fra den løsrevne) Protoplasmabeklædning med flere Celle-
kjæmer, — den begyndende Frøbvldedannelse ; Fig. 7 viser en
ældre, tydeUg lagdelt Væg i Tværsnit; det yderste Lag er radialt
stribet, ligesom dannet af smaa, prismatiske Legemer, der 1
Fig. 6 ses ovenfra. Paa dette Stadium farves Væggen helt gul
af Chiwziakjod.

Pollenkamret

har Jeg paa ny bavt Lejlighed til at iagttage saa vel hos Ceraio^
zamia som hos Cyeo« og Z>ieon. Det har, ligesom Gymnosperm«

Ægget I det hele, for gioeke oylig fsret GJeostand fer en
Dndersøgelee afBertraod (Étude sar les téguments sëminau
det végétaai phaDérogames gymnospermes, i Annsles des
scienees natur., Ser. VI, tom. 7, S. 60—92; udgivet i Pebr. 1879).
Ban påaviser, at Pollenkamret findes hos alle Oymnospermer,
baade nu levende og fossile, og er en Ejendommelighed for
dem ; det er størst bos de (geologisk) »Mste Arter , mindst bos
Gopressineeme , hvilke han betragter som den fylogenetisk
yngste Gruppe. Han angiver, at der efter Brongniarts Med-
delelse om Poilenkamret (i 1876) intet er blevet publiceret om
det, og at det har vøret ul^endt for alle de tidligere, talrige
Undersøgere. Lige saa lidt som ban altsaa har taget Bensyn
til min første Afhandling, der er bleven tilsendt ham, lige ssa lidt
kjender han til de spredte Angivelser om Poilenkamret, som
findes bos andre Forfattere, saasom den af ham selv citerede
Strasburger. I dennes Værk «Die Goniferen und Onetaceent
omtales det f. Ex. S. 15, 61, 66, 68, 77, 87, 266, 272 (for
Araucaria, Cunninghamia, Ephedra, Salisburia o. a.).

Efter Bertrand skal Pollenkamret være et Slags stort
Intercellular-Rum , opstaaet derved, at Cellerne i Spidsen sf
Nocellus vige ud fra hverandre; men en Resorbtion af Celle-
vsBgge finder dog sabenbart ogsaa Sted, derpaa tyde Siderne af
det ældre Pollenkammer, i det Cellerne dër ere sønderrevne og
Væggene mere eller mindre uregelmæssig opsvulmede.

•

Arcbegonierne.

Jeg bar ingen nye Iagttagelser med Hensyn til den ferste
Anlæggelse, men skal blot bemærke, at Jeg har havt Lejlighed
til gjentagne Gange at betragte Archegoniemes Hals, og Jeg bar
ingen Undtagelse fundet fra min tidligere Angivelse, at der kaa
er 2 Halsceller, som til sidst hæve sig næsten halvkugleformig
svulmende I Vejret op i Frebvidegruben. — Bos Ojfcas eircinalis
har Jeg en Gang set Arcbegonierne grupperede, som angivet
Vi, 29, i en ved en lav Tværbro delt Frøhvidegrube.

Derimod har jeg en Rettelse at foretage med Henayo til
de senere Stadier i Archegonieta Odvikling. Mit tidligere Ma-
teriale lod mig i Omhed om den Gellekjærnes Skjæbne, som op-
rindelig findes i Gentralceliens øvre Ende, og ferte mig til An-
givelsen af en Kanalcelle. Jeg kan nu bedre opljse dette. Der
findes en stor Gellekjæme i de unge Gentralceller bøjt oppe i
deres Spids Uge under Halsen, i nogle Tilfælde (f. Es. VI, 8)
ligger den saa tæt op til ArchegonieTæggen, at den kun nedad til
ses adskilt fra Gentralceliens Protoplasma ved en yderst fin
Linie; men for øvrigt er dens Protoplasma langt mindre komet,
langt roere horoogent og gulligt end Centralcellens, i andre
Tilfælde (f. Ex. VI, 10) ligger den kun ud til Siden tæt op til
Archegonievæggen , men er fri saa vel opad til som nedad til;
og endelig er der Tilfælde (f. Ex. VI, 11 ug 12), i hvilke den
ligger aldeles frit i Gentralceliens øvre halsformede Del. 1 de
to første Tilfælde ligger den Fejltagelse nær, at der er 1—2 Eanal-
celler til Stede, og jeg har undertiden bavt Møje med at for-
visse mig om, at det var en stor Gellekjærne, der fremkaldte
dette Udseende, saa meget mere som den har en stor Nucleolus,
der lettelig anses for at være selve Nucleus.

Senere synker Gellekjærnen dybere ned i Archegoniet; i
VI, 13 er den endnu kun kommen lidt neden for Gentralceliens
Spids ^), men i Pig. 14 ses den endog neden for Midten af
Gentralcellen, omgiven af en tilsyneladende koaguleret Protoplasma-
masse. Tillige er det af disse Figurer tydeligt, naar man tager
deres forskjellige Forstørrelsesgrad i Betragtning, at Gellekjærnen
under denne Bevægelse ned i Archegoniet voxer i Størrelse.

') Dette Stadlom er det samme, som Jeg tidligere har afbildet (1. c.) Tav. II,
Fig. 21; det dér med iDcf* markede Legeme er virkelig Nodens, men
en Fejltagelse har indsneget sig , i det jeg har troet at se en Linie som
afgrønsede det halsformede, øverste Stykke af Gentralceliens Protoplasma
som en egeo, med k market Celle. Denne LI ole maa vøre fremkommen
ved den Rand, som dannes der, hvor det snævrere ParU gaar over 1 det
bredere, og ved den Forskjel i Gjennemskinnelighed, som dermed følger; et
tUsvareode Billede er VI, 9 og 12.

Den er altid let at kjende paa dens mere kornfrie, klare, i Kali
mere gullige Protoplasma, og den bar altid en meget skarp Be-
grænsning, saa længe jeg bar kunnet følge den. Dette har
desværre ikke kunnet yære lige til Enden, det vil sige til Kim-
dannelsens Begyndelse, fordi alle Æg i de siden min første Af-
handling undersøgte Blomster af ubekjendte Grunde, omtrent
midt i Avgust ere slaaede fejl (kun i et eneste fandtes Kimtraad
dannet), og paa de efter det i VI, 14 afbildede følgende Udvik-
lingstrin klumpede Protoplasmaet i Centralcellen sig altid sammen,
blev mørkt, ftaldt af uregelmæssige Hulbeder og gik til Grunde,
og rimeligvis er den Koagulering af Protoplasmaet om Celle-
kjærnen, som iagttages i VI, 14 allerede et Tegn paa Død. Op
til Arcbegonievæggen danner der sig i aborterende Æg en
ejendommelig, tjk, klar Hinde af bruskagtig-gelatinøs Beskaffenbed.

Der er altsaa her endnu en væsentlig Lakune i Cycadeernes
Naturhistorie at udfylde, nemlig Bimdannelsens Begyndelse.

Efter at GeUekjæmen har forladt den øvre, balsformede Del
af Centralcellen, viser denne sig alene fyldt med det sædvanlige
Protoplasma; jeg kan ingen Kanalcelle finde og min tidligere
Angivelse af en saadans Forekomst beror paa en Forvexling med
Gellekjærnen. Der forekommer ikke^ saa sjældent Archegonier,
hvis øvre Parti former sig som antydet i VI, 9, i det der op-
træder uregelmæssige Vakuoler; ligeledes kan Protoplasmaet
trække sig tilbage fra Væggen, og det kan da faa Ddseende af,
at der allerøverst er dannet en selvstændig Celle med Celle-
kjæme. I saadanne Tilfælde ligger Fejltagelsen nær, og man
kommer kun til et sikkert Resultat, naar man véd, paa hvilket
Udviklingsstadium Ægget overbovedet befinder sig, kjender de
nærmest foran gaaende og nærmest efterfølgende Æg.

Stras bur ger har i sin Bog «Ober Zellbildung und Zell-
theilungi, Jena, 1876, S. 295 angivet, at ban hos Cycas sphærica
bar fundet Kanaleellea «sebr scbto entwickelt». leg skulde tro,
at ban bar begaaet den samme Fejltagelse som jeg, thi det
Materiale af C. sphærica^ som ban bar benyttet, stanuiier, saa

Tîdi jeg véd I fra vor Have , fra sarome Kilde , hvorfra jeg 4iar
mit. Alle de af mig undersøgte Cycas^Æg^ eaa vel de, der
vare avlede i vor Have, som de i Musæet i Spiritas opbevarede,
der afRamphOvenerere Bamlede paa Nlkobar-Øerne, stemme
nøje med Ceraiozamias ^ til hvilken de givne Afbildninger
Tav. Vi here.

Den Cellemasse, som findes i Cyeaa^Æggei neden for Kim-
sækken og senere neden for den samme udfyldende Frøhvide^
troede Jeg tidligere vilde blive en Slags Perisperm. ^ Paa de
mange Æg af en i 1878 afblomstret Cycaa eircinalis^ som jeg
bar undersøgt, men som ganske vist bleve sterile, om end Frø-
hviden blev stor og melstof^ig, bleve den til et svampet, brunt,
tørt, nøringsløst Væv; at dette skulde tjene til Næring er næppe
rimeligt.

Tenformede Krystalloider.

1 min første Afhandling omtaler jeg S. 102—103 nogle
mærkelige, tenformede Legemer, som fra et vist Ddviklings-
stadiom af ere til Stede i store Mængder i Archegoniernes
Protoplasma. Jeg har paa ny havt Lejlighed til at iagttage dem
og det i særdeles store Mængder især i aborterende Æg; det
er især i Centralcellens Periferi og nær op til dens Væg, at de
findes lejrede. Tværsnittet er ofte meget tydeligt, undertiden
endog skarpt 6-kantet (VI, 15), og der gaar da ogsaa tydelige
Kanter ned ad disse Legemers Sider. De faa derved noget
mere Udseende af Krystaller, og jeg antager, at Benævnelsen
Krystalloider er den rigtigste. De synes at opstaa pludselig og
i omtrent fuld Størrelse, altsaa ikke som Stivelsekorn, der fra
en ringe Begyndelse efterhaaoden voxe ud; thi skjønt jeg har
iagttaget en stor Mængde af Æg, har jeg dog aldrig set nogen,
der kunde antages for at være et ganske lille, netop tilblivende
Bxemplar, og man kan finde dem i nogle Æg, medens der i
andre, som tages lige ved Siden af disse, ikke er Spor af dem.

I aborterende Ægs Archegonier har Jeg ogeaa iagttaget eo
Slags naale- og pladeformede Krystaldannelser, om hvilke jeg
for evrigt Intel nærmere kan meddele.

Birodannelsen.

Det er allerede nævnt , at jeg endnu ikke bar kunnet faa
de ferste Stadier at se, saaledes at Oprindelsen til Kimtraadeo
endnu er fuldslændig ukjendt. Derimod kjender Jeg nu noget
mere til de senere Udviklingstrin, særlig selve Kimens An-
læggelse.

Jeg har i min ferste Afhandling angivet, at Kimen i alt
Fald hos OeraioMamia forst dannes, efter at Freet er modnet og
har lesnet sig fra Frugtbladet, og Jeg maatte end videre slutte,
at Kimen kun dannede sig, naar Freet blev saaet. Jeg bar
faaet ny Bekræftelse herpaa, i det det aldrig er Ijkkedes mig at
finde nogen Kim i Ceratossamia^Fre ^ som ikke ere blevne ud-
saaede, medens den derimod om ikke altid, saa dog meget
hyppig dannede sig i de udsaaede, naar der overhovedet var en
Kimtraad kommen til Udvikling i disse.

Der udsaaedes i 1878 en stor Del, for den ydre Betragt-
ning fuldstændig normalt udviklede og modne, spiredygtige
Frø af fire (Tørotoøamta- Frugter, men i Preene af de 3 Frugter
var der ingen Kimtraad dannet (i alt Fald i de undersøgte
Eiemplarer), og naar undtages et eller msaske to Fre, var der heller
ikke et eneste af alle disse, af hvilket der kom en Kimplante frem;
derimod udviklede disse Frø sig paa en Maade, som neden for
skal omtales. Af de udsaaede Frø af den 4de Frugt spirede
derimod den allerstørste Del^ og Kimplanteme kom til Syne
efter et halvt Aars Tid. I det ^er i Løbet af Sommeren
fra Tid til anden optoges Frø, fik Jeg nogenlunde de for-
skjellige Stadier i Kimdannelsen at se; her bør det dog be-
mærkes, at Frøene ikke fulgtes ad i Kimdannelse, saa at et
senere optaget Frø ikke altid Indesluttede en ældre Rim end et
tidligere optaget.

Et af de første Udviklingstrin er afbildet VI, 20 i et Længde-
snit. Kimbladet er en hesteskoformet Valk, der fra Medianlinien
jsvnt tager af i Højde mod begge Sider, og som rimeligvis har
begyndt sin Udvikling ganske ensidig for lidt efter lidt at brede
sig til Siderne ; foruden det ses endnu en svagt hvælvet Stængel-
spids, men intet andet Kimblad eller noget som helst Spor til
et saadant. Nede i Kimens Grund, der ved en indsoøring er
afsat imod den tykke Kimtraad, ses de udstraalende Linier, som
betegne Rodhætte- Dannelsen, og som ville gjenfindes f. Ex. paa
Strasburgers Pigurer af Gonifér-Kim (tDie Goniferen uod
Gnetaceen», Taf. X, 9, 10 og XXIV, 22 af Thuja; Taf. XI, 83
af Pinua o. s. v.).

I Pig. 16—19, VI, ses lignende, unge Kim i forskjellige
Stillinger tillige med en Del af deres Kimtraad, der i sin nedre
Ende er langt mægtigere end højere oppe, saaledes som jeg
allerede har afbildet det i min tidligere Afhandling (se ogsaa VI, 21).

Ældre Kim ere afbildede i VI, 22—23. I Pig. 22 ses en
Kim i Længdesnit. Kimbladet er højere og mægtigere end i
Pig. 20 og dækker paa et saadant, mediant Længdesnit lige saa
stor en Strækning af Kimanlæggets Overflade som Stængel-
spidsen {pv)\ en svag Udbugtning paa dennes venstre Side an-
tyder sikkert Dannelsen af et næste Blad. Stængelspidsens
Indre har, ligesom Rodspidsens, differentieret sig; den bar en
skarpt afsat Epidermis , men under denne kommer der strax ét
temmelig uordnet Væv , der vist har Initialceller lige i Spidsen
under Epidermis og maaske endog kunde have en Topcelle der.
Længden af det hypokotyle Stængelstykke og Radicule er ganske
overordentlig ubetydelig. De bølgede Figurer, som især træde
tydelig Drem paa Snitfladen af Kimbladet, ere Garvesyre-Geller.

Pig. 21 forestiller en endnu ældre Kim, hvis Kimblad har
lukket sig helt sammen om Stængelspidsen.

Det ældste af de tegnede Udviklingstrin er Pig. .24 (et
Længdesnit). Kimtraadens Væv ere her indskrumpede, og det
2det Blad paa Planten (l&te efter Kimbladet) er meget tydeligt {fu

Bcraf fremgaary at KiineD h08 Cêrataeamia danner sig i
Eaden af Kiintraadena tykke Del og bar en ubetydelig Lsngde
i Sammenligning med denne, samt i Begyndelsen en Tykkelse, der
er den samme som dens; at den dannes i alt Tcsentligt som
bos Coniferemei men kun bar et eneste Kimblad og en over-
ordentlig kort bypokoKyl Del og Radicula. Radicola-BodeD af
Kimen naar anart belt ben til Mikropyle, i det Kimen voter ud og
sammentrykker den efterbaanden visnende Kimtraad ; derimod bliver
Kimbladets Spida liggende omtrent paa det Punkt, til hvilket
Kimtraadens Spids var trængt ned, og bvor Kirodanaélseo
altsaa tog sin Begyndelse.

Golde Fros Spiring.

Det berørtes ovenfor, at der ogsaa fandt en Slags Spiring Sted
af de Frø, som ikke indeboldt nogen Kim. Hermed forbelder
det sig saaledes. Stenen sprcnges i en eller anden af dens
tre stumpe Kanter, medens Reglen for den normale Spiring er,
at Kimroden bryder ud igjennem Mikropyle-Enden saaledes som
afbildet i min første Afbandling Tav. IV, Fig. 8, uden at Skallen
ellers revner. Frøbviden maa altsaa bave faaet et større Rom-
fang. Dernæst ses det bøjst mærkværdige, at Frøbviden farver
sig, ofte endog intensivt, grønt, saa vidt som den er blevea
blottet og udsat for Lyset; Jeg kan Ikke adskille det dannede
Farvestof fra Klorofyl, tnen maa tilføje, at en spektroskopisk
Analyse ikke har kunnet foretages; det var i ((e fleste Tilfælde
bundet til amorft Protaplasma, og kun enkelte Gange fandtes det
bundet til bestemt formede Korn. Endelig skal bemærkes, at i
alle de Celler, hvor denne Klorofyldannelse havde fundet Sted,
var Stivelsen, som tidligere havde været til Stede, forsvundet.

Jeg slutter heraf, at der paa Stivelsens Bekostning er blevet
dannet Klorofyl paa de for Lyset udsatte Dele af Frøhviden.
Dette hidtil enestaaende Eiempel paa en klorofyiholdig Frøhvide
og paa en selvstændig Ddvikliog af Frøhviden i et goldt Frø
faar sin store Betydning og Interesse, naar man erindrer, al

FrehvideQ her er homolog med KarkryptogamerneB Porkim, og
ai ^i befinde os blandt de allerlaveete Blomsterplanter, Kar-
kryptogamernes, særlig Bregnernes nære Frænder. Intet Under
da, at Forkimen endnu har noget af den grønne, frit vegeterende
Bregne-Forkims Natur i sig.

I Frøhvidens Indre findes der i de med Kim udstyrede Frø
ei Parti, der i Omfang svarer til det Omraade, som den ud-
voxne Kim vil komme tii at indtage, og som antager en ejen-
dommelig, brusket Beskaffenhed og bliver mørkere end det hvide,
slivelserige Væv uden om; Cellevævet som saadant nndergaar
ingen paafaldende Forandringer i dette Parti, men Stivelsen er
Qæmet, Ogsaa i de golde Frø uddannes dette Væv paa denne
Maade, og denne Omdannelse af det staar saaledes ikke i nogen
Forbindelse med Kimdannelsen.

førfclarlig af Hgaienie.

Tav. V.
Fig. 1 — 15. Ceratazamia [hrtmfons og robuêta),

— 1. Receptacolom for Støvsække i Længdesnit (^'®/i).

— 2. Ungt Støvblad set fra Undersiden (*Vi).

— S. Receptacolum med begyndende StøysækdanneUe i Længdesnit (**^/i).

— 4. tirnppe af 4 Receptacnla med begyndende Støvsækdannelse, set

ovenfra.

— 5. Del af et Reeeptaculum med Støy sækdannelse i Længdesnit (**®/i);

' Cellerne m ere UrmodereeUer for Støvkornene, a for Væggen.

— 6. Lignende, men ældre Stadium.

— 7. Sorns af Støvsække i Længdesnit; det mørke betegner Støvkorn-

Hodercellerne; nnder Stilken (Receptaculom) ses Karstrængen.

— 8; 9. Gronddele af to unge Støvblade; svagt forst.

— 10. Gruppe af 10 unge Sori, set ovenfra og svagt forst.

— U. Længdesnit gjennem Støvsækvæggen (>*%). e—e, Epidermls; i— i,

Geller som opløses.

— 12. Den Gruppe af Overbudceller, som findes i Toppen af Stovsækken

(se Fig. 15), betragtet ovenfra; ap, Spidsen; «— «, Opsprlngnings-
snturen.

— 13. Overhuden fra Støvsækkens Sider, set ovenfra (*'^/i).

— 14. Snit lodret paa Opsprlngningssutnren {"%).

— 15. Støvsæk, set fra Siden, svagt forstørret.

— 16—17. Cycas eireinaUe. Spirende Støvkorn.

TâT. VL

FlØ. 1— S. CiraioøofRia hrev^fronê og robuata.

— 1. Et ganske angt Æg, betragtet ovenfra. Svagt forsterret '
* 2. ÆggeU Nacellas 1 Lsngdesnit (**^/i).

-> S. Samme Æg som Flg. I, I Langdesnlt.

— 4. En Stevkom-Tetrade af Oyeoe eircmaUå (*^/i).

— 5 — 7. Diocn imbricata.

— 5. Lcngdesnll gjennem Vsggeo af KImaakken med det op til deo lis*

gende Protoplasmalag, I hvilket aea to Cellekjømer <>*®/i).

— 5^7. Vsggen af den gamle Kimack aet fra Fladen og i GJennemsolt.

— 8—22. CertUotamia.

— 8. Lsngdeaoit g)ennem den ovreBnde af etArAiegonlom; CeHe^raao

ligger lige op til Halacelleme og til Siderne af Arehagoniela Vag.

— 9. Et lignende, af et noget abnormt Archegeieum.

— 10. Et ddre Archegoninm I Lsngdeanit HalonlUerne rage etcrkt frem;

KJcrnen, n, ligger od til Siderne t»t op til Aichcgonlevsggen.
^11. Et lignende, hvU Ejerne ligger helt fri.
^ 12. Lig det forrige, men Protoplasmaet 1 Centralcellen har paa Siderne

trukket sig .tilbage fra Arehegontevsggen.

— 13. Et SUdlnm, der er aldre end det foregaaende. Kjamen, n, er

sanket ned i Centraleellen.
» 14. Et endnu aldre Stadlam, svagere forstarret KJarnen er dybt neden

for Midten.
^15. Kr]rslalloider fra Centraleellens Protoplasma, de to 1 Tvarsolt

— 16. Ung Kim med Enden af KImtraaden.

-~ 17. Samme betragtet fra Enden, aaa at Omfanget af Kimbladet {eotj «es.

^ 18, 19. En Kim forfra og fra Siden.

— 20. En ung Kim I Langdesnit.

— 21. En Kim, hvis Kimblad allerede er ret stort, med en Del af Kim*

traaden.

— 22. Langdesnit gjennem en ung Kim; g, Garvesyregange ; pv, Vaxtpookt

for Stænglen.

— 23. En Kim paa omtrent samme Udviklingstrin som Flg. 22, set forfn.

— 24. Langdesnit gjennem en aldre Kim; KImtraaden er skrumpet lod.

/, det første Blad efter Kimbladet; pv. Stanglens Vaxtpnnkt; eot,
Kimbladet.

— 25—28. Cyea$ etrdnaliå.

— 25. Tørre Pollenkorn.

— 26. Pollenkorn i optisk Langdesnit, med Indfoldning af Vaggen.

— 27. Pollenkorn I optisk Langdesnit; Inlinens Fortykkelse ud for de to

smaa Celler og disses Cellekjarner ses.

— 28. Pollenkorn behandlet med vandtrakkende Midler.

— 29. Cyeoå eircinaliê. Der er to Frøhvidegruber med henholdsvis 3 og

5 Archegonler.

'. J3.

\ï

Nogle Egenskaber ved Kurver af Qerde Orden med to*

Dobbeltpunkter.

I. C. tetlkei.

1. FremBtiliing ved Projektion. Naar man fra et
vilkaarligt Punkt af Rummet projicerer en Rumkurve r^ af
fjerde Orden, første Art, o: Skjæringskurven mellem to Flader
af anden Orden, bliver Projektionen paa en Plan en Kurve af
Qerde Orden , k^ . Gjennem Skjæringekurven gaa nu ikke blot
de to givne Flader, men hele det ved disse bestemte Fiadebundt.
1 dette er der ogsaa en Flade, som gaar gjennem Projektions-
centret P, og i denne er der — da enhver Flade af anden
Orden kan frembringes ved to Rækker (reelle eller imaginære)
retliniede Frembringere — en Frembringer af hver Række, som
gaar igjennem P. Hver af disse skjærer enhver anden Flade i
Bundtet, aitsaa ogsaa Rumkurven, i to Punkter og bliver altsaa
en Dobbeltsekant; dens Spor bliver da et Dobbeltpunkt paa
Projektionen k^. Denne faar saaledes to Dobbeltpunkter.

Omvendt kan enhver plan Kurve af fjerde Orden
med 2 Dobbeltpunkter It^ opfattes som Projektion af
en Rumkurve af fjerdeOrden, fersieArt, r«. Vi skulle
se, at vi endog, foruden Projektionscentret P, som kan vælges
helt vilkaarligt, kunne vælge 4 Punkter af r^ vilkaarligt paa
Keglefladen Pk^, der projicerer k^.

Bevis. Man lægger en Flade af anden Orden ^j gjennem
de Linier, som projicere Dobbeltpunkterne, og de 4 valgte

Ovenlgt OYer d. K. D. Vidensk. Selik. ForhdL 1879. 7

90 .

Punkter af Keglefladen Pk^. Deone skjærer Pk^ to Gange
langs hver af deooe KeglefladcB to Dobbeitfrembringere og alUaa
tillige i en Rumkorve af Qerde Orden. Gjennem 8 Puokter af
denne Ivgges en fra ^, forskjellig Flade af anden Orden fy
Projektionen af Skjæringslinien {f^) roellero p^ og ^^ vil da
have de earome to Dobbeltpunkter eom k^ og endnu gaa gjen-
nem 8 af k^'B Punkter. Disse, der kunde være 8 vilkaarlige
Punkter af £4, kunne altsaa være valgte saaledes, at de i For-
bindelse med de to givne Dobbeltpunkter foldkommen besteæme
en Kurve af fjerde Orden. Projektionen af (f^) maa saaledes
falde saromen. med k^.

Da vi paa denne Maade ere satte i Stand til at anvende
Sætninger om et Fladebundt af anden Orden ved den
UndersegelsOi som her skal beskJæfUge os, vil Overblikket over
denne vistnok lettes ved , at vi forud minde om nogle af de
vigtigste af disse Sætninger.

Fladebundtet skjærer en vilkaarlig ret Linie i en Rskke
Punktpar i Involution. *— To Punkter, der ere konjugerede med
Hensyn til to Flader i Bundtet, ere det aHsaa med Hensyn til
dem alle. Heraf følger, at et Punkts Polarplaner med Hensyn
til Fladerne danne et Planbundt; dettes A\e kunne vi kalde
Punktets Polaraxe med Hensyn til Fiadebundtel. —
Lader man i Polarplanbundteme til to Punkter P og Q Polar-
planerne med Hensyn til samme Flade svare tit hinanden, blive
Bundterne projektive; de frembringe da en Plade af anden
Orden, hvis Frembringere af den her angivne Frembringelse
blive Polarlioierne til en fast Linie / (Linien PQ) med Oensvn
til de enkelte Flader i Bundtet, medens Frembringerne af anden
Frembringelse blive Polaraxerne til den samme Linie Ts Punkter
med Hensyn til Fladebundtet. Denne Flaflc ville vi kalde /'s
Polarflade med Hensyntil Fladebundtet. — Polarplan-
bundteme til tre Punkter P, Q, B frembringe en Rumkurve af
tredie Orden, som i Forbindelse med Q's Polaraxe danner den
fuldstændige Skjæringskurve mellem PQ's og QjB*s Polarflader;

den bliver geometrisk Sted for Polerne jtil Plaoeo tc gjennem P,
Q og B, eller for de Punkter, hvis Polaraxer ligge i n-, og dens
Dobbeltsekanter ere Polaraxer til Planens Punkter; denne Kurve
ville vi kalde Planen ns Polarkurve med Hensyn til
F lade bundtet. — To Planer n og x^s Polarkurver, der begge
ligge paa Skjæringslinien ttxs Polarflade, skjære hinanden i 4
Punkter. Disse 4 Punkters Polaraxer skulde — uden ^t falde
sammen med Skjæringslinien, der 1 Almindeligbed slet ikke er
nogen Polaraxe — ligge baade i n- og 1 x, hvilket kun kan for-
klares derved, at Punkterne faa samme Polarplaner med Hensyn
til alle Flader i Bundtet, hvorved deres Polaraxer blive ube-
stemte. Polarplanerne til hvert af disse Punkter gaa gjennem
de 3 andre. De Flader i Bundtet, som gaa gjennem disse
Punkter, ere Kegleflader. Gjennem de samme Punkter gaa alle
Polarflader og Polarkurver til Rummets rette Linier og Punkter.

En ret Linie p, som er Polaraxe til et Punkt P, er Frem-
bringer (af den Frembringelse, som ovenfor kaldtes «anden») i
PolarOaden til enhver rel Linie gjennem P og Dobbeltsekant til
Polarkurven til enhver Plan gjennem P. Gaar P's Polaraxe
gjennem et Punkt Q, ere P og Q konjugerede med Hensyn til
alle Flader i Bundtet, og Q*s Polaraxe maa da ogsaa gaa gjen*
nem P. Heraf slutter man, at Polarfladen til Polaraxen til et
Punkt P er en Kegleflade med P til Toppunkt, og at, naar om-
vendt en Polarflade er en Kegleflade med Toppunkt P, svarer
den til Punktet P*s Polaraxe. [Idet saaledes de Polaraxer, som
gaa gjennem et givet Punkt, danne en Kegtéflade af anden
Orden, danne alle Polaraxer et saakaldt Liniekomplex af anden
Orden. De Polaraxer, som ligge i en Plan, indhylles af et
Keglesnit.)

Naar man forbinder et bevægeligt Punkt P af en ret Linie I
med P's Polaraxe p ved en Plan, vil denne skjære I og Ts Polar-
linier med Hensyn til to vilkaarlige Flader i Bundtet i projektive
Pnnktrækker og altsaa indhylles af en udfoldelig Flade af tredie
Klasse. Er I selv en Polaraxe, dens Polarflade altsaa en Kegle-

flade, ville lo af de projektive Puoklrckker vel blive af eo saa-
daD sipregen Beskaffenhed, at Beviset bliver ubrugeligt, meo
SætDingeu maa vedblive at finde Sted i dette Grcnaetiltelde.
Kun bliver da ogsaa den udroldelige Flade en Kegleflade med
aamine Toppunkt aoro r% Polarflade og med Planen gjenneoi
I til dobbelt langentplan, Idet Ta Polarflade afcjsrer / i to
Punkter.

Den Flade i Bundtet, som gaar gjennem Punktet P, be-
rører den Plan, der forbinder P med sin Polaraie. Den nys
fundne udfoldelige Flade er aaaledea ogsaa Indhyilingaflade for
Tangentplanerne i Punkter af L Linien Ta Polarflade gaar
gjennem Reringapunkterne for alle Tangentplaner fra 1; (det
geometriske Sted for disse Røringspunkter er en paa denne
Polarfiade beliggende Kurve af femte Orden, som der dog ikke
skal gjøres Brug af her). En Plans Polarkurve skjcrer Planen i
de 3 Røringspunkter med Flader i Bundtet.

Analytiske Beviser for de her opstillede Sætninger, hvis
geometriske Begrundelse i det mindste er antydet ved Sammen;
stillingen, ere dels bekjendte, dels lette at danne.

2. Ssreget System af firdobbelt rørende Kegle-
snit. Idet vi som i Nr. I ved ff^ betegne en vilkaarlig Flade
af anden Orden gjennem r« , ses det , at den tilsyneladende
Kontur /{ af fp,, projiceret fra et Punkt P, vil være et firdobbelt
rørende Keglesnit til r^ . Konturen ff vil nemlig berøre Pro-
jektionen af enhver Kurve paa f^ i alle de Punkter (imaginære
som reelle), som de have fælles. Den virkelige Konturs Plan,
som er P'% Polarplan med Hensyn til ^s, vil fremdeles skjære
den Flade ^^ i Bundtet, som gaar gjennem P i et Keglesnit,
hvis Projektion g^ gaar gjennem de 4 Røringspunkter mellem
^4 ^ë ft ^^"^^ gjennem de to Dobbeitpunkter paa r« .

Sætter man eflerhâanden i Stedet for f>^ alle Flader i
Bundtet, danne P*s Polarplaner med Bensyn til disse (som an-
ført i Nr. I) selv et Bundt, hvis Axe maa ligge i ^^'s Tangent-

plan i P, som selv er en Polarplan. Denne Âxe skjærer ^2 i
to faste Punkter af Frembringerne i P, og Sporene af Tangent«
planerne i disse ville stedse berøre Regiesnittet g^ i r^'s Dobbelt-
pankter. Altsaa :

Til en plan Kurve af fjerde Orden k^ med to Dob-
beltpunkter hører et enkelt uendeligt System fir-
dobbelt rørende Keglesnit /f, hvis Røringspunkter
lîe^gc P^A Keglesnit g^^ som gaa gjennem Dobbelt-
pankterne og i disse have faste Tangenter.

Det er dette «særegne» System af firdobbelt rørende
Regiesnit — foruden hvilket Kurven har andre, som beslemmes
paa anden Maade — som her skal beskjæftige os, idet vi skulle
benytte den stereometriske Fremslilling til Udledelse af saadanne
Egenskaber ved Kurven, som staa i Forbindelse med delte Sy-
stem. Foruden nye Egenskaber skulle vi for Sammenhængens
Skyld ogsaa medtage saadanne, som ere indbefattede i mere
eller mindre bekjendte Sætninger om firdobbelt rørende Kegle-
snit til en almindelig Kurve af fjerde Orden.

3. Forbindelse mellem Keglesnit i det særegne Sy-
stem. Vi skulle gjøre ny Anvendelse af, at P*s Polarplaner
a med Bensyn til Fladerne ^ danne et Bundt, a, a\ a" . . . . være

Polarplanerne med Hensyn til ^29 ^sS ?«''•••) ^^/s» AS /«"•••
▼ffre disse Fladers tilsyneladende Konturer. Planen a skjærer
f>^' i et Keglesnit, hvis Projektion l^* dels maa gaa igjennem
/s's 4 Røringspunkter med A;^, dels maa berøre f^' i dennes
2 Skjæringspunkter med Linien d gjennem k^'% Dobbeltpuokter,
eftersom denne Linie er Projektion nf Polarp lanbundtets Âxe.
Keglefladen Pl^\ som saaledes skjærer f^' i ét Keglesnit, vil
skjære den i endnu et, hvis Plan a" gaar gjennem Skjærings-
linien aa" og altsaa ogsaa hører til Bundtet af Polarplaner, og
som er harmonisk forbundet med a med Hensyn til a' og til
den Plan Pd i dette Bundt, som gaar gjennem P. Planen a"

_94

er Polarplan lil P med BensyD til eD ny Flade j?," I Buodtet,
og It g*^'' AilØAB gJeDnero /,''*& 4 RøriDgspDnkter med i«.

Vt og f s'' kuDoe her vffre to hvilke som helst Flader i
Bundtet, /, og /s" altsaa lo hvilke som helst Keglesnit i det
særegne System, idet a* da hiot bestemmes som den Plan i
Polarplanbundtet , som er harmonisk forbandet med Planen Pi
med Hensyn til a og a". Altsaa

Gjenoem de 8 Punkter, hvori to Keglesnit f^ og
/,'' i det ssregne System berøre Kurven i«, kan raan
lægge et Keglesnit /«', der vil berøre et tredie Kegle-
snit /*,' i Systemet i dets Skjæringspunkter med For-
bindelseslinien d mellem Dobbeltpunkterne.

Keglesnittene /,, der ere Projektionerne af Skjæripgslinieme
mellem alle Planer i Bundtet a og alle Flader j?, , danne et
saakaidt lineært Net, hvortil det særegne System hører.

Hertil skulle vi føje den Bemærkningi at Linien <f skjærer
Keglesnittene i det særegne System — og altsaa ogsaa
Keglesnittene l^ — i en Række Punktpar i Involution;
Kurvens Dobbellpunkter danne et Punktpar herL
Disse Punktpar ere nemlig Projektioner af dem, hvori P*8 Polar-
aie skjærer Fladeroe i Bundtet.

4. Bestemmelse af Keglesnit i det særegne Sy-
stem ved opgivne Betingelser; særegne Keglesnit.
Et Keglesnit f^ i det særegne System, som gaar gjennem et
Punkt A af Projektionsplanen , er tilsyneladende Kontur af en
Flade ^^ i Bundtet, som berører Forbindelseslinien PA mellem
Projektionscentret og Punktet A. Af saadanne er der 2, idet
Røringspunkterne ere Dobbellpunkterne i den Involution, som
dannes af PA'% Skjæringspunkter med Bundtets Flader. An*
tallet fi af de Keglesnit i Systemet, som gaa gjen-
nem et givet Punkt, er altsaa 2. Ligger Punktet paa selve
Kurven X:«, ville disse to Keglesnit dog falde sammen.

Skal Keglesnittet f^ berøre eD ret Linie a, maa den til-
Bvarende Flade f, berøre Planen Pa^ som'altsaa skjærer den i
to Freinbringere. Nu skjærer Planen Pa Fladebundtet i et
Reglesnitsbundty som indeholder 3 Keglesnit sammensatte af
rette Linier, nemlig de modstaaende Sidepar i den fuldstændige
Firkant, som dannes af Planens 4 Skjæringspunkter med Rum-
kurven r4. Idet disses Projektioner ere a*s Skjæringspunkter
med h^y se vi, at Antallet y af Keglesnit i det særegne
System, som berøre en ret Linie a, er 3, og at disse
ere knyttede hvert, til sin af de Maader, hvorpaa d%
4 Skjæringspunkter kunne dele sig i to Par. Er saa-
ledes A Keglesnittet /,*s Berøringspunkt med Linien a, vil ^
være Projektion af Skjæringspunktet mellem to Frembhngere i
Fladen ^^t ^om begge projiceres i a, og af a*s Skjæringspunkter
med £4 ville de to, M^ og Jf«, være Projektioner af den ene
Frembringers Skjæringspunkter med Rumkurven, de to, J/g og
i/4 , af den andens Skjæringspunkter.

Âf de bekjendte Egenskaber ved et plant Keglesnitsbundt
udiedes nu Egenskaber ved de 3 Keglesnit /, , f^\f^*'y som
berøre a, og ved deres Røringspunkter A^ A\ A*\ Man finder
saaledes, at disse Keglesnit alle tre ere redle, naar a enten
skjærer h^ i 4 reelle Punkter eller i intet, men at de to ere
imaginære, naar a skjærer k^ i blot to reelle Punkter. Vi
skulle imidlertid i dette Arbejde ikke gaa ind paa saadanne
Realitetsspørgsmaal \ og skulle derfor nu kun betragte Grænse-
former for det Keglesnitsbundt, hvori Pa skjærer Fladebundtet:

1) a er Tangent til k^. Keglesnittene i Bundtet ville da
røre hinanden, og to af de sammensatte Keglesnit ville falde

M BoTedsætniogerne om Realitet af Grene af h^ , af dens Dobbeltpunkter,
DobbelttaDgenter o. s. v. fremgaa forøvrigt let af deo DIskussloQ af Rea-
lltetaforhold ved et Fladebundt af anden Orden , hvla Resultater Jeg har
anført 1 Nr. 22 af min Afhandling om Flader af Qerde Orden med Dobbelt-
keglesnit (Festskrift 1 Anledning af Universitetets Firehundredeaarsfest,
Kløbenhavn 1879.)

satanmen til ét, hvis sammensættende rette Linier skjære hin-
anden i Røringspunktet. Af de 3 Keglesnit i det særegne Sy-
stem, som røre a, ville aitsaa to falde sammen til et, som rører
£4 i samme Punkt som a.

2) a er Vendetangent til k^. De tre Keglesnit /s,/«', /«"
falde da alle sammen til ét, som rører k^ i samme Ponkt
som a.

3) a er Dobbelttangeot til k^. I Bandtet i Planen Pa ville
da to sammensatte Keglesnit falde sammen til ét, som bestaar
af to sammenfaldende rette Linier. Den Plade f^} ^^^ inde-
holder disse, maa være en Kegleflade, hvis ene Konluriinie er o,
medens den anden er en dermed forbunden anden Dobbeltiangent
til k^. Da de Plûckerske Formler lære, at k^ bar 8 Dobbelt-
taogenter, faa vi aitsaa dels et nyt Bevis for (se Nr. 1), at et
Bundt Flader af anden Orden indeholder 4 Kegleflader, dels se
vi, at Kurven k^'s Dobbelttangenter fordele sig til
4 Par, som danne Keglesnit i det særegne System;
de fire Skjæringspunkter H, H\ H'% H'" ville vi kalde Hoved-
punkterne. Endelig se vi, at en Dobbelttangent endnu be-
rører ét Keglesnit i det særegne System.

4) a gaar gjennem et Dobbeltpunkt Z>. Den ene af de
3 Flader ^21 ^o™ berører Planen Pa, vil da være den, ip^^ som
gaar gjennem P, og hvis Kontur er Sporet d af Tangentplanen
i P til ^, , taget to Gange. Foruden dette særegne Keglesnit
ville to Keglesnit /, Iberør^ a. Dette samme vil finde Sted,
naar

5) a er selve Linien d gjennem begge Dobbeltpunkteme;
i dette Tilfælde ville de to Røringspunkter være harmonisk for-
bundne med Hensyn til Dobbeltpunkterne (ses ogsaa af Slut-
ningen af Nr. 3).

Âf de to sidste særegne Tilfælde ses, at et af Systemets
Keglesnit er en Dobbeltlinie, som falder sammen med c{,
og at Linier gjennem Dobbeltpunkterne ere dettes
Tangenter, Dobbeltpunkteme aitsaa dets Toppunkter.

A nm. Systemet indeholder taaledes 1 Dobbeltlinie og 4 Keglesnit
sammensatte af rette Linier. Da dets I Begyndelsen af nærrærende Nr.
fandne saaltaldte •KaraltteristilLer» jii og v hsTe Værdierne 2 og 3, stemme
de fondne Antal af særegne Keglesnit med Karakteristllitlieorlens Formler,

som glTB

ZpL — v =z \^ 2v--;m = 4.

5. Et Punkts Polarkeglesoit. med HeDsyn til det
særegne System. Vi betragte et Punkt A af Burven ^4*8
Plan. Vi vide da (Nr. 1), at det geometriske Sted for Linien
PA*s Polarlinie med Hensyn til Pladerne p^ — og tillige for
dens Punkters Polaraxer med Hensyn til dette Pladebundt — er
en Plade af anden Orden æ^. Tangenterne til denne Plades
Kontur o, blive da Projektioner af disse Polarlinier og maa
saaledes være As Polarer med Hensyn til Konturerne /g af
Fladerne ^^, AWsim:

Polarerne til et fast Punkt A med Hensyn til
Keglesnittene i det særegne System indhylles af et
Keglesnit o,. Dette ville vi kalde As Polarkeglesnit
med Hensyn til det særegne System, eller kort (hvor det
ikke kan forvexles med As anden Polar eller Polarkeglesnit
med Hensyn til Kurven k^) As Polarkeglesnit.

Af dette Keglesnits her anførte Egenskab fremgaar, at det
berører Tangenterne i A til de to Keglesnit /, . som gaa igjen-
nem A^ samt Forbindelseslinien d mellem Dobbeltpunkterne.

De stereometriske Hjælpesætninger i Nr. I sætte os ogsaa
i Stand til at bestemme de Punkter, hvis Polarkeglesnit o, an-
tage særegne Former. Fladen oi, vil gaa gjennem Projektions-
centret P, naar Linien PA er beliggende i Tangentplanen Pd
til den Flade ^2 ' Bundtet, som gaar igjennem P, Punktet A
— som vi i dette Tilfælde ville kalde A\ medens vi kalde dets
Polarkeglesnit o,' og PA's Polarflade w^' — altsaa paa Linien d
gjenoero Dobbeltpunkterne. PA^'s Polarlinie med Hensyn til
^f er da den konjugerede Tangent PS, som træffer d i det
Punkt £, som er harmonisk forbundet med A' med Hensyn til
Dobbeltpunkteme D og D*. Fladen ai,'*^ Frembringer PC af

anden FrembriDgelsé gjennem P, der skal være Poiaraie til
PJ'*6 Skjæringspunkt med P*8 Poiaraie, ligger paa deooe
Polaraies Polarflade , der ifølge Nr. 1 er en Kegieflade Pc,.
Denne gaar, eom alle Polarfladeri g{ennem Toppunkterne i de
4 Kegleflader i Bundtet ^, , og den maa tillige gaa gjeooeiD
Reringapunkterne for de. to Flader i Bundtet ^, , aom forudeo
{^2 berøre Planen. Pi. Sporet C af Frem bringeren PC i a»t'
vil da ligge paa det Keglesnit o,, der gaar gjennem de
4 Hovedpunkter H samt DobbeltpUnkterne af den io-
volution, som dannes af Skfæringspunkterne mellem
d og Keglesnittene/,; dette Keglesnit c, ville vi kalde det
Jacobiske Keglesnit M« Punktet il'*s Polarkeglesoit o/
bliver nu det uendelig fladtrykte Keglesnit med Toppunkterne
B og C, og da FC var Polaraxe til et Punkt af FA' og alUaa
skal skjære alle Polarlinierne paa Fladen w^^ ville disses Pro-
jektioner, altsaa A''b Polarer med Hensyn til Keglesnittene /i
gaa gjennem C. Da Planen FBC er Polarplan med Bensyn til
Fladen ^^ til Skjœrîngspunktet mellem FA' og P*s Poiaraie,
vil den gaa gjennem denne Polaraies Polarlinie med Hensyn til
Fladen ^^ . Denne maa være Frembringer i Keglefladen Pof ,
og alteaa gaar Linien BC for alle Beliggenheder af A' paa d
gjennem et fast Punkt O af Keglesnittet c, .

Tages nu omvendt et Punkt C af Hovedkeglesnittet til Pol,
vil, da PC er Poiaraie til et Punkt af P^S PO*s Polarflade
være en Kugleflade med Toppunktet paa PA' (se Nr, 1). C*8
Polarkeglesnit er da sammensat af to rette Linier gjennem A',
nemlig denne Kegleflades Konturlinier. Hver Linie gjennem A
er Projektion af lo Frembringere i denne Kegleflade og er altsaa
Cs Polar med Hensyn til to Keglesnit/,.

De her beviste Sætninger ere:

Polarerne til et Punkt A' af Linien d gjennem

*) Det danner nemlig 1 Forbindelse med Linien d den Jacobiske Kurve tU
det Keglesnltsnet, hvortil det sasregne System hører (se Nr. 3).

DobbeltpuDkterue danne et sædvanligt Liniebundt
med Toppuniit i det Punkt C, hvor det Jacobi.*8ke
Regiesnit anden Gang skjæres af den Liniei som for-
binder et fast Punkt O af dette Keglesnit med det
Punkt £, som er harmonisk forbundet med A med
Hensyn til Dobbeltpunkterne D og D*. Polarerne til
Punktet O ville danne et dobbelt Liniebundt med Top-
punkt i A\

Det ses, at A* og C ville være koojugerede med Bensyn til
alle Keglesnit i det lineære Net, hvortil det særegne System
hører (Nr. 3), og at O vil være Linien cfs Pol med Hensyn til
de Keglesnit i dette Net, 90m gaa gjennem D og D' (Projek-
tioner af Snit i ip^ ; Nr. 2). •

6. En ret Linies Polkurve med Hensyn til det sær-
egne System. Er a en ret Linie i Projektionsplanen, er ifølge
Nr. 1 det geometriske Sted for Polerne til Planen Pa med Hen-
syn til Fladerne f^ en Rumkurve af 3die Orden. Dennes Pro-
jektion maa være det geometriske Sled for Polerne til Linien a
med Hensyn til Keglesnittene /« i det særegne System.. Dette
geometriske Sted bliver saaledes en Kurve af 3die Orden med
Dobbeltpunkt i Sporet af den Dobbeltsekant til Rumkurven, som
gaar gjennem P. Da nu Rumkurvens Dobbeltsekanter ere Polar-
axer til Punkterne i Planen Pa^ ses det som i Nr. 5, at den
Dobbeltsekant, som gaar gjennem P, maa træffe det Jacobi*ske
Keglesnit c, i det Punkt C, som svarer til Skjæringspunktet A*
mellem a og Linien d gjennem Dobbellpunkterne. Altsaa:

Det geometriske Sted for Polerne til en ret Linie
med Hensyn til Keglesnittene i det særegne System
er en Kurve af tredie Orden med et Dobbeltpunkt paa
det Jacobi*ske Keglesnit, og som desuden (ifølge sin
Hovedegenskab) skjærer dette i de 4 Hovedpunkter. Denne
Kurve ville vi kalde den rette Linies Polkurve med Hensyn
til det særegne System.

100

Polkurven maa endvidere, ifølge dens her anførte Hoved-
egenskab, skjære den rette Linie a, hvortil den hører, i dennes
3 Røringspunkter med Keglesnit i det særegne System.

Da ifølge vor Udvikling Polkurven til en ret Linie a gjennem
et Punkt A er Projektion af en Kurve paa en Flade oi,, hvis
Kontur o^ er Æs Polarkeglesnit, ses det, at naar Punktet A
ligger paa Linien a, vil A% Polarkeglesnit og a*s Pol-
kurve berøre hinanden i 3 Punkter. a*s Polkurve vil i
Forbindelse med Linien d gjennem Dobbeltpunkterne være Ind-
hyllingskurve for dens Punkters Polarkeglesnit, og et Punkt A%
Polarkeglesnit vil i Forbindelse med de 4 Hovedpunkter udgjøre
Indhyllingskurven for Polkurverne til Linier gjennem A.

Polkurven til Linied c{ gjennem Dobbeltpunkterne
er, naar man bortser fra, at ethvert Punkt af Planen kan op-
fattes som d's Pol med Hensyn til den med d sammenfaldende
Dobbeltlinie, det Jacobi*ske Keglesnit c,; thi Planen Pd^
Polarkurve maa ligge paa den Kegleflade Pc^, , som projicerer
^2 , idet denne Kegleflade er Polarflade til P*s Polaraxe , som
ligger i Planen Pd. Idet nu ethvert Keglesnit l^ i det lineære
Net, hvortil* det særegne System hører, berører en Kurve /, i
det særegne System i Punkter af d^ bliver c, det geometriske
Sted for d's Poler med Hensyn til alle Keglesnit i det lineære
Net, altsaa tillige det geometriske Sted for Skjæringspunkter
mellem saadanne to rette Linier, som danne et Keglesnit i dette
Net. (Herom nærmere i Nr. 7.)

7. Den Hermite*ske Indhylllngskurve. Naar vi til-
lægge P, A'^ C og c, samme Betydninger som i Nr. 5 og 6, ses
det, at enhver Plan PA*G maa berøre en Flade f^ i det i A*
projicerede Punkt af P*s Polaraxe; den gaar nemlig gjennem
dette Punkts Polaraxe (Nr. 1). Den maa saaledes indeholde to
Frembringere i Fladen f^ , som ligge hver i sin Plan i Bundtet
af Polarplaner til P, og som hver skjærer Rumkurven i 2 Punkter.
Disse 2 Par Skjæringspunkters Projektioner blive Røringspunkter

101

mellem k^ og to Keglesoit/, (Nr. 2), og da A^ og C ere koD-
jugerede med flensyn li! disse Keglesnit, ere de ogsaa harmonisk
forbundne med Hensyn til de to Par Røriogspankter.

Linlen PC var Polaraxen til Skjæringspunktet mellem PA'
og F*s Polaraxe. Planen PA'C^b anden Skjæringslinie PQ med
Keglefladen Pc, er Polarlinie til P*s Polaraxe med Bensyn til
den Flade ^2, som berører PA'Cy og den vil allsaa gaa gjennem
Røringspunkterne for Tangentplanerne fra P*s Polaraxe til 1^,.
Projektionerne af . disse Tangentplaners Skjsringslinier falde
sammen (se Nr. 3) i to Linier A'Cj som skjære hinanden i deres
fra C forskjellige Skjsringspunkt G med c, og danne et Kegle*
snit i det lineære Net.

Indbyllingsfladen for Planerne PA' C er ifølge Nr. 1 en Kegle-
flade af 3die Klasse med Planen Pd til dobbelt Tangentplan.
Berøringsfrembringerne ere Planen Pdfs Skj«ringslinier med
Keglefladen Pc^. Altsaa:

Til en Kurve af fjerde Orden med to Dobbelt-
punkter k^ hører en Kurve af tredie Klasse, som be*
rører Linien ^2 gjennem Dobbeltpunkterne I densSkjæ-
ringspunkter med detJacobi*ske Keglesnit c,, og hvis
Tangenier have følgende Egenskaber: de gaa gjennem
to Par Røringspunkter mellem k^ og Keglesnit i det
særegne System; disse Punktpar, saa vel som alle Par
Skjæringspunkter med Keglesnit i det særegne System
og det derved bestemte lineære Net, ere i Involution
med Dobbeltpunkter i Skjæringspunktet A* med Linien
d og i det ene Skjæringspunkt C med det Jacobi*ske
Keglesnit c,; gjennem Linien A'C's andet Skjærings-
punkt O vil der — foruden den Linie, hvis Punkt O ligger
i O — gaa en anden Tangent til Indhyllingskurven,
som i Forening med A'C danner et Keglesnit i det
lineære Net, og som ahsaa gaar gjennem k^'s to andre Par
Røringspunkter, med de Keglesnit i det særegne System, som
havde hvert el Par Røringspunkter paa A'O.

102

Ifølge en af de her aoferte Egenskaber vil deo fandae lod*
hylliogskurve — som er den Bermite*8ke Kurve til det lioecre
Net — berøre de 4 Par Oobbeltlangeoter til i«.

Skjsringspunkteme mellem en Linie A^G og Knrven k^ lade
sig bestemme ved Lineal og Passer. De danne for det ferste
to Puoktpar i en Involutlon med A' og C til Dobbeltpunkter, og
søger man Polarkeglesnittet til et Punkt T af Linien med Ben-
syn til det ssregne System, vil dette skjære ^^0 i to ssadanne
Pnnkter B og Bf y hi T og R ere harmonisk forbundne med
Hensyn til det ene, T og B' med Hensyn til det andet Par Skjæ*
ringspunkter. B og B' ville nemlig vere Polarkeglesoittets
Røringspunkter med T% Polarer med Hensyn til de to Keglesnit
/,, som have hvert to Røringspunkter paa A*0. De to Par
Skjæringspunkter kunne altsaa beslemmes som Dobbeltpunkter
i Involutioner bestemte ved to dertil hørende Punktpar, nemlig
A*0 og henholdsvis TB eller TB\

Vi skulle dog ikke dvæle ved den nærmere Paavisning heraf,
elier Anvendelse til Konstruktion af Kurverne, naar o Keglesnit
i det særegne System, der maa være Keglesnit af et lineært
Net, der indeholder en Dobbeltlinie, ere givne; hvad herom
kunde være at sige, vilde nemlig være indbefattet i lige saa
simple Betragtninger om almindelige Kurver af fjerde Orden
(om end Konstruktionerne da vilde blive mindre simple).

8. Bestemmelse af Tangenter fra et fast Punkt
til k^. Tangenter fra et Punkt. ^ til Kurven k^ ere Spor af
Tangentplaner fra PA til Rumkurven r«. En saadan Tangent-
plan vil i sit Røringspunkt B med r^ berøre en af Fladerne f
Bundtet fp^i ^S ^^^^^ Røringspunkt er altsaa beliggende paa PÆs
Polarlioie med Hensyn til denne Flade tp^. Det maa saaledes
være et Punkt af PA\ Polarflade m^ med Hensyn til Flade-
bundtet. Da 01, skjærer r^ i 8 Punkter, faas — i Overensstem-
melse med de Plûckefske Formler — 8 Tangenter.* Den brugte
FremgaDg^maade giver tillige forskjellige Rumkurver, som gaa

103

igjeanem Røringspunkteroe B med r^, og hvis Projektioner
allsaa ville være Kurver igjennem RøriDgapunkteroe K mellem
k^ og TangeDter fra A.

GjeoDem R gaar nu for det første Skjæringakurveroe m^
mellem oi, og Fladerne y^. Disses Projektioner n^ blive Kurver
af Qerde Orden med to Dobbeltpunkter, som berøre A's Polar-
keglesnit o,, og tillige hver et af Keglesnittene /,, i fire Punkter.
En af dem faar samme Dobbeltpunkter som selve den givne Kurve.

Vi kunne endvidere gjeonem P og Skjæringskurverne m^
mellem æ^ og Fladerne ^, lægge en ny Række Flader af anden
Orden jjr^. Da disse gaa gjennem de 8 Punkter, hvori w^
skjærer Rurokurven r« , og gjennem P, danne de et Bundt og
gaa gjennem en ny Rumkurve af fjerde Orden »4, som gaar
gjennem P. Dens Projektion fra P bliver altsaa kun en Kurve
af 3die Orden ^3, og denne maa ligeledes gaa gjennem de 8
Røringspunkter for Tangenter fra A til k^, Tuageotplanerne til
Fladerne ^^ i P danne selv et Bundt, og deres Spor danne et
Bundt med Centrum Q paa p^. De to Frembringere af en Flade
/,, som ligge i en saadan Tangentplan, skjære hver s^ i et
Punkt foruden P, saa deres Spor ligge paa jpg. De ere tillige
Dobbeltsekanler til en Kurve m^ , deres Spor altsaa Dobbelt-
punkter paa en Kurve n^. Da nu en af Kurverne n^ har samme
Dobbeltpunkter som den givne Kurve Æ4, gaarps ogsaa gjennem
dennes Dobbeltpunkter D og Z>^ Gjennem disse 2 Punkter og
de 8 Røringspunkter K kan der kun gaa én Kurve af 3die Orden.
Ps ^r saaledes den samme som i Læren om algebraiske Kurver
kaldes A's første Polar. Vi have her bevist følgende:

Fra et Punkt A kan man drage 8 Tangenter til k^.
Gjennem disses Røringspunkter gaar 1) en Kurve p^
af^die Orden, som tillige gaar gjennem k^'s Dobbelt-
puDkter; 2) en Række Kurver af fjerde Orden n^, som
have to Dobbeltpunkter i p^'s to andre Skjæringspunk-
ter med Linier gjennem det Punkt Q, hvori pa skjærer
Linien c{ gjennem Æ^'s Dobbeltpunkter foruden i disse,

t04

og som berøre ^*8 Polarkeglesoit o,, og tillige hver
et af det særegne Systems Keglesnit/,, i 4 Punkter.

Indhyilingskurven for Kurverne n^ er sammensat af de S
Røringspunkter og A'b Polarkeglesnit, medens jp,, som anført,
er geometrisk Sted for deres Dobbeltpunkter. *

Vi skulle ikke dvde ved Undersøgelsen af de Grsnseformer,
som Kurven p^ og Kurverne «4 kuone antage for specielle Be»
liggenheder af A.

9. Keglesnit i det særegne System med sammen-
faldende Røringspunkter. Et Problem, der føres tilbage
til samme stereometriske Opgave som Bestemmelsen af Tangen-
terne fra et fast Punkt, er Bestemmelsen af de Keglesnit i det
særegne System, paa hvilke 2 af de 4 Røringspunkter med k^ falde
sammen. Disse 4 Røringspunkter ere nemlig, ifølge 2, Projektioner
af Skjæringspuokterne mellem Rumkurven r^ og en Plan gjennem
Projektionsceotfet F's Polaraxe. Et Punkt, hvori 2 af dem falde
sammen, er saaledes Røringspunkt mellem en Plan i dette
Bundt og Rumkurven r^ og maa altsaa ligge paa Polarfladen til
Bundtets Â&e. Deune Polarflade er (smign. Nr. 5) den Keglen-
flade Pc, , der til Spor har det Jacobi*8ke Keglesnit c^: Dette
gaar altsaa gjennem de søgte Punkter af k^ :

Det Jacobi*ske Keglesnit skjærer k^ i 8 Punkter,
i hvilke Keglesnit i det særegne System have Røring
af 3die Orden med denne Kurve.

Dette kunde man ogsaa uden at gjøte fornyet Brug af de
stereometriske Betragtninger have udledet af Egenskaberne ved
det Jacobiske Keglesnit (som ved almindelige Kurver af 4de
Orden). Man finder ligeledes, at Tangenterne til Kurven k^
i de her fundne Punkter tillige berøre den Bermite*8ke Kurve.
De og k^'s Dobbelttangenter udgjøre det hele System af de to
Kurvers Fællestangenter.

10. Frembringelser af Kurven A;«. En vilkaarlig Plan tt
vil skjære to af Fladerne i Bundtet f>^ og y^' i to Keglesnit,

105

bvis Projeklioner t^ og t^' skjære hioaDden i fire Punkter af
Kurven C^. Keglesnittene t^ og ^2' bave dobbelt Røring med
Konturerne /, og /,', og Røringskorderne, der ere Projektioner
af Planen ;r's Skjæringslinier med de virkelige Konturers Planer,
skjære Forbindelseslinien d mellem Dobbeltpunkterne i samme
Punkt Q. Betragte vi nu en uendelig Række Planer ;r, kunne
vi paa denne Maade faa alle Kurven k^'s Punkter med.

Vi kunne f. Ex. betragte alle Planer i et Bundt. Dettes
Âxe vil skjære Fladerne ^^ og ff^^ i to Par faste Punkter, hvis
Projektioner vi ville kalde EF og E^F^ og de virkelige Konturers
Planer i to faste Punkter med Projektionerne B og B\ Gjennem
disse sidste (blandt hvilke B bliver et af Dobbeltpunkterne i den
ved EF og Skjæringspunkterne mellem denne Linie og /« be-
stemte Involotlon^l, medens B^ staar i den tilsvarende Forbindelse
med /2O ville de to Røringskorder for /, og t^ og for /,' og t^'
gaa, medens t^ gaar gjennem E {ogF)^ t^* gjennem Ef (Q%F%
Vi faa saaledes, at

£4 er det geometriske Sted for Skjæringspunkterne
mellem to Keglesnit %^ og i^\ der gaa gjennem hver
sit faste Punkt £ og ^ og berøre hver sit Keglesnit
/i ^% f^' Î ^^^ særegne System i disses Skjærings-
puokter med rette Linier, BQ og B'Q^ som forbinde
to faste Punkter B og B' af Linien EE' med et be-
vægeligt Punkt Q af Forbindelseslinien mellem Dob-
beltpunkterne.

At omvendt den beskrevne Fremgangsmaade altid
giver en Kurve af 4de Orden med 2 Dobbeltpunkter,
følger af, at man frit kan underkaste en saadan de Betingelser,
at to af de firdobbelt rørende Keglesnit i det særegne System og
Dobbeltpunkternes Forbindelseslinie ere givne, samt endnu to
Betingelser. Bvilken Kurven end var, kunde man nu frit vælge

*} Eo ret Linie skjærer to Keglesnit med dobbelt Røring i Ponktpar 1 en
Involution, hvis ene Dobbeltpunkt er Skjæringspunktet med RøringslLorden.

Orenigft orer d. K. D. Videaak. SeUk. Forhdl. 1879. 8

106

Pnnkteroe E og F (eller E og B). OpgivelseD af disse er altsaa
ikke Dogeo Betingelse; roen eflerat de ere opgivne, bliver Op-
givelseo af E* og li* to saadanne.

VII kunne benytte os af det frie Valg af JS og J} lil at faa
en saadan simplere Konstruktion, som kan udføres ved Lineal
og Passer. Vi kunne nemlig lade B ligge paa /, ^S ^ P^^
Tangenten i £ til /, . i saa Fald bliver Keglesnittet if sammen-
sat af Tangenten EB og en bevsgelig Tangent <, hvis Skjaerings-
punkter med det tilsvarende Keglesnit t^* — der kunne be-
stemmes som det fslles Punktpar i to Involutioner — b\m
Punkter af k^. Den saaledes opstaaede Frembringelsesmaade
kunde direkte udledes af de før anstillede Betragtninger I Rummet
ved at lade Axen for Bundtet af Planer, hvormed f^ og f/
overøkjæres, være en Frembringer I ^,. Man finder, at

k^ er det geometriske Sted for Skjæringspunkteroe
mellem en bevvgelig Tangent t til et Keglesnit/, i
det særegne System og et Keglesnit t^% der gaar gjen-
nem et fast Punkt JS' ogberøreretandet af Systemets
Keglesnit f^ i Skjæringspunkterne med Linierne i et
Liniebundt, hvis faste Punkt £' er beliggende paa en
Tangent E'B fra E' til/,, og som er i perspektivisk
Stilling med det Liniebundt, hvorved Ts Rørings-
punkter med /s projiceres fra Tangenten E^B'b Rø-
ringspunkt £ med/,; Skjæringspunkterne mellem de til hin-
anden svarende Linier i Liniebundterne falde paa Forbindelses-
inien mellem X^^'s Dobbeltpunkter.

Den stereometriske Udledelse viser, at ved denne sidste
Konstruktion Kurven k^ maa gaa saavel gjennem Punktet J^,
som det andet fa&te Punkt F\ hvorigjennem Keglesnittet i^*^ her
som ved den foregaaende Konstruktion, af sig selv gaar. Hvis
omvendt ved den første Konstruktion Punkterne E og F falde
sammen med Punkterne E' og F\ vil dette Punktpar ligge paa
k^ , og Konstruktionen kan føres tilbage til den anden; den

107

bevægelige Fælleskorde til t^ og t^* vil saaledes frembringe et
Keglesnit, der berører Linien EF^),

De angivne Konstruktioner .kunne ikke umiddelbart gjennem-
føres, naar f. Ex. Kurven /, er Dobbeltlinien gjennem de to
Dobbeltpunkter D og D* paa Æ^; roen de da nødvendige Modi-
fikationer ere lette at Bude. Keglesnittene ^2' danne i dette
Tilfælde et Bundt gjennem £', F^, D og D\ og det Keglesnit t^
(eller i den anden Konstruktion den' Linie t)^ som skal svare til
et Keglesnit t^^ kan bestemmes ved, at Bundtet af Tangenter
til i^' i E' er projektivt i perspektivisk Stilling med Bundtet (B)
af Røringskorder til t^ og/, (eller Korder fra B til t's Rørings-
pankt). Anvender man den anden Konstruktion, og er f^ Dobbelt-
linieo DD^^ maa B være et af Dobbeltpunkterne, f. Ex. Z), altsaa
^, F' og B' Punkter af en Linie gjennem D. Linierne ^ der
skulle være Projektioner af Frembringere i Fladen ^^ (^^^ ^^^
er Fladen ^^ gjonnem Projektionscentret), maa gaa gjennem
Panktet D* og danne et Bundt, som er projektivt — men ikke
i perspektivisk Stilling — med Bundtet (6') af Røringskorder
mellem f^* og t^'] de Linler i disse Bundter, som gaa gjennem
D, svare til hinanden.

Den anden Konstruktion bliver ligeledes ubestemt, naar
Keglesnittet /, ^^ ^^ ^^ ^6 ^^c» so™ ^re sammensatte af Dob-
belttangenter. De Operationer, som da maa sættes i Stedet, ere
for sammensatte til at bave synderlig Interesse.

A nm. Den bekjendte KonstrukUon ved to projektive Keglesnitsbundter,
der have to Basispookter (Kurvens Dobbeltpankter) følles, vil fremgaa ved to
AoYendelser af den anden Konstruktion, idet man begge Gange lader /^ være
et og samme Keglesnit og lader /a' være Dobbeltlinien DD\ men derimod
gjer to saadanne forskjellige Valg af Punkter B^, Ei', F^* og B^, E^', Ft\

') Foroden denne Sætning om Keglesnit kan man finde andre ved at vælge
det opgivne saaledes, at h^ bliver sammensat af to Keglesnit Dette vil
f.Ex. indtræde, naar man lader/, og/,' falde sammen, uden at Punkt-
parrene EF og E*F* gjøre det. Idet $9, og $9,' da yUle have en fælles
omskreven Kegle og altsaa skjære hinanden i to Keglesnit.

108

som kaooe gaa kontlnaert over hinanden, hvilket (se nedenfor) kan kjendes
paa, at £'/^i'Jg:,'i^s' ikke ligge paa Keglesnit med D og !>. Det viser
sig herved, at ved denne Konstruktion Indhylliogskurven for den bevasgeiige
Fnlleskorde til Keglesnit 1 Bundterne, som svare til hinanden, er et Keglesnit
/j. Konstruktionen kunde ogsaa direkte udledes af de stereometriske Be-
tragtninger.

Vi skulle endvidere frembieve følgende Sætning, som fremgaar af deo
anden Hovedkoostruktlon , eller umiddelbart af de stereometriske Betragt*-
ninger, som have ført dertil: De 8 Punkter, hvori Kurven h^ skjæres
af to Tangenter til et Keglesnit /, i det særegne System, dele
sig i to Grupper Basispunktèr for Bundter af Keglesnit, Somalie
have dobbelt Røring med Keglesnit i det særegne System.

U. Konstruktioner af Kurven h^ ved Bjæip af et
Hovedpunkt. Ved den anden af de to i 10 angivne Konstruk-
tioner benyttedes en Række Planer i Rummet, som berørte eo
Flade ip^ og altsaa skare den i rette Linier, men derimod skare
en anden <p^* i Keglesnit. Det kunde synes ønskeligt at benytte
saadanne Planer, som berøre baade ^^ Dg ç^'\ men Konstruk-
tionen af Rækken af disse vii i Almindelighed være en Opgave
af samroe Vanskelighed som selve Konstruktionen af Rumkurvea
r^ eller dens Projektion k^. Run naar en af Fladerne f. Ex. ^j'
er en af de fire Kegleflader i Fladebundtet, ville Tangent-
planerne til den omskrevne Kegle til tp^ med samme Toppunkt
som tp^* skjære begge disse Flader i rette Linier. Man kommer
derved til efterfølgende Konstruktion af h^ , hvis Rigtighed vil
være indlysende, naar det bemærkes, at det Punkt, som kaldes
H^ er Projektion af Toppunktet i Keglefladen ^^S ^2 Projektionen
af denne Kegleflades Skjæringskurve med Toppunktets Polarplan
med Hensyn til ^^ (og til alle Flader i Bundtet), og i^ Projek-
tionen af samme Polarplans Skjæringslinie med ^^ •

Der er forelagt 3 Reglesnit/j, t^ og A,, af hvilke
de to første have dobbelt Røring; Polen til Rørings-
korden kaldes H. Tangenten t til/, i det bevægelige
Punkt T økjærer i^ i to bevægelige Punkter, R og 5,
der danne Rækker, som begge ere projektive med

109

Punktrækken Togaltsaa kunne adskilles^). Tangenten
r til I« i R skjærer A, i to Punkter, som vi forbinde med
ÆTved rette Linier. Det geometriske Sted for Skjs-
ringspunkterne mellem disse Forbindelseslinier og
< er en Kurve af fjerde Orden A;^ med to Dobbelt punk ter,
til hvis særegne System saavel /, som det af Tan«
genterne fra H til h^ sammensatte Keglesnit hører.
Den selvsamme Kurve vilde frembringes, hvis man i
Stedet for Tangenterne i Punkterne jB benyttede Tan-
genterne i Punkterne 8. — Enhver Kurve k^ kan •—
dog ikke altid ad reel Vej — frembringes paa denne Maade.

Den frembragte Kurve k^ vil gaa igjeonem de 4 Skjærings*
punkter /|, /g, /g) A mellem A, og t, og i disse Punkter be-
røre deres Forbindelseslioier meåH, Disse Punkter ville blive
uforandrede, naar/2 ombyttes med et nyt Keglesnit i det sær-
egne System.

Konstruktionen simpliflceres, naar ç>^ er Fladen ^^ gjennem
Projeklionscentret, /g altsaa Dobbeltlinien gjennem Dobbeltpunk-
terne, i's, som vi i dette Tilfælde kalde j\ , bliver et Keglesnit
gjennem Dobbeltponkterne D og D' , og Linierne t blive Linier
gjennem et af disse; H bliver Linien DD"s Pol med Bensyn
til/s. I dette Tilfælde vil man af Konstruktionen kunne udlede,
at de 4 Punkter, hvori en Linie gjennem ff skjærer
k^f dele sig i saadanne to Par, at 1) Skjæringspunk-
terne med A, ere harmonisk forbundne med H med
Oènsyn hvert til sit Par, og at 2) Skjæringspunkterne
med j\ ere harmonisk forbundne med hinanden med
Hensyn til begge Par. Disse to Sætninger, som vistnok give
den simpleste Konstruktion af Kurven k^ *), fremgaa dog lettere

>) Denne bekjendte Projelctl?ltet knnde udledes af, at jS og T kanne be-
tragtes som Projektioner af Skjæringspnnkter mellem to faste Planer og
en bevsgelig Frembringer i ^2-

') Se Dr. J. Petersens Afhandling om Opgavers Løsning ved Passer og
Lineal i Tidsskrift for Mathematiii 1874, S. 101.

iio

umiddelbart af den stereometriske Betragtning, h^ er nemlig
Projektion af den benyttede Regieflades Skjæringslinie med Top*
punktets Polarplan med Hensyn til bele Fladebundtet, og denne
Skjæringslinies Punkter ere altsaa harmonisk forbundne med
Toppunktet med Bensyn til Keglefrembringernes Skjæringspunkter
med Rumkurven. Dernæst er en Linie gjennem H Projektion
af en plan Figur bestaaende af to Frembringere i Reglen og et
Snit i Fladen ^^ gaaende gjennem Projektionscentret P. Her
danne P's Forbindelseslinier med Frembringernes Skjæringspunkter
med Regiesnittet to Liniepar i en Involution^ hvis Dobbelllioier
gaa gjennem Røringspunkterne for Tangenter fra Reglens Top-
punkt til Regiesnittet. Men disse Reringspunkter ligge netop
paa det Regiesnit, som projiceres \j^.

12. Fællestangenter til Rurven k^ og Regiesnit i
det særegne System. Den første af de to Ronstruktioner i
Nr. ] 1 sætter os i Stand til at konstruere Fællestangenterne til
et Regiesnit /s i det særegne System og Rurven k^. En Tan-
gent t til /g vil berøre Rurven, naar Tangenten til t, > Skjærings-
punktet R med t tillige berører h^ (o: naar den Frembringer
i ^2 9 BO^ projiceres i ^, berører Regiefladen ip\). Idet vi
da nu foreløbig kun tage Bensyn til den Frembringelse af h^^
som faas ved at benytte den ene Række Skjæringspunkter R
mellem t og i^^ faar man en Gruppe af 4 Fællestangenter til/,
og ^4 i de Tangenter til/21 bvis Punkter R falde i Berørings-
punkterne jB,, £s, ^89 ^4 mellem I, og dette Regiesnits Fælles-
tangenter med Aj. Fra ethvert af disse Punkter af i, udgaar
der jo imidlertid endnu en Tangent t til /, 9 P<^ hvilken det
imidlertid er at opfatte som det tilsvarende til Røringspunktet
T i den anden Punktrække, som vi kaldte 8, Benytte vi denne
i Stedet for Punktrækken R ved Ronstruktiocen af £4, se vi, at
disse 4 andre Tangenter fra Punkterne Æ^, R^^ R^y R^ danne
en ny Gruppe af 4 Fællestangenter til/« og X;4. — En Under-
søgelse af de øvrige Maader, hvorpaa Skjæringspunkter mellem

t og A4 kunne falde sammen, vil vise (se næste Nr.), at de
fundne to Grapper af Fællestangenter til /, og k^ ere de eneste
foruden Taogeoteme i f^'s Røringspunkter. Dette følger ogsaa
af, at Kurven er af 8de Klasse.

I Eeglesnitslæren har man nu den Sætning, at de anhar-
moniske Forhold mellem de 4 Skjæringspunkter mellem to Kegle*
snit, regnede paa det ene af Keglesnittene, er lige stort med
det anharmoniske Forhold mellem de 4 Fællestangenter, regnede
paa det andet ^). Vi se altsaa, at naar vi tage Punkterne B^^ R^j
J?3, £4 og Skjæringspunkteroe J,, /,, /s, /« mellem A, og a,
i passende Ordener, er

(7, 7, 7» 7J = (Æj Æj «3 Æ4) = (T, r, T3 T,),

hvor 2*1, 7*2, 2*3, T^ ere Røringspunkterne mellem /j og Tan-
genterne i I den ene af de to Grupper; den sidste Lignihg følger
nemlig af, at Punktrækkerne (£) og (T) ere projektive. Nu ligge,
som angivet i Nr. 11, Punkterne 7i, 7,, I^^ I^ fast paa Kegle-
snittet Ag, naar t, og/^ variere. Vi have saaledes bevist:

Fællestangenterne til Kurven k^ og et Keglesnit
/, i det særegne System dele sig — bortset fra Tangen-
terne i Røringspunkterne — i to Grupper paa fire; alle saa-
danne Grupper af Røringspunkter med de forskjellige
Keglesnit i det særegne System have, regnede paa
disse Keglesnit, de samme anharmoniske Forhold.

Særligt have de to Grupper Røringspunkter paa samme
Keglesnit /s samme anharmoniske Forhold. Man finder da, idet
man kalder Røringspunkterne for de andre Tangenter fra Punk-
terne R til /, for Z7, og benytter sædvanlige Omdannelser af
anharmoniske Forhold:

*) Ved anharmoniske Forhold mellem 4 Punkter af eUer Tangenter UI et
Keglesnit .forstaas det mellem Pankternea Forbindelseslinier med et fast
Punkt af Keglesnittet, eller mellem Tangenterqes Skjæringspunkter med
en fast Tangent. 4 Tangenters anharmoniske Forhold er lige stort med
deres RørlogspuDkters.

112

- (17, 17, 17, Î7,) - {V, U^ U, U,\.

Idet DU Skjæriogspookteroe meUem Tangenter til et Kegle-
snit i to Grupper paa 4 Punkter, der have samme aoharmoQiske
Forhold, ligge paa et nyt Keglesnit, der har dobbelt Rørtog med
det første, faas 4 saadanne Keglesnit. «, er det første af disse.
De øvrige msa vsre dem, der staa i samme Forbindelse med
de øvrige Hovedpunkter som s, med H.

Gaar Keglesnittet/, over til Dobbeltlinien d gjenoem Dob-
beltpunkterne, blive de to Grupper Fællestangenter til TaogeDteroe
Ira hvert af Dobbeltpunkterne. De anharmoniske Forhold
mellem de 4 Tangenter fra et Dobbeltpunkt have saa-
ledes ogsaa de til Kurven børende konstante Værdier.

13. Konstruktion af Berøringspunkterne mellem
Kurven k^ og et Keglesnit i det særegne System. Ved
de første Konstruktioner i Nr. 11 fandtes Skjæringspunkteme
mellem en Tangent i til Keglesnittet /, og Kurven k^ som to
adskilte Punklpar: det ene Ondes ved at benytte Ts ene Skjc-
ringspunkt B med t', , det andet kan — hvis man samtidig vil
bruge begge de i første Sætning i 11 indeholdte Konstruktioner
— Ondes ved Benyttelse af t's andet Skjæringspunkt S. I 13
have vi undersøgt Betingelsen for, at Punkter i samme Par faldt
sammen; her skulle vi undersøge Betingelsen for, at Punkter i
de forskjellige Par falde sammen. Dette vil i Almindelighed
ikke indtræde, naar £ og S falde sammen I et Røringspunkt
mellem /, og «', ; t vil nemlig da gaa gjennem H og falde
sammen med de 4 Linier fra JJ, som skulde bestemme Skjærings-
punkteme, som da blot blive ubestemte og maa findes som
Grænsestillinger. Det vil derimod indtræde, naar Tangenterne
til s, \ B og 8 uden at falde sammen enten skjære A, i samme
Punkt, eller skjære A, i Punkter, som ligge ud i en ret Linie
med Hovedpunktet H. I dette sidste Tilfælde staa ^s sammen*
faldende Skjæringspunkter slet ikke i nogen særlig Forbindelse

113

med hinanden og maa saaledes falde i et Dobbeltpunkt. Naar
deriinod Tangenterne ï B og 8 skjære h^ i samme Punkt Q,
maa dette som Pol til Tangenten t til /, med Hensyn til i,,
ligge ud i en ret Linie med t's Røringspunkt T og Polen H
(il Røriogskorden for t, og f^. De to Skjæringspunkter mellem
t og k^ falde altsaa sammen i T^ som saaledes bliver et Rørings-
punkt mellem /s og Æ4. Altsaa:

Naar k^j fij tg, A, og H have de samme Betydninger som
i Nr. 11, ere Tangenterne til k^ i dens Røringspunkter
med /s, Fælles tangen ter til/, og den reciproke Polar-
kurve til Ag med Hensyn til «,. Røringspunkterne og
disse Tangenters Poler med Hensyn til tj ligge paa
rette Linier gjennem H. Lader man specielt/^ være Dob-
beltlinien gjennem Dobbeitpunkterne, ses det, at J^^^s Tangenter
i Dobbeltpunkterne berøre Ag's Polarkurve med Hen-
syn til j,.

Hvis man nu efterhaanden ft'emstiller en Række Keglesnit
i det særegne System — hvad man kan ved Benyttelse af, at
de høre til et Keglesnitsnet (Nr. 3), og at et fast Punkts Polerer
med Hensyn til dem alle berøre et Keglesnit (Nr. 5) — kan man
benytte de her givne Bestemmelser til at finde Røringspunkterne
og Tangenterne i samme, altsaa Kurven k^'s Punkter og Tan-
genter. Det er dog naturligvis ikke Meningen, at vi tænke os
denne Frembringelsesmaade af Rækken af Keglesnit, Punkter og
Tangenter benyttet til virkelig Konstruktion af Punkter og Tan-
genter.

14. Ny Konstruktion af Keglesnittene i det sær-
egne System; Tangentfrembringelse. Vi have setiNr.ll,
at Keglesnittene /, i det særegne System have dobbelt Røring
med Keglesnittene t^ i det Bundt, som gik gjennem Rørings-
punkterne / for de 4 enkelte Tangenter fra et Hovedpunkt H^
og at H er Pol til Røringskorderne. Ved Benyttelse af to Hoved-
punkter B og H' og de tilhørende Bundter «, og «2' faar
man en ny Konstruktion af Keglesnittene /,.

fl4

Naar det erindres, al Keglesoiltene t, ere Projektioner af
SkjæriogsUnierae mellem Raderne i Bundtet y>^ og Polarplanen
til den Begletpida, som projiceres i H^ og at denne Polarplan
gaar gjennem de 3 øvrige Kegleepidaer, vil man ae, at de lo
Bandter i^ og t,' ere aaaledes forbundne, at de have to Vinkel-
spidser i de selvkonjugerede Trekanter fælles, nemlig Hovedpank-
terne H" og R*\ at H' er den 3die Vinkelspids for ^Bandiet
i,, H for Bundtet «,', og at desuden de til hinanden svareDde
Keglesnit i, og tV, som skulle berøre samme Keglesnit f^y
roaa skjære Linien H'* og H**' i de samme Punkter. At Bnnd-
terne ikke ere underkastede andre Betingelser, felger af, al
Rumkurven r^, og derved Bundtet af Flader ^2, kan tænkes be-
stemt ved to vilkaarligt opgivne Kegleflader^). Vi se saaledes:

Naar to Keglesnitsbundter t, og «,' have de selv-
konjugerede Trekanter H'WH"' og HH*'H'" med lo
fælles Vinkelspidser W og W\ og man konstruerer
et Keglesnit /,, som berører dels et Keglesnit t, i
dets Røringspunkter med Tangenter fra i7, dels det
Keglesnit t,', der skjærer Linien H'*H"* i de samme
Punkter som «29 ^ ^^^^ Røringspunkter med Tangen-
terne fra J5P, vil Rækken af saaledes konstruerede
Keglesnit danne det særegne System firdobbelt re-
reode Keglesnit til en Kurve k^ med Punkterne
HH'WH'" til Hovedpunkter. Naar man bortser fra Rea-
litetsbensyn, vil det særegne System til enhver Kurve k^ kunne
konstrueres paa denne Maade.

Den samme Figur kan ogsaa anvendes til uden at konstruere
Keglesnittene /y at konstruere Kurven k^\& Tangenter. En saa-

>) Man floder ogsaa herved den til Keglesnitslsren hørende Sætning, at
oaar to Keglesnitsbundter ere bestemte paa denne Maade, Tilie de bd-
harmoniske Forhold mellem det enes Basispanliter I, regnede paa det
Keglesnit A, , som i Bundtet t, svarer til Linieparret gjenoem R i h'
vsre lige store med dem meliem det andets Ba8ispunl(teri^ regnede paa
det Keglesnit At^ som i t,' svarer til Linieparret gjennem H* i »,.

115

dan vil nemlig altid tillige i et andet Punkt berøre et Keglesnit
/, , og maa altsaa ifølge Nr. 12 forbinde et Røringspunkt B
mellem en Fttllestangent til et Keglesnit i, og det Keglesnit Åj
i Bundtet t,, som skjærer Linien H'*H"^ i de samme Punkter
som det Keglesnit i Bundtet i,', der er sammensat af rette
Linier gjennem H^ med et Punkt R\ der er bestemt paa samme
Maade som R paa det til t, svarende Keglesnit i^\ Man kan
imidlertid ikke forbinde de 4 Punkter R med de 4 Punkter R'
paa en bvilken som helst Maade. Idet Forbindelseslinierne RR*
skulle være Projektioner af Frembringere i en Flade f^ , maa
R og R* høre til projektive Punktrækker paa t, og t,', som be-
stemmes ved, at der i hvert af Keglesnittenes fælles Skjærings-
punkter med Linien WBf" falder et Par tilsvarende Punkter
sammen, og ved at f. Ex. et Røringspunkt mellem t, og en Tan-
gent fra H (hvilket tillige er Røringspunktet med /,) skal svare
til det ene eller det andet af denne Tangents Skjæringspunkter
med f,'. Et vilkaarligt af Punkterne R vil saaledes blive for-
bundet med to bestemte af Punkterne R' ved Tangenter til k^.

15. Analytisk Fremstilling. Antalgeometriske Betragt-
ninger, som hidtil ikke have spillet nogen Rolle i vore Beviser,
give det simpleste Middel til at fremstille Kurven k^ analytisk paa
en Maade, der knytter sig til de Egenskaber ved det særegne
System, som vi hidtil have betragtet. Herved bar det været en
Hovedsag, at en Tangent t til et Keglesnit /, er Projektion af
to Frembringere i en Flade fp^^ og at altsaa dens Skjærings*
punkter med k^ dele sig i to Par. Ved nu som ved den anden
Konstruktion i Nr. 10 kun at holde sig til den ene Frembringelse
af fpf) k^ui man faa alle Kurven Æ^'s Punkter med ved paa hver
Tangent t kun at bestemme det ene Par Skjæringspunkter.

Et Punkt af k^ fremstilledes da som Projektion af et Skjæ-
ringspunkt mellem en Frembringer i den ene Række i f^ ^fif
en anden Flade f^'. Gjennem dette Skjæriugspunkt gaar der
nu ogsaa en Frembringer i hver Række i ^s^ Bolde vi os

116

ogsaa her til den e n e af Rækkerae , faa vi et vilkaariigt Puokt
af £4 bestemt som et Skjæriogspunkt mellem en Tangent t Ul
/, og en Tangent f til f^\ Da kun to af t's Skjæringsponkter
ere Projektioner af Skjæringspankter mellem en Frembringer i
den Rskke, hvortil vi holde os, og Rumkurven r^, vil dertil
hver Tangent t til /, svare to Tangenter t' til /*,'; omvendt
svarer der til hver Tangent tf lo Tangenter L

Forbindelsen er dog ikke den almindeligste af den her an-
givne Beskaffenhed. En Fsllestangent til /, og /,' er oemtig
Projektion af en Frembringer af hver Frembringelse saa vel i
^2 som i ^2% ^E d^BSC Bre Frembringere skjære alle hinanden.
1 en saadan Fsllestangent falder aaaledes en Tangent t sammen
med en af de to tilsvarende Tangenter tf. At Forbindelsen
mellem t og tf ikke er underkastet andre Indskrænkninger, følger
af, at den almindeligste Kurve af fjerde Orden med to Dobbelt-
punkter skal kunne underkastes 12 indbyrdes uafhængige Betin-
gelser. To opgivne firdobbelt rerende Keglesnit give 8 saadanne,
og i den almindeligste Form for en Ligning, som er af anden
Grad i hver af to variable Størrelser x og x\ nemlig
(a»« + 2bx + c)a^* -f- i(a'x* + 2b' x ^ &)x' + a'*x^

+ 2i"aj + c" — O (II
indgaa 8 Konstanter. Vare da disse forud underkastede roere
end fire Betingelser, kunde ikke enhver Kurve af fjerde Orden
med to Dobbelipunkter frembringes paa den angivne Maade,
hvad vi jo netop have vist, at den kan.

Det geometriske Sted for Skjæringspunkterne
mellem saadanne Tangenter t og if til to faste Kegle*
snit /, og f^'j hvis bestemmende Parametre x og aif ere
underkastede en Ligning (1), der er af anden Grad
saavel i x som i x'j og som tilfredsstilles, naar der
for x og X* indsættes Parametrene til de 4 Fællestan-
genter til /, og /,% er en Kurve af fjerde Orden i«
med to Dobbeltpunkter. Omvendt kan enhver saadan
Kurve fremstilles paa denne Maade, idet /, og f^' ere

to hvilke som helst firdobbelt rørende Regiesnit i det
særegne System.

Parametrene x og x* — om hvilke det maa forudsættes, at
de entydigt bestemme og bestemmes ved Tangenterne —
kunne være de anharmoniske Forhold, som dannes af de be-
vægelige Tangenter og 3 faste Tangenter til samme Keglesnit,
eiler af disse Tangenters Røringspunkter.

De 4 Relationer, som KoefBcienterne maa tilfredsstille, faas
ved samtidig Indsættelse af Parametrene x og x^ til Fællestan-
genterne. De 4 Konstanter, som endnu behøves til den enkelte
Kurves fuldstændige Bestemmelse, kunne faas ved opgivne
Punkter. Da man fra et saadant kan drage 2 Tangenter til
hvert af Keglesnittene, og disse Tangenter kunne forbindes paa
4 Maader, og da endvidere enhver bestemt Kurve k^ kan frem-
bringes ved 4 forskjellige Forbindelser af Tangentrækkerne tii
to Keglesnit /„ ses det, at den Opgave at bestemme Kur-
ven ved to Keglesnit i det særegne System og 4 op-
givne Punkter har 4^:4 *» 64 Opløsninger.

Sætningen i Nr. 12 om de anharmoniske Forhold mellem
Fællestangenter til k^ og /, viser sig ved Ligning (1) som et
specielt Tilfælde af den Sætning, at denne Lignings to Diskrimi-
nanter have de samme Invarianter^).

Ved særlige Valg af /, og f^' faar man speciellere Frem-
bringelsesmaader af k^. Blandt disse skulle vi mærke følgende:

^) A og /s' ^^^^^ sammen^), k^'% Punkter bestemmes da
som Skjæringspunkter mellem Tangenter til samme Keglesnit.
Relationen mellem x og x* er i dette Tilfælde ikke underkastet
nogen Indskrænkning; men de indbyrdes lige store Værdier af
X og x' ville — naar man bruger samme Parameterbestemmelse

>) Om denne Sætnings forskjellige geometriske Anvendelser haaber jeg at
gjøre Meddelelse 1 Proceedlngs of the London Mathematical Society.

') X og 2' ere i dette Tilfælde tillige de Koordinater, som Chasles be-
nytter Ul Bestemmelse af Karven r« paa ^a. (Comptes rendus, 2 dé-
cembre 1861.)

118

for de bevægelige Tangenter — være Tangenter i Rørings-
punkterne mellem f^ og Æ«. Man ser, at der vil bestemmes
2? n. 128 Rurver k^ ved et Keglesnit i det særegne
System og 8 givne Punkter.

2) /s' k^° ^'^^^ Dobbeltlinien mellem de to Dobbeltpunkter
D og 2>^ Linierne t* ville i dette Tilfælde danne et Bundl
gjennem D eller D\ 4 opgivne Punkter give i dette Tilfælde
2^ «a 8 Opløsninger. Falder f^* sammen med det samme
Keglesnit, danne t og t* Liniebundter gjennem D og D*. Ved

i Ligning (1) at sætte x ^^ ^, o;' «» ^ faar man .Ligningen

for Kurven henført til en Roordinattrekant med to Vinkelspidser
i Dobbeitpunkterne. 8 opgivne Punkter give i dette Tilfælde
kun éa Opløsning..

3) Er f^ sammensat af Dobbelttangenterne gjennem et
Hovedpunkt H^ ville Linierne t alle gaa gjennem dette. Para-
meteren X — der i delte Tilfælde nærmest bestemmer Frem-
bringere i Regiefladen <p^ — er imidlertid da ikke en saadan,
som paa simplest Maade bestemmer i som Linie i Bundtet H.
En saadan y vil give to Værdier af æ, medens et opgivet x giver
én Værdi af y. Man faar da en Ligning af Formen :

(ay + /?)a;« + 2(ry + <î/a: + ey + C = 0. (2)

Elimination af x mellem (1) og (2) giver en Ligning af Formen
[((?»'« + 2eaj' +/)y + (^rx'« + "ihx* + «)]«

=« [W^ + 2JV 4- J'')« (%« + %ly + wi). (3)

Denne Form — som maaske lettest findes ved, at man først

ved passende Valg af Nul-, Uendeligbeds- og Enhedselementer

giver (2) Formen x* = y, og senere efter Indsættelse af a; = y y

i (1) vender tilbage fra de specielt valgte Nul- og Dendeligheds-

elementer for y ved at ombytte y med ^J^^ — viser umid-
delbart den af Dannelsesmaaden fremgaaende Opløselighed ved
Rvadratrod M-

') Smlgo. Dr. Petersens allerede citerede AfhaDdiing i Tidsskrift for Ma-
themaUk, 1874.

119

Ligning (3) er underkastet den Betingelse, at Indsættelse af
Parametrene y til enhver af Tangenterne fra H til f^* skal bringe
en Rod i enhver af de to Ligninger, hvori (3) deler sfg ved Kva-
dratrodsuddragoing, til at være Parameter x' til samme Tangent.
Tage vi nu Parametrene til de to Tangenter fra H til f^' til
Nul- og Uendelighedselementer baade for Linier i Bundtet H
og for Tangenter til f^\ udtrykkes denne Betingelse ved

d ^ b = i = b" = 0.

Med ændrede Betydninger af Bogstaverne bliver Ligningen da til
[{ax' + b)y + (CX' + d)x']^ — x'^(ey^ + 5/y + g). (4)
Er nu /s specielt Dobbeltlinien gjennem Dobbeltpunkterne
D og D'j kan x' antages at bestemme en Linie i Bundtet 2>,
saaledes at æ' a O giver DD' (og, naar dette Tilfælde betragtes
som Grænsetilfælde, tillige alle Linier gjennem Z>')i medens
a;' = 00 giver DH. Da giver efter de gjorte Forudsætninger

y =■ O Linien Hiy og y =- oo Linien HD. a?' = — y «=. Î2

ère saaledes Trekantskoordinater for Roordinattrekanten D'DH,
Indsættelse., gjør Ligning (4) til
[hx^x^ + dx^x^ 4- ax^x^ + cx^\^

=- x^igx^ + 2fx^x^ + ex^). (5)
Denne Ligning fremgaar forø\rigt af almindelige Fremstillinger
af Kurver af fjerde Orden derved, at x^ » O og Dobbelttan-
gentparret gx^ + ^fx^x^ + ex^ = O ere Ordobbelt rørende
Keglesnit i samme System.

4) Er foruden /, ogsaa f^' sammensat af Dobbelttangenterne
gjennem et andet Hovedpunkt H'j og bestemmer y' en ret Linie
i Buddtet H\ maa man have en Ligning af Formen

iay + fi')x'^ + 2 ify' + d') X' + ey + C - 0. (6).
Elimination af x* mellem denne Ligning og (3) giver en Ligning,
som er af Qerde Grad i y og af samme Grad i y% og som er
opløselig ved Kvadratrod for begges Vedkommende. De Ore
Linier i det eue Bundt , som svare til EE* 1 det andet , falde
sammen med denne Linie. Tages den i begge Bundter til

120

Cendelighedslinie, vil der paa Grund af LigDingens specielle Form
kun blive Led tilbage, hvis samlede Grad i y og y' ikke over-
stiger 4. Ved at sætte y =— ^, y' — ^ faar man Rurven

henført til en Eoordinattrekant med to Vinkelspidser i Hoved*
punkter. Berpaa skufle vi dog ikke gaa nøjere ind.

I de to sidst betragtede Tilfælde, hvor /, eller baade f^ og
f^* ere sammensatte af to Dobbelttangenter, bliver Antallet af
Rurver, der gaa gjennem 4 givne Punkter, de samme, som naar
de givne Keglesnit ere usammensatte; man bar nemlig ogsaa i
disse Tilfælde Ligning (1), naar man deri tænker x og x* be-
stemte ved (2) og (6).

A nm. Naar i LignlDg (1) x og æ' betegnede Parametrene til Tangenter
Ul to forskjelllge Keglesnit /, og Z,', krævedes der» at den skulde tilfreds-
stilles ved samtidig Indsættelse af Parametrene til enhver af de fire Fælles-
tangenter. Det ligger nær at spørge, hvilken Kurve k der fremsUlles ved
Ligningen (1) — eller den deri udtrylite Frembringelsesmaade — naar Ind-
skrænkningen borttages. Svaret erholdes let ved en TæUing. Kurven vil
berøre ethvert af de givne Keglesnit /, 1 de Punkter» hvor et Røringspunkt
for en Tangent t til samme falder sammen med et Skjæringspunkt med en
tilsvarende Tangent i^ til det andet Keglesnit /,'. AntaUet af disse Punkter,
som ere de eneste Punkter, X; har fælles med /a, findes ved Korrespondanee-
principet at være 4-f 4 &= 8. Kurven har altsaa 8.2 Punkter fælles med
et Keglesnit og maa følgelig være af 8de Orden. (Det samme ses ogsaa ved
konUnuert Overgang fra det allerede betragtede specielle Tilfælde, hvor de
til sig selv svarende Fæliestangenter da maatte betragtes som 4 Grene af
den fuldstændige frembragte Kurve.) Da Punkterne af den nu frembragte
almindelige Kurve h kunne svare et for et lil PuulLterne af en Kurve j;«,
maa den ligesom denne være af Slægten P). Den har altsaa 20 Dobbelt-
punkter. Idet den Ullige er underkastet de to 8-dobbelte Betingelser at skulle
berøre to givne Keglesnit 1 8 Punkter, og Ligning (1) endnu indeholder 8
Konstanter, og da en almindelig Kurve af 8de Orden bestemmes ved 44 Be-
Ungelser, ses det, at der, for at en Kurve af 8de Orden skal kunne frem-
bringes paa den angivne Maade, ikke kræves flere opgivne Betingelser
end 1) de 20 at have 20 Dobbeltpunkter og 2) de to 3 -dobbelte at have to
8-dobbelt rørende Keglesnit'). Hermed er dog ikke godtgjort, at enhver

*) Dette ses ogsaa af min Udvidelse af Slægtsf ormlen Ul flertydig Sams varen
(MathemaUsche Annalen, 3. Bd., S. 152).

') Hvis — hvad der Jo er tænkeligt, men meget lidet rimeligt ~ nogle af
disse Betingelser medføre de øvrige, have \l i ethvert Tilfælde godtgjort,
at det samlede Antal Betingelser, som maa UlfredsstUles af alle Kurver

121

Kanre, der tUfredastUler de 26 Betingelser, kan frembringes paa den ao givne
Maade. Det ?ar Jo nemUg muligt, at Systemet af 26 Betlngelsesligninger,
Bom Koefficienterne sltulle tilfredsstille, var redulitibelt, saaledet at Betin-
gelserne tilfredsstilles af flere Kurvearter med samme Grad af Almindelighed.
Der Til ogsaa virliellg kunne Indtrsde Tilfælde, hvor Frembringelsen er uan-
Tendelig, naar Kurven f. Ex. er sammensat af to Kurver af fjerde Orden hver
med to Dobbeltpunkter.'

16. Bicirkulære Kurver af 4de Orden. De i det
foregaaende udviklede Sætninger anvendes let paa det Tilfælde,
hvor Dobbeltpunkterne D og D* ere Planens uendelig Qerne
Cirkelpunkler. Keglesnit gjennem Dobbeltpunkterne blive da
Cirkler, Keglesnit, der skjære hinanden i to Punkter af Linien
Diy^ blive ligedannede og ligedan beliggende; de blive tillige
koncentriske og faa altsaa samroe Asymptoter, hvis de skulle
berøre hinanden i disse Punkter; de blive ligesidede Byperbler,
hvis Punkterne ere harmonisk forbundne med Hensyn til Dob-
beltpunkterne o. s. V. Ved Anvendelse heraf giver man adskillige
af de i det foregaaende udviklede almindeligere Resultater føl-
gende simplere Former i det Tilfælde, hvor k^ er en bicir-
kulær Kurve af 4de Orden:

Berøringspunkterne for Keglesnit i det særegne
System bestemmes som Kurvens Skjæringspunkter
med en Række koncentriske Cirkler (Nr.2|; det fælles
Centrum kalde vi O.

Ethvert Keglesnit i det lineære Net, hvortil det
særegne System hører, har samme Asymptoter som
et Keglesnit i det særegne System; det geometriske
Sted for Centrene er en ligesidet Hyperbel (det Jaco-
bi*ske Keglesnit, Nr. 6); Indhyllingskurven for Asym-
ptoterne — der ere Linier trukne gjennem det
Jacobi'ske Keglesnits Punkter C vinkelret paa deres

med den angivne Frembringelsesmaade, er 26, idet 18 — to Keglesnit
og 8 Punkter — endnu kunne vælges. Vi tælie Betingelser efter Antal
af Betingelses ligninger.

122

ForbindelsesliDier OC med det faste Punkt O af
samme Keglesott — er en Kurve af tredie Klaftse, der
berører den uendelig fjerne rette Linie i Stijæringi-
punliterne med det Jacobi^ske Keglesnit, og som har
O til Brændpunkt (den Hermite*ske Indbyllingskurve,
Nr. 7); de Korder, som Keglesnit i det lineære Net
afskjære, og to af de Korder, som Kurven i« af-
skjører paa en vilkaarlig Tangent til indhyllings-
kurven, have samroe Midtpunkt C.

De 8 Punkter, hvori to Tangenter til samme Kegle-
snit i det særegne System skjøre Kurven, ere belig-
gende paa to Cirkler (Nr. 10 Anm.).

Ogsaa Konstruktionerne i Nr. 10 ville her antage simplere
Former , naar man lader /, være 'den uendelig Qerne Dobbelt-
linie, idet Kurverne 1/ da blive Cirkler. — 1 Nr. 11 bliver det
Keglesnit, vi have kaldt j,, en Cirkel om H. Brsndpnokteme
fordele sig paa de til de 4 Hovedpunkter svarende Cirkler jt,
som saalede» ere de I den sædvanlige Tbeori for de bicirkulcre
FJerdegradskurver benyttede Cirkler om Hovedpunkterne, loio
Kurvens dobbelt rørende Cirkler skulle skjære orthogonalt De
geometriske Steder for Centrene i de dobbelt rørende Cirkler
ere de reciproke Polarkurver til Keglesnittene A, med Heoiyn
til de til samme Hovedpunkter herende Cirkler jf«. Den be-
kjendte Bestemmelse af de fælles Brændpunkter for disse geo*
metriske Steder vil fremgaa af Nr. IS.

123

Den arabiske Filosof
Ibn-Sab'îns Sendebrev til Kejser Frederik II af Hohenstaufen

eller de Sicilianske Spergsmaal

som Bidrag til Kundskab om Filosoflens Udvikling
i det Xlllde Âarhundrede.

Ved

A. i. lekrea.

Forord.

EiX Haandskrift i det Bodleyanske Bibliothek indeholder 7 fllo-
sofiske Afhandlinger, skrevne paa Arabisk, af hvilke 4 have
Avicenna til Forfatter, den 5te Fachr ed-din ar-Rdssi, den 6te
fører Titelen: •Sicilianske Spørgsmaal^ en Afhandling^ skreven
af Ibn-BaVvn og indeholdende en Undersøgelse om Sjcelen som
Svar paa Spergsmaal^ der vare rettede til ham af en christen
Fyrsten \ den sidste, forfattet af Ibn-Djafar h. Abû-l-Ash^ath,
er af zoologisk Indhold^). Æren for at have anvist det 6te af
disse Skrifter den rette Plads i Litteraturen tilkommer Mich.
Amari^ den bekjendte Forfatter af «Storia dei musulmani di
Siciliat, der i en kort Artikel i Journ. As., Feb.- Marts 1853,
efter en rigtig Læsning af den i Fortalen næsten udslettede Titel
•Imperatort, sluttede, at denne Kejser, Fyrste af Sicilien, ikke
kunde være nogen anden end Kejser Frederik II af Bohenstaufen,
en Mening, der er bragt til fuldkommen Vished ved Sammen-

*) Se deo nærmere Beskrivelse i Cat codd. mnserpt. Bibi. fiodleyan. ed.
Al. Nlcoll., t II, p. 582.

Oren. orer d. K. D. Yideiuk. Selik. Forh. 1879. 9

124

UgDing med de os fra europæiske og orientalske Kilder tilflydeode
BeretDJDger. idet deo omtalte Artikels Formaal kuo var al gjøre
opmwrksom paa dette Arbejdes Tilværelse, meo dets filoso-
fiske Indhold kuo er berHrt i største Korthed, lykkedes del
mig ifølge deo overordentlige Imødekommen, mao er vaot til at
finde hos Overbestyrelsen af det BodL Bibliothek^ at erholde
paa nogle faa Maaneder til Afbenyttelse det kostbare Haaodskriltf
hvoraf, saavidt Jeg ved, kun findes dette ene Eiemplar i Eu-
ropa. Efter at have taget en Afskrift af Ibn-Sab'tns Afhandling,
forelagde jeg Udbyttet af en omhyggeligere Undersøgelse i en
sammentrængt Form for den i September 1878 i noreots
afholdte OrientallstforsamllDg, blandt hvis Arbejder den er
optagen. Skjoodt Sendebrevets Forfatter næppe kan siges i
Sammenligning med sine Forgængere at indtage noget særdeles
originalt Standpunkt, yder det os dog eo behagelig Overraskelse
ved at forøge Antallet af de kun faa i det arabiske Sprog be-
varede filosofiske Skrifter, hvis overvejende Del enten er til-
intetgjort ved religiøs Intolerance eller kuo forhaaoden i slette,
ofte fra Hebraisk afledede latinske Oversættelser. Skjondt enkelte
Dele af dette Sendebrev, navnligen Afhandlingen om Metafy-
sikens Formaal og den om Sjælens Udødelighed, der som den
vigtigste synes at være overført som Titel paa det hele Arbejde,
vel fortjente at meddeles i den arabiske Originaltext, anser jeg
det dog ikke for I sin Helhed at have tilstrækkelig Betydning
til, at man burde tænke paa en fuldstændig Udgave, som, kun
støttende sig til et eneste Haandskrift, desuden vilde være for-
bunden med ikke ganske ringe Vanskelighed. Idet altsaa Med-
delelser af mer eller mindre vidtloftigen behandlede Udtog ville
være tilstrækkelige til at udvide vore Kundskaber om den
arabiske Filosofis Standpunkt i det XIHde Aarhundrede, skal
jeg indskrænke mig her til en nøjagtig Undersøgelse af Ibn-
Sab*lo8 Svar paa de 4 til ham rettede Spørgsmaal: I) angaaende
Verdens Evighed^ 2) Metafysikens Formaal ^ S) Kategorierne^
4) Sjælens Udødelighed^ for derefter i Korthed at bestemme det

126

filosofiske System, han holder : sig til. Ed Sammenstilllng af
Frederik Ildens Forhold til den arabiske Litteratur med vor
Filosofs Levnetsbeskrivelse vil tjene til en indledende Orien-
tering i dette Âarhundredes Udviklingstilstand og til Fjernelse
af en muligt fremstaaende , men kun lidet begrundet Tvivl om
Sendebrevets Authenti.

Ben araUske filosofis TUsland Bader Kejser frederik II af
lohenstaafeB og Iba-Sab^las levael.

1) Denne Afhandlings Fortale kan umuligen henføres til Ibn-
Sab*ln selv, men skyldes formodentligen en Discipel, der har
paataget sig Udgivelsen af sin Lærers efterladte Arbejde og
sandsynligen titlige forsynet dette med et Slutningstillæg, saa-
ledes som senere skal blive oplyst. Skjøndt skreven i eo al-
mindelig opskruet orientalsk Stil, giver den os dog et Blik paa
den orientalske Filosofis Anseelse, og vi meddele den derfor her
i Oversættelse:

•■Shejken, den berømte Lærer, Islams Imam og Imamernes
Fyrste, de to Helligdommes {o: Mekkas og IVledinas) Forbillede,
vor Mester, Troens Pol Abu Mok. Abd-el-Haqq Ibn-SabHn (gid
Herren hjælpe os ved ham og udbrede paa ny de ham tildelte
Naadegaver!) erklærer som Svar paa de til ham rettede Spørgs-
maal fra den romerske Konge og Kejser, Herre over Sicilien:
Efter at have sendt Afskrifter af disse Spørgsmaal til Ægypten,
Syrien, Irak, Grændsestæderne i Lille-Asien og Jemen, men
ikke fundet tilfredsstillende Svar paa dem fra Islams Filo-
sofer, henvendte Kejseren sig til Ifrikias Lærde; da han derpaa
erfarede, at denne Provins var blottet for disse Studier, fæstede
han sin Opmærksomhed paa Magreb (o: Marokko) og Andalusien,
hvor, som han havde hørt, opholdt sig en udmærket Mand ved

126

Navn IbnSab^in. Dan skrev da til Fyrsten RaslAd af Âbd-d-
mûmins Dynasti^), som ifølge denne Anmodning befalede sin
Guvernør i Ceu(a Ibn-Khalås at opsøge den omtalte Lærde og
forelægge bam disse Spergsmaal til Besvarelse. Imidlertid bavde
Kejseren udrustet et Skib, ledsaget af en Udsending og store
Gaver. Efter at Guvernøren bavde ladet Imamen ibn-Sab*Io beote
og meddelt ham paa sin Herres Befaling Spørgsmaalene, paatog
denne sig med et Smil Besvarelsen, men afslog de Gaver, den
romerske Kejser havde sendt, og svarede, at han kun til Ære
for Gud og Forherligelse af Islam vilde indlade sig paa Behand-
lingen af disse Spørgsmaal, Idet han citerede af Koranen: •Jeg
/ardrer ingen Belønning af Eder undtagen Kjærlighed mod
mine Nærmeste* ^). Efter at nu hans Svar var sendt til Kejseren,
fandt denne Behag heri og afsendte en ny Gave, der dog blev
afslaaet som første Gang. Saaledes maatte da den cbristoe
Kejser Indse sin Kortsynethed, og flerren lod Islam sejre og
skaffede denne Religion en Triumf over den christne Tro ved
en afgjørende og klar Bevisførelse.»

Uagtet man kunde tænke, at den hele Forbindelse med
Frederik II kun var en kunstig Indklædning, beregnet paa at
forhøje det foreliggende Sendebrevs interesse, anser jeg det dog
næppe muligt at hævde denne Anskuelse. Hvert af de 4 Spørgs-
maal fremstilles i Begyndelsen af Svaret som citeret af en egen-
hændig Skrivelse og underkastes strax en ofte meget bidende
og skarp Kritik, idet Formen, der formodentlig skyldes Kejserens
Sekretær, i høj Grad lader det mangle paa den nødvendige logiske
Stringents; Tidsforholdene, ydre Omstændigheder og navnligen
den store Interesse, der vistes den arabiske Filosofi af Fre-
derik II, passe, som vi skulle se, ganske paa det i Fortalen

*) Abu Moh. ar-Rashid af Almohadernes Dynasti regerede 630—40 H. ^
1232—42 Ch. , 8. l'hist. des souverains du Maghreb par A. Beaomier
p. 364 flg.

') S. Sura XLII, v. 22.

127

meddelte. OeDoe Kejser, født paa Sicilien og opdragen i Pa-
lermo i den græsk-arabiske Kultur, skyldte især Araberne sine
Kundskaber i Mathematik, Medicin og Filosofi; hans fortsatte
Forbindelser med Orientens Fyrster i Kahira, Tunis og Marokko
vare bekjendte overalt og paadroge ham gjentagne Bansættelser
af Paverne og Forbandeise af kirkelige Forfattere^). Paa sit Kors-
tog, som ban foretog endnu ikke løst af Gregor IXdes Ban, be-
søgte han 1228 — 29, mere som en Ven af Islam end som den
christne Religions Forsvarer, den ægyptiske Sulian Melik al-Kâmil,
og en omtrent samtidig orientalsk Forfatter, Ibn Sebt-al-Djuzi,
udhæver udtrykkelig om Kejseren, at hans religiøse Anskuelser
ganske stemte overens med Veziren Fakhr ed-Dins^), og at
han under sit Ophold hos Sultanen udvexlede mathematiske Op-
gaver med ham. Abulfeda har den samme Dom om Frederik II,
al hans aandelige Disposition førte ham mod Islam, blandt hvis
Folk han havde nydt sin Opdragelse paa Sicilien^), og Makritzi
bemærker, at han var vel bevandret i Grammatik, Filosofi og
Mathematik. Efter at have overtalt Sultanen til at holde Freds-
traktaten, der blev underskreven 24de Februar 1229, og ifølge
denne at overlade de Christne fri Kultus i Jerusalem, skiltes
begge l'yrster med en (Jdvexling af Gaver, af hvilke Kongen skal
have hjembragt et astronomisk Dhr og en Giraf, et i Europa
hidtil ukjendt Dyr^^ Kejserens Forbindelser fortsattes med
Melik al-Kamils Efterfølgere: MeWc el-Adil og Salih Nedjm

M S. HuUlard-Bréliolles, historia diplomat. Frederici II, t. V, p. 286, 327.

') Der berettes om Kejseren en Anekdote, hvis Oprindelse dog synes alt-
for tydelig: han skal nemlig med Hensyn til den nye Traktat, der sik-
krede de Christne Adgang til Helligdommen 1 Jerusalem, idet han be-
tragtede de mod Smaafugle tilgittrede Tempel vinduer, have yttret:
• i have sikkiet Eder mod Spurve, men i deres Sted vil nu Herren sende
Eder Svin-, s. Bibi. des croisades, Reinaud, p IV, p 431 --32 og Amari,
Storia dei musulman! dl SIcilla, t. III, p. 641, 645, 692 og Bibi. Arabo-
Sicula, p. 515.

') S. Ab. annal, muslem. ed. Reiske, t. IV, p. 348.

*) S. Bibi. des croisades, Reinaud, p. IV, p. 436 og Amari, Storia, MII,
p. 654, 713.

128

eddinEtjûb 0238—49), til hvilken sidste et Skib afsendtes med
betydelige Gaver under Ledelse af Ruggiero degli Amid (1242) ^|,
et Forbold, der paadrog Kejseren den bøjesteGrad af Ban 1245
ved Innocents i V ; man har endog paastaaet, at han underrettede
Sultanen af Ægypten om det af Ludvig den Hellige ved den Tid
forberedte Korstog.

Paa samme Maade omtales Kejserens Forbindelser med
Hafzideme i Tutiia, som havde gjort sig uafhængige af Marokko,
og med Hensyn til denne sidste Stat nævnes udtrykkelig den i
Fortalen omtalte Fyrste Abd-el-Wahid Baahid {m2^Ai)j under
hvis Regerings Slutning en Ambassade ankom til Marokko, anført
af Omberto FaUamonaco^)\ ved denne Leilighed maa de Sici-
lianske Spørgsmaal være bragte til Magrebs Lærde, blandt
hvilke da fbn-Sab'tn var udset som den værdigste til at lese
Opgaven. Som bekjendt beskyttede Kejseren det arabiske Sprog
ved Anlæg af Skoler, som paa Øen Pantellaria og i den be-
rømte Militær-Koloni Lucera^)] for at benytte Arabernes Filo-
sofi omgav han sig med Indfødte, og blandt europæiske Lærde,
der vare Kejseren behjælpelige med Oversættelse fra Arabisk, er
at nævne den bekjendte Michel Scot^), der var knyttet til hans
Hof siden 1225, og hvem man skylder en Del af de latinske
Oversættelser af Averrboes, som Kommentarerne til Bøgerne «de
coelo et mundoi, «de anima^^), og Avicennas arabiske Udtog af
Værket «de historia animalium«, hvilket sidste han dedicerede
Frederik med de Ord, vi læse i Fortalen: «Avicennæ abbreviatio

*) s. Amari, ibd. t.Ill, p. 651 og ReiDaud, c. y. p. 441 — 42; Ab. annales,

t. IV, p. 695.
*) S. Amari, St. t. 111, p. 622 og Bréholles, c. v. J'introd., p. 373; smlgn.

Maratori, Scriptor. rerum Italie, t. V, p. 604 under Aaret 1241.
') S. Bréholles, c. v. Tintrod., p. 382 flg., 540 og t. V, p. 603, 626; Amarl,

St. t. III, p. 654; smlgn. Ozanam, Dante p. 112.
*) Smlgn. Dante, l'inferno, canto XX, v. 115.

«Michèle Scotto fu che veramente-
• Delle magiche frode seppe il giuoco».
') S. Renan, Averrhoês et l'AYerrhoîsme, p. 163, 165.

129

super librum animalium; suscipe devote hune laborem M. Scotî,
ut sit gratia capiti tuo et torquis collo tuo»^. TU samme Tid
herer formodentligen Frederiks Rundskrivelse til Doktorer i Fi-
losofi; hvori han tilbyder «libros quosdam sermoniales et ma-
thematicos, ab Âristotele alilsque philosophis conscriplos, nuoc
io latinitatem ipso curante traoslatos^^). Foruden denne Lærde
opholdt sig ved Kejserens Hof stadig en Del Jeder, der an-
vendtes som Oversættere af græske Texler paa Hebraisk og
Arabisk; blandt disse er fremfor alle bekjendt Jakob b. Abba
Mari b. Simeon Antoli, f. 1194, d. 1256^), som har efterladt
en hebraisk Oversættelse til Kommentarer af Averrhoes, til Ari-
8toteles*8 Bøger «de categoriist, «de interpretationen, «de syl-
loglsmo et de demonstratione», til Porphyrii Indledning, samt
til Averrhoes^s Udtog af AlmagesU Denne Lærde meddeler os
en Forklaring af Kejseren til et Sted hos Rabbi Ellezer med
Beosyn til Ex. XXIV, v. 10, i hvilket den første Materie er sam-
menlignet med Sne, der befinder sig under Guds Throne^. En
anden Jøde, der opholdt sig ved det kejserlige Hof, omtales
ligeledes med Berømmelse for Lærdom, Juda Kohen b, Salomon
fra Spanien; et af ham efterladt Værk, affattet ved Aar 1245,
indeholder en Samling af malhematiske Spørgsmaal, udgaaede
fra Kejseren, med Forfatterens Svar^).

Som Sekretær og Astrolog benyttede Frederik en vis TheO'
dorus fra Antiochien, der uden Tvivl besørgede hans Brevvex-
iiog med Kahira, Tunis og Marokko, og hvem vi sandsynligen

M S. Bréholles, c. v. t. IV, p. 381 og Amari, St p. 696.

') Y. ibd. p. 706 og Renao, cv. p. 164.

*} S. Ibd. p. 148: S. Munk, Mélanges de la philos, juive et ar., p. 33ô, 4S8;

Jost, Gescb. des Judenthums, t. III, p. 26; om Kejserens Mildhed mod

Jøderne smign. Bréholles, c. v., t.V, p. 221.
*) S. S.Munch c. v. p. 145 og smlgn. Guide des égarés, tråd. par S. Munk,

1. 1, p. 94, 1. 11, ch. XXVI.
*) S. Amarl, St, t III, p.708; Rossi, codd. hebr., t. II, p. 37, 163, Bréholles

c. V. rintrod., p. 527.

130

skylde Redaktîoneo af de i oørværende Seodebrev iodeboldte
Spørgsmaal M«

Efter at have betragtet Prederika forskjellige Forhold til
Orienleo og dens Litteraturi som de angivea oærmeat eder
occtdentalske Kildeskrifter, veode vi os nu til de orieotalske,
forsaavtdt vi i dem finde eo nejagtig Angivelse af Ibn Sab'tos
Levnet.

2) I den arabiske Litteratur have vi to væsentlige Kilder
til Kundskab om vor Filosofs Liv, den ene i den Fortsættelse
af Ibn Khallik&ns Levnetsbeskrivelser, der skyldes al-Kutbi i
Værket •Fawât-aUWofiât»^)^ den anden hos Magqari\ flos
den første læse vi: ^Abd-el-Haqq b. Ibrahim b. Mohammed b.
Nasr b. Muh, Ibn Sab'în^ med Tilnavn Quthb éd^Din Abu Moh.^
født I Murcia 613 II. »- l2l<^/7 Cbr., bekjendte sig til eo aio-
sofisk Sufisme. Han erhvervede sig et stort Navn ved sin
Lærdom i Chemi og Magi; hans Skrifter vare meget udbredte,
og han dannede en filosofisk Skole, hvis Tilhængere bave
Navnet Sabinere. For at give en Forestilling om hans filoso-
fiske Meninger fortæller Dhahabi -os, at Sbejken og Kadhiea
Taqî ed' Din b. Daqîq el 'Id al Koshairi fra Manfalut (f. 62d H.,
d. 702 H.)^) befandt sig eu Dag fra Morgen til Aften sammen
med Ibn Sab*ln og hørte ham da fra Tid til anden udstede
nogle næppe forstaaelige Ord, hvis Mening han senere bavde
erfaret at være: «Amlnas Søn {o: Profeten) har været meget
haard i sin Erklæring, at der ikke vilde komme nogen Profet
efter ham». Har han virkelig, tilføjer Dhahabi, fremført disse
Ord, har han opgivet Islam, uagtet de dog have mindre Betyd-
ning end hans Forklaring af Gud: •Han er Realiteten af de

>) s. Amari, St., p. 694; Bréhollei, c ▼., t V, p. 727. 745, 750; Muralori,

c. V.. t. vin, p. 228.
>) S. Kahirenaer Udgave 1283 H., t. i, p. S15— 16.
*) Analectes de Maqqari, éd. de Krehl, 1. 1,2, p. 590, Nr. 119.
*) S. Fowàt al-Woflàt, t. Il, p. 305.

131

exisierende Ting» ^). Bans Disciple forsømte derfor Bød og de
øvrige Islams Grundsætninger. Paa Grund af sine religiøse
Meninger blev han nødt til henved 30 Âar gammel at forlade
sit Fædreland og Islams vestlige Lande; han bosatte sig da i
Mekka, hvor han dræbte sig selv ved at aabne Aarerne d. 28de
Shavrwal 668 B. » 1271 Ghr. i en Alder af ôà Aar>.

IMed hvor stort Had han omtales i en senere Tid, afgiver
det biograflske Værk Manhel es^Safi et Exempel paa; efter at
bave gjentaget den ovenstaaende Artikel af Kutbi, tilføjer For-
fatteren Aba-1-Mehàsin Tagriberdi fra det 15de Âarhundrede
med disse Ord sin egen Dom: «Han var ugudelig og Tilhænger
af FilosofieD; dersom Dhahabi*s Beretning om hans Selvmord
er sand, er han nu i Belvede, fordi, selv forudsat at alt, hvad
der siges om hans filosofisko Meninger, er lutter Opdigtelse,
han ved sit Selvmord har sat sig op mod Elerren. Kort sagt,
han var det ugudeligste og mest fordærvede Menneske med
Hensyn til Liv og Anskuelser og vil hinsides lide sin retfærdige
Straf«. En herpaa følgende Forbandelse: tGid Herren overvælde
ham med Skjændsel og lade ham udsone sit foragtelige Livs-
værk», synes tilføjet af en senere from Afskriver^).

M ^i gjenflnde her den neoplatonske Læresætning af Plotin, der i sit
System betragtede Verden som en Accidents i God, som igjen paa dy-
namisk Maade er Ulstede i Verden; smlgn. Zeller, die PliUos. d. Griechen,
t Hl, 2, p. 451 og Vacherot, hist. crit. de l'école d'Alexandrie, 1. 1, p. 409:
■La création divine n'est ni un acte rapide et subit, ni un effort labo-
rieux, après lequel Dieu rentre dans son repos. Il crée sans cesse et
conserve ce qu'il a créé par un acte nmple étemel ^ immanent , qui ne
trouble point son inaltérable quiétude»; p. 497: »Le monde est une
œuvre coéternelle à son auteur. LMdée qui a servi de modèle n'est
point distincte de Dieu, mais est Dieu lui-même; en sorte que la créa-
tion du monde n'est que le développement nécessaire de la nature
divine*.

') Værket •Manhel as-Safi^ findes- blandt Haandskrifterne 1 fiibl. Nat. (ane.
fonds Nr.TôQ); Meddelelsen af delte Sted skylder Jeg Herr Bibliothekar
2otenberg*a venskabelige Forekommenhed. I Journ. As. Août 1836 har
Quatremère citeret Begyndelsen af samme Artikel.

132

Efter Makrùti er han ded A. H. 669 — 1272 Cbr. under
MamluksultaneD Melik eB-Zåhir Beibarsy medens Skaråni i sin
Levoetsbeskrivelse af berømte SuRkere bolder paa Aaret667H.M
Om haos sidste Ophold i Mekka anføres af Kutbi eo Beretning efter
Sbejk Safl ed- Din el-Hindi: -Under et Ophold i Mekka talede
jeg med Ibn Sab*In om et flloaoRsk Emne; da jeg udtrykte
min Forundring over, at ban havde valgt Mekka til sin Bolig,
svarede han, at ban havde vsret nødt til at flygte herhen for-
medelst Sultanen Melik ei-Zåbir Beibars*s Forfølgelser, idet baa
desuden stod i Venskabsforhold til Guvernøren i Jemen, hvem
han havde helbredet for en Sygdom». Som vi strai skulle se,
opstod hans Uenighed med Sultan Beibars fra hans Anerkjendelse
af den EJafzidiske Sultan Mok. Mostanair btUak som Overherre
i Mekka, idet han endog havde forfattet et os endnu bevaret
Hyldingsdiplom til denne Fyrste. (Jnder sit Ophold i Mekka
udmærkede han sig ved stor Gavmildhed mod Fattige. En lille
Anekdote, der i alt Fald tyder hen paa det Navn, han havde er-
hvervet sig i Vesten, meddeles af den samme Forfatter. Paa
sin Vej fra Afrika til Mekka blev han paa eo Station, hvor ban
vilde tage et Bad, overvældet med Skjældsord af en Tjener, der
hørte, at Selskabet var fra Murcia^ og erindrede sig den forhadte
Kætters Navn. IbD-Sab*!n lod ham rolig tale, iodtil en af hans
Disciple bragte ham til Taushed.

Vi ville nu sammenligne disse Meddelelser om lbn-Sab*lD8
Levnet med dem, der ere os bevarede i Maqqaris store Værk,
som behandler Spaniens Historie *). «Iblandt Spaniens berømte
Mænd», læse vi hos denne Forfatter, «have vi at nævne Abd-
el-Haqq Abu Mohammed b. Ibrahim b. Moh. b. Nasr, bekjendt

^) Denne Forskjel i Aarstallet stammer sandsynllgen kun fra en Skrivfejl,
Idet Tallet 7 og 9» udtrykt med Bogstaver, let forvexles I den arabiske
Skrift — S. de anførte Steder: Thist. des sultans mamlooks parQuatre-
mére, t. 1, 2*b« partie, p. 92 og Sharànl, at-thabaqàt al-kubrÀ, udg. i
bnlak 1276 H.» ti, p. 238.

') S. Analectes de Maqqari éd. de Krehl, tl, 2, p. 590 sq.» Nr. 119.

133

uoder Navnet QuM ed-Din Ibn-Sab'm. Efter at være opdragen
i Spanien vandrede han til Ceuta for at danne en Bufisk Skole
og erhvervede sig en stor Anseelse ved sin Lærdom, sit af-
holdne og kontemplative Liv. Folks Domme om hans religiøse
Meninger ere meget forskjellige; nogle anklage ham for Kætteri,
medens andre rose hans Fromhed og betragte ham som Monster
paa sand Religiøsitet. Efter et Citat i Kommentaren til Digtet
•Maqaurah* af B&zim, spansk Digter fra Cartagena i det l3de
Âarb., skal han have kaldt sig selv »Ibn Dårets i Betydning:
Beboer af det tomme Bus, der igjen skulde være ensbetydende
med Ibo-Sabln, idet Sab'tn eller Tallet 70 ifølge Kommenta-
torens Bemærkning udtrykkes i magribinsk Skrivemaade ved
Nul oM- Ban døde i Mekka 669 H. ~ 1272 Chr. i en Alder
af åS Aar. En af hans Disciple Jahjâ b. Ahmed har forherliget
hans Liv i en Afhandling, der fører Titel: «den mubammediske
Arv«, »al weråthet al-muhammediah», hvor han udhæver, at han
tilharte en af Spaniens berømteste Familier «Bné-Sab'tn», der
udledede sin Herkomst fra Ali, og at Spanien ikke har frem-
bragt en større Lærd. Hvorledes hans Navn var naaet til Rom,
berettes efter samme Kilde saaledes: «En Fyrste af Dynastiet
Bud i Marcia havde sendt som Gesandt til Rom en Broder af
vor Filosof ved Navn Abu-Thdltb b. Sab'în for at beklage
sig over Krænkelser af en Traktat med de Christne. Da han
ved denne Lejlighed blev forestillet den daværende Pave, for-
modentlig innocents iV, skal denne have yttret til sine Om-

*) Vort kogl. Bibliothek besidder dette Arbejde i sin arab. Haandskriftaam-
ling, 9. cat. codd. Arab bibl. Haun. Nr. CCLXXXVI. Det citerede Vers
med Forklaring findes heri fol. 105 v. og desuden hos Meidani prv. t. Il,
p 623, jffamasa p. 193 (ûbers. v. Rûckert, t II, p. 168) og det arab.
LexlkoD Sib&h af DJe^hàri under Ordet «dÀret*. Tallet 70, udtrykt i
den gamle Skrivemaade ved o, har formodentligen bragt Kommenta-
toren tU den Mening, at 70 udtrykkes ved 0. Verset

) Kj.ÎjJ« [^» Jo U iju^\ Lf^ — Iil5 jJ'JLx: Jb" U l^xiju "lit

anføres som Exempel paa at benytte et ældre Vers og lægge det ind i
et nyere Digt (tadhmin s. min Rhet. å. Ar. p. 138).

134

givelser: »Far ØjMtkkei gives der ikke nogen lærdere Tkeolog
i lelam end hans Broder^, •

Som lbD-Sab*Io8 første Arbejde, forfattet i eo Alder af 15
Aar, nævnes •Disciplens Noviciat • ^ •bectu-l'^drif» ^ der, 5om
det tilføjes, med hans øvrige Arbejder beviser, at han var ledet
af Guds Aand og opfyldt med hans Naade. Den saflske For-
fatter Shihdb^ed^Din b. Abu-Hadjalah fra Telemsan ^| oevner
ligeledes vor Forfatter og meddeler os, at Grunden, hvorfor ban
ikke besøgte Profetens Grav i Medina, skulde have været en
Nerverystelse, forbunden med Blodbrækning, der overfaldt barn
ved at nærme sig Helligdommen; efler andre skulde deo
være al søge i hans Uenighed med Statholderen i Medioa.
Foruden disse to forskjellige Bedømmelser af lbn*Sab*In have
vi endnu at citere den berømte Ibn-KhcUdûn^ der oftere nævner
vor Forfatter i sine «prolegomeoa» lil sit historiske Værk og
har bevaret os det af ham konciperede EJyldingsskrift fra Byen
Mekka til den Hafzidiske Sultan Mob. aUMostansir billah^).
Idet vi forbigaa dets af intetsigende Smiger sammensatte Fraser,
skulle vi her kun gjengive, hvad Ibn-Khaldûn beretter om vor
Forfatter :

•Paa den Tid, o: ved Mostansirs Thronbestigelse, levede i
Mekka en Sufl ved Navn Abu ^Mohammed Abd-el- Haqq Ibn-
Sab'in, Denne Person havde forladt sin Fødeby Murcia og be-
givet sig til Tunis; idet han var en udmærket Theolog, bevandret
i forskjellige Videnskaber, paastod han at have erhvervet et
fuldstændigt flerredømme over sit Legeme og at vandre et reot,
kontemplativt Liv. Han udbredte endog flere af denne Skoles
extravagante Sætninger, vedkjendte sig den Overbevisning, at

*) Det kngl. Bibi. besidder det her citerede Værk, bekjendt nnder Navnet
• SalikurdâDi og slLrevet ved A. 737 H.; under den ejendommelige Form
af en Lovtale over Syvtallet Indeholder det Ægyptens Historie, blandet
med alle Slags Anekdoter v. Codd. Ar. Bibi. Haun. Nr. CXLIV— V, p. 9S.

') S. Thtstolre des Berbères par Ibn Khaldonn, publiée par M. de Slaoe,
1. 1, p. 416 et tråd. 1. 11, p. 344—45.

135

intet bar Tilværelse undtagen Gud, og paastod endog at have
Evne til efter sin Villie at beherske alle øvrige Væsner. Som
eo Følge heraf saa ban sig angreben I sin religiøse Tro og
anklaget for at følge en ugudelig Lære, der stred mod gode
Sæder, saa at han paadrog sig en Irettesættelse af den theo-
logiske Øvrighed i Sevilla og Tunis, Ahu Bekr Ibn KhalU as-
SekCnL Da denne Person erklærede, at Ibn-Sab'ln burde for-
følges som en Forbryder, hævede alle Muftier og traditionelle
Theologer sig mod ham som en Kætter, hvis extravagante Me-
ninger burde udryddes. Af Frygt for sine Modstandere, der
anvendte alle Midler paa at faa barn domfældt, flygtede han til
Orienten og tog Bolig i Mekka, hvor han, tryg ved Helligdommens
Gkrænkelighed , sluttede sig til Sherifen og opmuntrede ham i
hans Beslutning, at anerkjende som Herre Mostansir billah,
Ifrikias nye Fyrste.» — Vi have her den klareste og mest
upartiske Dom, saaledes som vi kunne vente den af ibn-Kbaldûn.
Hos Maqqari^) flnde vi endnu i et Citat af den berømte
Litteraturhistoriker Liadn ed- Din det foreliggende Sendebrev
omtalt som et under Navnet «</e Sicilianske Spørgsmaal» be-
rømt Arbejde; de bleve sendte til Ceuta af christne Lærde
for at sætte Islams Filosofer i Forlegenhed, og blandt disse
paatog sig da Ibn-bab^in uagtet sin Ungdom at besvare dem.
idet vi forbigaa at anføre videre Citater, der alle stemme over-
ens i, at lbn-Sab*ln var født i Murcia, opdragen i Spanien
under Vejledning af Abu Isbåq b. Dabh&q og ganske ung havde
besøgt Kahira^ Kobes ^ Bttgia og Ceuta ^ paa hvilket sidste
Sted han grundede en fliosoflsk Skole, især beregnet paa den
lavere Folkeklasse og de Fattige, som i stort Antal endog led-
sagede ham paa hans Exil til Mekka, skulle vi blot endnu til-
føje, at han omtales paa flere Steder af Hadji Khalfa^) i det
bibliografiske Lexikon som Forfatter til forskjellige Afhandlinger,

M S. Maqqari, c. v., p. 595 sq.

') S. LexicoD encjfclopædicum ed. Flûgel, 1. 111, p. 599; ibd. p. 56, 59, t. V,
p. 329.

136

henherende til den suflske eller kontemplative Theoiogi; Sevilla
angives rigtignok her som det Sted, hvorfra han adledede sio
Herkomst; hans Død sættes til 669 fl. Som hans Discipel an-
gives hans omtrent Jævnaldrende Abu-l-Hasan Ali Skusien
If 668 H. — 1271 Gh.)M, der skjøndt lidt ældre sluttede sig
til ham og tillagde sig selv Titelen •'Abd Ibn e^-Sab'tn»^ •Ibn-
Sabrina Tjener*,

ki alle disse her meddelte Bevissteder, der deriverede fra
forskjeilige Kilder i alt væsentligt stemme overens, frerogaar
det klart, at Ibn-8aVîn havde som Stifter af en filosofisk-
suflsk Skole erhvervet sig et stort Navn i Orienten, tildels ogsaa
i Europa, og at ved en filosofisk-theologisk Væddekamp, der
ganske passede for det 13de Aarhundredes Aand, en Del saa-
danne Spørgsmaal vare udgaaede fra Frederik ildens Bof- og
naaede til Geuta, hvor den omtrent 26 til 27aarige lbn-Sab*iD
opholdt sig ved Kalifen Abd-ul-Wâhîd Rashids Qof og paatog
sig at besvare dem. Dette hans Arbejde er da kort efter hans
Død besørget udbredt i enkelte Afskrifter af en af hans Disciple,
hvem vi foruden Fortalen sandsynligen skylde et intetsigende og
forvirret Tillæg til Slutningen af Sendebrevet. Dette sidste hører
nemlig til almindelig sufisk Koranfortolkning, behandlende for-
skjeilige Anthropomorflsmer, der tillægges Gud i Koranen, og
staar hverken i nogensomhelst Forbindelse med Brevets øvrige
indhold eller passer paa nogen Maade med den maaske noget
ungdommelige, men dog efter Aarhundredets Standpunkt meget
stræng videnskabelige Karakter, der gaar gjennem de 4 Hoved-
dele af Arbejdet, vi nu gaa over til at fremstille.

^) s. Maqqari c. v., ti, p. 583, Nr. 114.

137

Prenstilliag af Iba-SiMas Aaskaeher efter Sfarese paa de Ire
til haai af hederik li rettede SpargsMaal.

1) Om Verdens Evighed.

(Cod. Bodl. fol. 299r.— S08t.)

De arabiske Filosofers Verdenssystem, efter hvilket de
have antaget Himmelen inddelt i forskjellige Kredse, som vare
besjælede af intelligente Væsner, underordnede den umiddelbart
af Gud skabte højeste Fornuft^ er en gjennem den neopla«
tonske Skole optagen Udvikling af Âristoteles^s Metafysik, lib. XII,
c. VII — VIII. «Stjernernes Natur er», siger Aristoteles, aefter
sit Væsen evig; det, som bevæger, er evigt og maa gaa forud
for det, som er sat i Bevægelse, og det, som gaar forud for
et Væsen, maa nødvendigen selv have væsentlig Existents. Det
er altsaa indlysende, at h'gesaa mange Planeter der gives, lige*
saa mange evige Væsner maa der gives, i sig selv ubevægelige
og uden Udstrækning; det er en Følgesætning af det fore-
gaaende. Sfærerne ere altsaa Væsner ordnede spm den Iste,
den 2den, den 3die, saaledes som det finder Sted ved Fixstjer-
nemes Bevægelse.» ^ Uagtet man har segt paa mange Maader
at hævde Aristoteles*s Lære om ét evigt og uforanderligt Væsen
som Bevæger, er det forbundet med yderste Vanskelighed at
bringe det anførte Sted i Samklang med denne Anskuelse.
Efter dette Sted synes Stjernerne, eller rettere de himmelske
Sfærer, som evige og uforgængelige Væsner at indtage en
Rang lig underordnede Guder; efler det almindelige System,
som fremgaar af en Mængde andre Steder, er Aristoteles's
Gud et transcendent Væsen, Udtryk for den rene Energi og
abstrakte Form, hvis Virksomhed bestaar i Beflex^ionen af sig
selv, adskilt fra Verden, der styres ene ved den aandelige At-

M s. Zeller, Gesch. der PbiloB. der Grlecheo, t. II» 2, p. 348 flg., 355, 358.

138

iraktioDS Love; selv ubevæget, tænkes han udenfor det hele
Verdensalt, der sættes i Bevægelse middelbart ved hans Be-
røring med den yderste Himmelsfære. Dette Gudsbegreb blev
optaget af de arabiske Filosofer, saaledes at de tillige be-
holdt de himmelske Sfærer som Mellemvæsner mellem Gud og
Mennesket, men satte dem underordnede og afhængende af
Gud. Støttende sig samtidigen paa Aristoteles og Neoplatoni-
kerne have de da indført de 7 Planetsfærer ^ Fixstjemesfæren
og den dcigltge Bevægelses- eller Æthersfæren, det hele under-
ordnet den højeste Fornuft^ eller Ordet og Villien, hvilken sidste
og øverste Sfære tildeler de andre en cirkulcer og evig Be-
vægelse, der er modsat den for Elementarverdenen gældende
retlinede, i Retning op- eller nedad ^). Hele Himmelrummet er
opfyldt af Æther, hvis Navn efter en aristotelisk Afledning be-
tegner evig Bevægelse (àet êetv). Medens de jordiske Legemer
ere sammensatte af de 4 Elementer, bestaa altsaa de himmelske
Sfærer af Æther; denne Verden, hvis fornemste Element er
Jord, bliver ubevægelig i Midtpunktet, og her have vi ene den
retlinede Bevægelse opad og nedad; medens Jorden som Ele-
ment søger nedad, stræber Ilden efter sin lettere Natur opad;
Vand og Luft indtage en Meliemplads mellem begge. Den
evige cirkulære Bevægelse af Sfærerne, som har til Formaal
at naa til den højeste Fornuft, er ikke ensartet for alle, meo
aftager i Hastighed og Kraft efter sin Afstand fra denne. Idet
de forskjellige Arter af «universalia» emanere herfra, bliver
Maanesfæren den vor Jord nærmeste, ved hvis Paavirkniag
den hyliske eller passive Fornuft udvikler sig fra sin hos os
virtuelle Tilstand til aktiv Fornuft. Naar denne sidste er op-
tagen i os, forenet med de forskjellige Fornuftformer, benævnes
den erhvervet Fornuft. Maaden, hvorpaa disse Sfærer levende-
gjøres med de evige Fornuftvæsner eller de saakaldte «univer-
salia», er forskjellig og sandsynligen afhængig af den forskjellig-

M s. Zeller, c. v. H, 2, p. 323 flg., 333.

139

artede Paavirkoing af de neoplatOQske Systemer; deres ÅDtal
angives snart til 3, nemlig den universelle Fornuft, den univer-
selle Sjal og Naturen (natura naturans), snart til 5, idet Sjælen
omfatter Plante-, Dyre- og den fornuftige Sjæl, snart til 7,
idet man tilføjer den universelle Materie og den universelle Form.
Paa denne Maade har man undgaaet Kausalitetsforholdets Cirkel
og troet at finde en aandelig Attraktionslov , der paa en Maade
kan siges at erstatte den senere opdagede Tyngdelov, hvorved
alle Oldtidens Forestillinger bleve forandrede. 1 Overensstem-
melse med et Udsagn af Profeten: «den første af Gud skabte
Gjenstand er Fornuften», en Forestilling, vi allerede finde i
Indledningen til Salomos Ordsprog, have de arabiske Filosofer
ordnet denne Fornuft umiddelbart under Gud, og fra denne ud-
ledes Lyset indtil Skabningens yderste Grænse. Eohver Skab-
oiog bærer i sig en vis Stræben efter at hæve sig til en Grad,
der er højere end den medfødte og givne, som begrunder
dens Form, men kun Mennesket ene, begavet med en dertil
modtagelig Sjæl, besidder, under det eviges og absolûtes Paa-
virkning, Evne til at sønderrive Sanseverdenens Slør og hæve
sig ved Askese eller Videnskab til den rene Beskuelse af Gud;
Menneskets Sjæl er en MIkrokosme, som Indeholder en Reflex
af den hele Verdensorden ^). — Efter denne Indledning, der vil
være nødvendig til Opfattelsen af det følgende, fremstille vi
da det 1ste Spørgsmaal, der lyder saaledes:

•Aristoteles holder i alle sine Skrifter paa Verdens Evighed,
og der er ikke nogen Tvivl om, at dette er hans Mening; saa-
fremi han er fremkommen med et sikkert Bevis, hvad er da
dette f men i modsat Fald, under hvilket Synspunkt maa hans
Udvikling bedømmes •?

') Vi gjeoflnde her PloUos Anskuelse, gJenglYen af Vacherot, c. V. t. I,
p. 381: «Toute åme, toute InteUlgence est ud point dans lequel le monde
intelligible se reflète tout entier, et une sorte de microcosme Intelligible.
Voilà ce qui fait que l'âme n'a qu'à regarder en eUe-méme pour y voir
toute vérité-.

Orertigt orer d. K. D. Vldensk. Selak. Forhdl. 1879. 10

140

Idet vi forbigaa lbn-Sab*toB som sædfaaligt akarpe Kritik
over den mindre nøjagtige logiske Form af dette Spørgsmaal,
i Forbindelse med hans Advarsler mod at vogte sig for tvetydige
Ord og tilfredsstilles ved Svar, hvis Indhold paa Grund af for stor
Ubestemlhed intet positivt indeholder, begynder han at give
forskjellige Forklaringer af Begreberne Verden^ Evighed og Ska-

Ashariterne eller de fllosoBske Theologer^) tage Ordet
Verden i Betydning af den legemlige Verden med alle dens
Attributer, eller Materien med dens Accldentser, idet de ode-
Inkke den hele aandelige Verden med de abstrakte Former.
Verden er efter dem et begrænset Legeme med en særskilt
Existents, og som omfatter legemlige Accidentser. Andre der-
imod tage dette Begreb som omfattende alt med Undtagelse af
Gud og hans Attributer. Blandt Oldtidens Filosofer forstaa nogle
derved Universet med alt, hvad det indeholder; andre tage det
ensbetydende med Subêtants og dens Accidentser^ idet de dele
Materien i uensartet og ensartet; den første omfatter 4 Dele:
Fornuft^ Bjæl^ den første Materie og den abstrakte Fortn, den
sidste to: Sfcsremes Verden og den legemlige Verden^ af hvilke
den første omfatter 9 Sfærer, den anden det usammensatte og
det sammensatte. Det usammensatte bestaar af de 4 Ele-
menter: lUty Luft, Vand og Jord\ det sammensatte af 3: Dyr,
Plante og Mineral. Paa samme Maade ere Accidentserne enten
aandelige, som Mildhed, Lærdom, Barmhjertighed, eller legemlige,
som Lugt, Smag o. L — Andre derimod benægte Muligheden
af at sammenfatte de aandelige Substantser under Begrebet
Verden paa Grund af deres absolute Uensartethed.

Forfatteren bestemMer derpaa Begrebet Evighed, der kan
tages i to Betydninger : i den ene siges det metaforisk og relativt

^) Disses System har Jeg fremsUllet tidligere I en AfliandllDg , trykt i d. k.
d. Vidensk. Selsk. Forh. 1877 ander Titel «Islams Reform ved Abo-l-
Hasao el-Ashari» og ndgiven paa Fransk: La réforme de rislamisme
sous Aboa-I-Hasan al-Ashari, Leyde 1879.

141

om eD Gjenstand, hvis Varigbed med Hensyn til den forgangne
Tid overgaar enhver andens; i den anden, den absolute^ deles
Evigheden i den timelige og væsentlige. Ved den første forstaas
den, der ligger i Tiden og &om saadan har existeret og vil be*
standig exislere; den anden anvendes om det, der ligger udenfor
Tiden og har sin Grund i sig selv. Den timelige Evighed
bar en Begynddse^ den væsentlige derimod ikke^ men tilhører ene
Oud^). Det er en Forvexling af disse Begrebers Anvendelse,
der altid har fremkaldt Strid om dette Spørgsmaal.

Efter en lignende Bestemmelse af Begrebet nkabe ifølge
de tre synonyme Ords Betydning paa Arabisk, i^kkalq» ^ ibdå*
og ihddtê, af hvilke det første udtrykker at frembringe Modali-
teten i en Existents eller at frembringe Tilværelsen af det, hvis
Materie og Form ere givne, det andet at skabe af intet, idet
ingen Materie er forhaanden, det tredie at fremkalde en Til-
værelse, som ikke før har været, hvad enten denne falder inden-
for Tiden eller, som ved universalia, ligger udenfor denne, ud-
bæver Forfatteren'), at den nærmeste Grund til den indbyrdes
Afvigelse mellem Aristoteles*B .Fortolkere er enten ond Villie
eller svag Spekulation, der især viser sig i Bestemmelsen af
tvetydige Udtryk; paa denne Maade have Alexander Aphrodisius
og Themistius paa flere Steder, og blandt Araberne Avicenna
og Avenpace (Ibn-Bådjeh) paastaaet, at Metafysikens Forfatter^)

*) Vi RjenflDde den samme Begrebsbestemmelse af Evighed hos Proklas s.
Vacherot c. V. t. II, p. 306: «11 faot distinguer deux éternités, l'éternité
en soi et rétemité du temps, Téternité en substance et l'éternité dans
Faction et le devenir, Tune possédant l'être à l'état de concentration et
tout entier à la fols; l'autre, étendue, complexe, coïncidant avec la durée
snccessWe du temps et composée de parties, dont chacune soutient
avec les autres des rapports de priorité elVd'inférlorité».

*) S. Cod. Bodl. fol. 301 v.

') Ibd. fol. 302 r. Alex. Apkrodinuê levede under Kejser Sept. Severus
ved A. 200 Ohr. og erhvervede sig ved sine Skrifter Navnet «Exegeten*
og Aristoteles II; han betragtede Sjælen som uadskillelig fra Legemet
og nægtede dens Udødelighed ; smlgn. Zeller, Gesch. d. gr. Phil., t III, 1 ,
p. 705— 13 og Renan, Av. et l'Averrh. p. 99. ThemisHuå, Neoplatoniker

10*

142

ikke har udtrykt nogen bestemt Dom i dette Arbejde. «Efter
vor Meniog» , fortsætter Porfalterea, «taber deo sin Sag, som
begynder en Polemik udeo Ulstrskkelig Skarphed i Dømmekraft,
som Oalenuå o. a. i Behandlingen af Spørgsmaal om Bjertet,
Sanserne og i flere Afsnit af Fysiken; vi have derfor her ikke
nødig at indlade os paa nogen Gjendrivelse« Andre derimod
anvende af Aristoteles kun det, som passer i deres Anskaelse,
og lade Resten ligge, medens kun den, der er udrustet med
den nødvendige Spekulation, er i sin Ret til at fortolke«. For-
fatteren efterviser os nu Aristoteles*s Méthode i hans forskjellige
Skrifter :

1 Fyêiken kommer Aristoteles tilbage til det i hans Boved*
v«rk Logiken behandlede Afsnit om Kategorierne og begmoder
da Forskjellen mellem rent logiske og fysiske Forhold. DIese
sidste flndes dels spredte i mangfoldige Gjenstandei dels forenede
i en eneste og kunne opfattes ved Sanserne, f. Ex. Haardbed og
Varme, Blødhed og Kulde. Ban naar saaledes til Begrebet
BubstanU med Åccideniaer og skjelner mellem BubaianU i ab-
8irakt Almindelighed eller Tingen for sig og legemlige Ssi*
stantser eller Legemer^ der have Ddstrækniog i Længde, Bredde
og Dybde. Alt, som eiisterer, er Legeme med Accidentser eller
legemlige Substantser med deres Accidentser. Fra dette Pookl
gaar han videre i sin Undersøgelse og bestemmer Gruodloveoe
for det skabte, hvad det er, og hvorfor det har Tilværelse. En-
hver legemlig Gjenstand kan betragtes under to Synspunkter:
som Materie eller virtuel^ som Form eller reel; paa denne Maade
naar han til Fastsættelsen af Materie, Form, virkende Princip
og Maal og opstiller det Spørgsmaal, om en legemlig Substaots,
der er uendelig, kan tænkes mulig eller ikke. Som Svar herpaa
fastsættes Existentsen af en legemlig, men begrænset Materie.

fra SlutDlngeo af det IV Aarh. Chr., er Forfatter af et Værk om Sjcleo,
s. Zeller, 111.2, p. 668— 72. — Om Avicenna (f. 980 Chr.» d. 1037 Cbr.)
smign. Mank, melaoges de la phUoB. julTe et ar., p. 352— 66, og om
Ihn-Badjeh (Aveopace) (f 1138 Chr.) s. Ibd. p. 383^410.

143

Ban undersøger na videre Bevægelsen, dens NcUur og Qrund\
om Stedet er en Accidents ved Legemet eller slutter sig nød-
vendig til dets Begreb, og om man skal antage det tomme Rum.
Han DSgter Tilværelsen af dette sidste og fastholder Begrebet
af et begrænset Legeme ^ omfattende alt det skabte og begavet
med en cirkulær Bevægelse om et Centrum, hvilket igjen
bringer ham til Antagelsen af et bevægende og evigt Væsen^ der,
selv tibeveegetj er aldeles forskjelligt fra den legemlige Verden
og adskilt fra Legeme og Materie^). Hele denne Undersøgelse
behandles i Værket •auscultatio phgetcaû og fortsættes i •de
coelo et mundo*. Han gaar her od fra Forudsætningen, at det
tomme Rum ikke existerer, og Nødvendigbeden af at antage et
Legeme, som omfatter alt det skabte, og som har en Kreds-
bevægelse. Ligesom i den legemlige Verden en Art Legemer
gaar forud i Tilværelsen for andre , slutter ban , at af de 5
usammensatte Substantser (den almindelige Fornuft, den vege-
tative, animalske og fornuftige Sjæl og natura naturans) den
første afviger fra de 4 andre og indeslutter Grunden til disses
Existents, ligesom de fire sidste begrunde Naturens tre Riger.
1 sit Værk •de generattone et corruptione» behandler han de
forskjellige Arter Sammensætning og fortsætter sine Undersøgelser
om Elementerne, der ligge til Grund for alt det skabte; han
stiller Spørgsmaalet , om disse Elementer ved indre Kræfter og
ved gjensidig Paavirkning have fremkaldt det skabte eller ved
et ndenfor dem liggende Princip, og besvarer dette ved at an-
tage Tilværelsen af ydre virkende Kræfter, som styre Elemen-
terne; disse ere de himmelske Legemer. Derpaa stilles Spørgs-
maalet, om den hele Skabning bliver til intet eller ikke, og i
sit følgende Værk *c2ø metearis» fortsætter han sine Undersøgelser
om Elementerne, deres forskjellige Natur og indbyrdes Slægt-
skab, om de himmelske Legemer og deres Sammensætning, om

>) s. Cod. Bodl. fol. 303r.— V.; Zeller, C.V., 11,2, p. 271-74, 281, 300.

144

DannelBen af Mineraler, Planter og Dyr, indtil ban naar Ul
Begrebet Sfæl i Almindelighed.

Ari8totele8*8 Beviser for Verdens Evighed, af hvilke Ibn-
Sab*ln anfører 11, stette sig alle paa de i det foregaaende ao-
førte Skrifters Indhold; idet vi haabe ved Lejlighed at meddele
denne Del fuldstændig, ville vi blot som E&empel her anføre etM:

• Det er umuligt at forestille sig Verden trædende i Exi-
stents efter Ikke-Existents, idet begge Begreber falde indenfor
Tiden, og denne nødvendig maa gaa forud. Men Tiden hen-
hører til Begrebet Verden, idet den kun er Udtryk for Maalet
af Bevægelsen. Idet nu Tiden ikke kan lænkes uden Verden,
er Skabelsen i en Tid, der gaar forud for denne, umulig, idet
Verden forudsætter baade Tiden, der gaar forud, og Tiden, der
følger*).»

Han bemærker tilsidst, efter at have sluttet disse aristo-
teliske Beviser for Verdens Evighed, at Aristoteles selv forandrede
sin Mening i en mere fremrykket Alder, og at dette frerogaar
af de tre Afhandlinger «pomumi («at-tuffâhet*), «de bono ab-
soluto» («al khair al-mahdh») og «de scientla unitatis» (•'ilm
ul-wahdet»). Vanskeligheden, fortsætter lbn-Sab*ln, ligger i, at
Aristoteles i sin Bevisførelse støtter sig til sine foregaaende
Skrifter og bar da efter disse forenet Læren om Bevægelsen og
den evige Bevæger med Antagelsen af en begrænset og legemlig
Materie^). Han slutter nu med at eftervise ifølge Ashariterne,
Avenpace og Avicenna det falske i denne Art Beviser, som

M Er Del »f disse Beviser er optagen andetsteds fra I Værket: hist. des
philosophes et des théologiens musulmans par M. G. Dugat, p. 30 , flg.

*) Det samme Beyis for Verdens Evighed er allerede benyttet af Philon,
s. Vacherot, hist. crit. de l'école d'Alexandrie, I, p. 160; senere af ProUas
omtrent paa lignende Maade, s. ibd. t H, p. 352, 5^« argum.

*) S. God. Bodl. fol. 306v. — 308 V. — De 3 apokryfe Skrifter pomum, de
bono abtoluio og de scientia unitatis omtales ofte af arabiske Forfattere,
smlgn Weurlcti, do auct. gr. versionibus, p. 138— 39 og Fabricina. Bibi.
gr, t. II, p. 166; Afhandlingen «de bono absoluto* findes blandt Haand-
skrifterne i Bibliotheket i Leyden, s. cat. codd orient. Bibi. Leyd.. t III,
p. 312, og antages ofte forfattet af Neoplatonlkeren Proklus.

145

Aristoteles kuD har fremstillet ad dialektisk Méthode for at fast-
holde engaDg forudfattede Anskuelser. «Havde Du søgt Sand-
heden*, slutter han med en Henvendelse til Kejseren, ivildeDu
have fundet den; men Du har kun søgt Aristoteles, og vi maa
da sige: •Dên^ aom er bidt af Skorpionen^ vil dog maaske blive
helbredet» ^). Sandheden staar højere end Aristoteles og enhver
anden. Det endelige Resultat i Spørgsmaalet om Verdens
Evighed bliver da: «Vi flnde Verden virtuelt indesluttet i Guds
evige Væsen, hvorfra vi have at fjerne enhver Relation til Sted
og Tid. Betragte vi derimod den virkelige og synlige Verden,
da viser denne tilbage til dette evige Væsen baade som udgaaet
fra dette og igjen vendende tilbage hertil». Den samme An-
skuelse om Verden flnde vi udtrykt paa en anden Maade i
Undersøgelsen om den animalske Sjæl, hvorvidt den er evig
eUer forgængelig. «Efter vor Overbevisning», siger Forfatteren,
•bestaar hele Verden kun som • en første Plan hos Chad^^ og
heri have vi det virksomme Princip; men denne som saadan
bestaaende Substants har ingen Varighed, fordi den kun er Sub-
stants med en vis Form, og dens Varighed afhænger af denne
første Plan. Det mulige har nemlig ingen Virkelighed, und-
tagen det gaar over i det nødvendige, og det, som skylder
noget andet sin Tilværelse som Grund, bestaar kun ved denne
Grund').»

2) Om de præliminære Videnskaber og Théologiens

[Metafysikens] Maal.

(Cod. Bodl. f. 809 r. — 820 t.)

Den umiddelbare Opfattelse af Koranen som guddommelig
Aabenbaring, hvis Sætninger man maatte tilegne sig uden videre

*) Arab. Ordsprog, s. les colliers d'or de Zamachscharl par B. de Meynard,

p. S&.
*) Cod. Bodl. fol. 334 r. Udtrykket «eo første Plan hos Gad* er sandsyDligeD

optaget efter Proklus's rd mxpddetyfjLa, eo f idere Udvikling af Plotios

Lære om Verdens Samværen i Gad, smlgn. p. 131, n. 1 og Vacherot c. V.,

til, p. 314.

146

Réflexion, tabte sig allerede i det første Aarhundrede efter Pro-
feten; den theologiske Sektdanneløe, der fremstod ved Afgjereteeo
af saadanne Spørgsmaal som Bestemmelsen af Guds Egenskaber,
den menneskelige Frihed o. I., fremkaldte da først en theologisk
Diskussion (Kelåm), der ved Arabernes Erobring af Syrien og
nærmere Bekjendtskab med de i delte Sprog oversatte aristo-
teliske Skrifter gik over til jUoaojUh Behandling, den saa-
kaldte JUosafiøké Kelåm. Aristoteles kommer til at gjslde som
en Art guddommelig Autoritet, hans Lære som Indbegreb af
al Sandhed, hans Aand som Typus og Model for Meoneske-
aandens Ddvikling, hans Standpunkt som det, det hidtit ikke var
lykkedes nogen at komme udover ^). Med en overordentlig Iver
gave Araberne sig da til at studere Aristoteles, i Begyndelsen
efter det syriske og senere efter de fra dette Sprog paa arabisk
gjenglvne Oversættelser; efter at den alexandrinske FilosoO
havde udbredt sig over Antlochien og Harran indtil Bagdad'), Onde
vi snart de aristoteliske Skrifter indordnede i et fast System,
der danner et Grundlag for samtlige Islams Filosofer, dog
saaledes at dette temmelig tidllgen blandes med neoplatonske
Anskuelser, som til en vis Grad passe sammen med den i
Orienten fremstaaede Sufisme. Disse sidste Filosofer bave
Navnet 7j»Ar^t^t<2n, deriveret af Ordet «Isbråq», hvad enten dette

M S. Steder som Aferrhoês, prooemium lo llbros Physic, foi. 4 G., ed.Ve-
neUis 1562; de anima, llb.lll, fol. UOt. (ed. 1560); de general, animal,
fol. 195 ▼. Dante deltog 1 denne Forgudelse af Aristoteles, s. daDam,
Dante et la phiiosopliie eath., Paris 1872, p. 459— 60, medens Malebranclie,
reclierches de ia Yérlté (liv. II, p. II, ch. VI), spotter tierover.

*) Som den første Oversætter af arlstotelislie Skrifter og den, der fêni
bragte disse til Araberne, angives (Cod. Bodl. fol. 335 v.) en Tis ai-JTdAn
d'l9råihi\ om denne kan yære identisk med den af al-Faråbi, efter Ibo
Abu Oseibla's Citat, næynte •Biàkop Isràil* , en Discipel af Harråni,
eUer man maligen skal tænke paa Ibn-Bairik, TOTer Jeg endnu ikke at
afgjøre; smlgn. Al-Faråbi von IM. Steinschneider i Mém. de TAcad. Impér.
des sciences de St. Pétersb., t XIII, Nr. 4, p. 87 og v. Hammer-Porgstali,
Litt. Gesch. d. Ar., t. IV, p. 292; i Listen over arabiske Oyersættere
efter Værket Kit. alFihrist, udg. af Flùgel, ti, p. 248— 52, Ondes ikke
dette Navn.

i 47

tages i BetydniDg «Østen» eller muligen er en Gjengivelse af
det græske yoncajiéç («Østens Filosofer» eller «Mystikere»),
medens de, som holde sig strjengere til den aristoteliske Lære,
benævnes •Masshaûnn o: «Peripatetikere», dannet af det arabiske
Verbum «mashà», «at gaa omkring». De saakaldte •Ishrâqiûn*
holdt imidlertid paa Aristoteles som deres vigtigste videnskabe-
lige Grundlag, men foregav at lære en esoterisk Opfattelse af
hans Skrifter, en Anskuelse, der er os bekjendt fra den klassiske
Oldtid.

I sit Svar paa det andet af Kejseren stillede Spørgsmaal:
•Hvad er Mettrfysikenê Maal, og hvilke ere dens nødven^
dige Forudsætninger^ om den ettere har Forudsætninger» f
giver lbn-Sab*ln os en Oversigt over det hele System, og vi se
den Maade, hvorpaa de aristoteliske Skrifter danne Grundlaget
for denne kontemplative Filosofi; vi tillade os derfor her at give
et Oddrag af denne Fremstilling:

Metafysiken eller Théologien^) angiver den Vej, der fører
Mennesket til Granskning over det, som ligger hinsides den
sanselige Verden, og over Tilværelsens Endeaarsag; dens For-
maal er efter de gamles Opfattelse Menneskets Udvikling til
Fuldkommenhed og dets Lyksalighed, medens alle andre Viden-
skaber kun tjene til at udvikle den menneskelige Fornuftevne,
bevare Sundheden af den legemlige og aandelige Natur og for-
berede de Midler, der lede hertil. Idet altsaa efter Oldtidens
Filosofer det absolute gode hviler i Gud, og den højeste
Lyksalighed bestaar i at naa til Kundskab om ham, afhænger
enhver Nydelse af denne Kundskabs Grad og vor Udvikling af
det Maal, i hvilket vi finde Gjenstamden for vore Undersøgelser;
for at naa hertit have vi Bjæl^ Fornuft og Granskning nødig.
Efter Bufikemes Anskuelse er Metafysikens Formaal at naa
til Rundskab om Guds absolute Enhed, idet enhver anden
Videnskab kun tjener til at angive Vejen hertil. Oldtiden har

M S. Cod. Bodl. fol. 309 r., lin. 10 flg.

148

kuD opfattet en første Grad i denne Lyksalighed, idet den lod
det højeste gode bestaa i en Efterligning af Gud, ikke i Men-
neskets fuldkomne Fortabelse i Gud; Suflsmen har derimod sat
den fuldstsndige Forening med Gud som Metafysikens Ende-
maal og anset Erkjendelsen af vore Evners Ufuldkommenhed
soro det eneste Middel til at naa hertil. Idet reel Tilværelse
kun tilkommer Gud ene, vilde Mennesket som et sanseligt
Væsen gaa tilgrunde ved at naa til dette Punkt; hans Lyk-
salighed er approximativ og bestaar som saadan i MeditatioD,
Paakaldelse af det hellige. Modtagelighed for dettes Naadegaver,
Beherskelse af alle sanselige indtryk og i Handling, der svarer
til den i hans Inderste aabenbarede Sandhed. Sufikeren er der-
for nærmere Sandheds Erkjendelse end OldUdens Filosofer,
idet disse støtte sig til de forskjellige Videnskaber, han deri-
mod til Menneskets hele fysiske og psykiske Natur. Idet
efter Ofldtidens Filosofer Metafysikens Formaal var at udvikle
Menneskets Fornuft, have de da først betragtet den synlige
Verden og af Verdens Goder valgt 4, om hvis Natur alle vare
enige: nemlig Legemets ^ Baneemea^ de inteUektueUe Evners
Sundhed og Kundskaben om Midleme til at naa hertil. Disse
flre Punkter ere ansete som de absolut nødvendige Betingelser
for enhver videre Udvikling. De fandt da videre i Sjælen en
inderlig Attraa efter at trænge ind til de sanselige Gjenstaodes
sande Begreber, efter at tænke over Indtrykkene i deres Sjæl
og over deres Forhold til andre Mennesker. Tilfredsstillelsen af
denne Trang var dem en Nydelse og dannede Grundlaget for
en Videnskab, hvis Formaal var dels at bevare de fire omUilte
Betingelser, dels at naa hen til den rene Viden, uafhængig af
ethvert ydre Formaal ; den første Del fik Navn af praktisk^ den
anden af spehdaiiv Videnskab. Efter fremdeles at have iagt-
taget, at den praktiske Videnskabs Opfattelser omfatte 3 Arter:
de sanselige Opfattelser, Forstands'OpfMeher af Iste Grad,
Réflexions- og /SpeXrti/a^tbn^-Opfattelser af 2den Grad, af hvilke
den foregaaende altid danner Grundlaget for den følgende.

149

kaldte de de to første Arter t^prœliminœreB^ den sidste, saavidt
den naaede et Haal, •Résultats. Idet Dyrene have de to første
fælles med Mennesket, har man sat det bestemt adskillende
mellem begge i den sidste Art. For Menneskets Udvikling blev
det videre nødvendigt at kjende den omgivende Natur og sin
egen Sjcd\ idet man da betragtede Mennesket fra to Sider, fra
den ene som afhængig af Naturen, fra den anden som afhængig
af sin egen Villie, gave de de Studier, der behandle den
første, Navn af Naturgranskning^ de, som behandle den sidste,
Ethik. Da endelig videnskabelig Méthode er nødvendig for den
sikre Viden, idet man maatte skjelne dennes Form fra til-
svarende Former for Fantasi, Forestilling og Mening, gav man
alt, som hører ind under denne Videnskab, Navn af Logik
(Organon), der deltes i 9 Dele. Efter en Opregning af de 8
Bøger af Aristoteles, der henførtes til Organon, nemlig: xænj-
•fopiat, nep} épfiTji^eiag, àuaXuzixà npôzepa og — Sorepa, zontxdy
nepc aoiptazixoiv eÅéy^iov, prfcoptxj]^) og ntp\ novqztx^Çy til
hvilke vi efter al Rimelighed som den 9de, der mangler i Haand-
skriftet, have at tilføje efter Ibn-Khaldûn^) Porfyrius*s Indled-
ning, bemærker lbn-Sab*ln, at vi gjennem de forskjellige Arter
Beviser, som denne formale Videnskab giver, hæve os til Be-
grebet Sjæl, der efter sit almindelige Begreb omfatter ô Arter:
deo vegetative^ den animalske , den fornuftige^ Visdommens og
Profetiens Sjæl. Gjennem Begrebet Sjæl med dennes forskjel-
lige Evner naa vi til et nyt, det almindelige Begreb Fornuft^
der viser sig for os som den i Materien hvilende eller hyliske^
den virtuelle og den erhvervede\ den kan kun begribes af os
som usammensat og ulegemlig Substants; dens Overgang hos
08 fra virtuel til videnskabelig eller praktisk Fornuft sker ved
Hjælp af dens Forbindelse med en ny Art, den aktive eller al-

*) Aristoteles henfører selv Rhetoriken til Dialektlken som fioptåv ri r^ç
âtaJiBxTtx^ç xal Ôfioiwfia, s. Zeller, -die Philosophie der Grlechen, 11,2,
p. 69S, D. 1.

') S. les prolégomènes, tråd. par de Slane, t III, p. 153—54.^

ISO

mindelige Fomu/L Det er denne, en umiddelbar Frembringelse
af det guddommelige, der udgjør Menneøkets sande Væsen og
ar Maalet for dets hele Udvikling, idet Begrebet Menneske om-
fatter Sjælen som Substratum og Foreningen med den alminde-
lige, aktive Fornuft som Mulighed^). Denne Fornuft, omfattende
alle Videnskaber, er den nødvendige Forudsætning for Men-
neskets Udvikling til Fuldkommenhed; dens forskjellige Former
udstrømme fra Gud lige fra det første Trin ved Legemets For-
bindelse med Sjælen indtil det sidste ved Forbindelsen med den
aktive og universelle Fornuft, til hvilken højeste Udviklingsgrads
Opnaaelse alle andre Videnskaber kun tjene som Midler, lige-
som igjen denne hele Udvikling er underordnet Menneskets Lyk-
salighed som sit Maal.

Efter det foregaaende deltes Filosoflen i theareiiêk og
praktisk ^|.

A. Den theoretiske Filosofi omfatter 3 Dele:

I. Naturvidenskab eller den laveste Videnskab;
II. Mathematiken eller den mellemste Videnskab;
III. Metafysiken eller Gudsvidenskab, den højeste Videnskab.

Hver af dem er igjen underdelt:

III) Læren om Elementerne, 2) om Dyret, 3) om Planten;
II i 1) Læren om Tallet, 2) Geometri, 3) Astronomi, 4) Musik;
III i I) Læren om Guds Enhed, 2) om Guds Egenskaber.

B. Den prakliske Filosofi omfatter ligesaa 3 Dele:
1. Ethikeo eller Moralen ;

II. Familie-Husholdning;
IlL Statshusholdning.

1 næsten alle disse Videnskaber har Aristoteles efterladt os
Skrifter foruden det allerede omtalte I 9 Afsnit inddelte Hoved-
værk Organon, nemlig:

M Smlgn. Zeller, die Philos. d. Gr., 11,2, p. 134 flg.
') Om denne Inddeling, der stammer fra de senere Peripatetlkere og oeo-
platonske Fortolkere, s. Zeller, 11.2, p. 123.

lal

I. I Naturvidenskab:

1) fpoaixij àxpôaatç (auscultatio pbysica);

2) fzezewpoÅoycxd (de roeteoris);

3) Ttepi Tå C^a laropia (historia animalium);

4) 9re/>f iporw)^ (de plaotis);

0) 7:ep\ aîad^aswç xa\ alaêrjrmv (de sensa et sensibili);
6) ol vofÅOt (ar.: kit&b-ul-nawåinls)^).

II. I Mathematik har han benholdt sig til Forgængeres Ar-
bejder, meo selv intet efterladt.
HI. I Metafysik eller Gudsvidenskab have vi:

1) rå psTà rà ^oatxà (metaphysica) ;

2) de sammo bono (ar.: «kitåb-ul-khair-ul-mabdh»);

3) pomuo) (ar.: «at-tuff&het»);

4) de unitate Dei (ar.: «kit&b-ui-wahdet»);

5) theologia (ar.: «kit&b-teludjiå», Lç>^')^).

I den praktiske Filosoû have vi af ham:

1) iji^txà Ntxofxdj^Eta (ethica; ar.: tkilåb-ul-akhlåq»);

2) politica (ar.: •kitåb-u-siåset-ad-ds&t»)^};

3) de republica (ar.: «tedblr-ul-medlnat*)^).

Dette Maal af Videnskab danner altsaa efter Oldtidens Op-
fattelse det saakaldte •prcBlimtnære* , der fører Mennesket til
Udviklingen af Sjælen og herigjennem til Lyksalighed. — Havde

') Herved meoes muligen Platos Værk »ol véfiof , som ofte findes forenet
med AristoteJes's Skrifter, s. Wenrich, de auctorum græcoram versionibos,
p. 119 og Munk, mél. p. 315; da det imidlertid ikke ret synes at passe I
denne Række, maa t1 yel snarere tænke paa et ander samme Titel be-
kjendt Skrift om naturlig Magi; om dettes Forhold til Plato s. de Goeje
i Zeitschr. d. d. m. G., t. XX, p. 490 og (iSt. codd. or. bibl. Leydensis,
1 111, p. 306.

*) Øm disse 4 sidste apokryfe Skrifter s. Wenrich, c. V., p. 138 flg., 162
og Munk, méi. de phil. juive et ar., p. 241— 59, hvor vi finde Uddrag af
det sidste Skrift, der indeholder en Del Sætninger efter Plotin.

') Om denne apokryfe Afhandling s. Wenrich p. 136 og Renan, de philo-
Bophla peripath., p. 57; smign. Zeller, c. V., 11,2, p. 76.

*) Formodentligen er hermed ment Platos Republik, der blev oversat langt
tidligere paa arabisk end Aristote]es*s Politik, s. Wenrich p. 144 og
Mnnk p. 314.

152

det været Kejserens Mening at spørge om det •pridiminære»
efter Islams Lov, vilde Svaret bave været i al Kortbed, at dette
er af tbeoretisk og praktisk Natur, dels indeholdt i Koran og
Sunna, dels, fra Menneskets Side, i Tro og inderlig Overbevis-
ning. Den sande Sûfi derimod fordyber sig i disse forskjellige
Videnskabens Forgreninger, men idet han anser dem alle til-
sammen som præliminære, er hans eneste Maal at naa hen til
Betragtningen af del guddommelige Væsens Enhed og For-
nægtelsen af sin egen Personlighed, islams Symbol: •Der er
ingen Oud undtagen den sonden bliver da for den indviede:
• Der er intet i Virkelighed exieterende undtagen det eneste ab*
soluté Væsen» M- Det Punkt, hvor han standser, er en ren
Følelse af Salighed, som ikke tillader nogen Beskrivelse. «Det
er«, idet vi gjengive Forfatterens egne Udtryk, «en Tiistaod,
som ingen menneskelig Sjæl tilfulde har begrebet; det er Nær-
værelsen af Guds Højhed, som intet Øje har skuet, intet Øre
har hørt, som gaar udover ethvert Forhold til Verden og til
sanselig Opfattelse».

Forfatteren kaster endnu en Gang et Blik over Vejen til
dette Endemaal:

Mennesket, fortsætter han, begynder at attraa det fjernt-
liggende Maal og slaar da ind paa de Videnskabens Veje, vi
have angivet i det foregaaende. Ved at gaa .videre i sin Ré-
flexion ser han, at alt kun er deriveret af den Gjenstand, han
søger; alt er kun Attribut, men ligger det som saadant udenfor
det absolute Væsen, eller er det hermed identisk? er det i posi-
tivt eller negativt Forhold hertil^)? Vi have her Spørgsmaal,

>) Den arabiske Text lyder i omtrant ordret Qyeraættelse : «Deo sand« Op-
fattelse af Islams Symbol: «Der er ingen God undtagen den sande Gud*
er: «Der er ingen Gud undtagen Gud, og forsvind selv af Tilværelsen«
[•welà tekun anta hunàka«); forbliver Du i Selvbevidsthed, henfalder Du
til Flerguderiet (•es-shirk^)*, s. God. Bodl. fol. 318 r., L 12—14.

') Vacherot udtrykker den samme Tanke hos Phllon saaledes: «L'homme
sait de Dieu seulement ce qu'il n'est pas«, s. histoire crit de l'école
d'Alexandrie, tl, p. 144, 146.

163

der ère behandlede i Filosoflen og af Asbariternes Theofoger
i de forskjellige Skoler. Suflkeren vioder den Overbevisning, at
Mangfoldigheden er indesluttet i Enhedens Væsen , som ene
eiisterer ved sig selv, og hvem all skylder sin Tilværelse. Idet
han da vender tilbage til Verden, hvorfra han tog sit Udgangs*
punkt, opgiver han nu baade den synlige Verden og Guds Re-
flex i denne Verden. Efter at have erhvervet Erkfendelsen af
Intetheden i alt det. han har opnaaet af de præliminære Viden-
skaber, herer han det absolûtes Stemme i sit Inderste: «Alt,
som er til, forgaar, med Undtagelse af Herrene Aaeyn i For^
herligeleen (Sur. XXVIII v. 88). Han har da naaet den Tilstand,
hvor Gud levendegjør ham og beaander ham med Ordet: ^Herren
er Begyndelsen og Enden; han er synlig og skjult* (S. LVII
V. 3). Ban har da endt sit Kredsløb; ved at gaa ud fra
Verden var hans Formaal at nærme sig Gud, og ved at vende
tilbage med Overbevisningen om dennes Intetbed har han fundet
ham. Som søgende ved Hjælp af Videnskaben var hans Tale:
*Jeg ser intet undtagen Oud bagved alt* ; som holdende paa
sin egen Bevidsthed, uden at have naaet Foreningen med det
absolote, var den: «Jeg ser i ait samtidigen Oud»] efter at
have opgivet Verden og sin egen Sjæl kan han bruge det Ud-
tryk: 'Jeg ser intet undtagen Oud foran det hele»^). Vor
Filosof vender imidlertid tilsidst tilbage til sit Standpunkt som
Bekjender af Islams Determinisme. Idet han nemlig slutter
med at undersøge Menneskets Forhold til det evige og absolute
Væsen samt Muligheden for den enkelte at naa gjennem Viden-
skaben eller det saakaldte præliminære- til Forening med Gud,

^) Vi 86 her eo Gjentagelse af Neoplatonikeren Plotios (f 270 Chr.) System,
der, med Udslettelse af A ristot eles's mellem Form og Haterie bestaaende
Daalisme, henførte alt Ul det eneste Væsen, Gud.* Da den menneskelige
Tanke ikke formaar at naa til Begrebet af dette Væsen, hæver han sig
gjennem Ekstasen, en guddommelig Naadegave, herUl; denne overgaar
enhTer Beskrivelse og kan kun fattes øjeblikkeligen , idet den forsvinder
ved at objektiveres {ixaramç et ShrÅwatc), jvnf. Gjengivelsen af Philon*s
System bos Vacherot, hist. crit. de l'école d'Alexandrie, 1. 1, p. 142 flg., 156.

154

udvikler han sin Anskuelse herom med følgende Ord^): «Meta-
fysikén kan først opfattes i Sjælen og fremkommer som Ud-
vikling af en Evne, der kun træder i reel Tilværelse under Be-
tingelse af den sunde Disposition og Fornuft; begge disse hvile
i Guds evige Plan, Idet Mennesket kun har ringe Indflydelse
herpaa, ja endog er at betragte som underkastet en ydre Tvang«
Den bele Guds- Videnskab og de menneskelige Kundskaber om
det saakaldte præliminære nødvendige hvile altsaa i. Guds
evige Væsensplan, og vi formaa ikke ved egen Bevisførelses
Kraft at naa til tilfredsstillende Endeudvikliog, men kun ved
hans Hjælp, som er den første og den sidste, som inspirerer
os og meddeler Formerne, som leder os og viser os sin Naade».
Han bekræfter denne sin Anskuelse ved nogle i logisk Form
fremstillede Beviser, af hvilke vi her som Exempel meddele del
første: «Den hele Gudsvidenskab hviler i Sjælen som sit Sub-
stratum, men Sjælen hviler i Guds evige Villie som sit Sab-
Btratum ; altsaa hviler ogsaa den hele Gudsvidenskab eller Meta-
fysik i Guds evige Villie».

I en Efterskrift^} griber Ibn-Sab*ln Lejligheden til at ad-
hæve sine egne Fortjenester som Filosof. «Du har spurgt«,
slutter han i en Tiltale til Kejseren, «om Metafysikens For-
maa), og hvilke dens nødvendige Forudbetingelser ere, forsaavidt
den ellers har Forudbetingelser; jeg har nu givet Dig mit Svar
efter Pligt, skjønt jeg helst havde ønsket at komme sammen
med Dig. Dit Spørgsmaal røber nemlig, at Du er uvidenskabelig,
blottet for spekulativt Anlæg og kun en begyndende Discipel.
Saafremt det er Dig umuligt at komme til mig, send da en
dygtig og paalidelig Mand, hvem en udførligere Udvikling af
mine Anskuelser kan betros. Disse Dine Spørgsmaals Gjen-
stand er klarere end Lyset hos Folk af vor Skole, hvis Forstand
er skarpere end en Sværdeg; send derfor næste Gang roere

M S. Cod. Bodl. fol. 319 V.- 320 V.
') S. Cod. Bodl. fol. 320 v., 1. 5.

156

Med Heosyo til Spergsmaalet om Tallet fortsætter Yor For-
fatter i sit Svar paa aainine Maade:

• Idet Du har spurgt om noget, Da seW har udsagti bærer
Du Dig ad som deo, der sperger: Hvor mange ere de 9 Bimle?t
og han slutter da med disse Ord: «Frygtede jeg ikke for, at
Du maaske vilde henvende Dig til en anden med disse Sporgs-
maal, vilde jeg aldeles ikke indlade mig paa denne Sag; men
mit Svar skal nu blive affattet i Overensstemmelse med vor høje
Lov, og jeg vil tillige antyde, at dine Spurgsmaal ere meget
flygtige*.

Forfatteren begynder da med at forklare de 10 Kategorier
som de højeste Slægtsbegreber, hvorunder alt lader sig indordne;
de opregnes I denne Orden: SubêtaniSj Kvantitet, Rdation^
Kvalitet^ Tid^Bied^ Hvile, have^ Handling og Lidelse; og idet
ban bemærker, at de have en Anvendelse i Logik j Fysik og
Metafysik^ sluttes hermed Svaret paa den første Del af Spergs-
maalet om Kategoriernes Væsen og Anvendelse^).

Med Hensyn til Spørgsmaalene om Kategoriemes Antal,
om dette nemlig kan være mindre eller større, og hvorfor det
netop er iO ^ gaar Svaret ud paa, at Kategorierne gaa forud
for hele Skabelsen, og at Spørgsmaalet er llgesaa meningsløst
som at anstille Betragtninger over, om 10 i Talrækken ikke llge-
saa godt kunde være 9. Hvad der engang er fastsat efter sit
Væsens inderste Natur, er ikke underkastet nogen Forandring,
og hvad der er nødvendigt som saadant, er det umuligt at søge
nogen Grund til, da der er intet, som gaar forud for det. De
10 Kategorier ere som saadanne dels at fatte gjennem San-
serne, dels gjennem Forstanden; de ligge til Grund for hele
Verdens E&istents og ere Logikens nødvendige Præmisser. Op-
fattede man Spørgsmaalet saaledes, at man derved forstod, om

>) Det var først NeopIatODikeren Plotio, der overførte Anveodelteo af Kate-
gorierne paa Metarysikeo, idet den intelligible Verden var bleven uden-
for Kategorliæren. Vi anføre dette som et muligt Bevis for, at Plotins
Skrifter have været vor Forfatter bekjendte.

1&8

til a priori i Melafyøikeo og fremgaa som Reaultater i den
spekulative Filosofi og Logik. Aristoteles kalder dem derfor
Slœgtêbegreber for alle exiêtêrendê Vmsner {rå yévi^ voo ivro^]
eller de føreU og simple Slœgtêbegreber (rà itpmra) eller ViBi-
nemee Kategorier. Han beskriver dem i •topica» og i første
Del af •aiuctUtatio phyeioa*. Idet vi da se, at alt, som eii-
sterer, heoferes til Kategorieroe som Arter Ul det højeste Slægts*
begreb, er det amuligt at paavise noget, som ligger adenfor
dem, og som har virkelig Eiistents. Idet Kategorierne omfatte
det hele Universum og gaa forud for dette, og det er umuligt
at finde noget, som ligger udenfor Tilværelsen, er det heller
ikke muligt at tsnke sig en Forøgelse af deres Antal.

Efter at have endt Undersøgelsen om Kategoriernea Væsen
og Anvendelse og afvist som urimelige Spørgsmaalene, om de
kunne være flere eller færre end 10, staar endnu tilbage at
besvare, hvorfor de da ere netop iO. «Vi anvende«, siger For-
fatteren, «denne Form af Sporgsmaal angaaende Gjenstande, hvis
Væsen det er muligt at erkjende; f. E. naar vi spørge: «hvor-
for opløses Planterne i Støv«? erholde vi til Svar: «paa Grund
af deres Sammensætnings Svaghed«. Anvende vi dette paa
Kategorierne, forsaavidt det kommer an paa at finde den vtV-
kende Aarsag, erholde vi i Overensstemmelse hermed del Svar:
«Det er det højeste og nødvendige Væsen eller Gud, som har
bestemt dem«; det samme Svar erholde vi, i hvilken anden Be-
tydning vi tage Spørgeformen «hvorfor«. Qvor vi nemlig som
her kun kjende Gjenstanden ved aig aelv^ er det umuligt at an-
vende Spørgsroaalet «hvorfor« uden at foa det samroe Svar:
«Det er deres væsentlige Natur at være 10 i Antal«. Hvad der
nemlig efter sit Væsen har nødvendig Existents, har ikke nogen
udenfor liggende Grund ; søgte man her en saadan i noget andet
nødvendigt, vilde vi kun faa en uendelig Kausalitetsrække, saa-
ledes som Aristoteles fremstiller os det i sio Analytica^).

1) Smlgn. den samme Bevisførelse hos S. Munk, mélanges de philosophie
jQlve et ar., p. 109— 1 19: Les substances simples n'ont pas de pourquoi

160

er realiseret i Mennesket, der som Mikrokosme indeholder i sig
en ReOex af Verden^). Begrebet Sjæl omfatter tre Arter: den
vegetative^ den antmaUke^) og den fornuftige Sjæl, hvilken
sidste igjen kan hæves til Viedommens og ProfeUene SjæL
Idet den lavere Grad tjener til Basis for Udviklingen til den
højere og mere specielle Form, forklares altsaa den tfegeuaive
eller eeneitive Sjæl som Grandlaget for den animalske.

1) Dens Indhold er kun at tilfredsstille de sanselige Drifter;
Planten tager ved den sin Næring og assimilerer denne med
sin Substants paa samme Maade som Dyret; den har en ringe
Grad af sensitiv Natur, idet vi f. E. se Planterne udstrække
deres Redder 'henimod fugtige Steder og vende Bladene mod
Solen; møde Rødderne en haard Gjenstand, undgaa de den
ved at slynge sig til Siden. Uagtet denne Sjæl har sine ejen-
dommelige vegetative Former i Planteverdenen med Organer,
som ligne Lemmer, og visse Spor af Bevægelsesevne, opløses
den til intet med sin ydre Form, idet den ikke besidder Evne
til at modtage nogen guddommelig Paavirkning. Herom ere alle
Filosofer enige.

2) Den dyriske Sjæl har foruden det samme Grundlag som
den vegetative desuden Evne til spontan Bevægelse og besidder
de fem Sanser, skjønt enkelte vel kunne mangle'). Den er
modtagelig for Smerte og Nydelse, og enkelte Former af denoe
Sjæl besidde Forestillings- og Refleiionsevne samt Evne til at
forstaa Tegn foruden en vis Drift til en Art industriel Viit-
somhed. Aristoteles sigter til denne og den fornuftige Sjels
fælles Evne til spontan Bevægelse ved at bestemme dette Fadkê-
legreb Sjæl saaledes: •Sjcelen ftJdatiBndiggjør det naturlige Le-

1) SmlgD. Zelier, c. V., II, 2, p. 328» S92.

*) S. ibd. p. 388 Dot. , 394. Vi gJeDflode her Aristoteles's Inddeling af
Sjælen i lofsûfia^ ^^X'i ®8 voùç\ denne sidste, voûç noci^cxoç, har sin
OprindeUe udenfor den menneskelige Organisme; begavet med gad-
dommeiig Natur {;[wpun6ç), gaar den ikke tilgrunde ved Døden, smig.
Ozanam, c. V. p. 317, 343.

>) Smlgn. Zeller, c. v., t II, 2, p. 898— 99, 419, 431.

162

som giver Bevægelse ved Bjælp af et Organ. Den ferste kaldes
ogeaa •NcUuv^ den anden »Sjcsl», og defineres som «en Fuld-
kommøngjørtUe af det naiurligé og organiske Legeme ^ der er
virtuelt begavet med Liv, Det er altaaa knn Sjælen i denne
Betydning, Aristoteles sigter til ved Bestemmelsen af det al-
mindelige Ddtryk. Efter nemlig al have talet om Sjælens Natar
fra et almindeligt fysiologisk Standpunkt, fortsætter han Under-
søgelsen herom, saavidt den angaar Mennesket, og betragter
derpaa tUeidêt den fornuftige Sjæl og den erhvervede og prak'
tiske Fornnft, idet han følger sin Méthode, at naa gjennem
Synthèse til sit endelige Maal. Alt dette ' i de 3 Afsnit af
Værket om Sjælen. Om denne dyriske Sjæls Tilintetgieretse
ere ligeledes alle Filosofer enige, idet den gaar tUgrande,
fordi den mangler al Modtageligbed for Naadegave af God, hos
hvem alle Former bero, medens derimod kun den Del af
Sjælen, der har Evne til at bevare Indtryk af det højeste, er
evig. — Der har existeret Folk, som kun kjendte Begrebet Sjæl
i én Betydning, antog den for evig og sondrende sig efter den
forskjelligartede Materies Substrat. Denne Anskuelse tilhører
Brahmanerne, hvis Lærde finde den udtrykt i den legemlige
Verden ved Ild og holde sig til Læren om Materiens Evighed.
Den samme Anskuelse deltes til en Tid af Alexander Apkro^
distus. Efter at have anført en Del andre Meninger om denne
Sjæls Væsen gaar lbn-Sab*ln over til Undersøgelsen af den
fornuftige Sjæl.

3) Den fornuftige Sjæl besidder Eftertanke, Réflexion og
Kjærlighed til Videnskaben; den frembringer spontan Bevægelse
af de menneskelige Lemmer og naar til de højeste Former,
Visdoms og Filosofis Form; den hengiver sig til Spekulation
over Tingenes sande Væsen og deres første Aarsag og er
istand til at hæve sig fra de synlige Former til det i alle eii-
sterende Væsner skjulte indre og til at erkjende disse Væsners
forskjelligé Grader, i hvilke de staa i Forhold til Gud som
sidste Aarsag; denne Sjæl er istand til at fatte Enhedens og

16*

io(elligible) er den ea asaromeDsat og ulegemlig SubstanU, aooi
imidlertid først naar sin Fuldkommenhed i Udvikliog ved For^
ening med den univer$êUë og alcHve Fornuft. Del loteltigiUe
kan ikke vsre indeholdt i Sanseverdenen eller i et materielt
Substrat; idet denne med Sjælen forenede Fornuft har en ganske
anden Natur, vedbliver den efter Døden, er ikke nnderkaatet
Opløsning, men begrunder Menneskets sande Væsen M- Ordel
*Nathq» (Dømmekraft, Tale), hvormed dette Væsens Funktion
betegnes, udtrykker ikke alene den medfødte oprindelige Fornuft,
men ogsaa den i Verden udviklede, som ogsaa kaldes deriveret
Fornuft '). I denne Sjæl finde vi virtuelt indesluttede Begreberne
for alle i Verden existerende Væsner, og den kaldes Fornuft,
idet den modtager disse Former og gjennemtrænges af dem;
i denne sidste Tilstand faar den ogsaa Navnet •Nathq»
{o: Dømmekraft}. Vi bestemme da Sjælen som en aandelig
Substants, usammensat og forskjellig fra Materien, ildagtig, in-
telligent og aktiv efter sin Natur. «Nathq» kaldes dens spe-
cielle Form, ved hvilken den bestemmes som Evne til at granske
over hver Gjenstands skjulte indre, og den indtager da en Plads
mellem den medfødte og den erhvervede Fornuft; med denne
angiver den Væsnernes Grund, danner i sig disses Begreber og
gjør dem tydelige ved Ordet. — «Det er denne Sjæl», slutter
lbn-Sab*ln sin Fortale^), «som her nærmere skal undersøges
efter Dit Spergsmaal, o Fyrste, og for hvis Evighed Du ønsker
Bevis. Den er evig, forgaar aldrig og forandrer ikke sin Natur;
Døden tverlimod forøger dens Skjønhed og Glans, idet den
giver den den sande Fødsel. Efter at Døden har opløst alt,
som er sammensat, og bragt alt tilbage til Elementerne, vender
Aanden tilbage til sin aandelige Tilstand, og Legemet til Ma-
terien, men det aandelige forgaar aldrig paa Grund af sin

') s. Zeller, c. V., II, 2, p. 440-42, 456. 464 flg.

*) Det arabiske Udtryk «NaUiq* (UîLû) er saadsyoilgen en GJenglvelse sf

det aristoteliske âtdpota eller ko-ytafièç.
*) S. God. Bodl. fol. 336 r— v.

166

lang Tid ubestemt svæveode mellem begge Anskueiser, viste
senere Betonkelighed og erklærede sig Ulsidst for Sandheden
efter Sufikernes LæreM* •! det hele«, slatter Forfsttereo,
•Ondes der næppe nogen ældre eller nyere Filosof foraden de
allerede omtalte, der ikke enten fra Begyndelsen har antaget
Sjælens Udødelighed eller Idetmindste senere er kommen tilbage
hertil ••

lbn*Sab*ln meddeler os nu 8 Beviser for Sjælens Ddøde-
lighed, af hvilke her som Exempler blot gjengives et Par, idet
vi indskrænke os til at betegne de andres Karakter'):

1ste Bevis, hentet fra den sanselige Opfattelse;

2det — — Menneskets gradvise Udvikling;

3die — — Forskjellen mellem den dyriske og for-

nuftige Sjæl;

4de — — Menneskets Natur som sammensat af to

forskjelllge Substantser;

5te — — Betragtningen af Livets og Dødens væ-

sentlige Natur;

6te — — Drømmeverdenens Abstraktioner;

7de — — Sjælen som Reflex af det Guddommelige;

8de — — Sjælen som enkelt og usammensat Sub-

stants, hvis Skabelse ligger udenfor
Tiden.

Det 3die Bevis lyder saaledes:

Den menneskelige eller fornuftige Sjæl er forskjellig fra den
dyriske; den første er begavet med Viden, Handling og aande-
lige Fortrin; den er afholdende i legemlige Nydelser, roen be-
gjærlig efter aaodelige. Den anden derimod har ingen Video
eller aandelig Modtagelighed; den afholder sig ikke fra det onde,
attraar ikke det gode og er ude af Stand til at opfatte noget

') Om al-Far&bi's Meninger g. Munk, mélanges, p. 347 flg.
') S. Cod. Bodl. fol. 336 r — 338 ▼. Disse Beviser for Sjælens Udødelighed
synes ligeledes hentede fra Plotin, smlgn. Vacheroi, c. ¥., 1 1, p. 540.

168

enhver materiel Form. Ved Døden slutter altsaa Sjclen sig
til de ideale Former og Legemet til Materien M*

Hermed er da Kejserens Spergsmaal om Sjælens Ddøde*
lighed og Beviserne herfor besvaret. Efter endnu at have anfert
adskillige Bevissteder af Peotatenken, Psalmemey det nye Te*
stamente og apokryflske Bøger, men i en Form, der neppc
gjør det muligt at eftervise, hvilke Steder han har tsnkt, endelig
ogsaa af Koranen (S. 60 v. 21), at have citeret blandt Oldtidens
Filosofer Plato, hvis Dialog •KriUm» synes at være antydet

med det fordrejede Navn •Krinthiâs» (^Lbi^t)*), Sokrates,
og endelig omtalt Ari8toteles*s tre Bøger «de anima», gaar
han over tit Behandlingen af den sidste Del af Spørgsmaalet:
•t hvilke Punkter afviger Ariêtotélee fra Alexander Aphro^
dieiue»!

Med Rensyn til Sjælen bemærker han da^), at denne be-
sidder en dobbelt Evbe: en aluiv og en passiv. Den første
vækker Begreberoe, der allerede virtuelt ere tilstede, den anden
modiager disse Begreber og assimilerer dem med sit Væsen,
saa at vi fatte Existentsens Totalitet og erhverve hermed en ny
Form, som saaledes udviklet har Navnet •aktiv Fornuft». Efter
Aristoteles i «de anima» og alle Fortolkere bliver denne aktive
Fornuft tilbage efler Døden og er evig. Med Hensyn til den
passive Evne hersker derimod Uenighed; Theophrast^)^ Tkemi"
stius og de gamle Peripatetikere paastaa, at den er evig, hvor-
imod Alexander Aphrodisius% Ambetas el-Ankdli (Jamblicbus?^)

') SmIgD. til dette Bevlg Zeller, c. V., t II, 2, p. 273.

*} Utedetfor •Krinthi&s* kunde man ved en let Forandring af de diakrf tiske

PonlLter ogsaa læse: «Ifrithias*, der kunde synes at antyde Platos Dialog

•Phædrus«.
>) S. God. Bodl. fol. 340 r.
*) Om Theophrast, omtrent samtidig med Aristoteles, s. Zeller, c. V., t II, 2,

p. 442 not. 3 og p. 640 flg., 676—80.
*) Om Alexander Aphrodislus's Lære om Sjælen, s. Zelier, c. V., t 111,1,

p.711 Øg.
') Det her 1 Haandskriftet forstyrrede Navn antager Jeg at betegne Jamblichus

fra Ghalcis, d. A. 330 under Konstantin, s. Ibd., t III, 2, p. 639 flg.

170

Efter endelig at have opregnet de enkelte andre Steder,
hvori, foruden dette, Alexander Aphrodisias afveg fra AriatoteleB,
slutter vor Filosof sin Afhandling med disse Ord:

■ Disse ere Divergentspunkteme mellem Aristoteles og Alex-
ander Aphrodisius, som jeg har opregnet, for at Du selv kan
efterse dem i de herhen harende Skrifter. Da jeg har anset
Sagen tilstrækkelig klar, har jeg nndgaaet enhver vidtløftig Od-
vikling, saa meget mere som Du kun ønskede at kjende del
almindelige Resultat. Jeg har nu fulgt Dig Skridt for Skridt i
Dine Spørgsmaal, men naar vi engang føres sammen, kunne vi
mundtligen forhandle disse Sager, hvilket forekommer mig
sikrest.»

i III.
SUUlag.

Efter at vi have endt denne Undersøgelse af Ibn-Sab*laB
Sendebrev til Kejser Frederik II af Hohenstaufen, vil det ikke
være vanskeligt at bestemme hans Standpunkt i Forhold til den
hele Skole af arabiske Filosofer, der, sluttende sig væsenttlgen
til Aristoteles, søgte at forene en religiøs Orlhodoxi med deres
Anskuelser; de benævnes ofte alle, skjønt ikke nøjagligen, med
Fællesnavnet ■ arabiske Peripatetlkere«, blandt hvilke vi som de
vigtigste have at nævne: al-Kindi i det 9de Aarhundrede, al-
Faråbi (f 950), Ibn-Sina (Avicenna, f 1037), GaEsåli (f 1111),
Ibn-Bâdja (Avenpace, f 1138), Ibn-ThofeiMf 1185) og Ibn-Roshd
(Averrhoës, f 1198), hvilken sidste ved Mængden af sine aristo*
teliske Kommentarer og ved at slutte den gjennem henimod

fol. 345 ▼. gjenoptages saDdsynligen den opriodelige Text med deo sqdq-
marlflke Liste over de Steder, hvori Alexander Aphrodleias afviger (n
Aristoteles, hyorefter da følge de ovenfor meddelte Siutolagiord af
Sendebrevet

171

400 Aar fortløbende Række erholdt, skjent ikke udmærket ved
nogen særlig Originalitet, det mest udbredte Navn i Vesten og
særligen bidrog til at udbrede den arabisk -aristoteliske Filo-
sofi i den kristne Middelalder. Som vi se, afløser vor Fi-
losof i det følgende Aarhundrede denne sidste store Repræsen-
tant blandt de arabiske Peripatetikere eller rettere Østens Filo-
sofer; men havde ikke det foreliggende Sendebrev bevaret
Erindringen om den berømte Rejsers Forhold til Orienten og

•

dens Litteratur, vilde han vel næppe have vundet større Betyd-
ning end den store Mængde Sufikere, hvis Navne sættes i For-
bindelse med Smaaanekdoter og Mirakelhistorier og vedlige-
holdes i from Erindring af Islams Theologer, men som kun
have en forsvindende Interesse for Videnskaben. Staaende paa
en meget bred Basis af den aristoteliske Filosofis Sætninger
og benyttende sig af dennes formale Bevisførelse, idet Plato-
nismen forbliver Sandhedens Helligdom, Aristoteles*s Lære kun
Forhallen, lader han sig det overalt være magtpaaliggende at
afslutte sine Svar med en idetmindste tilsyneladende stræng Or-
thodoxi. Vi gjenfinde hos ham Verdenssystemet med de 9
Sfærer, der omfatte det højere aandelige eller ifUeliigibh^
skabt udenfor Tiden og paa den Maade evigt; del hele aristo-
teliske Grundlag er optaget under Navnet det nødvendige prcslù
mùimrej gjennem hvilket Mennesket skal hæve sig til den sørge-
lige Vished om det jordiskes absolute Intethed; vi have endelig
aldeles uforandret Læren om de 10 Kategorier og Sjælens Ind"
deling i de 3 Hovedarter: den vegetative^ den animalahe og den
fornuftige Sjcel* Et omtrent ensartet Grundlag finde vi hos den
hele Skole, men i sin Bestræbelse efter at bevare et orthodox
Standpunkt benytter han, sluttende sig til Ny- Platonikerne, et
Islam oprindeligen aldeles fremmed Element, nemlig den orien^
talske MyetHc, At efterspore dennes Oprindelse og gradvise
Udvikling i Islam er endnu ikke bragt til tilfredsstillende Klarhed;
rimeligvis have gjennem alidiske Katifatprætendenter, der havde
Støtte i Persien, indisk- persiske Religionsanskuelser havt Ind-

OT«n. OTcr d. K. D. Yidenck. Stick. Forh. 1879. 12

172

flydelse paa denne Religion; disse ere da i en noget senere
Tid blandede samroen med den neoplatonsJie Filosofi, der
allerede langt tidligere havde optaget et lignende fremmed Ele-
ment i sin Udvikling, og hvis Paavirkning begynder at gjere sig
gjældende med Avicenna og naar sit Bejdepunkt med Oamâlt^
Ibn-Bâdja og Ibn-Thofeil Til det ældre Navn Peripatetikere
(Massbåun) slutte sig da de saakaldte «Ishrftqlun» (adledet af
Ishrftq, «Østen», eller muligen deriveret af det fra græsk over-
salte fioztafjiôç)^ der igjen ofte blandes sammen med den i den
ældste Tid forekommende Benævnelse «Suflkere». I deres Sy-
stem sættes Islams Gud istedetfor det svævende aristoteliske
Gudsbegreb, men forøvrigt er i det væsentlige det hele fælles
Grundlag bevaret efter Plato og Aristoteles. De himmelske
Sfærer bevæges efter den aandelige Attraktions Love mod det
hejeste og evige Væsen, som har ladet udstrømme til enhver
jordisk Skabning en Higen efter at hæve sig til en Grad af Ud-
vikling, der ligger højere end dens øjeblikkelige Tilstand; kua
Mennesket, der omfatter i slUJndre en Mikrokosme, besidder
ved en Naadegave af Gud Evne til en evig Beskuelse af ham
hinsides og til en øjeblikkelig Nydelse af denne Salighed gjen-
nem Ekstasen her paa Jorden. At denne Lære ved at gjøre
Gud immanent i Verden og i Mennesket staar i næsleo dia-
metral Modsætning til Islams transcendente Gudsbegreb, der i
det højeste er I Stand til at udvikle en theislisk Filosofi, er ind-
lysende nok; man har vel anstillet forskjeltige Forsøg paa at
knytte den til denne Religions Udvikling gjennem Askesen, der
da skulde have udviklet sig under Abbasiderne som en Reaktion
mod det om sig gribende luxuriøse Verdensliv, men denne hele
Belraglningsroaade , der forgjæves søger sin Støtte i foregivne
Traditioner fra den ældste Tid, kan kun anses for en mislykket
Bestræbelse af denne Læres Tilhængere efter at hævde en reli-
giøs Orthodoxi, de ikke vilde opgive, enten bevægede af Frygt
for Forfølgelse eller hildede i Vanens Magt. At en Iheologisk
Fortolkning til forskjellige Tider er i Stand til at frembringe

173

ab, have vi et Exempel paa i en aeoere udsagt Dom over
SofikereD Hallådj, der ved Âar 922 paa Grund af kætterske An-
skuelser dømtes til Marlyrdeden og i AlmindeUgbed anses Tor
Sufismens uopnaaelfge Ideal; hans sidste Ord, der ogsaa an-
føres af ibn-Sab*ln, skulle have været: Oud^ Oud^ jeg er Sand-
heden (paa arab. Baqq, ensbetydende med Gud), hvortil da en
orlbodox Theolog et Par Aarhundreder senere ganske roligt
bemærker: •Nogle Forfattere hæve ham til Himmelen^ for andre
er han en vantro og ugudelig »j ganske det samme, vi have set
gjentaget med Bensyn tii lbn-Sab*ln og hans Udtryk: *Oud er
Realiteten af alt y aom exiaterern. Denne Art SuÛsme, vi her
omtale, støtter sig, som det fremgaar af det foregaaende, til
Videnskaben og bar kun det samme ydre Maai fælles med enkelte
ved almindelige Rejsebeskrivelser tilstrækkelig bekjendte orien-
bilske Munkeordener; medens disse ved udvortes, kunstige
Midler opoaa en kortere eller længere Dbevidstheds Tilstand,
der skal bringe Individet til en apathisk Fortabelse i Kontempla-
tionens Sfære, gaar denne SuQsmes Vej først gjennem GlosoOsk
Spekulation og en sublimeret Religionsopfattelse, hvori den har
eo bestemt Læremetbode nedig; i denne skjelner man i Al-
mindelighed 3 Grader: den første, kaldet •Lovenn^ lader Adepten
holde sig nøje tii Islams Forskrifter og iagttage samtlige denne
Religions Bud; med den 2den, den saakaldte aVejn eller •Me-
thode»^ forlader han den positive Religions Befalinger for at
hengive sig til Askese og gjennem Studier løsrive sig fra Sanse-,
verdenens Skuffelser, hvorved han opnaar en momentan Tilstand
(det saakaldte •Hål*) af Forening med det absolute; først med
den 3djeGrad, • Visheden» j har han hævet sig til Gudsbevidsthed
i sit indre, idet Gud og Jeget blive identiske ; i denne Tilstand
er enhver Religionsforskjel ham betydningsløs, skjønt han dog
bestandig anvender Koranens Fraseologi. Det er denne An-
skuelse, der, repræsenteret af nogle arabiske og de berømteste
persiske Digtere, som Saadi og HâÛz, til en vis Tid har kastet
en Glans over Østens Poesi, men som snart ved en forvirret

12*

174

BlaDding af Mysticisme og raa Seosualisme og med den alvor-
lige Videoskabs Heosygoeo taber sig i klingende Ordgyderi og
indholdsløs Efterligning^). Den videnskabelige Sufisme havde
allerede tidligen slaaet ind paa to forskjellige Retninger, der
meget rigtigen ere sondrede af Ibn-Kbaldûn^). Efter denne
Arabernes berømteste Historiker og Filosof holder den ene fast
ved Islams Gudsbegreb, men i Forbindelse med en Emanation
fra det højeste Væsen, hvis Naade virker fra den nærmeste
Centralsfære indtil det laveste Trin i Skabningen og frembringer
en Bevægelse ved en inderlig Bigen efter (Jdvikling til Fuld-
kommenhed; den anden lader hver Gjenstand i Dniverset existere
med denne samme Stræben efter at hæve sig til en Grad ai
Udvikling, der ligger højere end det den af Naturen givne
Grundlag eller Form. Efter den første Anskuelse have vi en
Realitetens og Ideernes Verden indesluttet i Gud, fra hvis Naade
alle Former udstrømme til den sammensatte og elementære
Verden. Gudsbegrebet er vistnok langtfra ikke Islams udeluk-
kende transcendente, men vi finde dog et saadant, skilt fra
Sanseverdenen, der styres af dette, skjønt mere ved en imma-
nent, dynamisk Kraft end med den efter denne Religions op-
rindelige Lære fuldstændige Almagt og Frihed. Efter den
anden have vi derimod Guds abaoluie Immanents i Universet
eller en uendelig Fornuft udbredt i forskjellige Grader fra det
laveste Trin i Tilværelsen indtil Mennesket, de aandelige Væsner,
der lede Himmellegemernes Gang, indtil Gud, der som ubestemt
Taagebillede svæver paa Toppunktet af den fantastiske Bygning,
indesluttende i sig som Mulighed DiiTerentserne i dette uende-
lige i'^ornuHrige ; det religiøse Begreb af Gud som den almæg-
tige Skaber og Styrer af Verden er her nedsunket til en Pan-
théisme, der har megen Lighed med en vis moderne Nator-

1) Denne Gren af den orientalske Mysticisme eller Sofisme er allerede be-
handlet af Tholuck, Bliithcnsammlung aus der morgeni. MysUk, 1820.

') S. Les prolégomènes, tråd. par de Slane, t. III, p. 100 flg. ; jvnf. Renan,
Averroës et l'AverroIsme, p. lit.

175

filoBofl. Skulle vi i Forskjellen inelieni disse lo Systemer mo-
ligeo øjne en Ddvikllng af den arabiske Filosofi, enten nærmest
efter Plolln eller efter Proklas som Forbillede? Vi vove ikke
her at udtale nogen bestemt Mening; del er imidlertid til dette
sidste System, at Ibn-Khaidûn har villet benføre vor Filosofi),
men vistnok med urette og uden at have været nøjere bekjendt
med hans Skrifter. Skjønt det undertiden kan være meget
vanskeligt at sondre de to Systemers Tilhængere fra hinanden,
navniigen hvor vi kun have at gjøre med en begyndende Natur-^
betragtning, antyder dog hvert Svar af lbn-Sab*ln i dette Sende-
brev, at han bolder sig til Emanationaiheorien og Opgivelsen af
den menneêkeltge Personligheds Partikularisme i del absolute
Enhedsbegreb, i Forbindelse med en ivrig Bestræbelse efter at
hævde et orthodox Standpunkt; •ad denne Vej lod Oud»y som
det hedder i Fortalen, •Islam triumfere og forskaffede detme
Beligion en ht Sejr over den kristne Tro». Idet man ved en
Dejagtig Opfattelse af dette Skrifts Enkeltheder nødvendigen
kommer til at betragte det som en fllosoQsk-theologisk Tur-
nering mellem et orthodoz-spekulativt Standpunkt i Islam og et
kristeligt, repræsenteret af Kejseren, men fremstillet overalt som
hint langt underordnet og derved hildet i Faren for at fortabes
i hedensk Materialisme, løses stadig Knuden, der foregives op-
staaet ved en mangelfuld og ensidig Opfattelse af Aristoteles,
i Overensstemmelse med Muhammedanismens Trosindhold og
Koranen; Verden er kun ved en falsk Bevisførelse anset som
eTig af Aristoteles; han har selv før sin Død i Skrifter tilbage«
kaldt denne Anskuelse, der nærmere er at bestemme saaledes,
al Verden fra Evighed er som en oprindelig Plan (napâdetjffia)
indbefaUei i Guds Vassen; herfra er da Sanseverdenen udgaaet,
og hertil vil den vende tilbage. — Den saakaldte prælimi-
Døre Videnskab, der skal gaa forud for Gudskundskab, har kun

>) s. c. V., t III, p. 103; de Slaoe har overalt skrevet Navnet arigUgen
•Ibn-Sebain* for «Ibn-SablDi.

176

en relativ Gyldighed i Sammenligning med Livets absolute For-
maal, Poreoing med det absolute og evige. Efter at Sufikeren
er kommen til Vished om Koransprogets Gyldighed: •AU, aom
er til^ forgaar med Undtagelse af Herrens Aasyn i Forherligelse*^
indser han, at Opnaaelsen af dette Maal kun i forsvindende Grad
afhænger af hans egne Kræfter; det hviler som forudbestemt fra
Evighed i Quds Plan, — Kategorierne ere evige Væsensattri-
buter ^ der gaa forud for hele Skabelsen j og kunne aldrig blive
Gjenstaod for nogen Undersøgelse med Spørgsmaatet •hvorfor
de ere»? — Den fornuftige Sjæl endelig — bortset fra den af
Alexander Aphrodisius optagne Forskjel mellem en passiv og
aktiv Evne — vender som den fra Evighed i Oud hvilende
Substants tilbage til sit Udspring, Idet vor Forfatter imidlertid
her efter Aristoteles indfører flere Bestemmelser i Sjælens Ud-
vikling : den hylisTce^ den virtuelle og den i sin Verdensudvikling
med Viden begavede Sjæl, lader han os uden bestemt Svar med
Hensyn til sin egen Opfattelse af denne Inddeling. Følger heraf
en Gradsforskjel i det hinsides Sjæleliv i Gud, og deler han en
af sine Forgængeres, Ibn-Thofeils, Anskuelse^), at Sjælens Til-
Intetgjørelse med Legemet kan blive en mulig Følge af et
Menneskeliv?

Idet Mysticismen slutter sig som mer eller mindre sygelig
Udvikling til enhver dybere religiøs Anskuelse, er det ganske
naturligt, at vi finde ensartede YHringer af den overalt blandt
Jøder, Kristne og Muhammedanere, kun med de Forskjelligheder,
hver enkelt Religions Karakter medfører. Trangen til at hæve
sig ud over Jordelivels Tryk, selv om kun gjennem Øjeblikkets
Ekstase, til Forening med det absolute og evige, at trænge
gjennem den stykkevise Opfattelse af Mangfoldigheden til Er-
kjendelse af Enheden gaar paa samme Maade gjennem al Mj-

M PhUosophus autodldactus s. eplstola Ebo TophaUi OxodII, 1671, p. 169.
•Han aaa Væsner, som fremstod og forsTandt, formedes og opløstes
igjen*.

177

sticisroe^). Vor Filosofs System er, fraregnet enkelte mindre
vigtige Differentspankter, i sin væsentlige Delhed allerede frem-
stillet af Middelalderens berømte Skolastiker i det Xlte Âarh.
Avicebron^ hvis sande Navn er Salomon b, Gebirol^ Forfatter til
det filosofiske Arbejde •meqôr khajim* (Livets Kilde), der nu kun
findes i hebraisk Oversættelse, og hvis omhyggelige Undersøgelse
ved S. Munk oftere er benyttet i denne Afhandling. Den store
Lighed mellem begge forklares vel lettest ved, at de begge
slutte sig til den neoplatonske Retning, idet nogen umiddelbar
Forbindelse er umulig at paavise. At finde Analogier hos Ibn-
Sab*tns kristne Samtidige, 8t, Bonaventura og Thomas af Aquino^)^
eller hos Saerfølgerne i det XlVde og XVde Aarh. vil ikke
være vanskeligt. Sammenlignet med de ældre arabiske Peripa-
tetikere, besidder vor Forfatter kun en ringe Originalitet, meu
som Bidrag til Opfattelsen af et Afsnit i Middelalderens Litte-
ratur, hvor under den store Kejser Videnskabens Gjenfedelse
udbredte sin første Morgenrøde, antager jeg, at denne kort-
fattede Skizze over et Værk af den sidste Repræsentant for den
arabiske Eklekticisme kan have sin Berettigelse, og jeg har
derfor gjort hans Afhandling om Sjælens Ddødelighed til
Gjenstand for et større Arbejde. Hans Fortrolighed med Ari-
stoteles*s Skrifter og en Del af den senere alexandrinske Ud-
vikling synes med god Grund at have skaffet ham Prædikatet
•Sufiker ^Ut FUoscfernes Syêiem».

') Man sammenligoe f. E. Phllos Anskuelse, at Meoneaket naar gjennem
Ekataaen til GaddommeDs Lyg; det opgiver da sin Personlighed og træder
ad 1 korybanttsk Afsindighed, idet det menneskelige Lys forsvinder i det
gnddommeiige, Jvnf. Zeller, c V., i. III, 2, p. 864.

*) Smlgn. Osanam, Dante et la philosophie catholique au XIII*»« siècle,
p. 94— 97 og 346.

178

Kritiske Bemærkninger til antike Indskrifter

Cia af de intereasaoteste og mest omtalte . Pompejanske Ind-
skrifter er denne:

M • BOLGONIVS • RVFV3 • D • V • I • D • TBRT
G • EGNATIVS • POSTVMVS • D • V • I • O • ITER

EX • D • D • IVS • LVMINVM

OPSTRVENDORVM • HS aa oo oo

REDEMERVNT • PARIETEMQVE

PRiVATVM • COL • VEN • COR

VSQVE • AT • TEGVLAS

FAGIVNDVM • COERARVNT

(se Gorp. Inscr. Lat. I, n. 1252).

•

Den blev fuodeD 8 Marts 1817 indeoror del Tempels Om-
raade, som man efter den Tid bar kaldt Venuetemplet. Efter
en Beretning var det i selve Tempelcellen, efter en anden ved
Siden af Venusbermen i del sydvestlige Hjerne af den om-
givende Sejlegaard, se Nissen, Pompeianische Studien S. 214, i
ethvert Tilfælde ikke paa den Plads, bvor den oprindelig hørte
hjemme. Den er indhugget i en raa Tufplade omtrent Aar 10

1) ForUstteise af OTers. 1878, S. 1—6.

179

f. Chr. F., 86 Nissen S. 224. Den bevidDer, at Stadens Øvrighed,
Duumvirerne M. Holconias Rufua og G. Egnatius Postumus, efter
Raadets Bestemmelse for en Sum af 3000 Sestertier har er-
hvervet Tilladelse til at tillukke nogle Lysaaboinger og saa ladet
en Mur opfere. Denne Mur kaldes paries privatus GOL • VEN •
COR . Dette læste den første Udgiver, Romanelli, i sin Viaggio
a Pompei etc. I, p. 162 fif.: parietem privatum collegii Veneris,
eller for at faa det sidste GOR med: collegii Veneris corporis
eller corporatorum, og denne Læsning blev det, der gav Templet
Navn af Venustempel. Orelli i sin Indskriflsamling n. 2416 for-
staar det paa samme Maade, men tror rigtignok ikke, at de
sidste Bogstaver kunne tydes paa den angivne Maade; han
mener, der er en Fejlskrift, og at der skulde have staaet GOL *
VENEREOR eller VENERIOR, en Gisning, der ikke ter fast-
holdes lige over for Syoet af Stenen selv, som er givet i Fak-
simile i Ritschls Priscæ Latinitatis Monum. epigraph. Tab. XCIV F.
Derimod fremsatte Mommsen i sine Inscriptiones Regni Neapoli-
tani n. 2201 en ny Tydning. Ban læser: parietem privatum
coloniae Veneriae Gorneliae, og denne Læsning er siden almindelig
antaget. Jeg tilstaar. Jeg har tidligere næret Tvivl, indtil Pro-
fessor B. Nissen i Strassburg gjorde mig opmærksom paa, at
den stadfæstes ved de i Aaret 1875 i Banquieren L. Gæcilius
lucondus* Bus fundne Voxtavler, som ere udgivne af G. de Petra
i Âtli deir Academia del Lincei III, p. 150 ff. og af Mommsen
i Hermes XII, S. 88 ff. I disse skrives nemlig Stadens Navn
for det meste forkortet G • V • G , men to Gange finde vi det
skrevet fuldt ud, nemlig Tab. 119: Privatus colonorum coloniae
Veneriae Gorneliae Pompeianorum ser(vus), og Tab. 125 : .... ndus
(colonoro)m coloniae (Vener)iae Gorneliae 8erv(us).

Der er allaaa ingen Tvivl om at den Koloni, som Sulla an-
lagde i Pompeji, blev kaldet Golonia Veneria Gornelia Pompeii
eller Pompeianorum. Det var i den romerske Republiks Tid
ikke ualmindeligt, naar der blev anlagt en Koloni i en ældre
By, da at give den et nyt Navn efter en Guddom, uden Tvivl

180

efter den, der særlig betragtedes eoro Stadens Skytsgud. Saa*
ledes blev i Aaret 183 f. Ghr., efter at den etruriske Stad
Galetra var ødelagt, en lille By, der havde bert dertil, Aurinia,
gjort til romersk Koloni under Navnet Saturnia, s. Liv. XXXIX,
55, 9. Plin. B. N. III, 5, 8, 52; og da CGraccbus i Aaret 123
havde faaet vedtaget en Lov om at der skulde anlægges en Del
store romerske Kolonier, anlagdes Minervia og Neptunia, som
det synes, i de ældre Stæder Scylaceum og Tarent (Vell. I, 15),
se Mommsen i Berichte d. Sachs. Ges. 1849, S. 50; den ferste
kaldes endnu i Hadrians Tid paa en der meddelt Indskrift Go-
lonia Minervia Nervia Aug. Scolacium. Ligesaa blev Garthago
kaldt lunonia, se Plutarcb, G. Graccbus 11, og faa Aar senere
{\\S) fik Narbo 1 Gallien Tilnavnet Martins. Saaledes blev ogsaa
Pompeji ved Koloniseringen Aar 88 kaldet Veneria, og vi have
endnu et Exempel i den nedfr. under 3 behandlede Lov, idet
den spanske By Orsao, som Gæsar efter Slaget ved Munda
gjorde til romersk Koloni, fik Navn af Golonia lulla Genetiva,
uden Tvivl af Venus Genetriz, Gæsars Skytsgudinde. Disse offi-
cielle Navne formaaede imidlertid ikke at fortrænge de gamle,
som stadig vare de almindelige imellem Mand og Mand, og som
have holdt sig indtil denne Dag, for saa vidt som Stæderne eelv
have holdt sig, medens hine ere forsvundne. — For en historisk
Betragtning er der saaledes intet paafaldende i at Pompeji kom
til at hedde Veoeria; det nye ligger derimod i at den ogsaa
hedder Gornelia. Dette er et af de første Tegn paa det be-
gyndende Militærherredemme , at en Koloni faar Navn efter den
Feltherre, der har erobret Staden, og som nu efter en af ham
given Lov befolker den med sine Veteraner og hvem han ellers
vil bosætte der. Det er denne Benævnelsesmaade, som fra nu
af bliver den almindelige, og snart ganske fortrænger hin; vi
faa en Mængde coloniæ luliæ, Augustæ, Glaudiæ, Flaviæ o. s. v.
— Naar Pompeji fik Navn efter Venus, kom dette formodenlUg
af at Venus var en Hovedguddom i Staden. Martial IV, 44, 5
kalder den Veneris sedes, og flere Indskrifter nævne Venus

I8i

Pompeiana og Venus flsica (d. e. ^uair^) i Pompeji. Det er
derfor ikke uden Grund, naar Nissen, efter at den tidiigere Grund
til at kalde det V. for Forum liggende Tempel Venustemplet er
falden bort, mener, at dette hellere bør kaldes Ceres* Tempel,
og søger Venustemplet i den oldgræske Ruin paa den trekantede
Tempelplads, der fra Byens fremspringende Højde bar skuet ud
over Havet, ligesom han ogsaa i den oftere afbildede Gudinde,
der staar og støtter sig paa et Ror, med IVlurkrbne paa Hovedet,
en Gren i den ene Haand og et Scepter i den anden, Bnder
den Pompejnnske Venus, se Pompeianische Studien S. 829.

Indskriften synes at vise, at Tempeltjenesten er bleven for-
ulempet ved at man fra Nabohusenes Vinduer havde Indkig i
den aabne Tempelgaard, og at Kommunen derfor som Templets
Værge har tilkjøbt sig Ret til at lukke disse Vinduer, og har
udført dette ved at opføre en Mur. Spørger man, hvor denne
Mur har ligget, kunde man tænke paa Stedet Nord for Templet,
hvor Præsterne antages at have boet. Her findes det saakaldte
Præsteværelse, i hvis Væg man har indsat det bekjendte smukke
Billede med Silen og Bacchus, s. Overbeck, Pompei S. 89. Det
er ikke blot Maaden, hvorpaa dette Billede er anbragt, idet det
er taget andensteds fra og her fastsat med Jernkramper, der
vidner om en senere Istandsættelse af dette Værelse, men selve
Værelset viser sig oprindelig at have tilhørt Nabohuset og vendt
ud til dettes Peristyl, hvis Søjler nu ere indbyggede i Værelsets
nordre Mur. Her er altsaa foregaaet en Ombygning; men
denne staar i Forbindelse med Erhvervelsen af selve Nabohuset
eller en Del deraf, hvilket er noget meget mere end Retten til
al lukke nogle Vinduer, og det kan ikke være dette, som Ind-
skriften omtalen De italienske Lærde Brizio og de Petra have
derfor ment, at den i Indskriften omtalte Mur er at søge imod
Vest Dette Terrain er nu fuldstændig afdækket, og man ser,
at der V. for Venuslemplet oprindelig gik en Gade; denne er
nedlagt; Gjenboen har bemægtiget sig en Del af den; Resten,
det Rum, der adskiller hans Hus fra Venustemplet, er en 0,76

182

bred, med Mursten brolagt Smøge, der er aaben mod Gaden
Syd for den, men lukket i deo nordre Ende. Man kunde nu
tænke sig, al OJenboerne fra Vinduerne i det ø?re Stokværk
havde kunnet se ned i Tempelgaarden , og at denne Mor \ar
opført for at forhindre dette. Men aaa maatte man indenfor
denne se Husets Mur med sine Vinduer, og deraf er intet Spor.
Heller ikke her finde vi nogen Mur, som vi virkelig kanoe
identificere med den i Indskriften omtalte. Men idet ^i ind-
rømme dette, kunne vi ikke Indrømme, at vor Oversættelse af
Indskriften skulde være urigtig, eller at den, som liissen siger
S. 223, skulde være en Raan imod Grammatiken. Det maatte, siger
han, hedde ius luminibus obstruendi og Ikke lus lumioum obstru-
endorum; obstruere lumina kan ikke betyde at bygge op foran
andres Vinduer, men kun at tilmure Lysaabninger. Bert har
han ikke Oret. Cicero siger p. Domo 44, 115: «se luminibus
obstructurum esse minabatur». Brut. 17, 66: «Catonis luminibus
obstruiit hæc posteriorum oratio«, og Verr. IV, S6, 79: «non
obstrutit aliqua ex parte monumentum P. Scipionis, sed id fnn-
ditus deievit», skal der uden Tvivl læses «monumento», se
Madvig, Opusc. I, p. S6I; og paa den anden Side siger man
obstruere portas, valvas, aures. Men han har ikke tilstrækkelig
overvejet, hvilken Frihed Romerne toge sig i Brugen af Passiv,
navnlig at de ikke sjælden anvendte Gerundivet, uagtet Verbets
Objekt skulde staa i en anden Kasus end Akkusativ. Jeg kunde
anføre Ovid, Her. I, 50: «vir mihi dempto fine carendus«, thi
Ovid vilde ikke som de gamle Komikere sige careo aliquid; jeg
kunde citere Oell. X, 18, 6: «ad eas laudes decertandas«,
II, 12, 6: «in concordia adnitenda«; men jeg vil hellere bolde
mig til det fuldstændig analoge Eiempel «medendis corporibua*
Liv. VIII, 36, 7, Veil. II, 25, 4 o. a. SU, s. Neue, Pormenlehre
der lateiniachen Sprache II, S. 262. Kunde dette siges, have vi
ingen Ret til at nægte, at ius luminum obstruendorum kan være
det samme som ius luminibus obstruendi. Og hvad andet
skulde det betyde, hvis lumina ere Vinduer? Eller paa hvilken

183

anden Maade kan jeg komme til at lukke Naboens Vinduer, end
ved at opføre en Mur foran dem? Ban giver mig dog næppe
Tilladelse til at sende Haandværksfolk ind i Huset for at gjøre
det. Men, siger Nissen, lumina ere ikke Vinduer, det er Dør-
aabninger, saaledes som i den Puteolanske Indskrift C. J. L. I,
577, 10: «in eo pariete medio ostii lumen aperito latum p. VI,
altlim p. VII», og hos Vitruv. IV, 6. Ja visselig er lumen Aab-
ningen i Døren eller Lysningen, saaledes som vi ogsaa kunde
sige, og Romerne brugte dette Ord, hvor det kom an paa at
akjelne denne fra den omgivende Karm og tydelig udtale, at de
antydede Maal ikke indbefattede Karmen med, men deraf følger
ikke, at man uden videre kunde sige Lysniog i Stedet for Dør,
eller at man, naar man vilde have en Dør eller Port tilmuret,
vilde sige, at man vilde have en Lysning tilmuret. Det vilde
der ikke være Lyset, men Adgangen, det drejede sig om, og
ingen vilde falde paa at sige andet end aditus, porta eller ianua.
Nissens Forklaring af Indskriften kræver en nærmere Under-
søgelse, da den fornemmelig støtter sig til Iagttagelser paa
Stedet selv. Den tilhører oprindelig ikke ham, men R. Schône,
der fremsatte den i det romerske arkæologiske Institut 5 Januar
1866 (8. Bullet. p. 11). De opfatte Forholdet saaledes. Kom-
munen vil have sit Forum fuldstændig aflukket; det er ikke ret
lukket, saa længe der fra Venustemplet er Udgang dertil; der-
for tilkjøber den sig Ret til at tilmure disse Udgange (lumina),
og den opførte Mur erklæres for at være Kommunens særlige
Ejendom, ikke Templets. Dette siges nu at stadfæstes ved de
virkelige Forhold. Den omtalte Mur skal være Tempelgaardens
Omslutningsmur ud imod Forum. Denne bestaar, Hjørnerne fra-
regnede, af 8 Murpiller (der have forskjeilig Dybde for derved
at hjælpe paa de sammenstødende Grundes Mangel paa Paral-
lelisme) og Fyldingsmuren imellem Murpillerne. Man har be-
mærket, at disse ikke ere tilbørlig forbundne med Murpillerne,
og at de hvile paa et Fundament af Lava, der danner ligesom
en Dørtærskel eller et øvre Trin i Niveau med Venustemplets

184

Omgang, inedeDs der foran dette ligger et lavere Trin af samme
Byguiogsmateriale i Niveau med Forum; og paa 6 af de om-
talte Dørtærskeler vil man endog have fundet de sædvanlige
Fordybninger til Træbeklædningen paa Dørstolperne eller Karmen
(«die gewôhnilchen llillen, die zur Aufoahme der Holzverscha*
lung an die Pfosten dienten», Nissen S. 220). Deraf sluttes, at
her oprindelig har været Døre, og Nissen mener S. 218, at
Tempelgaarden fra først af havde sin Indgang igjennem disse.
Dette er nu alt andet end sandsynligt. Den Abnormitet, som
Nissen anker over, at der staar en Søjle lige midt for den nu-
værende Indgang, er saare lille, hvorimod det vilde være meget
abnormt, hvis Indgangen fandtes paa Siden og ikke foran Templet;
de Undtagelser, der findes fra denne Regel, det gammelgræske
Tempel og Isistemplet, blive nødvendige ved Terraioforholdene ;
men her var ej engang den mindste Anledning til en saa be*
synderlig Ordning. Bvis der virkelig har været aabne Mellem-
rum imellem Murpillerne, maa det, som Nissen et andet Sted
antyder, have været Boder, Tabernæ, der vendte ud imod Forum,
og Tempelgaardens østre Omgang maa have været optaget af
disse. Men dette Rum maa da have hørt til Forum og ikke ti!
Templet. Hvis det altsaa senere blev overladt Templet, for al
den nu staaende smukke Søjlegaard kunde opføres, var det ikke
Templet, der mistede nogle Døraabninger eller lumina, men
Forum, der opgav nogle meget indbringende Boder, og det var
Forum og ikke Templet, der skulde have Erstatning. Jeg kan
derfor ikke tro andet end, at den østre Omslutningsmur har
existeret lige saa længe som Templet, og at de Slutninger, man
har gjort af Fyldingsmurenes løse Forbindelse og Fundamen-
terne under dem, ere overilede. Endelig maa det bemærkes,
at, hvis den Mur, som Duumvirerne Iode opføre, kun var Od-
fyldningen imellem Pillerne, kunde den ikke betegnes som én
Mur; det var da 8 Stykker Mur. Og naar Nissen tænker sig
Murpillerne forbundne ved Buer — hvoraf der rigtignok ikke er
mindste Spor — saa at det havde været virkelige Porte eller

185

Bueaaboinger, der blev udfyldte, vilde deone Udmoriog jo ikke
koDDe naa op Ul Taget, ad tegulas, som der staar i lodekriften.
Lad os derfor indrømme, at vi ikke vide, hvad det er for en
Mor og hvilke Vinduer det er, der omtales i Indskriften. Stenen
er, ligesom den bekjendte Indskrift fra den større Badeanstalt,
C. I. L. vol. I, n. 1251 , ikke funden paa sin Plads, og angaar
efter al Sandsynlighed en allerede før Pompejis Ødelæggelse
nedreven Mur og andre Forhold end dem, vi nu se Spor af.

Den Stadfæstelse af sin Forklaring, som Nissen S. 223
finder i Indskriftens Ord, er i Virkeligheden ogsaa netop det
modsatte. Muren kaldes ■ paries pri valus coioniae». Hans Me-
ning er nu, at Koloniens Ejendom kun kan kaldes privat lige
over for hele Romerstaten (se Ulpian i Dig. 50, 16, 15, og Gaius
smsids. 16). Her staar rigtignok Kommunen Pompeji ikke lige
over for det romerske Folk, men for sit eget Tempel. Dette
skal imidlertid ingen Forskjel gjøre, da Roroerstaten optræder
som Religionens Beskytter i hele Riget og derfor tilegner sig
Ejendomsretten over alle hellige Steder. Der staar saaledes
hos Agrlmensorerne p. 56 Lachmann: «Locorum autem sacro-
rum secundum legem populi Romani magna religio et custodia
haberi debet; nihil enim magis in mandatis etiam legati provin*
ciarum accipere soient, quam ut hæc loca, quæ saca sunt, cru-
Btodiantur, Hoc facilius in provinciis servatur; in Italia autem
densitas possessorum multum improbe facit et lucos sacros oc-
cupât, quorum solum indubitate populi Romani est, etiam si in
6nibus coloniarum aut municlpiorumi. Og den samme Anskuelse
fremtræder hos Tacitus, Ann. III, 71, hvor det fortælles, at de
romerske Riddere i Anledning af Livias Sygdom havde lovet en
Gave tU Fortuna Equestris; men da Gaven skulde opstilles, var
man i Forlegenhed, fordi der ikke fandtes noget Tempel i Rom
for Gudinden med dette Tilnavn ; man hjalp sig da med at sende
Gaven til Templet i Antium, idet man gik ud fra at Religionen
i hele Italien var en Statssag og ikke en Kommunesag (cunctas
cærimonias Italicis in oppidis temptaqoe et numinum effigies

186

iuris atque imperii Romani esse). Meo højst paafaldende, ja i
Virkeligheden utroligt, er det dog, at Kommunen skolde kalde
sig selv privat lige over for sit eget Tempel, hvis nærmeste
Værge den selv netop er, medens Romerstaten kun træder lii,
oaar den ikke opfylder sin Forpligtelse. — Nej, Sagen er, at
Ordet privatus her ikke modsættes publicus, men communis;
det er det samme som proprius eller, for at bruge et mere
stringent Udtryk, som privus. Da denne Mor sagtens ikke, som
Regelen var paa Landet, har staaet 1 Fod fra Grænseskjellet
(se Oaius i Dig. X, 1, 13), men som det var Skik i Byerne har
stedt umiddelbart op til Naboens Grund eller Nabohusets Mur,
har man ikke fundet det overflødigt udtrykkelig at udtale, at det
ikke var nogen fælles Mur, men Kommunens udelukkende Ejen-
dom, og at Naboen ingen Del havde i den, hverken Forpligtelse
til at vedligeholde den eller Lov til at foretage Forandringer ved
den, hugge Huller tit Bjælker ind i den eller andet lignende.

Omtrent 20 Aar efter at de to berømte Broocetavler med
de store Stykker af Kjøbstadslovene fra Salpensa og Malaca
bleve fundne i Nærbeden af Malaga^), dukkede et lignende Fund
op ved Osuna, en lille By i Andalusien omtrent 10 geografiske
Mile O. S. O. for Sevilla. Det var S Broncetavler, skrevne paa
samme Maade som de nys omtalte og indeholdende Kapitlerne
91 — 106 og 122 — 134 af en lignende Kjøbstadslov. Stedet,
hvor de vare fundne, og de nærmere Omstændigheder ved
Fundet kjendes ikke; Finderen bevarer en haardnakket Tavshed
i denne Henseende, og Rygtet vilde vide, at der vare fundne
mange flere Tavler af samme Slags — nogle sagde 15, andre

>) Se Oversigt 1862, S. 42 ff.

187

23 — som Ibœndehaveroe ikke vilde komme frem med; de
baabede, mente man, at faa dem bedre betalte ved at bringe
dem enkeltvis paa Markedet og falbyde dem paa forskjellige
Steder. De 3 Tavler bleve i Aaret 1871 kjøbte af en Borger i
Sevilla, Caballero- Infante y Zazo, og Manuel Rodriguez de Ber«
langa, den samme, som ferst udgav Lovene fra Malaca og Sal-
penaa, udgav i 1872 disse Tavler, «Los brooces de Osuoat<
med lithograferede Tavler, der i Skjønbed og Nøjagtigbed sam-
menlignes med Ritschls Monuroeota epigrapbica. Derefter ble?e
de Aar 1874 udgivne af Bfibner og Mommsen i Ephemeris
epigrapbica Vol. Il, p. 105— 151 under Titlen: «Lex Coloniæ
Juli« Genetivæ Drbanorum sive Ursonis», og «denuo recognita«
i samme Bind p. 221 — 32. Tavlerne vare nemlig i Mellemtiden
blevne kjøbte af Marquese Loring i Malaga, Ejeren af Lovene
fra Malaca og Salpensa, og Papirsaftryk, som Berlanga sendte
de tyske Udgivere, satte dem i Stand til at berigtige et og andet.
Snart viste det sig ogsaa, at Rygterne om at der skulde være
fundne flere Tavler af Loven, om de end vare overdrevne,
dog ikke vare usande. I Bfteraaret 1875 tilbød en Borger i
Osuna, Francesco Martine Ocana, Berliner Museet til Kjøbs to
nye Tavler af denne Lov. Ban forlangte, som man kan tænke
sig, en overordentlig bøj Pris for dem, og der underbandledes
i nogen Tid, inden han kunde bestemme sig til at afstaa dem
for bvad Museet vilde give. Imidlertid rygtedes Sagen; den
spanske Regjering forbød, at disse Skatte maatte komme ud af
Landet, og kjøbte dem selv for den Pris, som Ejeren var bleven
enig med Preussen om. Nu Ondes de i Museet i Madrid. De
ere udgivne af Bûbner og Mommsen i Epbemeris epigrapbica
III, p. 91— 112, og indebolde Kapitlerne 61—82.

Man aer, vi bave kun den mindste Del af denne vidtløftige
Lov. Bvor meget vi mangle, kunne vi ikke angive, da vi ikke
vide, bvor lang den var; men det, vi bave, er særdeles inter-
essant og giver, ligesom Lovene A*a Malaca og Salpensa, værdi-
fulde Oplysninger om Enkeltbeder i den romerske Statsforfatning ;

Orertict or« d. K. D. VUMak. Selak. ForhdL 1879. 13

188

tbi der er ingen Tvivl om, at de romerske Koloniers Forfat-
ninger vare nejagtige Efterligninger af Moderstatens. Som saa-
danne værdifulde Bidrag maa nævnes Kap. 62 om Duumviremes
og Ædllernes Kontorpersonale, Embedstjenere og andre Medhjæl-
pere og disses Løn, Kap. 64 — 69 Bestemmelserne om Religions-
væsenet og Præsterne, Kap. 70 — 7 1 om Legene (Doamvirerne skulle
bolde Lege i 4 Dage, Ædilerne i 3; hver Duumvir skal dertil
anvende 2000 Sestertler af sine egne Midler, og faar lige saa
meget af Staten; hver Ædil skal ogsaa anvende 2000, men faar
kun det halve af Statens Kasse), Kap. 73 — 79 om Begravelser,
om Nedrivning af Bygninger, om Veje og andre vigtige kommu-
nale Sager, Kap. 80 — 81 om Regnskabsaflæggelse, Kap. 91 om
at Præsterne skulle have fast Bolig i Byen , Kap. 94 — 96 om
Jurisdiktionen, 97 om Patronat, 98 om Jordarbejder og det der-
til skyldige Hoveri, 99—100 om Vandledning, 101 om Rets-
tiden o. a.

Loven er indhugget i Broncetavler af 0,fi9 Metres Højde.
Den Tavle, vi ere visse paa at have fuldstændig (Kap. 91 — 106,
fundet i to Stykker, og derfor betegnet som Tab. I og II, men
Bruddet viser, at de have dannet én Tavle), indeholder 5 Spalter ;
de andre have kun 3, og det er Ikke tilstrækkelig oplyst, om de,
som Uûbner i Ephem. epigr. III, p. 89 antager, oprindelig have
havt 5, saa at 2 Spalter i hver af dem ere afbrudte. Alle
Tavler synes at have dannet et fortløbende Baand paa Væggen
af en stor kommunal Bygning.

Det er Grundtoven for den romerske Koloni, hvis Plads
det nuværende Osuna indtager. Denne By kalder Strabo IH,
2, 2,0Sp(rwUy Appian Iberic. 16 Vpiiwu, Plinius Hist. nat. III,
1, 3, 13 «Urso, quæ Genua Urbanorum (se. cognominatur)» ;
i Cæsars Bellum Hispaniense kaldes Beboerne Drsavonenses (Kap.
22) eller Ursaonenses (Kap. 28), og Staden Drsao (Kap. 26 og 41).
Den havde hørt til Cæsars ivrigste Modstandere, blev erobret og
gjort til en romersk Koloni. Plinius melder dette, men Kolo-
niens latinske Navn er forskrevet hos ham; den hed ikke Genua,

189

men colonia Genetiva Julia, som vi se af disse Lovtavler,
hvor del i Aimindeiigbed skrives forkortet C • G • I , men Kap. 99
COLON • GEN., Kap. 103 COL • GENET. Navnet Genetiva l[om-
mer formodentlig af Veons Genetrix, som ogsaa Birschfeld bar
ment (Ephem. epigr. III, p. 102), og benherer til samme Klasse som
de i det foregaaende Stykke (S. 180) omtalte Kolooinavne. Venus
Genetrix var den JuUske Slægts Stammemoder og særlige Skyts-
gud (se Preller, Rom. Mytbologie S. 389 f.), og i denne By se
vi Venus dyrket næst efter de Kapitolinske Guddomme, Juppiter,
Judo og Minerva (Kap. 71). Navnet Urbanorum hos Plinius,
forklarer Mommsen (Epb. ep. Il, p. 133) af at Kolonisterne ude»
lukkende skulde være tagne fra Hovedstaden; men de Steder,
han anfører (Suet. Gæs. 42, Strab. VIII, 6, 23 og XVII, 3, 15),
tale kun om, at Cæsar anbragte en stor Mængde romerske
Borgere og navnlig Frigivne i Kolonier, men ikke om, at der
nogensinde toges særligt Bensyn til, om de boede i Hovedstaden
eller ikke, om det end er naturligt, at en forholdsvis stor Del
lilherte Uovedstadspøbelen. Det forekommer mig sandsynligere,
at ogsaa dette Ord bos Plinius er forskrevet, og at der har
staaet Stadens egentlige gamle Navn, som ikke godt kunde ude-
lades, Grsaonensium , eller snarere Ursaonom, hvilket Navn
Staden jo endnu har bevaret i en noget omdannet Skikkelse.

Kolonien er anlagt kort efter at Cæsar havde endt Krigen
i Spanien, som der staar i Lovens Kap. 106: «iussu C. Caesaris
dictatoris deducta» , ifølge en Lov, som M. Antonius bar givet i
sit Konsulat Aar 44, se Kap. 104: tqui iussu C. Caesaris dic-
tatoris imperatoris et lege Antonia senatusque consultis plebive
scitis ager datus adsignatus [est] erit» ; og den er givet endnu i
Cæsars levende Live , ikke , som Mommsen , Ephem. II,
S. 119 f., med Henvisning til Cicer. Philip. V, 4, 10 mener,
strai efter hans Død. Dette følger ikke blot af, at han ikke
kaldes Divus Cæsar, men af Ordene i Kap. 66: «Quos pontifices
qocsve augures G. Gaesar, quive iussu eius coloniam deduxerit,
fecerit.» Men denne Koloniens Grundlov, som i Henhold til

13"

190

Cæsars Befaling og Antonius* Lov er udstedt (data) af de første
Anlæggere, er os iklte opbevaret i en samtidig Opskrift; Skriften
viser lydelig, at Tavlerne hidrøre fra Slutningen af Iste Aarh.
efter Cbr. ligesom Tavlerne fra Malaca og Salpensa. Men
Malacas og Salpensas Love ere givne paå denne Tid, da de f^a
skatskyldige bleve gjorte til latinske Kolonier (se Overs. 1862,
S. 44 f.); i Ursos eller Col. Genetivas statsretlige Forbold er
der ingen Forandring foregaaet; den var romersk Koloni fra
Aar 44 f. Cbr., og naar disse Tavler ere over 100 Aar yngre,
maa Omskrivningen skyidés en særlig Grund, som f. Ex. at den
Bygning, bvorpaa de oprindelige Lovtavler vare opslaaede, er
brændt, og Tavlerne maatte fornyes.

Denne Omskrivning spores ikke blot i Haandskriflen , men
ogsaa i selve Gjengivelsen af Teiten, bvorl der foruden
almindelige Skrivfejl ogsaa findes Fejl, der vise, at Skriveren
ikke tilbørlig har forstaaet eller i alt Fald ikke har talt korrekt
Latin, saasom Kap. 66: «vacatio sacro sanctius esto», Kap. 95,
V. 16: «cui ei quae res» for «qui ei cuia res», v. 23 og 34:
•feriae dedlcales» for «denicales*, og, hvad der især er paa-
faldende, den almindelige Formel «pecuniae qui volet petitio
esto» med Underforstaaelse af Demonstrativet ei, staar kun én
Gang rigtig, Kap. 75, ellers altid «cul volet», en Attraktion,
som det korrekte Sprog ikke kunde vedkjende sig, se Kap. 61,
81, 92, 93, 97 og 104.

Men endnu værre bliver Forholdet, naar man kommer til
den sidste Tavle (Kapitlerne 122—134), som vi hidtil slet ikke
have taget Hensyn til. Selv det Ydre er forskjelltgt Haand-
skriften er en anden, og medens de andre Tavler ere 0,60 Metre
høje, er denne 0,60. Texten er saa fuld af GJentagelser og
Vidtløftigheder og af usammenhængende Konstruktioner, at
man næppe i nogen antik Indskrift vil finde Mage dertil. Dette
er heller ikke undgaaet Mommsen, se Ephem. ep. II, p. 121 f.
Han mener, at denne Tavle hidrører fra en endnu senere Tid
end de andre, og at man, da en Omskrivning af den sidste

191

Del af Loven af eo eller anden tilfældig Gruud blev- nødvendig,
bar interpoleret den stærkt. - Denne Forklaring forekommer
mig aldeles utilstedelig. Jeg kunde forstaa, at man under
forandrede Forhold forklarede ældre Udtryk med nyere eller
supplerede, hvad der syntes at mangle, skjøndt jeg ikke ret
fatter, hvorledes dette kunde gaa an i en aulhentisk Lovteit;
men en Masse Tilsætninger, der slet ikke gjøre andet end at
forlænge Sætningen og gjøre den uklar, og som ej engang
bringes i tilbørlig grammatisk Forbindelse med det øvrige, fore*
kommer mig ikke at vidne om en Omskrivning i en Tid, da
Loven endnu var Lov, men om et slet udført moderne FalsknerL
Mommsen bar gjort opmærksom paa ét Tilfælde. I Kap. 61,
76, 81, 92, 93, ^7 og 104 staar den bekjendte Formel «eiusque
pecnniae qui volet petitio persecutioque esto» rigtig med Und-
tagelse af, at der, som ovenfor omtalt, i Almiodelighed skrives
cul for qui; men paa den sidste Tavle hedder det Kap. 125,
126, 128, 129, 180, 131 og 132: «eiusque pecuniae cui eorum
volet recuperatorio iudicio aput Uvirum praefectumve actio
petitio persecutio ex hac lege ius potestasque esto»» I Kap. 130
tilfejes endnu «interregem» efter «Bvirum». Hvis dette var
rigtigt, burde det naturligvis have staaet ogsaa i de andre Ka-
pitler; men det kan ikke være rigtigt; en Interrex er i Kejser-
tiden uhørt og utænkelig. Om «recuperatorio iudicio» er rigtigt,
vover jeg ikke at afgjøre, men i saa Fald har det været noget,
der fulgte af sig selv, siden det ikke stod paa de foregaaende
Tavler, og deo hele Tilsætning er aldeles unyttig. Aldeles
utilladeligt er det uden al grammatisk Forbindelse tilføjede «ius
potestasque esto«. Det er et ubehjælpeligt Laan fra den ægte
Del af Loven, hvor der staar rigtigt Kap. 62 «habere ius pote-
stasque esto«. Kap. 66 «habendi i. p. e.» og «spectare I. p. e.»,
Kap. 99 «ducere Lp. e.*; to Steder er det unægtelig overflødigt,
Kap. 100: «ita ea aqua utatur, quot sine privat! ioiuria flat, ius
potestasque esto« og Kap. 103: «itque ei s. f. s. L L i. p. que e.'»,
d. e. «sine fraude sua facere liceto», hvis ikke L bør udelades

192

som hidrørende fra en Skrivfejl; men intet Sted som paa den
sidste Tavle aldeles usammenhængende «actio petitio persecutio
ins potestasque esto.»

Lignende Urimeligheder finder man nesten ved hvert Skridt.
Mommsen har udpeget disse saakaldte Interpolationer ved at
understrege dem i Texten, men deres Tal kan med Lethed for-
eges« Jeg vil gjøre opmerksom paa de utaalelige, fuldstændig
tautologiske Gjentagelser I Kap. 124 og i 126 fira v. 38, paa det
meningsløse «de ea re» i Kap. 125 foran «adversus ea», i Kap.
126 foran «de eo loco dando assignando», i 130 og tSl flere
Gange, inden der endnu er nævnt nogen Ting, samt paa den me-
ningsløse Tilføjelse i Slutningen af Kap. 127: fuU quod recte
factum esse volet, sine dolo malo.* Næsten endnu umuligere tilføjes
det samme «sine dolo malo» I Kap. 126, v. 35, ikke efter en
enkelt Mands Baodling, men efter Ordene: «cum non minus L
decuriones decreverini statuerint.» 1 Kap. 128 foreskrives, at
Stadens øverste Embedsmænd hvert Aar skulle sørge for, at
der vælges Porslandere (magistri) (il Templerne; der hedder det
ikke blot «suo quoque anno», men der tilføjes «magistratu
imperioque» og endnu 2 Gange i samme Sætning «suo quoque
anno.» I Kap. 130 og 131, v. 44 ff. og 5 ff., hedder det, at
ingen maa udnævnes til Koloniens patronus eller hospes «nisi
de trium partium (de maioris parti») decurionum sententia per
tabellam facito, et nisi de eo homine, de quo tom referetur
consoletur, decretum decurionum flet, qui etc.» Vil man sige,
at facito begge Gange er en Skrivfejl for facta, hvad Mening
er der da i den kopulative Forbindelse af disse to Sætninger
med nisi, eller i Relativsætningen «de quo tum etc.», da det
foregaaende Demonstrativ har sit nødvendige Relativ i det kort
efter følgende qui? Og hvad skal man sige om denne Sætning i
Kap. 132: «praeter dum quod ipse kandidatos petitor in eo anno,
[quo] magistratum petat, vocar(it] dum taxât [in] dies singolos
hbminnm VIII convivium habeto»? — En eneste Tilsætning
kunde ved første Øjekast synes at gaa ind under Begrebet Inter-

193

polatioo. I Kap. 127 staar «magistratus, qui provine« Hispaniar.
ulteriorem Baelicae praeerit obtinebit.» Andalusien bed paa
Cæsars Tid Bîspania ulterior, men fra Flaviernes Tid Baetica;
det kunde allsaa lænkes, at man ved den senere Omskrivning
havde lilføjel det nye Navn; men hvorfor saa tilføje et nyt
Verbum «praeerit»? og hvorfor putte dette «Baeticae praeerit«
ind imellem den anden Sætnings Objekt og Prædikat, saa at
enhver grammatisk Forbindelse bliver umulig?

Realitelsfojl ville vi være forsigtige med at tale om, thi
man vilde maaske svare, at det kan være paa Grund af mangel-
fuld Bnndskab til Forholdene, at noget forekommer os fejlagtigt
uden at være det. Dog maa man uden Tvivl give Mommsen
Ret i at, naar det i Kap. 128 paalægges den øverste Embeds-
mand at vælge magistri fanoruro, er der ingen Mening i at sætte
aedilis ved Siden af llvir. Om interrex i Kap. 130 bar jeg alle-
rede talt. Men det mest mistænkelige ved hele denne Tavle er
i Grunden det, at den slet ikke indeholder noget nyt, at alt er
en (overordentlig slet udført) Sammensætning af andensteds fra
kjendte Stumper.

Det maa Indreimmes, at der ogsaa i den Del af Loven, om
hvis Ægthed vi ingen Tvivl have, ikke er hvad vi vilde kalde
god Orden imellem Kapitlerne; men saa galt er det dog ikke,
at et Kapitel, der er en ligefrem Fortsættelse af et andet, skulde
komme 20 Kapitler bagefter. Dette bliver Tilfældet, hvis den
sidste Tavle er ægte. Kap. lOô foreskriver, hvorledes der skal
forholdes, naar nogen vil anklage en Decurion for at være
uværdig til at beklæde sin Plads. Kap. 124 (paa den sidste Lov-
tavle) foreskriver, at hvis Anklageren er en Decurion, og han
faar den anklagede dømt, kan han, om han vil, indtræde i hans
Plads. Man ser, de to Kapitler burde staa sammen. Læseren
vil med det samme lægge Mærke til en uhyre Forskjel i Stilen.

Til Slutning ville vi bede Læseren sammenligne Kap. 97
med Kap. 130, og det ikke blot Stilen, men ogsaa Indholdet.
De bandle begge om det samme, nemlig om hvem der maa ud-

194

nævnes til Patroner, og hvorledes delte skal ske. Allerede delte
er næppe moligl, at to Kapitler i samme Lov have handlet om
det samme, men hvad skulle vi nu sige, naar deres Bestem-
melser ere aldeles forskjellige? I Kap. 97 kræves der, hvis man
vil gaa uden for de naturlige Patroner, Koloniens Anlæggere og
deres Efterkommere, en Beslutning af Decurionerne taget med
absolut Majoritet ved skriftlig Stemmegivning i et Mede, hvor
mindst 50 (uden Tvivl Halvdelen af det hele Antal) ere til Stede.
I Kap. 130 mangler det ferste Forbehold, men maa maa over-
hovedet ikke optage nogen, undtagen han «cum ea res agetur,
in Italia sine imperio privatus erit». (Hvem kan forstaa Me-
ningen med denne Bestemmelse?) Dernæst skal Bestemmelsen
tages ved skriftlig Stemmegivning af to Trediedele af Decurio-
nerne. Efter Kap. 97 bliver den Duumvir, der handler imod
den givne Bestemmelse, at mulktere med 5000 Sestertser,
i Kap. 130 bestemmes Mulkten til 100,000.

Da der altsaa ikke kan være Tvivl om at den sidste Tavle
er uægte, forstaar man, hvorfor de første Opdagere og Ejere
af Indskriften omgave Fundet med saa stor Hemmelighedsfuld-
hed. De havde i Sinde at mangfoldiggjøre deres Kapital
ved at lave flere Tavler af samme Art. Den tekniske Del
af Arbejdet synes at være godt gjort, thi hverken Dr. Berlanga
eller Marquese Loring har jo anet Uraad — Eftergjerelsen af
Antikviteter drives ogsaa nu til Dags med stor Virtuositet —
men Forfatterskabet er faldet mindre heldig ud. Saa snart den
eftergjorte Tavle er bleven færdig, er den bleven solgt tilligemed
den ene af de ægte Tavler (Kap. 91 — 106); de to andre har
Ejeren holdt tilbage, formodentlig for at bruge dem til at lave
andre efter; men han har sagtens ikke kunnet komme ud af
det — maaske han har mistet en Medhjælper — og saa har
han besluttet at sælge dem til Preussen. Ja maaske han endnu
gjemmer eller arbejder paa en uægte Tavle, hvormed han eo
skjøn Dag kan overraske Verden og berige sig selv.

195

Kirkens Paaskeregning

fremgtlUet af

tsftK lejer,

KapUjQ i FodfolkAt

Forord.

Ue hidtil gjorte Forsøg paa at tilvejebringe et Bevis for Rigtig-
heden af de af Gauss i Aarene 1800 og 1816 offentliggjorte
Formler til Brug ved Beregningen af Maanedsdagen for Paaske-
søndagens Indtræffen have — saa vidt de ere mig bekjendte
gjennem de af Paludan- Malier, KInkelin og Ealtenbrunner ud-
givne Arbejder — ikke været tilstrækkelig omfattende.

Ved at give en ny Fremstilling af den Vej, ad hvilken man
kommer til disse Formler, har det tillige været mit Maal at
paavise:

a) at man, afvigende fra 6aus8, kan Bnde Maanedsdagen for
Paaskefaldmaanens Indtræffen ved at udregne den Alder, Maane-
dognet naar paa en given Maanedsdag i Marts, uden herved at
komme til en Maanedsdag, som falder udenfor Paaskegrænsen;

b) at man, ligeledes afvigende fra Gauss , kan finde denne
Maanedsdags Ugedag, uden at Aarstallet divideres med 7;

c) at baade de Gausslske og de berflra afvigende Formler
kunne anvendes i modsat Retning, nemlig til at finde de Aar, i
hvilke Paaskesøndagen falder paa en given Maanedsdag, og
endelig

196

d) at Løsningen af denne Opgave lettes betydelig ved An-
vendelsen af de Formler, der ikke kræve Aarstallets Division
med 7.

Stilles der til Paaskeformlerne den Fordring, at de skolie
angive de Tilfælde, i hvilke der indtræffer Maanespring, og, uden
at føre til en Maanedsdag, som falder udenfor Paaskegrænsen,
være lige let anvendelige til at Onde saavel den Maanedsdag,
paa hvilken Paaskesøndagen falder i et givet Aar, som de Aar,
i hvilke Paaskesøndagen falder paa en given Maanedsdag, vil
det utvivlsomt findes, at de nys nævnte Formler, der ikke kræve
Aarstallets Division med 7, ere simplere f Udtrykket og lettere
i Anvendelsen end de Gaussiske.

(øvrigt henledes Opmærksombeden paa, at der intet Steds
i Regningen er gjort Brug af den ellers hyppig anvendte Regel,
at Resten O efter en foretagen Division er lig Divisor.

Paaskereglen.

Middelalderens Ralenderregnere udfandt, at Frelserens sidste
Paaske havde været belyst af Fuldmaanen, og ledtes derved til
at ansætte Opstandelsesdagen til Søndagen den 28de Marts i
Aaret 34. Det blev derfor, efter hvad man antager, allerede i
Aaret 32o paa den almindelige Kirkeforsamling i Nicæa slaaet
fast, at Opstandelsens Mindefest skal holdes paa den samme
Ugedag og med den samme Stilling af Sol og Maane som paa
selve Opstandelsesdagen, og derfor vedtaget som fremtidig
Regel, at Paaskesøndag skal helligholdes Søndagen efter den
Foraarsfuldmaane, som indtræffer paa eller nærmest efter Jævn-
døgn, forudsat, at Fuldmaane ansættes paa Maanedøgnets 14de
Dag og at Jævndøgn altid falder paa den 21de Marts.

Den første Udregning af Paaskens Ansættelse efter denne
Regel foretoges af de aleiandrinske Patriarker, som hvert Aar

197

meldte den fundno Dag til Bispen i Rom, hvem det paabvilede
at sørge for dens videre Bundgjørelse. Alexandrinerne toge sig
imidlertid snart for at forudberegne en længere Paaskerække,
men der haves dog ikke opbevaret nogen, der er ældre end
den, som blev udgiven i det 6te Bundredaar af den romerske
Abbed Dionysius den Lille, hvem det skyldes, at Tidsregningen
efter Kristi Fødsel, med Paasken som Udgangspunkt for Fast-
sættelsen af de øvrige bevægelige Kirkefester, er bleven den
almindelige for hele Kristenheden.

Paasken kommer tidligst, naar Foraarsnyet indtræffer den
8de Uarts og denne Dag er en Søndag, senest naar Nyet ind-
træffer den 7de Marts og denne Dag ligeledes er en Søndag.
Fjortende Dagen i ethvert Maanedøgn, der begynder med et
Ny, som indtræffer før den 8de Marts, vil nemlig falde før
Jævndøgn, og da Grænsen for Paaskenyets tidligste og seneste
iodtræffen er Indskrænket til et Holdøgn paa 29 Dage, vil det
altsaa være det følgende Ny, der Indtræffer senest den 5te April,
som bliver Paaskeny.

Paaskesøndag kan følgelig ikke falde tidligere end den 22de
Marts, eller senere end den 2Sde April. Mellem disse Yder-
grænser er Tidsforskjellen ô Uger med den 8de April som
Middeldag.

Paaskeregningen efter den her angivne Regel, som Kirken
bar fastholdt ogsaa efter Kalenderreformen, kræver Kundskab om

I. Forholdet mellem Solaaret og Maanedøgnene,
og omfatter derhos Løsningen af 2 Opgaver, nemlig:

II. At finde den Maanedsdag, paa hvilken Paaskesøndagen
falder i et givet Aar, og

III. At finde de Aar, i hvilke Paaskesøndagen falder paa en
given Maanedsdag.

198

I.
f«rh«Met MelleM Sriiiret «g latieiøgieie.

Den Tid, i hvilken Jordeo ftildfører et Omløb om Solen,
kaldes et Solaar, og den, i hvilken Maanen fuldender et saadant
Omløb om Jorden, at den kommer i samme Stilling til Solen
som ved Omløbets Begyndelse, kaldes et Maanedøgn. Som Maal
for disse Omløbstiders Varighed benyttes Soldagen, hvis Middel-
længde fastsættes under Hensyn baade til Solens Vandring om
Jorden og dennes Drejning om sin egen Axe. Middeldagen,
der regnes fra Midnat til Midnat, har 24 Timer, Timen 60 Mi-
nuter, Minnten 60 Sekunden

Før Kalenderreformen regnedes Solaarets Længde til 365
Dage 6 Timer, og disse 6 Timer opsamledes i 4 samfælde Aar
til 1 Dag, som i det 4de Aar blev indskudt mellem den 23de
og 24de Februar. Men da Solaarets sande Middellængde er
11 Min. 12 Sek. kortere end 365V4 Dag, og da denne Forskjel
i 4 samfælde Hundredaar opsamles til 3 Dage 2 Tim. 40 Min.,
var Følgen heraf bleven den, at Foraarsjævndøgn i Reformaaret
1582 kom 10 Dage før den 21de Marte. Fejlen blev derfor
rettet paa den Maade, at man den 5te Oktober oversprang 10
Maanedsdage og skrev den 15de umiddelbart efter den 4de, og
derhos vedtog, at fremtidig skulde kun de Hundredaar, som ere
et Mangefold af 400, være Skudaar.

Forsljellen n' mellem den ældre og ny Ansættelse af Jævn-
døgn er altsaa for alle Aar indtil den 4de Oktober 1582 » 0.
For Resten' af det 16de og hvert af de følgende Hundredaar vil
den derimod udgjøre det i Reformaaret oversprungne Anial af
10 Dage med Tillæg af 1 Dag for hvert forløbet Hundredaar,
som ikke er et Mangefold af 400. .

Lader man n betegne Antallet af disse Tillægsdage, vil man
altsaa for et hvilket som helst Aar efter den 4de Oktober 1582
finde Værdien for n' af Ligningen

n' — 10 + n.

199

For DU at finde den til et givet Aar.^ svarende Værdi
for n, og derved den tiisvarende Værdi for n\ haves Valget
mellem følgende 2 Fremgangsmaader:

Første Maade (anvendt af Gauss). Naar det i det givne
Aar A indeholdte Antal af Bundredaar sættes = A og det der«
hos tages i Betragtning, at hver Række af 4 Bundredaar efter
det 16de Bundredaar kun omfatter 1 Bundredaar, der er et
Mangefold af 400, vil man finde det i (A— 16) indeholdte Antal
af I» Bundredaar, der ikke ere et Mangefald af 400, af Ligningen

ft »= (A->16) — Kvotienten efter (A — 16) : 4 \

» A — 16 — (Kvotienten efter A : 4 — Kvotienten efter 16:4) j

— A — Kvotienten efter A : 4 — 16 + 4

«= A — Kvotienten efter A : 4 — 12. j

Sættes Kvotienten efter A : 4 »- A; , bliver

n — A — A— 12,
og naar denne Værdi for n indsættes i den ovenfor angivne
Ligning for n', faas:

n' — A — *— 12+ 10
— A — A — 2.
Anden Maade. Naar det i det givne Aar A Indeholdte
Aotal af Bundredaar sættes »- A ug det derhos tages i Betragt-
Diog, at hver Række af 4 Bundredaar efter det 16de Bundredaar
omfatter 3 Bundredaar, der ikke ere et Mangefold af 400, vil
man finde hele det i A — 16 indeholdte Antal af disse Bundred»
aar af Ligningen

n ». 3 . Kvotienten efter (A— 16) : 4 + Resten efter (A — 16) : 4
»-3.Kvot.eft.A:4 + Rst.eft.A:4 — 3.Kvot.eft. 16:4— R8t.eft. 16:4
— 3 . Kvotienten efter A : 4 + Resten efter A : 4 — 12.
Sættes Kvotient og Rest efter A : 4 -r A; og r, bliver

n = 3A + r— 12,
og naar denne Værdi for n indsættes i den ovenfor angivne
Ligning for n', faas

n' — 3A4-r— 12+ 10
= 3A + r — 2.

200

Før Kalenderreformeo antoges Længden af et Maanedøgn
at være 29 Dage 12 Tim. 44 Min. 25^^47 Sek. saaledes at 235
Maanedøgn, hvoraf 120 vare Falddøgn paa 30 Dage og 115 vare
HuldøgQ paa 29 Dage, med Tillæg af 19 Gange V« Dag for
Skudaarene, nøjagtig svarede til 19 Solaar paa 6939^4 Dage.
Senere Beregninger havde imidlertid vist, at Maanedøgneta sande
Middellængde var 22^'V286 Sek. kortere end man hidtil havde
antaget, og da denne Forskjel i 25 samfælde Bundredaar op-
aamles til 8 Dage 1 Tim. 25 Min. 15 Vie Sek., var Følgen heraf
i de 1257 Aar, som vare forløbne siden Nicænerforsamlingen,
bleven den, at Nymaaneme i Reformaaret indtraf 4 Dage tid-
ligere end Kalenderen angav. For imidlertid at undgaa, at
Maanedøgnets 14de Dag kunde komme til at falde efter den
Søndag, som ved Forudberegning ansattes til at være Paaske-
søndag, fandt man det nødvendigt at lade Nymaaneme ved-
blivende indtræffe noget tidligere end angivet i Kalenderen, og
man nøjedes derfor med at ansætte den ny Kalenders Nymaaner
3 Dage tidligere end den ældres.

Det Forspring af 1 Dag, som de virkelige Nymaaner havde
faaet i Aaret 1582, vilde imidlertid i Aaret 1800 paany være
vokset til over IV2 Dag. Man maatte derfor i dette Aar igjen
ansætte Nymaaneme i den ny Kalender I Dag tidligere end i
den ældre, og derhos vedtage som fremtidig Regel, at sætte
Nymaaneme i den ny Kalender 1 Dag tidligere i hver af de
nærmest følgende 7 Rækker af 3 samfælde Hundredaar og' i den
paafølgende Række af 4 samfælde Bundredaar, saaledes at de
komme til at indtræffe 8 Dage tidligere i hver Række af 25
samfælde Hundredaar.

Det Antal af m** Dage, som Nymaaneme flyttes tilbage efter
den ny Kaienderordning , er altsaa for alle Aar indtil den 4de
Oktober 1582 » 0. For Resten af det 16de og hvert af de
følgende Hundredaar vil den derimod udgjøre det Antal af 3
Dage, som man i Reformaaret lod Nymaaneme indtræffe tid-
ligere end den ældre Kalender angav, med Tillæg af 1 Dag for

201

hvert 3de Bundredaar efter det iode HuDdredaar, dog saaledes
at der kun bliver tillagt 8 Dage i hver Rskke af 25 Bundredaar
efter det 17de Bundredaar.

Lader man m betegne Antallet af disse Tillægsdage, vil man
altsaa for et hvilket som helst Aar efter den 4de Oktober 1582
Gnde Værdien for m" af Ligningen

m" » 3 +m.

For nu at finde den til et givet Aar A svarende Vsrdi
for m og derved den tilsvarende Værdi for m", haves Valget
mellem følgende to Frerogangsmaader:

Første Maade (anvendt af Delambre). Det i det givne
Aar A indeholdte Antal af Bundredaar sættes «-> A og det i
(A — 17) indeholdte Antal Rækker af 25 Bundredaar sættes =» k\
Da nu hver Række af 25 Bundredaar efter det 17de Bundredaar
omfatter 1 Række af 4 samfælde Bundredaar med ens Ansættelse
af Maanedsdagen for Nymaanernes indtræffen, vil man finde det
i h — 17 indeholdte Antal Rækker af disse Bundredaar af Lig-
ningen

k' — Kvotienten efter (A—- 17):25,

og den søgte Værdi for m vil følgelig angives af det i A — k'
indeholdte Antal Rækker af 3 samfælde Bundredaar med Fradrag
af det Antal Rækker, der indeholdes 1 de første 15 Bundredaar,
i hiilke Værdien for m" er =- 0.

Sættes Evotienten efter (A— Æ') : 3 « Æ", vil man altsaa
faa Ligningen

m =^ k" — Kvotienten efter 15:3
= A" — o ,
og naar denne Værdi for m indsættes i den ovenfor angivne
Ligoing for m", faas

m** =. 4'* _ 6 4- 3

— A"-2.

Anden Maade. Det i det givne Aar A indeholdte Antal
af Bundredaar sættes -»- A. Da nu hver Række af 25 flundred-

202

aar efter det ISde Bundredaar omfatter 8 Baadredaar, i hvert
af hvilke Maanedsdagen for Nyoiaaoernes lodtræfifen rykkea 1 Dag
tilbage, vil man finde det i A Indeholdte Antal af disse Bundred-
aar ved at multiplicere det i (A — 15) indeholdte Antal Rækker
af 25 Bundredaar med 8 og hertil lægge det overskydende Antal
Rækker af 3 Bundredaar.

Sættes Kvotient og Rest efter (A— 15):25 *» k' og r', og
iivotienten efter r' : 3 » k*\ vil man altsaa faa Ligningen

m » 8Jfe' + Jfe",

og naar denne Værdi for m indsættes i den ovenfor angivne
Ligning for m*% faas

fw" — 8Jfe'-f *''-f 3.

Da Maanedsdagen for Jævndøgnets IndtræflTen saaledes rykkes
n' Dage frem, Maanedsdagene for Nymaanernes IndtræfiTen der-
imod m** Dage tilbage, vil Forskjellen m' mellem den ældre og
ny Ansættelse af Nymaanernes lodtræflTen til enhver Tid findes
af de samsvarende Værdier for n* og m'* i Ligningen

som for alle Aar indtil den 4de Oktober 1582 giver m' = O

med n' = O
og m" = O

Indtil 3lte Dec. 1699 = 7, 1799 = 8, 1899 = 8, 2099 = 9, 2199 = 9

= 10, =11 =12 =13 =14

= 3 =3 =4 =4 =5

2299 = 10, 2399 = 11, 2499 = 10, 2599 = 11, 2699 = 12
= 15 =16 =16 =17 =18
= 5 =5 =6=6 =6

2899 = 12, 2999 = 13, 3099 = 13, 3299 = 14, 3399 = 14
= 19 =20 =21 =22 =23

= 7 =7 =8 =8 =9

3499 = 15, 3599 = 16, 3699 = 15, 3799 = 16, 3899 = 17
= 24 =25 =25 =26 =27
= 9 =9 =10 =10 =10

4099 = 17, 4199=18, 4299 = 19, 4499 = 19, 4599 = 20
= 28 =29 =30 =31 =32
= 11 =11 =11 =12 =12

203

og saaledes fremdeles indlil det bliver nødvendigt at vedtage en
ny Odjævningsregel for Ansættelsen af Nymaanernes og Jævn-
døgnets Indtræffen.

De anførte Formler til Brug ved Beregningen af Værdierne
for n* og fit" ville ses at forudsætte, at disse Værdier ere gJæU
dende fra de vedkommende Bundredaarsskifter. De kræve altsaa,
at alle Værdler for Maanedsdagene i Januar og Februar ansættes
I Forbold til Aarets 0te Marts.

Foruden af Værdierne for m' afhænger Maanedsdagen for
Nymaanernes Indtræffen tillige af et Forhold, som kaldes Maanens
Spring. Hermed er Sammenhængen følgende.

De Maanedsdage d, paa hvilke Nymaanerne indtræffe i
Marts i et givet Aar Aj findes af Ligningen

â — Resten efter (m + 19a): 30
med m »1 23 + m' og a »^ Resten efter A: 19,

altsaa
d » Rest. eft. [Rest. eft. (23 + 19a) : 30 + Rest. eft. m' : 30] : 30 ,

som for hver af de 30 mulige Værdier for Resten efter m' : 30
giver 19 Værdier for dj nemlig 1 for hver af de 19 mulige
Værdier for a. I 12 samfælde Maanedøgn, som med Fradrag
af de indtræffende Skuddage tælle 354 Dage, kunde der efter
den ældre Kalenderordning, da m* og altsaa ogsaa Resten efter
m':30 altid var »- O, kun iodtræffe 12. 19 «> 228 Nymaaner.
1 Følge den ny Kalenderordning, hvorefter m* kan féa en hvilken
som helst Værdi > — 1, og altsaa Resten efter fn':30 alle Vær-
dier mellem O og 29, blev det derimod nødvendigt, at der i 12
samfælde Maanedøgn ansattes 12.30 «» 360 Nymaaner, og da
360 — 354 er »> 6, maatte man i 6 af Maanedøgnene lade 2
Nymaaner indtræffe paa de samme Maanedsdage. For nu at
bibeholde den ældre Kalenders Ansættelse af Maaoedøgnenes
Længde og især dens Indskrænkning af Grænsen for Paaskenyets
tidligste og seneste Indtræffen, valgte man den 5te Februar,
5te April, 3dle Juni, 1ste August og 29de September til denne

Oirtn%l OTtr d. K. D. Vidøask. S«lsk. Forh. 1879. U

204

SammeDStilling af 2 Nymaaner. Men da man dog ikke vilde
tilstede, at 2 Nymaaner kunde indtrsffe pq^ de samme Maaneds-
dage i en og samme Række af 19 samfælde Aar, ble? det for
Paaskefestens Vedkommende fastsat som Regel, at det Paaskeny,
som efter Regningen skulde indtræffe den 6te April, skal an-
sættes til den 5te, og at det Paaskeny, som efter Regningen
skulde indtræffe den 5te April, skal ansættes til den 4de, paa
hvilken Dag der ikke vil kunne indtræffe noget andet Ny i den
paagjældende Række af 19 samfælde Aar.

Med denne Regel undgaas det dog ikke ganske, at 2 Ny-
maaner kunne indtræffe paa de samme Maanedsdage i en og
samme Række af 19 samfælde Aar, thi

med a = O, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10
eller a = 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18
faas d = 7de MarU \ med m' = 14, 25, 6, 17, 28, 9, 20, 1, 12, 23, 4
= 6te April j eller m' = 15, 26, 7, 18, 29, 10, 21, 2
d = 6te Marts I med m' = 13, 24, 5, 16, 27, 8, 19, O, 11, 22, 3
= 5te April j eller m* = 14, 25, 6, 17, 28, 9, 20, 1

Og da nu de Værdier for m', der svare til a> 10, kun ere 1
Enhed > de Værdier for m', der svare til a<8, vil det ved
Overgangen til et Hundredaar, i hvilket den til a<8 svarende
Værdi for m* forringes med 1 Enhed, kunne hændes, at man
efter Hundredaarsskiftet, i et Aar svarende til a>10, faar for
d den samme Værdi, som man før Hundredaarsskiftet har havt
i et Aar svarende til a < 8. Dette vil saaledes indtræffe efter
Aarsskiftet 3600. Værdien for m' er nemlig før Aarsskiftet 16,
efter Aarsskiftet 15, og følgelig faas der for Aaret 3597 a »6,
d » 6te Marts » 5te April og for Aaret 3608 a » 11, d=»7de
Marts = 6te April, som efter den ny Kalenderordning ansættes
til 5te April.

Den Vej, ad hvilken man kommer til den anførte Formel
for d og de tilhørende Værdier for m', vil fremgaa af det føl-
gende.

205

II.

At Ii4e iei lanedslag, pu hrilkei PaaskeMidagea faider

i «t ghet Aar.

I OvereDSstemmelse med den gjœldende Paaskeregel løses
denne Opgave saaledes, at man først Qnder Maanedsdagen for
PaaskefuldmaaDens iDdtrœffeD, og derefter denne Maanedsdags
Ugedag og Maanedsdagen for den nærmest følgende Søndag.

a. At finde Maanedsdagen for Paaskefuldmaanens

Indtræffen.

Tolv samfælde Maanedøgn, ansatte skiftevis til 30 og 29
Dage, dog med Iagttagelse af, at man i Skudaarene lægger
Skuddagen til det Maanedøgn, i hvilken den falder, udgjøre 354
eller 365 Dage, efter som de falde i et almindeligt eller i et
Skudaar. Mellem et Solaar og 12 saadanne Maanedøgn er der
altsaa en Forskjel af 11 Dage, som i 19 sarafælde Aar op-
samles til 6 Fulddøgn paa 30 Dage og 1 Buldøgn, det sidste,
paa 29 Dage. Mellem et Solaar og de 12 sidste Maanedøgn i
en hvilken som helst Række af 19 samfælde Aar er der følgelig
altid en Forskjel af 12 Dage.

De Maanedøgn, i hvilke Aarsskifterne falde, ere altid Fuld-
døgn. 1 hver 19aarige Maanedøgnsrækkes Ilte Aar, altsaa i
alle de Aar, hvis Division med 19 giver Resten 10, ere de 2
følgende Maanedøgn et Fulddøgn og et Huldøgn, i de øvrige
Aar derimod omvendt et Buldøgn og et Fulddøgn. Det dernæst
følgende Maanedøgn er altid et Huldøgn, naar det begynder
med et Ny, som indtræffer efter den 6te Marts, eller naar det
begynder med et Ny, som indtræffer paa selve den 6te Marts
i et Aar, hvis Division med 19 giver en Rest a, der er større
end 10, samtidig med at Værdien for m* er «» Resten efter
(13 + 11 a): 30, men ellers er det et Fulddøgn.

Da der nu mellem en hvilken som helst Maanedsdag i
Januar og den samme Maanedsdag i Marts altid forløber et

14*

206

ÂDtal af 31 + 28 =» 59 Dage, eller et Antal af 31 + 29 » 60
Dage, alt efter som Aaret er et almindeligt eller et Skudaar,
ville hvert Aars Nymaaner i Januar og Marts indtræffe paa de
samme Maanedsdage, og Forskjellen mellem 13 og 12 samfælde
Maanedøgn, der begynde med et Ny, som indtræffer I Januar
eller Marts, vil derhos i de Aar, hvori der indtræffer 13 Ny-
maaner, altid udgøre 30 Dage.

Saafremt der ikke ved Kalenderreformen var opstaaet en
Forskjel mellem den ældre og ny Ansættelse af Maanedsdagene
for Nymaanernes Indlræffen, vilde denne følgelig hvert 19de Aar
finde Sted paa de samme Maanedsdage, og derhos vilde Ny-
maanerne i Januar eller Marts i det første Aar af en hvilken
som helst Række af 19 samfælde Aar altid indtræffe paa en 12
Dage tidligere, eller paa en SO — 12 «= 18 Dage senere, Maa-
nedsdag, men i hvert følgende Aar paa en 11 Dage tidligere,
eller paa en 30 — 11 »> 19 Dage senere, Maanedsdag end i det
nærmest foregaaende Aar.

I Aaret O indtraf Nyaarsnyet den 23de Januar, Foraarsnyet
altsaa den 23de Marts. Maanedøgnets Alder den 22de Marts
var følgelig O Dage.

Paa Grundlag heraf kan man nu udregne for et hvilket
som helst Aars Marts Maaned enten den Alder, Maanedøgnet
naar paa en given Maanedsdag, eller den Maanedsdag, paa
hvilken Maanedøgnet naar en given Alder, og derved finde
Maanedsdagen for Paaskefuldroaanens Indtræffen. Der haves
altsaa Valget mellem følgende 2 Fremgangsmaader.

Første Maade. I de Aar, der ere et Mangefold af 19,
vil man ifølge det foregaaende finde, at den Alder Maanedøgnet
har den 0te Marts er = — 22 + m' Dage. Maanedøgnets
Alder m paa en given Maanedsdag d i Marts er altsaa I disse
Aar = d — (22 4-»i') « rf — 22 — m' Dage, og hertil maa der
i alle øvrige Aar lægges det Mangefold af 11 Dage, som an*
gives af Resten efter Aarstallets Division med 19.

207

Den Alder â, som Maanedøgnet fylder paa en given Maa-
nedadag d i Marts, vil følgelig for et hvilket som helst Âar A
flndea af Ligoiogen

à » Resten efter (m+ Ha) : 30
med m =- rf — 22 — m' og a =- Resten efter -4:19,

hvorefter Maanedøgnets 14de Dag d* findes derved, at (2, alt
efter aom â er > eller < 14, formindskes med et Antal af
à — 14, eller forøges med et Antal af 14 — â Dage. For
Maanedøgnets 14de Dag d* faas altsaa Ligningen

d' — d — (i — 14) « d+ 14 — ^.

Onder Bensyn til at à kan blive = 29, hvorimod d' ifølge
den gjældende Paaskeregel ikke kan være < 21, «vil den Værdi,
der gives d^ være at ansætte saaledes, at den svarer til d' ^2\
med à ■» 29. Der faas altsaa

rf « rf' + à— 14 = 21 +29 — 14 = 50— 14 =- 36,

og naar denne Værdi for d indsættes i den ovenfor angivne
Ligning for m, faas

m « 36 — 22 — m' = 14— m'.

Saafremt m' er > 14 vil Værdien for m blive negativ, og
naar derhos m er > 11a, vil ogsaa Værdien for à blive negativ,
men den maa da gjøres positiv ved at udfyldes til 30.

Før Kalenderreformen kunde man, med m* altid =» O, aldrig
faa â < 1 , og Paaskenyet kunde følgelig Ingensinde indtræffe
senere end den 36 — 31 «» 5te April. Efter Reformen, da m*
kan faa en hvilken som helst Værdi > — 1, vil man derimod,
med m' »- Resten 'efter (14 + Ha) : 30, altid faa à = O, og
Paaskeny altsaa den 36 + 1 — 31 » 37 — 31 « 6te April.
Kirken fastholdt imidlertid, at Grænsen for Paaskenyets tidligste
og seneste Indtræffen vedblivende skulde være indskrænket tU
et Boldøgn paa 29 Dage, og vedtog derfor som Regel, at det
Ny, der efter Regningen falder paa den 6te, skal ansættes til
den 5te April.

?08

OvereoftsteromeDde hermed faas, med m' «» Resten efter
(1S + 1 la): SO, â »• I, altsaa Paaakeoy den 36 — 31 = 5te April,
men da man ved at sætte en given Værdi for o < 8 «» a', altsu
den tilsvarende Værdi for a > <» 11 + o', faar m* » Resten
efter [13+ IMll + a'i] : 30 » Resten efter (13+121 + 11^'): 30
» Resten efter (14 + 1 lo') : 30, vil det følgelig kunne bsodes,
at Paaskenyet, i en og samme Række af 19 aamfælde Aar med
uforandret Værdi for m% IndtræfiTer paa den samme Maanedsdag
baade i det Aar, der svarer til a < 8, og i det, der svarer til
a> 10. Men dette vilde Kirken beller ikke tilstede, og vedtog
derfor som Regel, at det Ny, der i dette Tilfælde, altsaa med
a> 10, falder paa den 5te, skal ansættes til den 4de April, pas
hvilken Dag der ikke vil kunne indtræffe noget andet Ny i den
Aarrække, for hvilken den omhandlede Værdi for m' er gjcl-
dende. Til den 4de April svarer nemlig â *» 2 og m' «- Resten
efter |12+lla):30, eller for a>10, m' »* Resten efter
(13 + 1 la') : 30, altsaa for m' en Værdi, der svarer til m' — Resten
efter (13+ Ha) med a<8.

Naar nu denne ved Maanespringet foranledigede Forhøjelse
ê af den fundne Værdi for à angives ved Udtrykket

s » Kvotienten efter (Kvotienten efter a : 11 + 29 — à): 29,

som kun med à — O, eller med à » 1 og a > 10, giver « » 1,
men ellers « ^ O, vil man i Stedet for den fundne Værdi for à
faa Værdien <à + «, som giver

d' «, 36+14 — (à+5) — 50 --(à + *),

og naar den saaledes fundne Værdi for <f' er > 31, vil det
overskydende Autal Dage angive Maanedsdagen for Paaskefuld-
maanens Indtræffen, ikke i Marts, men i April.

A Dm. 1. Den søgte Værdi for à kan ogsaa findes dermed, at man fra
den fandne Værdi for m trækker det Mangefold af 19, der angives af den
fundne Værdi for a, altsaa af Ligningen

à = Resten efter (m— 19a): 30,
men den vil hyppigst blive negativ og maa da gjøres positiv ved at adfyldes
Ul 30.

209

Aom. 2. m = 14— m' gtied m* = Resten efter (U-f lla):30
giTer à = ResteD efter [14 — Resten efter (U+Ha): SO+lla] : 30

= Resten efter (14 4- Ha): 30 — Resten efter (14 + Ha): 30 = 0.

Ånden Maade (anvendt af Gauss). I de Aar, der ere et
Mangefold af 19, vil man ifølge det foregaaende finde, at den
Maanedsdag i Marts, paa hvilken Maanedøgnet bar en Alder af
O Dage, er = 22 + m'. Maanedsdagen m i Marta, paa hvilken
Maanedøgnets Alder er à Dage, er altsaa i disse Âar = d + 22 + m',
og hertil nnaa der i alle øvrige Aar lægges det Mangefold af
19 Dage, som angives af Resten efter Aarstallets Division
med 19.

Den Maanedsdag d i Marts, paa hvilken Maanedøgnet fylder
en Alder af a Dage, vil følgelig for et hvilket som helst Aar Å
findes af Ligningen

d » Resten efter (m+ 19a) : 30
med »i « i — 22 — m' og a = Resten efter -4:19,

hvorefter Maanedøgnets 14de Dag d' findes derved, at d^ alt
efter som à er > eller < 14, formindskes med et Antal af
à — 14 eller forøges med et Antal af 14 — à Dage. For Maane-
døgnets 14 de Dag d' faas altsaa Ligningen

d' « d— (i — 14) ^ d + 14 — i.

Under Hensyn til, at d kan blive «» O, hvorimod d' ifølge
den gjældende Paaskeregel ikke kan være < 21, vil den Værdi,
der gives à, være at ansætte saaledes, at den svarer til d* <» 21
med (2»0. Der faas altsaa

i =, I44.d — i' — 144-0—21 — —7,

og naar denne Værdi for à indsættes i den ovenfor angivne
Ligning for m, faas

TO =- 22 — 7 + in' « 15-f TO'.

Før Kalenderreformen kunde man, med m* altid «- O, aldrig
faa d > 28. Det Foraarsny, som indtraf før den 8de Marts,
kunde altsaa ikke komme senere end den 28 + 8 — 30» 36 --30
» 6te Marts, og Paaskenyet følgelig ingensinde senere end den

210

6 + 30 — 31 — 36 — 31 — 5te April. Efter ReformeD, da m'
kan faa en hvilken som helst Værdi > — 1 « vil man derimod,
med m' «- Resten efter (14 + 11a): 30, altid faa Poraarsny deD
29 + 8 -- 30 » 37 ~ 30 — 7de Marts, og Paaskeny altsaa den

7 + 30 — 31 «- 87^31 » 6te April. Kirken fastholdt imid-
lertid, at Grænsen for Paaskenyets tidligste og seneste Indtrs^eo
vedblivende skolde være indskrænket til et Buldegn paa 29 Dage,
og vedtog derfor som Regel, at det Ny, der efter Regliiagen
falder paa den 6te, skal ansættes til den 5te April.

Overensstemmende hermed faas, med m' «- Resten efter
(13 + 11a): 30, i? — 28, altsaa Poraarsny den 6te og Paaskeny
den 5te April, men da man ved at sætte en given Værdi for
a < 8 — a', altsaa den tilsvarende Værdi for a < 10 •» 1 1 +0*7
faar m' — Resten efter [13+11(11 +a')]: 30 — Resten efter
(13 + 121 + 1 la'): 30 -» Resten efler (14 + 1 la') : 30, vil det
følgelig kunne hændes, at Paaskenyet, i en og samme Række af
19 samfælde Aar med uforandret Værdi for m', indtræffer paa
den samme Maanedsdag baade i det Aar, der svarer Ul a<8,
og i det, der svarer til a> 10. Men dette vilde Kirken heller
ikke tilstede, og vedtog derfor som Regel, at det Ny, der i
dette Tilfælde, altsaa med a>10, falde^ paa den 5te, skal an-
sættes til den 4de April, paa hvilken* Dag der ikke vil kunne
indtræffe noget andet Ny i den Aarrække, for hvilken den om-
handlede Værdi for m' er gjældende. Til den 4de April svarer
nemlig </ « 27 og m' « Resten efter (12 + 11a) : 30, eller for
a>10, fra' » Resten efter (13 + 11a') : 30, altsaa for m* en
Værdi, der svarer til m' » Resten efter (13 + 11a) med a<8.

Naar denne ved Maanespringet foranledigede Forringelse
af den fundne Værdi for d angives ved Udtrykket

a »- Kvotienten efter (Kvotienten efter a:il+d):29^
som kun med <2 »- 29, eller med (2 « 28 og o> 10, giver
5«> 1, men ellers «»»O, vil man i Stedet for den fundne
Værdi for d faa Værdien d — «, altsaa
d' = (d— tf) + 14 — (— 7) — {d—8)+iA +7 « (d~,)-4.2l,

211

og naar den saaledes fundne Vsrdi .for d' er > 31, vil det
overskydende Antal Dage angive Maanedadagen for Paaakefuid-
maanena Indtræffen^ ikke i Marta, men i April.

A nm. 1. Den søgte Værdi for å kan ogsaa findes derved» at man fra
den fundne Værdi for m trækker det Mangefold af 1 1 , der angives af den
fundne Værdi for a, altsaa af Ligningen

å = Retten efter (m — lia): 30,
men den vil hyppigst blWe negativ, og maa da gjøres positiv ved at udfyldes
til 30.

A nm. 2. m = IS + m' med m' = Resten efter (14+ Ua):30
gWer à •=. Resten efter [15 -f Resten efter (14+ Ua) : 30 + 19a] : 30
= Resten efter (15 + 19a) : 30 + Resten efter (14 + 1 la) : 30
=3 Resten efter (29+30a):30 = 29.

b. At finde Ugedagen for Paaskefuldmaanens Ind-
træffen og derefter Maanedsdagen for den nærmest

følgende Søndag.

En Dge har 7 Dage, et Solaar altsaa 52 Uger og 1 eller 2
Dage, efter som det er et almindeligt eller et Skudaar. I hver
Rskke af 4 samfælde Aar vilde Maanedsdagene følgelig falde
paa en 5 Dage senere Ugedag, Ugedagene derimod paa en 6
Dage tidligere Maanedsdag, end i det tilsvarende Aar af den
nsroaest foregaaende Række, hvis ikke den ved Kalenderreformen
opstaaede Forskjel mellem den ældre og ny Ansættelse af Jævn-
døgn havde til Følge, at Maanedsdagene rykkes et tilsvarende
Antal Dage frem. Ugedagene derimod et tilsvarende Antal Dage
tilbage.

Da nu den 0te Marts i Aaret O faldt paa en Søndag, altsaa
paa en O Dage senere Ugedag end Ugens første Dag, Søndag,
eller paa en 6 Dage tidligere Ugedag end Ugens sidste Dag,
Lørdag, faar man Valget mellem følgende 2 Fremgangsmaader.

Første Maade. Naar e' betegner Forholdet mellem Uge-
dagen for den 0te Marts i Aaret O og Ugedagen for den samme
Maanedsdag \ et givet Aar A^ som divideret med 4 giver Kvo-
tieoten h og Resten c, vil man finde

e* « Resten efter (5i + c):7.

212

Lader man dernæst d" angive Dageantallet mellem den (He
Marts og den samme Maanedsdag i en given Maaned, og e" be-
tegne Forholdet mellem Ugedagene for disse Maanedsdage, Cus

e" — 7 — Resten efter d" : 7, for Maanedeme Jan. og Fcbr.
og e" — Resten efter d*' : 7, for Aarets øvrige Maaneder.

Lader man endelig e"* angive Forholdet mellem Ogedageoe
for den 0te og Ugedagen for den <^'te i en hvilken som helst
Maaned, vil man faa

e'" — Resten efter d'il.

Tages nu i Betragtning, at Forskjellen n* mellem den sldre
og ny Ansættelse af Jævndøgn foraarsager, at Ugedagene rykkes
et tilsvarende Antal Dage tilbage, vil man for en given Maaneds-
dag d' finde dens Ugedag e af Ligningen

e — Resten efter {e* -«- e" + e"' — n*) : 7

saaledes, at den fundne Talværdi for e angiver det Antal Dage,
den søgte Ugedag indtræffer senere end Ugens første Dag,
Søndag,

Indsættes i denne Ligning de fundne Værdler for e', e" og
e"\ faas

e — Resten efter (5J+c — d*' + d' — n') : 7, for Maanedeme
Januar og Februar,
og e =- Resten efter {fïb + c + d** + d' — n'):7, for Aarets øvrige
Maaneder,

og det er følgelig kun denne sidste Ligning, som vedkommer
Paaskeregningeo.

Lader man nu d*" betegne det Antal Dage, der føre til den
nærmest følgende Søndag 8, vil man faa

d'" — 7 — e
og 8 ^ d* + d'" — d' -(. 7 — ff ,

og naar den saaledes fundne Værdi for fi er > 31, vil det
overskydende Antal Dage angive Maanedsdagen for Paaskesen-
dagens Indtræffeu, ikke i Marts, men i April.

213

Aoden Maade (an vendt af Gauss). Naar t' betegner For-
holdet mellem Ugedagen for den 0te Marts i Aaret O og Uge-
dagen for den samme Maanedsdag i et givet Aar ii, som divi-
deret med 28, 7 og 4 giver Resterne a', h og c, vil man finde

at of = O, 1, % 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, ... . 25, 26, 27

svarende til 5 == O, 1, 2, 3, 4, 5, 6, O, 1, 2, 3, . . . . 4, 5, 6

og c = O, 1, 2, 3, O, 1, 2, 3, 0, 1, 2, . . . . 1, 2, 3

giver «- = 0, 6, 5, 4, 2, 1, O, 6, 4, 3, 2, . . . . 4, 3, 2

Denne Sammenstilling viser, at de samsvarende Værdier for

i, c og €* staa i et saadant indbyrdes Forhold, at man altid

faar

c' = Resten efter (4i + 2o) : 7 .

Lader man dernæst d** angive Dageantallet mellem den 0te
Marts og den samme Maanedsdag i en given Maaned, og 6"
betegne Forholdet mellem Ugedagene for disse Maaqedsdage,
faas

e" = Resten cfler d" : 7 for Maanederne Januar og Febr.
og e" = 7 — Resten efter d" : 7 for Aarets øvrige Maancder.

Lader man endelig e'** angive Forholdet mellem Ugedagen
for den 0te og Ugedagen for den <2'te i en hvilken som helst
Maaned, vil det findes,

at à* = O, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, . . . o.s v.
giver e"' = 6, 5, 4, 3, 2, 1, O, 6, 5, 4, 3, 2, 1, O, 6, 5, . . . o.s.v.

Og der vil følgelig altid faas

«'" — Resten efter (d'H-l)6:7.

Tages nu i Betragtning, at Forskjellen n' mellem den ældre
og ny Ansættelse af Jævndøgn foraarsager, at Ugedagene rykke
et tilsvarende Antal Dage tilbage, vil man for en given Maaneds-
dag d' finde dens Ugedag e af Ligningen

6 =• Resten efter (e'-f.€" + é'"4-n') : 7

saaledes, at den fundne Talværdi for e angiver det Antal Dage,
den søgte Ugedag indtræffer tidligere end Ugens sidste Dag,
Lørdag.

2i4

Indsættes i denne Ligning de ftindne Vardier for «', e" og
6'"i faas

« — Resten eAer |4i + 2o + <''' + G<'' + 6+M'):7, forHsa-
nederae Janaar og Februar,
og e — Resten efter (4i + 2o+<2''— 6<{'+6 + ii'):7, forAareU
øvrige Maaneder,

og det er følgelig Ilud denne sidste Ligning, som vedkommer
Paaskeregningen.

Lader man nn d'** betegne det Antal Dage, som vlUe fere
til den nærmest følgeode Søoda[ft iS, vil man faa

d*'* — e + 1
og S — d' + d"' =- Kd—8) + 21 + « 4- 1 =• Kd—a) + e + 22,
Og naar den saaledes fundne Værdi for fi er > 31, vil del
overskydende Aotal Dage angive Maanedsdagen for Paaskesøn-
dagens Indtræffen, ikke i Marts, men i April.

A om. I LigDlDgeroe for « er der af Tydelighedshensya bortset fn.
at Gauss sammenfatter Leddene 6 og n' 1 Udtrykket n = Resien efter
(6-|-n'):7.

III.

Al Inde dø Aar^ I hvilke Paaskesøndagøn fUder pat en givea

laanedsdag.

Da de skiftende Værdier for m' og n', der angive For-
skjellen mellem den ældre og ny Ansættelse af Nymaaner og
Jævndøgn, først ere fremkomne i Reformaaret 1582, faldt Paaskeo
i den lange Række af 1257 Aar mellem NicænerforsamliDgeo
og Ralenderreformen hvert 532te Aar paa de samme Maaneds-
dage, hvilket maatte ske fordi Tallet 532 er det mindste felles
Mangefold af 4, 7 og 19, og altsaa omfatter det samtidige Dd*
løb af den 4aarige Skudaarsrække, den 28aarlge Ugedagsrække
og den 19aarige Maanedøgnsrække.

215

Den store 532aarige Paaskerække er derfor ogsaa efter
Kalenderreformeo vedbleven at være af Betydning for Paaske-
regningen og særlig for Løsningen af den foreliggende Opgave,
idet de søgte Aar A ville findes af Ligningen

A = 532p + 19j + a,

naar man har fundet de Værdier for a og ;, der svare til den
givne Maanedsdag By og de Værdigrænser for p og ;, der svare
til de Bnndredaar, for hvilke de benyttede Værdier for m' og n'
ere gjældende.

a. At finde Værdierne for a.

For at finde Værdien for a haves Valget mellem følgende
2 Fremgangsmaader, svarende til de 2 Maader, hvorpaa man
finder Maanedsdagen for Paaskefuldmaanens IndtræfiTen.

Første Maade. Ligningen S « d'-^d**' giver
d* = S — d'" med d'" =- 1 til 7
og Ligningen d' »» 50 — à giver

(d' + 8) — 50- i

med {d' + 8) ikke < 21 og « =- Kvotienten efter (Kvotienten
efter a : 11 + 29 — a) : 29, som kun med à — O, eller à — i
og a>10, giver ««-1, men ellers ««-O.

De mulige Værdier for d*. « {d' + s) med ««-0 ville
følgelig findes derved, at 8 eller iS + 31 (efter som den givne
Maanedsdag S falder i Marts eller April) deles i 2 Dele, d'~i\
til 50 og rf'" — 1 til 7.

Onder Hensyn til, at man med à »- O og « » O faar
(d'4-tf) = 50, som med d"' = 7 giver 8 i April = 50 + 7 — 81
» 57 — 31 = 26, hvorimod man med à »» O og « »> 1 faar
{4' + 8) « 49, som med d"' «. 1 giver S i April «» 49-+-1 — 31
« 50 — 81 = 19

og under Hensyn til, at man med à » 1 og « — O faar
(i' + «)«49, som med d'"^l giver B i April =«49 + 7 — 81

216

— 56 — 31 — 25, hvorimod man oied à « 1 og « » 1 faar
{d' + s)^AS, 6om med d*" ^ I giver B i April «- 48 + 1—31

— 49 — 31 — 18,

bliver det at iagttage:

U ftt man, oaar Maanedsdagen er den 25de April, altsaa
5 » 25 + 31 — 56, udelader d' — 49 og d'" = 7 saafremt den
tilsvareode Værdi for a findes > 10,

2) at man, naar Maanedsdagen er den 19de April, altsaa
S» 19 + 31 » 50, tilføjer iS — 57 med ^' — 50 og d''*^l,

3) at man, naar Maanedsdagen er den 18de April, altsaa
S » 18 + 31 — 49, tilfejer iS'=56 med cl'^49 og d'"»7.

De saaledes fundne Værdier for d' ville nu udfyldte til 50
give de tilsvarende Værdler for â « 50 — {d* + s)^ hvorefter
man finder de hertil svarende Værdier for a i Ligningeo
à »• Resten efter (m+lla):30, som giver

a « (SOæ + a — m):ll med m — 14 — m'.

Anden Maade. Ligningen 8 i Marts » {d — «) + e+22
giver

{d—ê) + ê « S— 22

og Ligningen 8 i April «= {d—s) + e — 9 giver

(d— «) + « « S + 9

begge med e » O til 6, (d—é) ikke < O og « — Kvolienteo
efter (Kvotienten efter a : 1 1 + d) : 29, som kun med d » 29^
eller med d»-28 og a> 10, giver ««»1, men ellers s^O.

De mulige Værdier for d^^yd — s) med « — O ville følgelig
findes derved, àt À'— 22 eller S + 9 (efter som den givoe
Maanedsdag 8 falder i Marts eller April) deies i 2 Dele, d^^
til 29 og 6 » O til 6.

Under Hensyn til, at man med (2 >=» 29 og « -» O fasr
(d—s) = 29, som med 6 — 6 giver 8 i April — 29+6 — 9
=. 26, hvorimod man med <i=-29 og * =« 1 faar (rf— »)«28,
som med e » O giver 8 i April — 28 + 0 — 9 — 19,

217

og under Bensyn til, al man med <2»28 og ««O faar

[d—a) = 28, som med « =- 6 giver 8 i April = 28 + 6 — 9

= 25, hvorimod man med d=-28 og 8=\ faar {d — tf) = 27,
som med c « O giver 8 i April = 27+0 — 9 — 18,

bliver det at iagttage:

1) at man, naar Maanedsdagen er den 2ôde April, altsaa
S » 25 + 9 = S4 , udelader cf = 28 og 6 = 6, saafremt den
tilsvarende Værdi for a findes > 10,

2) at man, naar Maanedsdagen er den 19de April, altsaa
S « 19 + 9 =» 28, tilføjer rf «- 29 og « = 6,

3) at man, naar Maanedsdagen er den 18de April, altsaa
S = 18 + 9 » 27, tilføjer J — 28 og 6 — 6, saafremt den til-
svarende Værdi for a findes > 10.

For de saaledes fundne Værdier for d findes nu de tilsva-
rende Værdier for a i Ligningen d «> Resten efter (m + 19a) : 30,
som giver

a =- (Z0x + d^m):\9 med m = 15 + m'.

b. At finde Værdierne for q.

For nu at finde Værdierne for q haves Valget mellem føl-
gende 2 Fremgangsmaader, svarende til de 2 Maader, hvorpaa
man finder Ugedagen for Paaskefuldmaanens Indtræffen og der-
efter Maanedsdagen for den nærmest følgende Søndag.

Første Maade. Naar et hvilket som helst Aar ved at
divideres med 19, 7 og 4 giver Kvotienterne q^ x og 5 samt
Resterne a, e og c, faas Ligningerne

19^ + a =- 4i + c og 7aj + 6 =- 5i + c + <i' — n',

som med iS « d' + d'*' og d'" =»7 — 6 give

95j =- 28a? + (4n' + c) — (5a + 4S).

Naar man nu for hver af de 4 Værdier O til 3 for o finder
de tilsvarende Værdler for

218

n" — 4ii' + c

•

e*' — o«4-*S

a' — Resten efler {n^-^e*

•):

28,

Og alUaa

satter

(n-

" — e^M:28 — a?' + o':M,

man

Ligniogen

95;

: 28 — X + a?' 4- a' : 28 ,

som med i

x + x'

—

y giver

og følgelig

95; — 28y + a'
y -. (28y + a'):95.

Anden Maade. For at finde de Mangefold af 19, hvo^
med de ftmdne Vsrdier for a sliulle forøges for efter DivisioD
med 4 at give Resterne c » O til S , haves Ligningen

I9q' + a — 4ir + c,
som giver

19j' — 4a? + c — a .

Naar man nu for hver af Værdierne O til 3 for o finder de
tilsvarende Værdier for

c* « Resten efter (c — a):4,

og altsaa sætter (c — a ) : 4 » o;' + c' : 4 , vil man faa Lig-
ningen

19j':4 — x + x* + &:*,

som med 09 + ^" '^ y giver

19?' - 4y + c',
og følgelig

q' — (4y + o*): 19.

Med Værdierne O til 3 for c gjælder det nu at fiode de
Mangefold af 4.19, hvormed Værdierne for 19?' + a skalle
forøges for efter Division med 7 at give Resterne e » Resten
efter (4i + 2o + 6<2 + 6 + n'):7. Hertil haves Ligningerne

19j + a — 7a?+* og 19j' + a = 7a?' + i*,
altsaa

(19j + a) — (19j' + a) = {Ix ^ b) — {7x* + b'),

219

som med g — ?'=-?") ^ — x' ^ x" og b — A' « i*' giver

ldg*' — lx*' — b*\
og felgelig

76 j" — 28 a;" =• 4J".

Endvidere haves LigoiDgerne
7y +« =- 4ft+2c+6rf+64-n' og 7y' +c' — 4i'+2c+6d-4-6+n',

(7y + «)-(V + «') « 4i — 4*',
8001 med y — y' ^^ y** og b — A' =» b** giver

7y" + e — «' — 4 i".
Følgelig faas

76 j" — 28 a?" — ly** -f « — e' ,
alUaa .

76c" «. 7 (4ir"+y") + « — «',

8om med 4a5"+y"--=»« giver

Ç" =» (7g + «-.«-): 76,

hvorefter de samsvarende Værdier for q* og q** give J =■ J'4- J";
men da j' — 4 og j" = 24, altsaa ?' + ç"='28, giver 19 j
»19.28-» 532, og denne Værdi for q svarer iil ;? » 1 og
^ = O , maa man sætte

q = Resten efter ( j' + ?") : 28.

c. At finde Værdigrænserne for p og q.

Værdigrænserne for p findes derved, at Forskjellen mellem
enhver af Værdierne for a og det ferste og sidste Aarstai i den
Aarrække, som svarer til de benyttede Værdier for m' og n',
divideres med 532, hvorefter Værdigrænserne for q findes der-
ved, at Resterne efter denne Division divideres med 19.

De udkomne Kvotienter ville angive for enhver af Værdierne
for a den mindste og største Værdi, man kan give p og q^ for
at finde de «øgte Aar A af Ligningen

A =- 532/)+ 19j + a.

OTcn. OTor d. K. O. Videnak. S«Uk. Forh. 1879. 15

220

Oversigt over de angivne Fremgangsmaader.

Al iwåe Nnljellei aellea étm «lire «g mj Aissltebe tf Jøn-

iøgieU eg Nymaieries liéCneffei,

For at finde den til et givet Aar A svarende Porskjel n' og
m' mellem den sldre og ny Ansettelse af Maanededagen for
Jævndøgnets og Nymaanernes Indtræffen haves Valget mellem
følgende 2 Fremgangsmaader, dog at det erindres, at Værdierne
for n* og m' indtil den 4de Oktober 1582 ere -=» 0.

Første Maade. Med A — Tallet foran de to sidste Chifre
i det givne Aar A^ og A; «- Kvotienten efter A:4, findes

n' ^ h — k — 2.

Med k* » Kvotienten efter (A — 17|:25, og k" » Kvotienten
efter (A — A'):3, findes nu

w" =. A" — 2,
hvorefter de fundne Værdier for n' og tn'* give

Anden Maade. Med A =» Tallet foran de 2 sidste Chifre

i det givne Aar A^ og k og r ^^ Kvotient og Rest efler h: 4,

findes

n' =. 3A4-r — 2.

Med k' og r* =- Kvotient og Rest efler (A — I5):25, og k^
» Kvotienten efter r' : 3 , findes nu

m" =- 8A' +A" + 3,

hvoreAer de fundne Værdier for n' og m*' give

A nm. Det vil let ses, at man for at (Inde Værdien for m" har frft
Valg mellem begge Fremgangsmaader, uden Hensyn til om Værdien for n'
er fanden paa den første eller anden Maade.

221

II.

At Ilde iem laaneMag^ paa hfilkea Paaskesaadagen falder

i et giyet Aar.

For at finde den Maanedsdag /S, paa hvilken Paaskesøn-
dagen falder i et givet Aar A^ haves Valget mellem følgende 2
Fremgangsmaader.

Første Maade. Med m»» 14 — m', og a « Resten efter
^ : 19, findes

à » Resten efter (m + 11a) : 30,

hvorefter den fundne Værdi for à, saafremt den er negativ, gjøres
positiv ved at udfyldes til 30.

Med 8' «- Kvotienten efter a : II findes dernæst

s ==> Kvotienten efter («' + 29 — d) : 29 ,

hvorefter de fundne Værdier for à og a give

d' « 50 — (a 4-«).

Regningen kan nu efter det tidligere udviklede afkortes
derved, at man, uden Hensyn til om den fundne Værdi for d'
er > 31, søger den tilsvarende Ugedag i Marts, hvorved d**
bliver «» 0. Med h og c ^ Kvotient og Rest efter A : 4 findes
altsaa

e « Resten efter (5i + c + rf' + n') : 7 ,

hvorefter de fundne Værdier for d' og e give

8 i Marts «• d' — e + l med d' — e<2b
eller S i April — d' — e — 2\ med d' — « > 24 .

A om. Man kan ogsaa med b* = Resten efter A:7 finde e = Resten
efter {46' + 2c + 6d' -f- 6 -t-n'): 7, hvorefter der faas -S = d' + d'" med
d'" = e + I , og følgelig

5 i Marts = d' + c+l med ci'-J-e<31
eller S i April = d'-f« - 30 med d'-f« > 30.

Anden Maade. Med m ^ tb + m'^ og a «- Resten efter
^: 19, findes

d = Resten efter (m + I9a) : 30 ,

15'

322

og med s' — Rvotienleo efler a : 1 1 , Ondes deraæst

s * Kvotienten efter («' + <2) : 29 .

Regningen kan nu efter det tidligere udviklede afkortes der-
ved, at man i Stedet for at søge Ugedagen for {2'»(d— s)+2i
søger den tilsvarende Ugedag fur d — a »- d' — 21 , hvorved è'
bliver -* 0. Med h «- Kvotienten efter A\l^ og c » Resten
efler A : 4, findes altsaa

e «- Resten efter |4* 4-2c+6(rf — *H- 6-4-n'J:7,

hvorefter de fundne Værdier for d^ s og e give

S i Marts =- [d—s) -»- e + 22 med (d—a) + « < 10
eller S i April «- (d—a) + <? — 9 med (d—a) + € > 9 .

A nm. Man kan ogsaa med h* = Kvotienten efter A\ 4 finde e = Resteo
efter [56' + c-f ((£-»)- n*]: 7. hvorefter der faas S = d' + d"' med
d' SS (d-t) + 21 og d*** = 7—6. og følgelig

â i Marta = (d — <) — «+^8 in«<i (c{— «) — e < 40
eller <9 i April =id — »)--c— 3 med (d — «) — «> 3.

III.

Al Ilde ét Aar, i hfllke Paaikeiøndagei falier paa ea giiei

laaaedsdag.

De søgte Aar A^ i hvilke Paaskesøndagen falder paa ea
given Maanedsdag fi, findes ved Hjælp af Værdierne for a og ;
samt Værdigrænserne for p og ; i Ligningen

A =- 632p + 19j +a.

a. At finde Værdlerne for a og q.

Første Maade. De mulige Værdier for d* og d*** Oodes
paa følgende Maade:

1) Efter som den givne Maanedsdag S falder i Marts eller
April, deles Værdien for S eller 5 + 31 12 Dele, d' — i\ til 50
og d*" — • 1 til 7.

2) Naar S+ 31 er = 56, udelades d'=-49 med d"'«-7,
saaflremt a findes > 10.

228

3) Naar S + 31 er -» 50, tilføjes S ^ bl med d' « 50
og d"' = 7.

4) Naar 8+21 er =» 49, tilføjes iS — 56 med d' » 49
og d*** » 7, saafremt a Ondes > 10.

De aaaledes fundne Værdier for d* ville, udfyldte til 50,
give de tilsvarende Værdler for â, hvorefter man finder de til
disse svarende Værdler for a af Ligningen

a « (ZOx + à — »i ) : 1 1 med m — 14 — m\

lom med ««04816522561 840748
eUer x— 5225618470481652

of à — m = 0 + 1 — 2+8— 4-^4 — 5-J-6— 7 + 7 — 8-H9— 10+11— 12-^12—13

eller à — jt = —29+28—27+26—26+25-21+23—23+22—21+20—19+18—18+17
SiT«r a = O 11 8 8 16 14 5 6 13 17 2 9 10 1 18 12 7.

Til hver af de saaledes fundne Værdler for a findes nu de
tilsvarende Værdier for

n" « 4«' + c med c « O til 3
e*' — ba + A8

a* =. Resten efter {n** — e'*)i28
og q = (28y-ha'):95,

8omiD€dy= 78, 61, 44, 27, 10, 88, 71, 54, 37, 20, 3, 81, 64, 47,
elier 3^= 79, 62, 45, 28, 11, 89, 72, 55, 38, 21, 4, 82, 65, 48,
og o'=-+14-2 + 34-4 + 5 + 6 + 7 4-8 + 9+10+-ll+12H-13+14
eller o' = -27-26-25-24-23-22-21-20-19-18-17-16-15-14
gifer y= 23, 18, 13, 8, 3, 26, 21, 16, 11, 6, 1, 24, 19, 14,

som med y = 30, 13, 91, 74, 57, 40, 23, 6, 84, 67, 50, 33, 16
eller y= 31, 14, 92, 75, 58, 41, 24, 7, 85, 68, 51, 34, 17, O
og o' = -f 15+16-1-17 + 18+19+20+21+22+23+244.25+26+27

eller a'=— 13-12-11-10- 9- 8 - 7 - 6 — 5- 4 - 3 - 2 - 1, 0
gWer g= 9, 4, 27, 22, 17, 12, 7, 2, 25, 20, 15, 10, 6, 0.

Anden Maade. De mulige Værdier for d og e findes
paa felgende Maade:

1) Efter som den givne Maanedsdag 8 falder i Marts eller
April, deles Værdien for 8—22 eller S + 9 i 2 Dele, <f » O
til 39 og e ». O til 6.

224

2) Naar S + 9 er « 34 , udelades d = 28 med e = S,
saafremt a Ondes > 10.

3) Naar S+9 er — 28, Ulføjes S « 35 med rf = 29
og « « 6.

4) Naar S+ 9 er — 27, lilføjes £»»34 med c{»28 og
e «- 6, saafremt a flndes > 10, hvorefter man for hver af Vær-
dierne for d finder den tilsvarende Værdi for a af Ligningen

a = (30« -^d'-tn): 19 med »t =- 15 -f-«',

•om med j;s075 2 10 9 84811i66111841t
eller x«: 661118489 10Sft70t2 7ft2ie

Off d—m «0—1+2— 8+ 4- 4+ ft— «+ 7— 7+ 8— 9+10—11+12—12+18—14-1-1*

eUtr 4— «• = +29-28t27-28+26—2fi+24— 28+23— 22+21— 20+19— 18+18— i7+l*>-14
firer « » O 11 8 8 16 14 6 6 18 17 2 9 10 1 18 12 7 4 Ifi.

For hver af de saaledes fundne Værdier for a findes du de
4 tilsvarende Værdier for

c* =* Resten efler (c — a):4, med c — O til 3,
og q* = (4y-+c'»: 19,

som med

y =

eller

y —

lå

C —

-f-1

+ 2

+ 3

eller

c' —

— 3

— 2

— 1

giver

?' =

Med b* ^ Heslen efter ( I9j' -f- a) : 7, og c — O tii 3
findes nu

e* -= Kesten efter ( 4 J' -h 2c H- 6d + 6 + n') : 7 ,

og dernæst de 4 tilsvarende Værdler for

g*' « {lz+ e — e*):76,

som med z ^ O 217 130 43 260 173 86
eller z = 218 131 44 261 174 87

og «.__e'=.0-hl-f-2H-34-44-5+6
eller c — c=- _6— 5— 4— 3— 2— 1
giver q*' =^ O 20 12 4 24 16 8,

hvorefter de samsvarende Værdier for q* og q" give

q «- Resien efter {q' + q"):iS.

225

A nm. Det vil let ses, at man for at finde Vierdlerne for q har frit

Valg mellem begge Fremgangsmaader, uden Hensyn til om Værdierne for a

ere fundne paa den første eller anden Maade. Kan maa det da erindres, at

man faar

d' = d+21 og d"' = e-f 1

eller d = d' - 21 og e = d'" — 1 .

b. At finde VærdigræDserne for p og ; og derefter

de søgte Aar, i hvilke Paaskesøndageo falder

paa den givne Maanedsdag.

Forgkjellen mellem enhver af de fandne Værdier for a og
det første og sidste Aarstal i den Aarrække, som svarer til de
benyttede Værdler for m' og n\ divideres med 532, og Resterne
efler denne Division divideres atter med 19. Indenfor de
Grænser, der angives af de udkomne Kvotienter p og q'"j vil
man da finde de søgte Aar A af Ligningen

A = 532;? + idq + a.

Slatnlngsbemærkning.

Den græske Kirke har endnu Ikke sluttet sig til den af
Romerkirken i Aaret 1582 vedtagne gregorianske Kalenderord-
ning, som efterhaaoden er bleven antagen af alle øvrige kristne
Samfund, men følger vedblivende den ældre julianske.

Dens Paaskeregning kan dog ligefuldt udføres med An-
vendelse af de Formler, der ere bestemte for den ny Stil, naar
det kun iagttages, at Værdierne for m\ n' og s altid sættes » 0.

226

Exempler.

1. Pas hfilke Maanedsdage faldt Paaakeaendag i Aarene S4,
375 og 1582?

Spørgimaalet gUer n' = 0, wi'ssO, « = 0.

Aar 34 er m=14, « = 15, àr=29, d' = 21, c = 2, * = 8,e = 0\g

dier 6' = 6,e = 6l|
eller m = 15, a=15, <i = 0, d— « = 0, c = 2, 6 = 6, « = 6||

eller 6' = 8,«=o);

Aar 375 er m = 14, a=14, ii = 18, <i* = 32, e = 3, 6 = 93, e = 3\*

eller 6' = 4, e = 3l ^
eller « = 15, « = 16, d = ll, d-# = ll, c=8, 6 = 4, e=:3||

eller 6' = 93, « = 3)*

Aar 1582 er ni=14, a = ^ 4 = 9, <i' = 41, c = 2, 6 = 395, e = 2\2

eller 6*=0, « = 4^
eller m = 15, o = 5, d = 20, <£— i = 20, c = 2, 6 = 0, e=4||

elier 6' = 395, « = 2;;

2. Paa hvilke Maanedadage falder Paaakeaøndag i Aarene 1886,

1954 og 2076?

Aar 1886 er h = lS, fc = 4 (eller A = 4, r = 2), n' = 12,

ib' = 0, *" = 6 (eller *' = 0, r' = 3, å;" = l) m" = 4, «' = 8

TO = 6, a = 5, a = l, « = 0, d' = 49, c = 2, 6 = 471, « = Ojs

eller 6' = 3, e = 6L
eller « = 23, a=5, <£ = 28, » = 0, d — « = 28, c = 2, 6 = 3, « = 6|<

eller 6' = 471, e = 0);

Aar 1954 er A = 19, * = 4 (eller * = 4, r = 3), n' = 13

*' = 0, Jk" = 6 (eller ifc' = 0, ^ = 4, i" = l), «" = 4, «'=9

« = 5, a = 16, 4=1, « = 1, ci' = 48, c = 2, 6 = 488, « = 6\;

eller 6' = 1, e = oL
eller m = 24, o = 16, ci = 28, #=1, (i-# = 27, c = 2, 6 = 1, e=o|?

eller 6' = 488, « = 6);

Aar 2076 er A = 20, A = 5 (eller Jt = 5, r = 0), fi'= 13,

ik' = 0, A:" = 6 (eller i' = 0, r' = 5, V' = 1), «"=4, m' = 9

OT = 5, a = 5, d = 0, « = 1, d' = 49, c = 0, 6 = 619, e = 6j2

eller 6* = 4, e = o(i

eller « = 24, o = 5, (i = 28, # = 1, (i — # = 27, c = 0, 6 = 4, e = OU

eller 6' = 519, e = 6):

227

3. I hviike af Aarene fra 1800—2299 falder Paaskesøndag paa
den 22de Marts?

Indtil 1899 er A = 18, ib = 4 (eller i = 4, r = 2), n' == 12,

ik' = 0, Jb" = 6 (eller *:' = 0, r' = 3, h" = l), m"=4, m'=8.

S=22, d' = 21, d'" = l, m = 6, a = 29, a-m = +23, a = 13

fi" = 48, med c = 0, e" = 153, 0' = — 21, j = 21, J= —
= 49 =1 =-20 =16 = -

= 50 =2 =-19 =11 =1818

= 51 =3 =-18 = 6 = -

eller 5—22 = 0, (i = 0, e = 0, m = 23, d — m= -23, a = 13.

c' = - 1, med c = O, 5' = 1, i' = 4, c' = 6,

=0 =1 =4 =5 =5

= ~3 =2 =3 =0 =1

= -2 =3 =2 =2 =4

e — c' = — 6, j" = 20, 2 = 21, il = —

= —5 =12 =16 = -

= -1 =8 =11 = 1818

= -4 =4 =6 = —

Indtil 2199 er A = 19, ft = 4 (eller ifc = 4, r = 3), n' = 13,

= 20 =5 ( - =5 =0) =13
= 21 =5(— =5 =1) =14

Jk' = 0, ifc" = 6 (eller ib' = 0, r' = 4, ife" = l), m" = 4, m' = 9
= 0 =6(- =0 =5 =1) =4 =9
= 0 =7(— =0 =6 =2) =5 =9

5r=22, eJ' = 21, (i"' = l, «1=5, a = 29, a — m = +24\ felgellg kan Paaake-
11. I aendaff i disse SHnn-

1 dredaar ikke falde paa
5 — 22 = 0, d = 0, «=i0, m = 24, d — «1 = — 24 J den 22de Marts.

Indtil 2299 er * = 22, i = 5 (eller ft = 5, r = 2), n' = 15,

1^ = 0, ib" = 7 (eller fc' = 0, 1^ = 7, Jb" = 2), m" = 5, m'=10.

5 = 22, (i' = 21, d'" = l, m = 4, a = 29, à-m = +25, a = 5.

n'' = 60, med c = 0, e"=113, a'=-25, q=ld, A=i —

= 61 =1 =-24 = 8 =2285

= 62 =2 =-23 =3 = —

= 63 =3 =-22 =26 = —

228

eller 5—22 = 0, ^ = 0, e = 0, m = 25, d-.ms=— 25, « = 5.^
c' = — 1, med c = O, î' = 1, fi' = 3, e' = 5,
=0 =1 =4 =4 =4

= —3 =2 =3 =6 =0

=-2 =3 =2 =1 =3

é — «'=:— 5, Ç'* = 12, Î = 13, -4 = —
= -4 =4 =8 =2285
= 0 =0 =3 =-
= -3 =24 =26 =-

Paasken er altsaa ikke falden saa tidlig siden 1818 og vil
først komme saa tidlig igjen i 2285.

4. I hvilke af Aarene fra 1900—2099 falder Paaskesendag paa
den 18de April?

iodtU 1999 er A = 19, Â5 = 4 (eller * = 4, r = 3), «' = 13,

ik' = 0, ik" = 6, (eller 4^=0, »^=3, A"=l), m"=4, «'=9.

fodtil 2099 er A = 20, Å; = 5 (eiler 2; = 5, r = 0), n'=13,

i' = 0, ik" = 6 (eller i' = 0, r' = 3, i" = l), «"=4, «'=»

Endvidere giver Spørgsmaalet 5+31 = 18+31=49 og »i = 14-«* =
14-9 = 5, med mulig Tilføjelse af 5 = 56 med a' = 49 og dr*=1y

følgelig d' = 49

d*" = 7

a = 1

à — Bl ^ — 4

-3

— 2

-1

+ 1

+ 2

+ 3

a = 16

n" = 52

é" = 304

236

196

251

211

a' = 0

-16

-4

-3

-19

-27

— 15

-3

— 2

-18

-26

-14

-2

-1

-17

— 25

— 13

-1

-16

j= 0

il = —

2060

1976

—

2049

1965

—

...

—

1954

„_

2055

g29

«lier iSH-9 = 18+9 = 27 og fii = 15+m' = 15-f9 = 24, med mulig Til-
føjelse af /S = 34 med d = 28 og e = 6^

følgelig d =

27 26

25 24

23 22 21

e =

0 1

2 3

5 6

d — m =

3 2

1 0

-1 -

2 -3

a =

e' =

— 3

-3

-2

— 2

— 1

«' =

fi' =

é' =

« — 6^ =

— 2

-6

-2

-1

-5

— 1

-1

5^' =

q =

-4 =:

—

2060

1976

—

2049

1965

—

1954

2055

6. I hvilke af Aarene fira 1900— -2099 falder Paaakesendig paa
den 19de April?

I 4de Exempel er det paavisc, at n* er = 13 og m' = 9.
EndTldere gWer Spørgsmaalet ^+31 = 19-|-31 = 50 og m = 5, med
TllfeJeUe af 5 = 57 med d' = 50 og d**' = 7,

følgelig d =

d"' =

à =

a — TO :=

-5

— 4

-3

--2

-1

+ 1

+ 2

a ^

fi" =

^s.

e" =

253

280

240

200

255

a' =

-5

•

-4

-20

-8

-7

-4

-3

-19

— 7

-6

-3

-2

-18

— 6

— 5

-2

-1

-17

— 5

— 4

9 =

A =

2076

1992

1908

—

1981

—

2082

zsa

.,_

— .

2071

1987

eller 5+9 = 19 + 9 = 28 og to = 24, med Tilføjelse af 5 = 35 med
d = 29 og tf = 6,

følgelig d =

e =

d — TO —

— 1

-2

a —

c' =

— 1

-3

— 3

-2

-1

231

9' =

h* =

e' =

. 2

V =

— 2

— 1

-5

— 1

-4

«" =

? =

lO'

A =

2076

1992

1908

—

1981

—

2082

2071

1987

6. 1 hvilke af Âarene fra 1700—2099 Talder Paaskesøndag paa
den 25de April?

Spergsmaalct giver iS-f 31 =254-31 = 56 eller Ær+9 = 25+9 = 34,
medmalig Udeladelse af c2'c=49 og ci''' = 7 eller ci = 28ogé = 6.

Indtil 1799 er A = 17, ib = 4 (eller * = 4, r = l), n =11,

ik'=:0, ib" = 5 (eller ife' = 0, r' = 2, Jb" = 0), m" = 3, m' = 8,

følgelig m = 6, d' = 50 49 eller m = 23, a = 29 28

d"* =67 «=56

a=01 d — wi=65

2S2

a — TO = —6

a ^
II" =

e* =s

o' =

î =

il ^

-5
5
44
45
46
47

249

— 9
-8

— 7
-6

1734

eller

î' =

i' =

e* =

5
1
0
3
2

é-«- =

r =

? =

A =

1734

Indtil 1899 cr A = 18, Â5 = 4 (eller * = 4, r = 2), n' = 12,

k' =^ 0, h" = 6 (eller ife' = 0, r' = 3, h" = 1), m" = 4, «'=8,

233

felgellg

m = 6, ci' =

49 eller

m =s 23^

d =

d'" =

e =

à =

-m =

à— - m =

— 6

-5

a =

a ^

n" =

c' =

-1

-3

-2

c'' =

249

a' =

— 5

«- =

— 4

— 3

4
3

— 2

5 =

fi' =

SIS

i4 =

—

e' =

—

1886

-e' =

0
4
5
2
6

•

24
16
12
8
25
20
15
10

A =

læe

234

Indtil 2099 er det 1 4de Exempel paavlst, at n

' er = 13 og «' =

y, 1

følgelig m s= 5, et' = 50

/49\

eller

m = 24, <i s= 29

/28\ !

d'" = 6 i

' M

e= 5 i

r 6\

àz=z ol

d-« = •5l

a^m = -5 ^

L-*J

i 1

a = 5

Kie/

«= 5

Vu/

n" = 52

e- == -1

= 53

= 54

-3

z=z 56

-2

e" = 249

«'= 1

a' = -1

= 0

=:-27

= -26

6' = 3

9= 5

= 0

s= 28

= 18

e- = 2

i« s= —

1 •

= —

= 2038

s= 1943

é-e- = 3

^';= 4

5= 5

i4 = —

2038
1943

Paasken er altsaa ikke falden aaa sent siden 1734 og Yi^
efter 1886 ikke falde saa sent igjen før 194S.

235

Sag- og Na?nefortegnelse.

Afoerican Journal of Otologi, sammes Redaktion Indtræder i Bytteforbindelse

med SeJskabet, S. (42).
Angert'FragmmUei af Saxo Grammatlcus udgives» S. (35)— (36), (41).
Angioêperme Planter, en Prlsopgaye om Dannelsen og UdYlkllngen af Klm-

sakken hos disse, S. (28)— (29).
Arbejde, Docent CkriåtioMen fremsætter Bemærkninger om Begrebet Arbejde,

S. (51).
Bwfæd, C, Prof., er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af en Prisafhand-

ling om Melbyg og Glasbyg, S. (19), af Komiteen angaaende Cand.

mag. CkrtMtenfem Afhandling, S. (43), (52)— (53).
Baiamaaêch Oenootsehap van Kumten en Wetensehappen fejrer sit Jubilæum,

S. (13).
BendM, JET. C. B., Etatsraad, er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af en

Prlsafbandling om Farrebllndhed, S. (23).
BerguiffreUen for Finland I Helsingfors indtræder 1 Bytteforbindelse med

Selskabet, S. (45).
Billedhaut 1 Middelalderen i Danmark, en Prisopgave herom, S. (27).
Bkekepnutery Prof. Steemtrup forelægger tvende Afhandlinger om nye Blæk-

sprutiesiægter, S. (42).
Bom, /. E. V., Cand. mag., ønsker en Afhandling «Studier over Dekapodernes

Slægtskabsforhold« optaget I Skrifterne, S. (40).
Brandt f Fr., Pastor, svarer paa Forespørgsel om Udgivelsen af Chr. Peder-
sens Skrifter. S. (13).
Bruun f C, iustltsraad, Blbllothekar, udgiver Angers -Fragmentet af Saxo,

S. (41).
BumeU, A. C. , District and Seniors Judge, takker for Optagelsen til Medlem,

S. (36).
Bejmngj Professor Steen fremsætter Bemærkninger om et smalt Prismes

Bøjning ved Tryk, S. (32).
Corltbergfondei udgiver 2det Hefte af Meddeleiser fra Carlsberg - Laboratoriet,

S. (49).
Chrtetemen, Odin T., Cand. mag., Indsender en Afhandling om Chromam-

moniakforbindelsernes Kemi, S. (43), (52)— (53).

Orcn. OTW d. K. O. VidMtk. SeUk. Forh. 1879. 16

236

Chriêtian$enj C, Docent, fremsvller nogle Bemærkninger om Begrebet Arbe|de.

S. (SI), er Medlem af Komiteen angaaende Kaiid. Prytsi\ Afhftodlloç,

S. (51).
Chrisiiem den Fømtes BeJMå gjennem Italien 1474, en Meddelelse derom if

Prof. a Paludan- MiiUer, S. (44).
ChromammoniakforbindeUerne* Kemi, en Afhandling herom af Cand. mag. 0. T.

Chriêten$en Indaendes. S. (43), (52)— (53).
CiceroB Tale pro Cæclna, Meddelelse om Terbalkrltiske Problemer i deane

af Konferentsraad Madeig, S. (14).
Colding, L. A., Sladslngenler, Prof., meddeler Undersøgelser til BestemmeUe

af Vindens Hastighed, S. (39).
Cordoba, La Academia do Clencias i Cordoba I den argentinske Repoblik

Indtræder I Bytteforbindelse med Selskabet, S. (49).
Dampe og tiUvarende Vædtker, en Afhandling om Lysels Brydning I disse

Indsendes af Cand. mag. Ar. PrtfiM, S. (61).
Darttin, Charles, Medlem af Royai Society, optages til Medlem, S. (39). (41). (58).
Dekapodemeå SlægUkabtforhold, Cand. mag. JSooi ønsker -en Afbandling henuD

optaget i Skrifteroe. S. (40).
Ves Cloizeaux, Å. L. O. Z., Prof. I Mineralogi ved Musée d*Hlstoire Natnrelle

I Paris, opUges Ul Medlem, S. (39), (41). (58).
DohheU ' PlaUmiirtUr , krystallografiske Undersøgelser over disse af Dr. S.

TofWM. S. 1—28.
Donderty F. C. Professor I Utrecht, optages til Medlem, S. (39), (41), (58).
Dødsatrafenå Indakrignkning 1 Republikens senere Periode, Meddelelse herom

af Konferentsraad Madvig, S. (14).
École Polytechnique i Paris indtræder I Bytteforbindelse med Selskabet, S. (41).
Elektrieitetenê Forplantning, en Meddelelse herom af Prof. Lorenz, S. (23).
Faareiå Lever-Ikter, en Prisopgave om Udviklingen af disse, S. (30)— (31).
FarvebHndhedê Forekomst 1 Danmark, en Prisopgave herom besYaret, S. (15),

(19)--(23).
Fauna et Flora Fennica, Selskabet Pro Fauna etc. i Helsingfors Indtnøder I

BylteforbindeUe med Videosk. Selskab, S. (32).
Finland, Bergsstyrelsen for Finland I Helsingfors indtræder I Bytteforbiodelce

med Selskabet, S. (45).
Fontenay, O. E, de. Overlæge, besvarer en Prisopgave om Parreblindbed,

S. (15). (19)— (23).
Frederik 11 af Hohenslaufen og îbn Sablns Sendebrev til ham, eller de

Sicilianske Spørgsmaal, en Afhandling herom af Prof. Mthw,

S. (40), 123—177.
Funktioner af et homplex Argument, en Prisopgave udsættes om mathematisk-

fysiske Opgaver, som vise sig særlig egnede til at løses ved An-
vendelsen af Funktioner af et komplex Argument, S. (28).
Geometriske Sætninger udledte ved Slutning fra det specielle til det almin-
delige, en Meddelelse herom af Docent Zeuthen, S. (52).
OiiUuon, Prof., er Medlem af Komiteen angaaende Seminarielærer Kaikan

Andragende, S. (40), (46)— (49).
Qlashyg og Meib>g, en Prisopgave herom besvaret, S. (14)— (19).

237

Orundtvigt Prof., er Medlem af Komiteen angaaende Seminarielærer KaUcars
Andragende, S. (40), (46)— (49).

Orønlund^ Chr., Adjunkt, besvarer en Prisopgave om Melbyg og Glasbyg, S. (14)
-(19), (49)

HalU, Die Natarforschende Gesellschart in Ualie lykønskes af Selskabet i
Anledning af dets Hundredaartfest, S. (43).

Hannover, A., Prof. Dr., meddeler Undersøgelser af Primordlalbrusken i det
menneskelige Kranium før Fødselen, S. (33).

HettenM Tarmkanal, Dr. med. Krabbe gjer en Meddelelse om Indvoldsormes
Forekomst I denne, S. (57).

Holten, C.f Prof., er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af en Prisafhandling
om Farveblindhed, S. (23), angaaende Kand. Prytz*» Afhandling,
S. (51).

Ibn Sab'îna Sendebrev til Frederik II, et Foredrag herom af Prof. Alehren,
S. (40), 123—177.

Ikter, en Prisopgave om Udviklingen af Faareta Lever-Ikter, S. (30)— (31).

Indêhrifter, kritiske Bemærkninger om antine Indskrifter af Prof. Vêêing,
(2—3), S. 178— 194.

IndvddMormeê Forekomst i Restens Tarmkanal, en Meddelelse herom af Dr.
med. B. Krabbe S. (57).

Jord- eller Steppe-Egern, Meddelelse af Etatsr. Sieerutrup om en i Vendsyssel
funden Kjæbe af et saadant, S. (36).

Jørgenåen, 8. M., Lektor, er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af en Pris-
afhandllog om Melbyg og Glasbyg, S. (19), af Komiteen angaaende
Kand. C^iøten$ene Afhandling S. (43), (o2)— (53).

Kaikar, O., Seminarielærer, andrager om Understøltelse til en Ordsamling
over ældre Dansk, S. (40), (46)— (49).

Koåidsammiåeienen forelægger Regnskabsoverslgt for 1878, S. (36)— (39); fore-
lægger Budget for 1880, S. (54)— (67); afgiver Betænkning om Ord-
bogskoromissionens og Regestakommissionens Planer, S. (35), om
Lærer Kaikarë Andragende, S. (49); Prof. Steen gjen vælges til Med-
lem, S. (40), og til Formand, S. (42), (59).

Kimsakken hos angiosperme Planter, en Prisopgave om Dannelsen og Ud-
viklingen af denne, S. (28)— (29).

Kokêckarow, N J. v., Generalmajor, Direktør for Bjergværks-lnstitutet i St.
Petersborg, optages til Medlem, S. (39), (41), (58).

Komplex Argument^ en Prisopgave om saadanne mathematlsk- fysiske Opgaver,
som vise sig særlig egnede til at løses ved Anvendelsen af Funk-
tioner af et komplex Argument, S. (28).

Krabbe, H. , Dr. med., gjør en Meddelelse om Forekomsten af Indvoldsorme
i Hestens Tarmkanal, S. (57).

KryetaUografitke UndersøgeUer over en Rakke Dobbelt- Platon Itriter, af Dr.
H, Topsøe, S. 1—28.

Kurver, Doeent Zeuthen giver Meddelelse om plane Kurver af fjerde Orden
med to Dobbeitponkter, S. (32), 89—122.

Kæmpedovendyr, Prof. Beinhardfe Afhandling om Hovedskallen af Grypo-
therium Darwinii trykt i Skrifterne, S. (44).

16*

238

Lange. Joh.» Prof., fr Medlem af Komiteen Ul Bedømmelse af en PriMfliand-
Ifng om Melbyg og Giaabyg, S. (19).

Lange, Jul., Docent, foreligger en Meddelelse af Prof. Faiwdam' MiåHeT om
Kong ChrUtiern Ts Rejse gjennem lullen 1474, S. (44).

Lorems, L. , Prof. Dr., gjør en Meddelelse om Elektiiciletens Forplantning
S. (23), 41—72, er Medlem tf Komiteen angtaende Kaod. Prgu'%
Afhandling, 8.(61).

LUtken, Dr. phi I, meddeler Studier over de Forandringer, som fort^lllge,
iSKr pelagiske Fiske ere underkastede under deres Væit og Cd-
vikling, S. (41); er Medlem af Komiteen angaaende Kand. Bamr
Andragende, S. (40), om Trykning af nye Tavler til «Idre Bind af
Skrifterne, S. (44).

Madvig , J, N., (»chejmcraad , Prof. Dr. , giver en antikvarisk Meddelelse om
DødsstraflTens Indskrsnknlng I Republikens senere Periode, S. (14);
om verbalkritiske Problemer I Ciceros Tale pro Gieclna, S. (14);
lykønskes af Selskabet ved sit Jubllsnm, S. (49)— (61).

Mathematiåk-naturvideHekabeiig Klaeee afgiver Retænkoinger om Prisafhand-
Unger, S. (14)-(23).

Åtehren, Å. M. F,, Prof., giver en Fremstilling af den arabiske Filosofis Ud-
vikling I det 13de Aarh., bedømt efler Ibn Sabina Sendebrev til
Frederik II af Hohenstanfeu , eller de saakaldte Sicilianske Spørgs-
maal, 8.(40). 123—177.

Meffer, Oevald, Kaptajn, Indsender en Afhandling om den kristelige Fuske-
regning, S. (43)— (45), 195—234.

Melbyg og Glasbyg, en Prisopgave herom besvaret, S. (14)— (19).

Mieraeeopieal Society {Boyat^ I London indtrøder I Bytteforbindelse med Sel-
skabet, S. (41).

Mindete Kvadraiere Méthode, Prof. 2%ieiø meddeler Remerkninger om An-
vendelsen af denne I visse Tilfælde, hvor en Komplikation af viaae
Slags uensaitede Fejl vilde give Fejlene en systematisk Karakter,
S. (46).

Modena, Selskabet Indtræder i Bytteforbindelse med Akademiet I Modena,
S. (45).

Natrium/orbindeUery en Prisopgave om disses Nødvendighed for Plantemes
normale Udvikling, S. (29)— (30).

î^ûmberg, Direktoriet for «das germanische Nationalmuseum« i Nûmberg ind-
træder I Bytteforbindelse med Selskabet, S. (45).

Oppermann, L-, Prof., Lektor, gjør nogle Meddelelser om tilnærmet Regning,
S. (13).

Ordbogåkommieeionen Indsender Plan til Ordbogens Fortsættelse, S. (32),
(33)-i35), (59)

Onma 1 Andalusien, Prof. Vteing meddeler Bemærkninger over KolonlloTen
fra denne By; S. (43).

Otologif Redaktionen af «American Journal of Otoiogl* indtræder I Byttefor-
bindelse med Selskabet, S. (42).

Paaekeregning, den kristelige. Kaptajn O. M. O. M^fer indsender en Afhandling
derom, S. (43)— (45), 195—234.

239

Paludan- Maller , C, Prof., forelægger en Meddelelse om Kong Chrlstiern Ts

Rejse gjenDero lulleo U74. S. (44).
Pontmt, Prof., er Medlem af Komiteen Ul Bedømmelse af en Prisafhandling

om Farveblindhed, S. (23).
Pasieur, A. M. Loum, Professeur honoraire Téd Faculté des Sciences 1 Paris,

optages til Medlem af Selskabet, S. (39), (41), (38).
Pederten, Ckr,, Udgivelsen af hans danske Skrifter foreløbig standset, S. (13).
Pdagiåhe Fiêkê Forandring under deres Væxt og Ddvikllng, Dr. phil. LiUken

meddeler Studter herover, S. (41).
Petersen, P. C. Julius, Dr., Lærer ved den polytekniske Læreanstalt, optages

som Medlem, S. (39), (68).
PlaicnUriier , krystallografiske Undersøgelser over en Række Dobbelt -Platoni-

triter af Dr. B. 7bp*øe, S. 1—28.
Primordialbnuåen I det menneskelige Kranium før Fødselen, Meddelelse herom

af Prof. Hannover, S. (33).
Priåtne, Prof. Steen fremsætter Bemærkninger om et smalt Prismes Bøjning

ved Tryk, S. (32).
Prieopøaver udsættes S. (27)--(31), besvares S.(U)H33).
Pro Fauna et Flora Fenniea, dette Selskab 1 Helsingfors in'dtræder 1 Bytte-
forbindelse med Selskabet. S. (32).
Pryùt, Kr,, Caod. mag., Indsender en Afhandling om Lysets Brydning 1 Dampe

og tilsvarende Vædsker, S. (51).
Pr€B9identen forelægger et Andragende om Udgivelsen af Angers - Fragmentet

af Saxo Grammatlcus, S. (36)— (36), lykønskes af Selskabet ved

sit Jubilæum, S. (49)— (51).
Bedakiøren fremlægger Oversigterne, S. (32), (39), Skrifterne, S. (44); er Med-
lem af Komiteen om Forsyning af ældre Bind af Skrifterne med nye

Tavler, S. (44).
Begeêtahmmiêsionm afgiver Beretning, S. (23)H26), (36), (69).
Bemhardty Prof., er Medlem af Komiteen angaaende Kand. Boas* Andragende,

S. (41); om Trykning af nye Tavler til ældre Bind af Skrifterne,

S. (44); hans Afhandling om Hovedskallen af et Kæmpedovendyr

trykt 1 Skrifterne, S. (44).
Saxo Qrammaticus, Angers-Fragmentet af S. G. udgives, S. (36)— (36), (41).
SehjeUerup, Prof., er Medlem af Komiteen angaaende en Afhandling af Kapt.

Mefer om den kristelige Paaskeregning, S. (43)->(46).
Sekretæren overbringer Selskabets Lykønskning ved Gehejmeraad Madvigs

Jubilæum, S. (49) — (51); gjør opmærksom paa fremlagte Skrifter,

S. (14), (42), (44). (49). (63); gJør forskjelllge Meddelelser, S. (42),

(43); er Medlem af Komiteen om Forsyning af ældre Bind afskrifterne

med nye Tavler, S. (44).
Sicilianske Spørgsmaal, de saakaldte, et Foredrag herom af Prof. Mehren,

S. (40), 123—177.
Skulptur i Danmark I Middelalderen, Prisopgave herom, S. (27).
Steen, A , Prof., fremsætter Bemærkninger om et smalt Prismes Bøjning ved

Tryk, S. (32); gjen vælges til Medlem af Kassekommissionen , S. (40);

tU Formand i denne, S. (42); fremlægger Budgettet, S. (63).

240

Siemiirup, Etaler. Prof., forelægger Meddelelse om en Underkjsbe af et Jord-
eller Steppe - Egern , S. (36); om nye Blæksprutteslsgter, S. (42);
om nye Bidrag fra Tørvemoserne til Landets forhistoriske Fauna,
S. (52); er Medlem af Komiteen angaaende Kand. ^oo«* Andragende,
S. (41), om Trykning af nye Tavler til ældre Bind af Skrifterne,
S. (44).

Steppe' Egern, Meddelelse af Etatsraad Sieenttruip om en Underkjæbe af et
saadant, S. (36).

Svovimetatteme* DanneUe, thermochemiske Undersøgelser over Varmetonlngen
ved denne, af Prof. /. ThovMen, S. 29—40.

SyêtematUke Fejl, Prof. ThiéU meddeler Bemærkninger om Anvendelse af
mindste Kvadraters Méthode i nogle Tilfælde, hvor en Komplikatioa
af visse Slags uensartede Pejl vilde give Fejlene en «systematlslL
Karakter», S. (46).

Thtrmochemiåhe UnderhøgeUer over Varmetoningen ved Svovlmetallemes
Dannelse, af Prof. Jul. Thonuen, S. 29-^40.

Thiele, 3%. N., Professor, optages tli Medlem, S. (39), (58); er Medlem af Ko-
miteen angaaende Kapt. Metfers Afhandling om den kristelige Paaske-
regning, S. (43)^(45); meddeler Bemærkninger om Anvendelsen af
mindste Kvadraters Méthode t nogle Tllftelde, hvor en KompIikatloD
af visse Slags uensartede Fejl vilde give Fejlene en «systematisk
Karakter», S. (46).

Thomåen, 7., Prof., meddeler tbermoehemiske Undersøgelser over Varme-
tonlngen ved Svovlmetallernes Dannelse, S. 29— 40; er Medlem af
Komiteen angaaende Cand. mag. O. T. ChriitenåetCt Afhandling, S. (43)^
(62)-(68).

Thomåen, F., Docent, er Medlem af Komiteen angaaende Seminarielærer
Kaikare Andragende, S. (40), (46)— (49).

Thenen, P. O., Prof., er Medlem af Komiteen angaaende Seminarielærer
J^aAbar« Andragende, S. (40), (46)— (49); andrager om Understøttelse
til Udgivelse af andet Bind af sit Runeværk, S. (57).

Tilnærmet Regning, Prof. Oppermann gjor nogle Meddelelser herom, S. (13).

Topsøe, B., Dr., meddeler krystallografiske Undersøgelser over en Række
Dobbelt-Platonitriter, S. 1—28.

Tervemoitme, nye Bidrag fra disse til Landets forhistoriske Fauna meddele»
af Prof. J. Steenêtmp, S. (52).

Dêiing, J. L., Prof. Dr., meddeler Bemærkninger over Koloniloven fra Osnna
i Andalusien, S. (43); om antlke Indskrifter, S. 178—194.

Varmetoningen ved Svovlmetallernes Dannelse, thermochemiske Undersøgelser
herom af Prof. /. Thontêen, S. 29—40.

Warming, Eng., Docent, meddeler Bidrag til Cyeadeemes Naturhistorie, S. 73
—88; er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af en Prisafhandliog
om Melbyg og Glasbyg, S. (19).

Verbalkritiake Problemer i Ciceros Tale pro Cæclna, en Meddelelse herom af
Konferentsraad Madvig, S. (14).

Videnêk<Aemes SeUktUt udsætter Prisopgaver, S. (27)— (SI), (49); de besvares
S. (14) -(28).

241

Videnikabemes Selskab optager nye Medlemmer, S. (39), (58).

— dets htstori8k-fl)o8oflske Klasse, S. (49), (57).

— dets mathematlsk-naturYldeoskabelige Klasse, S. (49).

— dets RegDSkabsoversigt for 1878, S. (37)— (38).

— deU Badget for 1880, S. (54)— (57).

— dets Skrifter, S. (59); nogle ældre Binds Forsyning med nye Tavler, S. (44).

— dets Oversigt over dets Forhandlinger. S. (32), (39).

— dets Ordbog, S. (32). (33)— (35).

^ dets Rassekom mission, se KoêsékommUaionen.

— Regesta-Kommlssion, S. (35).

— dets Embedsmænd, se Præsidenten, Sekretæren, Redakt^ren^ Kassereren.

— dets udenlandske Forbindelser, S. (41), (42), (43), (45), (49).

— de af det understøttede Skrifter, S. (53).

— Tilbageblik paa Selskabets Virksomhed, S. (58)— (59).

Winmer, Z«., Docent, er Medlem af Komiteen angaaende Seminarielærer Kal^

kars Andragende. S. (40). (46) -(49).
Vxndais ffeutighed, Undersegelser om Bestemmelse af denne meddeles af

Prof. Colding, S. (39).
Zeuthen, H, G., Docent, giver Meddelelse om plane Kurver af Qerde Orden

med to Dobbeltponkter, S. (32). 89—122; meddeler Exempler paa

Udledelse af geometriske Sætninger ved Slutning fra det specielle

til det almindelige, S. (52).

Bogliste 1879.

La Société Lûméenne de Bordeaux.

56. Actes. Vol. XXXI: LUr. 6 à Gomptes-randns. Vol. XXXII; Utt.I A2.
Bordeaux 1877—78.

VÂcadémU NatitmaU dn Soianeêê, ArU et BeUeê-LeUree de Caen.

57. Mémoires. 1878. Caen 1878.

L'Académie dee 8eienee§ et Lettrée de Montpellier.

58. Mémoires de la section de médecine. T. V. Fàse. 1. NontpelUer 1877.
4te.

Die K&n Preueeiøehe Akademie der Wiêeenêchaften eu Berlin,

59. Nonatebericht Sept A October 1878. Berlin 1879.

2>er Verein fUr Bremieche Oeeehithie und AUerthUtner, JBremai.

60. Bremisches Jahrbooh. B. X. Bremen 1878.

Ver naturwieeeneehaftliehe Verein von Neu^Vorpommem und BUgem in Ore{fi-
wald,

61. MlttheUuogen. Jahrg. X. Berlin 1878.

Die FUretlieh JabknowMeehe QeeeUeehaft su Leipeig.

62. Preisschriflen. Nr. XXI. Dr. Pôhlmann, die Wirthschanspolitik der
Florentiner Benalssaoce nnd das Princip der VerfcehrsfrelhelL Leipiig
1878.

Die Ràn, hayerieehe Akademie der Wieeene^aften eu Mûnchen.

63. Sltsongtberichte. Ptailos.-phllol.-hlst Classe. 1878. B. II. H. 1. —
Natbem.-phys. Classe. 1878. H. 4. MOncben 1878.

64. Catelogos codicnm IsUnoram Bibllothec» Bcgic Nonacensls. T. 11;
Pars S. Nonacbll MDGCCLXXVIII.

Die phyeikaliåch-medicinieche OeeelUehaft m WOreburg.

65. Verhandioogen. Neue Folge. Bd. XIII. B. 1—2. Wflnborg 1879.

Die A'ow. Akademie der Wiêeenêchaften, Wien.

66. SttsoDgsberichte. Pbll-Hlst. Classe. B.LXXXVIH, H. 1— 3; B.LXXI1X,
H. t &2; Begltter lo den Banden 71—80. — Mathem.- Natnrw. Classe.
B. LXXYI. AbtbelL I, H. 1—5; Abtb. Il, H. 2—5; Abth. Ili, H. 1-5.
B. LXXVII. Abth. 1, H. 1—4; Abth. II, H. 1—3. Wien 1878.

67. Denkschriften. Phll.-Hist. Classe. B. XXVII. — Math.-Natnrw. Classe»
B. XXXV à XXXVIII. Wien 1878. 4to.

68. Almaoacb 1878. Wien 1878.

69. ArchlY fur ôsterrelchische Geschichte. B. LVI, H. 2; B. LVII, H. 1-
Wien 1878.

Die Kaiê.'K^. Oeografieche QeeeUechaft m Wien,

70. Mitthellnngen. 1877. B. XX. Wien 1877.

B Beale htituto Veneto di Seienze, LeUere ed ArU, Veneeia,

71. Atti. Ser. 5*. T. III. Dlsp.8— 10. T. IV. Disp. 1— 9. Veneila 1876-78.

72. Temi di Premio. 1878.

Br. Bane H, Beuech, eand, real.f

73. Natoren. 1879. Nr. 1.

5 Bogliste 1879.

Mr. O. M. WMpple, Superintendent of tJie Kew Obtervatory.

74. G. M. Whipple. Od the CompariBOO of the Standard Barometers of the
R. Observatory, Green wich, and the Kew Obserratory (Proc. Royal Society

' Nr. 185).— On the relative Duration of Suiishine at the R. Obs. Green-
wich and at the Kew Observatory. (Qaart. Journ. Meteor. Soc. 1878).

75. Report of the Kew Committee. 1878.

The EdUorê of Ir on, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. O.

76. iron. Nos. 315- 31&.

Die RdnigUcke Stemwarte bet Kiel.

77. Astronomiscbe Nachrichten. Nr. 2237—2238.

Det Danske Meteorologiske Institttt, Kjebenhaon.

78. Maaoedsoversigt. December 1878.

VObservatoire Boyal de Bruxelles.

79. Annales. Mars & Septembre 1878.

La Société ^tomologique de Belgique, Bruxelles.

80. Gompte-Rendu. Série II. Nos. 58 — 59.

La Société Botanigue de France, Paris.

81. BolleUn. T. XXIV. 1877. Gomptes Rendus. 3. T. XXV. 1878. Revue
Bibliographique. B-G. Paris.

Der Verein Bohmischer ChemUeer zu Prag.

82. Listy Ghemické. 3die Aarg. Nr. 4. 1879. Kriticka Priloha. Nr. 1.
1879. Prag.

La Beale Accademia dei Lincei, Boma.

83. Atti. Anno GGLXXVl. Serie terza. Transunti. Vol. 111. Fase. 1 & 2.
Roma 1879. 4to.

La Società Qeografiea Italiana, Boma.

84. Bollettlno. Serie 11. Vol. IV. Fase. 1. Roma t879i

La Direction Générale des Travaux Oéodésigues et Géologiques, Lisboa.

85. Carta Geologica de Portugal. 1876.

Het Magnetisch en Meieorologisch Observatorium te Batavia,

86. Bijdrage tot de kennis der weersgesteldheld ter kuste van Atjeh door
P. A. Bergsma en L. Backer Overbeck. Batavia 1877. 4to.

M. Leopold Ddisle, Membre de Vlnstitvi, Selskabets Medlem, Paris.

87. L. Delisle. Notice sur un manuscrit de Lyon renfermant une ancienne
version latine inédite de trois livres du Pentateuque. (Extr. Bibi. École
des Chartes T. XXXIX). Paris 1879. Folio.

Dr. F. Katter, Oymnasiallehrer, Putbus,

88. Eutomologische Nachrichten. Jahrg. 5. Hçft 1—2. 1879.

The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. O.

89. Iron. N«» 317—18.

Die KOnigUche Stemwarte bei Kiel.

90. Astronomiscbe Nachrichten. Nr. 2239—42.

Kofigl. Vetenskaps Akademien i Stockholm.
91.' Ôfversigt. 1878. Nr. 6— 8. Stockholm 1878.

Bogliste 1879.

V Académie ImpériaU des 8eiemee$ de St.^Pétêrtlbourg,

92. BalJetio. T. XXV. Nr. 8. St-Péteraboarg 1879. 4to.

r0hêervatair9 Central Nicolas, 8t,'FéUrth<mrg,

93. Obtertatlons de PoolkoTa. Par 0. StruTe. Vol. IX. St-PétersboDTg
1878. 4to.

94. Jahresbericht 1878. St Petonbarg 1878.

Tkû Royal Àtironùmieal Soaietyt London.

95. Monihly Notices. V. XXXIX. Nr. 8. January 1879.

Ute Moteoroloyieal Office, London.

96. Report of tbe Meteorologleal Couocll to the Royal Society for the pe-
riod of tOD montbt, ending March 1878. Loodon 1878.

La Sociàé OMogiqué de France, Parié.

97. BolletiD. 3« S. T. Vil. Nr. 1. Parla 1879.

Die PhyiUcaUêeh'Mediemiêcht SoeieUU m Ertangen.

98. Sitsungsberichte. Heft 10. Erlangeo 1878.

Die Kàn, Oe$eiUehaft der Wiêêenechaften su OMngen.

99. AbhandluogeD. Vol. XXIII. 1878. GôtUngen 1878. 4U>.

100. Nacbrichten. 1878. GôttlDgeo 1878.

Die Aitronomieche QeêeUeeh^ft m Leipmg,

101. Vterteljahraschrirt. Jahrg.XlI, S. 316— 324. XIII, Hea 4. Leipilg 1878.

Il Beal Oomitaio Cfeoiogieo d^ItaUa, Borna.

102. BollettlDO 1878. Nr. 11 & 12. Roma 1878.

La Sœietà Jtaliana di Aniropologia, Etnologia e Pticologia eomporoto, i^lmntt.

103. ArcbWlo. Vol. VIII. Pate. S, 4. Plreose 1878.

Dr. Anton Dohm, Direetor der tsoologiichen Station «c NeapA

104. Nlttheilungen. B. I. H. 2. Leipsig 1879.

La Società Toeeana di SeienMe Naturali, Piêa,

105. Proceasl yerbali. 1879. Pag. XXXXIX— LXIV.

The Aatronomical Obêervatory of Harvard College, Cambridge, Mou.

106. Annual Report. 1878. Cambridge 1879.

Mr. (Carence J. Blake, M. D., New York,

107. The American ioarnal of Otology. Vol. I. Nr. 1. New York 1879.

Dr. F. Katter, OymnatiaUehrer, Futbu».

108. Entomologlsche Nacbrichten. Jahrg. 5. Heft 3—4. 1879.

Die KdnigUche Stemwarte bei Kiel.

109. Aatronomiache Nacbrichten. Nr. 2243^44.

Det Dantike Meteoroîogiike Inêtiiut, Kjøbenhavn,

110. Bulletin météorologique. Janvier 1879. Titelblade til 1878 og 1879.

The Ediiori of Iron, i2 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C.

111. Iron. Noa. 319—320.

77^ Oeological Society of London,

112. Quarterly Journal. V. XXXIII. P. 1. No. 129. London 1877.

La Société de» Seiences Physigueê et NatureUee de Bordeaux.

113. Mémoires. T. lil. 1« Cahier. Bordenui 1878.

Bogliste 1879.

Die Kdn. Prmuêisehe Akademie dør Wiasmtehaften ssu Berlin.

114. Mooatsbericbt. November 1878. Berlin 1879.

Die Jenaieehe GeedUehaft fUr Medicin und Nahirwiseenichafty Jena, j

115. SUiougsberlchte. 1878. Jena 1879. I

Der Offenbaeher Verem fUr NcUurkundey Offenhaeh a. M. \

116. 17' and 18' Bericht des Vereins. Offenbaeh b. M. 1878.

Die h. h. geohgieehe BeiehaanêtaUt Wien.

117. Jahrbuch 1876. B. XXVI. Nr. 1. — 1878. B. XXVIII. Nr. 4. Wien
1876—78.

118. Verhandlungen. Nr. 14—18. 1878

Die anthropologische OeBeUéchaft in Wien,

119. Mlttheilungeo. B. VIII. Nr. 10--12. 1879.

La Soeietà Qeografiea ItaUanoy Borna.

120. Bollettino. Ser. II. Vol. IV. Fase. 2. Roma 1879.

La Beale Aceademia delle Scienze di 'IMno.

121. Atti. V. XIV. Disp. 1. Torino 1878. j

M, Charleå SemUte, Professeur à r École Polyteehniqvej Selsk. udi. Mediem, Paris.

122. Ch. Hcrmite. Sur Hotégrale \- ^ ^j». >S78. (Extr. Atll R.

Accad. Torino. V. XIV). ^ ^ ~ *

Mr* B, O. Jenkùu, of the hmer TempUy Dulwich CoUegey London,

123. B. G. Jeukins. Terrestrial Magnetlsm. 1879. (Autografl).

Mr. James Prescatt Joule, Président of the Literary and Philosophical So^ety
of Manchester^ Selsk. udi Medlem,

124. New determination of the mechanical équivalent of heat. ByJ.P. Joule.
(Sep. Phil. Trans. Royal Soc. II. 1878). 4to.

Mr. Émile lAUréj de V Académie Française^ Selsk. udenl. Medlem, Paris.

125. Conservation, révolution et positivisme. ParÉ. Llttré. Deuiième édition.
Paris 1879.

Br. H. F. Weber i Zurich.

126. Untersuchongen ûber das Elementargesels der HydrodifTusion von
H. F. Weber. (Separ. .VIertelJsch. Zurich. Naturf. Ges.). Zurich 1879.

The Editors of Iron, 12 Felter Lane, Fleet Street, London E. O.

127. IroD. Nos. 321—322.

Dis Kånigliehe Stemwarte bei Kiel.

128. Astronomische Nachrichten. Nr. 2245—48.

Det Danske Meteorologiske Institut^ Kfohenhaivn.

129. Maanedsoverslgt. Januar 1879.

Det Kongelige Norske Universitet i Kristiania.

130. Le Royaume de Norvège et le peuple Norvégien. Rapport à TExposi-
tion Universelle de 1878. Par O.-J. Broch. Christiania 1878.

131. Nyt Magasin for Naturvidenskaberne. B.XXIV. H. 3. Christiania 1878.

132. Arohiv for Mathematik og Naturvidenskab. B. III. H. 3. Kristiania 1878.

133. On Magnets. By O. A. L. Pihl. Christiania 1878.

Bogliste 1879. 8

1S4. Om Poncelet'8 Betydning for Geometrien. Af Elling Holst ChriftiuU
1878.

135. Jabrbuch des Norweglscben Meieorologiscben losUtnts fur 1876. Cbri-
stianla 1878. 4to.

136. Tromsø Mnsenms Aarsbefter. 1. Tromsø 1878.

1a Jardm Impérial de Botamque h 8t.'Pétêrêbourg,

137. Acta. T. V. Fase. 2. St-Pétersboarg 1878.

138. Descriptiones planlarum novarum et minus cognitaram. ¥uc, VI.
Auctore E. Regel. Petropoll 1878.

VOhêervaUÀrt Phy$iqu» Ctniral de Buuie à SL^PéUrébcurg,

139. Annalen. Jahrgang 1877. SU Petersburg 1878. 4to.

140. Repertorium fur Météorologie. B. VI. H. I. St Petersborg 1878. 4to.

La Soeiété Impérial« dêi Nctturaliitu de Moicou,

141. Bulletin. Année 1878. iN« 3. Moscou 1878.

7%e Boyal Attnmûmieal Society^ London.

142. Nontbly Notices. V. XXXIX. N« 4. Febrnary 1879.

De Konmkiykê Akademie van Welenêchappen ie Am$terdam,

143. VerhHndellngen. Afd. iNatuurkunde. Deel XVIII. Amsterdam 1879. 4to.

144. Verslagen en Mededeelingen. Afd. Letterkunde. 2^ Reeks. D. VII. -
Afd. Natuurkiinde. ?'• Reeks. D. XII— XIII. Amsterdam 1878.

1 45. Jaarboek voor 1877. Amsterdam.

146. Processen-Verbanl. Afd. Natuurkunde. Mel 1877— April 1878.

147. Idyllia aliaque poemata. Amstelodami 1878.

Bei Koninklijk Nederlandich Ministerie von Binnenlandsehe SUiken^ iOravenhagt.

148. Flora Batava. An. 243—244. Leyden. 4to.

149. Plnacographia door S. C. Snelleo van Vollenboven. Part VII. Ad. 7.
s'Gravenbage 1878. 4to.

La Société Botanique de France^ Parie,

150. Bulletin. T. XXIV. 1877. Tables alphabétiques. Paris 1877.

La Société de Phyuiqu« et dBietoire Naturelle de Oenève,

151. Rapport du Président 1877—78. 4to.

Die irøfi. Preuêtiêche AJeademie der WiseentehafUn mu Berlin.

152. Poiitische Correspondeni Friedrich's des Grossen. Band I. Berlin 1879.

153. Monatsbericht December 1878. Berlin 1879.

Der NeUurwiêêennchqftliehe Fereûi fur Sachaen und Tkuringen in BaUe a.d.8,

154. Zeitschrift fur die gosammten Naturwissenschaflen. 3^ Folge. 1878.
B. m. Beriin 1878.

Der Verein BÔhmiêcJter Chemiker zu Prag,

155. Listy Chemické. Z^ Aarg. N» 5. Prag 1879.

La Società Adriaiiea di Scienze naturalis TVieete,

156. BoUettiDO. Vol. IV. N^o 2. Trieste 1879.

La Beale Aeeademia dei Lineeij Borna.

157. Atll. Anno CCLXXVl. Serie teria. Transuntl. Vol. III. Fasc. t
Roma 1879. 4to.

Bogliste 1879.

La Reale Aeeademia délia Otaea, Firenze,

158. Vocabolario. V** Iminresslone. Vol. HI. Fase. 4. Firenze 1878. 4 lo.

La Soeietà Entemologica lioUana^ Firenze.

159. Bollettino. Aooo X. Trimestre 4. Firerne 1878.

160. Resoconti. 1878. Pag. 19—34.

161. Catalogo della collesione di Insettl llaliani del R. Museo di Firenze.
Coleotterl. Serie 2. Firenze 1879.

The American Oeographical Society, New York.

162. Bulletin. 1878. N<»» 3—4. New York 1878.

Mr. M. JE. Ohevreul, Doyen des Étudiante de France^ SeUk, udi. Medl,, Parie.

163. M. E. Chevreul. Résumé d'une histoire de la matière depuis les phi-
losophes Grecs Jusqu'à Lavolsier inclusivement. (Extr. Mém. Acad.
Sciences. XXXIX). Paris 1878. 4to.

Profeesor 2). Bierene de Boom, SéUkabete udenUmdthe Medlem, % Leyden,

164. D. Blerens de Haan. Notice sur un pamphlet mathématique hollandais:
Bril voor de Amsterdamsche belachelycke geometristen (1663). (Extr.
Bull. Bibl. e di Storla d. Scienze Matem. e Fisiche. XI). Roma 1878. 4to.

I6Ô. — lets over Zamenstelling van differentiaalTergelijkingen uit eend
aangenomen iDtegraalTergelijklng. (Natuurk. Vcrh. K. Akad. XVIU).
Amsterdam 1878. 4to.

166. — Over het dlfferentieeren van eenige elllplische integralen naar den
modulus of eene functie daarvan. (Nat. V. K. Akad. XVllI). Amsterdam
1878. 4to.

167. — fiijdragen tot de théorie der bepaaide Integralen. N» XIV. (VersI.
K. Ak., Afd. Natuurk. 2 R. XII). Amsterdam 1878.

168. ^ lets over Dobbelen. (VersI. K. Ak., Afd. Nat. 2 R. XII). Amster-
dam 1878.

169. — lets over de «Théorie des fonctions de variables Imaginaires. Par
M. Maximillen Marie*. (Nieuw Archief).

Dr. F, Katter, OynmaeiaUehrer, Putbue.

170. Kntomologlsche Nachrichten. Jahrg. 5. Heft 6—6. 1879.

Ht, Hane H. Reuech, cand. retd.j KrieHtmia,

171. Naturen. Febr. 1879.

Die Ronigliehe Stemwarte bei Kiel,

172. Astronomische Nachrichten. Nr. 2249—50.

77^ Editore of Iran, 12 Fetter Lane, Fleet Street^ London E. C.

173. Iron. Nos. 323—324.

Det Danske Meteorçlogieke hietiiut, Kjøbenhavn.

174. Bulletin météorologique. Février 1879.

175. Maanedsoversigt. Februar 1879.

Generalttabene topografieke Afdeling, ved dem Chef Oberst Lorenzen, Kjø-
beiwaen.

176. Atlasbladene Kollemorten, Nim og Ulborg i 1 : 40,000.

Det philologiêk-hiêtorieke Samfund^ Kjøbenhavn.

177. Udsigt over SamfundeU Virksomhed 1860—74, 1874—76, 1876—78.

Bogliste 1879. 10

Kongl. Vetenêkapê Akademien i Stockholm,

178. ôrversigt 1878. Nr. 9—10. Stockholm (879.

The Britiah Association for the Advancement of Sdence, London.

179. Report of the Al^ Meeting, held at Plymouth 1877. London 1878.

The MeteorolofficeU Office, London.

180. Quarterly Weather Report. Part IV; 1875. London 1879. 4to.

181. Report of the flrst International Heleorological Congress at Vieniia.
London 1878.

Eet Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut, Utreeht.

182. Rapport du Comité Permanent du Premier Congrès Météorologique de
Vienne. Réunion dUtrecht, 1878. Utrecbt 1879. Folio.

183. Rapport sur la question 19 du programme pour le Congrès Météoro-
logique de Rome. Par M. J. Violle. Utrecht 1879. Folio.

L* Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux- Arts de Belgique,
Bruxelles,

184. Bulletins. 2»* Série. T. XLII— XLV. 1876—78. Bruxelles 1876— 78.

185. Mémoires. T. XLll. Bruxelles 1878. 4to.

186. Annuaire 1877—79. Bruxelles 1877—79.

187 Mémoires couronnés. T. XXVlI-XXVIll. Bruxelles 1877-78.

188. Mémoires couronnés. T.XXXlX(2*Parlie)— XLl. Bruxelles 1876-79. 4to.

189. Biographie Nationale. T. VI. I*" Partie. Bruxelles 1877.

190. Ly Myreur des HIstors, Chronique de Jean des Preis dit d'Outremeuse,
publiée par S. Bormans. T. IV. Bruxelles 1877. 4to.

191. La Bibliothèque Nationale, à Paris. Notices et extraits des manuscrits.
Par M. Gachard. T. 11. Bruxelles 1877 4to.

192. Correspondance du Cardinal de Granvelle, 1565—1586, publiée par
M. Ëdm. Poullet. Bruxelles 1877. 4to.

193. Table chronologique des chartes et diplômes imprimés concernant
l'histoire de la Belgique, par A. Wauters. T. V. (1251—79). Bruxelles
1877. 410.

194. Tables de logarithmes à 12 décimales, jusqu'à 434 milliards, avec
preuves, par A. Namur, précédées d'une introduction théorique par
P. Mansion. Bruxelles 1877.

L'Observatoire Boy al de BruxeUes.

195. Annales. Avril— Juillet 1878. Janvier 1879.

La Société Géologique de France,

196. Bulletin. 3« S. T. VI. Nr. 5. Paris 1879.

La Società Qeografiea ItalianOf Borna.

197. BoUettino. Ser. II. Vol. IV. Fasc. 3. Roma 1879.

198. Memorie. Voi.L Partes. Roma 1878.

Il Beal Comitato Oeologico d'ItaHa, Borna.

199. Bollettlno 1879. N« 1 & 2. Roma 1879.

La Beale Accademia delle Scienze di Torino.

200. AlU. V. XIV. Disp. 2. Torino 1879.

1 1 Bogliste 1879.

Obåervatario del Beal Oolegio de Belen, Eabana.

201. ApoDtes relativos å ]os huracanes de las Aiitillas en Setlembre y Oc-
tubre de 1875 y 76. Por Benito Vrøes. Habana 1878.

Hei BtUavuuueh OenooUehap van Kuneten en Wetemehappen, Batama.

202. Verslag der vlering yan het honderdjarlg bestaaD yan het Genootschap.
Bata;?la 1878. 4to.

Profeêêor Dr, O, A. BjerhneSf KrieHania.

203. Hydro-électricitë et Hydromagnétisme; résultats . analytiques et expëri-
mentanx. Par M. BJerknes. (Eitr. Cempt. Rend. Acad. Sciences). 1879. 4to.

Mr. A. L. Dofmadieu, Professeur à P Université Catheligue de Lyon.
20t. Organisation du serrice de la soologie à la faculté libre des sciences
de Lyon. Par A. L. Donnadieu. (Extr. du Contemporain). Paris 1879.

Alexander M. Bossj Kt, Doelor of Médiane, Montréal^ Canada.

205. Catalogne of mammals, birds, reptiles, and flshes, of the dominion of
Canada. Montreal 1878.

The Editors of Iran^ 12 Fetter Lane, Fleet Street, London K a

206. IroD. N*- 325—326.

Die KSnigliehe Stemwarte bei Kiel.

207. Astronomische Naehrichten. Nr. 2251—52.

The Boyal Aåtronomieal Society, London.

208. Montbly Notices. Vol. XXXIX. Nr. 5. March 1879.

La Société Mntomologigue de Belgique, Bruxelles.

209. Compte-Rendu. Série 11. N«" 60—62.

La Société Vaudoise des Sciences Naturelles, Lausanne.

210. Bulletin. 2« S. Vol. XVI. No 81. Lausanne 1879.

Der niMturwissenschaftUelte Verein f&r Steiermark, Oraz.

211. Nitthellungen. iahrg. 1878. Gras 1879.

Der Verein Bdhmischer Chemiker zu Prag.

212. LIsty CbemIcké. 3die Aarg. N» 6. 1879. Prag.

La Beale Aceademia dei lÀneei, Borna.

213. AtU. Anno CCLXXVI. Série tersa. Transnnli. Vol. III. Pasc. 4.
Borna 1879. 4lo.

La Società Malaeologiea Italiana, Pisa»

214. Bnllettino. Vol. 111, Fogli 10 e 11; IV, F. 7—14; V, F. 1—3. Pisa
1878—79.

La Società Toscana di Scienze Naturali, Pisa.

215. Processi Terball. 1879. Pag. LXV— LXXXVIII.

Le Musée Zoologigue d'Athènes.

216. (Exposition UniTerselle de Parts en 1878). La Faune de Grèce. Par
Tb. de Heldrelch. Première Partie. Animaux Vertébrés. Athènes 1878.

1^ Museum of Comparative Zoology, at Harvard College, Cambridge, Mass,

217. Bulletin. Vol. V. N« 8 & 9. Cambridge 1878.

BoglUte 1879. 12

Th€ MmMêoia Biêtorieal SoeUtff, 8t, PoêU, Hum.

218. Annuai Report 1878. MiDDeapolis 1879.

Dr. F. Katier, OymnoiiaUekrtr, Putbuê.

219. EDtomologiftche Nachriohlen. Jalirg. 5. Heft 7—8. 1879.

Det Danåke MeUorologiûce hutitut^ Kjébemham.

220. BalJetin météorologique. Nars 1879.

221. Maanedsoverslgt. Marts 1879.

Tkå JEdiiarê of Iron. 12 FeUâr Lam, FUU Stnei, IxnuUm R O.

222. IroD. No« 327.

Die KUnUfUehe StemwarU M Kiel,

223. AstroDomlsclie Nachrlchten. Nr. 2263—54.

Direktionen for Beryene Mmemn,

224. Turbellarier Ted Norges Vestkyst. Af Olaf S. Jensen. Bergen 1878. 4lo

The Royal Aetronomieal Sodety, London.

225. Montbly Notlees. Vol. XXXIX. N<> 6. April 1879.

The lAterary and PhHoeophieal Society of LiverpooL

226. Proceedlngs. Vol. XXXII. 1877—78. LWerpool 1878.

7%e Boyal Phyeieai Society, ÆdMurgh.

227. Proceedlngs. Vol. IV. Sessions 1876^78. Edinburgh 1878.

The Boyal Society of JSdinbuiryK,

228. Proceedlngs. Vol. IX. N» 100. 1877—78. Edinburgh 1878.

229. TraosacUons. Vol. XXVIII. Part. 2. 1877—78. 4to.

The Boyal Geological Soeieiy of Ireland, DubUn.

230. Journal. Vol. XV. Part I. 1877—78. Edinburgh 1878.

Eet Oenootåchap te Amsterdam: »Een onvennoeide ArMd Komt AUe$ te Bepe»*^

231. Feest-gave van bet Genootschap, ter gelegenheld der vioring nu lijn
honderdjarlg bestaan. Haarlem 1879. Folio.

L'* Observatoire Boyal de Bruxelleê.

232. Annales. Août— Décembre 1878. — Février— Mars 1879.

La Société JSntomoloffique de Beiyique, Bruaoellee.

233. Annales. T. XXI. Bruxelles 1878.

La Société Géologique de France, Parie.

234. Bulletin. 3« S. T. V, N« 12. T. VU, N« 2. Paris 1879.

Die Kån. Preueeieehe Ahademie der Wiuenechaften sm Berlin.

235. Honatsbericht. Januar— Februar 1879. Berlin 1879.

Der naturwieêenêchaftliche Verein eu Bremen.

236. Abhandlnngen. Bd. VI. H. 1. Bremen 1879.

Der Verein fUr naturwiteentehaftliche Unterhakimy wu Bamburg.

237. Verhandlungen. B. 111. Hamburg 1878.

Die Jenaitehe OeêeUachaft fiir Medicin und Natwufiesenechaft, Jena.

238. Zeitscbrift. B. XIII. H. 1. Jena 1879.

239. Denkschriften. B. II. H. 3. Jena 1879. 4to.

Die Astronomiåche CfeeeUeehaft, Leipzig.

240. Vierteljahrsschrilt 14 Jahrg. 1 & 2 H. Leipaig 1879.

13 BoglUte 1879.

Diâ kàn. bayeriiche Akademi« der Wisêenêchaften su Mûnehen.

241. AbbandloDgen 4er philos.- pbilologischen Classe. B. XIV, Abth. 3. —
Hist. Classe. B. XIV. Abth. 2. Mûnehen 1878. 4to.

242. SiUangsberichte der phil.-pbllol. & historischen Classe. 1878. B. 11.
H. 2. Mûochen 1878.

243. Ad.Baeyer. Ueber die cbemlsche Synthèse. Festrede. Mûnehen 1878. 4to.

Der Verein fur Kunst und Alterthum in Ulm und Oberschwahen.

244. Vierteljahrsbefte fur Wârtembergische Gescbichte und Altertbumskunde.
Jahrg. I. 1878. Stnttgart 1878. 4to.

Die phytikaliseh-mediciniache GeêeUsekaft in Wûrzburg.

245. VerhandlongeD. Neue Folge. Bd. XIII. H. 3—4. Wûrsburg 1879.

Die k'k. tootogiêch-botanische QeseUêchaft m Wien.

246. Verbandlangen. 1878. B. XXVIII. Wien 1879.

Die h. h. geotogisehe Seiehêanatalt^ Wien,

247. Jabrbuch 1879. B. XXIX. Nr. 1. Wien 1879. 4to.

248. Verbandlungen. Nr. 1—6. 1879. 4to.

Die anthropologisehe QeeéUêchaft «n Wien.

249. Mitlheilangen. B. IX. Nr. 1—3. 1879.

Die K. K. Steniwarte zu Prag.

250. Astronomlsche, magnetlsche und meteorologlsche Beobacbtungen, 1878.
Herausgegeben yon G. HornstelD. Prag 1879. 4to.

Der Feretn Sàhmiecher Chemiker zu Prag.

251. Listy Chemické. 3dle Aarg. N^' 7—8. 1879. Prag.

La Reale Aeeademia dei Lincei, Borna.

252. Atti. Anno CCLXXVI. Serie tersa. TraDsunti. Vol. III. Fasc. 5.
Roma 1879. 4to.

Il Beal Comitato Oeologieo d'ItaUa^ Borna.

253. Bollettino. 1879. N° 3 & 4. Roma 1879.

La Sodetà Qeografica lialianoy Borna.

254. Bollettino. Ser. II. Vol. IV. Fasc. 4. Roma 1879.

La Sodetà ItaUana di Antropologia, Ein(^ogia e Peieologia comparaia, Firenze.

255. Archivio. Vol. IX. Fasc. 1. Firenze 1879.

La Beoie Aceademia deUe Scienze di Torino,

256. Atti. V. XIV. DIsp. 3. Torino 1879.

257. Memorle. Série seconda. T. XXX. Torino 1878. 4to.

The Ohio State Agrieultural Society, Columbuêf Ohio,

258. Zweiunddreiszigster Jahresbericht. 1877. Columbus 1878.

The American QeograiphÅcai Society, New York,
359. Journal. Vol. VU & VIII. New York 1878.

The New York Academy of Seienceê, New York,

260. Annals. Vol. I. N<»- 1—4. New York 1877.

The Lycemn of Vatniral Hielory, New York.

261. Annals. Vol. XI. N~ 9—12. New York 1877.

Bogliste 1879. 14

The Academy cf NtOttral Sdaieså cf PkU

262. ProcMdlngs. 1878. Philadelphia 1878--79.

The Ameriean Fhiheaphieal Soeieiy, Philadelphia,

263. ProceedlDgt. Vol. XVIH. N<^ 102. Joly->December 1878.

The SmitheonieM Imliiuiien, WaêkhigUm.

264. Auoual Report 1877. Washington 1878.

265. Smithsooian MiseelUoeoos Collections. VoU. Xlll^XV. WtshlDgton
1878.

£7. & Naval OhêervaUry^ WoêhingUm,

266. Researches on tbe motion of the moon, by Simon Newcomb, Prof.,
U. S. Navy. Part I. Washington 1878. 4(o.

The Supenntmideent of the UnUed BtaUe Coatt Survey, Waehingten.

267. Report. 1875. Washington 1878. 4to.

The Oommieåioner of Agriculture, Woêhington,

268. Report. 1877. Washington 1878.

U. 8. Oeoloyieal and C^eographkal Society, F. V. Bayden, U. 8. Otoiogitt,
Wiuhinyton,

269. Tenth Annoal Report Washington 1878.

270. Btrds of tbe Colorado Valley, by Elliott Cooes. Part 1. WashiDgtoo
1878.

271. Bulletin. Vol. IV. N<^ 4. Washington 1878.

La 8ociedad ålexieana de Bietoria Naturel, Mésico.

272. La Naturalesa. T. III. Eotregas 16— 21. T. IV. Entr. 1—11. Méiico
1875—78. 4to.

La 8oeiedad »Andrée del Rio*, Mexico.

273. Boletin. T. 1. Num. 1. Mexico 1878.

La 8ociedad de Oeografla y Eitadùtiea de la Eepûbliea Mexieana, Mexico.

274. Boletio. Tercera época. T. IV. N^' 4 y 5. Méiico 1879.

Mr. (Mrence J, Blake, M, /)., Botel Berkeley, BoêUm.

275. C. J. Blake. Tbe Use of the Membrane Tympan! as a Phonaotognpb
and Logograph. Reprlnted from the Archives of Ophthalm. and Oto-
logy. V. 1. Vil. 2—4. New Yorii 1876—79.

276. — Sound and the Téléphone.

277. The American Journal of Otology. Vol. I. N^ 2. New York 1879.

A. C. BumeU, District and Seniors Judge, SeUL udL Medlem, Taljere, India,

278. A. C. Borneil. Elements of Sooth-Iodian Palsography. Second editioa.
London 1878. 4to.

Prof essoré James D. Dana, B* Silltman, and £.8 Dana, New Bæen, Opnå«

279. The American Journal. Vol. XVI, N«» 93— 96; XVII, N«* 97-100.
New Haven 1878—79.

Mr. Leopold DelisU, de Vlnstitut, Selsk. udi. Medlem, Paris.

280. L. Delisle. Les Bibles de Théodnlfe. (Extr. Bibi. École- des Chartes.
T. XL). Paris 1879. '

15 Bogliste 1879.

A. E. Foote, M. D., Professor^ 1223 Belmont Avenue, Philadelphia,

281. The Naturalists* Agency Catalogue. Part I. Minerals. Philadelphia
1876. — Samt nogle Numre af The Naturalist's Leisure Hour and
Nonthiy Bulletin.

Dr. F. Katter^ OymnaeiaUehrer, Putbuê»

282. Entomologlsche Nachrichten. Jahrg. 5. Heft 9—10. 1879.

Mr, Å, Preudhomme de Borre, Bruxellee.

283. Preudhomme de Borre. Quelques conseils aux chasseurs d'insectes. —
Note sur des difformités observées chez TÂbai ovalis et le Geotrupes
syWaticus. (Extr. Comptes-rendus Soc. Entomol. Belg. 1878).

Mr. Bernard QuaTiteh, 15 PiecadUly, London.

284. Forskjellige Bogkatologer.

Br, cand. reoL Hane B. Beusch, KrUHania.

285. Naturen. Marts— Mal 1879.

Nicolai Saenz, Pro/etor en deneias Naturalee en la Vniveraidad Naeional,
Bogota.

286. Contrtbnciones al estudio geognostico de una seccion de la Cordlllera
oriental. Bogota 1878. 4to.

Projeuor J, C. Schibdie, SeUhabets Medlem,

287. Efterskrift om Øjestillingens Udvikling hos Flynderfiskene af J. C. Schiôdte.
Særtryk af Naturh. Tidsskr. 3 R. XI. B. 1878.

i/rM. TrOJmer & Go., 57 db 59 Ludgate Bill. London.

288. Forsiyelllge bogkataloger.

7%e Editors of Iron, 12 Felter Lane, Fleet Street, London E. C.

289. Iroo. N«* 329—334.

Die Konigliehe Stemwarte bei Kiel.

290. Astronomische Nachrichten. Nr. 2255—60. Titel og Register til B. XGIV.

Det Damke Meteorologuike Inttitut, Kjebenhavn.

291. Bulletin météorologique. Avril 1879.

292. Maanedsoverslgt April 1879.

KoroUnåka Medieo-Kirurgiska Institutet, Stockholm.

293. Skrifter tillegnade Universitetet 1 Kjôbenhavn vid dess fyrahundra-firs
fest. Stockholm 1879.

Kongl. VetenskapS' oeh Vitterhetê-SamhâUe, O'àteborg.

294. Handlingar. Ny Tidsfôljd. 15^« & I6d« Håftet. Gôteborg 1875— 78.

L'Académie Impériale des Sciences de St-Pétersbourg.

295. Mémoires. T. XXVI. No-5— 11. St.-Pétersbourg 1878— 79. 4lo.

La Société Imp. des Naturalistes de Moscou.

296. BnlleUn. Année 1878. N» 4. Moscou 1879.

Finska Vetenshaps-Societeten, BeUingfors.

297. Ôfversigt. Vol. XVIII— XX. 1875—78. Helsingfors 1876—78.

298. Bidrag till kàonedom af Finlands natur och folk. Vol. XX, XXV— XXXI.
Helsingfors 1876—79.

299. Observations météorologiques. 1874—76. Helsingfors 1876—78.

Bogliste 1879. 16

300. Otto E. A. HJelt. Carl vod LInné som låkaro. RelsiDgron 1877.

Thê M9têarologieal Office, London,

301. Contributions lo oar knovledge of the meteorology of the aretic itgioos.
Part 1. London 1879. 4to.

Thê Boyal Atironomieal Society, London.

302. Nonthly NoUees. Vol. XXXIX. N« 7. May 1879.

7%e Boyal Mieroeeopieal Soeieåy^ Lenden.

303. Journal. Vol. II. N«* 2—4. London 1879.

VObiervaioire Royal de Bruxelles.

304. Annales. Nouvelle Série. T. I dr 11. Bruxelles 1878 — 79. 4to.
306. Catalogne des ouvrages d*astronoinie et de météorologie qui se tronveot

dans les principales bibliothèques de Belgique. Bruxelles 1878.

306. Annuaire. 1878 & 1879. Bruxelles 1877—78.

Die Kin, Preuuiêche Âkademie der Wisêen$cha/ten tu Berlin.

307. MonaUberieht. Mårs—April 1879. Beriln 1879.

Die Natur/orechende OeselUchaft zu Haile a. 8.

808. Abbandlungen. B. XIV. H. S. Halle 1879. 4to.

309. Bericbt ûber die Sitzuogen Im Jahre 1878. 4to.

Die "kàn, bayerieche Akademie der Wisseneehaften tu MUnehen.

310. SlUungsberiohte. Phlios.-philol.-hist Classe. 1878. B. IL H. 3. 1879.
H. 1. — Mathem.-phys. Classe. 1879. fl. 1. Mûnehen 1878—79.

Der Verein Bohmiicher Chemiker zu Prag.

311. Listy Chemické. 3«« Aarg. H. 9. Prag 1879.

La Beale Aecademia dei Lincei, Borna,

312. Atti. Anno CCLXXVl. Serie teria. Transuotl. Vol. III. Fsu. 6.
Borna 1879. 4to.

La Soeietà Oeografiea JiaUana, Borna.

318. Boilettlno. Ser. 11. Vol. IV. Fasc. 6. Roma 1879.

La Beale Aecademia délia CVimco, Firenze,

314. Atti. Adunanxa pubblica del 16 di Settembre 1878. Pirense 1879.

JEZ Obtervatorio de Marina de la Ciudad de San Fernando^ Cddix,

315. Aimanaque nàutico para 1880. Madrid 1878. 4to.

The Aluêeum of Comparative 2olÔlogyt eU Harvard Collège, Cambridge, Mou.

316. Bulletin. Vol. V. N« 10. Cambridge 1879.

Der NaJturhiåtoriåche Verein von Wiacontin, Milwaukee.

317. Jahres-Bericht. 1878—79. Milwaukee 1879.

The American Qeographieal Society, New York.

318. Bulletin. 1879. N» 2. New York 1879.

The Poêt Office dt Telegraph Department, Adekùde, South Auetralia.

319. Observations. May— July 1878.

Prof, Anton Dohm, Direetor der toologiichen Station zu Neapà.

320. Mitthellungen. B. 1. H. 3. Leipsig 1879.

321. Zwelter Nachtrag xum Bibllothekskatalog. Lelpslg 1879.

17 BoglUte 1879.

Dr. F. Katter^ OymnasiaUehrer m Futbuê.

322. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 5. Heft 11—12. 1879.

La Rédaction de •La Lumière ÉUetriqtie^f Paris,
32S. La Lumière Ëlectrique. 1S79. Nr. 1—3.

Bemh. Lundgren, Adjunkt ved Ltmds Univereitet.

324. B. Lundgren. Bidrag UH kànnedomen oin iuraformationen pâ Bornholm.
Lund 1879. 4to.

M. L, Iftesten, Astronome à rObservatoire Royal de Bruxelles*

325. Recherches sur les couleurs des étoiles doubles, par M. L. Niesten.
(Bitr. Bull. Acad. Belg. T. XLVII).

Dr. V. Noth, New TorJe, 3 JSssex-Street.

326. Offener Brfef an den Deutschen Reichskanzier Bismarck. New York.
Photolithografl. Fol.

Mr. Joseph 0*Dru de Revély Licencié es lettres, Grenoble.

327. 0*Dru. Message de Dieu aux hommes de mon temps. Grenoble 1877.

Mr. A. Preudhomme de Borre, Bruxelles.

328. Êtode sur les espèces de la tribu des Férooides qui se rencontrent en
Belgique. I. Par A. Preudhomme de Borre. (Extr. Ann. Soc. Entom.).
1878.

Dr. Eermann Sche/fler, Ldpeig.

329. Wârme nnd Elastisitåt. Von Dr. H. Scheffler. Leipzig 1879.

Mr. Fritz W. Schulze, ShanghaL

330. On periodical change of terrestrial magnetism , by F. W. Schulze.
Shanghai 1879.

Dr. Donaio Tommasi, Via d^ Panzani 11, Firenze,

331. Sur la non-existence de l'hydrogène naissant. I. Par D. TommasI.
(Les Mondes. T. XLVIII. N» 7). Florence 1879.

The Editors oj Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. 0.

332. Iron. «•• 335—337.

Dis KomgUche Stemwarte bei Kiel.

333. Astronomische Nachrichten. Nr. 2261—65.

Det Dansle Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.

334. Bulletin météorologique. Mai 1879.

335. MaanedsoTersIgt. Mal 1879.

KmgL Vetenskaps Akademien i Stockholm.

336. ôf^ersigt. 1879. Nr. 1—2. Stockholm 1879.

Utwersitetets Observatorium i Upsala.

337. BolleUn météorologique mensuel. Vol. X. Année 1878. Upsal 1878
—79. 4to.

Phdands Oeologiska Vndersàkning, Helsingfors.

338. Kartbladet Nr. 1. Folio. — Beskrifning till Kartbladet af K. Ad. Moberg.
Helsingfors 1879. 8vo.

Bogiisle 1879. fg

The Zoological Society of London.

339. Transactions. Vol. X. P. 12. London 1879. 4to.

340. Proceedings. 1879. P. I. London 1879.

JTie Royal Agtronomieal Society^ London,

341. Monthly Notices. Vol. XXXIX. Nr. 8. June 1879.

The Royal Mieroeeopical Society^ London,

342. Journal. Vol. II. M 5. London 1879.

The Royal Observatory, Greenwich,

343. Astronomicai and magnetlcal and meteorologfcal observations. 1876.
London 1878. 4to.

344. Réduction of Greenwich meteorological observations (Barometer 1854
— 73. Air and molsture thrrmometers 1849—68. Eartb thermometeri
1847—73). London 1878. 4to.

Vniverêiietet i Leyden.

345. Jus ShaÛlticum. At-Tanbth auctore Abu Ishak As-Shtràzî quem edidit
A. W. T. Juynboll. LugdunI Batavorum 1879.

VObeervatoire Royal de BnuMee.

34G. Annales. Septembre 1878. — Tableaux généraux 1878. — AvriMlai
1879.

La Société Entomologique de Bdgiçue, BruxeUee,

347. Compte-Rendu. Série II. No* 63—65.

Llnttitut de France, Parié.

348. Comptes- Rendus de PAcadémie des Sciences. T. LXXYIlî-LXXXVl.
Paris 1874-78. 4to.

Les Prof easeuTê- Administrateurs du Muséum d^Bistoire Naturelle^ Paris.

349. Rapports annuels. 1878. Paris 1879.

La Société Géologique de France,

350. Bulletin. 3« S. T. V. Tables. T. VI. Nr. 6. Paris 1879.

La Société des Sciences de Nancy,

35t. Bulletin. Série II. T. IV. Fasc. 8—9. 1878—79. Paris 1878—79.

L'Académie des Sciences, Belles- Lettres et Arts de Rouen,

352. Précis analytique des travaux de l'Académie 1876—77. Rouen 1877.

Die K6n. Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin,

353. Politische Correspondenz Friedrlch's des Grossen. Band II. Berlin 1879.

354. Monatsbericht. Mai 1879. Berlin 1879.

355. Abhandlungen. 1878. Berlin 1879. 4to.

Die Naturforschende Gesellsehaft in Danziy,

356. Schrirten. Neue Folge. B. IV. H. 3. Danxig 1878.

Dos Schleatoig-Bolsteinische Museum vaterlåndischer AUerthiimer zu KieL

357. Sechsunddreissigster Bericht. Kiel 1879. 4to.

Die K'ôn, Sâchsisehe Gesellsehaft der Wissenschaften zu Leipzig.

358. Berichle. Philol.-Hlstorische Classe. 1875, II; 1876-78. — Matbem.-
Physische Classe. 1875, II— IV; »76-78. Leipzig 1876—79.

19 Bogliste 1879.

359. AbhandluDgeD. Pliilol.-Historische Classe. B. VII, Nr. o— 8; VIII, Nr. I.
Malhem.-Physische Classe. B. XI, Nr.6— 8; XII, Nr.l. Leipzig 1876— 79.

Die FUrstUeh JabUmowMsche OeaelUchafi zu Leipssig.

360. Jahresbericht. 1878—79.

Die antkropologische OeseUsekaft in Wien.

361. Mittheilungen. B. IX. Nr. 4—6. 1879.

Die Je. k. geologiêche Beiehsanstaltf Wien.

362. Jahrbucb 1879. B. XXIX. Nr. 2. Wien 1879. 4to.

363. Verhandlaogen. Nr. 7—9. 1879. 4to.

364. Abhandlungeo. B. XII. H. I. (Hoernes & Auioger. Die Gasteropoden
der Meeraø-AblageruDgen der ersten und zweiten miocænen Mediterran*
Stafe). Wien 1879. Folio.

Die hon. hohmisehe OesdUehaft der Wisaenseka/ten in Frag,

365. Abhandlangen. Fûnfte Folge. Band XV. — Sechste Folge. Band IX.
Prag 1866—78. 4to.

366 Sitzuogsberlcbte. 1877 & 1878. Prag 1878—79.

367. Jahresbericht. 1877 & 1878. Prag 1877—78.

Der Verein Bohmiecher Cheumker zu Prag.

368. Listy Chemické. 3<u« Aarg. Nr. 10. Prag 1879.

La Reale Aeeademia dei lAnceif Boma.

369. Atti. Anno CCLXXV. Serie terza. Memorie della classe dl scieoze
morali, storiche e fllologiche. Vol. II. — Memorie della classe di
scienze fisiciie, matematlche e natnraii. Vol. II. Disp. 1—2. —
Anno CCLXXVl. Transunti. Vol. 11. Fase. 7. Ronia 1878—79. 4to.

Il Red Comiiaio Oeologieo d^ltaliaf Boma.

370. BoUettioo 1879. No 5 e 6. Roma 1879.

La Soeietà Qeografica Italiana^ Boma.

371. Bollettlno. Ser. II. Vol. IV. Fase. 6, 7. Roma 1879.

La Soeietà Entomologica lialiana, Firenze.

372. Bollettlno. Anno XI. Trimestre i— II. Firenze 1879.

373. Resoconti. 1879. Pag. 1—20.

374. CaUlogo della coUezione di insetti. Pag. 253—264.

La Soeieth Toaeana di Scienze Naturally Pisa.

375. Processi verbal!. 1879. Pag. LXXXlX-CXII.

376. Atti. Vol. IV. Fase. 1. Pisa 1879.

La BeaU Aeeademia delle Scienze di Torino.

377. Atti. Vol. XIV. Disp. 4-5. Torino 1879.

378. BolletUno deli' Osservatorio. Anno XIII. Torino 1879. Fol. obl.

Tke Muieum of Comparative 2!odlogyf at Harvard College, Cambridge , Maes.

379. Memoirs. Vol. VI. N» 1. 1»* Part. Cambridge 1879. 4to. *

7%e Direetor of the Central Park Ménagerie^ New York,

380. Report. 1878. New York 1879.

The Suàthêonian Institution, Washington.

381. List of the Publications of the Institution. July 1879. Washington
1879. 2 Expl.

Bogliste 1879. 20

El åfuteø PMioo de Bfténoê Affru og ProfBêêor Dr. E. Amøiftør, J>vteUfr
far AiuêeeL

382. Deseriptloo physique de la Répobliqoe ArgenUoe par H. Barmeister.
T. V. Baénos-Ayres 1878.

383. Atlas de la description. !• livraison. Baénos*Ayres 1879. 4to.

7%e Soyal Observittary, Cape øf Qood Eope

384. ResulU of observations. 1859 k I87â. Cape Town 1874—77.

Thê Fø$t Office é TeUgraph DeporimmU, AdéUûde, Stmth ÅMutraiuk

385. Observations. Aagust—October 1878.

Mr. JuKo Fîrmmo Judiee Biker, au MinUière det affmiru étrangèree à Lkbenm.

386. Sapplemento é colleeçXo dos tratados, convençoes, Motratos e sctoi
publicos celebrados entre a cor6a de Portugal e as måls potenclas deide
1640. Contlnuada por J. F. J. BIker. T. IX— XIII. (T. 1— V do supple-
mento). Lisboa 1872—78.

Dr. Alexandre CoUon i Nayon,

387. Hercule Phallophore, statuette antique en Bronie, provenant de la galerie
Pourtalés. Par le Dr. Alexandre Colson (Eitr. Gaiette Archéol. 1877).
Paris 1878. 4to.

Dr. F, Kaitery OymnaeiaUehrer, Puihu,

388. Entomologische Nachrlchten. Jahrg. 5. Heft 13—14. 1879.

Baron B. de Koehne, SeUk. udenl. Medlem, 8t. Peterghorg.

389. B. de Koehne. Le Rouble de l'Empereur Constantin de Russie. —
Monnaies des Souverains de Suède, frappées dans les Provinces Baltiqaet
et en Allemagne (Extr. Revue Belge de NumlSQi. 1879).

Mr. Xavier Baepail, Î4 Bue du Temple^ Parié,

390. Monographie du rossignol. Par Xavier Raspall. Paris 1879.

Br. Banê S. Beuech^ eand. real, KriêHaniOé

391. Naturen. Juni -Juli 1879.

Dr. Donato Tommaei, Via dei Panzani îi, I^renxe,

392. Sulla non-esistenza dell' idrogeno nascente. Parte qninta. Ridoziooe
del perclorato poiassico. Nota del Dr. D. TommasI (Estr. Orosi, Anno 11).
FIrenie 1879.

Die Kdnigliche Stemwarle bei Kiel.

393. Astronomische Nachrlchten. Nr. 2266—71.

The Editors of Iron, î2 Eetter Lane, Fleet Street, London E. C.

394. Iron. No* 338—344.

Det Damlee Meteorologiske Institut, Ejøbenhovn.

395. Meteorologisk Aarbog for 1878. I. Kjøbeohavn 1879. Folio.

396. Maanedsoversigt. Juni 1879.

397. Bulletin météorologique. Juin & Juillet 1879.

Den geologiske Undersøgning, Christiania.

398. Udsigt over det sydlige Norges Geologi. Af Or. Theodor Kjerulf. Cbri*
stianla 1879. 4to. Med tilhørende Atlas i Fol. obL

21 Bogliste 1879.

VÂeadémîe ImpénaU dsê Scienceê de 8i.-Péterêbourg.

399. Bollelln. T. XXV. Nr. 4. St. Pëtersboorg 1879. 4to.

Le Jardin Impérial de Botanique à St.-Péterêbourg,

400. Acta. T. VI. Fase. 1. St. Pélersbourg 1879.

La OMimiMÛm Impériale Archéologique à St. Péterêbourg.

401. Compte-rendu pour l'aonée 1876. Avec un Atlas In-folio. SU Pétera-
bourg 1879. 4to.

La Société Imp. det Naiuralieteê de Moeeou,

403. Bulletin. Année 1879. N» 1. Moscou 1879.

The Zoologicai Society of London,

403. Proceediogs. 1879. P. 2. London 1879.

TU Leedi PkUoeophieol and Literary Society.

404. Fifty-nlnth report. Leeds 1879.

Tke SeotHth Afeteorologieal Society, Eâiiibfwrgh.

405. Journal. New Series. M«* LVII— LIX.

The Royal Irieh Aeademy, Dublin,

406. Proceedings. Ser. II. Vol. L Nr. 13. Vol. III. Nr. 3. Dublin 1879.

407. Transactions. Vol. XXVI. Science. Nr.XVlIl-XXl. VoL XXVII. Nr. 11-111.
Dublin 1879. 4to.

Bet Koninklijk Nederlandêch Miniêterie van Binnenlandeehe Zaken, *« Oraoenhage.

408. Nederlandsch Kruldkundig Archief. Tweede Serie. 3* Deel. 2« Stuk.
Nijmegen. 1879.

La Société Géologique de P^aneoy Parie,

409. Bulletin. 3» S. T. V. Tables. T.VI, N^O. T. VII, N» 3. Paris 1879.

Die Rdn. OeêelUehaft der Wiêêemchaften tu CfUtingen.

410. Abbandlungen. Vol. XXIV. 1879. Gôttingen 1879. 4to.

Dii Natur/orschende QeêéUechaft zu Halle a. S.

411. Festschrift sur Feier des hundertjâhrigen Bestehens der GesellscbafL
Halle 1879. 4to.

Die Jenaieehe Oeullêchaft fUr Medicin und Naturuneeenechaft, Jena,

412. ZeiUchrift B. Xlll. H. 2. iena 1879.

Die Aatronomieehe OeMechaft, Leipzig,

413. Vierteljabrsscbrift 14. Jahrg. 3. H. Leipzig 1879.

Die fôn. bayeriêche Ahademie der Wiatenêckaften zu MUnchen.

414. SiUungsberichte. Philos. -philoi.-hlst. Classe 1879. H. 2. Mathem.-
pbys. Classe 1879. H. 2. Mûnchen 1879.

415. Catalogua codicum mannscriptorum Bibliothecœ Regiæ Monacensis.
T. VIll; Pars 1 (codices musici). Monachi MDCCCLXXIX.

Die k. k. Central- Amtalt fur Météorologie und Brdmagnetiemuet Wien.

416. Jahrbûcher. 1876. Neue Folge. B. XIII. Wien 1878. 4to.

La Sodetà Adriatiea di Seienze naturalij Trieête,

417. BolleUioo. Vol. V. Nro.'l. Trieste 1879.

Bogliste 1879. 22

Il Real ComUttio Oeologico étltaUa, Roma.

418. BoIIcttiDO 1879. N»7 e 8. Roma 1879.

La Società Qeografica ItaUana, Momo,

419. Bollettioo. Ser. U. Vol. IV. Fase 8—9. Roma 1879.

La Socieià Italiana di Antropologia, Etnologia € Ptieoloffia eomparataf Firooe,
4?0. Archivio. Vol. IX. Fase. 2. Ftrense 1879.

La Società JUal<ieoloffica Italiana, Fisa.

421. Bullettino. Vol IV. Fogli 15—20. V. Fogll 4— G. Pisa 1879.

La Società Toscana di Sdenie Naturalis Pisa»

422. Proeess! verbali. 1879. Pag CXIll-CXXXIl.

La Reale Accademia delle Scienze di Torino,

423. Atli. Vol. XIV. Disp. 6-~7. Torino 1879.

The Museum of Cowparative Zoology, at Harvard College, Cambridffe, Mats.

424. BulleUn. Vol. V. Nr. 11--14. Cambridge 1879.

BjerghestyreUen i Kaukaaien og Transkaxikaeien, Tifiis.

425. Malerialier til Kaukasus's Geologi. Geologisk Beskrivelse af Dele af
Kredsene Gori og Ouschet i Gouvernementet TIflis og Kredsen Scharopaa
i Goav. Kutais. 1ste Hefte. TiOis 1879.

Professor Michèle Amari, Selsk, udi. Medlem, Firenze.

426. Documentl per servira alla storia di Sicilta. Vol. I. Fase. 1. Palermo
1879.

Mr. Julio Firmino Judiee Biker, au Ministère des afaire$ étrangères à Lisbonne.

427. Docomentos ineditos para subsidio å historia ec^lesiasttca de Portogai.
Lisboa 1875.

428. Sopplemento à collecça^o dos tratados» eonveoçoes etc. entre a corôa
de Portugal c as mais potencias desde 1640. Contiouado por J. F. J-
Biker. T. XIV-XVI. Lisboa 1878.

429. Memoria sobre o estabelecimento de Macau, etc. Por J. F. J. Biker.
Lisboa 1879.

Mr, darence «/. Blake, M. 2>., Botel Berkeley, Boston.

430. The American Journal of Otology. Vol. I. N® 3. New York 1879.

Mr. Thomas Flder Henry, Dalkey Lodge, Dalkey, Ireland,

431. Aeneldea, or critical, exegetical, and aesthetlcal remarks on ihe Aeneis.
By James Henry Vol. Il, p. 351 -638. Dublin 1879.

Prof, Dr, Oustavus Hinrichs, Iowa City, lowa,

432. lowa Weather Bulletin. Nov.-Dec. 1878. Weather Bulletin. Jan.-March,
Hay.Joly 1879.

Dr. F. Katter, Gymnasiallehrer, Putlms.

433. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 5. Heft 15-18. 1879.

Generalmajor Nikolai v. Kohscharow, Direktør for det k. BjergvoerksinstUtU i
St.' Petersborg, Selsk. wU. Medlem.

434. Materialien zur Minéralogie Russiands von Nikolai v. Kokscharow. VoU.
I— VII. Vol. VIII. S. 1—32. St. Petersburg 1853— 78. — Atlas, 1853. 4to.

23 Bogliste 1879.

Un. Sarah 8. Pickering, Boston, Mass.

435. Cbronological History of Piants: raao's record of his ovn existence
iiiustrated through their names, uses, and compaiiionsbip. By Charles
Pickering. Boston 1879. 4to.

M. A. Preudhomme de Borre, Bruxelles.

436. Preudhomme de Borre. De la meilleure disposition ù donner aux caisses
et cartons des collections d'insectes. — Note sur le Breyeria Borinensis.
(Extr. Ano. & Compt. Rend. Soc. Entom. Belg. 1879.)

Dr. Donato Jhtnmasi, Via dei Panzani 1Î, Firenze.

437. Ricerche sulle formole di costituzione dei compositi ferrici. PAe prima.
Idrati ferrici. Nota del Dott. Tommasi. (Estratto Pubbl. Istituto di
Studi Superiori). Firenze 1879.

438. Sur la non-existence de Thydrogène naissant. .5« Partie. Par l). Tom-
masi. (Extr. Les Mondes 11. Sept. 1879).

Die Kdnigliche Siemwarte bei Kiel.

439. AstroDomische Nachrichten. Nr. 2272->80.

Tke Editors of Iran, i2 Fetier Lane, Fleet Street, London E, C,

440. Iron. Nos. 345—351.

Det Danske Meteorologiske InAitut, Kjøbenhavn.

441. Haanedsoversigt Juli — August 1879.

442. Bulletin météorologique. Août 1879.

Kongl, Vetenskaps Akademien i Stockholm.

443. ôffersigt. 1879. Nr. 3-4. Stockholm 1879.

The Royal Society of London.

444. Transactions. 1877. Vol. 167. Part 2. — Vol. 168 (Extra Volume). —
1878. Vol. 169. Part 1, 2. London 1878-79. 4to.

445. Proceedings. Vol. XXVI— XXIX. Nr. 184-196. London 1878-79.

446. List of the Society. 1878. 4to.

447. Catalogue of Scieotiflc Papers. 1864—73. Vol. VIII. London 1879. 4to.

The Lmnean Society, London,

44S. Transactions. Second Series. Zoology. Vol I. Part 5—8. Botany.
Vol. L Part 5-6. London 1877—79. 4to.

449. Journal. Vol. XIII-XIV. Zoology. N«« 72-79. - VoL XVI-XVII.
Botany. N" 93—102. London 1877—79.

450. List of the Lionean Society. 1877. 1878.

The Boyal Oeographieal Society, London.

451. Proceedings. VoL L N«« 5—9. May— September 1879. London 1879.

The Qeological Society of London.

452. Qoarterly Journal. Vol. XXXV. P. 2, 3. No 138, 139. London 1879.

Btt KoninklijkNederlandsch Ministerie van Binnenlandsche Zaken, s^Oravenhage.

453. Flora Batava. Àfl. 245—246. Leyden. 4to.

454. Pioacographia door S. G. Snellen van VoUenhoven. Part VIIL Afl. S.
8*Gravenhage 1879. 4to.

Bogliste 1879. 24

La SocUié Entomologijue de Bø^^i^iM, JSnuBtfløf .

455. Gompte-Rendo. Série II. N«* 66 — 68.

VObeervatairø Boyal at BtumOm.

456. Annales. Octobre 1878. Juin— Juillet 1879.

Lu Profe$$eurê'Admmi9trai$ur$ du MuêSam. d^JBiêUritn NaturttU, Park,

457. Nouvelles Archives du Maséom. 2« Série. T. U. Fisc. 1. Paris 1879
4to.

La Sœiélé Botanique de F^ancåf Paria.

458. BalletlD. T.XXV. Comptes-Reodas. 2—4. Revue Bibliographique. E. -
T.«XV1. Rev. Blbl. A-B. Paris.

Die Kàn. Preueeiêehe Aiademie der Wtuenåehaften su BeriÙL

459. MoDatsbericht. iuni 1879. Berlio 1879.

Die hàn, hayeri$ehe Akademie der Wiêêenêchaften tu MUneken,

460. SlUungsberlchte. PhIL-philol.-hIstor. Classe. 1879. Heft III. MfloebeQ
1879.

Die Kaiê.'Kàn, Geographieehe Oeeettechafi m Wien.

461. Mllthelluogen. 1878. B. XXI. Wleo 1878.

VAeeademi/a dette Seienee delP liHtuto di Botojpna.

462. Memorle. Série III. T. IX. Fasc. 3, 4. T. X. Fasc. 1, 2. Bologn
1878—79. 4to.

463. RendicoDto. Aodo 1878—79. Bologoa 1879.

E Reale hliihUo Lombarde diSdenwe e Letterej àîiUmo.

464. Reodicootl. Série II. Vol. XI. Milano 1878.

465. Memorle. Classe dl Sclense Matematlche e Naturall. Vol. XIV. Fasc. 1
— Classe dl Lettere e Sclenie Morall e PolKlche. Vol. XIll. Fasc. 4.
Milano 1878—79. 4to.

The AfMriean Qeographkal Society^ New 7orh

466. Bullelin. 1878. N« 5. 1879. N« 1. Nevr York 1879.

M, Charlee Eermite, Profeeeeur à P École Polyteehniqne, 8eUk. udi. Medlem, Peru.

467. Sar l'indice des fractions rationnelles. Par M. Hermite. (Extr. Bull. Soc.
Mathém. T. Vil.)

468. Sur une extension donnée à la théorie des fractions continues par
M. Tchebychef. Par M. Hermite. (Abdr. Journal f. die reine u. angev.
Mathemalik. Bd. 88). 4to.

TAe EdUorê of Iron, 12 FeUer Lame, Fleet Street, London E. a

469. Iron. Nos. 352—353.

Die Kdnigliehe Stemwarte bei Kiel.

470. Astronomische Nachrlchten. Nr. 2281.

Det phOohgiah-kittoriåhe Samfund, KjøbenKavn.

471. Mindeskrift I Anledning af dets femogtyveaarige Virksomhed 1854—79.
KJøbenhavn 1879.

Univereitetets Obêervaiorium i Upeala.

472. Bulletin météorologique mensuel. Vol. XI. Année 1879. Nr. 1—6.
Upsal 1879. 4to.

25 Bogliste 1879.

The Boyal Mieroieopical Society^ London.

473. ioaroal. Vol. II. N« 6. London 1879.

The Edinburgh Qeological Society.

474. TnDsacUont. Vol. III. Part 2. Bdinburgh 1879.

La Société Vaudoise des Sdenceå Natwreilesy Lausanne.

475. BalleUo. 2* S. Vol. XVI. N« 82. Lausanne 1879.

Die Universitåt za Kiel.

476. Schriften. 1878. Band XXV. Kiel 1879. 4to.

Die Astronomische OeséUsehaft in Leipzig.

477. A. Aowers. Fondamental-Catalog fur die Zonen - Beobachtangen am
nôrdllchen Himmel. (Publication der Gesellschaft, XIV). Leipzig 1879.
4to.

478. E. Hartwlg. Untersachangen dber die Durch messer der Planeten Venus
und Mars. (Publ. d. Ges. XV). Leipzig 1879. 4lo.

La Biblioteea Civica di Novara.

479. Statata communltatls Novariæ anno MCCLXXII lata colleglt et notis
auiit Antonius Geruti. NoYariæ 1879. 4to.

Tfte Post Office ^ Telegraph Department^ Adelaide^ SotUh Australia.

480. Observations. November— December 1878.

Mr. Lawrence Sluter Benson, New York,

481. Mathematlcs lo a dilemma. New York 1879.

Adjunkt Chr. Grønlund, Kjehenhavn.

482. Om Melbyg og Glasbyg samt om Midler til at fremavle den første 1
Steden for den sidste. KJøbenhayn 1879.

Dr, F. Katter, Oymnasiallehrer, Pnibus.

483. Eotomologlsche Nachrichten. Jahrg. 5. Heft 19—20. 1879.

Die KMgliehe J^mwarte bei Kiel.

484. Astronomische Nachrichten. Nr. 2282. Titel u. Register (Bd.XCV).

7U Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street^ London E. C.

485. Iroo. Nos. 354—355.

Det Danske Meteorologiske Institut, Kjpbenhavn,

486. Maanedsoversigt. September 1879.

487. Bolletin météorologique. Septembre 1879.

The Boyal Astronomicai Society, lAmdon,

488. Monthly Notices. Vol. XXXIX. N» 9. 1879.

The Boyal OeologictU Society of IreUsnd, Dublin.

489. Journal. Vol. XV. Part H. 1878—79. Edinburgh 1879.

La Société Géologique de France, Paris.

490. Bulletin. 3« S. T. VI. 1878. N» 7. Paris 1879.

Die Haturforschende Gesellsehaft in Zurich.

491. Vierteljahrsschrift. iahrg. XXIII. Heft 1-4. Zurich 1878.

La Sodetà Malacologica Italiana, Firenze.

492. BuUetlino. Vol. V. 1879. Fogll 7—10. Pisa 1879.

BogliAte 1879. 26

The American Oeographical Soeiety^ New York,

493. Bulletin. 1878. N« 6. New York 1879.

The Dnited States Coast and Oeodetic Surveyf WoåhingUm*

494. Report. 1874. Washington 1877. 4to.

Frof essor Dr. C. A. Bjerknes, KrisHania,

495. Expériences hydrodynamiques arec des corps Tibrants, et imitation, dans
un sens Inverse, des forces de Télectricité statique et du magnétisme;
par M. Bjerknes. (Extr. Gompt Rend. Acad. Sciences). 1879. 4to.

J/. Julio Firmino Judice Biker, au Ministère des af aires étrangères h lAsbanne.

496. Oocumentos ineditos para subsidio à historia ecclesiastioa de Portugal.

Lisboa 1875.

Mr. (Carence J. Blake^ M. D., Hotel Berkeley^ Boston.

497. The American Journal of Otology. Vol. I. N« 4. New York 1879.

Mr. Thomas F. Kirkman, Croft Rectoryt near WarringUm.

498. The enumeration and construction of the 9-acral 9«edra and on the
construction of polyedra. Read before the Llterary and Philosophical
Society of Liverpool. March 4tb, 1878. By Th. P. Kirkman.

499. The solution of the problem of the autopolar P-edra, with fall con-
structions up to PslO. (Read Febr. lOth, 1879). By Th. P. Kirkman.

Professor Dr. A. F. Mehren, Selskabets Medlem.

500. Correspondance philosophique d'Ibn Sab*în avec l'empereur Frédéric IL
Par M. Mehren (Extr. Actes IV* Congrès Intern, des Orientalistes).

Br. Sophus Tromholt, Reallœrer i Bergen.

501. Stjernekarter tii Brug ved Nordlysiagttagelser. Af S. TromholL Bergen
1879. Fol. obi.

The Editors of Iron, i2 Fetter Lane^ Fleet Street, London E, C.

502. Iron. N" 356—357.

Die K'ônigliche Stemwarte hei Kid.

503. Astronomische Nachrichten. Nr. 2283.

Byrân for Sveriges Oeologiska UndersÔkning, Stockholm,

504. Sveriges geoiogiska Undersôkning. Karlbladen 68—69, 71— 72 (1 :50,000):
Linderôd, Hjuisjô, Norrkôping, Môja; 4—5 (1 : 200,000): Lessebo, Ôlme-
stad. Stockholm 1879.

505. Linnarson. Om Faunan i lagren med Paradoxides dlandicua. Stock-
holm 1877.

506. — Iakttagelser ôfver de graptolitfôrande skifTrarne i Skåne. Sloekholm
1879.

507. — Om Faunan I kalken med Cunocoryphe exolans («Coronatuskalken«).
Stockholm 1879.

508. Nathorst. Om Floran i Skånes kolfôrande Bildningar. I— IL Stock-
holm 1878—79. 4to.

509. Blomberg och Lindstrøm. Praktiskt geoiogiska undersôkningar inom
Herjedalen och Jemtland. Stockholm 1879.

510. Lindstrôm. Praktiskt geoiogiska iakttagelser under resor på Gotland
1876—78. Stockholm 1879.

Bogliste 1879.

L'Observatoire Physique Central de Sussie à St.- Péter shaurg.

511. Repertorlum fur Météorologie. B. VI. H. 2. St. Petersborg 1879. 4to.

512. Tabulas quantitatoin Besselianarum pro aonis 1880 ad 1884 computatœ.
Edidit 0. Struve. Petropoli 1879.

613. Mesures micrométriques corrigées des étoiles doubles. Par 0. Struve.
(Soppl. au Vol. IX des Observations de Poulkova). St.-Pétersbourg 1879.
4to.

JHe JencUsehe Oesettschaft filr Medicin und Naturwissenseka/tf Jena.

514. Zcilschrirt. B. XIII. H. 3. Jena 1879.

Die OeséUschafi fiir Sckleswig- Holstein- Lauenburgische Oesehiehtet Kiel.

515. Zeilschrift. Neunter Baud. Kiel 1879.

Die FUrstlich JahUmowshCsche QeséUschaft zu Leipzig.
Ô16. Preisschrifteu. Nr. XXII. A. Brûchner. Die slavischen Ansiedelungen in
der Altmark und im Magdeburgiscbeo. Leipzig 1879.

Die kon. bayerisehe Akademie der Wissensehaften zu JUUnehen,

617. Sitjuogsbefflchte. PhUo8.-pbllol.-hist. Classe. 1879. Heft IV. Mûncben
1879.

618. Abhaudlungen. Uistor. Classe. Bd. XIV. 3te Abtb. ^ Phiios.-Philol.
Classe. Bd. XV. IsteAbtb. — Hatb.-Pbysik. Classe. Bd.XllI. 2teAbth.
Mûncben 1879. 4to.

619. Wiih. Meyer. Ueber Calderons Sibylle des Orients. Festrede. Mûncben
1879. 4to.

Der Verein Bohmiseher Chemiker zu Prag,

620. LIsty Chemlcké. 4<i«Aarg. B. 1. Prag 1879.

La Sodetà Oeografica ItaUana^ Borna.

621. BoUettino. Ser. 11. Vol. IV. Fase. 10. Roma 1879.

Bet Bataviaasch Oenootsehap van Kunsten en Wetensckappen, Batavia.

622. Yerhandellngen. Deel. XL. Batavia 1879. 4to.

623. Tijdscbrift voor Indiscbe Taal-, Land- en Volkenkunde. D. XXV. AO.
2, 3. BaUvia 1879.

624. Notulen. D. XVI. N» 3 & 4. D. XVII. N» I. Batavia 1879.

M. JuUo Firmino Judiee Biker, au Ministère des af aires étrangères à Lisbonne.
626. Supplemento à collecçfio dos tratados, convençSes etc. Por J. F. J. Biker.
T. XVIII. Lisboa 1879.

626. Memoria sobre o estabelecimento de Macau, etc. Por J. F. J. Biker.
Lisboa 1879.

Professor Dr. Er. Edlund, Selskabets Medlem, Stockholm.

627. Sur la déduction d'un phénomène électrique resté inexpliqué Jusqu'icL
ParE.Edlund. (Bihang till S. Vet. Akad. Handl. V. Nr. 14). Stockholm
1879.

628. Ueber die elektromotorische Kraft, die belm Strômen von Flûsslgkeiten
dorch Rôbren erieugtvird. Von E. Edlund. (Handl. V. Nr. 17). Stock-
holm 1879.

Dr. F, Katter, OymnasitÊllehrer, Puibus.

629. Entomologische Nachrlchten. Jahrg. 5. Heft. 21—22. 1879.

BoglUte 1879. 26

The American Qtoffraphical Society^ New Yct^' ^ London E, O.

493. BulietiD. 1878. N» 6. New York *'

The Uniied Stateå Cooit and Oeodetie ^ en.

494. Report 1874. Washington f

Fro/euor Dr. O. A. Bjerknes, Kr 1879.

495. Expériencei hydrodyoaail'

un sens Inverse, des ' . Nr. 2284—87.

par M. Bjcrknes. {F ^,y ^ geoîogiêk» og géographie UndenoseUer i
Af. JtUio Firmino Judir .avn.

496. Oocuinentos J' ^ Gronland. Forste Hefle. KjabeobaTii 1879.
Lisboa \^'i'' iUademien % Stockholm.

Mr. Clarence J ^ i879. Nr. 5—6. Stockholm 1879.

497. The > ''^^ Universitetet i Lund.

J/r. Thçr /^iversiUlls Lundensls. Tom. XIV. 1877—78. Lund 1877— 78. 4to.

498. ' ' '-^j^ (Jniversiteu-Biblioteks Accessions- Katalog. 1878. Lund 1879.

^/i/K'flskrift utglfven af Kongl. Fysiograflska Sàllskapet i Land med
> ^/liedning af dess Handrafirsfest den 3 October 1878. Land 1878. 4to.

^^iémie Impériale des Sciences de St.'Péter^Hmrg.
'[]\uUei\n, T. XXV. Nr. 5. SL-Pélersbourg 1879. 4to.

f^ pirection de la Revue de Philologie, de Littérature et dHisUnre AsttkmUj
Librairie Klincksieck^ il Hue de LiUe, Paria»
^iO. Revne des Revnes. T. III. Paris 1879.

j)ie Kdn. Preussische Akademie der Wissensehaften gu Børlin,

541. Monatsbericht. Juli— August 1879. Berlin 1879.

Das Direktorium des Qermanischen Nationalmuseumå m Ifûmberg,

542. Katalog der im g. Museum beflndlichen Bauthelle und Banmaterialieo
ans alterer Zelt. Nuroberg 1868. 4to.

543. Katalog der Gewebe und Stickerelen. NQrnberg 1869. 4to.

544. Katalog der kirchllcben Elnrlchtungsgegenstånde und Geråtbschafteo.
Nûrnberg 1871. 4to.

545. Anzeiger for Kunde der deutschen Vorxelt. Neue Folge. Jahrg. 1854-
1878. (Følgende Numre mangle: 1861, Nr. 3, 1872, Nr. 4, 1873, Nr. 9,
1875, Nr. 3, 1877, Nr.9). Nurnberg. 4to.

The Aatronomical Observatory o/ Harvard CoU^e^ Cambridge^ Matt.

546. Annals. Vol. Xi. Parti. Cambridge 1879. 4to.
iZ Beal Comitato -Oeologico d^ltalia^ Boma.

547. Bollettino 1879. N» 9 e 10. Roma 1879.

La Società Entomologiea Italiana, Firenxe.

548. Bullettino. Anno XI. Trimestre III. Firerne 1679.

La Beale Accademia della Crusca^ Firenge.

549. Attl. Adunanza pubblica del 7 di Settembre 1879. Plrenxe 1879.

Het MagnetUch en Âîeteorologisch Observatorium te Batavia.

550. Observations made at tbe Magnetlcal and Meteorologieal ubsemtory 9i
Batavia. Voll. II— III. Batavia 1878. Folio.

\ 29 Bogliste 1879.

,f^ 'iknif Director der zoologischen SicUion ztt Neapel,

B. 1. H. 4. Leipzig 1879.

? Baan, Selskabeta udenlandske Medlem, Leyden,
. Geiuksspelen met dobbelsteeoen. (Extr. N. Archlef

'^^ «rerende vergelijklDg. (Eitr. Verslagen en Mede-

/ Wetensch. Natuark. 2de Rceks. XIV).

,slnlëgrMe8j^ r+^JS^^^^ ]

xF\x)dx

I -{-piltl^X.COS^X

wdt une fonction goniométrique. (Eitr. Archives Néerland. T. XIII).
• Note 8UT le nombre de fols, qu'avec un nombre donné de dés, on
peut jeter ane somme donnée; et sur une application de cette règle.
(Extr. Archives Néerland. T. XIV).

Profuêor BUdehrand Bildehrandeson, Upaala,

556. Sur la classification des nuages employée à TObservatoire météorologique
dUpsala par H. H. Hlldebrandsson. Upsala 1879. 4to.

Br. Batiê B. Beuaeh, cand. real.y Kristiania.

557. Nataren. October— November 1879.

Tke JSditorê of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C.

558. Iron. N« 360—61.

Dit Konigliehe Siemwarte bei Kiel.

559. Astronomische Nachrichten. Nr. 2288—89.

Bogliste 1879. 28

The Editor» of Jron, i2 FetUr Lane, Flået Streeij London E. C.
530 Iroa. Not. 358—359.

Det Donåhe Meteorotogiåke Inåtiiutf tydbenkavn.

531. MaanedsoTcrsigt. Oktober 1879.

532. Bulletin mëtéorologlqae. Octobre 1879.

Die Konigliche Stemwarte bei Kiel.

533. Afltronomische Naehrichten. Nr. 2284—87.

Commiesionen for I^deUen af de geologiske og geographùèe UndereegéUer i
Orenlond, Kjøbenhatm.

534. Meddelelser om Grønland. Første Hefte. KJøbeahaTii 1879.

Emtgl. Vetemkape Ahademien i Stockholm,

535. ôfversigt. 1879. Nr. 5—6. Stockholm 1879.

Kongl. Caroliwtka Universitetet i Lund,

536. Acta UniTersIUtis Lundensis. \'om.XIV. 1877—78. Laod 1877— 78. 4to.

537. Lunds Universitets-Biblioteks Accessions- Katalog. 1878. Land 1879.

538. Mfnnesskrift ntgifven af Kongl. Fysiograflska Sållakapet I Land med
anledning af dess Hundraårsfest den S October 1878. Lund 1878. 4to.

L* Académie Impériale des Sciences de St.'Pétersbourg.

539. Bulletin. T. XXV. Nr. 5. St-Pétersbourg 1879. 4to.

La Direction de lu Revue de Philologie, de Littérature et d'J3istoire Aneiemm,
Librairie Klincksieckf it Bue de LiUe, Paris,

540. Revue des Revues. T. III. Paris 1879.

Die K^. Preuisische Akademie der Wissenschaften gu Berlin.

541. Monatsbericht. iull— August 1879. Berlin 1879.

Das Direktorium des Qermanischen Nationalmusewns m Nûmberg,

542. Katalog der im g. Museum beflndllchen Bauthelle und Banmaterialieo
ans alterer Zeit. Nûrnberg 1868. 4to.

543. Katalog der Gewebe und Stickerelen. Nûrnberg 1869. 4to.

544. Katalog der kirchllchen EinrichtnngsgegenstAnde und Geråtbscbafteo.
Nûrnberg 1871. 4to.

545. Anzeiger fur Kunde der deutschen Vorieit. Neoe Folge. Jahrg. 1854—
1878. (Følgende Numre mangle: 1861, Nr. 3, 1872, Nr. 4, 1873, Nr. S,
1875, Nr. 3, 1877, Nr.9). Nûrnberg. 4to.

The Astronomicai Observatory of Harvard College^ Cambridge, Mass,

546. Annals. Vol. XI. Parti. Cambridge 1879. 4to.

H Beai Comitato -Oeologico d^ItaUa^ Boma.

547. Bollettino 1879. N» 9 e 10. Roma 1879.

La Soeietà Entomologiea Italianat Firenge.

548. Bullettlno. Anno XI. Trimestre III. Firerne 1879.

La Beale Accademia della Crusca, Firesute,

549. Attl. Aduoania pubblica del 7 di Settembre 1879. Plrense 1879.

Eet Magnetisch en Åfeteorologisch Observatorium te Batavia.

550. Observations made al the Magnetical and Meteoroioglcal ûbservatorr st
Batavia. VoU. II— IIL Batavia 1878. Folio.

29 Bogliste 1879.

Prof. Dr. Anton Dohm, Director der zoologischen Station zu Neapel,
561. MiUbeilaogeD. B. 1. H. 4. Leipzig 1879.

Profeuor D. Bierena de Baan, SeUkabetê udenlandske Medlem, Leyden.

552. D. Biereos de Haan. Gelukaspelen met dobbelsteenen. (Extr. N. Archief
V. WUk.).

553. — leta o^er de Integreerende Tergelijking. (Extr. Verslagen en Mede-
deelingeD d. K. Akad. v. Wetensch. Natuurk. 2de Reeks. XIV).

X F[x) dx

Si4. - NoUce .»r le. totégrales ^ ,^p,i„>^.co.>x " J^ F+P Mn'x . cos»«

OÙ F est QDe fonction gooiométrique. (Extr. Archives Néerland. T. XIII).

555. — Note SUT le nonabre de fols, qu'avec un nombre donné de dés» on
peut Jeter une somme donnée; et sur une application de cette règle.
(Extr. Archives Néerland. T. XIV).

Profestor HUdebrand HUdthrandMon, Upsala»

556. Sur la classification des nuages employée à TObservatoire méléorologlque
dUpaala par H. B. Hlldebrandsson. Upsala 1879. 4to.

Br. Bang H. Eeuêch, eand. real.^ Krisiiania.

557. Naturen. October— November 1879.

The Editort of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C\

558. Iron. N»* 360— 61.

Die Konigliehe Stemtoarte bei Kiel.

559. Astronomische Nachrichten. Nr. 2288—89.

BogUste 1879. 30

(Fortsættelse af Boglisten for 1879.)

Oversigt

ofcr

de lærde Selskaber, yidenskabelige Anstalter
og offentlige Bestyrelser, fira hvilke det K. D. Viden-
skabernes Selskab i Aaret 1879 har modtaget Skrifter

samt

alfabetisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids-
rnm have indsendt Skrifter til Selskabet, Alt med HenTianlng

til foranstaaende Boglistes Numere.

Danmark.

Generalstabens topografiske Afdeling, ?ed Chefen, Hr. Oberst
Lorenzen, Kjebenha?n. Nr. 176.

Det Danske Meteorologiske Institut, Kjebenha?n. Nr. 24, 44, 78,
ilO, 129, 174—76, 220—21, 291—92, 334-35, 395-97,
441—42, 486—87, 531—32.

Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske
Undersegelser i Grenland, Kjebenha?n. Nr. 534.

Det philologisk-historiske Samfund, Kjebenha?n. Nr. 177, 471*

Norge.
Det Kgl. Norske Frederiks Universitet i Rristiania. Nr. 130^36-

Norges geografiske Opmaaling (Generalstabens topografiske Af-
deling), Kristiania. Nr. 45 — 47.
Den geologiske Undersegning i Kristiania. Nr. 398.
Direktionen for Bergens Museum. Nr. 224.
Museet i Tromse. Nr. 25.

31 BogUste 1879.

Sverrig.

Byrån fSr Sveriges Geologiska UndersÔkning, Stockholm. Nr. 26 — 31,

604^510.
KgL Svenska Vetenskaps-Akademien i Stockholm. Nr. 91, 178,

336, 443, 535.
Karolitiska Medico-Kirurgiska Institutet, Stockholm. Nr. 293.
UniTersitetets Observatorium i llpsala. Nr. 337, 472.
Kgl. Carolinska Universitetet i Land. Nr. 536 — 38.
Kgl. Vetenskaps- och Vitterhets-Samhalle, Gøteborg. Nr. 294.

Rusland.

L'Académie Impériale des Sciences de St.- Pétersbourg. Nr. 92,

295, 399, 539.

La Commission Impériale Archéologique de St.-Pétersbourg. Nr.401*

L*Observatoire Physique Central de Russie à St.-Pétersbourg.
Nr. 139—140, 511—13-

Le Jardin Impérial de Botanique à St.-Pétersbourg. Nr. 137 —

38, 400.
Die Nicolai-Hauptsternwarte in Pulkowa. Nr. 93—94.

La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 141,

296, 402.

Das Meteorologische Observatorium der Kais. Universitât Dorpat.
Nr. 1.

Finska Vetenskaps-Societeten, Helsingfors. Nr. 297 — 300.

Finlands Geologiska Undersokning, Helsingfors. Nr. 338*

Storbritannien og Irland.

The Royal Society of London. Nr. 444—447.

The Meteorologicai OfGce, London. Nr. 96, 180—81, 301.

The Royal Geographical Society, London. Nr. 451.

The Geological Society of London. Nr. 32—33, 112, 452.

The Zoological Society of London. Nr. 339—40, 403.

The Royal Astronomicai Society, London. Nr. 2, 48, 95, 142,

206, 225, 302, 341, 488.
The Royal Microscopical Society, London. Nr. 303, 342, 473.
The Linoean Society, London. Nr. 448 — 50.

Bogliftte 1879. 32

The British Association for tho Adrancement of Science, London.

Nr. 179.
The Editors of Iron, 12 Petter Lane, Fleet Street, London E. C.

Nr. 22, 42, 76, 89, 111, 127, 173, 206, 222, 289, 332,

394, 440, 469, 485, 502, 530, 558.

The Royal Ohsenratory, Greenwich. Nr. 343 — 44.

The Philosopbical and Literary Society of Leeds. Nr. 3, 404.

The Literary and Philosophical Society of Liverpool. Nr. 236.

The Royal Society of Edinburgh. Nr. 228 —29.

The Scottish Météorologies! Society, Edinbargh. Nr. 34, 405.

The Royaf Physical Society, Edinburgh. Nr. 227.

The Edinburgh Geologicai Society. Nr. 474.

The Royal Irish Academy, Dublin. Nr. 49—50, 406—407.

The Royal Geological Society of Ireland, Dublin. Nr. 230, 489.

Nederlandene.

Het Koninklijk Ministerie ?an Binnenlandsche Zaken,8* Gra?enhage.
Nr. 148—49, 408, 453—54.

De Koninklijke Akademie van Wetenschappen te Amsterdam.
Nr. 143-47.

Het Genootschap te Amsterdam: lEen on?ermoeide Arbeid Romt
Alles te Hovent. Nr. 231.

Universitetet i Leyden. Nr. 345.

Het Koninklijk Nederlandsch Meteorologisch Instituut te Utrecht.
Nr. 182—83.

Belgien.

L* Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaoi-Arts
de Belgique, Bruxelles. Nr. 184 — 94.

L'Observatoire Royal de Bruxelles. Nr. 4, 35, 79, 196, 232,

304—6, 346, 456.
La Société Entomologique de Belgique à Bruxelles. Nr. 80, 209,

233, 347, 455.

Frankrig.

Le Ministère de TAgricultare et du Commerce, Paris. Nr. 53—55.
Le Ministère de Tlnstruction Publique, Paris. Nr. 51—52.

33 Bogliste 1879.

L'lnstitat de France, Paris. Nr. 348.

La Société Géologique de France, Paris. Nr. 6, 97, 196, 234,

350, 409, 490.
La Société Botanique de France, Paris. Nr. 7, 81, 150, 458.
Les Professeurs - Administrateurs du Muséum d'Histoire Naturelle,

Paris. Nr. 349, 457.
La Rédaction de iLa Lumière Électrique», Paris. Nr. 323.

La Direction de la Revue de Philologie, de Littérature et d'Histoire
Anciennes, Librairie Klincksieck, 11 Rue de Lille, Paris.
Nr. 5, 540.

La Société des Sciences Physiques et Naturelles de Bordeaui.
Nr. 113.

La Société Linnéenne de Bordeaux. Nr. 56-

L'Académie Nationale des Sciences, Arts et Belles-Lettres de Gaen.

Nr. 57.
L'Académie des Sciences et Lettres de Montpellier. Nr. 58.
La Société des Sciences de Nancy. Nr. 351«
L'Académie des Sciences, Belles-Lettres et Arts de Rouen. Nr. 352.

Schweiz.

La Société de Physique et d'Histoire Naturelle de Genève. Nr. 151«
La Société Vaudoise des Sciences Naturelles, Lausanne. Nr. 210,

475.
Die Naturforschende Gesellschafl in Zurich. Nr. 491.

Tydskland.

Die Konigliche Preussische Akademie der Wissenschaften zu Berlin.

Nr. 59, 114, 152-53, 235, 307, 353—55, 459, 541.
Der Verein Tûr Bremische Geschichte und Alterthflmer, Bremen.

Nr. 60.

Der Naturwissenschaflliche Verein zu Bremen. Nr. 236*

Der Verein fQr Naturkunde, Cassel. Nr. 8 — 10.

Die Naturforschende Gesellschaft in Danzig. Nr. 356.

Die Physikalisch-Medicinische Societat zu Erlangen. Nr. 98.

Die K5uigliche Gesellschaft der Wissenschaften zu Gdttingen.
Nr. 99—100, 410.

Bogliste 1679. 34

Der Nalarwissenschaflliche Verein ?ooNen-VorpomiDero nndR&geii,
Greifswald. Nr. 61.

Der Naturwissenschaflliche Verein fUr Sachaeo aod Th&riDgen in
Hallo a. d. S. Nr. 164, 308—9.

Die Naturforachende Geaellachafl lu Halte. Nr. 411.

Der Verein fQr naturwisaenachaflliche UnterhaJlang la fianbarg.
Nr. 237.

Die Jenaiache Gesellschafl fQr Medicin und Naturwiaaenschail

Nr. 115, 238—39, 412, 514.
Die UniveraitSt lu Kiel. Nr. 476.

Dag Schleswig-Holateinische Museum ?aterlïndischer Alterlbfioer
lu Kiel. Nr. 357.

Die Gesellschafl fQr Schleswig-Holstein-Laoenburgische Geschichle,
Kiel. Nr. 515.

Die Konigliche Sternwarle bei Kiel. Nr. 23, 43, 77, 90, 109,
128, 172, 207, 223, 290, 333, 393, 439, 470, 484, 503,
533, 559.

Die R5nigl. Sachs. Gesellschaft der Wissenschaflen zu Leipzig.

Nr. 358—59.
Die Astronomische Gesellschaft, Leipzig. Nr. 36, 101, 240,

413, 477.
Die FQrstlich Jablonowski'sche Gesellschaft zu Leipzig. Nr. 62, 360,

516.

Die Koniglich Bayerische Akademie der Wissenschaften zu MQd-
chen. Nr. 63—64, 241—43, 310, 414—15, 460, 617-19.

Das Direktoriom des Germanischen National -Museums zu NQrn-
berg. Nr. 542 — 45.

Der Offenbacher Verein fQr Naturkunde, Offenbacb a. M. Nr. 116.

Der Verein fQr Kunst und AlteKhum in Ulm und Oberschwahea.
Nr. 244.

Die Physikalisch.Medicinische Gesellschafl in WQrzburg. Nr. 65,245*

Ôsterrig og Ungarn.

Die Kaiserliche Akademie der Wissenschaflen in Wien. Nr. 66—69*

Die Kais.-K5n. Geologische Reichsanstalt in Wien. Nr. 117 — 18,
247—48, 362—64.

35 Bogliste 1879.

Die Kais. R5n. Zoologisch-Botanische Gesellschaft in Wien. Nr.246.

Die Kais.-K5n. Central- Anstalt fiir Météorologie und Erdmagne-

tismus in Wien. Nr. 416.

Die Kais.-RSn. Geographische Gesellschaft in Wien. Nr. 70,461.

Die Anthropologische Gesellschaft in Wien. Nr. 119, 249, 361.

Die Rais.-Ron. Bohmische Gesellschaft der Wissenschaften in Prag.
Nr. 365—67.

Die Rais.-Ron. Sternwarte zu Prag. Nr. 250-

Der Verein Bobmischer Ghemiker zu Prag. Nr. 11, 82, 155, 212,

251, 311, 368, 520.
Der Naturwissenschaftliche Verein fUr Steiermark, Graz. Nr. 211.
La Socîetà Adriatica di Scienze Naturali in Trieste. Nr. 156, 417.

Italien.

L*Accademia delle Scienze delTlstitato di Bologna. Nr. 462 — 63.
La Reale Accademia della Crusca, Firenze. Nr. 1.58, 314, 549.
La Societå Malacologica llaliana, Firenze (Pisa). Nr. 214, 421, 492.

La Socîetà Entomologica Italiana, Firenze. Nr. 159— 61, 372 — 74,

548.
La Socîetà Italiana di Antropologia, Etnologia e Psicologica com-

parata, Firenze. Nr. 103, 255, 4,20.
II Reale Istitulo Lombardo di Scienze e Lettere, Milano. Nr. 464— 65.
La Biblioteca Civica di Novara. Nr. 479.

La Société Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 105, 215,

375—76, 422.
La Reale Accademia dei Lincei, Roma. Nr. 83, 157, 213, 252,

312, 369.
11 Real Conaitato Geologico d*Italia, Roma. Nr. 102, 199, 253,

370, 418, 547.
La Société Geografica Italiana, Roma. Nr. 12—13, 37, 84, 120,

197—98, 254, 313, 371, 419, 521.
La Reale Accademia delle Scienze di Torino. Nr. 121, 200,

258-57, 377-78, 423.
Il Reale Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Årti, Venezia.

Nr. 71-73.

Bogliste 1879. 36

Spanien.

£1 Obsenratorio de Marina de la Ciadad de San Fernando, Cidix.

Nr. 815.

Portugal.

La Direction Générale des Travaai Géodésiqaes et Géologiques,
Lisboa. Nr. 85.

Grækenland.

Le Masée Zoologique d^Alhènes. Nr. 216.

Amerika.

The Harvard College Obsenratory, Cambridge, Maas. Nr. 106, SIC

The Maaeom of Comparative ZoSlogy, at Harvard College, Cam-
bridge, Mass. Nr. 14, 217, 316, 379, 424.

The Ohio State Agricultural Society, Columbus, Ohio. Nr. 258.

Der Naturhistorische Verein von Wisconsin, Milwaukee. Nr. 317.

The New York Academy of Sciences, New York. Nr. 260.

The American Geographical Society, New York. Nr. 162, 259)

318, 466, 493.
The Lyceum of Natural Uistory, New York. Nr. 261.
The Director of the Central Park Ménagerie, New York. Nr. 380>

The American Philosophical Society for promoting aseful know-
ledge, Philadelphia, Penns. Nr. 263.

The Academy of Natural Sciences of Philadelphia, Penns. Nr. 262.

The Minnesota Historical Society, St. Paul, Minn. Nr. 218.

The Superintendent of the United States Coast Sorvey, Washington.

Nr. 267.
The United States Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 494.
The Smithsonian Institution, Washington. Nr. 264 — 65, 88L
U. S. Geological and Geographical Survey of the Territories, F.V.

Hayden, U. S. Geologist, Washington. Nr. 269—71.

The United States Naval Observatory, Washington. Nr. 266.

The Commissioner of Agriculture, Washington. Nr. 268*

La Sociedad de GeograHa y Estadistica de la Rept&blica Meiicana,

Mexico. Nr. 274.
La Sociedad Mexicana de Historia Natural, Mexico. Nr. 272.

37 Bogliste 1879.

La Sociedad «Andres del Rioi, Méiico. Nr. 273.

El Museo Pûblico de Buenos Ayres og Professor Dr. H. Bur-
meister, Director for Museet. Nr. 382 — 83.

Asien.

Het Bata?iaas€h Genootschap van Kunsten en Wetenschappen,
Batavia. Nr. 38—40, 202, 622—24.

Het Magnetisch en Meteorologisch Observatorium te Batavia. Nr. 86,

550.
Observatorio del Real Colegio de Belen, Habana. Nr. 201.
Bjergbestyrelsen i Kaukasien og Transkaukasien, Tiflis. Nr. 425.

Afrika.

The Royal Observatory of tbe Cape of Good Hope*, Cape Town.
Nr. 384.

Australien.

Tbe Post Office and Telegraph Department, Adelaide, South Au-
stralia. Nr. 15, 319, 385, 480.

Personer.

A ma ri, Michèle, Professor, Selskabets Medlem, Firenze, ^r. 426.
Ben son, Lawrence Sluter, New York. Nr. 481.

Bierens de Haan, D., Professor, Selskabets Medlem, i Leyden.

Nr. 164—69, 552—56.
Bjerknes, C. A., Professor, Dr., Rristiania. Nr. 203, 495.

Biker, Julio Firmino Judice, au Ministère des affaires étrangères
à Lisbonne. Nr. 386, 427—29, 496, 525--26.

Blake, Clarence J., M.D., Boston. Nr. 107^ 275— 77, 430, 497.

Bornell, A. C, District and Seniors Judge, Selsk. Medlem,
Tanjore, India. Nr. 278.

Chevreul, M. E., Doyen des Étudiants de France, Selsk. Medlem,
Paris. Nr. 163.

C oison, AL, Dr., Noyon. Nr. 387.

Dana, James D. and E.S., Professors, New Haven, Conn. Nr. 279.

De lis le, Leopold, Membre de l'Institut, Selsk. Medlem, Paris.
Nr. 87, 280.

Bogliste 1879 38

Dohrn, Anton, Prof., Director der loologiscben Station za Neapel.

Nr. 104, 320-21, 551.
Donnadieu« A. L., Professeur à TUniversité Catholique de Ljoo.

Nr. 204.

E d 1 u n d , Er., Professor, Dr., Se Isk. Medl., Stockholm. Nr. 527—28.

Poote, A. E., M. D., Professor, 1223 Belmont Avenue, Phil-
adelphia. Nr. 281.

Grenlund, Chr., Adjunkt, Rjebenhavn. Nr. 482.

Henry, Thomas Elder, Dalkey Lodge^ Dalkey, Ireland. Nr. 431-

Il ermite, Charles, Professeur à TËcole Polytechnique, SelskabeU

Medlem, Paris. Nr. 122, 467-68.
Il in rie hs, Gustavus, Prof., Dr., Iowa City, Iowa. Nr. 16, 432.
Hildebrandsson, Hildebrand, Professor, Upsala. . Nr. 556.

Jenkins, B. G., of the Inner Temple, Dulwich College, Londoo.
Nr. 123.

Joule, James Prescott, Président of the Literary and Philosophical
Society uf Manchester. Nr. 124.

Katter, P., Dr., Gymnasiallehrer, Putbus. Nr. 17, 88, 106,

170, 219, 282, 322, 388, 433, 483, 529.
R i r k m a n , Thomas P., Croft Rectory, near Warrington. Nr. 498—99.
Ko eh ne. Baron B. de, Selsk. Medlem, St. Petersborg. Nr.389.

Kokscharow, Nikolai v. , Generalmajor, Direktør for det kais.
Bjergværksinstitut i St.-Petersborg, Selsk. Medlem. Nr. 431«

La bi tie. Ad., Libraire de la Bibliothèque Nationale, 4 rue de
Lille, Paris. Nr. 41.

Littré, Emile, de TAcadémie Française, Selsk. Medlem, Paris.
Nr. 18, 125.

Lundgren, Bernh. , Adjunkt ?ed Lunds Universitet. Nr. 324*

M eh ren, A. F., Professor, Dr., Selsk. Medlem. Nr. 500.

Ni es ten, L., Astronome à TObservatoire Royal de Bruxelles.
Nr. 325.

Not h, ?., Dr., New York, 3 Essex-Street. Nr. 326.

O'Dru de Revel, Joseph, Licencié es lettres, Grenoble. Nr.327-

Pickering, Sarah S., Boston, Mass. Nr. 435.

Plateau, Félix, Professeur à TUniversité de Gand. Nr. 19*

Preudhomme de Borre, A., Bruxelles. Nr. 283, 328, 436.

39 Bogliste 1879.

Qaaritch, Bernhard, Bookseller, 15 Piccadilly, London. Nr. 284.
Rasp ai I, Xavier, 14 Rue du Temple, Paris. Nr. 20—21, 390.

Reusch, Hans H., cand. real., Kristiania. Nr. 73, 171, 285,

391, 557.

Ross, Alexander M., RL, Doctor of Medicine, Montreal, Canada.
Nr. 205.

Saenz, Nicolas, Profesor en Ciencias Naturales en la Universidad
Nacional, Bogolå. Nr. 286.

Scheffler, Hermann, Dr., Oberbaurath, Braunschweig. Nr. 329.

Scbiddte, J. C, Professor, Selskabets Medlem. Nr. 287.

Schulze, Fritz W., Shanghai. Nr. 330.

Tom ma si, Donato, Dr., Via dei Panzani 11, Firenze. Nr. 331^

392, 437—38.

Tr omholt, Sophus, Reallærer i Bergen. Nr. 501.

Trubner A Co., 57 A 59 Ludgate Hill, London. Nr. 288.

Weber, H. F., i Ztirich. Nr. 126.

Whipple, G. M. , Superintendent of the Rew Observatory.
Nr. 74-75.

c*e8l d*en donner ane liste ordonnée d^aprës les principes (histo-
riques, géographiques 9 archéologiques) qui seront jugés devoir
être les plus féconds pour la science. A cette liste il faudn
joindre, pour chaque monument, une description et une interpré-
tation dont rétendue soit en rapport avec son importance et si va-
leur; puis, autant que possible, un eiamen critique de son origioc
et des faits historiques qui s*y rattachent, et enfin une caractérii-
tique de ses particularités artistiques, ainsi qu^une indication de
ses rapports avec Tart à Tétranger. On s^attachera principalemeDt
à bien distinguer ce qui a été importé de l'étranger et ce qai peol
être regardé comme appartenant en propre au Danemark, cl les
résultats de cette double recherche seront réunis dans un même
eiposé. Deui autres points méritent aussi une attention spéciale,
à savoir la fin du moyen-âge et la possibilité de poursuivre les
traces de son style jusque dans la période de la RenaisssDte.

En se référant à ce qui précède, TAcadémie propose un prii
comprenant sa médaille d*or et une somme de 200 Conroones
(comme indemnité pour les voyages et les recherches locales que
la solution de cette question pourra nécessiter) pour une re-
cherche scientifique sur les ouvrages de scnlplorc
qui restent en Danemark de Tart du moyen-âge.

Classe des Sdieiices.

Question de Mathématiques.

(Prix: la Médaille d'or de rAcadémie.)

Après que M. Helmholtz, dans une communication du 23
Avril 1888 à TAcadémie de Berlin, a eu montré avec quel avan-
tage on pouvait se servir des fonctions à argument complexe,
aussi bien pour déterminer certains cas du mouvement des liqui-
des que pour calculer la distribution de Télectricité dans un con-
densateur électrique d'une forme donnée, M. Kirchhoff, dans ooe
communication faite en 1877 à la même Académie, a développé
cette idée en utilisant une méthode indiquée par M. Schwartz

ment du sac embryonnaire et des cellales qu il reo-
ferme avant la fécondation, faites sor on nombre
asseï grand et un choix asseï varié de plantes angio-
spermes pour qu'elles puissent réellement augmen-
ter rétendue de nos connaissances, soitquantàli
loi même du développement, soit relativement è Tim*
portance systématique générale des différences qai
se présenteront, et permettre en même temps d'éta-
blir sur une base plus solide qu'auparavant la valear
morphologique des parties de Povule dont il 8*agit.

PriiThott.

(Jusqu'à 400 Couroones.)

Des recherches récentes semblant mettre en doute que les
sels de soude, qui sont si répandus dans le sol et dans les cen-
dres végétales, soient réellement aussi nécessaires au développe-
ment normal des plantes que les sels de potasse, de'cbaux^ de
magnésie et de fer, l'Académie propose un prix, qui pourra
s*élever jusqu'à 400 Couronnes, pour un travail qui résoudra celle
question, en ce qui concerne quelques plantes sauvages et culli-
vées du Danemark.

Prix ClasseE.

(600 Coaronnes.)

Plusieurs de nos animaux domestiques, et notamment le
mouton, sont sujets à une maladie cachectique causée par certains
vers intestinaux, les Douves (Distoma hepaticum et D, laneeolaUim)^
qui se logent dans le foie. Celle maladie, qui a été connue et
décrite tant par des auteurs anciens que modernes, est très
répandue; elle a exercé ses ravages dans la plupart des pays de
TEurope, et souvent réduit d*une manière notable, voire même
complètement détruit, des troupeaux de moutons d*une valeur con-
sidérable. Son histoire démontre clairement que les pâturages

leur. Lea membres de l'Académie qui demeurent en Danemark ne
prennent point part au concours« Le prix accordé à one réponse
satisfaisante k Tune des questions proposées, lorsqu'aacon aolre
n*e8t indiqué, est la Médaille d*or de TAcadémie, d'une Tileor de
320 couronnes.

Les mémoires devront être adressés avant la fin do mois
d'Octobre 1880, au secrétaire de TAcadémie, M. le docteor I. &
leuthea^ professeur à PUniversité de Copenhague.

(Réi. da Bull, d« TAcftd. Roy. Dan. dM Sdeae. «i d«i Leitr. p. 1879.)

Contributions & l'histoire naturelle des Cyoadôes.

Par M. Eug. Warming,

Additions à Fartlele pabllé en 1877 dans le Bulletin de l'Académie Royale

danoise des Sciences et des Lettres.

bormation des sacs polliniques. Sur la face dorsale des
étamines apparaissent de petites émergences pulvinées (PI. V;
Fig. 1, 2), qui doivent être regardées comme homologues avec les
réceptacles des sores des Fougères, et sur lesquelles naissent les
sacs polliniques (V; 4, 10). Ceux-ci prennent également naissance
à la façon des émergences (Y; 3).

Dans les jeunes sacs polliniques se différencie une paroi
(V; 5) a), qui entoure un tissu composé de grandes cellules riches
en protoplasme, les cellules-mères des grains du pollen (V; 5, 6, m).

La formation du pollen a lieu comme Tindique M. Juranyi, au-
tant que j'ai pu suivre les phases de son développement. Une tétrade
pollioiqae de Cycas^ dont la cuticule s*élève en forme de vésicule,
est représentée PI. VI, Fig. 4. Autant que j'en puis juger, la
place des petites cellules végétatives du grain pollinique est dans
Taogle intérieur des 4 cellules de la tétrade.

Dans la paroi développée du sac pollinique, les couches
intérieures sont formées de cellules qui se dissolvent rapidement
(V; il, fi); puis viennent des couches de cellules allongées suivant
la direction tangentielle, et enfin« un épiderme composé dé cellules
plus 00 moins allongées dans le sens radial (V; 11, 14). Les
cellules de Tépiderme situées au sommet du sac pollinique et
iormant une espèce de calotte (V; ib) s*épaississent fortement
(V; 12, op); je les regarde comme homologues avec Tanneau des
sporanges des Fougères, et la structure du sac pollinique, notam-
ment, se rapproche beaucoup de celle des sporanges chez les

Osmundacées et surtoot chei les M»raUiacée8 (spécialement TAn-
giopterisj. Les cellules épidermiques, dans la fente de déhisceoce
(V; 15, i), ont des parois plus minces et sont moins allongées
dans le sens radial que les cellules latérales les plus foisines de
cette fente (V; 12^ 14), et au-dessous dalles, on trouve, par ex.
chez le Ceraîotamiay des cellules qui sont de couleur foncée parce
qu*e1les sont remplies de cristaux (V; 14, Jb).

Les grains polliniques du Cycoê dremaU* sont représentés
PI. V, Fig. 16, 17 et PL VI, FIg. 25—28, en partie en germination,
l/intine 8*épaissit en général un peu en dehors des petites cellules
(VI; 27). Le contenu des 3 cellules des grains polliniques se
resserre à ce point sous faction des réactifs avides d^eau, que je
dois supposer qu'il n*y a entre elles aucune paroi solide de cel-
lulose (VI; 26, 28 etc.). Pendant la germination, il se forme beau-
coup d*amidon dans la grande cellule, mais jamais dans les petites.

Ovule. Un tout jeune ovule est représenté vu d'en baol
PI. VI, Fig. 1, et en coupe longitudinale PI. VI, Fig. 3. Le micro-
pyle est circulaire, et le tégument, dont la hauteur est oniforoie,
n*a pas encore de lobes. La partie libre de la nucelle a la struc-
ture représentée PI. VI, Fig. 2. Dans un ovule aussi jeune que
celui de la Fig. 3 (Vs millim. de long), on aperçoit déjii distincte-
ment le groupe des cellules que je regarde comme homologues
avec les cellules-mères des spores du macrosporange (VI ; 3,i).
Au centre se montre de bonne heure le sac embryonnaire, soas
forme d'une plus grande cellule dont les parois se détachent telle-
ment des autres cellules, chose que je n'ai pas remarquée cbei
les Angiospermes. Je n*ai pu observer de division en tétrades, ce
qui me fait supposer que le sae embryonnaire est homologue ici
avec une cellule-mëre de grain pollinique.

M. Bertrand (Annales d. Se. NaL VI Sér. Vol. 7, 1879)
mentionne Tapparition de la chambre pollinique, mais semble ignorer
que d'autres auteurs en ont parlé avant luL Elle ne se forme pas
seulement comme un espace intercellulaire mais aussi par résorption.

Archégones. Dans ma première communication, j'ai indiqué
Texistence d'une cellule de canal; M. Strasburger Ta également
trouvée bien développée cbex le Cycoi tphœriea» Après avoir ras-
semblé de nouveaux matériaux, j*al soumis à un nouvel exaneo
la structure de Tarchégone, et svis maintenant arrivé à ce résultst
qu'à l'extrémité supérieure dé la cellule centrale, au-dessous do
col, toujours composé de 2 cellules, il y a à Torigine un gros

noyaa cellulaire qui descend lentement vers rextrémité inférieure
de U cellule centrale; mais je n'ai plus retrouvé la cellule de canal.
Ma première indication, comme sans doute aussi celle de M«
Strasburger, repose en partie sur une confusion avec le noyau
cellulaire. On trouvera représentées, Pl.VI, Fig.8 — 13, des parties
d*extrémités supérieures d*arcbégones normales et plus ou moins
anormales, n indique le noyau. Les fleurs que j*ai pu examiner
ont toutes avorté, de sorte que les premières phases du développe-
ment de fembryon sont encore inconnues.

La paroi du sac embryonnaire, chez le Dtoon, est représentée
PI. YI, Fig. 5 — 7, dans son premier et dans son complet état de
développement; dans ce dernier, elle est nettement slratiflée et
cuticularisée, et la couche externe, aussi bien en coupe transver-
sale (VI; 7) que vue de face (VI; 6), se montre comme composée
d'une multitude de petits corps prismatiques« — Tai retrouvé en
grande quantité des cristalioïdes fusiformes (VI; 13). Les coupes
transversales, comme Pindiqnent les figures, présentent souvent une
forme hexagonale bien marquée (VI; 15).

J^i de nouveau constaté que Tembryon, chez le Ceralosainta,
ne se forme qu^après Tensemencement de la graine. Des graines
provenant de 4 fruits différents ont été semées en 1878. Dans
celles de 3 de ces fruits je n'ai pas trouvé de proembryon, et, à
Texception de 1 ou 2, elles n'ont pas non plus produit de plan-
tale, mais se sont développées comme je Tindiquerai plus bas.
Par contre, le proembryon s'est montré tout formé dans la graine
du quatrième fruit lorsque les graines se sont détachées du récep-
tacle. Pendant les mois suivants, après Tensemencement, j'ai de
temps à autre retiré une graine pour l'examiner, et observé ainsi
les diverses phases de la formation de Tembryon représentées
Pl.VI, Fig. 16 — 24 (voir fexplication des planches), et, au bout
de six mois, les plantules ont percé la surface du sol. Quelques
graines qui n'avaient pas été semées n'ont pas produit d'embryon.

L*embryon n'a jamais qu'un seul cotylédon, qui est unilatéral
et embrasse le sommet de la tige. La radicelle et la tigelle sont
très courtes relativement au proembryon (VI; 20,22); leur struc-
ture semble être identique avec celle des Conifères. Sous l'épiderme
do sommet de la tige se trouve un tissu assez irrégulier.

Tandis que dans la germination de la graine normale la radi-
celle sort par l'extrémité micropylaire sans qu'il en résulte une
rupture de Teoveloppe, Tendosperme des graines stériles mention-

oées plus haul s^est gonflé, a fait éclater Tenveioppe, qui sat
fendue suivant une de ses trois arêtes, et a ainsi été mis à du;
pendant son exposition à la lumière, il 8*est coloré en Tert el
Tamidon des cellules extérieures colorées a dispsru. Cette matière
colorante, qui semble être de la chlorophylle, est ordinairemeBl
attachée à des masses amorphes de protopUsme. I/eDdosperme
montre par ce développement remarquable sa parenté avec le
protballe des Cryptogames vasculaires.

ExpIktliM des Planches.

PLV.

Fig. 1 — lô. Ceratozatnia [kretn/onê et robtuta),

— 1. Réceptacle de sacs pollinlques, en coupe loDgltudloale (^^^/i).

— 2. Jeane étamlDe, vue de la face inférieure ('Vi).

— 3. Réceptacle avec det sacs pollintques qui commencent à se fermer;

coupe loDgltudloale (^^li).

— 4. Groupe de 4 réceptacles avec les sacs pollioiques qui commeoceot

à se former, vu d'en haul.

— 6. Partie d'un réceptacle avec un sac poliinique en train de se former,

coupe longitudinale (^^^/i); les cellules m sont les cellules primor-
diales des grains poUlniqnes. les cellules a, celles de la paroi.

— 6. Partie analogue, mais dans une phase plus avancée.

— 7. Sore de sacs poUiniques, en coupe longitudinale: la partie sombre

indique les cell oies-mères du pollen; sous le réceptacle oo voit uo
faisceau fibro-vasculalre.

— 8, 9. Parties inférieures de deux Jeunes étamines; faible grossissement.

— 10. Gronpe de 10 jeunes sores, vu d'en haut et faiblement grossi.

— 11. Coupe longitudinale menée par la paroi d*on sac polliolqoe (^*°/i}-
e-e, épiderme; t-t^ cellules qui se dissolvent.

— 12. Groupe de cellules épidermiques situé au sommet du sac poilioiqu«

(voir FIg. 15), vu d'en haut; ap, sommet; ê-a, fente de déhi5C4:Dce.

— 13. Épiderme des côtés du sac poliinique, vu d'en haut 0^%}.

— 14. Coupe verticale de la fente de déhiscence t**®/i).

— 1 5. Sac poliinique, vu de c6té, faiblement grossi.

— 16 — 17. Cyeoê circmaiii. Grains pollinlques en germination.

PL VL

Kig. 1 — 3. Ceratozamia bren/onê et robuita.

— 1. Un toDt jeune ovule, vu d'en haut. Faible groasissement

— 2. Nuceile de Tovule, en coupe longitudinale (^^%).

— 3. Même ovule que Fig. 1, en coupe longitudinale.

— 4. Tétrade pollioique du Cyca$ circinalii C^k); les cellules ont un

plissement à la face extérieure.

— 5 — 7. Ditxm imhricata.

— 5. Coupe longitudinale menée par la paroi d'un Jeune sac embryonnaire

et la couche contiguë de protoplasme, dans laquelle on voit deux
noyaux cellulaires ('*^/i).

— 5 — 7. Paroi du vieux sac embryonnaire, vue de face et en coupe trans-

versale.

— 8 — 24. Ceratozamia.

— 8. Coupe longitudinale menée par Textrémité supérieure d'un archégone ;

le noyau cellolaire est contlgu avec les cellules de col et les côté«
de la paroi de l'archégone.

— 9. Coupe semblable d'un archégone un peu anormal.

— 10. Coupe longitudinale d'un archégone âgé. Les cellules de col sont

très proéminentes; le noyau, n, a le même diamètre transversal
que la partie supérieure de l'archégone.
~ 11. Archégone semblable dont le noyau a un diamètre moins grand.

— 12. Semblable au précédent, mais le protoplasme, dans la cellule cen*

traie, s'est écarté sur les côtés de la paroi de Tarchégone.
— 13. Phase plus avancée que les précédentes. Le noyau, n. est descendu
dans la cellule centrale. Des cristalloîdes fusiformes se sont formés.

— 14. Phase encore plus avancée, avec un faible grossissement. Le noyau

est enfoncé au-dessous du centre de la cellule centrale. L'avorte-
ment de l'ovule commence par la coagulation du protoplasme dans
la cellule.

— 15. Cristalloîdes du protoplasme de la cellule centrale, en coupe trans-

versale.

— 16. Jeune embryon avec l'extrémité du proembryoo.

— 17. Le même vu de l'extrémité, de manière à montrer l'étendue du

cotylédon et du point végétatif.
— 18, 19. Embryon vu de face et de côté.

— 20. Jeune embryon en coupe longitudinale.

— 2l. Embryon dont le cotylédon est déjà bien développé, avec une partie

du proembryon.

— 22. Coupe longitudinale d'un Jeune embryon ; g, canaux de tannin ; pv*

point végétatif de la tige.

— 23. Embryon à peu près au même degré de développement que dans la

Fig. 21, vu de face.

— 24. Coupe longitudinale d'un embryon âgé; le proembryon est mort;

/, première feuille après le cotylédon; pv, point végétatif de la tige;
col., cotylédon.

— 25—28. Cyeaê eiremaUê; pollen.

Hg. 25. Gralot de pollen sect.

— 26. Graln de pollen en coupe longitudinale optique, avec pllsiemeot de

la paroi, traité par des réactifs avides d*eau.

— 37. Grain de pollen en coupe longitudinale optique; épalssissemeot de

rintine en dehors des deux petites cellules dont les noyaat loot
visibles.

— 28. Grain de pollen en germination, traité par des réactifs avides d'eau.

— '29, Cytoê eiranalii. Deux cavités endospermiques renfennsDt respeeUve-

ment :i et 5 archégones (vu d>n haut).

(R4ji. du Bull, d« l'Aead R07. Oaa dts Seitoe. «t d. Utir. p. 1879.)

Snr quelqnes-nnes des propriétés des oourbes dn. quatrième ordre

& denx points doubles.

Par

M. 1. 6. Sevthen.

(Voir p. 89-122.)

1. Représentation par projection. Une courbe plane
du quatrième ordre à deux points doubles peut toujours être
regardée comme la projection centrale de la courbe d'intersection
de deux surfaces du second ordre. Il est donc possible de dé-
duire les propriétés des courbes planes qui nous occupent des
propriétés connues d'une courbe gauche du quatrième ordre et
de la première espèce, et de celles du faisceau des surfaces du
second ordre qui passent par une telle courbe.

Nous désignons par k^ la courbe que nous étudions, par r4
la courbe gauche dont çlle est la projection, par ^2 '^' surfaces
du second ordre passant par r^, par P le centre de projection,
par D et D' les points doubles de h^ et par d la droite passant
par D et D'.

2. Système singulier de coniques tangentes quatre
fois à k^. Les contours apparents f^ des surfaces f>^ forment
an système de coniques tangentes à k^ en quatre points placés
sur des coniques g^ qui passent par les points doubles D et D',
et qui ont des tangentes fixes en ces points. Nous appelons ce
système, qui n'est pas le seul système de coniques tangentes
quatre fois à k^ , son système singulier.

3. Rapports des coniques du système singulier
entre elles. On peut faire passer par les 8 points de contact
de denx coniques f^ et f^" du système singulier une conique (2'?

tangente à une troisième conique f^' du système en ses points
d'intersection 8?ec la droite d qui joint les points doubles. Les
coniques l^* forment un réseau linéaire dont le système siogolier
fait partie.

4. Détermination de coniques du système singolier
par des conditions données; coniques singulières. Par
un point donné du plan passent 2 coniques du système singulier;
3 coniques du même système sont tangentes à une droite donoée.
Les 8 tangentes doubles de k^ forment 4 coniques composées
du système singulier, et ce système contient encore une droite
double d ayant pour sommets les points doubles D et D* de U
courbe. Le point d'intersection de deux tangentes doubles qui
forment une conique du système s'appelle un point principal.
Nous désignons par fi, H\ U'\ H'" les quatre points principaoï.

5. La conique polaire d'un point par rapport an
système singulier. L*enyeloppe des polaires d*un point fixe i
par rapport aux coniques f, , est une conique Og^ qui est tan-
gente aux tangentes, en A^ aux deux coniques f^ qui passent
par A^ et à la droite d qui joint les points doubles.

Cette conique est, en effet, le contour de la surface oi^ qui
est le lieu des droites polaires de PA par rapport aux coniqoes
du système.

Le théorème subit des modifications si le point A se trourc
sur la conique — dite Jacobienne — qui passe par les 4
points H et qui divise barmoniquement le segment DD*^ on sor
la droite d. Les polaires d'un point A* de la droite d forment on
faisceau ordinaire de droites passant par un point correspondante
de la conique Jacobienne. Les polaires du point C forment an
faisceau double de droites passant par A*.

6. Le lieu des pôles d^une droite a par rapport
au système singulier. Ce lieu — qui est 'la projection do
lieu des pôles du plan Pa par rapport aux surfaces ç>^ — est
une courbe du troisième ordre ayant un point double au point C
de la conique Jacobienne qui correspond au point d'intersection .4'
de a et d; cette courbe passe par les 3 points de contact de a
avec des coniques f^ .

Si a coïncide avec d le lieu trouvé se réduit k la conique
Jacobienne.

?• L'en?eioppe HermîtieDDe. Les droites A'C (voir
les n*^' å et 6) ODt les propriétés suivantes: elles passent par
deux couples de points de contact de k^ avec des coniqaes fj?
ces deux couples — ainsi que toutes les couples de points d'inter-
section d'une droite Â'C avec les coniques l^ du réseau linéaire
(o® 3) — sont en involution, ayant A* et C pour points doubles;
les coniques à points doubles du réseau linéaire sont composées
de deux droites A'C,

L'enveloppe de ces droites est de la troisième classe^ et elle
est tangente à la droite d en ses points d'intersection avec la
conique Jacobienne.

8. Détermination des 8 tangentes de k^ qui pas-
sent par un point A. Par les points de contact de ces tan-
gentes passent les courbes suivantes: 1^ une courbe p, du S"^®
ordre qui passe aussi par les points doubles de k^ ; 2^ une
série de courbes du 4"^^ ordre n^ , ayant pour points doubles
les deux points où les droites passant par un point Gxe Q de p^
rencontrent encore cette courbe, et tangentes quatre fois et à la
conique polaire Oj de il, et à une conique /"j qui varie avec la
courbe n^ . Une des courbes n^ a les mêmes points doubles
que ft^; Q est donc un point de la droite d.

Les courbes n^ sont les projections des courbes d'intersec-
tion m^ de la surface w^ (voir le n® 5) avec les surfaces ^29
P3 est la projection de la courbe d'intersection des surfaces du
second ordre qui passent par P et par les courbes m^ .

9. Coniques du système singulier dont les points
de contact coïncident. Ces points sont les 8 points d'inter-
section de k^ avec la conique Jacobienne.

10. Générations de la courbe k^. On obtient les
points de k^ en projetant les points d'intersection des coniques
déterminées par Tintersectlon du plan variable d'une série de
plans avec deux surfaces ^^ et y/ du faisceau. En faisant
usage des plans d'un faisceau on verra que:

k^ est le lieu des points d'intersection d'une conique t^ pas-
sant par un point Gxe B et tangente à une conique f^ en ses
deux points d'intersection avec une droite BQ d'un faisceau au
centre H, et d'une conique t^' passant par un point Gxe E' de la
droite EB et tangente à une conique f^' en ses points d'intersec-

tion avec une droite B'Q d'an faisceau dont le centre B* se trouve
aussi sur EB^ le point d'intersection Q des droites homologues
des deux faisceaux étant un point variable de la droite d.

Les coniques C^ ^^ ^t' passeront alors d'elles mêmes par
d'autres points fixes F et F' de BB.

Si Taxe du faisceau de plans est une génératrice de la sur-
face ^2) 'a s^"® ^®s coniques t^ sera remplacée par une série
de tangentes t h f^. Le point B se trouvera alors sur f^ , et
l'antre point d'intersection de BQ avec f^ sera le point de con-
tact de I.

11. Construction de la courbe k^ au moyen d'un
point principal £f. Supposons ensuite que les plans de la
série soient ceux qui sont tangents à une surface ^2 ^" faisceau
et passent par le sommet d'un cône du même faisceau. Alors
on obtient la génération suivante:

Considérons trois coniques f^^ i^ et h^ dont les deux pre-
mières ont deux contacts^ et désignons par A et S les points où
la tangente t k f^ en son point variable T rencontre t, . Alors
les séries de points R et S, étant projectives à celle des points f,
sont distinctes. La tangente r à 1*2 en A rencontrera h^ en deux
points que nous joindrons par des droites au pôle de contact B
des coniques f^ et i^ . Le lieu des points d'intersection de res
droites avec I sera une courbe k^ dont le système singulier con-
tient, et la conique ^2 ) ®^ '^ conique composée des tangentes
menées de £/ à ^2 * — ^° obtient une autre génération de la
même courbe en substituant la série de points d'intersection S è
la série A.

12. Tangentes communes à ib^ et à une conique f^
du système singulier. Ces tangentes passeront par les quatre
points de contact de t2 avec les tangentes communes à celte
courbe et à Aj - Chacun de ces points étant , sur l'une des tan-
gentes à ^2 4"' y passent, un point A, sur Tautre, un pofint S,
la collection des 8 tangentes communes se décompose en deux
groupes de 4. Tous les groupes qu'on obtient ainsi ont, sur les

coniques respectives f^^ des rapports anbarmoniques constants.

•

13. Construction des points de contact de A« et
d'une conique f^» Les tangentes à f^ en ses points de con-
tact avec A4 sont aussi tangentes à la polaire réciproque de h^
par rapport à t, .

14. Gonstroction nouvelle des coniques f^\ gêné»
ration tangentielle. Soit deux faisceaux de coniques t, et i,'
dont les triangles conjugués à eux-mêmes H' H" W" et H H" H'"
ont deux sommets communs, et regardons comme homologues les
coniques t, et i^' qui rencontrent la droite H** H"' aux mêmes
points: alors la conique f^ qui est tangente à t, en ses points
de contact avec les tangentes menées de £f, et à t,' en ses
points de contact avec les tangentes menées de H% sera la
conique variable du système singulier d'une courbe k^ , ayant les
points Hj H*^ B"^ H"' pour points principaux.

15. Représentation analytique. Soit x et x* les rap-
ports anharmoniques de trois tangentes fixes et d*une tangente
variable de deux coniques f, et f^' du système singulier d'une
courbe k^ : alors la courbe k^ , regardée comme lieu des points
d'intersection des deux tangentes variables, sera représentée par
une équation de la forme (1) du texte danois (p. 116), dans
laquelle toutefois les coefficients sont assujettis aux quatre condi-
tions qu'on obtient en substituant h x ei x* les paramètres des
quatre tangentes communes à f^ et f^'. [Sans cette restriction
réquation (1) représenterait une courbe du &^^ ordre à 20 points
doubles et ayant 8 contacts avec chacune des coniques f^ et f^*.]

Si les coniques f^ et f^' coïncident, les coefficients de Téqua-
tion (1) peuvent être quelconques.

On voit que deux coniques données du système singulier et
4 points donnés déterminent 64 courbes k^ , tandis qu'une
seule conique et 8 points en déterminent 128.

16. Courbes bicirculaires du 4^® ordre. Les corol-
laires qu'on obtient en appliquant les résultats trouvés au cas où
les points doubles sont les deux points cycliques à l'infini, sont
faciles à déduire. On verra par exemple que les points de con-
tact des coniques du système singulier se trouveront alors sur
des cercles concentriques.

(Réi. da BaU. dt 1* Aead. Roj. Dan. dti Seieno. tt d«i L«ttr. p. 1879.)

OlMMrvatioiiB dpigraphlqnes

i.
(Réimprimé ei corrigé; Tolr le bolletlo de 1878, p. 9).

Parmi les inscriptions da i*' volume du Corpuê /ntcrtpltoiiwi
Latinarum appelées Tituli Mummiani et rapportées au célèbre con-
quérant de la Grèce (n. Sli — 46), il y en a une qui loi est
étrangère. Elle ne porte pas le nom de L. Mummias. Les pre-
miers éditeurs, Amantius et Apianus, ont lu Munius. L*édition
de Marianus Victorius, évéque de Reate, le seul qui depuis ce
temps ait ?u la pierre même, porte Muinui^ ce qoî est éfîdemmeot
une faute d^impression au lieu de Muniui. Mummius a été sub-
stitué par Pomponius Lætus, conjecture inutile, puisque le nom
de Munius n'est nullement inconnu. On le trouve chez Tacile,
Hist. IV, 18, huit fois dans le corps de Gruter, et avec deux n
dans G. I. L. vol. I, 571, v. 15, et 1176, où on lit respectivement
Munnius et Munnia. En examinant de plus près rinscrîptîon, on
verra que la dite conjecture est non -seulement inutile, mais tout
à fait inadmissible.

Cette inscription, qui a été trouvée à Reate, est composée
en mauvais hexamètres et dans un latin barbare. Car encore qae
quelques fautes puissent être attribuées aux copistes — malheu-
reusement la pierre n'existe plus et le texte ne peut être vérifié
— il en reste un si grand nombre qu'on lit l'inscription avec un
extrême dégoût et que le sens même en parait douteux. Il est
impossible qu'un Romain de la haute aristocratie, contemporain de
Scipion le jeune et de Lælius, vingt ans après Terence, ait com-
posé ou fait composer une telle dédicace, d*aatant plus que les

aotrea înscriptîoos quMl a laissées sont d'une grande simplicité,
même celle du temple d'Hercule Vainqueur à Rome. Il est tout à
fait improbable que Mummius ait offert le diiième de sa fortune
à l'Hercule de Reate, comme il n*a jamais, que Ton sache, eu
affaire à cette petite ville de la Sabine. Il n*y a dans cette in-
scription rien qui rappelle un imperator ni des exploits de guerre;
ce qu'il faut eogerê et diaolvere^ ce sont plutdt des marchandises
ou les fruits d'une terre que le butin d'un chef militaire. Il est
assez coDDU que les marchands offraient la dtme de leur gain à
Hercule, ▼. C. I. L, vol. I, 1175, mais les imperators n*ont pas eu
cette coutume, que nous sachions. Le commencement de hnscrip«
tion parait mutilé. £n la suppléant tant bien que mal, je lis

[Herculi Victori]
[Quod rebus trepidis] sancte [fuerat iuralus,]
De decuma, Victor, tibi Lucius Munius donum
Moribus antiquis pro usura hoc dare sese.
Visum animo suo perfecit tua pace rogans te,
Gogendi dissolvendi tu ut facilia faxis,
Perficias, decumam ut faciat verœ rationis,
Proque hoc atque aliis donis des digna merenli.

Le sens des vers horribles S — 7 parait être celui-ci: rogans
te, ut cogendi et dissolvendi facultatem sibi facias et perficias, ut
decumam veræ rationis, i. e. recte subductam, faciat s. offerat.

Le nom officiel de la ville de Pompéi, après la fondation de
la colonie de Sylla, a été fixé pour la première fois par M.
Mommsen dans les Inscript. regni Neap., selon Tinscription G. I.
L. vol. 1 n. 1252 :

M. Holconius Rufus duumvir iuri dicundo tertium G. Egnatius
Postumus duumvir iuri dicundo iterum ex decurionum decreto
ias luminum obstruendorum sestertium tribus milibus redemerunt,
parietemque privatum coloniœ Veneriæ Gorneliœ usque ad tegulas
facinndum coerarunt.

Si auparavant on a pu avoir quelque doute sur l'interpréta-
tion des mots GOL«V£N«GOR, désormais toute incertitude est
dissipée par Tintéressante trouvaille, faite en 1875, des tablettes

de quiUance du banquier Cécilîus Jucundus, où ce nom se trouve
deux fois écrit en toutes lettres. En appelant la ville du nom de
sa déesse principale, Sylla a suivi une coutume ancienne de la
république. C'est ainsi qu'en 183 a. J. Cbr. Aurinia reçut le
nom de Saturnia, qu'en 123 Scylaceum fut appelée Minervia, Ta-
rente Neptunia, et Carthage Junonia, qu'en 118 Narbo reçut fépi-
thète de Martius, et que, encore en 44, Orsao devint Colonia
Julia Genetiva en adoptant le nom de la déesse tutélaire de César,
Venus Genetrix. Ce qu'il y a de nouveau dans le nom de la
colonie de Pompéi, n*est pas le nom de Yeneria, mais bien le
surnom de Cornelia. C'est la première fois qu'une colonie porte
le nom de l'empereur qui l'a fondée, coutume depuis ce temps
suivie sans exception.

Les dernières discussions concernant cette inscription ont eu
pour but de retrouver et de montrer le mur, dont la construction
est l'objet principal. Les savants italiens, MM. Brizio et de Petra,
le cherchent à l'ouest du temple, les Allemands, MM. Schone et
Nissen (Pompeianische Studien p. 217 ss.), à Pest. Ceux-ci, après
un examen exact des restes existants, afQrment que le mur oriental,
celui qui sépare le temple de Vénus du forum, n'a pas été construit
eo une seule fois, les murs de remplissage n'étant pas joints par
la construction aux piliers. M. Nissen en conclut qu'il y a eu
anciennement dans ce mur huit ouvertures ou portes, et il croit
pouvoir en distinguer les seuils. Par conséquent, ou l'on pénétrait
autrefois du forum, par ces huit portes, dans la cour qui entourait
le temple, ou il y a eu là des tabernes ou boutiques donnant sur
le forum. Quant à la première supposition, elle n'est guère vrai-
semblable. Une rue principale passant devant le temple, il n'y
avait aucune raison de s'écarter de l'arrangement naturel; en en-
trant dans la cour on devait avoir devant soi la façade et non les
côtés du temple. La seconde s'accorde peu avec Texplication
donnée par l'auteur. Selon M. Nissen la commune, désirant que
le forum fût fermé de tous côtés, doit avoir acheté du temple le
droit de murer ces ouvertures. Or, si ces boutiques appartenaient
au forum, ce n'était pas à la commune d'acheter ce droit, comme
elle-même offrait au temple un présent considérable; si au contraire
les boutiques appartenaient au (emple, la suppression en eût été
pour celui-ci une perte beaucoup plus grande que la clôture de
quelques portes payée 3000 sesterces, c'est-à-dire 750 fr.

Mais il se présente d'autres objections peut-être encore plus

graves. Par lumina M. Nîssen entend des portes et non, comme
OD faisait auparavant, des fenêtres. Il est bien certain que lumen
oitii 8igni6e Touverture de la porte; on appelle lumière la partie
ouverte en la distinguant de la porte entière, y compris les jam-
bages; mais le mot lumen n'est pas identique à celui de porta et
lorsqu'il s*agit de fermer le passage d'un endroit à un autre, on
ne peut dire fermer la lumière au lieu de fermer la porte. Cest
substituer une détermination tout à fait indifférente à la notion
essentielle et nécessaire. Mais, dit M. Nissen, c'est ce que
demande la grammaire; en parlant des fenêtres il faudrait dire
luminibui obstruere et non pas lumina* Le savant philologue n'a
pas observé que les Romains se servent quelquefois du gérondif
même des verbes qui n*ont pas de régime direct. On dit ordi-
nairement medendii eorporibui au lieu de mêdendo corporibui et
d'autres choses semblables, de sorte qu'il n'y a rien d'étonnant
à trouver iu$ luminum obetruendorum au lieu de tu« luminibui
obêtruemdi^ et on a bien le droit de soutenir que celui qui a dit
•fermer les lumières» a parlé de fenêtres et non de portes. Il
faut ajouter qu*un parisi uiçue ad tegulas exitructui est tout autre
chose que le remplissage de huit ouvertures entre neuf piliers,
surtout si, comme M. Nissen incline à le croire, ces ouver-
tures ont été cintrées. Ensuite M. Nissen avance que ce mur
a été appelé privatus colonim parce qu'il appartenait à la com-
mune et non au temple, et il allègue certains textes de quel-
ques auteurs latins pour prouver que le droit romain considérait
les communes comme des institutions privées vis-à-vis de la ré-
publique, et que, pour surveiller les lieux sacrés de Tltalie,
rËtat en revendiquait la propriété. Néanmoins les archéologues
italiens ont pleinement raison en prétendant que la commune ne
pouvait se considérer comme une personne privée vis-à-vis de
Tad minis tration du temple, composée de citoyens de la commune.
Le mot pHvatuê ne signifie pas le contraire de publicus ^ mais de
communia. La muraille que les duumvirs de Pompéi ont fait con-
struire appartient à la commune et à la commune seule, le voisin
n'ayant aucun droit sur elle.

Quant à la question de savoir quel doit être le mur dont
Tinscription fait mention, il faut observer que Tinscription n'a pas
été trouvée en place. Le mur dans lequel elle était encastrée
ayant été détruit, on a jeté la pierre dans un coin afin de s'en
servir dans une autre occasion, justement comme on a fait dans les

thermes avec la pierre portant Tinscription des doomnrs Ulias el
ADÎnius (C. I. L. ?ol. I, 1261). On est libre de supposer que ee
mur a été situé au nord ou à l*ouest do temple, les eonroos de
la cour, tant ?ers le nord que vers l*ouest, portant des traces évi-
dentes de changements opérés aux dépens des maisons voisines.

Parmi les documents les plus intéressants de la législatore
romaine, il faut nommer les tables de bronse trouvées il y a boit
ou neuf ans à Osuna, en Andalousie. Deux tables, contenant les
chapitres 91 — 106 et 122 — 134, furent publiées tout de suite par
M. le docteur Berlanga, et ensuite par MM. HObner et Mommsen
dans l'Epbemeris epigrapbica vol. II; une troisième, qui avait été
cachée pendant quatre ans, a été publiée dans la même Epbemeris
vol. III. Les savants allemands les ont publiées et commentées avec
leur exactitude et leur érudition bien connues, et M. Mommsen a mon-
tré qu'elles appartiennent à la loi cons^tutive d*une colonie fondée
à Ursao par Jules César, en 44 a. J. Chr., et appelée Colonia Jalta
Genetiva. Pline (Hist. nat. III, 1, 3, 13), en parlant de cette ville,
rappelle Drsoj quœ et Genua Urbanorum. M« Mommsen a corrigé
à Taide de cette inscription la première partie du nom, Genw;
la colonie était appelée Geneiiva^ sans doute d*aprè8 la déesse
tutélaire de Jules César, Venus Genetrix. Mais il faut corriger
aussi la seconde partie, Drhanorum. Malgré les efforts que fait
M. Mommsen pour l'expliquer, il faut lire Onaonnmj car les villes
anciennes changées en colonies romaines gardaient ordinairement
leur nom originel à côté du nouveau nom romain; et c*e8t celui-là
qui a survécu aux siècles et formé le nom actuel.

Quoique la fondation de la colonie date de Tan 44 a. J.
Chr., il parait bien sûr que ces tables appartiennent à la même
époque que les tables de Malaca et de Salpensa, cVst-à>dire à
la fin du premier siècle de notre ère; un événement inconnu
aura obligé les colons à les renouveler« Mais il y a entre elles
une différence. La dernière table, celle qui contient les chapitres
122 — 134, quoique présentant généralement le même aspect que
les autres, n'est pas gravée par la même main,* et elle est aussi
un peu plus grande, la hauteur en étant de 0^,80 au lieu de
0^,59. Une différence beaucoup plus grande se montre dans la
rédaction. Tandis que les deux premières tables sont conçues

dans le style ordinaire des lois romaines, la troisième est d*ane
prolixité sans exemple* Les sentences et les termes bien connos
tant par d*autres inscriptions que par les chapitres précédents de
cette même loi, y sont élargis et ampliOés sans aacane raison.
M. Mommsen, dans son édition, a signalé une grande partie de
ces additions en les soulignant, mais il n'en a pas épuisé le
nombre. 11 croit que cette partie de Tinseription a été renouvelée
une seconde fois, et qu*à cette occasion on a remanié et interpolé
le texte, les changements apportés par le temps ayant rendu néces-
saire la substitution ou l'addition de termes plus modernes. Voilà
qui n*est guère croyable. Le texte d*une loi doit être transcrit
exactement; en l'altérant on déroge à son autorité. Mais les addi-
tions faites dans cette table ne sont nullement des explications de
termes peu connus; elles sont des amplifications tout à fait inu-
tiles et très souvent fausses, qui n'offrent aucun sens possible et
qui bravent toutes les règles de la grammaire. J^en citerai les
exemples les plus frappants« Dans les deux premières tables on
trouve plusieurs fois la formule bien connue eiuêque peeuniae qui
volet petitio per$eeutioqu$ e«lo, seulement l'ouvrier espagnol s'est
permis une contraction peu latine en écrivant eut volet au lieu de
(et) qui volet. Dans la troisième table la formule est sept fois
conçue en ces termes: eiusque peeuniae eui eorum volet reeupera-
torio iudicio aput Ilvirum praefeetumve acito petitio peneeutio ex hae
lege tue poteetaeqtu «Ko. Dans les cb. 125, 126, 130, 131
les mots de ea re sont de même ajoutés sans aucune raison et
même sans qu'on ait parlé de rien. Mentionnons encore le mot
faeUo dans les cb. 130 et 131, la construction magistra^ue qui
provine, Biepaniar» ulteriorem Baeticae praerit oltinebit (ch. 127),
la phrase praeter dum quod (ch. 132) et d'autres semblables.

Je pourrais demander comment il est possible que la suite
du ch. 103 ne se trouve que dans le ch. 124 et beaucoup d'autres
choses encore; mais je me bornerai à demander pourquoi le même
sujet est traité dans deux différents chapitres de la même loi, et
comment il se fait que ces deux chapitres se contredisent. Le
ch. 97 de la seconde table et le cb. 130 de la troisième con-
tiennent tous les deux des règles sur la nomination des patrons
de la colonie. D'après le ch. 97, hormis les fondateurs de
la colonie et leurs successeurs, personne ne peut être nommé
patron à moins qu'il n'obtienne les suffrages de la majorité des
décurions, dans une séance où 60 membres au moins (soit la

moitié du nombre total) sont présents. Le magistrat qui agit
autrement, doit payer une amende de 5000 sesterces. Le ch.
130, en omettant la réserve prise en fa?eur des patrons naturels,
prescrit que personne ne peut être nommé patron, niH^ cum ta
res agetwr^ in ItaUa sine imperio privatus erit, (iNe sommes-nous
donc pas à Pépoque des Césars?) Pour être nommé, il faut
avoir les deui tiers des votes, et le magistrat qui contrevient k
ces règles, est passible d*une amende de 100000 sesterces.

11 est évident que la troisième table est falsiflée. Les savants
éditeurs ont été si joyeux de trouver un tel trésor et si préoccupés
des difficultés du commentaire, que ni les différences d'écriture et
de grandeur déjà mentionnées, ni le mystère qu'on s'est obstiné
à garder sur le lieu et les circonstances de la trouvaille, mystère
qui ne peut avoir aucune raison avouable, n*ont éveillé leurs
soupçons. Leurs successeurs peuvent regarder les choses plus
librement, et nous nous passerons sans regret d'un document qui,
malgré sa longueur, ne nous apprend rien du tout, tandis que les
deux tables authentiques sont pleines d'informations précieuses
pour la science.

(Bit. dn Bail, d« l'Acad. Roy. Daa. d«i Setaae. tt d. Lettr. p. 1878.)

Sur le oompnt eodôalastlqne

par
OiTal4 Hfjer,

Capitaine d'infantexle.

(Voir p. 196—234.)

Je me suis proposé de montrer:

a) qu'on peut, en s'écartant de Gauss, déterminer la dale de
la Lune pascale en calculant Tåge de la Lune pour un jour donné
du mois de Mars, sans être exposé par là à trouver une date
qui tombe en dehors des limites de la Pàque;

b) qu'on peut, également en s'écartant de Gauss, trouver le
jour de la semaine correspondant à cette date, sans avoir besoin
de diviser le nombre séculaire de Tannée par 7;

c) que les formules de Gauss et celles qui s'en écartent
peuvent être employées inversement pour trouver les années dans
lesquelles le dimanche de Pâques tombe à une date donnée, et
enfin

d) que la solution de ce problème est singulièrement facilitée
par remploi de formules qui n'exigent pas la division par 7 du
nombre séculaire de l'année.

Règle feu Ixer le Jour de Piques.

La Résurrection ayant suivi de près l'équinoxe et une pleine
Lune, le concile de Nicée décida en 325 que la fête instituée en
commémoration de cet événement, serait célébrée le même jour de
la semaine et dans les mêmes conditions quant aux positions du
Soleil et de la Lune que le jour même de la Résurrection, et
établit en conséquence une règle suivant laquelle le dimanche de
Pâques est celui qui suit immédiatement la pleine Lune qui arrive
le jour de l'équinoxe ou après, dans Thypothèse que cette pleine

Lane a lieu le 14* joar de la lanaison et qae féquinoxe tombe
toujours le 21 Mars,

D'après cette règle, que l'Ëglise a aussi maintenue après la
réforme du calendrier, le comput exige

1. la connaissance du rapport entre l'année solaire et les
mois lunaires
et comprend la solution de 2 problèmes, à savoir:

II. de trouver la date où tombe le dimanche de Pâques åzw

une année donnée, et
IIL de trouver les années oà le dimanche de Pâques tombe å
une date donnée.

Rapport entre Tannée solaire et les mois

lunaires.

Avant la réforme du calendrier, on avait adopté pour la Ion-
gueur de l'année solaire 36S jours 6 heures, et ces 6 heures en
s'ajoutent donnaient au bout de 4 ans un jour complémentaire,
qui était intercalé dans la quatrième année entre le 23 et le 24
Février. Mais la vraie longueur moyenne de Tannée solaire étaol
plus courte que 365^,26, et la différence, 11 min. 12 sec. s'éle-
vant, au bout de 4 siècles, à 3 jours 2 heures 40 min., il en
était résulté que Téquinoxe du printemps, dans Tannée de la ré-
forme (1582), anticipait de 10 jours sur le 21 Mars. Pour cor-
riger celte erreur, on décida de supprimer dix jours en appelant
le lendemain du 4 Octobre, au lieu du 6, le 15 Octobre, et de
ne considérer à Tavenir comme bissextiles que les années séca*
laires qui sont divisibles par 400.

Avant la réforme on avait adopté pour la durée d'un mois
lunaire 29 jours 12 h. 44 min. 25',53, de sorte que 235 mois
lunaires, dont 120 pleins de 30 jours et 116 caves de 29 jours,
augmentés de 19 fois V4 de jour pour les années bissextiles,
correspondaient exactement à 19 années solaires comptant 6939^/«
jours. Mais des calculs postérieurs ayant montré que la vraie
durée moyenne d*un mois lunaire était de 22',52 plus coorte
qu*on ne Tavail supposé jusqu^alors, et cette différence s'élevant
après 26 années séculaires à 8 jours 1 h. 26 min. 15',0139 il
en résultait que pendant les 1267 années qui s'étaient écoulées

depuis le concile de Nicée jusqu'à Tannée de la réforme, les nou-
velles Lunes avaient anticipé de 4 jours sur Tépoque indiquée
par le calendrier. Toutefois, pour éviter que le 14^ jour de la
lunaison ne vint à tomber après le dimanche qui devait être le
dimanche de Pâques, on jugea nécessaire de laisser les nouvelles
Lunes arriver un peu plus tôt que ne le marquait le calendrier,
et on se contenta de faire avancer les nouvelles Lunes du nou-
veau calendrier de 3 jours sur celles de l'ancien.

Mais l'avance de 1 jour que les nouvelles Lunes réelles avaient
reçue en 4582 se serait de nouveau élevée à plus de i^/% jour
en 1800. Il fallut donc en outre Gxer les nouvelles Lunes de
cette année dans le nouveau calendrier 1 jour plus tôt que dans
Tancien, et, de plus, prendre à l'avenir pour règle dans le nou-
veau calendrier de faire avancer les nouvelles Lunes de 1 jour
dans chacune des 7 séries de 3 années séculaires qui suivent
immédiatement, ainsi que dans la série suivante de 4 années sé-
culaires, de manière qu'elles anticipent de 8 jours dans chaque
série de 23 années séculaires.

La date de Téquinoxe étant ainsi avancée de n' jours, tandis
que les dates des nouvelles Lunes sont reculées de m" jours, la
différence entre Tancienne et la nouvelle Gxation des nouvelles
Lunes se déduira en tout temps des valeurs correspondantes de
II' et de m" dans Téquation

m* « fi' — m".

Les dates des nouvelles Lunes dépendent en outre d'un rap-
port qu*on appelle Saut de la Lune. Voici comment:

Les jours d où arrivent les nouvelles Lunes de Mars dans
uoe année donnée A se déduisent de l'équation

8 » reste de (m -f i9a) : 30
où m "» 23 + m' et a » reste de i4 : 19,

on a donc

à «- reste de [reste de (23 + 19a) : 30 + reste de m' : 30] : 30 ,

qui, pour chacune des 30 valeurs possibles du reste de m': 30,
donne 19 valeurs de ^, à savoir 1 pour chacune des 19 valeurs
possibles de a. Dans 12 lunaisons, qui, défalcation faite des
jours intercalaires, comptent 354 jours, il ne pouvait, d'après
Tancien calendrier, arriver que 12.19 «a 228 nouvelles Lunes,
comme m* et, par conséquent aussi, le reste de m' : 30 était tou-
jours BB 0. Dans le nouveau calendrier, suivant lequel mf peut

prendre une valeur quelconque > — i et le reste de m' : 30,
par suite, toutes les valeurs comprises entre 0 et 29, il devînt
par contre nécessaire qu'il y eût dans 12 lunaisons 12 • 30 =- 360
nouvelles Lunes, et, comme 360 — 364 "» 6, il fallut dans 6
lunaisons laisser 2 nouvelles Lunes arriver les mêmes jours du
mois. Alors, pour conserver la longueur des lunaisons telle qu'elle
était filée par Tancien calendrier, et surtout la réduction qu*il
avait fait subir aui limites eitrémes de la nouvelle Lune de
Pâques, on choisit le 5 Février, le 5 Avril, le 3 Juin, le l*' Août
et le* 29 Septembre pour cette coïncidence de 2 nouvelles Lunes.
Mais comme on ne voulait pas admettre que 2 nouvelles Lunes
pussent arriver aui mêmes dates dans une seule et même série
de 19 ans, on établit pour règle, en ce qui concerne la fêle de
Pâques, que les nouvelles Lunes de Pâques qui, suivant le calcul,
devaient arriver le 6 et le S Avril , seraient reculées respective-
ment jusqu'au 5 et au 4 du même mois, aucune autre nouvelle
Lune ne pouvant avoir lieu à cette dernière date dans la série
considérée de 19 ans.

Cependant, avec cette règle, on n'évite pas tout à fait que 2
nouvelles Lunes puissent arriver è la même date dans une seule
et même série de 19 ans, car

avec a = 0, 1, 2, 3, 4, 6, 6, 7, 8, 9, 10
OQ a = 11^ 12^ 13, U, Ib, 16, 17, 18 on obUent
â = 7 Mars ) avec m' = 14, 25, 6, 17, 28, 9, 20, 1, 12, 23, 4

= 6 Avril J ou m' = 15, 26, 7, 18, 29, 10, 21, 2
â = Q Mars ) avec m' = 13, 24, 5, 16, 27, 8, 19, 0, 11, 22, 3
= 5 Avril ) ou m' = 14, 25, 6, 17, 28, 9, 20, 1

et, comme les valeurs de m' qui correspondent à a :> iO
sont seulement > de 1 unité que celles qui correspondent à
a < 8, il pourra arriver, aux environs d'une année séculaire
dans laquelle la valeur de m' correspondant à a <; 8 est dimi-
nuée de 1 unité, qu'après le changement de siècle on obtienne
pour d^ dans une année correspondant à a > 10, la même valeur
qu^on a obtenue avant ce changement dans une année correspon-
dant à a<8. Tel est, par exemple, le cas pour Tannée sécu-
laire 3600. En effet la valeur de m' est de 16 avant le renou-
vellement du siècle, de 15 après, et par suite on a pour Tannée
3697 a — 6, ^ — 6 Mars — S Avril, et pour l'année 3608

a s» li, ^ ». 7 Mars —> 6 Avril, qaî, d'après le nouveau calen-
drier, est reculé au 5 Avril.

La marche à suivre pour établir la formule qui donne les
valeurs de d et de m' ressortira de ce qui suit.

Pour trouver les différences n' et m\ correspondant à une
année donnée A^ entre les Oxations ancienne et nouvelle des
dates de Téquinoxe et des nouvelles Lunes, on a le choix entre
2 Dsétfaodes, en se rappelant toutefois que les valeurs de n' et
de m* jusqu'au 4 Octobre 1582 sont «» 0.

Première méthode (indiquée par Delambre). Si Ton pose
A s» le nombre séculaire de Tannée Â^ et A =» le quotient de

A : 4, il vient

n' = A — * — 2.

Si *' -= le quotient de (A — 17): 25 et k" « le quotient de
(A — A') : 3, on trouve

m" ~ k" — 2

et ces valeurs de n' et de m" donnent

m ■=■ n — f» •
Seconde méthode. En. posant A «b le nombre séculaire
de l'année /l, et ik et r >» le quotient et le reste de A : 4, il vient

n' =- 3A + r — 2.

Si k* et r* = le quotient et le reste de (A — 15) : 25 et k" «- le
quotient de r':3, on trouve

wi" ^ 8&' -f- *" + 3

et ces valeurs de n' et de m" donnent

Remarque. On voit facilement que, pour trouver la valeur de m*', on
peot choisir entre les deux méthodes sans s'Inquiéter si la valeur de n' a
été déterminée par la première ou la seconde.

Trouver la date où tombe le dimanche de Pâques

dans une année donnée.

Douze mois lunaires comptant alternativement 30 et 29 jours,
avec un jour intercalaire en plus ajouté, dans les années bissex-
tiles, au mois dans lequel il tombe, se composent de 354 ou de
355 jours, suivant que Tannée est commune ou bissextile. Eritre

une année solaire et 12 mois lunaires il y s donc une diffèreoee
de il jours, qui, au bout de 19 ans, s*élève à 6 mois pleins de
30 jours et 1 cave de 29 jours. Par conséquent, entre ane
année solaire et les 12 derniers mois lunaires dans une période
quelconque de 19 ans, il y a toujours une différence de 12joore.

Les mois lunaires dans lesquels il y a un renoufelleoicot
d*aooée sont toujours des mois pleins. Dans la 11* année de
chaque période de 19 ans, par conséquent dans toutes les aooées
dont la difision par 19 donne pour reste 10, les 2 mois loDiires
suivants sont un mois plein et un mois cave, tandis que dans les
autres années ils sont un mois cave et un mois plein. Le mois
lunaire qui vient après est toujours un mois cave lorsqu'il com-
mence avec une nouvelle Lune qui arrive après le 6 Mars, oa
qui a lieu le 6 Mars même dans une année dont la dîvisîoD par
19 donne un reste a qui est plus grand que 10, en même temps
que la valeur de m' est «— au reste de (13 + lia) : 30; mais
autrement c'est un mois plein.

Comme, entre un jour quelconque en Janvier et le même
jour en Mars, il s'écoule toujours 31+28 — 59 jours ou 31+29
oa 60 jours, suivant que Tannée est commune ou bisseitile, les
nouvelles Lunes de chaque année, en Janvier et en Mars, arriveroot
aui mêmes dates, et la difTérence entre 13 et 12 mois Inoaires
commençant avec une nouvelle Lune qui arrive en Janvier oo en
Mars, sera en outre toujours de 30 jours dans les années oà il
y a 13 nouvelles Lunes.

Si la réforme du calendrier n'avait pas mis une différence
entre Tancienne et la nouvelle fiiation des dates des nouvelles
Lunes, celles-ci auraient lieu tous les 19 ans aux mêmes dates,
et les nouvelles Lunes de Janvier et de Mars, dans la première
année d*une période quelconque de 19 ans, arriveraient toujours
12 jours plus tdl ou 30 — 12 =» 18 jours plus tard , mais daos
chacune des années suivantes 11 jours plus tôt ou 30 — 11*» 19
jours plus lard que dans Tannée précédente.

Une semaine renferme 7 jours et une année solaire 52
semaines plus 1 ou 2 jours, suivant qu'elle est commune ou bis-
sextile. Par conséquent, dans chaque période de 4 ans, les
dates tomberaient un jour de la semaine de 5 jours moins avascé,
mais les jours de la semaine à une date de 5 jours phis avancée
que dans Tannée correspondante.de la période précédente, si la
différence entre Tancienne et la nouvelle fixation de Téquinoxe

qui provient de la réforme du calendrier, D^avait pas eu pour ré-
sultat d'avancer les dates et de reculer les jours de la semaine
d'un nombre correspondant de jours.

Dans l'année 0 la première nouvelle Lune arriva le 23 Jan-
fier et celle du printemps , le 23 Mars. L*åge de la Lune, le
22 Mars, était donc de 0 jour. Le 0 Mars de Tannée 0 est
tombé un dimanche, par conséquent un jour de la semaine de 0
jour plus reculé que le premier jour de la semaine, dimanche, ou
de 6 jours plus avancé que le dernier jour de la semaine,
samedi.

Pour trouver la date S où le dimanche de Pâques tombe
dans une année donnée A^ on a le choix entre les 2 méthodes
suivantes.

Première méthode. Avec m »» 14 — m' et a a* le reste
4le A : 19, on trouve

à =- reste de (m + lia) : 30

et si cette valeur de à est négative, on la rend positive en la
complétant jusqu'à 30.

Avec i* «> quotient de a : 11, on trouve ensqite

s «. quotient de (s* + 29 — à) : 29

et ces valeurs de â et de « donnent

d' « 50— (à + s).

Avec 6 et e B> le quotient et le reste de A: 4t^ on a mainte-
nant

€ — reste de (U + c + d' + n') :7

et ces valeurs de d* et de ê donnent

S en Mars =» d' — « + 7 avec d* — « < 25 , ou
S en Avril -* d' — e — 24 avec d' — ø > 24 .

Remarque I. On peut également obtenir la valeur de à en retran-
chant de la valeur trouvée de m le multiple de 19 qui est donné par la
valeur trouvée de a, par conséquent par Téquation

à = reste de (m— 19a): 30,
mais elle est ordinairement négative et il faut la rendre positive en la com-
plétant jusqu'à 30.

Remarque II. On peut aussi avec b' = reste de il: 7 trouver e = reste
de (46' + 2c-f-6d'+6+n'):7. ce qui donne 5— d' + d'" avec d'" =
e + 1 , et par suite

5 en Mars = ci' -f 6 -f- 1 avec d'-|-e<;3l, ou
S en Avril = d' + e — 30 avec d* -f- a > 30.

Seconde méthode (indiquée par Gansa). Avee m a
a + m' et a — reate de il : i9) on trouve

d — reste de (m + i9a) : 30,

a?ec ê' — quotient de a: 11, on trouve enauile

i «. quotient de («' + d):29

et avec b — quotient de il : 7 et e — reste de il : 4

ê — reste de [46 + 2« + 6(d— «) + 6 + n'] : 7

lesquellea valeura de d, de t et de e donnent

S en Mara «» {d-^s) -^^ $ + 22 avec (d— «) + e<iO, ou
S en Avril — (d— «) + «-- 9 avec (d — «) + e>9.

Remarque 1. Oo peut également obtenir la valeur de d en retran-
chant de la valeor trouvée de m le multiple de 11 qal eat dooDé par la
valeur trouvée de a, par conaëquent par Téquatlon

d s=s reste de (m — 1 la) : 30 ,
maU elle eit ordinairement négative, et 11 faut la rendre positive en la com-
pléta ot Jusqu'à 30.

Remarque il. On peut aussi avec h' = quotient de ^ : 4 trouver e =
reste de [ôô' + c + (d— «) — n']:7, ce qui donne 8 = d' + d'" avec d' =
(d-.f) + 21 et d'" = 7 — e et par suite

5 en Mars = (d— ») — «4-28 avec (d— *) — e<^40, ou
^ en Avril = (d— «) — e^3 avec (d— j) — e>3.

111.

Trouver les années dans lesquelles le dimanche de
Pâques tombe à une date donnée.

Les années il dans lesquelles le dimanche de Pâques tombe
à une date donnée S se trouvent à Taide des valeurs de a et de g
et des limites des valeurs de p et ^ dans Téquation

A — 532p + i9q + a.

a. Trouver U$ valeun de p et de q.

Première méthode. Les valeurs possibles de d* et de
d*** s'obtiennent comme il suit:

1) Suivant que la date donnée S tombe en Mars ou en Arril,
on divise la valeur de S ou de 8 + 31 en deux parties, d' *» 2i
à 60 et d'" — 1 à 7.

2) Si 5 + 31 — 56, on rejette d' — 49 avec d"' «- 7,
en tant que a ^ 10.

3) Si S + 31 -» 50) on ajoute S — 57 avec tf' »» M et
d"' — 7.

4) Si S + 31 » 49, on ajoute S — 56 avec d' «- 49 et
d*" «» 7, en tant qoe a > 10.

Les valeurs ainsi trouvées de d', complétées jusqu'à 50, don-
neront les valeurs correspondantes de à, aprës quoi les valeurs
correspondantes de a seront données par Téquation

a — (dOœ + à — m) : 11 avec m =- 14 — m\

Enfin ) pour chacune de ces valeurs ût a^ on trouvera les
valeurs correspondantes de

M«« » 4fi' + c avec e — 0 à 3

e" » 5a + 4S

a' -» reste de (fi"--ø"):28 et

q — (a8y + a'):95.

Seconde méthode. Les valeurs possibles de d et de ø
s'obtiennent comme il suit:

1) Suivant que la date donnée tombe en Mars ou en Avril,
on divise la valeur de S — 22 ou de S + 9 en deus parties,
d — 0 à 29 et e — 0 à 6.

2) Si 8 + 9 — 34, on rejette d — 28 avec ø — 6, en Unt
que a > 10*

3) Si 8 + 9 — 28, on ajoute 8 — 35 avec d — 29 et
e =• 6.

4) Si 8 + 9 — 27, on ajoute 8 — 34 avec d — 28 et 0 — 6,
en tant que a > 10, et on trouvera ensuite, pour chacune des va-
leur de d, la valeur correspondante de a au moyen de l'équation

a «- (3Qø + d— m):19 avec ni mm 15 + m'.

Chacune de ces valeurs de a donnera les 4 valeurs corres-
pondantes de

e' sa reste de (c — a) : 4 avec e «» 0 à 3, et
q' — (4y + c'):19.

Avec b' mm reste de (19^' + a): 7 et e •»» 0 à 3, on trouve

0' «. reste de (46' + 2e + 6d+6 + fi') : 7

et ensuite les 4 valeurs correspondantes de

q" «. (7, + «_e')î76

après quoi les valeurs correspondantes de q' et de q" donnent

q — reste de {q''^q'*)iiå.

.Remirqoe. Il Mt facile de voir qoe, pour trooTer lei Taleon de q,
00 a le choix eotre les deoz mélhodea taoa s*lDqalëter al les valeon de a
ont élé obteooea par la première oa par la seeoode. 11 fiat seolemeot se
rappeler qo'on obtient

d' = <{-f.2l et a'" s e+1, ott

d = d' - 21 et e = d'" — I .

6. Trouvmr Uê limîn dêê vaUur$ dé p »l dø q U emêmiU Ut aMéu
dont løequelUi U dimanche di Pdque$ tombe à une date domUt.

Aprèt avoir pris les différences entre chacane des valeurs

de a et les chiffres de la premiere et de la dernière année daoi

la série qoi correspond aux valeurs employées de m' et de n^ on

divise ces différences par S32 et . les restes de ces divisions

par 19. En se maintenant dans les limites indiquées par les

quotients p et q**\ on trouvera les années cherchées À au moyen

de l'équation

A — b32p + 19ç + a.

L'église grecque n*a pas encore adopté Ja réforme qve le
pape Grégoire XIII a opérée en 1582 dans le calendrier, et qai
a été introduite successivement dans tous les autres pays chrétiens,
mais continue toujours à suivre le calendrier julien.

On peut cependant calculer la Pâque grecque à l'aide des
formules qui ont été établies pour le nouveau style, en obserranl
seulement que les valeurs de m', de n' et de t sont toojoors
— 0.

(Réi. d« BalL 4t TAMd. Rof. Dm. àêê Sdta«. it eu Leur. p. 1879.)

Oversigt

over det

Kongelige Danske

Videnskabernes Selskabs

Forhaodlinger

dets Hedlemmers Arbejder

i Auret 1880.

Med 7 Tavler og Bilag af Bogliste aamt med en

/ léiumé du Bulletin de rAoadémie Royale Daneiae dea Seieneea

et dea Lettrea pear rannée 1880.

Kjebenkafi.

Biaixoo X^uuo« Ks^- Hof^Bostrsrlckeri«

1880—1881.

Redaktionen har fundel del hensigUmcttigt at forelage en be-
tleml Sondring imellem Beretningerne om Forhandlingerne i Selskabels
Møder og de i disse Hæfter meddelte Odtog af Afhandlinger eller
mindre Afhandlinger, og at give hfer Afdeling sin egen Paginering.
For al forebygge Forrirring ere Sidetallene i den første Afdeling ud-
mcrkede fed et Blad-Omamenl. Ved Henfisninger vil et Parentbes-
legn hlife brugt i Stedet for Ornamentet, saaledes al f. E. (3) be-
lyder -^ 3 ^.

Aargangens enkelte Numere udkom:

Nr. 1 : den 19de MarU 1880.
Nr. 2: den 10de Juli 1880.
Nr. 3 : den 13de Januar 1881.

^3 ^

Indkeldsfertegaelse

til Aargangen 1880.

side

lodholdsfortegDeUe (3)-(4).

Liste over SeUkabeti Medlemmer, Embedsmænd og faste Kom-

missioner (5)-(12).

1. Møde den 16de Janoar. Oversigt (I3)-(14).

2. — -« soie Januar. Oversigt (14).

3. — — 20de Februar. Oversigt ; (15)-(27).

— — — Prisopgaver for 1880 (15)-(20).

— — — Beretning for 1878—79, afgivet af

DirelLtionen for Carlsberg fond et . (22)-(27).

4. - — 27de Februar. Oversigt (27)-(28).

6. - — 12te Marts. Oversigt (29).

6. — — 2den April. Oversigt (29)-(34).

— — — Regnskabsoversigt for 1879 (30)-l32).

7. — — 16de April. Oversigt (34)-(36).

8. — — 30te April. Oversigt (86)-(53).

— — — Ordbogskom missionens Aarsberetning . (51)- (53).

9. — — 14de Mai. Oversigt (63).

10. — — 28de Mai. Oversigt (64).

11. — — 8de Oktober. Oyersigt (66).

12. - — 22de Oktober. Oversigt (66).

13. — — 5te November. Oversigt (56)-(67).

14. _ — 19de November. Øversigt (67)-(68).

16. — — Sdie December. Oversigt (68).

16. - — 17de December. Oversigt (69).

— — — Budget for 1881 (60)-(63).

Tilbageblik paa Aaret 1880 (64)-(66).

Betænkninger afgivne til Selskabet:

BetSDkniog (o^ruficZtd^, VUh. TAoiii«eR,TFtinmer)overFolkething8mand
JPr. Bajers Arbejde «Kort Fremstilling af den svenske Udtale til
Brug for danske« (20)-(21).

Betænkning {Madvig, Thorsen ^ Chrundtvig, Wimmer) over Lærer
Viggo Holms «Sopplement til afdøde Rektor Espersens Samling
af bornbolmske Ord (27)-(28).

Betænkning (Worsaoe, Oislason, Orundtvig, VUh. Thomsen) over
Etatsraad P. G Thorsens Andragende om Understøttelse til Ud-
givelse af «De danske Runemindesmærker (32)-(33).

Betænkning (Bolteny Lorenz, Christiansen) over cand. mag. K, Prytz' %
Afhandling «Undersøgelser over Lysets Brydning I Dampe og
tilsvarende Vædsker (34)-(36).

-K4^

Betænkning {Steerutrupf Behihardt, LiUken) over cand. mag. Boas^%

Arbejde «Stadier over Dekapodernes Slægtskabsforhold- .... (36)-(5l).

Betænkning [Joh. Lcaige, Warming) over stud. mag. Kolderup Roien-
mnye« Afhaodling • Anatomlak Undersøgelse af Vegetatlonsorga-
nerne hos Salvadora* (57)-(S8).

■eddelebert

Odin T ChrUUruen, Bidrag til Chromammonlakfor bindeisernes Kemi t-32.

B. Krabbe. Undersøgelser angaaende Forekomsten af Indvoldsorme

1 Hestens Tarmkanal 33-40.

A» Ckilding. Nogle Undersøgelser vedkommende Beatemmelien af

Vindens Hastighed. (Hertil Tavle 1) 41-62.

J. Beinhardt. Mesoplodon bidens, en Tilvæxt til den danske

Havfauna. (Hertil Tavle 11) 63-72.

Japeiui Steenåtrup. Orientering i de Ommatostrephagtlge Blæk-
sprutters indbyrdes Forhold. (Hertil Tavle 111) 73-110.

Joh. Lange. Bemærkninger ved det 50de Hæfte af Flora Danica . 111-131.

Japetuê Steenetrup. Nogle i Aaret 1879 til Unlversitetsmuseet ind-
komne Bidrag til Landets forhistoriske Fauna. (Hertil Tavle IV) 132-146.

J. Beinhardt. Naturforskeren Peter Wilhelm Lund, hans Liv og

hans Virksomhed 147-210.

L. Kolderup Boeenvinge. Anatomisk Undersøgelse af Vegetations-
organerne hos Salvadora. (Hertil Tavle Vog VI) 211-226.

H. O. Zeuthen. Konstruktion af det ottende Skæringspunkt mellem
de Flader af anden Orden, som gaa gjennem syv givne Punkter.
(Hertil Tavle VII) 227-236.

A. Steen. Om Differentialligningers Integration ved bestemte Integraler 237-243.

Sag- og Navnefortegnelse 244-249.

Bilag:
Liste over de i 1880 indkomne Skrifter, samt over de Selskaber

og Private, fra hvilke de ere modtagne 1*30.

Résumé du Bulletin de TAeadémie Royale Danoise des Sciences et

des Lettres 1-29.

CoBteii« in ResiMe.

Questions mises au concours pour î'année 1880 3-8.

Recherches sur Tapparition des vers intestinaux dans le canal

intestinal du cheval, par M. H. Krabbe 9-12.

Remarques sur la 60e livraison de la Flora danlca, par M. Joh, Lange 13-22.
Recherche anatomique sur les organes de la végétation chex la

Salvadora, par M. L. Kolderup Bosenvinge 23-27.

Construction du huitième point commun aux surfaces du second

ordre qui passent par sept points donnés, par M. B. Q. Zeuthen 28-29.

^ 5 ^

Det Keagelige Daaske Videnskabernes Selskabs Hedlemmer

?ed Begyndelsen af Aaret 1880.

Præsident: J.N.Madvig.

Sekretær: JJ. G. Zeuthen.

Redaktør: Vilh. Thomsen.

Kasserer: J.Th. Reinhardt.

A. Indenlandske Medlemmer.

Den historisk-filosofiske Klasse.

Madvig, J. iV., Dr. jur. &; phil. Gehejmeraad, fh. Professor ved
Kjøbenhavns Universitet; Rd. af Eleph. , Stk. af Dbg.,
Dbmd. — Selskabets Præsident. (^Vis 33.)

Martensen, JJ. L., Dr. theol. Biskop over Sjællands Stift og
Ordensbiskop , Kongelig Konfessionarius; Stk. af Dbg.,
Dbmd. (»/i2 41.)

Wegener, C. F, Dr. phil. Konferensraad, Geheimearkivar, Kgl.
Historiograf og Ordenshistoriograf; Stk. af Dbg., Dbmd.
("/i2 43.)

Paludan- Muller. C. P., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjø-
benhavns Universitet; K. af Dbg.*, Dbmd. (^*/i2 43.)

Engelstoft, C. T , Dr. theol. Biskop over Fyns Stift; Kmd. af
Dbg.S Dbmd. («/is 47.)

Ussing, J. £., Dr. phil. Professor i klassisk Filologi ved Kjø-
benhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (Vis 51.)

Worsaae, J. J. A., Dr. phil. Kammerherre, Direktør for Museet
for nordiske Oldsager og for det ethnograflske Museum ;
Kmd. af Dbg.S Dbmd. Ha 52.)

Gislasotij K.^ Dr. phil. Professor i Oldnordisk ved KjøbeDhavns
Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (V12 53.)

Mulletj C. L., Lie. theol., Dr. phil. Etatsraad, Bestyrer af det
Kgl. Møntkabinet, Antik-Kabinettet og Thorvaldsens Mu-
seum ; R. af Dbg., Dbmd. (^/is 56.)

Schiertij F, E. il., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøben-
havns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (^^4 59.)

Thorêen^ P. G., Dr. phil. Etatsraad, fh. Bibliothekar ved Uni-
versitetsbibliotheket; R. af Dbg. (^^4 63.)

Mehreuj A. M, F. van, Dr. phil. Professor i de semitisk-øster-
landske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg.
(*/4 67.)

Uolm, P. £., Dr. phil. Professor i Historie ved Kjøbenhavns
Universitet; R. af Dbg. (^46?.)

Lund, G. Fr. F., Dr. phil. Professor, Rektor ved Aarhus Ka-
thedralskole ; R. af Dbg. (^V4 68.)

Grundtvig, Sv., Dr. phil. Professor, Docent i nordisk Filologi
ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. (V12 68.)

Rørdam, B. F., Dr. phil. Sognepræst til Brændekiide og Bel-
linge paa Fyn; R. af Dbg. (®/i2 71.)

Smith, C. W., Dr. phil. Docent i slaviske Sprog ved Kjøben-
havns Universitet; R. af Dbg. (V4 76.)

FausbøU^ Jlf . V.y Dr. phil. Professor i indisk-østerlandske Sprog
ved Kjøbenhavns Universitet. (V4 76.)

Thorkelsson, Jon, Rektor for Reykjavik lærde Skole; R. af Dbg.
{Vi 76.)

Nielsen, Rasmus, Lie. theol., Dr. phil. Professor i Filosofi ved
Kjøbenhavns Universitet; Kmd. afDbg.^, Dbmd. (^/is76.)

Heegaard, P. S. V., Dr. phil. Professor i Filosofi ved Kjøben-
havns Universitet; R. af Dbg. (®/i2 76.)

Thomsen, Vilh. L P., Dr. phil. Docent i sammenlignende Sprog-
videnskab ved Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg. —
Selskabets Redaktør. (^/i2 76.)

Wimmer, L, F. A., Dr. phil. Docent i nordiske Sprog ved Kjø-
benhavns Universitet. (®/i2 76.)

^ 7 S^

Lange, Jul., Docent i Kunsthistorie ved Universitetet og det
Kgl. Kunstakademi, Sekretær og Bibliothekar ved det
Kgl. Kunstakademi i Kjøbenhavn; K. af Dbg. (^Vill.)

Den mathemalisk-naturvidenskabelige Klasse.

Lund, P, W,, Dr. phil. Professor; Kmd. af Dbg.« (««/éSl.)

Bendix, H. C. B. , Dr. med. & phil. Etatsraad, Lektor ved den
Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole; R. af Dbg., Dbmd.
(^«/4 40.)

Steensirup, J. J, Sm., Dr. phil. & med. Etatsraad, Professor i
Zoologi ved Kjøbenhavns Dniversitet; Kmd. af Dbg.^
Dbmd. (Vu 42.)

Schiedie, J. C, Professor, exlr. Docent i Zoologi ved Kjøben-
havns Universitet, Inspektor ved Universitetets zoologiske
Museum; R. af Dbg., Dbmd. (^8/12 44.)

Hannover, A., Dr. med. Professor, praktiserende Læge i Kjø-
benhavn; R. af Dbg. . (Vi 63.)

Andræ, C. C. 6r. , Dr. phil. Gehejme- Etatsraad, Direktør for
Gradmaalingen ; Stk. af Dbg. (^^/4 53.)

Reinhardt, J. Th., Professor, exlr. Docent i Zoologi ved Kjø-
benhavns Universitet, Inspektor ved Universitetets zoo-
logiske Museum; R. af Dbg. — Selskabets Kasserer.
(^V4 56.)

Colding, L. Aug., LL. D. Professor, Stadsingeniør i Kjøben-
havn; R. af Dbg. (IV466.)

Panum, P. L., Dr. med. Professor i Fysiologi ved Kjøbenhavns
Universitet; R. af Dbg., Dbmd. ("/4 59.)

Holten, C. F. , Professor i Fysik ved Kjøbenhavns Universitet
og Direktør for den polytekniske Læreanstalt; Kmd. af
Dbg., Dbmd. (V12 60.)

Thomsen, H. P. J. Jul., Dr. med. & phil. Professor i Kemi ved
Kjøbenhavns Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (V12 60.)

Steen, A., Dr. phil. Professor i Malhematik ved Kjøbenhavns
Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (^/i2 62.)

Rink, H. y., Dr. phil. Justitsraad, Direktør for den Kgl. grøn-
landske Handel; R. af Dbg. (i«/i2 64.)

^ 8 ^

Johnstrup^ J. F., Professor i Mineralogi og Geologi ved Ejeben-
havDs Universitet; R. af Dbg., Dbmd. (^®/is64.)

Barfoed^ C 7., Dr. med. & pbil. Professor, Lektor ved den
Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ; R. af Dbg., Dbmd.
(«/i2 65.)

Lange ^ Joh. M. C, Dr. phil. Professor, Docent ved den Egl.
Veterinær- og Landbohøjskole ; R. af Dbg. (^Vis 65.)

Loren^y L., Dr. phil. Professor, Lærer ved OfBcerskolen ; R. af
Dbg. (iVi2 66.)

Luiken ^ Chr. Fr.<, Dr. phil. Assistent ved Universitetets zoo-
logiske Museum. (^^U 70.)

Zeuthen^ H. (?., Dr. phil. Docent i Mathematik ved Kjøbenhavns
Universitet. — Selskabets Sekretær. (®/i2 72.)

Schjellerup^ U. C. F. C, Dr. phîL Professor, Observator ved
Kjøbenhavns Universitets astronomiske Observatorium.
R. af Dbg. (18/4 73.)

Jørgensen, S. Jlf. , Dr. phil. Lektor i Kemi ved Kjøbenhavns
Universitet. (i®/i2 74.)

Schmidt y F. 7A., Dr. med. Professor i Anatomi ved Kjøben-
havns Universitet; R. af Dbg. ("/4 75.)

Oppermann, L, H. F. , Professor, Lektor i Tysk ved Kjøben-
havns Universitet; R. af Dbg. (^^Ulb.)

Christiansen j C, Docent i Fysik ved den polytekniske Lære-
anstalt i Kjøbenhavn. (IV12 75.)

Krabbe, IT., Dr. med. Assistent i Anatomi ved den Kgl. Vete-
rinær- og Landbohøjskole. ÇU 76.)

Topsøe, Haldor, Dr. phil. Lærer ved OfBcerskolen. (-V12 77.)

Warming, Eugen, Dr. phil. Docent i Botanik ved Kjøbenhavns
Universitet. (*Vi2 77.)

Petersen, P. C, Julius, Dr. phil. Lærer i Mathematik ved den
polytekniske Læreanstalt. (V4 79.)

Thiele, T, JV., Dr. phil. Professor i Astronomi ved Kjøbenhavns
Universitet. (V4 79.)

B. Udenlandske Medlemmer M •

Den historisk-filosofiske Klasse.

[Olshausenj 7., Regeriogsraad, i Berlin. (^Vi2 43.)]

Hildebrand, B. £., Dr. phil., fh. Kgl. Rigsantikvar i Stockholm;
R. af Dbg. (Vi2 45.)

Carlson, F. F. , Dr. theol. & phil., forhenværende Statsraad i
Stockholm; R. af Dbg. {^Vi 67.)

Slylfe, C. 6r., Dr. phil. Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket
i Upsala. (^Vi 67.)

Vibe, F. L,, fh. Rektor ved Kathedralskolen i Kristiania. (^Vi 67.)

Rossi, Giamb. de, Commendatore, Direktør for de arkæologiske
Samlinger i Rom. (i»/i2 67.)

Rawlinson, Sir Uenry C, Generalmajor, bestandig Direktør for
det asiatiske Selskab i London. (^^4 68.)

Båihlingk, Otto, Dr. phil. Akademiker i St. Petersborg. (^V4 68.)

Mignet, A.-M., Secrétaire perpétuel de TAcadémie des Sciences
morales et poh'tiques, i Paris. (^V* 68.)

Martin, B.'L.-Henri, Medlem af det franske Institut. ("/4 68.)

Bugge, Sofus, Professor i Kristiania. (^^4 70.)

Amari, Michèle, Professor, italiensk Senator, i Firenze. (^^4 70.)

Cobet, C. G., Professor i Leyden. ("A 70.)

Dozy, Reinhart, Professor i Leyden. (*V4 70.)

Koehne, Bemh, o., Friherre, kejserlig-russisk Statsraad, i Sf
Petersborg. (^Vé 70.)

Siephanit Ludolph, kejserlig-russisk Statsraad, i St. Petersborg.

(2«/4 70.)

Lubbock, Sir John, Baronet, i London. (^^/4 72.)

Ranke, Leop. von, Gehejmeregeringsraad, Professor i Berlin.

(80/4 75.)

Unger, CarlR., Professor ved Universitetet i Kristiania. (^Vi2 75.)

Delisle, Léopold-V,, Medlem af det franske Institut, Direktør
for La Bibliothèque Nationale i Paris. (V4 76.)

M Klammerne betegne et oprindellgen indenlandsk Medlem.

Liitré, Émile^ Medlem af T Académie Française I Paris. (Vi 76.)

Mikloêichy Fram^ Dr. phil. Professor ved Dniversitetel i Wien.

(»/n76.)

Dom y Bernhard y Gehejmeraad, Akademiker i St Petersborg.

(««,4 77.)

Bumelly A. C, Dr. phil. District and Seniors Judge i Tanjore
i Indien. («/12 78.)

Malmstrdmy Carl Gustafs Dr. phil. Professor, Statsraad i Stock-
holm. («/i2 78.)

Den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse.

Chevreuly M,'E.^ Medlem af det franske Institut; R. af Dbg.
(^% 33.)

Weber y ff*., Dr. phil., fh. Professor i Fysik ved Universitetet
i Leipzig, nu i Gottingen. (^^^12 39.)

i4try, Sir George B. , Kgl. Astronom ved Observatoriet i Green-
wich, Medlem- af Royal Society i London. (*Vii 40.)

DumaSy J.-B.y Secrétaire perpétuel de P Académie des Sciences,
Paris; Kmd. af Dbg.^ (Vu 42.)

[Goitschey C M. y Dr. med. Læge i Altona. [^l\^ 45.)]

NiUson, Sv.y Prof, emerit. i Zoologi i Lund. Stk. af Dbg.
(^8/12 50.)

Wohler, Fr.^ Professor i Kemi i Gottingen, Sekretær ved del
Kgl. Videnskabs-Selskab sammesteds. (V4 54.)

Milne^EdwardSy ff.. Medlem af det franske Institut. (V« 54.)

[Peters, C. A. F. , Dr. phil. Professor, Direktør for det astro-
nomiske Observatorium i Altona; Kmd. af Dbg. {^U 58.)]

Bunsen y R. W.^ Professor i Kemi i Heidelberg; R. af Dbg.

(^^4 59.)

Ofoen, R. D. , Superintendent over British Museum i London,
Medlem af Royal Society. (^^4 59.)

Sabine, Edto., General, fh. Præsident for Royal Society i London.
(«8/1263.)

Daubrée, A,^ Professor i Mineralogi ved Jardin des Plantes i
Paris, Medlem af det franske Institut, (^^/is 63.)

Chastesj Mickely Medlem af det franske Institut. (^Vi 67.)
Lioueille, Jos., Medlem af det franske Institut. (^Vi 67.)

Malmsten, C, Joh, y Dr. phii., forhen Professor i Mathematik i

Upsala, Landshøvding i Skaraborg Len; Kmd. af Dbg.^

("A 67.)
Broch, O. J.y Dr. pbil., fh. Professor i Matbematik i Kristiania.

("/i 67.)
Edlund, Er,, Dr. pbii. Professor i Fysik ved Kgl. Sv. Veten-

skaps Akademien i Stockbolm. (^Vi 67.)

Hooker, Sir Joseph D,, Direktør for den Kgl. Botaniske Have

i Kew. ("/i 67.)
Loven, Sven, Dr. med. & pbil. Professor i Stockholm; R. af

Dbg. (22/4 70.)

Kjerulf, Theodor, Dr. pbil. Professor i Kristiania. (*V4 70.)

De Candolle, Alphonse, fh. Professor ved Akademiet i Genève.

(22/4 70.)
Agardh, J, G , Dr. med. & pbil. Professor i Botanik ved Lunds

Universitet. (^»A 73.)

Huggins, William, Dr. jur. Fysisk Astronom i London. (^Vili.)

Joule, J, P,, Dr. pbil. Fysiker i Manchester. {^^U 73.)

Cayley, Arthur, Dr. pbil. Professor i Mathematik ved Univer-
sitetet i Cambridge. (^/i2 73.)

Haan, David Bierens de, Dr. pbil. Professor i Matbematik ved
Universitetet i Leyden. (V12 73.)

Hermite, Charles, Professor i Matbematik, Medlem af det franske
Institut, Paris. (^Vi 76.)

Salmon, George, D,D., Regius Professor of Divinity ved Uni-
versitetet i Dublin. (^Vi 76.)

Cremona, Luigi, Direktør for Ingeniøl-skolen i Rom. (^Vi 76.)

Kirchhoff, Gustav, Dr. pbil. Professor ved Universitetet i Berlin.

(^*/i 76.)
Helmholtz, Hermann, Dr. pbil. Professor ved Universitetet i

Berlin. (^Vi 76.)

Huxley, Thomas H,, Professor ved den Kgl. Bjergværksskole i
London. (^Vi 76.)

Siebold, Carl Th, E. von, Dr. med. Professor ved Universitetet
i Mûncben. (^Vi 76.)

-K 12 ^^

Ludwig, Carl, Dr. med. Professor i Fysiologi ved Oniversitetet

i Leipzig. (^Vi 76.)

Struf)e, Otto Wilk,, Gehejmeraad , Direktør for Observatoriet i
Pulkova. ("/4 76.)

AUmanj George James, fh. Professor i Naturhistorie ved Uni-
versitetet i Edinburgh, nu i London. ('Vis 76.)

Thomton, Sir Tft7/tafii, Professor i Fysik ved Universitetet i
Glasgow. ("/i2 76.)

Tait, P. Guthrie, Professor i Fysik ved Universitetet i Edin-
burgh. ("/i2 76.)

Darwin, Charles, Medlem af Royal Society of London, Down,
Beckenham, Kent. (V« 79.)

Pasteur, A.- M. -Louis, Medlem af det franske Institut, Professor
honorarius ved Faculté des Sciences, Paris. (V4 79.)

Des Cloiieaux, A.'L.-O.-L., Medlem af det franske Institut,
Professor i Mineralogi ved Musée d'Histoire Naturelle
i Paris. (^^79.)

Kokscharow, Nicolai /. o., Generalmajor, Direktør for det kej-
serlige Bjergværksinstitut i St. Petersborg. (V4 79.)

Donders, F. C, Professor i Fysiologi ved Universitetet i Utrecht.
(V4 79.)

Ordbogskommissionen:
Sv. Grundtvig. V. Thomsen. L. Wimmer,

Kommissionen for Udgivelsen af et Dansk Diploma-
tarium og Danske Regester:

P. G. Thorsen. F. E. A. Schiem. U, F. Rørdam.

Kassekommissionen:
A. Steen. E. Holm. Chr. F. Lutken. F. Th. Schmidt.

Revisorer:
L. A. Colding. H. P. J. J. Thomsen.

-f« 13?*-

1880.

1 Mødet den 16*** Januar.

(Tilstede vare 13 Medlemmer, oemlig: Madvig, Præsident,

Colding, Grundtvig, Oppermann, CliristianseD, Nielsen, Heegaard, V. Thomsen,

Wimmer, Topsøe, Petersen, Thiele, Seliretæren.)

Docent Dr. phil. Julius Petersen holdt et Foredrag om
de første Begreber i Algebraen; det vil blive offentlig-
gjort andetsteds.

Sekretæren meddelte, atKleinschmidt's grønlandske
Ordbog, til hvis Udgivelse Selskabet havde ydet Bidrag, nu
var udkommet paa Boghandler Jacob Lunds Forlag.

Fra Skolelærer Viggo Holm, nu i Nykjøbing paa Falster,
var indkommet et Manuskript indeholdende et «Supplement
til afd. Rektor Espersens Samling af bornholmske
Ord», hvilket var ledsaget af en Skrivelse fra Selskabets
Medlem* Prof. Grundtvig med Anmodning om at lade det
prøve, for at Bestemmelse kunde tages om dets mulige An-
vendelse. Selskabet valgte hertil en Komité, bestaaende af
Geheimeraad Madvig, Etatsraad Thorsen, Prof. Grundtvig
og Docent Wimmer.

1 Mødet vare fremlagte de paa Boglisten (Nr. 1 — 37) an-
førte Skrifter og et ligeledes paa denne anført kobberstukken
Portræt af Galvani <Nr. 26).

2. Mødet den 30^"" Januar.

(Tilstede vare 22 Medlemmer, nemlig: Madvig, PrBBideot,
SteeDstrup, UsslDg, Haonover, Panum, Schiero. Johnstrup, Loreni, Mehren,
Holm, Luiken, F. Schmidt, Oppermann, FausbøU, Krabbe, Heegaard, VUh.

Thomsen, Wimmer, Topsøe, Warming, Thiele, Sekrets ren.)

Professor Dr. A. Hannover meddelte Bidrag til Læren
om Hvirveldannelse i det menneskelige Kranium.
Disse ville blive optagne i Skrifterne.

Folkethlngsmand F. Bajer havde indgivet et Andragende
om en Understøttelse til Udgivelse af en «Kort Fremstil*
ling af den svenske [Jdtale til Brug for danske«.
Selskabet nedsatte en Komite, bestaaende af Prof. Grundtvig
og Docenterne Thomsen og Wimmer, til at afgive Betænk-
ning om dette Arbejde.

Redaktøren fremlagde det netop udkomne 3die og sidste
Hefte af Oversigterne for 1879.

Selskabet vedtog efter Redaktørens Forslag, at den 5te
Række af Selskabets Skrifter skulde afsluttes med 12te Bind af
den naturvidenskabelige og mathematiske Afdeling og med 5te
Bind af den historiske og filosofiske Afdeling, og at der be-
gyndtes paa en ny, 6te Række.

Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 38—55 anførte
Skrifter.

H l'o ^

3. Mødet den 20^^' Februar.

(Tilstede vare 23 Medlemmor, nemlig: Madvig, Præsident,

Steenstrup, Ussing, Reinhardt, Colding, Johnstrup, Lorenz, Mehren, Holm

Grundtvig, Lûtiien, F. Sclimidt, Nielsen, Heegaard, V. Tliomsen, Wimmer,

Thiele, Sekretæren, Fausbøll, Krabbe, Topsøe, Schiern, Warming.)

Professor Dr. R. Nielsen holdt et Foredrag om Til-
fældigt og Tilsigtet i naturlige Selvdannelser; dette
vil blive optaget i Skrifterne.

Klasserne forelagde derefter Forslag til nye Prisopgaver, og
efter at have besluttet, at der for det Classenske Legat skulde
iaar udsættes en Pris paa 400 Kroner og en anden paa indtil
600 Kroner, vedtog Selskabet følgende

PrIåopg'aYer for 18SO.

Den Msiorisk'/Uosofiske Klassem

Historisk Prisopgave.

(Pris: Selskabels Guldmedaille.)

Det er bekjendt, hvorledes de græske Stæder paa Lilleasiens
Kyst, selv efter at Moderlandets Velmagtsdage vare forbi, ved-
bleve at være i en forholdsvis blomstrende Forfatning og ud-
foldede et ikke uanseligt Kulturliv. Forfatternes Efterretninger
stadfæstes i denne Henseende ved Monumenterne, særlig ved
Indskrifterne, hvoraf navnlig den nyeste Tid har bragt en Mængde
for Dagen. Dette Materiale kunde trænge til Bearbejdelse. Sel-
skabet ønsker derfor at fremkalde

en Skildring af den romerske Provins Asia i det første Aar-
bundrede før og efter Ghristi Fødsel med særligt Rensyn paa
de kulturhistoriske Fænomener.

A- 16 J^

Filosofisk Prisopgave.

GJeDtagen fra 1878.
(Pris: SelskabeU Gnldmedålile.)

Det maa betragtes som et i flere Henseender betydnings-
fuldt Resultat af den nyere Tids Forskning, at Naturvidenskaberne
og Filosofien nu gjensidigt vurdere hinanden som uundværlige
Faktorer og arbejde sammen som trofaste Forbundsfæller. Som
bekjendt er denne Enigbed først opnaaet gjennem langvarige og
dybt indgribende Grænsestridigheder, idet Empirien og den
aprioriserende Spekulation hver for sig hævdede Enebesiddelsen
af de Midler og den Méthode, som føre til paalidelige Resultater
i videnskabelig Henseende. Den fremadskridende Kritik har
imidlertid gjort det indlysende for begge Parter, at Grænsen
mellem Empiri og apriorisk Tænkning ikke definitivt lader sig
fastsætte, navnlig ikke i noget Principspørgsmaal af gjennem-
gribende Natur; at Empiri og Apriorisme forudsætte og forklare
hinanden i det Uendelige; og endelig at de dogmatiske Resultater,
der forhen fra begge Sider udtaltes med afgjørende Sikkerhed,
i det højeste kunne gjælde enten som ensidige Opfattelser, der
trænge til en Fuldstændiggjørelse, eller som Hypotheser, hvis
videnskabelige Værd nærmere bliver at prøve og eventuelt at
verificere.

Et karakteristisk Exempel herpaa haves i Materie-
begrebet. Man ønsker da en Undersøgelse af Forholdet
mellem det aprioriske i vor Tænkning og det i Erfaringen
givne, særligt med Hensyn til de om Materiebegrebet i den
nyere Tid indførte Hypotheser; og det saaledes, at der herved
tillige gjøres Rede dels for den relative Sammenhæng og Mod-
sætning mellem Mekanismus og Dynamismus, dels for det viden-
skabelige Udbytte, som kan siges at være indvundet gjennem
de hypothetiske Forestillinger om Atomer af forskjellige Ordener,
Molekuler, «Dynamider» o. 1., naar Hensyn tages til Forskjellen

mellem det, der lader sig opfatte gjeanem direkte Iagttagelse,
og det, som først lader sig aflede gjennem Slutninger.

Den «natkemattek^nahifr^idenskabeUge KloMe.

Astronomisk Prisopgave.

(Pris: Seiskabets GuldmedaiUe.)

Efter at Astronomerne have begyndt at- underkaste Uhret
som astronomisk Maaleinstrument en Kritik, svarende til den,
der bliver de andre IViaaleinstrumenter til Del, saaledes at man
møder Forsøg paa at fremstille enkelte fortrinlige Ubres Gang
som Funktion af Temperatur og Lufttryk, faar det ogsaa Betyd-
ning at udvikle Theorien for de tilfældige Fejl ved en Række
Tidsbestemmelser med et og samme Ubr. Uhrets Godhed vil,
afset fra dets mere eller mindre fuldkomne Kompensation, kunne
bedømmes ved visse Middelafvigelser ligesom en Observators
Dygtighed kan bedømmes ved de Middelfejl, hans Observa-
tioner vise.

Idet det forudsættes, at Uhrets tilfældige Fejl ere af dobbelt
Art, nemlig dels saadanne, som med hvert Sekund udsætte dets
•Gang» for Forandringer, dels saadanne, som, uden blivende
Følger for Uhrets Gang, i hvert Sekund kunne forandre dets
« Stand •, og idet det fremdeles forudsættes, at de nævnte to Slags
Fejl ere indbyrdes uafhængige og begge ligesom selve Uhrobser-
vationernes Fejl underkastede Fejllove af den almindelige expo-
nentielle Form

1 1 IJL>?

mv2n

hvor X er Fejlen, m Middelfejlen, ønskes en exakt Løsning af
følgende Problem:

En Række Tidsbestemmelser med samme fuldstændigt kom-
penserede Uhr skal udjevnes, saaledes at Kvadratsummen 1) af

OTtn. OTør d. K. D. Vldensk S«lsk. Forfa. 1880. 2

Afvigelseroe fra Observationerne og 2) af Uhrstandens og 3) af
Uhrgangens Forandringer i hvert enkelt Sekund, hver AfVigeUe
eller Forandring divideret med sin tilsvarende Middelfejl,

-te)' + -fâ)* + -te)-.

bliver Minimum. Af den exakte Løsning søges saavidl muligt
afledet Tilnærmelsesmethoder, der kunne faa praktisk Anvendelse.
— De Veje, ad hvilke man kan vinde skarpe Bestemmelser af
de forskjellige her omtalte Middelfejl, maa i det mindste antydes.

Ken)isk Prisopgave.

(PrU: SelskabeU GuldmedaUle.)

For flere Metalatomer synes det afgjort, at deres Valenser
ere indbyrdes forskjellige. Det samme finder, i det mindste i Følge
Krûgers Undersøgelser (Journ. f. prakt. Cheraie N. F. 14,103) Sted
for det tetravalente Svovlatom og i Følge Lossens (Ann. d. Chem.
u. Pharm. 175,271 og 186,1) for det trivalente Kvælstofatom,
om end Spørgsmaalet for dette Grundstofs Vedkommende endnu,
saavidt vides, undersøges experimentelt i forskjellige Laboratorier.
Derimod foreligger der ingen nyere Undersøgelser om dette
Punkt for Kulstofatomets Vedkommende, og de to Angivelser,
man har, og som begge hidrøre fra berømte Forskere, ere mod-
sigende. Medens Baeyer (Ann. d. Chem. u. Pharm. 103,181)
bestemt erklærer, at Methylchlorid af Methylalkohol og Kakodyl-
syre er forskjelligt fra Methylchlorid af Methan, paastaar Ber-
thelot (Gompt. rend. 45,916), at disse to Methylchlorider ere
identiske. Spørgsmaalet er af afgjørende Vigtighed; thi hele
den nyere organiske Kemis Theori gaar stiltiende ud fra den
Forudsætning, at alle Kulstofatomets 4 Valenser ere identiske.
1 Erkjendelse af den Betydning, det vil have at faa dette Spørgs-
maal afgjort, udsætter det Kongelige Danske Videnskabernes Sel-

skab sin Guldmedaille for en experinientel Undersøgelse, der ved
et omhyggeligt sammenlignende Studium af de to nævnte Methyl-
chloriders fysiske og kemiske Forhold afgjør Spørgsmaalet om
deres Identitet eller Forskjelligbed.

Fut del Thottske Ltegai.

(Pris: 400 Kr.)

Der ønskes experimentelle Bidrag til Kundskab om den Ind-
flydelse, som kvalitative Forskjelligbeder i Fodrets eller Fødens
kemiske Bestanddele, navnlig Beskaffenheden af det i samme
indeholdte Fedt, kan have paa Mælkefedtets (Mælkekuglernes og
Smørrets) Egenskaber og Sammensætning.

far det Ctaseeneke JLegai.

L (Pris: 400 Kr.)

Der forlanges en paa kalorimetriske Forsøg grundet Under-
søgelse af vore vigtigste Brændselsarters Varmeevne i Forbindelse
med en Angivelse af de benyttede Brændselsarters elementære
Sammensætning.

n. (Pris: indtn 600 Kr.)

Enkelte af de Lag, der høre til den saakaldte «Brunkul-
formation» i Danmark, indeholde vel Dyreforsteninger, der kunne
give nogen Oplysning om' den Periode , hvori disse Lag ere af-
satte, men andre og meget store Partier af den ere aldeles
blottede derfor, og deres geognostiske Stilling er som Følge deraf
mindre sikker. De herhen hørende Jordarter have en fra alle
de andre i Danmark forekommende Dannelser meget forskjellig
mineralogisk Beskaffenhed, men denne er hidtil ikke underkastet
en nøjere Undersøgelse. Ethvert Bidrag, der kunde kaste Lys
over disse Lags Dannelsesmaade og om muligt tillige over deres
Dannelsestid, vilde derfor have en ikke ringe geologisk Betyd-

^ 20 ^

ning. Af denne Grund ønsker Selskabet at fremkalde en mine-
ralogisk-kemisk Undersøgelse af de vigtigere i den danske
Brunkulformation forekommende Jordlag ved at udsætte en Pris
af indtil 600 Kr. for en tilfredsstillende Ondersøgelsesrække af
saadanne Lag. Afhandlingen maa indeholde de nødvendige Op-
lysninger om Lagenes Lejringsforhold , samt være ledsaget af
Prøver af det benyttede Materiale.

Besvarelserne af Spørgsmaalene kunne i Almindelighed være
affattede i det latinske, franske, engelske, tyske, svenske eller
danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens
Navn, men med et Motto, og ledsages af en forseglet Seddel,
der indeholder Forfatterens Navn, Stand og Bopæl, og som bærer
samme Motto. Selskabets i den danske Stat boende Medlemmer
deltage ikke i Prisæskningen. Belønningen for den fyldestgjørende
Besvarelse af et af de fremsatte Spørgsmaal, for hvilket ingen
anden Pris er nævnt, er Selskabets Guldmedaille, af 320 Kroners
Værdi.

Prisskrifterne indsendes inden Udgangen af Ok-
tober Maaned 1881 til Selskabets Sekretær, Docent,
Dr. phil. H.fi.Keithei.

Direktionen for Carlsbergfondet fremlagde den
nedenfor paa S. 22—27 trykte Beretning for Aarel 1878—79.

Den i forrige Møde til Bedømmelse af Folkethingsmand F.
Bajers Andragende nedsatte Komité afgav følgende Betænkning,
som Selskabet tiltraadte:

Det Kongelige danske Videnskabernes Selskab har krævet
vor Betænkning angaaende el Andragende fra Hr. Folkethings-
mand Frederik Bajer om Understøttelse til Udgivelse af en
til Selskabet indsendt «Kort Fremstilling af den svenske
Udtale til Brug for danske».

^ 21 ^

Delle Skrift er, efter hvad Forfatteren selv oplyser, ud-
arbejdel for flere Âar siden, hvilkel ogsaa forklarer, at der ikke
er lagel Hensyn lil forskjellige i de senere Aar fremkomne Ar-
bejder, der vedrøre det samme Æmne. Paa Grundlag navnlig
af Rydqvists Fremslilling af den svenske Lydlære i 4de Bind
af *Svenska Språkets Lagar\ Stockh. 1868—70, og af 'Bidrag
lill Svenska Sprâkels Ljudlara* af J. A. A., Linkôping 1869, be-
handles den svenske Udlale lemmelig udførlig under stadig Jævn-
førelse med den danske. Vi anerkjende den Flid og Omhu, som
Forfatteren har anvendt paa sit Arbejde; men da det forfølger
et rent praklisk Øjemed, idel det væsenlig er besteml lil at
Ijene som Hjælpemiddel ved Undervisning i Svensk, maa vi anse
del for al ligge udenfor Videnskabernes Selskabs Formaal at
fremme dets UdgiveUe, og vi kunne som Følge heraf ikke an-
befale Selskabeliit bevilge Forfatteren den ansøgle Understøttelse,

KJebenhavo den Ilte Februar 1880.

Svend Grundlvig. Vilh. Thomsen.

Ludv. F. A. Wimmer,

Affatter.

Redaktøren forelagde 12te Binds 5le Hefte af natur-
videnskabelig-mathemalisk Afdelings Skrifter (5le Række), hvilket
indeholder en Afhandling af Prof. T. N. Thiele: Om Anvendelse
af mindste Kvadraters Méthode i nogle Tilfælde, hvor en Kom-
plikation af visse Slags uensartede tilfældige Fejlkilder giver
Fejlene en t systematisk» Karakter.

Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 56-— 78 anførte
Skrifter, deriblandt Gaver fra Selskabets udenlandske Medlem
Prof. Cb. Hermite i Paris og fra Hr. Biker i Lissabon.

UfHtåEg fer iåm 1878-7t, aligivcl af MrcktfeMB fer

CariAergfeBleC

I Henhold Ul det i Statuterne for Garlsbergfondet g X inde-
holdte Paalæg undlader Direktionen for dette Fond ikke herved
at indsende til det Kongelige danske Videnskabernes Selskab
Indberetning om Virksomheden i Aaret 1878—79.

Hvad for det første Laboratoriet paa Carlsberg vedrører,
skal følgende meddeles:

1. Laboratoriets Lokaler, Inventarium o. s. v.

•

Da den i Bestyrelsens Indberetning for Aaret 1877—78
omtalte Ordning og Indretning af Assistentværelseme blev til-
endebragt i Vinteren 1878 — 79, have alle Laboratoriets Lokaler
staaet til fuld Afbenyttelse i en stor Del af Aaret. Som an-
tydet i samme Beretning, ere de nu fordelte saaledes, at Alt,
hvad der hører til enhver af Laboratoriets to Afdelinger, ligger
samlet til højre og til venstre for det Værelse, som i Grund-
planen er betegnet med E, og som nu anvendes som fælles
Præparat- og Bogværelse.

I sidstnævnte Værelse vil med det første blive opstillet
en Marmorbuste af Louis Pasteur, udført af Paul Dubois efter
Bestilling af Hr. Kaptiyn Jacobsen og af ham skjænket til Labo-
ratoriet. Indtil videre indtages dens Plads af en Gipsafstøbning.

Til Instrumenter — hvoriblandt et Spektroskop til 430 Kr.,
et Refjraktometer til 90 Kr., en Vægt til 230 Kr. — og større
Apparater er anvendt henved 1300 Kr. Bøger ere anskaffede
til Beløb af omtrent 3iO Kr.; paa Grund af forsinket Indsendelse
af en Regning kommer deraf kun omtrent 40 Kr. til Udgift for
Aaret 1878—79.

■^ n it

2. Laboratoriets Personale.

Forstanderposten ved den chemiske Afdeling beklædes som
hidtil af Hr. J. Kjeldahl. Som Forstander for den physiolo-
giske Afdeling er Hr. Dr. phil. Emil Chr. Hansen, der fra
Begyndelsen af 1878 med Bestyrelsens Samtykke havde arbejdet
privat i Laboratoriet og fra 1ste Januar 1879 havde været kon-
stitaeret som Forstander, fast ansat fra 1ste Oktober 1879. — :
Som Assistent ved den chemiske Afdeling har Hr. polyteknisk
Kandidat A. Therkelsen været ansat fra 1ste September 1878
til Udgangen af Juni 1879, da han efler eget Ønske fratraadte
Posten. — I Regnskabsaarets Slutning er der gjort Skridt til
Ansættelse af to Assistenter, én ved den chemiske og én ved
den physiologiske Afdeling.

3. Laboratoriets Ddgift.

Laboratoriets hele Udgift for Aaret 1ste Oktober 1878 —
30te September 1879 har udgjort 9857 Kr. 2 Øre, medens der
var bevilget 13 500 Kr. Deraf er medgaaet:

Til Lønninger for Personalet (to Forstandere,

en Assistent og en Karl) 6876. 99

- Laboratoriets egne Udgifter 2959. 43

Meddelelser flra Carlsberg Laboratoriets 20. 60

- t

9867. 02.

At Udgiften har været saa betydelig mindre, end hvad den
ved Budgettets Fastsættelse for et Aar siden antoges at ville
blive, er for en væsentlig Del foranlediget ved, at Trykningen
o. s. V. af 2det Hefte af «Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet».
ikke kunde tilendebringes inden Regnskabsaarets Udgang.

4. Laboratoriets Virksomhed.

I den chemiske Afdeling har Hr. Kjeldahl næsten ude-
lukkende været beskjæfliget med Undersøgelser over sukker-

^ 24 ^

dannende Fermenter. Flere af disse Arbejder ville findes op-
tagne i det snart udkomne andet Hefle af «Meddelelserne«, men
de allerede vundne Resultater have fremkaldt andre Under-
søgelser af lignende Art, som endnu fortsættes.

Hr. Assistent Therkelsen har udført en Række Analyser
af den i Ølnrt o. 1. indsugede Ilt og paabegyndt et Arbejde,
hvorved der skal tilvejebringes en fuldstændigere Kundskab om
Byggets Bestanddele.

I den physiologiske Afdeling har Hr. Dr. Hansen fortsat
sine i forrige Beretning omtalte Arbejder over de Organismer,
som findes i Luften og kunne udvikle sig i Ølurt, og endvidere
gjort flere andre lavere Organismer og deres Udvikling til Gjen-
stand for Undersøgelse. Baade om de første og om de sidste
vil 2det Hefte af «Meddelelserne« indeholde flere Afhandlinger.

Til de under Statuterne II. B. anførte Formaal havdes til
Raadighed den 1ste Oktober 1878 7007 Kr. 10 Øre foruden
2061 Kr. 50 Øre, der havdes i Behold til Udgifter, som vare
fastsatte tidligere, men ikke komne til Udbetaling i Aaret 1877
— 78. Af denne samlede Sum^9068 Kr. 60 Øre er der i Aarets
Løb udbetalt i Henhold dels til ældre Bevillinger, dels til hvad
der er bevilget i dette Aar, til I) Dr. phil. Høffding 1000 Kr.
til Bearbejdelse og Udgivelse af «Psychologiske Undersøgelser»,
2) Dr. med. Distriktslæge Ditlevsen 1000 Kr. til «Fortsatte
histologiske Undersøgelser«, 3) Selskabet for Udgivelse af
Kilder til dansk Historie 965 Kr., 4/ Cand. mag. P. la Cour
til «Fortsatte Studier over elektriske Tonestrømme» 1200 Kr.,
5) Læge D. Storch til et videnskabeligt Arbejde om Æghin-
dernes Udviklingshistorie 600 Kr., 6) Professor Dr. phil. V.
Schmidt til Fortsættelse af hans ægyptologiske og assyriske
Undersøgelser 1000 Kr., 7) Dr. phil. J. L. Heiberg til en
Rejse til Rorens for at konferere et Haandskrift af Archimedes
i Anledning af en paatænkt Udgave af denne Forfatter 600 Kr.

III.

Overensstemmende med, hvad der er fastsat ved Tillæg til
Statuter for Carlsberg Fondet g XIX lader Direktionen frem-
deles medfølge den Beretning, den har modtaget fra Bestyrelsen
for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg, og som
er en Gjenpart af den Beretning, deone Museumsbestyrelse
aarlig har at afgive til Hans Majestæt Kongen om Museets
Fremgang.

NatlonalblstorUk Museum paa Frederiksborg.
KjebenhavD deu 26de Januar ISSO.

I Henhold til, hvad der statutmæssig er foreskrevet, und-
lader jeg ikke herved at tilsende Direktionen for Garlsbergfondet
nedenstaaende Gjenpart af den Indberetning, som det paahviler
Bestyrelsen for det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg
at afgive til Rs. Maj. Kongen.

Allerunderdanigst Indberetning.

Ved de af Deres Majestæt allernaadigst givne Statuter for
det Nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg er det paa-
lagt Bestyrelsen at fremkomme, gjennem Indenrigsministeriet,
med aarlige Beretninger om Museets Fremgang.

I Henhold hertil have vi. den Ære i dybeste Underdanighed
at indberette, at vi i det forløbne Aar 1878—79 have maattet
indskrænke os til forberedende Arbejder, saameget mere som
de nødvendige Lokaler paa Frederiksborg først i Løbet af inde-
værende Aar ville kunne blive disponible til en begyndende
Opstilling.

Da det er Planen i Museet at give en billedlig Fremstilling
af de vigtigste Begivenheder og Personer fra vort Fædrelands
Historie, har Bestyrelsen hos nogle af vore mest fremragende
Konstnere bestilt større historiske Malerier, som forhaabentllg
for en kommende Tid ville blive af særlig Interesse, tillige som

Vidnesbyrd om Kunstens nuværende Standpunkt i Danmark.
Foruden flere originale Portræter af berømte Mænd har Be-
styrelsen desuden baade ved velvillige Gaver og ved Kjøb er-
hvervet Copier af en Række, Uldels meget mærkelige historiske
Fremstillinger og Portræter, hvortil Originalerne findes i Udlandet
eller i Privates Eje. Navnlig har den nylig afsluttede Kunst- og
Industriudstilling i saa Henseende ydet et ikke ringe Udbytte.

Fra denne Udstilling har Bestyrelsen endelig indkjøbt endel
fortrinlige og sjeldne originale gamle Meubler, navnlig Skabe,
Stole og et ualmindeligt Bord, til en passende Udstyrelse af de
i en ældre Tids Stil smykkede Lokaler for det vordende Museum
paa Frederiksborg.

Allerunderdanigst
Bestyrelsen far det Nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg

J. J. A. Worsaae, T. Meldahl. £. Holm. J.G.Jacobsen.

Formaod.

Paa Bestyrelsens Vegne
ærbødigst
J. J. A. Worsaae.

Hertil skal endnu føjes ligeledes i Henhold tU Tillæg til
Statuter for Carlsbergfondet g XIX, at af den Sum, 14 739 Kr.
70 0., der siden Museets Oprettelse i April 1878 indtil 1ste
Oktober 1879 har staaet til Museumsbestyrelsens Raadighed, er
der blevet brugt til Indkjøb af Kunstsager 4568 Kr. 93 Øre, til
Administrationsudgifter og forskjellige andre Udgifter 1872 Kr.
48 Øre, i alt 6441 Kr. 41 Øre, medens Resten er gaaet over
til det følgende Aar.

IV.

Der er i Aarets Løb sket en vigtig Udvidelse af de til
Carlsbergfondet hørende Indtægter, idet Kaptajn, Brygger J. C.
Jacobsen ved en Skrivelse af 27de Januar 1879 tilmeldte
Direktionen, at han fra 25de September 1879 gav Afkald paa

-K 27 ^

det i Fundatsen for Carlsbergfondet tagne Forbehold, at der
for hans og hans Hustrus Levetid kun skulde svares 2 pCt. i
aarlig Rente af Fondets Kapital. Der vilde altsaa efter 25de
September 1879 staa en aarlig Sum af 50000 Kroner tilRaadig-
hed for de ved de oprindelige Statuter fastsatte Formaal.

KJøbenhavo den 10de Februar ISSO.

Barfoed. E. Holm. J. N. Madvig,

FormaDd.

Panuro. Japetus Steenstrup.

4. Mødet den 27*'' Februar.

(THstede vare 15 Medlemmer, oemUg: Madvig, Præsideot,

CsslDg, Reiobardt, Steeo, Mebren, Holm, Grnndtvlg, LûlkeD, Fausbøll,

Heegaard, Y. Tbomsen, Wimmer, Warmiogi Sekretæren, Tbiele.)

Docent Dr. Ludv. Wimmer boldt et Foredrag om Døbe-
fonten i Aakirkeby, et gammelt gullandsk Sprog-
mindesmærke i Danmark. Dette vil blive optaget i Skrifterne.

Angaaende Lærer V. Holms den 16de Januar fremlagte
Manuskript (S. (13)) var indkommet følgende Komitébetænkning:

Det af Hr. Lærer Viggo Holm indsendte og i Mødet d.
16de Januar d. A. fremlagte «Supplement til afdøde Rektor
Espersens Samling af bornholmske Ord«, om hvilket Selskabet
bar æsket vor Udtalelse, synes os i det hele taget saa værdi-
fuldt, at det vel fortjener at udgives sammen med Espersens
Arbejde.

Forfatteren har, for at være saa fuldstændig som muligt og
ikke forblgaa noget, som kunde have Betydning, medtaget ad-
skilligt, om hvis Nødvendighed han selv har været i Tvivl, saa-
ledes en Del fremmede Ord og nogle danske, som væsentlig i
samme Form og Bemærkelse forekomme i det danske Rigssprog.

■^ 28 >

Adskilligt saadant kunde ogsaa efter vor Formening gjærne ude-
lades, og Forfatteren har i saa Henseende givet Udgiveren fuld-
kommen frie Ilænder til at bortskjære, hvad efter hans Skjen
vilde være ufornødent.

Under disse Omstændigheder skulle vi ikke indlade os paa
nærmere at udpege, hvad der formentlig kunde undværes af det
foreliggende Supplement, men tro at maatte anbefale Selskabet
at modtage Hr. Holms Tillæg og lade det være Udgiverens Sag
at undgaa ufornøden Vidtløftighed i dets Gjengivelse.

Supplementet skjønnes, saaledes som det foreligger, at ville
optage 5V2— 6 trykte Ark, og med den Reduktion, som er stillet
i Udsigt, vil det da næppe overskride et Omfang af 5 Ark; og
vi tro at maatte foreslaa Selskabet at bevilge det hertil fornødne
Tilskud til Værket, som (til Trykning, Papir og Honorar, der-
under 40 Kroner for Arket tit Forfatteren) vil udgjøre c. 500
Kroner for fem Ark.

KjebeobaTo d. 12te Februar 1880.

Ærdødigst

J. N. Madvig. P. G. Thorsen. Svend Grundtvig,

ACfotter.
Ludv. F. A. Wimmer.

Kassekommissionen havde udtalt, at Udgiften kunde af-
holdes af det Hjelmstjerne -Rosenkroneske Bidrag. Selskabet
vedtog Udvalgets og Kassekommissionens Indstillinger, idet det
undtagelsesvis ved denne Lejlighed ogsaa bevilgede Forfatteren
den af Udvalget foreslaaede Godtgjørelse.

Fra «The American Academy of Arts and Sciences»
i Boston var der indkommet Indbydelse til Selskabet om at lade
sig repræsentere ved dette Akademis Hundredaarsfest den 26de
iVlai d. A. Det overdroges til Præsident og Sekretær i en Skri-
velse at takke og lykønske.

I IVfødet vare fremlagte de paa Boglistens Nr. 79 — 101 an-
førte Skrifter.

Ki9 ^

5. Mødet den 12'^ Marts.

(Tilstede Tare 20 Mediemmer, nemlig: Madvig» Præsident,
Steenstrnp» Reinliardt, Colding,. Steen, Holm, Jørgensen, P. Sctimldt, Clui-
stensen. Krabbe, Nielsen, Heegaard, V. Thomsen, Thiele, Sekretæren,

Worsaae, Mehren. LûiiLen, Fausbell, Wimmer.)

Professor Dr. S. Heegaard gav en Vurdering af Stuart
iMills Aarsagsbegreb. Denne Afhandling vil blive optaget i
Oversigterne.

Kassekommissionen fremlagde den paa S. (30) — (32)
trykte Oversigt over Regnskabet for 1879.

Sekretæren fremlagde en fra en Anonym modtaget Skri-
velse, hvori det Ønske udtaltes, at Selskabet vilde forlænge paa
kort Tid den Frist, der var sat for Indleveringen af Besvarelser
af Prisopgaven om de i Danmark dyrkede Kaalarter. Selskabet
besluttede at udsætte Indleveringstiden fra den 3 1 te Oktober til
den 31te December d. A.

Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 102 — 124 anførte
Skrifter, hvoriblandt Gaver fra Hr. Bi ker i det portugisiske
Udenrigsministerium og fra Oberst V. Hoskiær.

6. Mødet den 2''*" April.

(TUstede vare 26 Medlemmer, nemlig: MadTlg, Præsident,
Steensirup, Ussing, Reinhardt, Colding, Panam, J. Thomsen, Steen, Jobnstrup,
liorenz. Holm, LûtiLen, Jørgensen, F. Schmidt, Christiansen, Krabbe, Nielsen,
V. Thomsen, Topsøe, Warming, Petersen, Thiele, Seliretæren, Fausbell,

Heegaard, Wimmer.)

Professor Dr. Julius Thomsen meddelte nogle Under-
søgelser om kemisk Energi og elektromotorisk Kraft.
Denne Afhandling er bestemt for Oversigterne.

-^ 30 »i

Oversigt «ver Regiskabet for Aaret 1871.

Kr.

Ex.

Indtøgt.

1. KassebeholdolDg fra 1878:

■

a. Rede Pense ,

6082
3350

b. Det HJelmsyeroe-Roseokroneske Bidrag

c. 1 Guldmedaltle

320

9752

2. Reuter og Udbytte:

a. nOOOO Rdl. tndskreToe 1 Statskassen. Rente. .

8800

•

6000 — Husejer Kredltrorenings Obl

480

3200 ~ Rlgsbank Obligationer

256

1»

(

2900 — Østifternes Kreditforenings Obligat.

282

26100 — Kbhvns Laans Obligat

2088

11856

b. 300 Rdl. Natlonalbankaktier, Udbytte ....

...

• • , 48

c. 80 £ Sjællandske Jernbaneaktier, Rente .

do. do. , Udbytte • . • .

8. Bidrag 1 Følge testamentarisk Bestemmelse:

a. Til Præmier:

fra det Classenske Fideikommis

400

Etatsraad Schoas og Hustrus Legat

100

500 f*

b. Til videnskabelige Arbejders Fremme:

fra den grevelig Hjelmstjerne- Rosen kroneske
Stiftelse

1366
294
113

84
14

4. For Sals af Selskabets Skrifter

• • •

5. Renter af Indlaan os Folio i Banken .»«..'...

6. Tilfældige Indtægter:

Ifølge en Revisions Antegnelse til Regnskabet for

1878 tilbagebetalt fra B. Lunos Trykkeri ....

...
. • •

• ■

• •

Sinlet lidtcgt . . .

•

2401T

-fi ii Si-

•renigt «rer lepskabet fw Aaret 1879.

•

Udgift.

1. Selskabets Bestyrelse:

a. Løn tu Embedsmæadene, Medhjælp ved Se-
kretariatet og Arkivet og Badet

b. GratiQkationer

Kr.

2510

200

486

610

M
f»
U

93
69

44
75
52

w
n

40
73

• •

Kr.

3827
1643

i 2298
1 2245

328
400

3156

A R^lviiiiinff ......■.•■••••■•••••

A KnniAriidflifter ..■■■.■■•.•••••••

f Porto

2. Til SeiskabeU Forlagsskrifter:

n Trvknlnff af Overslff lerne .••..«■••••

1081
259
303

926

142

1120

I ■

disses Heftoing

Kobberstik, Litbografl, TrasDit

b Paoir til Skrifterne

Trvkninfl af do •

Heftnine

den franske Résumé, Oversættelse

Kobberstik, Lithografl, Træsnit

c. Ordbogen

d. Riiflesta diolomatlca .>.•••

467
1777

S. Til anden Virksombed ved Selskabets Med-
iemmer:
Et Facsimile af Blade af et Uaandskrift af

fiavA

13
25

4. Understøttelse til Skrifters Udgivelse og viden-
skabelige Arbejder af Ikke-Medlemmer:

a. Af Selskabets Midler:

Til Udarbeidelse af en Ordbog i gammel
Dansk ved Seminarielærer Kaikar

b. Af den Hjelmstjerne - Rosenkroueske Stif-
telse:

Til Udgivelse af en Katalog over den danske

• • • •

396
760

2000

n
f

Til Udgivelse af en grønlandsk Ordbog . . .

Prof. Stephens' Oldnorthern Runic Monu-
ments. ....«...•..••••..•■*

Overføres • . >

13900

^ 32 ^

•fenigt tfer KegMkabci ftr AtrM 1879.

Udgift.

OTerført

5. Pengeprsmler og Medalller:

a. Pnemle af Legatarne:

fra det Claasenake FidelcommU . . . .

6. Tilfddlge Udgifter:

Tab Ted Opgjørelse med Boghandler Drockhaus
i Leipilg

7. Indlob af Obligationer

Er.

8. Kasiebeholdnlng:

a. Rede Penge

b. Det HJelmsyerne-Roieokroneske Bidrag .

c. En Guldmedallle

UalftMfitt

&219

1560

320

46
18

13900

1000

193

1824 82

7099 ! 64

24017

Professor J. Reinhardt meddelte nogle Bemærkninger om
Jlfe«opZodon- Slægten og om et ved Jyllands Østkyst fanget
Exemplar af Mesoplod^m bidens. Se S. 63 — 72.

Etatsraad Professor Dr. J. S teen s trup fremlagde til Op-
tagelse i Oversigterne: ^Orientering i de Ommatostreph-
agtige Blæksprutters indbyrdes Forhold». (Jfr. Over-
sigterne for 1861, S. 157 samt for 1862, S. 91). Se 8.73—110.

I Anledning af det af Etatsraad P. G. Thorsen indgivne
Andragende om Understøttelse til Udgivelse af Fortsættelsen af
«de danske Runemindesmærker» (se Overs, for 1879,
S. (57)) havde den historisk-fllosoOske Klasse anmodet et Udvalg,
bestaaende af Kammerherre Wor s aae, Professorerne Gislason
og Grundtvig og Docent Vilh. Thomsen, om at udtale sig
om Sagen. Den afgivne Betænkning var saalydende:

^ 33 ^

Efterat Hr. Etatsraad, Dr. phil. Thorsen har, bl. a. med
Understøttelse af det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab (jfr.
Oversigten for 1868, S. 163— 64), ifjor udgivet Tavlerne til
«Anden Afdeling» af de Danske Runemindesmærker, nemlig til
«Jyllands Runemindesmærker», har han ansøgt Selskabet om,
at der paany maatte gives ham et Tilskud af Selskabets Kasse
af 1000 Kr. til Trykning af Texten, der tillige skal indeholde
Meddelelser om alle Øernes Runeminder.

Hr. Etatsraad Thorsen har, som bekjendt, i saa mange Aar
syslet med Studiet af vore ældste sproglige Mindesmærker, at vi
vilde anse det for meget beklageligt, hvis han ikke skulde blive
istand til at overgive sin rige Erfaringsskat til Offentligheden,
hvorved desuden de af ham nylig udgivne, af Hr. Professor
Magnus Petersen med stor Omhu og Dygtighed udførte Tavler
først ville faa deres rette Betydning for Videnskaben.

Vi tillade os derfor at indstille, at Selskabet bevilger det
omhandlede Beløb af 1000 Kr., saaledes at dette bliver at ud-
betale, naar hele den i Andragendet nævnte Text paa omtrent
20 Ark foreligger færdig trykt.

Kjøbenhavii den. 5te Marts 1880.

J. i. A.Worsaae, K. Gislason. Svend Grundtvig.

AffaUer.

Vilh. Thomsen.

Efler nt Sagen havde været forelagt Kassekommissionen og
der fra dennes Side intet fandtes at erindre mod Udbetalingen,
bevilgede Selskabet en Understøttelse af 1000 Kroner, der ud-
betales, naar den i Andragendet nævnte Text paa 20 Ark fore-
ligger trykt.

Redaktøren fremlagde første Hefte af Selskabets Over-
sigter for 1880 og det 6te Hefle af Ilte Bind af Selskabets
Skrifter, naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling, Vte Række,
hvilket indeholder Professor Ad. Hannovers Afhandling: Pri-
mordialbrusken og dens Forbening i det menneske-
lige Kranium før Fødselen.

Orcra. om d. K. D. Vidcnik S»lik. Forh. 1880. 8

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 125— 15S
anførte Skrifter. Sekretæren henledede særlig Opmærksomheden
paa den større Sending Bøger fra École Polytechnique i
Paris og paa de fra Selskabets (Medlemmer^ Prof. A m ar i i
Florents, Prof. Hermite i Paris, Prof. Mehren og Docent
Vilh. Thomsen, fremsendte Skrifter.

7. Mødet den IG''* April.

(Tilstede vare 19 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,
Steeostrup, Ussing, Reinhardt, Jul. Thomsen, Johnstrop, Barfoed, Lûtien,
Rordam, Jørgensen, F.Schmidt, Krabbe, V.Thomsen, Wimmer, Thiele,

Sekretæren, Panom, Christiansen, Steen.)

Dr. phil. Ghr. LQtken gjorde en afsluttende Meddelelse
om sine Studier over de Forandringer, som forskjellige især
pelagiske Fisk ere underkastede under deres Væxt og
Udvikling (jfr. Oversigterne f. 1879, S. (41)— (42)), Afhand-
lingen vil blive optaget i Selskabets Skrifter.

Docent Dr. Eugen Warming fremsatte nogle Bemærk-
ninger om Rhizophora og Åvicennia, Denne Afhandling vil
ligeledes blive optaget i Skrifterne.

Fra den naturvidenskabelig-mathematiske Klasse var der i
forrige Møde indkommet Forslag om at optage til Medlemmer
af Selskabet Dr. phil. C. V. Blomstrand, Professor i Kemi
ved Universitetet i Lund, og Dr. phil. P. T. Cleve, Professor i
Kemi ved Universitetet i Upsala. Ved den nu foretagne Af-
stemning bleve de tvende Videnskabsmænd optagne til Med-
lemmer af Selskabets naturvidenskabelig-mathematiske Klasse.

Den i Anledning af Cand. mag. K. Prytz* s Afhandling,
•Undersøgelser over Lysets Brydning i Dampe og
tilsvarende Vædsker» nedsatte Komité (jfr. Oversigterne for
1879, S. (51)) havde afgivet følgende Betænkning:

-K 36 >^

Selskabet har overdraget os at afgive Betænkning over et
Arbejde af Hr. cand. mag. K. Prytz: «Undersøgelser over Lysets
Brydning i Dampe og tilsvarende Vædsker», som han ønsker
optaget i Selskabets Publikationer.

De af Forfatteren udførte Undersøgelser omhandle 10 flyg-
tige Stoffers Brydningsforhold og Farvespredning, idet disse ere
bestemte saavel for Stofferne i den draabeflydende som i den
luftformige Tilstand, og de udgjøre i det væsentlige en Fort-
sættelse af nogle tidligere i Selskabets Skrifter offentliggjorte
Undersøgelser af Prof. Lorenz. Dette temmelig besværlige Ar-
bejde er af Forfatteren udført med Omhu og Indsigt, som navnlig
viser sig i de forskjellige Maader, hvorpaa han har varieret For-
søgene for at sikre sig mod konstante Fejl, og hvorved det
ogsaa i Virkeligheden er lykkedes ham at opdage en saadan,
som, skjønt den i Reglen ikke naar op til 1 Procent, dog er
konstateret med stor Sikkerhed og vistnok ogsaa rigtig forklaret
som hidrørende fra en begyndende Fortætning af Dampene paa
Apparatets indre Vægge, endnu længe før det egentlige Mætnings-
punkt er naaet.

Vi betragte derfor det tilvejebragte nye Forsøgsmateriale
som godt og paalideligt, og vi tillægge det en ikke ringe viden-
skabelig Betydning, da det kun er ved Forsøg af denne Art,
hvoraf der hidtil kun har været udført temmelig faa, at det
bliver muligt for Videnskaben at bestemme Loven for Lysbryd-
ningens Afhængighed af Stoffernes Tæthed.

Idet vi saaledes kunne anbefale Afhandlingen til Optagelse
i Selskabets Skrifter, ville vi tillige foreslaa, at det Kgl. D.
Videnskabernes Selskab, som en yderligere Anerkjendelse af
Arbejdets Værd og videnskabelige Betydning, tilkjender Forfatteren
sin Sølvmedaille.

C. Holten. L. Lorenz, C. Christiansen.

Affatter.

-ts 36 ?f

Selskabet billigede Komiteens Indstilliog, at AfhaDdlingeD
blev optaget i SkriflerDe, og at der tilkjendtes Forfatteren Sel-
skabets Sølvmedaille.

Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 1 54 — 203 anførte
Skrifter, deriblandt et Arbejde af Selskabets Medlem, Rektor
Thorkels son i Reykjavik (Nr. 201).

8. Mødet den 30^* April.

(Tilstede vare 20 Medlemmer, nrmlig: Uadvlg, Præsident,
Steenstrup, Ussing. Reinhardt, Steen, iohnstrup. Barfoed, Joh. Lange, Lorfox,
Holm, Lûtkeu, Jørgensen, P. Schmidt, V.Thomsen, Warmlng, Petersen, Thiele.

Sekretæren, Panum, Wimmer.)

Professor Dr. Joh. Lange fremlagde det nu færdige 50de
Hefte af Flora Danica med Bemærkninger om nye og kri-
tiske Arter i dette Hefte. Denne Meddelelse vil blive op-
laget i Oversigterne. Se S. 111—132.

Fra den Komité, der var nedsat til Bedømmelse af den af
Cand. mag. Boas indsendte Afhandling over Dekapodernes
Slægtskabsforhold, var der indkommet en længere Betænk-
ning med forskjellig Indstilling fra Komiteens Majoritet (Steen-
strup og Lutken) og Minoritet (Reinhardt). Denne var saa-
lydende :

Under 15de April f. A. har Cand. mag. J. E. V. Boas,
umiddelbart før sin Tiltrædelse af en længere Rejse til Udlandet,
til det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab indleveret et
større Arbejde : «Studier over Dekapodernes Slægtskabs-
forhold», som han ønskede optaget i Selskabets Skrifter, hvis
dette dertil maatte finde det værdigt, og Selskabet har derefter
under 19de s. M. ønsket at modtage undertegnede Komités
(Steenstrup, Reinhardt og Lutken) Betænkning herover.

^ â7 ^^

Denne har Komiteens Flertal, Steenstrup og Lutken, herved
den Ære paa sine Vegne at afgive, idet det, saaledes som Sel-
skabets Vedtægters g 19 (2den Passus) paalægger, ikke alene
skal udtale sig om Afhandlingen med Hensyn til det allerede
nævnte Spørgsmaal om Optagelsen i Selskabets Skrifter, men
ogsaa om, hvorvidt en anden Publikationsmaade maatte anses
for mere hensigtsmæssig og anbefalelig.

Da Afhandlingen bærer Titlen «Studier over Dekapodernes
Slægtskabsforhold», mener Komiteen allerførst at maatte
henlede Selskabets Opmærksomhed paa den dobbelte Betyd-
ning, hvori Ordet «Slægtskabsforhold» i Nutidens Natur-
forskning tages. Medens dette 'Ord vel endnu hos de fleste
Naturforskere kun bruges i den velbekjendte, figurlige Forstand,
om den indbyrdes Sammenknytning meliem en større eller
mindre Gruppe af Organismer, der har sit Udtryk i en større
eller mindre Sum af Overensstemmelser i ydre og indre Byg-
ningsforhold og ofte i Livsforholdene tillige, saa bruges det
derimod af Forfattere af en vis naturhistorisk Retning i en
ganske anden Betydning, der ikke længere er figurlig, men
i hvilken det hævdes, at de ved slige Overensstemmelser sammen-
knyttede Dyr tillige staa i et nærmere eller fjernere Blod-
slægtskab til hinanden, saa at alle Formerne i Gruppen ned-
stamme fra en fælles Grundform eller, som Sideskud paa Stam-
men, fra denne og hinanden indbyrdes. Overensstemmelserne
og Forskjellighederne indenfor en naturlig Gruppe af Organismer
menes da væsentligen kun at have to Kilder: Nedarvingen,
en idelig Arvtagen af det Fælles-Ejendommelige fra Forgængere,
og Ny-Erhvervelsen, tilfældigt og individuelt medfødte, eller
under Livet uddannede, selverhvervede Tillempninger af det Op-
rindelige, hvilke rigtignok atter efler deres Tour kunne gaa i
Arv til Efterkommere, alt med en større eller mindre Sikkerhed
og Fasthed. Ere de i visse Retninger blevne mindre indgroede
eller faste og tabe sig igjen i Generationerne, saa at Formerne
atter delvis ligne Forgængere og gjentage disses Forhold, have

^ 38 >^

vi disse Naturforskeres Atavisme eller Tilbageslag. At afveje
paa enhver Maade Kategorienie det Nedarvede eller relativt
Primitive, det Afledede, det Nytilkomne, Tilkæmpede, og det ved
Tilbageslag Imod en Urform formentlig Igjenkomne, derpaa gaa
alle de Bestræbelser ud, der ville ordne Organismerne efter
deres Slægtskab i den Forstand, altsaa efter deres Nedstamnlng
og Afstamning. En saadan Udreden af Organismernes Stam-
tavle, deres genealogiske og «fylogenetiske» Sammenhæng,
mene Naturforskerne af den allernyeste Skole at være Viden-
skabens første og egentlige Opgave; og de mene ogsaa, at
denne Opgave maa løses snarest muligt. Vi kunne Ikke dele
denne Opfattelse og kunne ikKe Indrømme, at Videnskaben her
arbejder paa en ædruelig og sund Maade; hvad enten man
imidlertid heri deler vor Opfattelse eller ikke, maa man i det
mindste indrømme os, at Videnskaben ikke er i Besiddelse af
nogen Méthode, i Kraft af hvilken den kan fælde en absolut
eller nogenlunde gyldig Dom om, hvilke Ligheder eller Over-
ensstemmelser i Bygningen indenfor en beslægtet Gruppe af
Organismer der maa betragtes som relativt «arvtagne» eller
«nedarvede» og altsaa tyde paa en fælles Nedstamnlng, hvilke
der skulle betragtes som «erhvervede» og altsaa betegne en
«Udgrening» fra Stammen, og hvilke der kun for visse Tids-*
rum have været erhvervede og altsaa ere at betragte som Til-
bageslag. Alle den Slags genetiske eller fylogenetiske Udvik-
linger ligge derfor efter vor bestemte Overbevisning udenfor
egentlig eller positiv Videnskabs Kontrol, kunne kun være
Produkter af et subjektivt Skjøn paa hvert Punkt og maa der-
for ogsaa tillade, at andre subjektive Opfattelser af saadanne
Organismers Sammenkjædning stille sig ved Siden af dem og
med samme Berettigelse; og hvor nær eller hvor fjernt ethvert
saadant Forsøg ligger det, der i Virkeligheden har fundet Sted,
kunne i det højeste kun geologisk-palæologiske Undersøgelser
med Tiden, men først efter lange Tiders Løb, nærmere kon-
trollere.

-H i9 ^

* I denne sidste og nyere Betydning af Ordet er det imid-
lertid, at den indsendte Afhandling tager Udtrykket «Deka-
podernes Slægtskabsforhold», og det er altsaa et Forsøg
paa at godtgjøre de tiføddede eller dekapode Krebsdyrs Ned-
stamnlng fra en fælles Type og at udrede deres Stamtræ med
alle dettes Hovedgrene og selv mange af dets Sidegrene. Dette
Forsøg maa siges fra Forfatterens Side at være taget meget
alvorligt, og det er støttet paa en Mængde selvstændige Under-
søgelser af Enkelthederne i Bygningen af et ret anseligt Antal
af dekapode Krebsdyr. Disse Enkeltheder ere vel ikke tagne
fra alle Dyrenes Dele, men fornemlig fra visse af dem, fra dem,
som Forfatteren mente særlig kunde afgive de for hans Op-
fattelse af Nedstamningen mest brugbare Forhold ; men det maa
indrømmes, at de ere mange, og at der med Konsekvens er
taget de samme fra alle de undersøgte Former. De valgte
Enkeltheder angaa fornemlig Bygning og Form af Antenner,
Munddele, Kjæbefødder, Lemmer, Brystskjold o. s. v., men aldrig
uden ydre eller Skelet-Forhold, og de ere i et al Vidtløftighed
undgaaende, men tillige vel meget sammentrængt Sprog gjen-
givne og sammenstillede i en c. 260 Sider stor Kvarttext og
oplyste med noget over 200 Figurer, samlede paa 7 større
Kvarttavler. Kun rent undtagelsesvis fremstille disse Figurer
hele Dyr, ellers overvejende enkelte Dele (Analyser), men de
ere smukke, rene, oftest under Caméra clara tegnede Kontur-
figurer.

Det betydelige Materiale, hvorpaa disse Undersøgelser ere
anstillede, har fornemlig været stillet til Forfatterens Afbenyt-
telse af den af Professor zoologiæ bestyrede Studiesamling, til
hvilken der især i Aarene 1860 — 70 er sket ved medunder-
tegnede Steenstrups Foranstaltning betydelige og særlige Ind-
samlinger til Oplysning af Atlanterhavets Naturhistorie; dernæst
hidrører Materialet fra Museets Hovedsamling af Krebsdyr, hvilket
altsaa var ham overladt ved Prof. Schiødtes YeMllie, og endelig
for en lille Del fra private Samlinger. I det Hele synes Under-

^ M .V

søgelsen at strække sig over c. &0 Slægter (Genera) af dekapode
Krebsdyr og desuden over et ikke ringe Antal af Larver til
saadanne, og disse Larveundersegelser afgive nogle af Arbejdets
interessanteste Smaaafsnit (f. Ex. de om Uomola og Dromia
handlende, og 0.). Det bør ikke lades ubemærket, at Forfat-
teren ved kritisk Benyttelse af den palæontologiske Literatur
ogsaa har søgt at drage en Del af Fortidens dekapode Krebs-
dyrslægter ind under sin Betragtning, og det er os bekjendt, at
han senere, paa sin Udenlandsrejse, har benyttet Lejligheden
til i et af Udlandets Museer at verificere sin Kritik ved Under-
søgelse af nogle af Originalstykkerne til hine Beskrivelser. Saa
vidt vi have havt Tid og Lejlighed til at sammenligne For-
fatterens Fremstilling med GJenstandene, have vi havt Grund
til at erkjende megen Omhyggeligbed i Opfattelsen og Gjen-
givelsen af Enkeltheder, og vi bør tilføje, at det ogsaa fore-
kommer os, at han har set paa Formerne i deres Helhed og
paa Ligheden og Ulighederne indenfor dem med et sundt og
klart Blik. — Set derfor bort fra den hele Afstamnings- og
Nedstamnings-Udvikling, der gaar igjennem det Hele og hvert
enkelt Parti af dette, og som vi ovenfor have erklæret, efter
vor Overbevisning, at ligge udenfor al videnskabelig Kontrol og
ikke at kunne tillægges nogen objektiv Betydning, indeholder
Afhandlingen saa mange og til Fremme af en rigtig Erkjendelse
af Formernes Bygning tjenende Oplysninger, der dels ere i sig
selv nye, dels i deres Sammenstilling nye, dels berigtigende de
ældre, at vi ubetinget maa ønske, at Afhandlingen med de
dertil hørende Figurer maa blive publiceret ved Selskabets di-
rekte eller indirekte Bistand. Paa den anden Side havde det
vistnok været ønskeligt, om Forfatteren havde medtaget i sin
Undersøgelse i det mindste nogle Hovedtyper af de saakaldte
S c hi z op oder (f. Ex. Mysis og Thyeanopuê)^ uden hvilke «Stu-
dier over Dekapodernes Slægtskabsforhold* efter vor Mening
ville lide af Mangel paa Afslutning, ikke mindst tm det Stand-
punkt, hvorpaa Forfatteren stiller sig. En udførligere Rede-

^ 41 .^^

gjørelse for Spørgsmaalets historiske Side og en fyldigere Hen-
syntagen til Literaturen vilde uden Tvivl ogsaa have forøget
Arbejdets Brugbarhed, ligesom dette vilde have vundet i Værd
og Betydning for Videnskaben ved at meddele Afbildninger i
hel Figur af de vigtigste beskrevne nye Larveformer (hvilket
formentlig kunde være sket uden at forøge Tavlernes Antal),
selv om en saadan Gjengivelse ikke er absolut nødvendig for
at støtte Forfatterens Argumentation.

Skjønt vi naturligvis ikke her kunne referere Enkelt-
hederne af den Slægtskabssammenhæng imellem de dekapode
Krebsdyr, hvortil Forfatterens Undersøgelser have ført ham,
anse vi det for vor Pligt imod ham at gjengive hans Stamtræ i
enkelte af dets Hovedforhold og i enkelte Sidegrene.

Den hele dekapode Afdelings Udgangspunkt har han troet
at flnde i Penceua-Grufpeny hvis centrale Stilling efter Forfat-
terens og Andres Mening bekræftes ved dens Larvers forment-
lige (men ikke ubestridte) Nauplius-Form] efter at have belyst
nogle med Penceua nærbeslægtede Dyreformer (Leucifer^ Serge$tes)
og nogle endnu gaadefulde Larveformer m. m., søger Forfatteren
at godtgjøre, at fra Penæus er Udviklingen gaaet i to Retninger :
paa den ene Side til de egentlige Rejeformer, paa den anden
Side til Hummer- Gruppen; et Sideskud fra denne er tZoru^ato«-
Gruppen; Flodkrebsen peger over mod Thalassinernes
Gruppe, og fra en til denne hørende Form maa deHaans «Ano-
mala» (Mppa^ Pagurm^ Gaiatea) atter antages at nedstamme;
Poreellana er kun en lidet modificeret Oalatea^ og Dromierne
(Homola o. s. v.) menes at nedstamme fra en eller anden «Ano-
mala»-Form, men tillige at have afgivet Stamformen til alle
egentlige Krabber (Brachyura). Den gamle Inddeling af de de-
kapode Krebsdyr i Macrura (Ånomura) og Brojchyura forkastes
derfor; 1 Stedet derfor træder en Kløvning i to Afdelinger af
meget forskjelligt Omfang: Nataniia og Beptantia. Den første
af disse svarer hovedsageligen til de tidligere Systematikeres
• Salicoquesw og nCarides*, saaledes dog, at Penæiderne ud-

^ *2 ^

sondres som en egen Stamme og de øvrige sammenfattes onder
den nye Benævnelse • Euh/photes^ , Under Benævnelsen Bep^
tantia sammenfattes saa alle de andre Grupper (Homaridæ^
Etyanidæf LoriccUa^ Thahuainidæi Anomala og Braehyura).
Som særlig interessant fortjener at fremhæves Forfatterens Under-
søgelse af Amphian og hans Fremstilling af denne som en
sandsynUg Larve til i^o/yeA«^-Slægten, der ved de senere Dyb-
havs-Undersøgelser er bleven os bekjendt i Oere Arter, og hvis
Identitet med den fra Juraformationen bekjendte Slægt Eryan
derved næsten er sat udenfor al Tvivl; ligeledes hans Analyser
af den noget besynderlige Slægt Leuci/erj der vistnok godlgjøre
Rigtigheden af den allerede fra anden Side antydede Opfattelse
af den som en modificeret SergeateB. Naar vi hertil endnu føje
som*Exempler, der bør fremhæves, den Stilling, Forfatteren
ifølge sine Undersøgelser giver Birgua som nedstammende fra
Coenobùa^ og Liûiodes fra Evpagurua^ er det tillige for dor-
igjennem at give et Exempel paa de to forskjellige Betydninger
af «Slægtskabet*. Vi .kunne forstaa, sX Birgus er nærmere be*
slægtet med Coenobita (hvilket ogsaa er antydet i andre Sy-
stemer) og LitJiodes nærmere beslægtet med Ettpagurus end
med andre Anomurer, hvilket Forfatterens Analyser synes godt
at klare; men vi kunne ikke fatte, hvilke i hele Sagens Natur
liggende, elier af de faktiske Forhold fremgaaende, Principer
der følges for at erklære de mere regelmæssige og mindre
usymmetriske Former for at være nedstammede fra de langt
mere «devierede» Former, Coenobita og Eupagurus. Denne
usikre Bund under vore Fødder følger os ogsaa, naar vi over-
hovedet søge en videnskabelig Motivering af Forfatterens genea-
logiske Fremstilling, selv om vi se bort fra saadanne rent hypo-
thetiske Grene paa Stamtræet som den for Stmopua^ der afledes
af en Stamform, der antages at staa nær ved den endnu ube-
stemmelige Larveform •Cenxtaspia»^ o. s. v., og fra hvilken den
centrale Slægt Penceua ligeledes skulde nedstamme, o. s. v. —
Afhandlingen slutter med en udførlig latinsk Karakteristik af de

-K 43 ^

2 Ordener og 8 Grupper (med 2 Undergrupper), hvori For-
fatteren inddeler Dekapoderne.

Naar vi ikke mene at kunne anbefale Afhandlingen til lige-
frem Optagelse i Selskabets Skrifter, saa er dette vel tildels
begrundet i Afhandlingens meget ejendommelige Emne, der vist-
nok ikke kan siges at have Krav paa en saa udbredt og bli-
vende Interesse, at en Publikation i saa stort et Antal Exeni-
plarer, som Optagelsen Imellem Skrifterne forudsætter (5Ô0), kan
fra økonomisk Side anses anbefalelig, idet omtrent Halvdelen
af dette Antal (300) maa anses for i alle Maader at kunne til-
fredsstille Fordringen; men en af Hovedgrundene, hvorfor vi
ikke kunne anbefale dens Indlemmelse i Skrifterne, er vor oven-
nævnte Betragtning af den hele subjektive eller vilkaarlige Be-
handlingsmaade ; Nedstamning og Afstamning fremstilles her,
som andensteds, uden nogen egentlig videnskabelig Motivering
af Methoden, der skal lede Betragtningen. En anden Hoved-
grund er den, at Sproget, som ovenfor nævnt, er saa koncist
og sammentrængt, at Afhandlingens Læsning er meget besværlig,
og at det i den og andre Henseender ogsaa er temmelig uligt det,
der ellers findes i Selskabets Skrifter. Der maatte derfor i alt
Fald, førend dens eventuelle Optagelse, fordres et omhyggeligt
Gjennemsyn fra Forfatterens Side, ligesom et saadant ogsaa helt
igjennem maatte inden Optagelsen finde Sted med de i hver
Sætning planmæssig brugte Forkortelser. Disse ville neppe
engang kunne ændres i det foreliggende Haandskrift. At selve
Texten med dens særdeles korte og sammentrængte Sætninger,
der oftest kun ville udgjøre 1 eller 2 Linier, og som for Over-
skuelighedens Skyld maa fordre en tydeligere Adskillelse af dens
enkelte beskrivende Led, langt mere egner sig for Oktav- end
for Kvartformat, er et Hensyn, der heller ikke kan lades af
Sigte.

Af disse og lignende Grunde, hvilke hidledes dels der-
fra, at Forfatteren vistnok maa have paa sin Rejse søgt nyt
Materiale til Fuldstændiggjørelse af enkelte af sine Undersøgelser

og formodentlig ønsker at optage saadanne med i Texten, dels
derfra, at Forfatteren, — om han endog roaatte, aom vi fonid-
sætte, ønske ved et Gjennemsyn at ændre sit Arbejde, for saa
vidt hans noget presserende Tid førend hans AArejse maatte
have influeret noget paa dets (udklædning, — dog maaske ikke
gjeme vil gaa ind paa et saa almindeligt Gjennemsyn, som vi
for Selskabets Skrifter anse ønskeligt eller nødvendigt, tillade vi
os at henstille som vort Forslag til Selskabet:

at dette enten direkte vil understotte Forfatteren til Ar-
bejdets Trykning og dets Udstyr med Tavler i et Oplag af
300 Exemplarer, hvortil der, naar Formatet bliver stort
Oktavo', efter et fra vort Bogtrykkeri og en lithograflsk An-
stalt modtaget Overslag vil medgaa c. 900 Kroner;

eller indirekte og i Henhold til de af os ovenfor givne
Udtalelser om de i saa mange Henseender dygtige Under-
søgelser, vil med os anbefale dets Udgivelse til Carlsberg-
fondet, i hvis Statuters g IX det jo hedder, at Bestemmel-
serne for Understøttelserne til videnskabelige Arbejders
Fremme «gjælde baade for iMedlemmer og for Ikke-Med-
lemmer af Videnskabernes Selskab og iigesaa for viden-
skabelige Arbejder i og udenfor Selskabet», og hvilket Fonds
Hjælpemidler til Virksomhed for Videnskabernes Fremme,
ifølge den sidste fra Fondets Direktion til Selskabet givne

Beretning, vise sig saa rigelige.

Mindretallet (Reinhardt) bemærker hertil følgende:

Idet jeg beklager ikke at kunne tiltræde mine ærede Kollegers
Indstilling og skal forsøge i Korthed at angive mine Grunde,
vil jeg forudskikke den Bemærkning, at det formentlig hverken
vil forlanges eller ventes , at jeg her skulde indlade mig paa
nærmere at drøfte Berettigelsen eller Ikke-Berettigelsen af Af-
stamnings - Hypothesen , Værdien eller Værdiløsheden af Fylo-
genesen. Men lige overfor Majoritetsindstillingens orienterende

-W 45 ?^

Bemærkninger om Forskjellen mellem Brugen af Ordet Slægt-
skabsforhold i flgurlig Forstand og i Betydning af Blodslæglskab
og dens Udtalelse af dens Forfatteres bestemte Overbevisning,
at genetiske Udviklinger kun kunne være Produkter af et sub-
jektivt Skjøn, tror jeg , at der kan være Anledning til at betone
noget stærkere, end det er sket i Indstillingen, at i alt Fald
ikke ganske faa blandt Videnskabens fortrinlige Kræfter antage
det for sikkert, at Arterne ere underkastede en stadig Om-
dannelse, og tro paa fylogenetiske Udviklingers Mulighed og
Berettigelse.

Det maa dernæst være tilladt at minde om, at Videnskaber-
nes Selskab jo ikke ved at optage Afhandlinger, som gaa ud fra
den Anskuelse, hvilken Hr. Boas holder for den rette, derfor
vil antyde, at det vedkjender sig selve Anskuelsen, og jeg maa
for min Del anse det for mindre ønskeligt, om vort Selskab
vilde paa enMaade tage Parti i Stridsspørgsmaal som de oven-
nævnte og paa Grund af deres formentlig rent hypothetiske
Beskaffenhed bortvise dem fra sine Skrifter, skjønt de dog
uimodsigelig i høj Grad beskjæftige Nutidens Zoologer.

Jeg vilde naturligvis have kunnet slutte mig til mine Kollegers
Dom, dersom den, foruden at støtte sig paa andre Betænkelig-
heder, var grundet i, at Forfatterens Analyse og specielle Studium
af de undersøgte Former ansaas for mere eller mindre mis-
lykkede; men dette er jo ikke Tilfældet; Betænkningen anerkjender
jo tvertimod, at han har set paa de omhandlede Former med
et sundt og klart Blik, helt igjennem har givet flere til den bedre
og rigtigere Forstaaelse af deres Bygning tjenende Oplysninger,
og i det Hele udvidet Kundskaben om dem paa en anerkjendelses-
værdig Maade; der er jo netop derved, at Anbefalingen til at
ndgive Afhandlingen, vel ikke i Skrifterne, men særskilt med
Selskabets Bistand, begrundes; men jeg tilstaar, at jeg ikke
Under denne Distinktion mellem, hvad Selskabet vil give Plads
i sine egne Skrifter, og hvad det vel ikke vil indrømme denne

4s 46 iN-

IMads, men dog støtte med sine Midler og sin Autoritet, at
være heldig.

Mine ærede Kollegers Betænkning, har allerede fremhævet
de Fremskridt, som de vedkommende Krebsdyrs Historie bar
gjort ved Forfatterens Arbejde, og det er mig kjært ganske at
slutte mig til Betænkningens velvillige Anerkjendetse af det i
den Henseende; men jeg vil tillade mig at tilføje, at naar Be-
tænkningen dernæst ved at omtale de forskjellige, selvstændigt
undersøgte Forhold, som Forfatteren har benyttet i sit Forsøg
paa al udrede deres Slægtskab, særligt bemærker, at der kun
er benyttet «ydre eller Skeletrorhold*, tør dette dog ikke for-
staas, som om der var forbigaaet Forhold, som der ellers plejes
at tages Hensyn til. \ saa Henseende tror jeg, at man i Af-
handlingen vil finde anvendt den samme Undersøgelsesmaade,
som i Almindelighed anvendes for at oplyse de vedkommende
Dyrs Slægtskab i «flgurlig» Forstand, og det er vel tvivlsomt,
om man overhovedet kan naa synderlig videre og t. E\. faa
Ldbytte af Undersøgelser af den indre Anatomi, naar det til
ilnadighed staaende Materiale, hvor anseligt det endog ellers er,
dog næsten udelukkende bestaar af Dyr, som i længere Tid have
været opbevarede i Spiritus ; jeg tvivler ikke paa, at Forfatterens
Undersøgelser af de vedkommende Krebsdyr ville beholde deres
Brugbarhed og Værdi, selv om man ganske forkaster den Ned-
stamningsanskuelse, som han hylder.

Forfatterens Fremstilling og Stil er sammentrængt og koncis,
og Afhandlingen er, ligesom det saa hyppigt er Tilfældet med
Arbejder, af hvilke Formbeskrivelser udgjøre en væsenlig Del,
ikke let at læse; men Fremstillingen forekommer mig dog ikke
at slaa under den, man træffer i mange andre lignende Arbejder.
\aar dernæst Majoriteten fremhæver Savnet af hele Figurer af
(le vigtigste Larveformer, indrømmer jeg gjerne, at jo rigeligere
Afbildninger der kan medgives et Arbejde som det foreliggende,
desto bedre vil det i Almindelighed være. Men det vil dog
\islnok findes rimeligt, at P'orfatleren har villet først og frem-

mest give i rigelig Mængde de Figurer, som Læseren behøvede
for i det Enkelte at kunne følge og kontrollere hans Analyser
og Fremstillinger; disses Tal kunde efter mit Skjøn ikke ind-
skrænkes, og selv om en Forøgelse af Figurer ikke vilde have
forøget Tallet af Tavlerne (en Mening, som jeg forresten ikke
deler), vilde en Tilgift af de omtalte Figurer af hele Larver dog
forøget Omkostningerne ved dem. pet er derfor efler min
Mening naturligt og rigtigt, at Forfatteren ikke har indsendt
Afbildninger, som han (og jeg tilføjer ligeledes Majoriteten) ikke
har anset for absolut nødvendige, naar de uundværlige allerede
vare saa talrige.

Den Grund til Ikke-Optagelse i Skrifterne, som Majoritetens
Betænkning finder i, at Afhandlingens «Emne vistnok ikke kan
siges at have Krav paa en saa udbredt og blivende Interesse,
at en Publikation» i et Antal af 550 Exemplarer kan anses for
anbefalelsesværdig, kan jeg under de stedfindende Forhold aldeles
ikke tillægge nogen Vægt. Der kan være Tvivl om, og har i
Selskabet været udtalt Tvivl, om ikke Oplaget af Selskabets Skrifter
var vel stort. Men da det er en given Sag, at Optagelse i
Selskabets Skrifter er en større Anerkjendelse fra Selskabets
Side end en Offenliggjørelse paa anden Maade, om end ved dets
Understøttelse, og da Optagelsen desuden, i mine Tanker, tillige
i andre Henseender er fordelagtigere for Forfatteren, kan jeg
ikke finde det ganske billigt nu pludselig med Hensyn til denne
Afhandling at gjøre det økonomiske Hensyn gjældende. Hvad
der nu i dette Tilfælde betones, kan efter min Mening med
samme Føje siges om mange andre til Optagelse indsendte og
i Skrifterne optagne Afhandlinger fra de sidste 20—30 Aar (for
kun at holde os til en Tid, som vel tør antages nogenlunde at
være i Medlemmernes Erindring), men det nu betonede Syns-
punkt har, saa vidt jeg véd, ikke tidligere været trukket frem,
og den økonomiske Fordel forekommer mig ikke stor nok til at
burde have megen Vægt ved denne Lejlighed.

A- 48 ,>

De øvrige Indvendinger mod Optagelse i «Skrifterne» fore-
komme mig mindre betydelige, og jeg skal ikke opholde mig
ved dem her. Men der er dog fremført en Anke mod Afhand-
lingen, som Jeg maa tiltræde og derfor skal berøre; jeg finder
ligesom Msgoriteten, at de af Forfatteren brugte Forkortelser af
Navnene paa Munddelenes og de øvrige Lemmers enkelte Partier
og Led ikke ere heldige og bør ændres. Men jeg har slet ingen
Grund til at tro, at Forfatteren skulde være uvillig til i dette
Punkt at rette sig efter Selskabets Forlangende, og jeg tror, at
Ændringen kan gjøres i det allerede foreliggende iVlanuskript.

Jeg maa derfor fra mit Synspunkt tilraade Selskabet at op-
tage Afhandlingen I Skrifterne.

Sluttelig maa jeg endnu tillade mig den Bemærkning, at
Forfatteren udtrykkelig har udtalt Ønsket, at der, hvis Afhand-
lingen antoges, maatte medgives den en firansk Résumé, og det
maa vistnok ogsaa erkjendcs, at netop Arbejder som dette, der
for en stor Del skal finde sine Læsere udenfor vort Land, i bøj
Grad trænger til en slig; det forekommer mig dernæst at ligge i
Sagens Natur, at hvis en slig Résumé virkelig skal gjøre Nytte,
kan den ikke blive kort. Som jeg har erfaret, ere de neppe smaa
Udgifter til en saadan Résumé ikke regnede med i de 900 Kr.,
som mine Kolleger mene, at der vil medgaa til Albandlingens
Udgivelse med Selskabets Understøttelse.

Til Mindretallets foranstaaende Votum skal Flertallet tillade
sig følgende Modbemærkninger.

Det bar meget overrasket os at se vor ærede Kollegas
Udtalelse, «at ikke ganske faa blandt Videnskabens fortrinlige
Kræfter antage det for sikkert, at Arterne ere under-
kastede en stadig Omdannelse», saafremt da disse af os
fremhævede Ord i Sætningen ere at forstaa nogenlunde bog-
staveligt; vi skulle dog ikke opholde os derved, men strax gaa
over til at Qeme enkelte af de Mistydninger af vore Udtryk, der

-« 49 ^ .

af Prof. Reinhardt ere satte i Forbindelse med Forfatterens
Nedstamningsforsøg.

Vi have ikke i Bedømmelsen nævnt det som en Mangel ved
Forfatterens Undersøgelser, at de til Udredelsen afNedstamningen
benyttede Forhold ere «ydre eller Skeletforhold», altsaa, som
Prof. Reinhardt siger, de samme, som stadigen benyttes til
Erkjendelse af Slægtskabet som Affinitet; men vi have kun
historisk refereret dette, til bedre Forstaaelse af det, der var
Undersøgelsernes objektive Gjenstand. — I Anledning af Prof.
Reinhardts Indvending maa vi dog nu udtrykkelig tilføje, at
hvis vi havde fremhævet det som en Mangel, saa havde vi vist
overfor Forfatteren og Videnskaben været i vor Ret. Thi om
ogsaa tidligere systematiske Forsøg have holdt sig udelukkende
til det mere Udvortes, kan dette jo paa ingen Maade fritage en
videnskabelig Behandling, der sigter til saa højt et Maal som
nærværende Afhandling, for at medtage indre anatomiske For-
hold, forsaavidt Stoffet dertil tilbyder sig eller kan bringes til-
veje; og var det ikke sket, burde dog vel en Bedømmelse ikke
lade det aldeles uomtalt. Det var jo vel heller ikke med rene
AfBnitetsundersøgelser, Forfatterens Behandling burde have været
sammenholdt, men med dem, der, som Forfatterens, gaa ud
paa Afstamning ogNedstamning; og i disse raabes der jo stedse
og aabenlydt derpaa, at det Vejledende fortrinsvis gives af
Differentieringen af det Indre og ikke af det Ydre, der maa
afpasses efter Omgivelsernes Forhold.

1 Modsætning til, hvad Prof. Reinhardt anfører om det
Uheldige i, at Videnskabernes Selskab skulde ledes til at tage
Parti i et Stridsspørgsmaal , maa vi fastholde, at det er netop
08, der i vor Bedømmelse tilraade Selskabet ikke at tage Parti
i Stridsspørgsmaalet ved at yde enBehandlingsmaade af
tvivlsomt Værd sin indirekte Anerkjendelse eller middelbare Til-
slutning. Da vi paa den anden Side ikke ønskede paa nogen
Maade at indskrænke Forfatterens videnskabelige Frihed eller
overhovedet at lægge hans iøvrigt anerkjendelsesværdige fie-

Overi. om det K. D. Vidcnsk. Selsk. Forh. 1880. 1

^ 60 ^

stræbeiser nogensomhelst Vanskelighed i Vejen, have vi fore-
slaaet den i Selskabets Vedtægter ikke blot hjemlede, men, oaar
Omstændighederne tale derfor, paabudte Fremgangsmaade , der
jo dog ikke kan tabe i Anvendelighed derved, at der sjældnere
er bleven Anledning til at foreslaa den anvendt. Distinktionen
mellem de forskjellige Anerkjendelses- og Dnderstøttelsesmaader
er i alt Fald — hvad enten enkelte Medlemmer (il enkelte Tider
flnde den heldig eller ikke — ikke tilfældig, men planlagt givet
i Selskabets Vedtægter. Og saafremt der her overhovedet kan
være Tale om noget for Forfatteren mere eller mindre «Fordel-
agtigt», vil den af os foreslaaede Fremgangsmaade vel Ikke være
den mindst heldige for ham.

Det kan vistnok i mange Tilfælde være vanskeligt at for-
udse, hvor «varig« en Interesse et videnskabeligt Arbejde vil
have, da delte jo tildels vil afhænge af, hvilke Efterfølgere det
vil faa; men naar det af selve Arbejdets Tendens lader sig
forudse, at det efter al Rimelighed kun vil kunne faa en for-
holdsvis forbigaaende Betydning, vil det neppe være stemmende
med Bedømmelseskomiteens Pligt, helt at se bort fra Sagens
økonomiske Side, selv om denne med Rette maa siges, som vi
ogsaa have sagt det, ikke at være et Hovedhensyn.

Det er ganske rigtigt, at der i Selskabet har fra en enkelt
Side været rejst Tvivl, om ikke Oplaget af Skrifterne maaske
var vel stort, ikke med Hensyn til Skrifternes Afgang ^og de
Videnskabsselskaber, der staa os nærmest, have ogsaa, saa vidt
vi vide, et langt større Oplag), men med Hensyn til Selskabets
Evne. Det er derfor ogsaa baade i god Overensstemmelse her-
med og med Vedtægterne at tage det Hensyn til det Økonomiske,
som vi have gjort gjældende. Besparelsen bliver forresten ikke
ubetydelig, og dog vil det Samme I Realiteten opnaas, efter
vort Skjøn paa en bedre Maade.

At der ikke i vort Overslag er taget Hensyn til Udgifterne
ved en fransk Résumé, er, fordi vi ikke kunne forsUa, hvorledes
en Afhandling som den foreliggende kan have en længere

Résumé nødig, og fordi en meget kort ikke vilde forøge Ud-
gifterne i nogen betydelig Grad.

Til Slutning skulle vi tilføje med Hensyn til vore Bemærk-
ninger om Ønskeligheden af visse Figurer, at det vistnok strax
vil indrømmes os, at Udeladelsen af Afbildningen af •Axius
princepa»^ der hverken harmonerer med de andre eller behøves
for lat kunne følge og kontrollere Forfatterens Analyser«, og
som desuden med Lethed havde kunnet finde Optagelse anden-
steds, vilde give Plads til adskillige af de Larvefigurer, som nu
savnes.

KjøbcnhavD, den 26de April 1880.

Japetus Steenstrup, J. Reinhardt. Chr. Lutken.

AffaUer.

Efter at Betænkningens Indstillinger vare blevne undergivne
Selskabets Drøftelse, blev det besluttet at optage Afhandlingen
i Skrifterne og lade den ledsage af en fransk Résumé.

Selskabet gjenvalgte Professor Holm, som efter Tur ud-
traadte af Kassekommissionen, til Medlem af denne. Da ligeledes
den treaarige Periode, for hvilken Professorerne Colding og
Jul. Thomsen vare valgte til Revisorer, var udløbet, skred
Selskabet til et Valg, hvorved de tvende fratrædende Revisorer
gjenvalgtes.

Den m athe ma tisk -naturvid en sk abe lige Klasse med-
delte, at Professor Steen var gjenvalgt til Klasseformand for
de næste tre Aar.

Fra Ordbogskommissionen var der indkommet følgende
Beretning om dens Virksombed i det forløbne Aar:

Da Selskabet i Mødet den 7de Marts 1879 bevilgede Midler
til GJenoptagelse af Arbejdet paa den danske Ordbog, føjedes
dertil Ønsket om aarlige Indberetninger fra Ordbogskommissionen
(se Oversigt for 1879 S. (35)).

-K 52 ,^

I Denhold hertil tro vi alierede du at burde gjøre Selskabet
en Meddelelse om Arbejdets Gang, skjent det er en Seivfelge,
at det meste af det forløbne Âar bar maattet optages af For-
beredelser til dettes Udføreise, eftersom der aldeles ikke forelaa
noget brugbart Materiale ud over, hvad der findes i Molbechs
danske Ordbog og Glossarium. Væsentlig færdig forelaa kun
Begyndelsen af Bogstavet V, der i Aarene 1865—67 var ud-
arbejdet af Dr. F. Dyrlund og til Dels revideret af Dhrr. J. L.
Ussing og N. L. Westergaard. Denne Begyndelse, omfattende
Vaaben — Vaaser, vil udgjøre omtrent to trykte Ark og blive
lagt til Grund ved Udgivelsen.

Til at udarbejde Fortsættelsen antog Kommissionen nu, efter
at have modtaget Selskabets Bevilling og efter en foreløbig
Prøve, som fandtes tilfredsstillende, Hr. Cand. phil. Viggo Såby,
til hvis Brug dernæst udfærdigedes en Plan for Arbejdet, stemmende
med de Regler, som have været fulgte i de senest udgivne Dele
af Værket. Den største Del af det forløbne Aar har Hr. Såby
maattet anvende til Indsamling af Materiale, dels ved en nøjagtig
Gjennemgaaelse af Moths og Rostgaards skrevne Ordbøger, delf
ved Gjennemlæsning og Excerpering af et stort Antal fremragende
Værker og Forfattere fra ældre og nyere Tid. For den ældre
Tids Vedkommende har han haft god Hjælp af Hr. Seminarie-
lærer O. Kalkars Arbejde, idet denne var saa god forlods at
udarbejde Bogstaverne V— Y af sin gammeldanske Ordsamling
til Brug for vort Ordbogsarbejde.

Som en Følge af den Tid, der, selv med den mest an-
strængte Flid, udkrævedes til denne nødvendige Indsamling af
Materiale, hvilken nu maa anses for væsentlig afsluttet, har Hr.
Såby endnu kun kunnet indlevere Udarbejdelsen af et mindre
Afsnit, nemlig Udkast til Ordene Vable — Vægtighed, svarende
til omtrent tre trykte Ark i Ordbogen. Kommissionens Med-
lemmer have hver for sig gjort sig foreløbig bekjendle med
dette Udkast og have fundet det tilfredsstillende, og det vil

•^ 53 J^

nu blive underkastet en gjennemgaaende Revision i en Række
af dertil afholdte Møder.

Kjøbenhavn den 18de April 1880.

Svend Grundtvig. Viih. Thomsen.

Ludv. F. A. Wimraer.

Fra de tvende i forrige Møde valgte udenlandske Medlemmer,
Professorerne Blom strand og Cl e ve, var der indkommet Takke-
breve til Selskabet.

\ Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 204 — 243
anførte Skrifter.

9. Mødet den 1|^^ Maj.

(Tilstede vare 21 Medlemmer, nemlig: Madvig, Præsident,

Steenstrup, Ussing, Reinhardt, Colding, Panum, Schlern, Steen, Jolinslrup,

Barfoed, Hetiren, Holm, Jørgensen, Fausbell, Krabbe, Nielsen, Heegaard,

V. Thomsen, Wimmer, Petersen, Sekretæren.)

Professor l)r. R. Nielsen holdt et Foredrag om Grænsen
mellem Livløst og Levende. Denne Meddelelse vil blive
optaget i Skrifterne.

I Følge indkommet Forslag fra National-Museet og fra
National-Bibliotheket i Rio de Janeiro (jfr. Boglistens
Nr. 194 og 259) besluttede Selskabet at træde i Bytteforbindelse
med disse videnskabelige Institutioner.

Kassekommissionen meddelte, at den havde gjenvalgt
Prof. Steen til Formand.

I Mødet vare fremlagte de paa Boglisten som Nr. 244—261
anførte Skrifter.

-fv 54 îf

10. Mødet den 28^* Maj.

(TiUtede vare 17 Medlemmer, nemlig: Madvig» Prcsldent,

Steenstrup, Ussing, Reinhardt, Colding, Panum, Steen, Jobn8trop, Barfoed,

Holm, Krabbe, Heegaard, V. Thomsen, Petersen, Thiele, Sekretaren,

Nielsen.)

Stadsingeniør Prof. L. Â. Colding gav en Prerostiiiing af
Resultaterne af nogle Undersøgelser over Stormen og Vand-
floden i Østersøen og ved de danske Kyster den 13de
November 187 2. Dette Arbejde vil blive optaget i Skrifterne.

Derefter foretoges Valg paa et Medlem af Direktionen
for Carlsberg fondet, idet Etatsraad Steenstrups Funktionstid
efter den ved Lodtrækning bestemte Orden var udløben. Etats-
raad Steenstrup gjenvalgtes til Medlem af Kommissionen.

Sekretæren meddelte, at Selskabets udenlandske, tidligere
indenlandske Medlem, Piifessor Dr. C. A. F. Peters, Direktør
for det astronomiske Observatorium i Kiel, var død den 8de Mag.

Redaktøren fremlagde det nu færdige første Hefte af
første Bind af 6te Række af Selskabets Skrifter, naturviden-
skabelig og mathematisk Afdeling: Undersøgelser over
Lysets Brydning i Dampe og tilsvarende Vædsker af
Cand. mag. K. Prytz.

Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 265 — 288 anførte
Skrifter, deriblandt Gaver fra d*Hrr. Delesse i Paris og Tom-
mas i i Florents. Sekretæren fremlagde endvidere en efter Bog-
listens Afslutning indkommen Gave fra Selskabets udenlandske
Medlem Littré: Etudes et glanures pour faire suite à Thi-
stoire de la langue française.

-K 55 ?#-

11 Mødet den 8'*'' Oktober.

(Tilstede vare 12 Medlemmer, nemlig: MadTlg, Præsident,
Steenetrap, Uselog, Colding, J. Thomsen, Barfoed, Lorenx, Mehren, Vllh.

Thomsen, Topsøe, Thiele, Sekretæren.)

Professor Dr. J. Thomsen meddelte Resultaterne af nogle
experimentelle og theoretiske Undersøgelser over
Kulstofforbindelsernes Theori. Disse ere offentliggjorte
andetsteds.

Sekretæren meddelte, at der i Løbet af Sommeren var
kommet Underretning om, at Selskabets ældste Medlem, Professor
Dr. P. W. Lund, optaget den 22de April 1831, var død den
25de Mai d. A. i Lagoa Santa i Brasilien, hvor han har opholdt
sig omtrent hele den Tid, han har været Medlem.

Fra cand. mag. G. M. R. Levinsen var der indkommet
en Afhandling: Bidrag til Kundskab om Grønlands
T re matod fauna med Anmodning om, at den maatte optages
i Oversigterne. Til Bedømmelse af dette Arbejde nedsatte
Selskabet en Komité, bestaaende af Etatsraad S te en s trup og
Dr. Krabbe.

Redaktøren meddelte, at andet Hefte af Oversigterne for
1880 var udkommet i Løbet af Sommerferien. Tillige fremlagde
han af Skrifternes femte Række (naturvidenskabelig-mathematisk
Afdeling) 6te Hefte af 12te Bind, hvilket indeholder: Chr. Lutken,
Spolia Atlantica, Bidrag til Kundskab om Formforandringer
hos Fiske under deres Væxt og Udvikling særligt hos nogle af
Atlanterhavets Højsøfiske, med ô stentrykte Tavler og en fransk
Résumé.

Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 427->487 opførte
Skrifter, hvoriblandt som Gave fra Hr. Bene vi des i Lissabon
et Skrift: Rainhas de Portugal.

-K 56 J*.

12. Mødet den 22'' Oktober.

(TlUtade-Tirtt 16 Medlenmer, nemlig: II id vi g, Pr« s Id en I,
StMDfltinp, Ui8liig, Raloliantt, Steøn» Johostrup, Mehreo, Holm, Rørdam,
OppennaoD, Chrlitenaeo , Krabbe, Vllb» Tbomten Warmlngp Thiele,

SekretsreD.)

Etatsraad, Prof. Dr. J. S tee ns trup meddelte Oplysning
om Prof. A. E. Verrils to nye Cephalopodslægter:
Sthenoteutbis og Lestoteutbis. Denne Afhandling vil blive
optaget i Oversigterne.

Fra stud. mag. L. Rolderup Rosenvinge var der ind-
kommet en Afhandling : Anatomisk Undersøgelse af Vege-
tationsorganerne hos Salvadora med Anmodning om, at
den maatte blive optaget i Oversigterne eller Skrifterne. Til at
udtale sig om dette Arbejde nedsatte Selskabet en Komité be-
staaende af Professor Joh. Lange og Docent Warming.

De Skrifter, der ere opførte paa Boglisten som Nr. 488—
501, vare ft'emlagte i Mødet.

13. Mødet den 5*^ November.

(Tilatede tare U Medlemmer, nemlig: Steenstrap, Mødeta Prcaldent,

Ralnbardt, Colding, J. Tbomaen, Loreni, Jergenaen, Chrlatlanaen , Nlelaeo,

Vilh. Tbomaen, Warming, Tbiele, Sekret« ren, Mebren, PauabøU).

Professor Dr. L. Lorenz gav en Meddelelse om Metaller-
nes Ledningsevne for Varme og Elektricitet. Den vil
blive optaget i Skrifterne.

Sekretæren meddelte, at der ikke var indkommet nogen
Besvarelse af de Prisopgaver, som Selskabet ifjor havde udsat
med Indleveringsfrist til 31te Oktober d. A.; men han mindede
om, at Selskabet for den i 1878 for det Classenske Legat ud-
satte Prisopgave om Raalslægten havde forlænget Fristen til den
31te December d. A. (se foran S. 29).

Redaktøren ft'emlagde afskrifternes 6te Række 1ste Binds
2det Hefte, indeholdende: Boas, Studier overDecapodernes

^ 57 »-

Slægtskabsforhold med 7 stentrykte Tavler og en fransk
Résumé.

Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 502—515 anførte
Skrifter, hvoriblandt Gaver fra Selskabets Medlem É. Littré i
Paris og fra Hr. Biker i Lissabon og Dr. Ferrari i Modena.

14. Mødet den 19^" November.

(Tilstede vare 20 Medlemmer, oemllg: Madvig, Præslaent,
Uasing, Worsaae, Reinhardt, Paonm, Steen, Jobnstrup, Lorenx, Holm,
Chrlatlaoaen, FausbøU, Krabbe, Vilh. Thomaeo, Warmibg, Thiele, Sekretæren

J. Thomsen, Jørgensen, Scblern, Topsøe.)

Professor J. Reinhardt boldt et Foredrag over Natur-
forskeren Peter Wilhelm Lund, hans Liv og Virksomhed.
Dette vil blive optaget i Oversigterne.

Selskabet havde fra Professor Joh. Lange og Dr. War-
ming modfaget følgende Bedømmelse af stud. mag. Kolderup
Rosenvinges Afhandling:

Hr. L. Kolderup Rosenvinge har, da vore forskjellige viden-
skabelige Tidsskrifter ikke havde Plads eller Raad for det første,
til Selskabet indsendt en Afhandling med Titel: «Anatomisk
Undersøgel se af Vege tationsorganerne h 08 Sal vadora»,
med Andragende om dens Optagelse i Oversigterne. Der gjøres
i denne Aftiandling Rede for en højst usædvanlig Bygning af
Stængel, Rod og Blad hos denne Plante, som navnlig bestaar deri,
at der dannes, hvad Forfatteren foreslaar at kalde «intenylær»
Blødbast. Udviklingshistorien er indgaaende behandlet, og særlig
er Opmærksomheden fæstet paa en først i den nyeste Tid paa-
agtet Forekomst af nogle snævre, Sirørene ledsagende Geller, for
hvilke Benævnelsen «Adjunktivceller» foreslaas. Af væsentlig
Interesse er det end videre, at der for første Gang hos nogen
Plante paavises Forekomsten af i koldt Vand opløselige Krystaller;
de bestaa af Kalk sandsynligvis bundet til en organisk Syre, hvis
Paavisning endnu ikke er mulig. Sluttelig benyttes den paaviste

^ 58 >^

anatomiske Bygning i Systematikens Tjeneste til Opklaring af
Salvadoraceernes endnu ganske dunkle Slægtskabsforhold; For-
fatteren føres derved til at støtte den tidligere og af andre Grunde
fremsatte Antagelse, at Salvadoraceerne nærmest slutte sig til
Cyclospermeernes Orden.

Denne Afhandling indeholder saa meget nyt og godt, at vi
maa anbefale den til Oplagelse efter Forfatterens Ønske i Viden-
skabernes Selskabs Oversigter, ledsaget af en Résumé og af to
Tavler, som ere nødvendige til Forstaaelse af den kortfattede Teit.

Deo 16de Nofember 1S80.

Eug. Warming. Joh. Lange.

Affatter.

I Henhold hertil besluttede Selskabet at optage dette Ar-
bejde i Oversigterne, ledsaget af en firansk Résumé og to Tavler.

De paa Boglisten som Nr. 516—532 opførte Skrifter, der-
iblandt Gaver ttdL J. F. J. Biker og Th. E. Henry, vare fremlagte
i Mødet.

15. Mødet den S"*'^ December.

(Tilstede tire 12 Medlemmer, nemlig: Madvig, Prasideot,

Steenttrup, Paonm, J. Thomsen, Steen, Johnsirup, Oppermann, Krabbe,

Petersen, Thiele, Sekretæren, Vllh. Thomsen.)

Professor Dr. A. Steen holdt et Foredrag om Differen-
tialligningers Integration ved bestemte Integraler.
Denne Afhandling vil blive optaget i Oversigterne.

Docent Dr. H. G. Zeuthen gav en Meddelelse om Kon-
struktion af det 8de Skæringspunkt mellem de Flader
af anden Orden, som gaa gjennem 7 givne Punkter.
Den vil blive optaget i Oversigterne.

Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 533—565 opførte
Skrifter.

16. Mødet den 17^' December.

(Tilstede Tare 15 Medlemmer» nemlig: Reinhardt, Mødets Præsident,

Panum, Schiern, J. Thomsen, Thorsen, Lorenz, Holm, Jørgensen, Christiansen,

Krabbe, Vllh. Thomsen, Wlmmer, Topsøe, Thiele, Sekretæren.)

Dr. H. Topsøe meddelte Resultaterne af en Række
krystallografisk-kemiske Undersøgelser over for-
skjellige Methylaminforbindelser. Denne Meddelelse er
foreløbig ikke bestemt til Offentliggjørelse.

Prof. Edv. Holm forelagde paa Eassekommissionens Vegne
— da dennes Formand, Prof. Steen, havde Forfald — et Ud-
kast til Budget for Aaret 1881 , hvilket blev drøftet og vedtaget
af Selskabet. Det findes trykt paa omstaaende Sider.

Den naturvidenskabelig -mathematiske Klasse havde i det
sidst afholdte Møde meddelt, at den vilde foreslaa Selskabet at
optage et nyt udenlandsk Medlem, nemlig Professor ved det
Karolinske Institut i Stockholm Dr. Axel Rey. Selskabet fore-
tog Afstemning over det fremsatte Forslag, og ved Valget blev
Professor Key optaget til Medlem af Selskabet.

Etatsraad Dr. P. G.Thorsen fremlagde paa Regestakom-
missionens Vegne det første Hefte af Anden Rækkes 1ste
Bind af «Regesta Diplomatica Historiæ Danicæ. Chro-
nologisk Fortegnelse over hidtil trykte Diplomer og andre Brev-
skaber tU Oplysning af den danske Historie»; det er 36 Ark
stort og gaar fra Aar 789 til Aar 1349.

Ligesaa fremlagde Etatsraad Thorsen paa egne Vegne den
færdigtrykte Text til Anden Afdeling af «De danske Rune-
mindesmærker«, som udkommer med Selskabets Understøttelse.

Fremlagte vare de paa Boglisten som Nr. 566 — 577 opførte
Skrifter, hvoriblandt Gaver fra d'Hrr. Biker i Lissabon og
Tommasi i Firenze.

-K 60 >^

Bailget 1er 1881.

Indtagt

1. KittebêhoIdniDg:

a. Rede PeDge

b. Det RJelms^eroe-RoseDkroneeke Bidrag

c. I Galdmedaille

2. Renter og Udbytte:

a. UOOOO Rdl. lodskreToe I Statakaaaen, Rente. .

1600 Kr amortlaableSUtaobUgationererhTer-
Tedefor Sjæl Ian dake Jern baneaktler

6000 Rdl. Haaejer Kreditrorenings Obl

8200 — Rigabank Obligationer

2900 — ØaUfternea Kreditforenlnga Obligat.

27100 — KbhTna Laana Obligat

b. 300 Rdl. Mationaibankaktier, UdbyUe

8. Bidrag i Følge teatamentarlak Beatemmelae:

a. Til Premier:

fra det Clasaenske Fideikommia ....
Etataraad Schoua og Hnatrua Legat . .

b. Til Tidenekabelige Arbejdera Fremme:

fra den grevelig HJelmaUerne-Rosenkroneake
Stiftelae

4. For Salg af Selakabeta Skrifter

5. Renter af Indlaan og Folio i Banken .

6. TUfsldige Indtægter:

SMitt liëtsft

Af Selakabeta Kapitalformue betragtea 280000 Kr.
aom et Fond, der ikke maa formlndakea, medena
Reaten er til Raadighed til lidenskabelige Foretagender
(Bealutniog af 2Ade April 1874).

Kl.

4620
960
820

Kz. ' 0.

S800

480

266

232

2168

400
100

5900

m
n i

12000
52

500

1400

320

130

20802

^ 61 ^

Uigîi for 1881.

Udgift.

1. Selskabets Beetyrelse:

a. Lød til Embedsmænd, Med-
hjælp Ted Sekretariatet og Ar-
kivet, og Budet

b. Gratifikatlooer

c. Brændsel

d. Belysning

e. Kontorudgifter

f. Porto

2. Til Selskabets Forlagsskrlfter:

a. Trykning af Oversigterne . . .

disses Heftnlng

den franske Résumé (Oversæt-
telse og Trykning)

Kobberstik, Lithografl, Træsnit

b. Trykning af Skrifterne

disses Heftnlng

den franske Résumé (Oversæt-
telse og Trykning)

Kobberstik, Llthografl, Træsnit

c. Ordbogen

d. Regesta dlplomatica

3. Til anden Virksomhed ved Sel-
skabets Medlemmer:

a. Af Selskabets Midler:

a. Til Udgivelse af Skrifter . .
fi. Til andre videnskabelige Ar-
bejder

b. Af den Hjelmstjerne-Rosenkro-
neske Stiftelse:

Til Etatsraad Thorsen til Tryk-
ning af Teiten til anden Afde-
ling af de -Danske Runemindes-
mærkers naar hele Teiten ligger
færdig trykt (bevilget den 2den
April 1880.) Til Rest

4. Understøttelse til Skrifters Ud-
givelse og videnskabelige Arbejder
af Ikke- Medlemmer:

a. Af Selskabets Midler:

a. Til Semioarielærer Kaikar
til Udgivelse af en Ordbog

Overførea . .

Kr.

1060
290

160
250

1200
330

100
1000

2510

200

470

500

Kr.

400

200

1760

2630
1000
1800

600

500

3830

7190

1100

12120

^ 62 ?f

Higti for 1881.

Udgift.

0?6rført

I gammelt Daotk sidste Bi-
drag (bevilget d. 7de No?br.

1879)

fi. Til Raadlghed

b. Af den HjelmstJerne-RoseDkro-

neske Stiftelse:

a TU Udgivelse af en KaUlog
o?er den danske Llteratur
ved Jastltsraad Brnuo. Be-
vilget d. 17de Novbr. 1865
Subskription paa 50 Expl.
med en Sum af Indtil AOOO
Kr. Betalt 1799 Kr 78 0..
af Resten , 2200 Kr. 22 0.
ventes I 1881 brugt . . . .

fi. Til Udgivelse af Fred. Rost-
gaards Breve ved Justltsraad
Bruun. Bevilget d. 4. Juni
1869 600 Kr. Heraf er be-
Ult til et Bind 230 Kr. Den
til andet Blod bevilgede Rest.
370 K., ventes Ikke brugt 1
1881

Y'» Til Udgivelsen af J. C. Esper-
sens Ordbog bevilget den
17. Decbr. 1875 2400 Kr.,
hvoraf er brugt 1749 Kr.
50 0., til Rest

â. TU Prof. V. Schmidt til Ud-
givelse af en Fortegnelse
over Hleroglyflndskrifter, be-
vilget d. 17. Decbr. 1875. .

a. Til Udgivelse af Lærer
V. Holms -Supplement til
J. C. Espersens Samling af
bornholmske Ord« sammen
med Espersens Ordbog, be-
vilget d. 27. Febr. 1880
500 Kr. Heraf tU Rest . . .

C Til Raadlghed

5. Pengepræmier og MedalUer:
a. Præmier af Legaterne:

fra det Classenske Fideikommis
Etatsraad Schous og Hustrus.

Overføres . . .

I mx.

400
1000

.i_.

1400

300

650

300

280
380

1861

600

12120 "

3261

15381

-#C 63 ^f

Imlget tn 1881.

Udgift.

0?erført . . .

Kr.

Kr.
600

Kr.
15381

600

1000
3321

b. Præmier og Medailler af Sel-
sliabets Kasse (deruoder ind-
befattet Reoten af det ThottalLe
Lesat)

6. Tilfældige Udgifter:

a. Til Afslutning af den meteorolo-

• •

7. Indlijøb af Obligationer:

Til Kjøb af en Oblig. af Kbbvns.
Laiiii ... ..

8. Kassebeholdning:

A. RaHa Padipa . ...

« •

3001

320

f
u

b. Det HJelnostJerne - Rosenkro-

nefilcfl Bidraff .

c 1 GnldmAdAille ...

SiBitt Udfllfft . . .

20302

kt disse Udgifter ere 1, a og b faste for 1881, 1, c--f, 2 og 5 Icalkulatorlske,
3, 4 og 6 afhængige af særlig Be?llling. Med Hensyn til 7 har Kasse-
kommisionen taget Beslutning.

^ 64 ^

Tilbageblik

paa Selskabets Yirksomlied i Aaret 1880.

Ved SlutQingen af Aaret 1879 talte Selskabet 53 indenlandske
og 69 udenlandske Medlemmer. Selskabet har i dette Aar mistet
2 indenlandske Medlemmer af den naturvidenskabelig-mathematiske
Klasse, nemlig Professor P. W. Lund, Medlem siden 22de April
1831, og Professor i Anatomi ved Kjebenbavns Universitet
F. Th. Schmidt, Medlem siden 16de April 1875, samt 2
udenlandske Medlemmer af denne Klasse Professor C. A. F.
Peters, Direktør for det astronomiske Observatorium i Altona,
optaget i Selskabet den 9de April 1858, og Medlem af det
franske Institut Michel Chasles, optaget i Selskabet den Ilte
Januar 1867. Som udenlandske Medlemmer af den natur-
videnskabelig-mathematiske Klasse indvalgtes i Mødet den 16de
April Professor i Kemi ved Lunds Universitet C. W. Blomstrand
og Professor i Kemi ved Universitetet i Upsala P. Th. C leve,
samt i Mødet den 17de December Professor ved det Karolinske
Institut i Stockholm Axel Key. Ved Slutningen af Aaret talte
Selskabet altsaa 51 Indenlandske og 70 udenlandske Medlemmer,
af hvilke 27 indenlandske og 45 udenlandske henhørte til den
mathematisk-naturvidenskabelige og 24 indenlandske og 25 uden-
landske Medlemmer til den historisk-filosofiske Klasse.

Af Kassekommissionen udtraadte efter Tur Professor
Edv. Holm, som blev gjenvalgt af Selskabet til Medlem af
Kommissionen. Til Revisorer gjenvalgtes Professorerne
Colding og Jul. Thomsen, efter at den treaarige Periode,
for hvilken de vare valgte, var udløbet.

Ordbogskommissionen har fortsat sin Indsamling af
Materiale til Bogstavet V og Bearbejdelsen af dette (se Beret-
ning S. (51)).

■« 65 ^

Regesta-KommissioneQ har udgivet det første Hefte
af Første Bind af Anden Række af Regesta Diplomatica.

Selskabet har i Aarets Løb boldt 16 ordentlige Møder, i
hvilke videnskabelige Meddelelser ere blevne givne, 16 af Med-
lemmer af den mathematisk- naturvidenskabelige Elasse, 4 af
Medlemmer af den bistorisk-filosofiske Elasse; 6 af disse ere
blevne optagne i Selskabets Oversigter og 2 i dets Skrifter; med
Undtagelse af nogle, der ere bestemte til Optagelse andetsteds,
ville de øvrige blive trykte enten i Selskabets Skrifter eller i
dets Oversigter. I Skrifterne er bleven optaget en af cand. mag.
K. Prytz indsendt Afhandling : Undersøgelser over Lysets Bryd-
ning i Dampe og tilsvarende Vædsker, og en Afhandling af
cand. mag. J. E. V. Boas: Studier over Dekapodernes Slægt-
skabsforhold; i Oversigterne optoges en Afhandling af stud. mag.
L. Kolderup Rosenvinge: Anatomisk Undersøgelse af Vege-
tationsorganerne hos Salvadora.

Af Selskabets Skrifter er i Aarets Løb udkommet Natur-
videnskabelig og mathematisk Afdeling 5te Række, Bind XI,
Hefte 6 (Hannover, Primordialbrusken og dens Forbening).
Bind Xir, Hefte 5 (Thiele, Anvendelse af mindste Kvadraters
Méthode), Hefte 6 (Lutken, Spolia Atlantica), og hermed ere de
nævnte to Bind sluttede. Endvidere er udkommet 6te Række,
Bind I, Hefte 1 (Prytz, Lysets Brydning i Dampe), Hefte 2 (Boas,
Dekapodernes Slægtskabsforhold).

Selskabet har tilstaaet følgende Understøttelser: til Lærer
Viggo Holm 500 Kroner til Udgivelse af Supplement til afdøde
Rektor Espersens Samling af bornholmske Ord, til Etatsraad P.
G.Thorsen 1000 Kroner til Trykning af Texten til «de Danske
Runemindesmærker* .

Af Direktionen for Carlsbergfondet udtraadte efter
Tur Etatsraad Steenstrup, som blev gjenvalgt af Selskabet til
Medlem af Direktionen.

Bidrag til GhromaiiLmoiiiakforbiiLdelBenies EemL

•iUb T. ChristeBseB.

Af de interessante Undersøgelser, som Dr. S. M. Jørgensen^)
nylig har offentliggjort over en hidtil ukjendt Række Chrom-
ammoniakforbindelser, hvori der indgaar 10 Mol. Ammoniak,
fremgaar det, at der i disse Forbindelser findes paafaldende
Analogier mellem Kobolt og Chrom, idet begge danue For-
bindelser, der baade i Sammensætning og Egenskaber ere fuld-
stændigt overensstemmende.

Tillige har Dr. Jørgensen godtgjort, at der existerer Roseo-
forbindelser af Chrom, idet han har paavist, at Chloropurpureo-
chloridet saavel af Kobolt som af Chrom ved Behandling med
varmt svagt saltsyreholdigt Vand giver en Opløsning, der inde-
holder rigeligt Roseochlorid ved Siden af noget Chloropurpureo-
4^hlorid.

De efterfølgende Iagttagelser godtgjøre yderligere Existensen
af Roseosalte af Chrom, der i de fleste Tilfælde svare fuld-
stændigt til de allerede bekjendte Roseokoboltsalte, ligesom ogsaa
Fremstillingsmaademe i mange Tilfælde ere fuldstændigt ana-
loge; dog har jeg ikke kunnet opnaa at fremstille Roseochrom-

') Om en ny Række ChromammoDlakforbindelser. — Festskrift ved Unl?er-
sitetets Jubelfest tS79.

Oven. orer d. K. D. Tidenik. Selik. Forhaadl. 1880. 1

forbiodelser med de almindeligere Syrer paa den Maade, der i
Reglen anvendes tii Fremstillingen af de tilsvarende Kobolt-
forbindelser.

Aarsagen til, at det ikke lykkes at fremstille Roseochrom-
chlorid analogt med Roseokoboltcblorid paa den af Gibbs og
GenthM angivne Maade, er sandsynligvis den, at Roseochrom-
chlorid langt lettere ved Berøring med stærk Saltsyre gaar over
til Chloropurpureochlorid end den tilsvarende Koboltforbindelse;
heller ikke den af Geuther') angivne Méthode har Jeg ftandet
anvendelig for Chromets Vedkommende, sandsynligvis af samme
Grund; selv naar Saltsyren var afkølet ved Is, fik jeg udeluk-
kende Chloropurpureochlorid.

Den eneste Maade, hvorpaa Jeg har kunnet fremstille Roseo-
chromsaltene af de almindelige Syrer i saa ren Tilstand, at de
have kunnet gjøres til Gjenstand for Undersøgelse, har været ved
Neutralisation af Hydratet med den Syre, hvis Salt ønskes frem-
stillet.

Jeg begynder derfor med Beskrivelsen af den Méthode, jeg
har anvendt til Fremstilling af Hydratet.

■•seMkrMihydnt

fremstilles ved Behandling af Chloropurpureochromchlorid med
Sølvilte og Vand; for at opnaa fuldstændig Sønderdeling af
Chloridet er det nødvendigt at anvende et stort Overskud af
Sølvilte. Følgende Forhold har Jeg fundet mest passende: En
Opløsning af 20 Gram Sølvnitrat fældes med Natron, og Fæld-
ningen udvaskes fuldstændigt ved Dekanthering; efter den sidste
Dekanthering bringes Sølviltet med det tilbageblevne Vand over
i en mindre Porcellænsmorter, hvori man i Forvejen har bragt
5 Gram tørt Chloropurpureochromchlorid; derpaa omrøres Blan-
dingen stadigt med Pistillen i c. 4 Minutter og filtreres derpaa

>) Sllllman't American loornal» S«* Series, Vol. XXIII, 1857, p. Ut.
'; G eut her: Lebrboch der Cbemie, Jena 1870.

gjennem et nogenlunde tæt Filtrum, paa hvis Bund man i For-
vejen har anbragt lidt Sølvilte. Den filtrerede Vædske er dybt
rød og antager efter Neutralisation med en fortyndet Syre en
gulrød Farve; saafremt en Prøve af den først gjennem Filtret
gaaende Vædske efter Neutralisation med meget fortyndet Sal-
petersyre og Tilsætning af Sølvnitrat giver tydeligt Bundfald af
Ghlorsølv strax eller efter Opvarmning, bringes Filtratet, efter
at Halvdelen er gaaet gjennem Filtret, atter tilbage paa dette.
Selv naar denne Forsigtighedsregel er* taget, indeholder Filtratet
dog endnu i Reglen et Spor af Chlor, hvilket dog ved Frem-
stillingen af Saltene er uden Indflydelse.

At udsætte Chloridet for længere Tids Berøring med Sølv-
ilte og Vand end den Qvenfor angivne er, som talrige Forsøg
have vist mig, ikke fordelagtigt, da der herved indtræder en
videregaaende Dekomposition, hvorved dannes fri Ammoniak,
der opløser noget af det dannede Ghlorsølv og tillige virker
sønderdelende paa Hydratet. Selv naar Berøringen ikke har
varet længere end 4 Minutter, indeholder Filtratet alligevel noget
Ghlorsølv i Opløsning, der udfældes ved Neutralisation af Hy-
dratet med en fortyndet Syre; ligeledes mærkes næsten altid en
svag Lugt af Ammoniak. Hele Fremstillingen maa foretages uden
Adgang af Dagslyset.

Opløsningen af Hydratet spaltes ved Henstand under Ud-
skillelse af Ghromtveilte og Udvikling af Ammoniak; ved Op-
varmning foregaar denne Spaltning strax ; det er en stærk alka-
lisk Vædske.

Ved Tilsætning af koncentrerede Syrer i Overskud frem-
kommer i flere Tilfælde krystallinske Fældninger af tilsvarende
Salte.

RiMe«chrtiiddorMj

Gr„ lOiVfT», «e + 2F, O,

fremstillea ved Neutralisation af Hydratet med svag Saltsyre ; for
at undgaa det Tab, der lides ved Henstand af Hydratet, indtil

det fuldstændigt er filtreret fra Sølviltet, har jeg filtreret det
umiddelbart ned i svag Saltsyre, saaledes at jeg passede, at
denne stadigt var tilstede i saa ubetydeligt Overskud som mu-
ligt; ved Anvendelse af stærkere Saltsyre eller større Overskud
dannes ved den senere Fordampning af Vædsken temmelig be-
tydelig Mængder af Chloropurpureocblorid.

Den saaledes fremstillede svagt sure Opløsning af Chloridet
filtreres fra muligt udskilt Chlorsølv og bensættes til frivillig
Fordampning i stærkt Lufttræk, saaledes at Inddampningen til
henimod Tørbed medtager bøjst 24 — 30 Timer; naar Chloridet
bar afsat sig som en endnu fugtig Krystalskorpe, frabsldes den
vedhængende Moderlud omhyggeligt, da Saltet ved Henstand
med den sure Moderiud til fuldstændig Tørbed faar et langt
betydeligere Indhold af Chloropurpureocblorid, fordi det, i Be-
røring med (svag) Saltsyre i længere Tid, har en stærk Til-
bøjelighed til at gaa over til denne Forbindelse. Derpaa presses
Krystalmassen mellem Filtrerpapir, vaskes én Gang med en
yderst ringe Mængde Vand, hvorved noget opløses, og tørres
derpaa i Luften, beskyttet mod Lysets direkte Indvirkning, efter
at man i Forvejen har bortskaffet det væsenligste af det ved-
hængende Vand ved atter at presse Saltet mellem Filtrerpapir.
Udbyttet af 5 Gram Chiorpurpureochlorid har i Reglen været
4 Gram Roseochlorid.

Saltet dannes ogsaa ved Fældning af en stærk Opløsning
af Hydratet med koncentreret Saltsyre i Overskud, men denne
Méthode er ikke hensigtsmæssig, da Fældningen ikke er fuld-
stændig, og da der ved den stærke Saltsyres Indvirkning i den
lange Tid, det tager, inden Bundfaldet sætter sig, dannes kjende-
lige Mængder af Chloropurpureocblorid, som ved sin røde Farve
er let at skjelne fra Roseosaltet, der, naar det fældes paa denne
Maade, har en gul Farve.

Det ved frivillig Fordampning af Opløsningen dannede Roseo-
chlorid er et orangefarvet, krystallinsk Salt, der er let opløse-
ligt i koldt Vand; dog bUver Opløsningen, naar der kun an-

vendes en ringere Mængde Vand, sjeldent ganske klar, da Saltet
i Reglen indeholder et Par Procent Purpureochlorid og under-
tiden mere endnu, og dette ikke lader sig opløse saa villigt.
I Vinaand er Roseochromchlorid uopløseligt og synes ved Be-
handling hermed og paafølgende Tørring at gaa over til Chloro-
purpureochlorid.

Den neutrale Opløsning af Saltet har en gulrød Farve; ved
Henstand i Lyset i længere Tid spaltes den, idet der udskilles
Chromtveiltehydrat; ved Kogning foregaar denne Spaltning strax;
1 — 2 Draaber Saltsyre er tilstrækkeligt til at forhindre Spalt-
ningen, naar Opløsningen henstaar i Kulden; varmes den (der-
med eller) med endnu mere Saltsyre, dannes Chloropurpureo-
chlorid; ved Kogning med koncentreret Saltsyre udfældes alt
Saltet i denne Form.

Tilsætning af Ammoniak bevirker ved Henstand eller Op-
varming fuldstændig Sønderdeling; Opløsningen antager strax
ved Tilsætningen af Ammon en dyb rød Farve.

MedensiChloropurpureochromchlorid de2Chlor-
atomer ere bundne stærkest og først fældes af Sølv-
nitrat efter Opvarmning, fældes i Roseochromchlo-
ridet alt Chloret i Kulden af Sølvnitrat.

Overfor forskjelh'ge Reagenser viser en frisk tilberedt Op-
løsning af Chloridet følgende Forhold:

Salpetersyre, højst koncentreret, fælder af en koncen-
treret Opløsning af Chloridet gult Nitrat.

Brombrintesyre, koncentreret, fælder paa samme Maade
Roseobromid som et gult, krystallinsk Pulver.

Fluorsiliciumbrinte fælder ikke Saltet; kun naar der
indeholdes lidt Purpureosalt fremkommer det karakteristiske
Bundfald af Chloropurpureochromsiliciumfluorid; i Filtratet fra
dette indeholdes alt Roseosalt; Tilsætning af Vinaand fremkalder
heri et gulhvidt Bundfald af fine Krystalnaale.

Brint-Platinchlorid frembringer i fortyndet Opløsning
af Chloridet intet Bundfald ; et ringe Indhold af Chloropurpureo-

chlorid viser sig ogsaa her derved, at der efter faa Øjeblikkes
Henstand eller Omrystning fremkommer det karakteristiske Platin*
dobbeltsalt af Purpureochloridet ; naar dette filtreres fra og man
til Filtratet sætter Vinaand, viser sig et lyst skyet Bundfald paa
Berøringsfladen mellem Vædskerne. Anvendes en stærk Opløs-
ning af Roseochlorid , frembringer Platinchlorid efter kort Tids
Henstand et krystallinsk Bundfald, der under Mikroskopet viser
sig at bestaa af uensartede Krystaller, idet der foruden enkelte
Krystaller af Ghloropurpureochrom-Platinchlorid findes 1) tynde
Blade af rbombisk Form, 2) knippe- eller stjerneformigt ordnede
gule Krystaller og 3) tydeligt udviklede sexsidede Prismer.

Filtratet fra dette Bundfald gav efter Henstand i 24 Timer
et ringe Bundfald, der næsten udelukkende bestod af de sidst-
nævnte prismatiske Krystaller.

Det førstnævnte, uensartede Bundfald syntes ved Henstand
under Vædsken efterhaanden at gaa over til den prismatiske
Form.

Brint-Platinchlorid og umiddelbart derefter en stærk
Opløsning af svovlsurt Magnesia, tilsatte til en fortyndet
Opløsning af Roseochromchlorid , fremkalde enten strax eller
efter Omrystning et smukt gult, silkegUndsende Bundfald af
Roseochromsulfatoplatinchlorid, saaledes som Dr. Jørgensen har
paavist det i en Opløsning, dannet ved Kogning af Chloro-
purpureochlorid med Vand, hvortil var sat faa Draaber svag
Saltsyre.

Natrium-Platinchlorid og derefter Natriumoxalat
frembringer paa samme Maade et Bundfald, der dog først frem-
kommer efter Henstand i kortere eller længere Tid ; det bestaar
af smukke, røde, prismatiske Krystaller, sandsynligvis Rose o -
ch rom oxalop latin chlorid.

Natrium-Platinchlorid og derefter Natriumfosfat
frembringer ligeledes et gult Bundfald (glindsende), sandsynligvis
Roseochromfosfatoplatinchlorid.

Kvægsølvcblorid frembringer et blegrødt Bundfald af
fine Krystalnaale.

Chromsurt Kali frembringer intet Bundfald, men Vædsfcen
antager en dyb rødbrun Farve; efter Tilsætning af Vinaand
fremkommer et mørkebrunt Bundfald, der sandsynligvis bestaar
af en Ul det i det efterfølgende beskrevne Bromochromat sva-
rende Forbindelse, men som ikke faas fri for iblandet Alkali.

Tvecbromsurt Kali frembringer intet Bundfald i en for-
tyndet Opløsning af Chloridet; efter Tilsætning af lidt Vinaand
fremkommer et mørkt orangefarvet Bundfald, der under Mikro-
skopet viser sig som gule Krystalnaale, som i Reglen ere den-
dritisk sammenhobede.

Pyrofo s forsurt Natron frembringer et Bundfald, der
opløses i Overskud af Chloridet, og derfor først bliver varigt,
naar der er tilsat tilstrækkeligt af Fældningsmidlet; Bundfaldet
opløses imidlertid, inden det har sat sig, og Vædsken har da
en rød Farve; ved Tilsætning af en ringe Mængde Vinaand
fremkommer en Uklarhed, og der afsætter sig et tjæreagtigt
Bmidfald.

Fosfor-Molybdænsyre frembringer i den neutrale Op-
løsning af Chloridet et fyldigt, blegrødt Bundfald.

Ferrocyankalium frembringer, naar det tilsættes for-
sigtigt, saa at Overskud undgaas, et hvidt, krystallinsk Bundfald,
der afsætter sig langsomt og bestaar af ufarvede, silkeglindsende
Naale, meget lange og tynde.

FeTridcyankalium giver efter faa Øjeblikkes Omrystning
eller Henstand et gulbrunt krystallinsk Bundfald, der bestaar af
aagitiske Krystaller og senere beskrives nærmere; Bundfaldet
fremkommer selv i meget fortyndede Opløsninger ved tilbørlig
Omrystning og Henstand. Denne Reaktion er meget karakte-
ristisk saavel for Roseochrom- som for Roseokoboltforbindel-
serne.

Koboltidcyankalium og Chromidcyankalium give i
koncentreret Opløsning af Chloridet ligeledes krystallinske Bund^

fald, isomorfe med det foregaaende; disse beskrives senere
(S. 27 f.).

Det tørre Roseochromchlorid taaler ikke Opbevariog i læn-
gere Tid; efter faa Ugers Henstand antager det i Reglen en
mere og mere mørk Farve; man bemærker Lugt af Ammoniak,
og Saltet opløses vanskeligere og med mørkerød Farve. Ved
Kogning med koncentreret Saltsyre giver det saaledes forandrede
Salt dog en temmelig stor Mængde Chloropurpureocblorid , saa
at man paa denne Maade kan indvinde noget af, hvad der ellers
vilde gaa tabt.

1 det hele taget er Roseochromchlorid mindre stabilt end
den tilsvarende Koboltforbindelse, med hvilken den iovrigt har
mange Reaktioner tilfælles.

Analysen af Saltet gav følgende Resultat: 0,SS7 Gram tabte
ved Henstand ved 90—100'' i S Timer 0,022 Gram, hvilket
svarer til 6,58 % H^ O. Resten glødet efterlod 0,096 Gr. CV-, O,,
hvilket giver 19,01 ^/o Chrom.

0,569 Gram, sønderdelt med Natron, og Filtratet fra det ud-
skilte Chromtveiltehydrat neutraliseret med Salpetersyre, gav
0,9768 Gr. Ag Cl 3: 0,2414 Gr. Chlor eller 40,96 <>/o.

Beregnet Fundet.

2Cr 19,94 19,91

6CT 40,69 40,98

^H^O 6,87 6,63

Formlen bliver altsaa O^) lONH^^ Cl^ + iH^O^ svarende
til Roseokoboltchlorid; at Chlorbestemmelsen er falden lidt for
høj ud, uagtet der ved Analysen blev anvendt alle Forsigtigheds-
regler, hidrører rimeligvis fra et ringe Indhold af Chloropur-
pureocblorid og mulig lidt mellem Krystallerne indesluttet firi
Saltsyre, da denne rouaske næppe er bleven flildstændigt Qemet
ved den enkelte Udvaskning, som Saltet blev underkastet.

At Saltet indeholder lOiV//,, anser jeg for dette som for
alle de følgende Saltes Vedkommende bevist derved, at det

lykkes at overføre dem alle til Chloropurpureochromchiorid
ved Kogning med koncentreret Saltsyre.

B4Me«clirøiibrømid.

Dette Salt, der i Sammenligning med det foregaaende ud«
mærker sig ved sin langt større Bestandighed, har jeg frem-
stillet ved at neutralisere Hydratet med fortyndet Brombrinte-
syre (1 Del koncentreret Brombrintesyre til 3 Dele Vand). Op-
løsningen hensættes efter yderligere Tilsætning af faa Draaber
Brombrintesyre til frivillig Fordampning i stærkt Lufttræk; den
Krystaimasse , der bliver tilbage efter fuldstændig Inddampning
til Tørhed, opløses i en ringe Mængde Vand; Opløsningen fil-
treres fra muligt tilstedeværende tungtopløseligt Purpureosalt,
og til Filtratet sættes et lige Rumfang koncentreret Brombrinte-
syre, hvorved strax udfældes den største Del af det i Vædsken
indeholdte Roseobromid i fuldstændig ren Tilstand som et gult
Bundfald ; efter at dette har sat sig, frahældes den ovenstaaende
Vædske, af hvilken man ved Kogning kan vinde lidt Bromo-
purpureochrombromid. Bundfaldet bringes paa et Sugeflltrum
og udvaskes, efter at den vedhængende Syre tildels er suget
fra, med Vinaand paa 80%, indtil Filtratet er syrefrit. Derpaa
tørres Saltet ved almindelig Temperatur.

Fremstillet paa denne Maade, danner Roseochrorobromidet
et gult krystallinsk Pulver, der meget let opløses i Vand med
orangegul Farve; under Mikroskopet viser det sig som uregel-
mæssigt Gsidede Tavler, rimeligvis, saavidt som det hos enkelte
Krystaller kunde iagttages, prismatiske Krystaller, hos hvilke
Pinakoidet er meget stærkt udviklet.

Som ovenfor antydet, er Saltet langt mere stabilt end Chlo-
ridet; det kan henstaa temmelig længe ved almindelig Tempe-
ratur under koncentreret Brombrinte, uden at man bemærker
nogen synderlig Overgang til Purpureosalt, og den ovenfor om-
talte Opløsning af Roseobromidet i koncentreret Brombrinte,

der faas ved deo ikke ganske Aildstsndige Fældning af Saltet,
kan ligeledes henstaa længe, inden Roseobromidet udfældes som
Bromopurpureocbrombroniid, medens Chloridet med stærk Salt-
syre meget burtigt gaar over til Purpureosalt.

Koges Roseobromidet med stærk Brombrinte, omdannes
det fuldstændigt til Bromopurpureochrombromid.

Den vandige Opløsning af Saltet spaltes ved Henstand eller
ved Opvarmning, men en yderst ringe Mængde Brombrinte er i
Stand til at forhindre Sønderdelingen (f. Ex. den ringe Mængde
Syre, Saltet kan indeslutte, naar Udvaskningen har været util-
strækkelig).

Det tørre Salt har jeg kunnet opbevare i Maaneder, be-
skyttet mod Lyset, uden at der var foregaaet nogen kjendelig
Forandring dermed; det var efter denne Tid endnu fuldstændigt
klart og hurtigt opløseligt i Vand.

Ved Opvarmning til 100° mister det sit Erystalvand og
Resten, der har en violetrød Farve, indeholder Bromopurpureo-
bromld. Ved yderligere Opvarmning over Bunsensk Lampe ud-
vikles Brom.

Bromidets Opløsning giver følgende Reaktioner:

Natrium-Platinbromid giver i en nogenlunde koncen-
treret Opløsning af Roseochrorobromid efter Omrystning og
kort Tids Henstand et brunrødt krystallinsk Bundfald af Roseo-
chrom-Platinbromid, der senere skal beskrives nærmere (S. 17).

Natrium-Platinbromid og umiddelbart derefter svovl-
surt iVfagnesia frembringer i en fortyndet Opløsning et orange-
gult, silkeglindsende Bundfald af Roseochromsulfàtoplatinbromid
(S. 20).

Natrium-Platinbromid o^ umiddelbart derefter fosfor-
surt Natron frembringer et smukt rødt, giindsende, krystal-
linsk Bundfald; man maa ikke tilsætte meget fosforsurt Natron,
da Bundfaldet der\'ed temmelig hurtigt dekomponeres.

Natrium-Platinbromid og umiddelbart derefter en for-
tyndet Opløsning af kulsurt Natron giver efter Omrystning

et Bundfald af karminrøde, glindsende Krystaller; samtidigt
dannes andertiden et gult Salt. Bundfaldet sønderdeles, naar
det benstaar nogen Tid under den sodaholdige Yædske , hvori
det er fsldet.

Natrium-Platinbromid og oxalsurt ^Tatron frem-
bringer i en fortyndet Opløsning af Roseochrombromid efter
Henstand i kortere eller længere Tid smukke røde, prismatiske
Krystaller, sandsynligvis et Oxaloplatinbromid.

Kalium-Guldchlorid giver i en koncentreret og brom-
brintesur Opløsning af Roseochrombromid et smukt i tilbage-
kastet Lys nfæsten metallisk glindsende Bundfald af mørk Farve,
der under Mikroskopet viser sig at bestaa af sexsidede rød-
brune Tavler. Bundfaldet fremkommer i Reglen først efter kort
Tids HensUnd.

Ealium-Guldchlorid og umiddelbart derefter svovl-
surt Magnesia (koncentreret Opløsning) frembringer efter
nogen Omrystning et mørkt, krystallinsk, metalglindsende Bund-
fald, der under Mikroskopet viser sig at bestaa af rektangulære,
meget stærkt dikroistiske Tavler. Opløsningen af Roseobromidet
var her ligeledes brombrintesur.

Ealium-Guldchlorid og fosforsurt Natron frem-
bringer i en ligeledes svagt brombrintesur Opløsning et meget
mørkt, krystallinsk Bundfald, der under Mikroskopet viser sig
som 4sidede, i gjennemfaldende Lys gule Prismer, undertiden
afstampede ved et Dome. Disse Krystaller ere, ligesom de
foregaaende, stærkt dikroistiske.

Ferrocyankalium og Ferridcyankalium forholder sig
ligesom overfor Chloridet.

Chromsurt Kali frembringer i en fortyndet Opløsning af
Bromidet, ligesom hos Chloridet, en dyb mørk Farvning af
Vædsken; i en meget koncentreret Opløsning fremkommer der-
imod hurtigt et mørkt rødbrunt, krystallinsk Bundfald; træffer
man den passende Grændse for Koncentrationen, kan Bund-

faldet faas efter nogen Henstand som smukke, redbrune Naale
(S. 22)-

Pikrinsyre frembringer et Bundfald, der strax opløses,
saa længe Syren endnu ikke er tilsat i nogenlunde rigelig
Mængde; derefter fældes et gult, krystallinsk Salt, der under
Mikroskopet viser sig som lange Naale.

Ligesom i Chloridet fældes i Bromidet alt Brom i
Kulden af salpetersurt Søl?ilte.

Analysen gav følgende Resultat:

0,5887 Gram Bromid tabte ved 100° 0,Q24i Gr., hvilket
giver 4,62 «/o H^ O.

Efter Glødning af Resten tiibageblev 0,1082 Gram Cr^O^^
svarende til 13,25 ^/o Chrom.

0,547 Gram sønderdeltes med Natronlud; Filtratet, neutrali-
seret med Salpetersyre og fældet med Sølvnitrat, gav 0,782 Gr.
AgBr^ svarende til 60,84% Brom.

Beregnet. Fuodet.

2Cr 13,20 13,25

^Br 60,73 60,84

iH^ O 4,56 4,62

BMeochrøBJodldi

BMCocarøBjooiai

Cr„10iViy3,J. + 2^,O,

fremstilles ved at neutralisere Hydratet med frisk tilberedt, for-
tyndet Jodbrinte; Opløsningen hensættes, efter Tilsætning af et
Par Draaber fortyndet Jodbrinte, til frivillig Fordampning i stærkt
Lufttræk; naar den er saa godt som Aildstændig inddampet til
Tørhed, tilsættes en ringe Mængde Vand, saa at der dannes en
meget koncentreret Opløsning; denne filtreres, og Filtratet fældes
ved Tilsætning af V«— 1 Rumfang farveløs Jodbrmtesyre; det
herved fremkomne Bundfald bringes, efter at den ovenstaaende
Vædske er afhældt , paa Filter og udvaskes én Gang med Vand
og derpaa i nogen l'id med Vinaand. Ved Jodbrintens Spidt-

ning daDnés noget frit Jod, som det næsten er umuligt at fas
fuldstændigt bort fra Saltet; jeg har derfor efter nogen Tids
Udvaskning med Vinaand lufttørret Saltet og derpaa bragt del
paa SugefiUret og udvasket med Vinaand paa 90 Vo , indtil denne
gik næsten ufarvet igjennem; en lys gul Farve vedbliver den at
have. Derpaa lufttørres Saltet og faas da som et gult krystal-
linsk Pulver, isomorft med Bromidet. At det under Udvask-
ningen med Vinaand synes at antage en noget forandret Farve,
har intet at betyde, da den oprindelige Farve vender tilbage
efter Tørringen ; rimeligvis mister det lidt Krystalvand, som atter
optages.

Roseochromjodid er meget letopleseligt i Vand, men den
vandige Opløsning dekomponeres, ligesom de i det foregaaende
omtalte Salte, ved Kogning eller Henstand; et Par Draaber
svag Syre er tilstrækkeligt til at beskytte den derimod.

Det modstaar Indvirkningen af stærk Jodbrinte endnu bedre
end Bromidet modstaar stærk Brombrinte, idet det ikke ved
Henstand dermed undergaar nogen Forandring og taaler Kog-
ning dermed i nogen Tid uden at forandres kjendeligt; op-
varmes det i et Reagensglas med stærk Jodbrinte til heftig
Kogning, synes det efterhaanden at opløse sig, og der udskilles
ved yderligere heftig Kogning et violet Bundfald, der er næsten
uopløseligt i Vædsken og uden Tvivl er Jodopurpureochromjodid.
Ved Behandling af Roseojodidet i en Skaal med stærk Jodbrinte
har jeg holdt Saltet ved jævn Kogning i flere Minutter uden at
bemærke den nævnte Omdannelse.

Det fremgaar saaledes tydeligt, at Overgangen til Purpureo-
salt finder lettest Sted hos Chloridet, langsommere hos Bromidet
og med temmelig stor Vanskelighed hos Jodidet. Dette taaler,
ligesom Bromidet, Opbevaring i lang Tid uden at undergaa
nogen Forandring.

Opløsningen af Jodidet giver med Ferridcyankalium,
efter Omrystning, det samme karakteristiske Bundfald som de
foregaaende Roseosalte.

ChroiDBurlKaU i koncentreret Opløsning giver med en
nogenlande Btsrk Opløsning af Jodfdet hurtigt et krystallinsk
Bandfald af lysere Fanre end den hos Bromidet frembragte
Fældning.

Analysen gav følgende Resultat:

0,0296 Gram tabte ved 110'' 0,218 Gram, svarende til S^aø^/ø
Vand.

Resten efterlod ved Glødning 0,0005 Gram Cr^Os, svarende
til 9,80 o/o Chrom.

0,7000 Gr. behandlet med Natronlud; Filtratet, fældet med
AgNO^ og derpaa tilsat Salpetersyre, gav 0,9216 Gr. AgJj sva-
rende til 71,14 o/o Jod.

BeregoeL ' Fondet

2Cr 9,78 9,80

6,/ 71,06 71,14

2^,0 3,86 3,88

■•seøchrøMsalfat.
Cr^, lONH^, (50J3 + 5£^, O.

Dette Salt fremstilles ved Neutralisation af Hydratet med
svag Svovlsyre; af denne Opløsning fældes det ved Tilsætning
af Vs Rumfang Vinaand paa 90 Vo ; Bundfaldet er ved Fældningen
olieagtigt, men bliver ved Omrystning hurtigt krystallinsk; det
bringes paa Filter, udvaskes med Vinaand og tørres i Luften.
Under Mikroskopet viser det sig at bestaa af kvadratiske Prismer,
afstumpede ved Pyramider.

Roseocbromsulfàt er letopløseligt i Vand; den neutrale Op-
løsning bliver ved Opvarmning først rød og dekomponeres der-
paa ftildstændigt under Udskillelse af Chromtveiltehydrat.

Gult Cyanjernkalium forholder sig som overfor Chlo-
ridet.

Ferridcyankalium ligeledes.

Natriam-Platinchlorid (eller Brint-Platinchlorid) frem-
briDger et gult, silkegllndsende Bundfald af Roseochromsulfato-
platinchlorid.

Natrium-Platinbromid (eller Brint-PlaUnbromid) frem-
bringer ligeledes et silkeglindsende Bundfald af dybere guldgul
Farve.

Begge de nævnte Reaktioner ere smukkest i temmelig
stærkt fortyndede Opløsninger af Sulfatet (2 : 300) ; i stærke Op-
løsninger er Bundfaldet mattere gult.

Sulfatet er i den Tilstand, hvori det faas paa den ovenfor
angivne Maade, ikke synderligt stabilt; undertiden dekomponeres
det under selve Tørringen, men i Reglen indtræder Sønder-
delingen først, naar det har henstaaet i nogen Tid; det bliver
først sejgt og klumpet, senere tørt og fast; Farven forandres
samtidigt og bliver mørk rødviolet, efter 2 à 3 Ugers Henstand
i et mod Lysets Indvirkning beskyttet Glas var Forandringen
fuldstændig; ved at tage Proppen af Glasset mærkede man
tydelig Lugten af Ammoniak, og Saltet var ikke længere klart
opløseligt i Vand; først ved Tilsætning af lidt fortyndet Saltsyre
opløstes det med dyb rød Farve. Denne Opløsning giver ingen
af de for Sulfatet karakteristiske Reaktioner, medens den dog
ved Kogning med koncentreret Saltsyre giver noget Ghloro-
purpureochromchlorid. Det rene Sulfat omdannes ved denne
Behandling fuldstændigt til sidstnævnte Salt.

Ved Opvarmning af det tørre Salt til 98—100° bar jeg kun
kumiet faa det til at afgive saa meget Vand, som svarer til
4£r, O. Da Ghrombestemmelsen imidlertid svarer til et Indhold
af 5£r, O, anser jeg denne Vandmængde for den rigtige; det
5te Mol. Vand er da stærkere bundet. Saltet taaler ikke længere
Tids Henstand ved lOO*' uden yderligere Dekomposition.

Analysen gav følgende Resultat:

0,496 Gram Sulfat gav ved 98'' 0,068 Gram, hvilket svarer
til 10,7 «/o Vand.

Resten efterlod ved Glødning, føret over almindelig Ban-
sensk Lampe, tilsidst for Blæseren, for at uddrive den sidste
Rest af Svovlsyren, der haardnakket holdes tilbage, 0,116 Gr.
OsOø, hvilket giver 16,04 Vo Chrom.

0,668 Gram sønderdeltes med Natron, og i Filtratet blev
Svovlsyren bestemt paa sædvanlig Maade; der dannedes 0,608
Gr. BaSO^^ svarende til 37,4 ^/o Svovlsyre.

Beregnet Fondet

2Cr 16,00 16,04

(SOals 86,78 87,43

iH^O 11,08 10,70

At Svovlsyrebestemroelsen er falden for høj ud, skyldes
sandsynligvis en begyndende Dekomposition eller en Urenhed i
Saltet; flere Forsøg have givet samme Resultat.

BMeechromiCrat. ^

Hydratet neutraliseres med svag Salpetersyre ; der tilsættes et
Par Draaber af denne i Overskud, og Opløsningen hensættes derpaa
til frivillig Fordampning; efter fuldstændig Inddampning til Tør-
hed skrabes Krystalskorpen af Skaalen, rives lidt ud i en Morter,
klemmes mellem Filtrerpapir og bringes paa Filter, hvor den
udvaskes med Vioaand paa 90 ^/o. Derpaa lufttørres Saltet.

Ved Tilsætning af koncentreret Salpetersyre til Hydratet
faas et gult krystallinsk Salt, der dog er mindre holdbart og
vanskeligere at udvaske end det, der fremstilles paa oven-
nævnte Maade.

Roseochromnitrat er et gulrødt Salt, der er temmelig let-
opløseligt i Vand og ved Opvarmning til 110^ taber 2 Mol.
Krystalvand; ved Ophedning over en Lampe forpuffer det.

En temmelig stærk Opløsning af Saltet giver følgende Reak*
tioner :

Brint-Platinchlorid giver efter faa Øjeblikkes Forløb et
krystallinsk Bundfald, der under Mikroskopet viser sig at bestaa
•af rhombiske Prismer.

Ferridcyankalium giver efter Omrystning det for Roseo^
saltene karakteristiske Bundfald.

Brint-Platinchlorid og umiddelbartdereftersvovl-
surt Magnesia giver i en fortyndet Opløsning af Roseo-
nitrat det gule, silkeglindsende Bundfald af Roseocbromsulfato-
platinchlorid.

Ved Kogning med koncentreret Saltsyre omdannes Nitratet
fuldstændigt til Ghloroparpureochromchlorid.

Analysen gav følgende Resultat:

0,49d2 Gram tabte ved 110'' 0,024 Gr., svarende til 4,8 %
Vand.

0,5200 Gram, inddampet i Digel med stærk Saltsyre til
Tørhed, hvorved alt omdannedes til Chloropurpureochlorid, og
dette glødet, efterlod 0,iiô2 Gr. Cr, O3, svarende til 15,17^^0
Chrom.

Beregnet. Fundet.

2Cr 15,29 15,17

2H2 O 5,27 4,80

llosetchrøB-Pladiibreiiid.

Oj, lOiV^a, Br^, ZPtBr^ + iH^ O.

Ved Tilsætning af Natrium-Platinbromid til en temmelig
koncentreret vandig Opløsning af Roseochrombromid fældes
ovennævnte Forbindelse som et krystallinsk, mørkt rødbrunt
Bundfald.

Fældningen er langtfk'a fuldstændig, men fremskyndes ved
Tilsætning af lidt stærk Brombrinte og ved Omrystning; fuld-
stændigst lykkes Fældningen ved Tilsætning af lidt Vinaand,
hvorved Krystallerne dog selvfølgelig blive noget mindre. Bund-
faldet vaskes med Vinaand paa 90 ^/o og lufttørres.

Oreri. oret d. K. D. Videnak. Selsk. Forhandl. 1880. 2

Saltet danner, naar det er fældet uden THsstning^ af Vin-
aand, smukke rødbrune Krystaller, som under Mikroskopet vise
sig som Gsidede Prismer, der som oftest ere afstampede ?ed
Pyramider; det er temmelig letopløseligt i Vand.

Ved Kogning med stærk Brombrinte i Overskud udskilles
efter Afkøling Ghloropurpurcochromcblorid.

Analysen gav følgende Resultat:

0,4» Gram tabte efter 20 Timers Benstand ved 100"^ 0,0158
Gram, hvilket svarer til 3,61 ^/o Vand.

Resten gav efter Glødning 0,1260 Pt + Cr^O^ o: 29,84 ^/o;
dette blev smeltet med Salpeter og kulsurt Natron, Massen ud-
trukken med Vand, hvorved tilbageblev 0,0807 Gram Platin,
hvilket svarer til 21,06 ^/o.

Beregnet. Fundet

2Cr 5,60 5,67

2Pt 21,26 21,06

4^, O 3,86 3,61

løteøchrMmlfattpladBcUarM.

Dette Salt, der allerede tidligere er firemstillet af Dr. S. M.
Jørgensen ved Indvirkning af Brint-Platinchlorid og svovlsurt
Magnesia paa en Opløsning, der indeholdt Roseochrorochlorid
og var dannet ved Kogning af Cbloropurpureochloridet med
svagt saltsyreholdigt Vand, har jeg fremstillet ved Indvirkning
af Brint-Platinchlorid paa Roseochromsulfat; dette maa helst,
paa Grund af dets ringe Stabilitet, være fremstillet umiddelbart
før Anvendelsen, og det er bedst til Fældningen at anvende den
Opløsning, man faar ved Neutralisation af Hydratet med Svovl-
syre. Anvendes det tørre Sulfat, faar man lettere fl*emmede
Indblandinger i Sulfatoplatinchloridet paa Grund af de Sønder-
delingsprodukter, Sulfatet kan indeholde (f. Ex. svovlsur Am-
moniak).

Opløsningen af Sulfatet maa fortyndes stærkt, inden man
tilsætter Brint-PIatinchlorid , da Produktet bliver mindre rent,
naar det fældes af koncentreret Opløsning.

Bundfaldet har et smukt guldglindsende krystallinsk Ud-
seende, er tungtopløseligt i Vand, hvorfor det vaskes hermed,
og tørres ved almindelig Temperatur. En ringe Mængde Fug-
tighed holdes paa Grund af Saltets store Overflade haardnakket
tilbage og afgives først ved nogle Timers Henstand ved 100°.
Det til Analyse anvendte Salt var tørret ved denne Temperatur.

Ved Kogning med Vand sønderdeles det efterhaanden ; der-
imod taaler det Opvarmning med svagt saltsyreholdigt Vand,
hvori det opløses, og udkrystalliserer da ved Afkøling i prisma-
tiske Krystaller; anvendes stærkere Saltsyre, foregaar en Sønder-
deling og med højst koncentreret Saltsyre udskilles Gbloropur-
pureochromchlorid.

Krystalformen er fuldstændig den af Dr. Jørgensen angivne.

Analysen gav følgende Resultat:

0,411 Gram efterlod ved Glødning over almindelig Lampe
og tilsidst for Blæseren 0,163 Gr. Pt -{-Or^O^^ hvilket svarer
til 39,66 o/o.

Denne Rest blev smeltet med Salpeter og kulsurt Natron
og den smeltede Masse udludet med Vand; herved tilbageblev
0,0025 Gr. Platin, hvilket giver 22,60 ^k,

0,9S95 Gram blev smeltet med Salpeter og kulsurt Natron og

Massen udludet med Vand; Vædsken blev delt i 2 lige Dele;

i den ene bestemtes Ghlormængden, i den anden Svovlsyre efter

Inddampning med Saltsyre; paa denne Maade fik jeg 0,488 Gram

AgCl og 0,8665 Gram BaSO^^ hvilket giver 24,16 % 67 og

18,42 o/o SO^.

Beregnet. Fondet

20 11,96 11,76

Pt 22,66 22,60

ea 24,26 24,16

2503 18,22 18,42

0„ lOiVf^s, (S0j„/%5re,

fremstilles aldeles analogt med det foregaaeode, idet man til en
fortyndet Opløsning af Roseochromsulfat setter Natrium-Platin-
bromid eller til en fortyndet Opløsning af Roseochrombromid
sætter Natrium-Platinbromid og umiddelbart derefter SYOirlsurt
Magnesia. De samme Forholdsregler gjælde her, som ved det
foregaaende Salt.

Der fremkommer herved, naar Opløsningen er meget for-
tyndet, et pragtfuldt, guldgult, glindsende Bundfald af en noget
dybere Farve end det foregaaende Salt ; under Mikroskopet viser
det samme Former som dette.

Ved Kogning med Vand spaltes det, og ved Benstand under
koldt Vand, hvori det er næsten uopløseligt, foregaar ligeledes
Sønderdeling; det opløses uden Sønderdeling, naar det opvarmes
med Vand, hvortil er sat et Par Draaber Brombrintesyre, og af
en saaledes tilberedt stærk Opløsning kan det atter udkrystalli-
sere i noget større, i Reglen prismatiske Krystaller; er Brom-
brinten tilsat i noget rigeligere Mængde, udkrystalliserer et i
Vand opløseligt, brunrødt Salt, der ligner Roseochromplatin-
bromid; med højst koncentreret Brombrinte udskilles ved Kog-
ning Bromopurpureochrombromid.

Analysen gav følgende Resultat:

0,S97ô Gram efterlod ved Glødning 0,0015 A -f Cr, O, ,
hvilket svarer til 30,76 ^/o.

0,8678 Gram efterlod ved Smeltning med kulsuri Natron og
Salpeter og Udludning af den smeltede Masse med Vand
0,0688 Ft, hvilket giver 17,87 %.

0,9690 Gram blev smeltet med kulsurt Natron og Salpeter
og den vandige Opløsning af Massen delt i 2 Uge Dele ; i den
ene bestemtes Chlor, i den anden Svovlsyre; der fandtes 0,479
Gram AgBr og 0,200 Gram BaSO^^ hvilket giver 42,06 <>/o
Brom og 14,16 «/o SO^.

Beregnet Pandet

jft+OjOg 30,62 30,76

Pt 17,80 17,87

20 9,12 9,16

(S0a)2 13,98 14,16

6iîr 41,96 42,06

BoseoehroB-RTøgsalTchtorid.

G-s, ioiv^3, a«, ^Hga^ + 4£?, o.

Dette Salt fremstilles ved Fældning af en temmelig kon-
centreret Opløsning af Roseochromchlorid med Vs normal Kvæg-
sølvchlorid; herved fremkommer et rigeligt Bundfald af blegt
gulrøde, meget fine Krystalnaale. Bundfaldet udvaskes med
Vand, hvori det er lidt opløseligt, og tørres ved almindelig
Temperatur.

I tør Tilstand er Saltet gulrødt og tungtopløseligt i Vand;
fortyndet Saltsyre opløser det ved Omrystning eller svag Op-
varmning; herved foregaar imidlertid Dekomposition i Roseo-
cblorid og Rvægsølvchiorid ; ved Tilsætning af koncentreret Salt-
syre til Opløsningen udfældes efterhaanden Chloropurpureochrom-
chlorid.

Ved længere Tids Henstand synes Saltet at undergaa nogen
Forandring; Farven skifter og bliver mere blegrød; dog er denne
Forandring ikke meget fremtrædende, men dog iøjnefaldende,
naar det friskt tilberedte og tørrede Salt sammenlignes med det
i længere Tid opbevarede, ligesom ogsaa en Analyse af det op-
bevarede Salt gav en fra det oprindeliges forskjellig Kvægsølv-
mængde.

Saltet indeholder 4 Mol. Vand; dette kan ikke bestemmes
direkte som Vægttab ved 100°, men Kvægsølvmængden og
Cbrommængden svare til denne Antagelse, ligesom ogsaa Gibbs
og Genth^) angive samme Vandmængde for det tilsvarende
Koboltsalt.

*) Proceedings of the American Academy of Arts and Sciences 1876, p. 20.

Analysen gav følgende Resultat:

0,7665 Gram efterlod ved Glødning 0,0685 Gram Cr, 0^,
svarende til 4,77 Vo Chrom.

0,6705 Gram, opløst i saltsyreboldigt Vand og fældet med
Svovlbrinte, gav 0,4865 HgS^ hvilket svarer til 54,88 Vo Hg.

Hg.

Beregnet

Fondet

54,90

54,88

4,77

liseecbrf br— tchr— aC

Cr„ lOiV^ai -B»"« (Cr O J, .

Som tidligere omtalt, giver Roseochrombromid, naar det
anvendes i meget koncentreret Opløsning med en ligeledes kon-
centreret Opløsning af chromsurt Kali, et rødbrunt Bundfald,
der under Mikroskopet viser sig at bestaa af rektangulære pris-
matiske Krystaller; ved at anvende en ikke fuldt saa koncen-
treret Opløsning af Roseobromid kan Saltet faas i meget smukke,
lange Naale; i saa Tilfælde fremkommer Bundfaldet først efter
nogle Minutters Forløb. Er Opløsningen for svag, antager den
kun ved Tilsætningen af chromsurt Kali den mørke Farve og
sønderdeles derpaa ved længere Henstand; ved Tilsætning af
Vinaand fremkommer dog et krystallinsk Bundfald, men dette
bliver alkalihoidigt.

Saltet udvaskes først med Vand, senere med Vinaand,
hvorpaa det lufttørres.

Roseochrombromochromat er noget opløseligt i Vand, og
Opløsningen sønderdeles ved Henstand. Saafremt der existerer
et Bromopurpureocbromcbromat, hvad der rimeligvis gjør, da
en tilsvarende Koboltforbindelse er undersøgt af JørgqnsenM)
ville disse Salte være isoroere; at det her omtalte Salt er
en Roseoforbindelse, viser sig tydeligt derved, at

*) Journal fur prakUtcbe Chemie, [2] 19, p. 66.

begge Bromatomerne udskilles i Kulden af salpeter-
surt Sølvilte.

For at godtgjøre, at der ikke ved Tilsætning af chromsuri
Kali var foregaaet nogen yderligere Spaltning af Basen, men at
denne ogsaa i dette Salt indeholder lONH^^ forsøgte jeg, lige-
som ved alle de øvrige i denne Afhandling beskrevne Salte, at
udfælde Basen i Form af Cbloropurpureochromchlorid ved Til-
sætning af stærk Saltsyre, men for at undgaa den Chlorudvik-
ling, der herved vilde indtræde, og som maaske kunde bindre
Processens normale Forløb, opløste jeg Saltet i Svovlsyrlingvand,
hvorved dannes en næsten ufarvet Opløsning, idet Chromsyreu
reduceres; derpaa tilsatte jeg koncentreret Saltsyre og kogte
Blandingen, hvorved Cbloropurpureochromchlorid udskiltes i
rigelig Mæugde, medens den ovenover staaende Vædske blev
grøn af Chromchlorid, dannet af den Del af Chromet, der var
tilstede som Chromsyre.

Saltet undergaar ved 100° fortsat Dekomposition.

Analysen gav følgende Resultat:

0,2965 Gram gav efter forsigtig Ophedning og Glødning
0,1340 Gram Cr^O^ o: 31,07 ^/o Chrom. Dekompositionen fore-
gaar under svagt Ildfænomen. Beregnet 31,81 %.

0,397 Gram, sønderdelt med Natron og Filtratet fældet med
AgNO^^ gav 0,2*237 Gram AgBro: 23,95 ^/o Brom. Beregnet
23,99 o/o.

••bbeltejEDider af Roaetdiran »g Bose«k»li»lt ned iern^ K»b»lt

•g Chran.

Gibbs og Genth^) have tidligere fremstillet Ferridcyanidet
og Koboltidcyanidet af Roseokobolt ved Tilsætning af Kalium-
ferridcyanid eller Kaliumkoboltidcyanid til en Opløsning af Roseo-
koboltchlorid eller af Chloropurpureokoboltchiorid , af hvilken

>) Americaa Jouroal [2] XXUI, 1857, p. 254.

sidste Saltene dog først føldes efterhaanden. Som Dr. Jør
gensenM har vist, beror den sidstnævnte FremsUilingsmaade
derpaa, at Chioropurpureochlorid i Opløsning ved Opvannniog
eller Henstand omdannes til Roseosalt.

De i det efterfølgende beskrevne Dobbeltcyanider ere alle
fremstillede af rent Roseochlorid ; jeg har medtaget de ovenfor
nævnte, afGibbs ogGenth fremstillede 2 Forbindelser, dels for
SammenUgniogeos Skyld og deis for at tilføje nogle Iagttagelser
over deres kemiske Forhold. Samtlige Dobbeltcyanider danne
en afsluttet Række, indenfor hvilken der findes skarpt udprægede
Analogler.

1. RøteøkøMtfenMQanid,

har jeg fremstillet paa den af Glbbs og Genth (s. ovf.) an-
givne Maade ved Tilsætning af en frisk tilberedt Opløsning af
Ferridcyankalium til en i Kulden tilberedt , roiddelstærk Opløs-
iling af Roseokoboitchlorid ; herved fremkommer strax eller ved
Omrøring et gulbrunt, krystallinsk Bundfald, der er meget
tuoglopløseligt i Vand; det udvaskes med Vand og tørres ved
almindelig Temperatur; Filtratet kan undertiden ved Henstand
afsætte Saltet I noget større og smukkere Krystaller; disse have
da en mere udpræget rød Farve. Under Mikroskopet vise Kry-
stallerne sig som augitiske Prismer, hyppigst med uudviklede
eller forstyrrede Endeflader; de større Krystaller vise veludvik-
lede augitiske Former.

Saltets almindelige Egenskaber har jeg fundet fuldstændigt
overensstemmende med Glbbs og Genth s Angivelser og skal
derfor kun tilføje et Par Iagttagelser, der ikke tidligere have
været gjorte.

Jeg har undersøgt Saltets Forhold overfor Saltsyre og
fundet, at det ved Opvarmning med middelstærk Syre opløses,

') Om en ny R«kke Cbromammoiitakrorblndelser. 1879.

og at der herved foregaar eo Farveforandring; efter Afkøling
udskilles Cbloropurpureokoboltchlorid, blandet med en blaa Sub-
stans, der med Lethed kan slemmes fra.

Saltet taaler Opvarmning til 100^ uden at lide noget Vægt-*
tab, dog bliver Farven noget dybere; forhøjes Temperaturen til
150°, bortgaar eflerhaanden ikke alene Krystalvandet, men ogsaa
andre af Saltets Bestanddele, og tilsidst bliver Vægten nogen-
lunde konstant; det tilbageblevne har en gllndsende sort Farve,
saaledes som ogsaa Gibbs og Genth have' beskrevet det.

DaGibbsogGenth have bestemt Mængden af Jern og Kobolt
1 Forening, bestemte jeg Jernmængden alene og fandt, at 0,295
Gram gav 0,0616 Gr. Fe^ Og o: 14,61 ®/o Jern. Beregnet 14,62%.

2. Bose^diranferrideyaBld.

Dette Salt fremstilles fuldstændigt analogt med det fore-
gaaende ved Tilsætning af Ferridcyankalium til en fortyndet Opløs-
ning af Roseochromchlorid; der fremkommer efter Omrøring en
Fældning af samme Udseende som hos Roseokobolt, men noget
lysere i Farven; under Mikroskopet vise Krystallerne sig fuld-
stændigt isomorfe med Koboltsaltet; de optræde med de samme
augitiske Former og Endefladerne ere paa samme Maade for-
styrrede. Moderluden kan undertiden give Krystaller med
veludviklede Endeflader.

Ligesom Koboltsaltet sønderdeles ogsaa dette Salt ved Kog-
ning med Vand; overfor middelstærk Saltsyre forholder det sig
ligeledes analogt med Koboltforbindelsen, dog taaler det næppe
saa lang Tids Kogning dermed; naar Opvarmningen standses
paa det Punkt, hvor Kogning indtræder, afsætter det efter kort
Tids Henstand og undertiden strax et rødt Bundfald af Chloro-
purpureochromchlorid; denne Reaktion lykkes bedst, naar Fer-
ridcyanidet under svag Opvarmning opløses i fortyndet Saltsyre,
derpaa opvarmes til Kogning, og der da tilsættes et lige Rum-
fang koncentreret Saltsyre. Bundfaldet udskilles da ved Afkøling.

Saltet taaler Opvarmning til 100^ u^en synderligt Vægttab,
men forhøjes Temperaturen, foregaar, ligesom hos Eoboltsaltet,
en mere indgribende bekomposition, og der efterlades ved ihXf
et smukt, sort, glindsende Pulver. Vandmængden kan saaledes
ikke direkte bestemmes, men Chrom- og Jemmsngden svarer
til en med Koboltsaltet analog Sammensætning, ligesom ogsaa
Isomorfien med de to følgende Salte, i hvilke Vandmængden
bar kunnet bestemmes, og Ensartetheden i Dannelsesmaade og
Egenskaber borge for, at Saltet indeholder 3 MoL Vand.

Analysen gav følgende Resultat:

0,328 Gr. efterlod ved Glødning 0,196 Gr. Cr^Os + Fe^O^,
hvilket svarer til 41,47 Vo af de blandede Ilter.

0,4290 Gr. gav, efter Smeltning med Salpeter og kulsurt
Natron, Massens Udtrækning med Vand samt det tilbageblevne
Jerntveiltes Opløsning i Saltsyre og Fældning med Ammoniak,
0,090 Gr. -Fe, Og, hvilket giver 21 ^^ Vo Fe^O^ eller 14,89 ^/oi^e.
Beregnet 14,88.

9eregoet Fuodet.

Cr,08+/>,0a, . . 41,67 41,47

2Cr 13,88 13,84 (Differeos)

2Fe 14,88 14,80

3. iMeekeboltkebaltidcjanid.

(Co„ lOiV^a) Co^ Ctfiz + 3 iï, O.

Fremstilles, som af Gibbs og Genth (s. ovf.) angivet, ved
Tilsætning af Kobaltidcyankalium til en fortyndet Opløsning af
Roseokoboltchlorid ; der fremkommer efter Omrøring et rødt,
krystallinsk Bundfald; Fældningen synes her at være fuldstæn-
digere end hos de 2 foregaaende Salte, idet Moderluden inde-
holder meget lidt Salt i Opløsning. Bundfaldet udvaskes med
koldt Vand og tørres ved almindelig Temperatur; under Mikro-
skopet vi^er det sig som smukke, skarpt udviklede, augitiske
Krystaller, fuldstændigt isomorfe med Ferridcyaniderne, men

med bedre udviklede Endeflader. Saltet taaler lige saa lidt som
de foregaaende Kogning med Vand (Gibbs og Genth).

Ved Kogning med middelstærk Saltsyre afsætter sig et
Bundfald af fuldstændig rent Chloropurpureochromchlorid ; \ed
Kogningen iagttager man en tydelig Forandring i Opløsningens
Farve, idet den, naar Sønderdelingen foregaar, antager Purpureo-
saltenes røde Farve.

Med Hensyn til Sønderdelingen ved Opvarmning med Vand,
da foregaar denne ikke saa hurtigt som bos Ferridcyanideme.

Det tørre Salt viser ved Opvarmning ligeledes større Sjta-
bilitet end Ferridcyanidet; det taber intet i Vægt ved 100°; for-
højes Temperaturen til 150°, bliver Farven gul, og efter nogen
Tids Vægttab bliver Vægten konstant; det viser sig da, at
Vægttabet nøjagtigt svarer til Saltets Vandmængde.

0,262 Gram tabte ved ISO"" 0,oi8S Gram, hvilket svarer til
6,98 Vo Vand.

Resten blev glødet og efterlod ved Glødning 0,1 ii Gram
Koboltilte, der, omdannet til svovlsurt Koboltilte, gav 0,212
CoSO^y svarende til 30,79 ^/o Co.

Beregnet. Fuodet.

Co 30,67 30,79

iH^O 6,99 6,98

4. BoseoehramkøhaltidcjiDid

(Cr„ lOiVJETj) Co,Cyi2 + 3//, O

har jeg fremstillet aldeles analogt med Koboltforbindelsen ved
Tilsætning af Kobaltidcyankalium til en temmelig koncentreret
Opløsning af Roseochromchlorid; der fremkommer ved Om-
røring et chamoisfarvet, krystallinsk Bundfald; Fældningen er
næsten iUldstændig.

Under Mikroskopet vise Krystallerne sig fuldstændig iso-
morfe med de foregaaende Dobbeltcyanider; de ere meget

tungtopløselige i Vand, taale ikke lang Tids Henstand der-
med og spaltes ved Kogning.

Ved Opvarmning med nogenlunde stsrk Saltsyre udskilles
efter Afkøling Chloropurpureochromchlorid. Sønder-
delingen ved Kogning med Vand foregaar langsommere end bos
Roseochromferridcyanid , og Vandmængden kan her, som ved
det foregaaende Salt, bestemmes ved Opvarmning af det tørre
Salt til 1 50"", uden at der ved denne Temperatur foregaar nogen
yderligere Spaltning.

. 0,8£0Gram tabte ved 130—150'' 0,0866 Gram, hvilket svarer
til 7,10 Vo Vand.

Resten efterlod ved Glødning 0,1605 Gr.^), der blev glødet
I Brint, hvorved Koboltilterne reduceres, og derpaa atter udsat
for Luftens Indvirkning; derved bemærkedes en Glødning gjen-
nem Massen, hvorved Kobolt atter iltedes; herved blev dannet
0,1468 Gram Co^O, + Cr^O^, hvilket giver 40,47 «/o.

Beregnet. Fondet

Vs Coe O7 + Cr^ O3 . 40,47 40,67

3Æ,0 7,10 7,12

5. BosetkabaltchrMnldcyaaid.

(Co„ 10 AWg)Ci-, Cyi2 + a/Tj O.

Ved Tilsætning af rent Chromidcyankalium, fremstillet paa
den af Kaiser^) angivne Maade, til en koncentreret Opløsning
af Roseokoboltchlorid fremkommer efter Omrøring et smukt
rødt, krystallinsk Bundfald, der under Mikroskopet viser de
samme augitiske Former, som de andre Dobbeltcyanider; i mere
fortyndede Opløsninger foregaar Fældningen langsommere.

^) Ved den første Glødning synes at dannes en krystallinsk Forbindelte af
Kobolt- og Chromllte, formodentlig svarepde UI Chromjernsteo ; Vegten
af Glødoiogsresten bliver derved for høj.

') Ann. d. Chem. u. Pharm. Suppi. 111, p. 163.

Saafremt det tii Fældningen anvendte Cfaromidcyankalium
har nogen alkalisk Reaktion, maa man til Roseokoboltcbloridet
sætte et Par Draaber fortyndet Saltsyre. Bundfaldet udvaskes
med Vand og tørres ved almindelig Temperatur.

Saltet ligner i sine Egenskaber de foregaaende Dobbelt-
cyanider; det dekomponeres ved Henstand under Vand eller ved
Opvarmning dermed, medens det ved Opvarmning med middel-
stærk Saltsyre og derpaa følgende Afkøling udskiller Chloro-
purpureo kobolt cblorid.

Ved Opvarmning til 100'' taber Saltet højst ubetydeligt i
Vægt; forhøjes Temperaturen til 150^, foregaar en mere ind-
gribende Dekomposition, og der efterlades et gult, glindsende
Pulver, hvori den oprindelige krystallinske Struktur endnu er
kjendelig. Vandmængden kan altsaa her, ligesom hos Ferrid-
cyanideme, ikke direkte bestemmes, men der kan ingen Tvivl
være om, at Saltet ogsaa i Henseende til Sammensætning er
ftildstændigt analogt med de foregaaende.

0^8682 Gram efterlod ved Glødning 0,1626 Gram Glødnings-
rest; denne blev behandlet ligesom Glødningsresten fra det
foregaaende Salt og gav 0,1476 Gram Co^ 0^ + ^< ^s > hvilket
svarer til 40,61 %. Beregnet 40,67 ^h.

Dette Salt er saaledes isomert og isomorft med det
foregaaende.

C. RMeechramchr^midcyaBld.

Dette Salt bar jeg fremstillet ved Tilsætning af en kon-
centreret Opløsning af Chromidcyankalium tii en stærk Opløs-
ning af Hoseochromchlorid. Der fremkommer ved Omrøring et
krystallinsk, chamoisfarvet Bundfald, der under Mikroskopet viser
de samme augitiske Former som de foregaaende Salte, kun ere
Prismerne hyppigt noget kortere.

Bundfaldet udvaskes med Vand og tørres ved almindelig
Temperatur.

Saltet er uopløseligt eller meget tungtopløseligt i Vand;
ved Opvarmning dermed foregaar Sønderdeling, og der udskilles
et lyst, grønt, geléagtigt Bundfald, medens man samtidigt be-
mærker Lugten af Cyanbrinte.

Det tørre Sall taber kun ubetydeligt i Vægt ved 100**; ved
Forhøjelse af Temperaturen sønderdeles Saltet efterhaanden, saa
at Vandmængden ikke direkte kan bestemmes.

Fortyndet Saltsyre opløser ved svag Opvarmning Saltet med
gul Farve; ved yderligere Opvarmning bliver Opløsningen mør-
kere og tilsidst rød; ved derpaa følgende Tilsætning af stærk
Saltsyre og Kogning udskilles Chioropurpureochromchlorid.

0,468 Gram efterlod ved Glødning 0,19S Gram O« O«)
hvilket giver 41,28 ^/o. Beregnet 40,02 ^/o.

En Sammenligning mellem de i det foregaaende omtalte
Dobbeltcyanider vil vise, at de næsten i alle Enkeltheder ere
fuldstændigt analoge; Fremstillingsmaade og Egenskaber ere
fælles for dem alle; kun i Retning af Bestapdighed overfor
Varme synes Kobaltidcyaniderne at overgaa de andre.

De to Led, Roseokoboltchromidcyanid og Roseochrom-
kobaltidcyanid , afgive et smukt Exempel paa samtidig Isomeri
og Isomorfi. Hele Rækken er meget karakteristisk for Roseo-
saite saavel af Kobolt som af Chrom.

Af den hele Undersøgelse fremgaar det, at der hos Roseo-
forbindelseme af Chrom findes paafaldende Analogier med de
tilsvarende Koboltforbindelser, der ere undersøgte af Gibbs og
Genth; Bromidet og Jodidet af Roséokobolt have endnu ikke
været undersøgte, men sandsynligvis vil det ogsaa dér vise sig,
at disse Forbindelser ere mere stabile end Chloridet.

GJennemgaaende ere dog Roseochromforbindelseme mindre
stabile end de tilsvarende Koboltforbindelser, undtagen for

Dobbeltcyanidernes Vedkominende , hvor Jeg ikke har kunnet
bemærke nogen Forskjel i Bestandigheden.

De stadigt fremtrædende Analogier mellem Kobolt og Chrom
i deres Ammoniakforbindelser bragte mig til at undersøge,
hTorvidt der var Sandsynlighed for, at der existerede Xantho-
chromforbindelser, og jeg anvendte til Forsøget den af Gibbs
og Genth angivne Méthode til Fremstilling af Xanthokobolt-
nitrat, nemlig Tilledning af Salpetersyrling til en Opløsning af
Roseosulfatet.

Til en middelstærk Opløsning af Roseochromsulfat satte
jeg Ammoniak i ringe Mængde og tiliedte derpaa Salpetersyrling,
udviklet af Arseniksyrling og Salpetersyre, idet jeg hele Tiden
passede at holde Yædsken ammoniakalsk og afkølede den med
Isvand; efter en halv Times Forløb standsede jeg med at til-
sætte Ammoniak og vedblev at lede Salpetersyrling til Yædsken,
indtil der begyndte at udskille sig et gult, krystallinsk Bundfald;
samtidigt indtraadte en heftig Luftudvikling, der syntes at hid-
røre fra Kvælstof; endnu i nogen Tid vedblev der at udskilles
noget gult Bundfald. Dette viste sig under Mikroskopet at be-
staa af smukke, ganske veludviklede Oktaedre; det er meget
tungtopløseligt i koldt Vand, og den vandige Opløsning sønder-
deles ved Henstand under Udskillelse af Chromtveiltehydrat;
ved Opvarmning med Vand opløses Saltet, men sønderdeles
strax; tilsættes under Opvarmningen en Draabe Saltsyre, fore-
gaar en Udvikling af lavere Kvælstofilter.

Den i Kulden tilberedte Opløsning giver intet Bundfald
med Ghlorbarium, heller ikke efter Opvarmning, altsaa inde-
holder det ingen Svovlsyre. Gult Cyanjernkalium frem-
kalder i en Opløsning af Saltet et krystallinsk, orangefarvet
Bundfald, der under Mikroskopet viser sig som smukke, sez-
sidede Prismer; denne Reaktion er analog med den, Gibbs og

Genth angWe for Xanthokoboltnitrat , og det er altsat sand-
synligti at der existerer XaDtbochromforbiodelser; den
nænnere Ondersegelse heraf beakjæfUger mig for Øjeblikket

Jeg bringer til Slutning Hr. Dr. S. M. Jørgensen en bjerte-
lig Tak for den Interesse, bformed ban bar fulgt mit Arbejde,
og for de nyttige Vink, han med sit ssrlige Kjendskab tO denne
Art Forbindelser bar kunnet gife mig under Udførelsen deraf.

September 1879.

Undais^^er angaaende Foiekomsten af IndToldsoime

i Hestens Tarmkanal.

I. Knbke.

(Meddelt 1 Mødet deo 19de December 1879.)

Jlestens Indvoldsonne have ved Bollingers Undersøgelser over
Pallisadeormenes og de ved dem fremkaldte Aneurysmers For-
hold til de saa hyppige og ofte farlige Koliktilfælde hos Hesten
faaet en ikke blot i videnskabelig, men ogsaa i praktisk Hen-
seende forøgct Interesse; men ligesom Indvoldsormene i det
hele taget kun i ringe Grad ere blevne Gjenstand for faunistisk
Behandling) saaledes har man, uagtet Veterinærskolerne frem-
byde Tig Lejlighed til Undersøgelser af Hesten, heller ikke mange
Oplysninger om den geografiske Udbredelse af de Orme, som
snylte hos dette Dyr. Da Hesten er udbredt over største Delen
af den beboede Jord og lever under saa mangeartede Forhold,
tør det antages , at den ikke overalt eller med lige Hyppighed
hjemsøges af de samme Indvoldsorme, i Overensstemmelse med,
hvad der er bekjendt for Menneskets og Hundens Vedkommende.
For at komme til nøjere Kundskab om, hvilke Indvolds-
orme her i Landet forekomme hos Hesten og navnlig i dens
Tarmkanal, har jeg i Løbet af de sidste 4 Âar i denne Retning
undersøgt 100 Heste, som (fra September til April) bleve dræbte
paa den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole for at benyttes til
anatomiske Øvelser. Materialet har for saa vidt været ensartet,

Omn. orer d. K. O. Vidønsk. Selak. ForhandL 1880. 3

som det bar været gamle og affældige Heste, der om Sommeren
have gaaet paa Græs og paa Grund af deres ringe Værdi maa
antages at have nydt en daarlig Pleje; men Udbyttet giver der-
for ogsaa et noget ensidigt Billede, og det er højst rimeligt, at
et lignende Antal unge og kraftige Heste, der havde levet under
andre Forhold, i adskillige Retninger vilde have givet et andet
Resultat.

Hos de 100 undersøgte Heste fendtes i Tarmkanalen:

Taenia perfoUata 28 Gange.

— mamillana 8 —

Ascaris megaloeephala 16 —

Strongylus armatus 86 —

— ietracanihus .... 78 —
(egentlig kun hos 67 af 86
Heste)

Oxyuria cunmla 2 —

I Maven forekom Bremselarver i større eller mindre Antal
hos dem alle, og Filaria papHlosa blev af og til truffet hængende
ved de udtagne Tarme.

Taenia perfoUata Goeze var hyppigst tilstede i et Antal af
under 25; undertiden var der flere, saaledes 2 Gange imellem
100 og 200, 1 Gang over 400, og de vare sædvanlig alle om-
trent paa samme Udviklingstrin, saa at det bliver sandsynligt,
at de for største Delen ere indvandrede samtidig. De største
Exemplarer vare 70""" lange og 15"^ brede. I Reglen fandtes
de kun i Blindtarmen, nogle Gange enkelte i Stortarmen, og
4 Gange forekom nogle, mest unge, spredte i Tyndtarmen. Det
sidste var saaledes Tilfældet hos den Hest, der havde over 400
Stkr., af hvilke dog Hovedmassen fandtes i Blindtarmen; de vare
fra 7"^ til 40™ lange, og kun ganske enkelte havde bort-
stødt Led.

Taenia mamillana Mehlis forekom altid kun i den forreste
Del af Tyndtarmen, som oftest i et Antal af under 25 Stkr.,

enkelte Gange flere, indtil 72. Den naaede en Længde af indtil
50™*, og den største Bredde var 6"".

Disse to Bændelorme ere let kjendeiige fra hinanden, uagtet
de just ikke ere meget forskjeliige i Størrelse: T. perfoliata er
tykkere, har meget korte Led, er for
til hvid, men Farven bliver bag til
efterhaanden , navnlig hos de større
Exemplarer, i Reglen mer eller mindre
stærkt gul, hvilket vistnok ikke, som
nogle have antaget, hidrører fra Galde-
farvestof. T. mamUlana er langt
mindre Iøjnefaldende, da den er tem-
melig gjennemskinnende ; Hovedet er
meget mindre, uden de for hin karak-
teristiske Lapper paa hver Side af
Hovedet, og Ledene tage efterhaanden
til i Længde, saa at de bageste endog
blive mere end halv saa lange som
de ere brede. 21 mamiUana blev først
beskreven og afbildet i Gurlts Léhr-
huch der pathologischen Anatomie der
Baus'Såugethiere (1 831), Th. 1, S. 380 og Tab. 9, Figg. 7 og U ;
men dette maa være blevet overset af Dujardin, som i sin
Histoire naturelle des Helminthes (1845), hvor han dog oftere
citerer det nævnte Værk af Gurlt, under 71 perfoliata giver en
Beskrivelse m«d Afbildninger (S. 580 og PI. 11. G. 1—7) af
T. mamiUana, Dette har haft til Følge, at disse to Arter efter
ham ere blevne forvexlede af flere franske Forfattere (Da vaine,
Baillet).

Taenia plieata Rudolph i forekom ikke hos de undersøgte
Heste. Abildgaard har i Zoologia danica (Vol. 3, 1789, S. 50
og Tab. 110, Fig. 1) under Navnet Taenia magna afbildet og be-
skrevet denne Bændelorm, som bliver meget større end de to
ovenfor omtalte Arter, og han angiver oftere at have fundet den

T, perfoliaia. T. mamiUana,
(Naturltg Størrelse).

_ 36 _

(indtil 5 i een Hest), men tilføjer, at deo ikke forekom byppig,
og sjældnere end T. qvadriiobaia {T. perfoUata Rud.). Bændel-
ormene sad fast ved Mavens Portneraabning og strakte sig der
fra ben i Tyndtarmen.

Aaearia megalocephala C loquet. Det største Antal, som
fandtes i en Hest , var 1 1 , og de forekom altid i Tyndtarmen.
I alt indeboldt de undersøgte Heste 64 Spolorme, og af dem var
hen ved Halvdelen Hanner, medens det ellers angives, at Han-
nerne ere langt mindre hyppige; oftere forekom unge Individer,
af hvilke de mindste vare 46"^ lange. Da Spolorme undertiden
træfiTes i hundredevis hos Hesten, er det vel muligt, at de lige-
som hos Hunden forekomme hyppigere i den yngre Alder.

StrongyluB armcUua Rud o lp bi iagttoges aldrig i Tynd-
tarmen^ men fortrinsvis i Blindtarmen, i ringere Antal i Be-
gyndelsen af Stortarmen, og det var da gjæme paafaldende
store, mørkt rødligblaa Exemplarer. Ormenes Antal var

70 Gange under 25
10 — imellem 25 og 50
5 - — 50 og 100
1 _ — 100 og 200.
Af 1409 indsamlede Orme vare 1029 Hunner, 380 Hanner
(omtr. 3:1). Den forreste Krøspulsaare blev undersøgt hos
alle Hestene og fandtes aldrig normal, men altid med mere
eller mindre vidt fremskreden Aneurysmadannelse, og indeholdt
meget hyppig Larver af Paillsadeormen.

Strongt/ltis tetracantliua Mehlis. Denne Orm, som man
paa Grund af dens ringe Størrelse i Almindelighed vanskelig
bliver var ved simpelt hen at betragte Tarmindholdet, blev jeg
først opmærksom paa efter at have undersøgt 14 Heste, da jeg
ved at afskylle nogle mindre Stykker af Tyktarmens Slimhinde
hos en Hest og slemme det vedhængende Tarmindhold traf den i
uhyre Mængde. Ved derefter bestandig at anvende denne Frem-
gangsmaade fandt jeg den, som ovenfor angivet, hos de fleste
Heste i større elier mindre Antal i Blindtarmen og især i Stor-

tarmen, og det er sandsynligt, at den endnu oftere iiar vsret
tilstede uden at være bleven bemærket. Hunnerne, som angives
at kunne blive 16"^ lange, vare kun meget sjælden længere
end 12"^, skjønt de indeholdt Æg. Ligesom bos- Strongylus
armattts skulle ogsaa hos denne Art (efter Schneider) de
kjønsmodne Individer være af meget forskjellig Størrelse. Ved
en tidligere Lejlighed har jeg overbevist mig om, at indkapslede
Unger hyppig forekomme i Tyktarmens Slimhinde.

Oxyuris eurmla Rudolph! fandtes i den udvidede Del af
Stortarmsslyngens øverste Gren, den ene Gang 6, den anden
Gang 150 Stkr. Blandt de sidste var der een Han af 7"^ Længde,
og det er vel muligt, at der ved Slemning af den i Tarmen
indeholdte Gødning, som jeg beklager ikke blev foretaget, havde
kunnet findes flere; Hannen er kun meget sjælden bleven iagt-
taget. Ormene fandtes inde i selve Gødningsmassen , men jeg
formoder dog, at de hos den levende Hest, som det ellers er
almindeligt for Indvoldsormene, holde sig i Nærheden af Slim-
hinden, og at de ved Tarmens Afkøling have søgt ind I det
endnu varme Indre af Tarmindholdet.

Paa Island skulle, efter hvad Snorre Jonsson har oplyst
i sin Afhandling om Husdyrhold og Husdyrsygdomme i Island
(Tidsskr. for Veterinærer 1879), Koliktilfælde forekomme tem-
melig hyppig hos Hestene, og det vilde derfor være af Interesse
at vide, om de af Stroncyhu armatua fremkaldte Aneurysmer
ogsaa der staa i noget Aarsagsforhold dertil. Herom har jeg
dog hidtil intet kunnet erfare. Efter min Anmodning har Di-
striktslæge Thorvald Jonsson i Isalfjord undersøgt Tarmene
af nogle Heste med Hensyn til Indvoldsorme , og hos 5 Heste,
alle i en Alder af omtrent 20 Aar, fandtes kun Orme i den
øverste Del af Tyktarmen, men der vrimlede det ogsaa af Orme
hos dem alle, dog især hos en af dem. Ormene, af hvilke han
bar tilsendt mig nogle, vare dels Oayuris curvula, henved 60
Stkr., deriblandt et Par Hanner, dels en utallig Mængde af
Stnmgyluè ietracanthua , indtil 14°>™ lange. Det iagttages tem-

(

melig hyppig paa Island, at der især fra Føl og unge Heste
gaar Orme bort, og af de to nævnte Arter kan der af Hensjfn
til deres Størrelsesforhold kun være Tale om Hunnerne af 0^
urts cunmla, men muligvis kan der ogsaa være andre Indvolds-
orme hos de islandske Heste, som ere store nok til, naar de
gaa bort, at vække Opmærksombed. Oxyurù eurmda fore-
kommer ogsaa paa de dansk- vestindiske Øer; i Veterinær- og
Landbohøjskolens Museum opbevares nogle Exemplarer fra SL
Thomas, skjænkede af Apolheker Riise; men om den just er
almindelig i Vestindien, er ubekjendt.

I Literaturen har jeg fundet følgende Beretninger ft-a andre
Lande om Forekomsten af Indvoldsorme i Hestens Tarmkanal.

I Følge Fortegnelsen over de i V^ien saralede Indvoldsorme
(V^estrumb: De helminthibua acanthocephcUiê, 1821. S. 68)
fandtes bos 92 Heste:

Taenia plicata 1 Gang.

Asearis megalocephala 21 —

Strongyhis armatus 17 . —

Oan/uris cunmla 1 —

For Strcngylus annatus gjælder Angivelsen ikke blot om dens
Forekomst i Tyktarmen, men ogsaa i Krøspulsaaren og Bug-
spytkjertlen, saa at Antallet bliver paafaldende ringe under For-
udsætning af, at Undersøgelsen har været omhyggelig.

J. B. Steel, Demonstrator i Anatomi ved the Rot/al VeU-
rinary College i London (The Veterinarian for 1879. S. 69),
undersøgte i Oktober og November 1878 31 Æsler, alle ældre
Dyr, og fandt i Tarmkanalen:

Taenia perfoliaia 10 Gange.

Asearis megalocephala I —

Strongylus armatus 10 —

Desoden forekom Strongyhis teuracanthtss 5 Gange indkapslet i
Tyktarmens Slimhinde og Bremselarver i Maven 3 Gange. Da,

saa vidt hidtil bekjeDdt, Beaten og Æelet tijemsøges af de
samme Indvoldsorme, kan denne Angivelse tagea med her.

C. Blumberg [Arckiv fur wUèenschafiUche und praktieche
ThierheilJcunde. Bd. S. 1877. S. 33) undersøgte i Woronesch 60
gamle og affældige Heste med Hensyn til Bændelorme, hvilke
han fandt 7 Gange: hyppigst og i størst Antal (indtil 100) fore-
kom Taenia mamUUtna, dernæst T. perfoUata (indtil 30 Stkr.),
sjældnest og i ringest Antal T.plicata (1—2 Stkr.). (Blandt de
af Fedscbenko i Turkestan samlede Bændelorme, hvilke Jeg
har haft Lejlighed til at undersøge, fandtes af Hesten kun T.
mamitUma.)

P. Sonsino (The VeUrmarian for 1877. S. 49 og 121)
undersøgte paa 4 Steder I Nedreægypten (Juli— November) lå'
Heste , som vare døde under en ødelæggende Episooti. 1 1 af
dem borte til det ægyptiske Rytteri og maa saaledes antages at
have været unge og kraftige Dyr. Hos dem fandtes:

Atcariå megaloc^hala 1 Gang.

Strongylua armatua 12 —

Oxyuria curmUa 6 —

J)iplo8tomum atffyptiacum .... 2 —
Bremselarver forekom hos dem alle, og desuden hos 5 af He-
stene FUaria megtutoma. (Denne Rundorm, som ogsaa er iagt-
taget andensteds, bl. a. efter Dujardin hyppig i Paris, har jeg
ikke fundet hos uogen af de her undersøgte Heste, skjeut jeg
særlig har henvendt Opmærksomheden derpaa.) Bos de Beste,
der ikke havde Strongyltu armatue i Tarmene, fandtes dog
Ormeaneurysmer paa en af Pulsaarerne i Baglivet, Bændelorme
forekom ikke bos nogen af Hestene; imidlertid ter man af det
ringe Antal Undersøgelser ikke slutte, at de Ekke skulde fore-
komme i Ægypten; skjont Bændelorme hos os bleve fundne
hos Vb af Hestene, har jeg dog en Gaug undersøgt 10, en
anden Gang 12 Heste eder hinanden, uden at træffe paa nogen.

Den omtalte, ikke tidligere kjendte Trematode, som af
Cobbold er bleven beoævnt Diplostomum oegypHacamy var 13""
lang og 8—10"" bred. Hos den ene Hest fandtes 6 i den
bageste Del af Tyndtarmen, hos den anden mange, maaske
over 100, i Tyktarmen.

Hvad der efter disse og andre mere enkeltstaaende Iagt-
tagelser, som findes optegnede, er blevet bekjendt om de her
omhandlede Indvoldsorme, giver, naar undtages Forekomsten af
en Diploatomum i Ægypten, kun sparsomme Oplysninger med
Hensyn til Forskjelligheder i deres geografiske Udbredelse;
i denne Uenseende kunde man enske mere omfattende Under-
søgelser foretagne paa forskjellige Steder.

logle Undezsøgelser yedkommeiide Sestemmelsen af

Yindens Sastiglied«

A. Mdtag.

(Meddelt i Mødet den 4. April 1879.)

Den Maade, paa hviiken man sædvanlig angiver Vindens Hastighed
eller Styrke efter almindelig Sømandsbrug ved at henføre den
ifelge Skjøn til en af følgende 12 Vindstyrkegrader, der be-
tegnes :

1. Laber Kuling.

2. Laber Bramsejls Kuling.

3. Bramsejls do.

4. Merssejls dq.

5. Rebet Merssejls do.

6. Torebet do. do.

7. Trerebet Merssejls Kuling.

8. Klodsrebet do. do.

9. Undersejls Kuling.

10. Storm.

11. Flyvende Storm.

12. Orkan.

har stedse forekommet mig at være i høj Grad mangelflild og
lidet tilfredsstilleqde for meteorologiske Undersøgelser, baade fordi
Bestemmelsen af Vindstyrken sker efter et Skjøn , og fordi
Skjennet henføres til en af de nævnte Styrkegrader, som aaben-
bart ikke giver noget bestemt Begreb om den Hastighed, hvormed
Luften blæser hen over Jorden. Det har derfor alt i lang Tid
staaet for mig som en vigtig Opgave for Meteorologien, at finde
Midler til paa en praktisk og sikker Maade at kunne bestemme
Vindens Hastighed med en passende Grad af Nøjagtighed, og
denne Opgaves Vigtighed er med Aarene bestandig voxet saa-

ledes, at det nu for Tiden, hvor Vind- og Vejrforholdene iørrigt
underkastes en temmelig nøjagtig Undersøgelse hele Jorden
rundt, synes at ?ære en paatrængende Nødvendighed at finde
Midler til at kunne maale Vindens Hastighed med den for den
meteorologiske Videnskabs videre Udvikling fornødne Grad af
Nøjagtighed , idet det staar klart for mig, at det næsten vil være
umuligt at komme synderlig vidt med denne Videnskab, saalænge
man ikke har Midler til Bestemmelsen af Vindens Hastighed
med større Nøjagtighed end hidindtil.

Min første Tanke i den her paapegede Retning var, at be-
stemme Vindens Hastighed ved Hjælp af Jernbanerne, og jeg
firemsendte alt i Begyndelsen af Aaret 1855 til Videnskabernes
Selskab et Forslag desangaaende , som imidlertid ikke førte til
det forønskede Resultat, da det ved den Konference, jeg derom
havde med Jernbanebestyrelsen, viste sig umuligt at faa de for-
nødne Iagttagelser udførte ved Hjælp af Jernbane-Beyentene,
som jeg havde tænkt mig at benytte dertil under Togets Løb
henover et bestemt Punkt af Banen.

Min Tanke var nemlig denne : Naar et Jernbanetog bevæger

sig fra A til B langs ad Jero-
banen AB^ hvis Retning er be-
kjendt,'og Vindens Retning CE
er observeret af Banevogteren,
saa vil Røgen flra Lokomotivet,
som udstrømmer i det Øjeblik, da
Toget passerer Punktet C, bevæge
sig med Vindens Hastighed v frem fra C imod E] men samtidig
bevæger Røggiveren sig firem fira C imod B med Togets bekjendte
Hastighed c. Efter Forløbet af et Sekund befinder Lokomotivet
sig i Punktet T og Røgpartiklen sig \ E^ og fira Lokomotivet
betragtet viser altsaa Røgen sig at strømme bort i Retningen TE.
Observeres altsaa den virkelige Vinkel BCE^=f^ som
Vindretningen danner med Jernbanen og som Banevogteren ksD
bestemme med stor Nøjagtighed fra det Sted, hvor han staar,

ved blot at lægge Mærke til, i hvad RetDing en udkastet Røg-
partikel trækker bort, og iagttager Lokomotivføreren eller en
anden Mand i Toget den Vinkel BTE^^ip^ hvorunder Røgen
synes at trække bort fra Skorstenen, saa vil man deraf have Alt,
hvad der behøves, for at bestemme den søgte Vindhastighed o,
naar Togets Hastighed c for det omhandlede Sted af Banen er
bekjendt; thi da bestemmes Vindhastigheden efter Formlen:

V = - . — - --^ — ,c (1)

sm ((p — p)

Denne Tanke maatte jeg altsaa opgive; men ved atter og
atter at tænke over, hvorledes man paa en heldig Maade kunde
løse den Opgave at bestemme Vindstyrken eller Vindhastigheden
med den for meteorologisk Brug fornødne Grad af Nøjagtighed,
kom jeg paa den Tanke at benytte et Pendul dertil, og den Be-
tragtning, som førte mig til denne Tanke, var følgende:

Naar vi i det frie ophænge en Kugle, t. Ex. en hul Glas-
kugle i en passende fin Metaltraad af bestemt Længde, og lade
Vinden virke derpaa, saa kommer Kuglen i Svingninger, og af
det Antal Svingninger, Pendulet udfører i en given Tid, maa
Vindstyrken kunne bestemmes.

Tænke vi os nemlig dette Pendul, hvis Længde vi ville
betegne med /, ophængt i Punktet C (se Fig. næste Side)
alene paavirket af Tyngdekraften g og sat i Svingning i stille-
staaende Luft, saa vil det i en given Tid f. Ex. i 5 Minutter
eller 300 Sekunder udføre et Antal af Svingninger = n , hvoraf

vi finde Pendulets Svingningstid T ^=^ — , der som bekjendt

ogsaa kan bestemmes ved Hjælp af Ligningen:

(2)

»v/i,

9
hvori g betegner Tyngdekraften.

Ophænge vi dernæst dette Pendul ude i den frie Luft, hvor
Vinden l^læser henover Jorden med en Hastighed, vi ville betegne
med t;, saa vil Pendulet foruden at være paavirket af Tyngde-

I \

kraften tillige ?ære paa?irket af Vindens Kraft,
der vil drive Pendulet fira den tidligere Llge-
vægtsstilling CM ud til en ny Ligevsgtastil-
ling CJf|, gom falder i Forlængelsen af
Resultanten G af Vindens Kraft k og Tjng-
\ dekraften g. Omkring denne Ligevægtsstil-

ling CM^G vil Pendulet altsaa oscillere
under Paavirkning af Kraften

G — Vg^ + k^ (3)

der er større end g. Som en Følge heraf
vil det omhandlede Pendul ved at ophænges
i det frie under Vindens Paavirkning udføre
et større Antal Svingninger i en Tid t. Ei.
300 Sekunder, end Tilfældet er, naar det
oscillerer i stille Luft. Betegne vi Antallet af Svingninger, som
Pendulet udfører i de omtalte 300 Sekunder under Vindens
Paavirkning, ved iV, saa kan Pendulets Svingningstid svarende
til en Vindhastighed «= v fremstilles ved

_ 300 _ . /T

-ir -\/ â •**

k .

G ;

\ '

t '

V '

\ 1

» •

t '

\ (

i ■

b «

Af Formlerne (2), (3) og (4) følger, som man ser,
7 = - = J/- = |/ 1 + (-j og heraf findes

(5)

Tænke vi os nu Pendulets Masse ensformigt fordelt over
dens Overflade, hvis Radius er iZ, og antage vi, at Kuglens
speciflske Vægt, eller Vægt pr. Kubikfod, er y^ saa er Kuglens

Vægt = -^TzR^Xy og da Vindens Kraft i Forhold til Tyngde-
kraften er bestemt ved Formlen (5), saa kan Vindens Tryk paa
Pendulets Kugleoverflade fremstilles ved:

Det saaledes fremstillede Tryk af Vioden paa Pendulet kan
imidlertid, som belyendt, ogsaa tilnærmelsesvis fremstilles som
Funktion af Vindens Hastighed t; saaledes:

0,002288 . ;r/2« tJ« , (7)

og naar vi sætte begge disse Udtryk for Vindens Tryk ligestore,
findes den søgte Vindhastighed at kunne fremstilles ved:

».yB.r.^l^y-

1 (8)

Med et saadant Pendul, for hvilket jeg havde R »= 0,ao6
Fod og f = 11 il , har jeg udført forskjellige Forsøg , som gav
Værdier for Vindhastigheden, der, saavidt det kunde skjønnes,
maatte anses at være overensstemmende med de virkelige
Vindhastigheder; men det viste sig desværre tillige, at denne
Maade at bestemme Vindens Hastighed paa kun vil kunne be-
nyttes, hvor Terrainet er fritliggende, da der ellers fremkommer
Vindkastninger, som virke forstyrrende paa Pendulet, og da det
Terrain, som nærmest stod til min Raadighed, langtfra var frit,
maatte jeg ogsaa forlade denne Méthode, som dog maaske under
friere Forhold vil kunne benyttes med Held.

Efter at have opgivet at bestemme Vindens Hastighed fra
min Bolig paa kjøbenhavns Vandværk paa den nys angivne Maade,
faldt min Tanke atter paa at bestemme Vindens Hastighed ved
Bjælp af Røgen ; men denne Gang var det Røgen fra en højt- og
fritstaaende Skorstenspibe, jeg vilde benytte. Denne Skorsten,
som tilhører Sukkerraffinaderiet i Larsbjømstrædet, havde jeg i
lang Tid havt Øje paa, fordi den ligger lige ud for mit daglige
Arbejdsværelse og tidligere har sendt betydelige Røgmasser ud
over Stadens nordvestlige Kvarterer, — samt med ONO Vind
mangen Gang endog har spredt sorte Røgskyer ned over Vand-
værket, uagtet min Bolig ligger 850 Fod fra bemeldte Skorsten,
der har en Højde af noget over 100 Fod over Terrainet, og
saaledes rager højt op over alle omliggende Bygninger. I de
senere Aar synes Røgmængden betydelig mindre end tidligere.

paa Grund af en omhyggeligere Fyring; roen under seWe Fyringen
kan det dog iltke undgaas, at der endnu udstrønuner sorte Røg-
masser, som drives bort af Vinden i dennes Retning og med
dens Hastighed.

Det var disse Røgmassers synlige Bevægelse ben over Byen, —
der kan forfølges i en vid Omkreds omkring bemeldte Sakker*
husskorsten — som bragte mig paa den Tanke at mage det
saa, at Røgen ved Siden af den Skade, den afstedkommer, brin-
ges til at gjøre nogen Gavn og navnlig den, at vise mig baade
Vindens Retning og Styrke, hver Gang den udstrømmer i tydelig
Mængde ; og denne Gavn har Røgen, tvunget af Omstændighederne,
villig ydet mig omtrent i Løbet af et Aar paa en særdeles tilfreds-
stillende Maade, saa ofte som Jeg har havt Leilighed til at
observere dens Bevægelse.

De Observationer, som udkræves til Bestemmelsen af Vindens
Hastighed og Retning, ere, som vi strax skulle se, baade lette
at anstille og simple at benytte, og det ejendommelige derved
er, at hver enkelt Observation giver i Almindelighed ikke
blot den søgte Oplysning om Vindens Retning og Styrke, men
tillige en Oversigt over, i hvilken Grad Bestemmelserne ere
paalidelige.

Idet jeg nu gaar over til nærmere at angive den her om-
handlede Méthode til Bestemmelse af Vindens Hastighed og
Vindens Retning, skal jeg bemærke, at denne Méthode kan
bringes til Anvendelse paa ethvert Sted, hvor man fm et Ob-
servationspunkt har Udsigt til en fritliggende Skorsten, som
udsender Røg, der er synlig og kan forfølges i en videre
Kreds.

Paa Jorden udenom den rygende Skorsten tænkes nedlagt
en stor Kompasskive, retvisende mod Verdenshjørnerne og delt
som et sædvanligt Kompas i 64 Dele. Fra Observationspunktet P
(se hosstaaende Figur) ses Skorstenen i Linien Po ; men foruden
dette højtliggende Punkt ville vi tænke os, at der er flere højt-

liggende Punkter synlige i Skorstenens Omegn, t. Ex. højtliggende
Kirkespir, Skorstene, Gavlspidser o. dsl., saasom Punkterne 7,

H Illf beliggende paa Skorstenens Nordside og Punkterne

U 2y 3j. . . . beliggende paa dens Sydside, hvilke Mærkepunkter
sete fra Observationspunktet P falde i de rette Linier PI, Pli,
PIU^ ... Plj P2y P3j . . . , der danne Vinkler med Sigtelinien
^O, som nøjagtig bestemmes.

Lad nu Vinden t. £x. være SSV, saa strømmer altsaa Røgen
bort fra Skorstenen i Retningen O — NNO, og naar vi da betragte
ea Røgmasse, som i et givet Øjeblik udstrømmer fra Skorstenen O«
saa vil denne Røgmasse efter Forløbet af

48_

ti Sekunder ses at passere Sigtelinien FI i Punktet o,
t. Sekunder — — Sigtelinien Plli Punktet b,

<8 Sekunder — . — Sigtelinien PZZZ i Punktet e, etc.
Bemærkes nu herved, at Røgen bevæger sig med konstant
Hastighed og navnlig med Vindens Hastighed i Retningen O — NNO,
saa bliver det klart, at de forskjelllge Observationstider t^^t^^t^^ . ..
maa forholde sig ligesom de af Røgen gjennemløbne Veje : (O--^^
(O—*), (O — ch • • • Wet man, naar Vindens Hastighed er r, maa
have:

vt, = (O—a), vt^ =.(0— ft), vt^ = (O— «), ...,-• (9)
og enhver af disse Ligninger kan altsaa tjene til at bestemme
den søgte Vindhastighed, naar Afstandene iO—a), (O — &)> (O — ^i
ere bekjendte og Tiderne <t, <«, <8 • • * ^'^ observerede; thi da er:

(O— a) (0-6) (O— c)

ti <, tg

• • • •

.(10)

Naar man har bestemt Afstanden PO mellem Observations-
punktet P' og Skorstenen Oj og man desuden med den fornødne
Grad af Nøjagtighed har bestemt alle de Vinkler O PI, O PU^
OPIII, . . . som Sigtelinierne P/, P/i, PIII, . . . danne med
Linien Po, saa kan man let beregne og endnu lettere udmaale
paa en til de givne Forhold svarende grafisk Figur Længderne
(O—a) , (O— i) , [O—c) , ... for hver af de 64 Kompasstreger,
og derefter successivt indfore de fundne Talværdier paa den
grafiske Figur langs forskjellige Kredse udenom Skorstenen,
saaledes som det er angivet paa den medfølgende Plan, hTor man
for Terrainet omkring Sukkerhusskorstenen i Larsbjømstrædet
vil finde alle Længderne:

(O — a) noterede hver ved sin Kompasstreg i første Kreds fra Skorst.
(O— 6) — — — anden — — —

(O -c) — — — tredie — — —

etc.

Men naar man saaledes for hver enkelt Kompasstreg har
fundet de sammenhørende Værdier af (O— a), (O—*), (O — c)? • • ^
saa finder man ogsaa let for enhver af de enkelte Kompasstreger

de tilsvarende Værdier af Forholdene ^§— ^, \~^\j ^"S— ^, • . •
som udtrykke den Maade, hvorpaa Afstanden fra Skorstenen
langs den enkelte Kompasstreg hen til de forskjellige Sigtelinier
stiger for den betragtede Kompasstreg.

Mærke vi os paa den grafiske Figur for hver af de 64

(0-fc) fO-c) tO'd)

Kompasstreger disse Forholdstal for

(O-^a)' (O-»)' (O-a)

ved Siden af Værdierne for Afstanden (O —i), (O — <?), (O— d), ...
respektive i den anden, tredie, ijerde, . . . Kreds omkring Skor-
stenen, saaledes som det for Sukkerhusskorstenens Vedkommende
findes angivet paa medfølgende Plan, saa viser det sig, hvad der
forøvrigt ligger i Sagens Natur, at jo mere den Kompasstreg, som
Vindretningen 'og dermed ogsaa Røgen fra Skorstenen følger,
nærmer sig til at gaa lige hen over Observationspunktet P, desto

mere nærmer ethvert af de tilsvarende Forholdstal, t. Ex. S"" »
sig til Værdien 1, og jo mere den Kompasstreg, som Vinden
og Røgen følger, Qerner sig fhi Retningen iO—P) henimod den
diametralt modsatte Retning, desto større bliver det tilsvarende
Forholdstal.

Paa Grund af dette ejendommelige Kjendemærke paa Vind-
retningen ledes vi af Observationen saa at sige paa een Gang
til at finde baade Vindens Retning og Vindens Hastighed. Have
vi nemlig ved et simpelt Pendul, der svinger i hele eller halve
Sekunder efter Omstændighederne, observeret det Antal Sekunder
^1 ^8 h ^A '-'} SOI" Røgen fra dens Udtrædelse af Skorstenen
har brugt for efterhaanden at passere de forskjellige Sigtelinier
P/, P/7, P/7/, P/7//, . . . , saa have vi ifølge Formlen (9) alle
Forholdene :

b. = iP_Z*! ^3 _ (0~g) U _ (O-d)

<i (O-a)' «1 (O-a)' t, ' (O-a)' ' '^

bekjendte ifølge Observationen, og vi behøve da kun at be-
tragte den grafiske Figur for at finde Vindretningen; og
idet der nu, som angivet, ved Siden af disse Forholdstal findes
angivet de til den fundne Vindretning svarende Afstande (O— a),

Oren. OT«r d. K. O. Yideask. Selsk. Forh. 1880. 4

(O— fc), (O— <?), lO— d))..., saa bestemmer nian umiddelbart
derefter Vindens Hastighed ved Hjælp af Formlen (10).

Har Vinden nøjagtig bevæget sig frem efter en bestemt
Kompasslreg, og altsaa ikke være underkastet de sædvanlige smaa
Svingninger, saa vil det Ondes, naar Observationerne ere skarpt
bestemte, at alle Forholdene (II) falde benåd den samme Eom-
passtreg, og at alle Ligningerne (10) give samme Værdi for
Vindhastigheden; men hyppigst findes det, at de ved (I Ubestemte
Forholdstal vise hen paa, at Vinden und.er den udførte Obser-
vationsrække har svinget mere eller mindre til Siderne paa Grund
af Kastevinde. I Reglen ere disse Svingninger dog ikke større,
end at man temmelig nær kommer til det samme Resultat, enten
man gaar ud fra det ene eller det andet af disse Forhold; men
i alle Tilfælde vil man hurtigt kunne overbevise sig om, med
hvilken Grad af Nøjagtighed man kan stole paa de fundne Værdier
saavel for Vindretningen som for Vindhastigheden, hvad natur-
ligvis kan være af Betydning i mange Tilfælde.

Paa denne Maade har jeg siden den 22de April 1878 fira
mit Arbejdsværelse bestemt saavel Vindretningen som Vindhastig-
heden paa forskjellige Tider af Dagen, saa ofte min Tid har
tilladt mig det, og Erfaringen har derved overbevist mig om,
at man ved Hjælp af denne Méthode er i Stand til at bestemme
begge disse, for den meteorologiske Videnskabs videre Udvikling
yderst vigtige Størrelser med en, som jeg tror, hidtil ukjendt
Nøjagtighed.

Ved til forskjellig Tid at anstille ganske tiisvarende Obser-
vationer over Skyernes Bevægelse, fra det Øjeblik, de passere
forbi Sukkerhusskorstenen , til de passere de forskjellige Sigte-
linier, har jeg fremdeles fundet, at man paa samme Maade tillige
er i Stand til med en forholdsvis stor Grad af Nøjagtighed at
bestemme Skyernes Bevægelsesretning, som for de lavere Skyer
sædvanlig er ganske den samme som den, hvori Røgen og Vinden
bevæger sig i det frie i Højde med Toppen af Skorstenen ; men
naar Vindens Retning ved Jordoverfladen findes at være den
samme som Vindens Retning i Højde med Skyerne, saa vil man

i Âlmiodelighed temmelig sikkert kunne gjøre Regning paa, at
Skyerne ogsaa omtrent bevæge sig med samme Hastigbed som
Røgen, og for saa vidt dette er Tilfælde, vil en Skyobservation
i Forbindelse med en Røgobservation ligefrem kunne tjene til
Bestemmelsen af Skyernes Afstand fra Observationspunktet, og
derved tillige til Bestemmelsen af deres Højde over Jorden.

Ved at benytte den angivne Méthode til Bestemmelsen af
Vindens Retning og Styrke kan man altsaa, naar Skorstenen
ryger, bestemme Vindretningen for alle Vinde og Vindhastigheden
for næsten alle Vinde; men der er dog to Vindretninger, for
hvilke Hastigheden ikke kan bestemmes, og det er, som man let
vil se, naar Røgen fra Skorstenen O gaar lige imod Observa-
tionspunktet P eller 1 den diametralt modsatte Retning. I det
ferste af disse Tilfælde har jeg sædvanligt bestemt Vindhastig-
heden ved at observere den Tid, Røgen bruger for at gjennem-
løbe Afstanden til min Bolig, nemlig Længden oP ==== 850 Fod.
1 det sidste Tilfælde har jeg i Stedet for Sukkerhusskorstenen
benyttet Vandværkets Maskinskorsten, hvis Røg ved at passere
tvende Sigtelinier a og 6 paa lignende Maade tjene til Be-
stemmelse af Vindhastigheden netop i de faa Tilfælde, hvor
Vindhastigheden ikke kan bestemmes ved Hjælp af Sukkerhus-
skorstenen.

Til nærmere Belysning af de erholdte Forsøgsresultater og
deres Paalidelighed skal jeg exempelvis her meddele en Udskrift
af mine Observationer i Marts Maaned 1879, hvilke Observationer
ere knyttede til den medfølgende Plan over Terrainforholdene
omkring Sukkerhusskorstenen, saaledes som disse vise sig, naar
de betragtes fra min Bolig. Til Planens Forstaaelse kræves for-
mentlig ingen nærmere Forklaring end, at Punktet P betegner
Sigtepunktet i min Bolig, og at Linierne Po, PI^ PH^ PIIl, ....
PVIII henholdsvis betegne Sigtelinien til Sukkerhusskorstenen
og Sigtelinierne til de andre faste Punkter i Terrainet, samt at
de paa Planen omkring Skorstenen angivne Vindretninger angive
Vindens Retning, naar Røgen fra Skorstenen strømmer bort I
den dermed betegnede Retning.

ObaerrttioMOS

Dato.

3
4

7
8

7
9
7

Obser

Antal Sekunder, Vinden broger for at bersis

l9mÊrk9rh%i»titorwêemei
til Sigtelinien:

17i»
16

5
5

111

9a.m.

12m.
8».m.

lp.m.
2p.m.

lOi

De med *) mærkede Tal angiye halve Sekunder.

•
9

•
33

16
15

►)3

*)11

17
10

Tationer

btràg og Itttigked i laits 1879.

ligfh

Vindens

Anmærkninger.

1
f

1 Sigtelinien :

Retning.

Hastighed,

Fod pr. Sek.

8 12

V. S. V. i V.

10^

1
1

N.V.

7,a

N.iV.

6,8

N. N. V.

V. N. V. \ N.

S. }0.

7
7

V. N. V. i N.
N.JV.

8
9

V. If. V. \ V.

N. V. i V.

14
8^

S.JV.

s. V IS.

s. V. \ s.

29
25

> <

s. V. t. s.

' 5

V. s. V.

1 *

•

N. N. V.

10,«

i •

•

N.V.

* 7

S.V.t.V.

12,5

6 11

s. V. t. V.

4,s

V. iS.

17,«

•

V.S V.

V. N. V. i N.

28,8

N. V. t. V.

V. iN.

—

SltyobservatioD.

V. iN.
V. t. N.
V. N. V.

66
50

Sl[yobserva(ion.

AnUl Sekaoder. Vfodea brager for at be^Kct

ObierratioDens

til SlgtellDieD:

Dato. Tid.

1
1

III

VII VIII

11*.«.

•

*)8

♦) 9

•

■

•)8

•)12

•

•)8

*)13

llj».m.

*)4

•)*

•)16 1 ♦)29

•)8

•)11 1 ♦)17

*)4

*)17

•)8

*)12

•)2I

11}".

•)2

*) 8

•)12

•)2

*) 7

*)10

. !

•)2

-) 7

*)10

12}p.m.

*)2

*) 8

♦)16

•)2

•) 6

♦) 9

iJP.«.

•)3

•)10

♦)14

*)2

♦) 8

*)12

12ÎP-».

•)4
•)5

*)17
♦)13

♦)17

*)22
*)26

*)19

♦)25

15^ I 22

8i».m.

15 20

13 21 .

. 2

8 12

8J"^

7 11

8p.«.

•

6 •
3

18
12

•
17

lOJ»-«-

16 ' 21

17 24 '

•

4jp.m.

•

8{*Jtt.

•

Ig fra

VlodeoB

rcnMMMØf* ABMMSDl^'Øtofliøn

Retning.

Hastigbed.

Fod pr. Sek.

A-nm^^^fnflfAr,

til SlgtellDieo:

•

V. t. N.

\.\ N.

V.JN.

V. t. N.

V. N. V. J N.

V.ÎN.

V. t. N.

V.N.V.JV.

•

N. V. \ V.

N. V. i V.

V. } N.

100

N. V. l. N.

V. N. V.

N. V. t. V.

N. V. i V.

N. V. t N.

N.V.

■

N. t. V.

10,6

N. V.

14,5

V. t. N.

V. N. V.

N.t.V.

N. V. t. V.

V. N V. i N.

N.O.

N. V. 1 N.

N. N. V.

26,s

9,6

18,6 •
11

10,6

9,8

•

0. JN.

»t

AbUI Seàunder, Vinden brager for at ke%ES

Ohft^rvAtinnpnA

«^UWI wablVUvUB

V III II

til Sigtelinien:

1»

Dato. \ Tid. > ,^

1 1

I 1 " V

VII

Vin

! ,1

16 , 9i 7 , 12^ 20 i 25 .

•

17 11«^«.

» t 1

■ 1

•••17

j "

» <

1 7

31 1 45

11J"- 1 ,

1 1

fe 4

. Il 11

31 1 39

1 *

^ 1 4

. .1 10

25 32

12 '1

. ' 7

23 35

. 2}p«-

1 1

> 4

. i 11

18 81«^»-

1 i

. !• 6^

•

1 10}

R 4

> 1 •

• i *

* i

S i 10

1 •

» r

4 1 14

* ,

19 ' 8J*.«. 1

r 15

j i;

r 22

•

1 i r
• 1 '

r 11

L lï

r 21

' 8} 1

) 12

> 25

Î ; 28

9 ■ <

> i(

) If

{ 20

' - C

) 11

> 25

1 28

ijpa. •;

r 15

s 1<

r 21

1 *

1
1

10J».m.

• a

t •

21 9J»» i

l u

i li

Î 21

1
1

1
• 1

i 9} .11

i 1«

) ' 2(

) 24

• j

(

) 15

12Jpm. 1

r 15

> IC

> 19 !

8ja.in. (

1 li

J 15

9i {

) i

) 11

1 13

12JP». (

) 15

2 15 ; .

1
1

) i

1 11

l 13

8ja.m. J

) 1

$ 1(

) 12

: 9i i

> t

> • Î

! ^^

1
• i

" 1

(

r 11

L le

> •

1
' j

(

24 8i*.m. ^

1 r

1 «i

> 11 II .

> 1 ^

j 11

1 14

Hi 1

r^ i(

) 15

lig fra

Viadens

til SlgtellDien:

•
RetDiog.

Hastighed.

Fod pr. Sek.

Anmærknlxiger.

S. 0. t. S.

10,6

N. N. V. \ N.

7,6

N. 0. t 0.

13,8

N. N. 0. i 0.

7,6

N. 0. i N.

10,6

N.V.

8,8

N.O.

11,7

N: V. t V.

10,0

V. N. V.

19,0

N. V. i N.

18,0

N. V. t. V.

16,0

0. S. 0.

13,8

0. s. 0. i 0.

14,6

S.O.

9,5

s. 0. t. 0.

14,0

0. s. 0. { 0.

ll/>

O.S.O. iO. .
0. N. 0.
0.

14,6

7,0

18,6

\ 120/

O.tN.

21,6

O.iN.

30,8

0. iS.

18,8

0. iN.

30,8

30,0

O.IN.

30,3

30,0

■

0. iN.

86,4

S. 0. t 0.

27,8

21,8

•

O.iS.

82,0

OiS.

25,6

0. iN.

86,4

AhflAn

riUoaeoB
Tid. 1

AoUl Seknoder» Vlodeo brag«- for si kr

vusor*

111

ttl SigteliDteo:

Dato.

' 1

VII ¥1

iij«---

1
8

■

•

9,»

•

• 1

•

8J.-.!
10»

1
k

•
•
•

•

17
37

•
21

•

27 i

i 9^*-

1 •

•

■
•

1 •

lO»*-

1 ,

lOI»-«-

, 5

10 ! 12

1
1

' M

10 13

1
1

:' 5

10 12 . .

■

■ 9

u 13 :

1
1

lair*

1 7

10 12 ' .

: 1^

16 19

• 1

9 11

13 15 .

9 11

10 13

14 17 ■ .

sir*
4

5
4

4
6

8
6
8

13 16 * .
10 12
64 77 • .
12 14 - .
8 10 . .
10 U
56 6»
64 7S
35 «2

«k

Ivv-^

11 14

•

»fri

VlDdODS

1 SigteliDieo :

RetDlDg.

Hastighed.
Fod pr. Sek.

•

O.tN.

30,0

25/)

* i
> 1

0. S. 0. } 0.

0. N. 0.

N.O.

17/)
11/)

18,4

(=f)

N. 0. 1. 0.

13/)

N.O.

U,8

• 1 1

0. N. 0.

—

0. i$.

16/)

0.}N.

30,8

0. \ N.

36,4

0. S. 0.

23»9

i
■ 1 1

0.}N.

86,4

O.tN.

39/)

(

0. S. 0 \ 0.

25,&

OiN.

23/)

0 1. N.

47/)

•

)

0. iN.

30/)

1 4

0. iS.

32/)

•

0. S. 0.

24/)

OiN.

26/)

0. S. 0. \ S.

17,4

37/)

O.iS.

—

SKyobservatlon.

0. iS.

26,6

O.iN.

45/)

0. N. 0. i 0.

56/)

1 '

0. S. 0.

—

SkyobservatioD (tynde fine Skyen

S. 0. t 0.

—

do* do. do.

—

do. (en tykkere Sky).

S.O.

19,0

•

O.^S.

21,8

Obier

nitlAnAns

Antal Sekunder, Vinden brager for «t bcvi::

^^ M^^^ØM w ^m^f^-^^^-^mm^

— -

1
1

til Sigtelinien:

Dato.

Tid.

. IV

VI VU V!!l

llja.«.

! »

17 »

•
1

•

i 5

•

IP.«.

•

■

lî

. 5

•

■
1

•

♦

81 :

•

1 .

•

i I

1 ,
1 • 1 •

9J..-.

; 4

6.»

1
1

* 7

•

■

•

« !

10}

•

12jp.«- .

13 ' .

•

, 4

•

1
•

•

12} ;

10^

•

■

' 4

•

♦

' 6

15 . .

■

•

12}p.in.

1 6

1 9

i -

■

•

3è

•

• '

•

4Î

•

k| fa

Vindens

Axunærknlxiger.

til Sigtelinien:

Retning.

Hastighed.

Fod pr. Sek.

S.O.

O.iN.

0. |N.

•

0. N. 0. i 0.

0. t. N.

0. S. 0. i 0.

15,2
dOfi

30,0
36,0
33,7
40,0

SliyobseiTation,

0. s. 0. { 0.

25,6

O.iS.

32,0

0. JN.

26,0

•

0. |S.

32,0

0. s. 0.

31,0

1 ,

0. t. N.

40,0

0. S. 0.

23/>

30,0

O.iS.

32,0

0. s. 0. i 0.

20,4

0 iN.

30,0

S. 0. i 0.

26,0

•

0. t. s.

22,0

0. iS.

21,8

s.o.

13,0

Til Slatning skal jeg endnu i den efterstaaende Tavle give
en Oversigt over Vindens Middelhastighed i de forløbne Maane-
der, hvori jeg bar anstillet mine Forsøg.

1878. \\ 1879.

Maaned.

Observations-
dagenes Antal.

•

Vindhastighed

pr. Sek.
udtrykt i Fod.

Observations-
dagenes Antal.

Vindhastighed

pr. Sek.
udtrykt 1 Fod.

Hiddal-
haiUghed.

Janaar

Februar ....

Marts

April

Mai

Juni

Jnll

August

September. . .
Oktober ....
November . . .
December . . .

8
25
29
26
12
28
80
22
24

•

19,4

17,»
17,»

17,8

16,»
16,»

21
19
81
27
28
22
27
8
29
21
24
28

•

16,0

17,5

20,»

17,8
15,9
18,4
18,8

20,7

17,9
13,8

20,1

17,5

16^

17,»

20,1

18^
17,»

14^
18,*
19,1

17y«
15,.

18,»

17y.

Middeltal

• • • •

17,6

17,»

Af denne Oversigtstabe), der b). a. viser, at den maanedlige
IVliddelbastighed af Vinden ikke er store Forandringer under-
kastet, fremgaar, at Middelbastigheden , hvormed Luften strøm-
mer hen over Kjøbenhavn, omtrent beiøber sig til 17.5 Fod
pr. Sekund eller 63 IVIiil i Døgnet; — en Hastighed, der netop
er tilstrækkelig til at kunne føre de bevægede Luftmasser tværs
over Nordsøen i Løbet af et Døgn.

r^.

■/

Mesoplodon bidens,

en Tilvæxt til den danske Havfauna.

i. Reiahardr.

(Meddelt den 2. April 1880).
Hertil Tavle M

JJer har i denne Tid her i Byen været fremvist et ved vore
Kyster fanget Hvaldyr, som paa én Gang er en Berigelse for
vor Havfauna og en temmelig sjelden, ikke synderlig nøje kjendt
Form. Fangsten er derfor i dobbelt Henseende af Interesse,
og selv om Omstændighederne ikke have tilladt at gjøre den
saa frugtbringende, som man kunde ønsket, er den Oplysning,
8om derved er vunden, dog formentlig ikke uden al Værd, men
fortjener at komme til tieres Kundskab.

Dyret blev den 3. Februar fundet inddrevet i Isen ud for
Hevringholm-Strand paa Østkysten af Jylland; det blev dræbt
og halet paa Land, og en Notits om Fangsten, i hvilken det
sagdes at være «rimeligvis en Grindehval», optoges i «Randers
Amtsavis«, hvorfra den gik over i Bladet «Fædrelandet« for 6.
Februar, hvor jeg læste den. De faa Ord, den indeholdt om
Dyrets Udseende, forsloge ikke til at vække nogen grundet For-
modning om, hvad for et Uvaldyr det kunde være, men gjorde
det i alle Fald meget usandsynligt, at det virkelig kunde være
flogen Grindehval, og jeg søgte derfor strax den næste Dag ad

Oversigt orer d. K. D. Yidensk. Selsk. Forhdl. 1880. 5

telegraflsk Vej at faa nærmere Underretning og eventuelt at
kjebe Hvalen. Jeg bragte derved ogsaa i Erfaring, at Dyret
ikke (saaledes som Notitsen i «Randers Amtsavis« lod formode)
var blevet «afkogt for at indvinde Tranen«, men derimod solgt
tit tre Personer, som agtede at forevise det, og omtrent sam-
tidigt havde Br. Adjunkt Hoffmeyer i Aarhus den Godhed uop-
fordret at meddele mig, at det var bragt til denne By, og tillige
at sende mig en Del Udmaalinger af det samt Omrids af dets
Rygfinne og en af Brystfinnerne, for hvilken Opmærksomhed jeg
her beder ham modtage min Tak. Hans Meddelelser viste mig,
at der var stor Sandsynlighed for, at Havdyret maatte være den
ene eller den anden af tre temmelig sjeldne Arter, men hans
Brev underrettede mig tillige om, at det desværre var Ejernes
Hensigt at forevise det i forskjellige jydske Byer og derpaa
rejse med det enten til Kjøbenhavn eller maaske snarere til
Hamborg. Det var altsaa i alle Fald usikkert, om jeg vilde faa
Dyret at se, og jeg havde i Grunden allerede opgivet Haabet,
da jeg endelig en IMaanedstid derefter saa af Aviserne, at det
virkelig var bragt hertil og trods sin beskedne Størrelse blev
fremvist som en «Kjæmpe-Grindehval«.

Da jeg kom til Udstillingsstedet, var det let at se, at det
var det af J. Sowerby under Navn af Physeter bidens beskrevne
Hvaldyr*), som forelaa, og som nu for første Gang var blevet
set og fanget i vore Farvande, medens det nærmeste Sted, hvor
dette Dyr hidtil havde været truffet (og endda kun drivende som
Aadsel i Søen) var Skagerak ud for den norske Kyst.

Det var en omtrent voxen, henved 7 Alen lang Hun; paa
enkelte smaa Stumper nær var al Overhud borte, og Dyret havde
derfor Læderhudens gullige Farve. De hejst ubetydelige Lev-
ninger, som vare tilbage af Overhuden, vare ligesom Mundens
indre Overflade nu sortaglige, men vare tilsmurte og gjenncra-
sivede af Tran, og da Dyret allerede havde været dødt i over

M British MlsceUany, Vol. I. London, 1806. P. I. PLI.

en Maaned, Jader det 8ig ikke sige, hvad Farve det havde,
medens det levede. Saavel Over- som Underkjæben var brækket
nogle Tommer bagved Spidsen og kunde bøjes op og ned,
skjøndt den paasiddende Hud havde forhindret, at den ydre
Form havde lidt noget ved denne Beskadigelse. Bag og under
Øjet fendtes tre BuHer, frembragte af de Bøssekuglcr, som
havde truffet Dyret, da det dræbtes, og omtrent ved Rygfinnen
var der paa højre Side et dybt Hul, som syntes frembragt af
en Harpun eller et andet spidst Jern. Hele Bugsiden var aabnet
med et langt Snit fra Struben til Kjønsaabningen, og Brystkassen
derved blevet gjennemskaaret; tillige vare alle Indvoldene ud-
tagne og bortkastede ; men da der i deres Sted var stoppet Halm
ind i Bughulen, var Dyrets Form og Omrids væsenlig uforandret.
Man kjender hidtil mindst 12 Tilfælde M, i hvilke dette Hav-
dyr paa forskjellige Tider af Aaret enten er strandet levende eller

*) Nemlig

S Brodiehouse, Elginshire 1800.

? Havre 9. 9. 1825.

O Sallenelles, N. Frankrig .... Sommeren 1825.

$ Ostende 21. 8. 1835.

S Brandon-Bay, Irland 9. 3. 1864.

S Skagerak 15. 6. 1869.

S Dennis, Mass. Un. St 1869.

2 med Unge, Newport, Rhode Isl 1869.

S Brandon-Bay Maj 1870.

2 HeYringholmslrand 3. 2. 1880.

^îNorges Kyst ?

Kranie 1 Edinburgh ?

Egenlig Onder man 13 Tilfælde omtalte, idet der foreligger en kort Notits
paa anden Haand om, at der paa Vestkysten af Irland skal være strandet,
foruden de velbekjendte Exemplarer fra 1864 og 1870, senere endnu
et tredje; men Jeg er ikke ganske sikker paa, om ikke denne Angivelse
hviler paa eo Forvflxling eller Uisforstaaelse.

Under Korrektnr-Læsningen af disse Sider erfarer jeg, at de ovenfor
allerede anførte Tilfælde maaske endnu skulle forøges med ét. 11 r.
P. J. Van Beneden har nemlig havt den Godhed at sende mig et Særtryk

fuDdet dødt ved Kysterne af Skotland, Irland, Frankrig, Belgien,
Norge og de forenede Stater; men kun i flre af disse Tilfælde
er det hele Skelet blevet reddet; af de øvrige Individer ere kun
Kranierne (af et enkelt tillige nogle andre Knogler) blevne op-
bevarede. Et af Exemplaremes Kjøn er ikke bekjendt; af
Resten synes syv at have været Hanner og flre Hunner. Man
vil allerede heraf skjønne, hvor magtpaaliggende det maatte
være at erhverve det foreliggende Exemplar for vort Museum,
i hvis iøvrigt ualmindelig rige Hvalsamling denne Form mangler,
og den Omstændighed, at det tilmed var fanget ved vore egne
Kyster og var det første, som overhovedet havde vist sig der,
maatte selvfølgelig gjøre det endnu ønskeligere for Museet at
faa det. Men desværre lykkedes det ikke at komme i Besiddelse
af det; Ejerne vilde ikke indlade sig paa at sælge Dyret, men
foretrak efter at have udstillet det her at rejse videre med det
til Tydskland og ft*emvise det i Berlin.

Men uagtet Kjøbet saaledes mislykkedes, og jeg af den
Grund ikke kan give nogensomhelst Oplysning om Dyrets indre
Bygning, gav dets Forevisning mig i alle Fald Lejlighed saavel
til at gjøre mig nøje bekjendt med dets ydre Form og finde
et Par hidtil oversete Særegenheder ved denne, som ogsaa til
at tage en Række Maal og faa udført et Par Skitser af Dyret,
hvad jeg troede at maatte lægge Vægt paa, da de tidligere Af-
bildninger langtfra give nogen rigtig Forestilling om dets Ud-
seende. Den ældste af dem er den, som J. Sowerby^) har

af en lille Afhandling, som han har offenllggjort I det Kgl. belgiske
Akademis • Bulletins. (2. sér. t XLIX, n. 2. février 1880). og hvori han
giver nogle Oplysninger om forsl^ellige CcUicccr. som i Løbet af Aarcne
1878 og 1879 ere strandede paa MiddelhaveU og Vest-Pran krigs Kyster.
Af denne Afhandling ser man. at der I Decbr. 1879 paa Kysten af
Côtes-du-Nord I Frankrig er strandet en Hun af et Hvaldyr. som enten
nar været en Ziphhia caviroêtrù eller en Muoplodan hidenw, hvad For-

ir^Im ,?"*''. '"'*'° ^''^^ "^^^ '' '"""^ *«•"• *^* ^««^ ^«»^>«r »t komme
Besiddelse af det strandede Dyrs Kranie.
I <• c.

givet af den Han, paa hvilken Arten grundedes; han havde
imidlertid ikke selv set Dyret, men tegnet sin Figur efter et
Udkast, som han havde faaet af Hr. Brodie , paa hvis J^endom i
Elginshire Dyret nogle Aar tidligere (1800) var kastet op paa
Stranden, og det er saaledes forstaaeligt, at Figuren kan have
sine Mangler. Det næste Individ, som er blevet tegnet, var den
i Sept. 1825 ved Havre strandede Hun; der gives af den endog
tre forskjellige Figurer, som skyldes Blainville^) og Fr. Cuvier^);
men selv den mindst forfejlede af dem maa kaldes meget
maadelig. Den sidste Afbildning endelig er den, som Dumortier
har givet af den i Aug. 1835 ved Ostende strandede Hun^);
den staar ganske vist meget over de andre, men den er dog
tegnet efter det udstoppede Skind, ikke efter det friske Dyr, og
gjengiver Dyrets og navnlig Halens Form urigtigt. Jeg tror
derfor, at det har nogen Interesse endelig at faa en paaiidelig
Afbildning af denne ejendommelige Typ, især da der slet ingen
Figurer haves af de ydre Omrids af nogen af de andre Meao-
plodon-Afier^ om hvilke det samme gjælder som om saa mange
andre Havdyr, at Kundskaben til deres Benbygning er langt
forud for Kundskaben til deres ydre Omrids; medens der i den
nyere 'Tid er fremkommet flere, til Dels fortrinlige Arbejder om
hin, er deres ydre Form kun overfladisk og gisningsvis bekjendt.
Noget bedre end de ældre Afbildninger ere de foreliggende
Beskrivelser; det tør derfor anses for unødvendigt her at give
en omstændelig Skildring af Dyrets Udseende og Form; det vil
være nok at henvise til Udmaalingerne og Figurerne, som led-
sage denne Meddelelse, og kun med faa Ord at fremhæve, at
Kroppen foran Rygfinnen vel var afrundet tværsover, men dog

*) Nouveau Bulletin d. ec. p. 1. Soc. philom. de Paria. Âonée 1825, p. 139 og

Année 1826. Août PI. à, Debr. p. 193*
') Geoffr. St. Hilaire & Fr. Cuvier, hist. natur. d. Mammifères. Tome III. PI.

Dauphin de Dale (1826).

Cuvier, Fr. de rbUt. natur. d. Cétacés. Paris 1838. PI. 8, f. 1.
*) Mémoires de l'Acad. Roy. d. Bruxelles. T. XII. Brux. 1839. PLI.

allerede kort bag Hovedet blev meget kjendeligt sammentrykt
opad mod Midtiinjen. Bag RygfinneD var Halen oventil sammen-
trykt til en skarp Kjøl, som først tabte sig et Stykke ud paa
Haleflnnen ; en tilsvarende skarp Kjøl fandtes derimod ikke langs
Undersiden af Halen, denne var vel ogsaa der sammentrykt,
men selve Kanten var stump. Halefinnens skarpe bageste Rand
manglede, ligesom hos Døglingen, hvert Spor til det Indsnit
mellem dens Flige, som ellers findes hos Hvaldyrene. De tvende
fortil konvergerende Strubefbrer, som allerede tidligere ere iagt-
tagne hos dette Dyr, og som rimeligvis ville findes bos alle
ziphioide Hvaldyr, løbe ogsaa paa dette Individ fortil sammen i
en Vinkel ganske saaledes som W. Andrews har firemsUllet det
paa den Afbildning af et lige bag Blæsehullet afskaaret Hoved
af en Han, som han har ofienliggjort i det Kgl. irske Akademis
Skrifter M , og dette Furernes Sammenløb fortil tør vel altsaa
anses som normalt^). Medens Øreaabningen trods al Søgen
ikke bemærkedes paa det ved Havre strandede Dyr, og paa
Ostende-Exemplaret fandtes saa snsver, at kun en ganske tynd
Jerntraad kunde stikkes ind i den, viste den sig hos det her
omtalte Exemplar forholdsvis stor og meget iøjnefaldende; men
dette maa vistnok tilskrives den Omstændighed, at al Overhuden
var gaaet af.

Hvad der imidlertid navnlig tildrog sig min Opmærksomhed
og maa omtales udførligere, da jeg ikke finder det berørt i de
tidligere Beskrivelser, var for det første den meget kjendelige
Mangel paa Symmetri, som baade det halvmaaneformige Næse-
bor, det saakaldte Blæsehul, og tiiUge Hovedet i det hele frem-
bød. Blæsehullet sad nemlig ikke i Kroppens MidUinje, men
skjævt over mod venstre, saa at kun en Tredjedel af det havde

• ) Transacl. Roy. Irish Acad. Vol. XXIV. Science. Dublin, 1869. PI. XXV.
'i Hos Døglingen (Eyperoodon roHratua) løbe disse Furer derimod Ikke belt
sammen fortil.

Plads paa højre Side af Midtlinjen , to Tredjedele derimod i
Hovedets venstre Halvdel; fremdeles sad det ogsaa i en anden
Henseende skjævt; det skar nemlig ikke Dyrets IMidtlinje under
en ret Vinkel, men var drejet noget skraat saaledes, at Enden
af dels højre Horn naaede lidt længere frem fortil end det
venstre, og endelig dannede det ikke en ganske symmetrisk
halvmaaneformig Spalte, men dets venstre Horn var noget mere
krumbøjet end det højre. Hertil kom fremdeles, at Hovedets
Kontur ovenfra set frembød en meget betydeligere Opsvulmen eller
Konvexitet ud for Biæsehullet paa venstre Side end paa højre
og en dermed følgende Skjævhed i Omridset af hele den forreste
Del af Hovedet, saaledes som Figur 2 paa den medfølgende
Tavle tydelig viser.

Det andet Punkt, som forbener ea udførligere Omtale, ved-
rører Tandforholdet. Som bekjendt Ondes der hos alle Meao-
plodon-Avter paa hver Side i Underkjæben, hos Hannerne en
større, hos Hunnerne en mindre, spids og sammentrykt Tand,
som hos de allerfleste Arter har sin Plads ved den bageste
Ende af Underkjæbegrenenes Symfyse; men hos flere Arter og
navnlig ogsaa hos Mesoplodon bidens har man foruden og bagved
denne Tand fundet, skjulte i Huden, flere eller færre løst
siddende, aldeles rudimentære og funktionsløse Smaatænder.
Overkjæben derimod siges stedse ganske at mangle Tænder
saavel hos Mesoplodan bidens som hos alle de øvrige Arter paa
en eneste nær, nemlig Mesoplodon grayi fra Havet om Nyse-
land. Hos denne Art sidder der paa hver Side langt bagtil i
Overkjæben en Række af 17 eller 19 Smaatænder, der ligesom
de ovenomtalte rudimentære Tænder i Underkjæben kun sidde
fast i Huden og derfor gaa sporløst tabt, naar denne borttages,
men her dog synes normalt at rage frem af den med Spidsen.
Da jeg første Gang saa den her foreviste Mesoplodon, fandt jeg
ingen Tænder i nogen af Kjæberne; selv Cnderkjæbens store
enlige Tand var paa hver Side ganske dækket og skjult af Huden.

Men nogle Dage senere, alt som Huden indskrumpedes mere og
mere, bemærkedes paa hver Side i Overmunden to smaa stumpe
Tænder, omtrent af et Knappenaalshoveds Størrelse , at stikke
frem af Huden, i hvilken de vare fæstede bevægeligt, saa at de
kunde forskydes lidt tit alle Sider. Den forreste havde sia
Plads 9'' 3'" fra Overkjæbens Spids, den anden sad 5'^' bagved
den første, og i lignende Afstand bag denne kunde endnu en
tredje ganske tydeligt feles skjult i Huden, naar man med et
spidst Instrument stak ind i denne; undertiden trode jeg læn-
gere bagtil at føle endnu en fjerde, men jeg tør ikke lægge
synderlig Vægt paa denne Formodning, da jeg ikke kunde skaffe
mig Vished ved at løsne og undersøge Huden. I Underkjæben
bleve ingen Smaatænder synlige, men da de allerede tidligere
have været iagttagne der, kan der ikke være nogen Tvivl om,
at de have været tilstede ogsaa hos dette Individ og vilde have
været fundne skjulte i Huden, hvis denne kunde have været
bortskaaren og efterset.

Det er saaledes sikkert, at der hos Mesoplodan bidens findes
funktionsløse, i Huden fæstede og skjulte Smaatænder ligesaa
vel i Over- som i Underkjæben ; men foruden den Interesse,
som Paavisningen heraf allerede har i og for sig, forbener Iagt-
tagelsen formentlig ogsaa lidt Opmærksomhed i en anden Hen-
seende. Den forud omtalte Mesoplodon grayi har man paa
Grund af dens Række Smaatænder bagtil i Overmunden gjort
til Typ for en egen Slægt: Oulodoti] denne Slægt har imidlertid
ikke vundet almindeligt Bifald, og den nu hos Mesoplodon Indens
gjorte Iagttagelse maa vistnok siges afgjørende at vise, at den
ikke kan opretholdes; det forekommer mig rimeligt, at lignende
rudimentære Tænder som de, der nu ere paaviste hos denne
Art, med Tiden ville blive fundne ogsaa hos flere eller færre
af de øvrige Mesoplodon^ Arier j maaské hos dem alle.

Udmaaling i danske Fod og Tommer

Hele Længden maalt langs Siden af Dyret 13'

Afstand mellem Blæsehullels Ender

Underkjæben rager, naar Munden er lukket, nd over

Overkjæben »

Overkjæbens Brede to Tommer bag Spidsen .... »
Underkjæbens — - — - — .... »
Overkjæbens Brede sex Tommer foran Mundvigen »
Underkjæbens — - — - — »

Overkjæbens Brede over Mundvigen »

Underkjæbens — - — »

Hovedets Brede over Blæsehullet »

1
1
1

— — - Øjets. Bagrand

Fra Overkjæbens Spidse til Mundvigen

Fra Underkjæbens — - —

Fra Overkjæbens Spidse til Bagranden af Blæsehullet 1

Fra Overkjæbens Spidse til Øjet 1

Kroppens Brede (Tværmaal) 28V2'' bag Underkjæbens

Spidse 1

Fra Spidsen af Underkjæben til Forluffen 3

Fra Overkjæbens Spidse til Rygfinnen 8

Hejde ved Rygfinnens Forrand 2

— - Forkanten af Luffen 1

— - Øjet 1

Strubefurernes Længde »

— divergere bagtil »

Øjets Længde

— Højde

Rygfinnens Længde langs Roden

— Højde, lodret Maal

Luffens Længde i lige Linje

— Brede paa Midten

9"
3

V2
IV2
2

2V«
3

4V2
5V2
11

n
2»/4

3
11
llVï

9V«

V»
9V2
6

l'A

2
8
3
5

HaleÛnnens Brede 3' 2*'

KjøDsaabniQgens Længde • 8

Kjønaaabningens bageste Ende sidder lidt foran

Rygfinnens Bagrand.
Pattevortespaltens bageste Ende begynder lige under

Rygfinnens Bagrand.

rtrklarlig trer Tarlei.

FIg. 1. Skitte af Muoplodan bidmiê, tel fra veostre Side, Vit af den Daturlige

Størrelse.
Fig. 2. Skitse af HoTedet og den forreste Del af Kroppen , set oTenfra , '/c

af den oatnrllge Størrelse.

Orientering i de OmmatostTephagtige Blæksprutters

indbyrdes Forhold.

Af ;

JapetM SteeMlnp.

(Fremlagt i Mødet d. 2. April 1880 )
Hertil Tavle III.

1 den Liste over Blæksprutteklassens Hovedformer., som Jeg i
1861 stillede i Spidsen for min da begyndte Omtale af vort
Museums pelagiske Former af denne mærkelige, men ogsaa meget
vanskelige og i senere Tiaar kun lidet dyrkede Klasse af Blød-
dyr, opførte jeg som to særlige Familier: Onychii og Ommato^
strepMni^ og jeg tror ogsaa endnu, at dette er det naturlige,
skjøndt jeg nok veed, at Andre foretrække at slaa dem sammen
til een. De høre naturligvis ogsaa sammen i den Henseende,
at de begge i Forening udgjøre den fælles Hovedlinje indenfor
de tiarmede (decapode) Blæksprutters Formudvikling, hvis Sær-
præg det er 1) at være aabenøjet {oigopsid)^ 2) at have Øje-
aabningen udskaaret fortil 1 en Vinkel eller i en Kanal og
3) altid at være forsynet med en muskuløs Hudklap, en saakaldt
«Tunge* i Tragten; men saa gaa de dog igjen i mange Hen-
seender ud til to hinanden modsatte Sider, imellem hvilke vi
for Øjeblikket ikke kjende bestemte Overgange. Saadanne
kunde jo rigtignok komme med Tiden, det tør vi ikke benægte;
men selv om de kom , ville de dog neppe blive mere end et
Slags Bindeled, optrædende f. Ex. med en fælles Uddannelse
i enkelte Dele, men de paa begge Sider staaende Former ville

blive for mange og for bestemte, til at de to du kjendte Linjer
i Uddannelsen ville kunne udslettes.

For Øjeblikket kunne vi saaledes sige, at vi Ingen Blæk-
sprutter kjende, der paa nogen Arm eller Fangearm (Tentakell
bære Homkroge, være sig faa eller mange, istedetfor egentlige
Sugekopper med Horn ringe, uden at de tillige have den
saeregne Form for Kappens og Tragtens Forbindelse, der maaske
bedst kan betegnes som et «Glide-Apparat» mellem Trag-
tens Sider og Kappens Vægge og imellem Hovedets Makkeparti
og Kappens Midtlinje. Dette «Glide- Apparat», der ogsaa gjen-
kalder mere eller mindre fuldstændigt det Udstyr, vi have bos
enkelte Slægter Indenfor andre Familier, f. Ex. hos Spirula blandt
Myopsideme, tillader alle Krogblæksprutterne ligesom Spirulaen
og fl. at trække Hovedet langt tilbage eller dybt ned i Kappens
Hulhed; det bestaar i en lineær, bruskhaard Længdeliste paa
Indsiden af Kappen, der løber ligesom i en Fals eller meget
langstrakt, bruskhaard Længdefordybning paa Tragtens Sider,
og lignende langstrakte Glideflader findes i Dyrets Midtlinje paa
Rygsiden. Denne Uddannelse have baade de egentlige Onychier:
Slægterne Ont/choteutkis ucht, og Onychia us. og de saakaldte
Enoploteuther: Slægterne Enoploteuthis xyon,. (med Abralia^ o. s. v.)
og de meget karakteristiske Særslægter: GoruUua orap og Ve-
ranya Krfm.^ og denne Uddannelse stiller sig i en bestemt Mod-
sætning til det I-dannede, stærke Ophægtnings- Apparat, der
optræder paa den anden Side hos Ommatostrephinerne og hidtil
aldrig er fundet i Forbindelse med nogen Omdannelse af Suge-
koppens Hornring til Hornkrog. Hos ingen Ommatostrephform
kan derfor Hovedet paa den Maade trækkes dybt tilbage ned i
Kapperummet.

Saalænge vi af Ommatostrephagtige Former kun kjendte et
mindre Antal, kunde man ogsaa for alle disse paapege en
bestemt og enestaaende Form af Rygskallen [glcdius)^ udmærket
saavel ved dens lange, smalle Stiletform i det hele, som ved
det ejendommelige «Kræmmerhus» eller den «Tragt«, hvor-

med den nedad ender og som dannes ved de korte Sideving
Sammenvoxning imod Bugsiden. Men efter Slægternes F
øgelse indenfor Familien gjælder dette ikke mere; Rygstyk
viser sig hos flere ny tilkomne Slægter mere formrigt; dog 1
der maaske heri skjule sig noget mere betydningsfuldt, og Fre
Uden kunde maaske vise, at vi i disse i Grunden havde Led
en ikke saa lidt forskjellig Familiegruppe for os.

Skulde dette muligvis blive en rigtigere Betragtning, c
maa vi saa meget mere klare os vor Opfattelse af de typic
Ommatostrepher og altsaa først og firemmest af selve Slægl
OmmatostrtphêSm

Denne havde Alc. D*Orbigny med sit i saa mange R<
ninger klare Blik paa Dyreformerne, og ikke mindst paa d
særdeles vanskelige Blæksprutteklasse, grundet paa den Grup
af de langstrakte (tiarmede) Loligines, som Blainville i 18
havde udsondret og betegnet med Gruppenavnet: •Calmai
flèches^) eller Loligines SagiUati i Modsætning til de flere and
Grupper f. Ex. * Calmars-plumes^ ^ de egentlige Loligines. "

Blainville havde altsaa rigtigen set, at disse sluttede s
sammen og stode overfor de andre og det baade ved Form
af deres gladius og ved de aabne Øjne, men hvor dyb A
skillelsen iavrigt var, hvor store og hvor væsenlige Forskjelli
hederne vare baade i Bygning og Liv, derom havde han nep;
nogen Anelse. — Ogsaa kan man vel nok sige, atD^Orbignysc
fik først det fulde Syn paa alt dette, da han ved sin berøm
sydamerikanske Rejse, saavel paa Overrejsen til Sydamerika (
Tilbagerejsen derfra, som under en lang Rejse ned med sto
Strækninger af dets Sydhavskyst, saa hyppigen færdedes imelle
disse Dyr. Hans større personlige Bekjendtskab med Formen
just fra disse Egne af Havet tør vi ikke se bort fra, naar
ville opfatte rigtigen, hvilke Arter indenfor Slægten der for dei
Opstiller vare og vedbleve at være de typiske og ligesom dam

*) DicUonoaire des Sciences naturelles T. XXVII. p. UO— 42. 1823.

Slægtens Kjærae. Det er umi&Kjendeligt, oaar man felger hans
forskjellige Rejse værker og hans senere Skrifter , at han først
har dannet sit Slægtsbegreb omkring de Arter, som vi i hans
to senere systematiske Hovedværker over Gephalopoderne finde
beskrevne som Ommatoêtrephes BartramH r^«.;, og Omm. Ouala-
niensiê (u$$oh)^ og under hviike han da har inddraget enkelte
andre, som han havde iagttaget elier beskrevet under andre
Navne, men omkring hvilke han da ligeledes samlede sin syd-
havske store Art Omm. giga9 ly^^rb. og de andre, under Blain-
villes «Calmars -flèches« staaende: »0171171, todarus (s^^)»^
Omrru pelagicus (Bose,) og den for de sydeuropæiske Naturforskere
under det urigtige Arts-Navn u Omnu eagiUatus (Lam.)n mest be-
kjendte Form. Senere er saa af Naturforskere i forskjellige
Lande atter andre Former knyttede til disse igjen, saaledes
Ornm. æqvipoda RuppeL fra Middelhavet, Omm. piercpus stjK fra
Middelhavet og Atlanterhavet og flere fra Sydhavet ved A. Gould
samt fra Middelhavet ved Vérany.

Selv med alle disse Former indenfor sig maatte Omnia-
tostrephes slægt en siges endnu at være den selvsamme, som
D*Orbigny havde efterladt os, og endnu at være et aldeles
naturligt Begreb, om end min ny Art Omm, pteropuê havde ind-
ført et og andet Forhold i Armenes og Fangearmenes Bygning,
som D*Orbigny Ikke havde bemærket hos sine Arter; men
efterhaanden som Antallet af Arterne — holdbare eller mindre
gode — tog til, traadte det i alt Fald mere i Øjnene, at Slægten
ikke længere var saa helstøbt, og at det mere ensartede
stillede sig i flere bestemte Grupper indenfor Slægtsbegrebet.
Alligevel stode dog alle Formerne endnu baade med det samme
store, med Rette kunde man hér tilføje: næsten vildledende
Fællespræg, og alle vare de indvendig udstyrede med Ryg-
skelettet af den ejendommelige Form, som D^Orbigny med
Grund havde lagt saa megen Vægt paa.

Den nylig antydede Gruppering af Formerne indenfor Slug-
ten slutter sig om visse Udstyrs- og Bygningsforbold, som dels

slet ikke have været paaagtede, dels, hvis de af enkelte Matur-
forskere, f. Ex. D*Orbigny, have været bemærkede, ikke hidtil
ere komne til deres fulde Ret. Dette har for Videnskabens
Fremme været saa meget beklageligere, som man ved ikke at
paaagte dem, tillige er gaaet glip af gode, det vil sige: paa een
Gang sikre og letopfattellge Karakterer til Vejledning imellem
Årterne. Disse ligne jo, som nylig nævnt, hinanden i høj Grad i
det Ydre, men alligevel søge som oftest Beskrivelserne og Figurerne
kun at holde dem ude fra hinanden ved relative Længde- og Stør-
relsesforhold i Arme, Tentakler, Finner og Krop o. s. v. —
Forhold, som ere meget forskjelligt uddannede efter Individernes
Alder og Kjøn og findes endnu i højere Grad afhængige af
Dyrets Opbevaringstilstand, om det er slapt eller sammentrukket;
Forhold korteligen, der istedetfor at adskille lade alt flyde sam-
men for Opfattelsen. At der selvfølgelig maa være og er en
stor Urede i Opfattelsen af de beskrevne og afbildede Arter, er
let at forstaa.

Naar det længe har hvilet trykkende paa mig, at flere af
de Bidrag til Oplysning om Gephalopodernes Liv og Historie,
jeg Tid efter anden har havt den Ære at meddele Selskabet,
ikke endnu — af flere sammenstødende Grunde — ere blevne
offentliggjorte, saa har jeg dog særligt følt det ubehagelige heri
med Hensyn til de Oplysninger, jeg for mange Aar siden med-
delte om Sammenhængen mellem de ommatostrephagtige Blæk-
sprutter, der fandtes i Universitets-Museet, og som vare ligefrem
en Fortsættelse af den Oversigt over Museets Blæksprutter, jeg
i 1861 havde begyndt. Ommatostrephes^Slddgieii har nemlig
for andre, ligesom for mig, afgivet et naturligt Sammenligningsled
med de kolossale Cephalopoder eller «Sø munke», der egentlig
først hos os og senere andre Steder kom op fra Havets Dybder,
for ligesom at erindre Nutidens Naturforskere om deres Til-
værelse, den jeg i Begyndelsen havde ondt nok med at faa
bragt ind i Zoologernes Bevidsthed, og som heller ikke endnu
er der i nogen ret klar Tilstand. Meget af det uklare heri har

imidlertid sin Grund i mindre klare Forestillinger om sehe
Ommatù$trepheê''S\mgien j der ikke med Urette brugtes som et
nært Sammenligningsled. Allerede fira en Orientering i Omma-
tostreph- Arterne ?il der afsig selv komme Lys paa «Sømunkene»,
nemlig paa Slægten Arehiieuthu$ »p. og dens Nærmeste.

Indenfor det Omfang, som OmmataHrq>heê^Slmgien nu har,
og selv indenfor det, som den ideD*Orbignyske systematiske
Værker havde, er der fornemlig to ydre Bygningsforbold af
særlig Betydning, som ikke ere komne til deres Ret ved Be-
dømmelsen af Arternes naturlige Gruppering eller indbyrdes
Slægtskab: Tragtens Forbindelse med Forkroppens Underfiade
og Fangearmenes (Tentaklernes) Udstyr med Biredskaber til
deres indbyrdes Sammenhægtning.

Det er nu en saare vel bekjendt Sag, at Tragten er et
væsenligt Bevægelsesredskab for alle Blæksprutter, for mange,
og det endog de hurtigste Svømmere, det allervæsenligste.
Tragtens Længde og Styrke, dens Udstyr med ydre Muskelbaand,
der kunne hæve den og dreje den med Sikkerhed til Siderne
og give den samlede Vandstraale bestemte Retninger, dens
Fasthæftelse umiddelbart under Hovedets Underflade eller dens
Optagelse i et mere eller mindre dybt for den udarbejdet Leje,
«Tragtlejet», ere derfor af stor Betydning for Dyret. Med Hen-
syn til dette «Tragtleje» eller naar det er dybere: «Tragtgrube«,
vise nu de Grundtyper, der ovenfor nævntes for Slægten : O. Bar-
tratnii (Lu,) S. 79 f. 2, O. Oualaniensis (Lwo^ O. pelofficus (Bmc) med
flere andre den Overensstemmelse, at Lejet er dybt og kan med
Rette kaldes en Grube, at dets øvre Rand frembyder flere radiært
eller efter Længden gaaende Lister eller Folder, som efter-
haanden tabe sig indad og nedad i Gruben, og der have spændt
tvers over sig et eller flere tynde Hudblade, der danne ligesom
Klapper eller Lommer over den nederste Del af Listerne. Den
midterste af disse Tverklapper eller Hudblade — naar der er

flere af dem — er atedse den bredeste (x). Anlallel af Folderne
eller Listerne er teinmelig koitBtant indenfor Arien, varierer
derimod efter Arterne. — En lignende Form og Bygning af Tragt-
gruben lindes ogsaa boa O. pteropus sip. f. ]., og O: ^(u iront.^
samt hos den saakaldte ■ O. fo^artu <"<«•■-;>> f. 4. og en af mig fra
Sydhavet opstillet ny Art O.paeijicua (.b., medens derimod den under
del falske Navn ■ O.sagittabufi'^i aorbç., f.fi. gaoende Art kun baret
simpelt og svagt udhulet TragUeje, uden alt Itiudstyr, og saa-
ledes er ogsaa 'l'ragtlejet bos O. illeeebrostts (Li$.)

Î. o. Barlramiii i. Datiiinit EathriMUi i. „O.

Med Hensyn til Fangarmenes Evne til Sammenhægtning og
altsaa til en kraftigere Samvirken i visse Tilfælde med hinanden,
da fremhævede jeg allerede i 1857 (Vid. Selsk. Overs. S. 13| ved
den foreløbige Karakteristik af min ommatostrephagtige meget
anselige ny Form, Dosidicua EschrichtH, at hver Tentakel havde
imod Køllerodens ene Siderand en kort Række af 4 — 5 Suge-
kopper afvexlende med 4 — 5 Hæflepuder, og at Sugekopperne
paa den ene Kølle modsvarede i deres Stilling Hæftepuderne
paa den anden, et vice versa. Køllerne kunde altsaa her hæftes
samroen mod hinanden, ligesom hos Krogsprutteroe (Onychierne),
om end ikke med den Kraft, hvormed dette sker ved disses
mere samlede «Karpalgruppe* af smaa Kopper og smaa Hæfte-
puder i vexlende Stilling. Denne samme Ejendommelighed blev
jeg imidlertid snart var ogsaa hos min store Omnu pteropus^
og ved senere Eftersyn fandtes den ogsaa altid hos Individerne
af de længst kjendte Arter: Otnm. Bartramii, Omm. Oualaniensesj
Omm^pelafficus og fl., altsaa netop hos dem, der dannede Grund-
stokken i Slægten, og at den virkelig tjente til det ovenangivne
Øjemed, var det let at overbevise sig om paa velbevarede
Stykker, idet man paa saadanne kunde iagttage Indtrykket af
Sugekoppernes Hornringe paa Hæftepuderne. Derimod søgte
jeg altid forgjæves efter dette Udstyr hos den dog ogsaa med
dyb, listet Tragtgrube forsynede •Omm. todarua (R^fiM.) lyorb.^ og
en anden ny Art fra det stille Hav, der slutter sig nærmest til
til denne, Omm. pacificua stp. Ligesaalidt kunde jeg hos Indi*
vider af den saakaldte Omm. sagiUaba (Lmk,) irorb, finde Spor heraf,
og heller ikke hos den saa nærstaaende Omm. illecebrosus (Le*.) fra
Atlanterhavets vestlige Side.

Jeg anbefaler nu enhver at anvende de her anførte For-
hold paa Grupperingen eller Artsbestemmelsen af sine større
eller mindre OmmatoHreph^lnémåer ^ der jo altid have sat og
endnu sætte Zoologerne i stor Forlegenhed, naar de efter de
forhaandenværende Hjælpemidler skulde artsbestemme et af
disse Dyr — noget, hvorom ethvert Arbejde eller Skrift, der

I •'

behandler Ommalostrepher, noksom afgiver Vidnesbyrd. Van-
skelighederne ved at bestemme Årterne efter de hidtil imellem
disse angivne Forskjeliigheder, der, vage i sig selv, blive endnu
vagere paa Grund af de Udtryk, hvormed de ere fremsatte, ville
snart vig« iigeoverfor den lette og naturlige Grupperiog, der
kan støttes paa de oveonsvnte Forhold ved Tragtes og Ten-
taklerne, og som viser sig uforstyrret af de Porskjelligheder,
som Individets Kjøn eller Alder fører med sig. Men gaar man
nu ud fra en Gruppering ai Arterne paa dette Grundlag, drives
man uvilkaarligen et Skridt videre; man føres ligefrem til
den Erkjendelse, at Grupperne danne naturlige
Slægter.

Fjernest fra det typiske Indhold af D*Orbignys Omma-
tostreph-Slægt stille de Former sig, der foruden at mangle
Hudvinger langs Side-Armene M, hverken have Fangarmene (Ten-
taklerne) sammenhægtelige eller Tragten optaget i en dyb, foldet
Tragtgrube, men kun i et simpelt Tragtleje. Saadanne Former
ere den ved Europas Ryster forekommende Art, der hidtil
paa Grund af Miskjendelse baade af Lamarcks Ord og af de af
ham citerede Figurer, som oftest har gaaet under Navnet • Omnu
8affiUatwi(Lmk.)n eller senere (imk.) lyort. ^ men hvis berettigede Arts-
navn Omm. Coindetii (Vrran.) vil være; fremdeles den især fra
Newfoundlandsbanken kjendte Omm, illecebrosus r^«), der nok
ligner overordenlig vor nysnævnte Art fra Middelhavets og det
europæiske Atlanterhavs Kyster, men dog synes bestemt arts-
forskjellig.

Jeg kalder denne Gruppe, opfattet som Slægt: Ittex^).

') I SiD Voyage dans rAoiérlqae Méridionale. T. V. 1847 p. 48 fremhsver
D'Orbigny udtrykkelig Ommatoatrepheriies Hadilnger: «mais ils se
distinguent surtout par les membranes latérales de leurs bras, qui
prennent un très-grand développement dans certaines espèces, comme,
par exemple dans VOmm. OualanienêU, dans VOmm, Bartramii et dans
notre Omm^ffigaa.»

') lllex = Lokkemad, Agn; Stamordet til •ilUeebroius».

Den anden (Slægt) Gruppe, der ligesom lUex-Ârterne mangler
større hindede Vinger paa Sidearmene og 'Sammenhægtnings-
apparatet paa Fangearmene, men som har en dyb, med Tvær-
hudblade og Længdelister udstyret Tragtgrube, har jeg efter det
Artsnavn «Todarus», hvorunder den europæiske Art i flere De-
cennier har været bedst bekjendt, men som rigtignok ikke har
været Artens rette Navn, benævnt Todarodes, Jeg vilde have
foretrukket at have kunnet kalde Slægten simpelthen Todarus,

men dette er gjort mig umuligt derved, at allerede fra 1814 af
Navnet Todarus blev som Siægtnavn af Naturforskeren Rafi-
nesque tillagt en besynderligt karakteriseret, tiarmet Blæksprutte
fra Middelhavet. En saadan har man rigtignok ikke hidtil
kunnet gjenkjende, men engang senere kunde man maaske nok
komme til en klar Erkjendelse af den, og i dette Tilfælde maatte
jo Rafinesque's Navn efter vor Videnskabs bestemte Regler
for Navngivelse forbeholdes denne FormM.

Til Slægten: Toda/rodea henfører jeg, foruden den oven-
nævnte europæiske Art, Tod, sagiUaius (Lmk.)^ thi man maa erkjende,
at dette Dyr er Typen for La m a re k s Art af dette Navn^), den
ligeledes ovenfor nævnte Art fra det stille Hav, Omm, pacijicits stp,^
der efter de hidtil erholdte Exemplarer ikke synes at naa til
samme Størrelse som Tod. sagittaiua (Lam.).

Efter Fjernelsen af disse to Grupper, staar der nu tilbage
de ikke faa Former, der have de af D'Orbigny som betegnende
for hans typiske Ommatostrepher fremhævede Hinde-Udbredoinger
eller Vinger, enten paa begge Sidearmene eller dog paa det ene
af dem (det tredie Armpar); der fremdeles altid have en dyb,
med Længdelister imod den øvre Rand og dybere ned med en
eller flere Tverhinder udstyret Tragtgrube, noget, som ikkun

^) Um «Todarus» og de store Misrorstaaelser, hvorUl dette Navn har givet

Anledning, se Tillægaanmærkningen 1. S. 103 ff.
') Om de store Forvirringer i Opfattelsen af j^amarcks Loligo Sagittatus,

se Till«gsaniD»rkningen 2. S. 105 f.

tildels var undgaaet D*Orbignys Opmærksomhed (man se ho»
Fer. el D'Orb. PL Loligo 2 og Om. I, fig. 12. Om, Bartramii^ og
PI. Loligo 3. fig. 2. Om. Oualaniensis); samt endeligen, hvad D*Or*
bi gny ikke havde bemærket hos nogen af sine Arter, allid bære
en kort Række af Kopper og Puder paa Tentaklerne til disses

Sammenhægtning, nemlig de Arter, der ere bekjendte under

•

Navnene Omm. gigtu iror^, Omm. pteroput «>»•, Omm, Bartramii
(1*9^)^ Omnu Oualanienats (L***-)^ Omm, pelagicué (Bmc.), |>a D'Or«
bignys mest oprindelige og typiske Arter alle ere i denne
Gruppe , forbeholder jeg naturligvis Navnet Ommatostrephes
for den som Slægt. Dens Arter danne en naturlig og sluttet En-
hed. Rigtignok har Dr. 1. Ë. Gray i 1849 paa den sidst-
nævnte af de ovenstaaende Arter villet grunde en egen Gruppe
eller Underslægt under Ncivnet: HyaloteuUda ^ og i det mindste
som Underslægt er den ogsaa bleven opfattet af andre, men
alle dens paaberaabte .Karakterer synes grundede paa Mis-
tydninger eller Misforstaaelser, og hvis de vare virkelige, ville de
dog ikke kunne hævde sig nogen subgenerisk Betydning.

Ligeovcr sine 7 andre optagne Ommatostrepher opstiller
Gray nemlig en egen Gruppe for denne ottende Art med føl-
gende Karakteristik M :

nBoJy transparent, tiibercular beneath, One or two cups on
the second Pair of sessile Arms larger* Ht/aloteuthis,»

Dens Gjennemsigtighed, hvortil Grays Navn Hyaloteutlm
sigter, har saaledes sin væsenlige Grund i det eneste ham fore-
liggende Exemplars sletbevarede Tilstand («in spirits, not good
State» Gr. p. 64); det har vist været stærkt paavirket i en Fiske-
mave, thi smaa Exemplarer, som vi i Museet have fra Maven af
en Uonite, frembyde et lignende Udseende, medens vort friskere
Individ har ganske de andre Ommatostrephers Udseende.

Dens i otte Tverlinier optrædende 18 Punkter paa RugHaden,
de af Gray efter D^Orbigny saa uforsigtigen benævnte Knu-

M Gray. Catalogue of Cepholopoda in the Brit. Mos. p. 63. 1849.

der eller Vorter «tubercles», der dog rigtignok med fuldt saa
roegen Ret maa nævnes Fordybninger eller svage Udhulinger M,
modsvare i Bygning og Stilling aldelesr de Uddannelser, der op-
træde hos flere Enoploteuth^ Arier , hus hvilke Ingen har tænkt
paa at kunne tillægge Pletterne en generisk eller subgenerisk Be-
tydning, ikke engang Gray selv^).

Endeligen kan Angivelsen af de enkelte større Sugekopper
paa dette Individs andet Armpar hverken som Arts- eller Slægts-
karakter have noget at sige, saalænge der ikke tillige er an-
givet noget nærroere om disse store Koppers Stilling og om
Dyrets Kjøn; thi for den Art af Ommatostrepher, hvoraf man
kjender begge Kjøn, er det fra flere Sider bestemt angivet, at
Sidearmene (altsaa andet og tredje Armpar) i visse Strækninger
have Sugekopperne større hos Hannerne end hos Hunnerne og
for andre Arter f. Ex. O. pteropus, O. gigas? vide vi, at Hunnerne
have igjen visse Kopper paa Sidearmene meget større end de
nærmest siddende. Vort Individ, skjøndt en Hun, tillader os
derfor heller ikke, ligeoverfor det Forhold, andre Arters Hunner
vise os netop paa andet Armpar, at lægge nogen Vægt paa
denne Karakter (se Vid. Selsk. Overs. 1855. S. 200).

*) For det første har D'Orbignys Text, som Gray væsenlig har fulgt,
•tubercules blanca, å peine saUlants«, og Boge, der har opstillet Arten
paa et af en Dorado-Mave udtaget hidiYid, upaatvivleligt det samme,
der i Pariserniuseet har foreligget D'Orbigny, og kortelig diagnosticeret
den, har udtrykkelig kaldt Pletterne: «points blancs enfoncés». (BufTon, éd.
Detervllle p. 46). Hermed stemme baade vore af Fiskemaven Ilde Ulredte
Individer og vort friske Individ, og hermed stemmer selve det af Gray
undersøgte Individ i British Museum, hvilket Jeg i lS6ô undersøgte og
da udtrykkelig nedskrev om PleUerne: «daarlig Tilstand, men Pletterne
dog ikke fremstaaende*.

') Ved £noploteulhiê ( Aneistroeheirut) Lesueurii Fir. irorb. træde saaledes
Ordene «wlth regularly disposed tubercules undernealh» kun op 1 Arts-
diagnosen, og med Rette. Gray 1. c. p. 49. — Ænoplot, polyonyx Trøsch. har
aldeles et lignende Udstyr. Uddannelsen, Bygningen og Ordningen af
disse Prydelser frembyde ligesom en •Mlmicry» af egen Art imellem de
3 her nævnte Former.

Til Ommatostrephes- Slægten opfattet paa den her be-
grændsede Maade. slutter sig meget nær den Form, som jeg i
1857 har kaldt Dosidicus Eschrichtii, og hvis før tvivlsomme
Hjem jeg nu med Bestemthed kan angive. Den er fra Syd-
havet, og der kan neppe være Tvivl om, at mit beskrevne, fra
afd. Professor Es ch ri cht s Samling modtagne Individ var hjem-
sendt af en af de Læger, der ledsagede Kapt. Sødring paa hans tre
Hvalfangsl-Expeditioner til Sydhavet; senere fik Museet ved Gaia*
theaexpeditionen et andet men noget mindre Exemplar fra Cobija,
samlet af Prof. Reinhardt^.'

Dosidiken har vel ikke de for OmmcUostrepheme i denne
Betydning ejendommelige Armhinder eller Vinger, men den har
Tragtgruben med Lister og Lommer og, som allerede foran er
nævnt (S. 80), dens Tentakler have et lignende Sammenhægtnings-
Apparat; den har endelig ogsaa et llygskelet eller gladius aldeles
af samme Form som samtlige Ommatostrephiners; thi det maa
her vel betones, at den særegne Fyldning af det nedre Kræmmer-
hus, som mit første meget store Individ frembød saa stærkt,
kun i. ringere Grad har været at erkjende hos de noget mindre
Individer, jeg senere har kunnet undersøge (men som maaske
ogsaa have været tagne til andre Tider af Aarèt), og i dette
Forhold fjerner den sig derfor neppe saa meget fra de andre
Ommatostrephiner, som det først forudsattes. Derimod ere
de pidskeformig forlængede Armspidsers talrige og særdeles
tætstaaende^ langstilkede Sugekopper hos Dosidicus noget meget
extraordinært for en Ommatostreph og noget ukjendt hos de
andre Former. Jeg har ievrlgt under en længere Orientation i
1859 i Parisermuseets berømte Samling af Blæksprutter, og paa
denne er jo væsenligen Férussacs og D*Orbignys store
Hovedværk grundet, overbevist mig om, at det netop er denne
min Art og Slægt, som i dette Museum er opstiUet som

^) Lægen Schneiders Sendinger Ul Prof. Eschricht ere flere Steder om-
talte i dennes AfhandllDger om Hvaldyrene \ B. XI af K. D. V. S. Skr. I84S.

*OmmatostrepJiesgigasiyorHçHpt og under dette Navn er hjemsendt
af D*Orbigny fra Sydhavet. Jeg betvivler, efter alt hvad oian
velvilligen viste mig af Museets Protokoller, paa ingen Maade,
at den er kommen med D'Orbignys Sendinger og under dette
Navn, men hvad jeg heller ikke har nogen Tvivl om, det er,
at det kan ikke være en saadan Form, som af D'Orbigny,
den store Kjender af Enkelthederne hos Blæksprutterne, er
bleven beskrevet som Omm. gigas eller af ham aftegnet som
.denne. Herimod strider alt, baade den almindelige Habitus og
Enkelthederne. Det var ogsaa dengang endnu en ved Pariser-
museet veikjendt Sag, at saa ihærdig og omhyggelig D'Orbigny
mange Âar forud havde gjennemgaaet Museets Materiale, hvorom
hans store med Férus sa c udgivne Værk med dets Tillægs-
Tavler give rigeligt Vidnesbyrd, saa lidet havde han ved den
sidste Revision og ved Publikationen benyttet dette Materiale.
Havde dette fundet Sted, vilde han selv strax have opdaget den
stedfundne Fejltagelse, der forovrigt saare let lader sig forklare,
naar man erindrer sig, hvor ofte de levende eller ganske friske
Exemplarer af en Blæksprutte unddrage Øjet de Forhold, som
let træde frem for dette, naar Dyrets Væv har faaet nogen
større Konsistents ved en Opbevaringsvædskes Paavirkning.
D*Orbigny har truffet paa el stort og smukt Exemplar af en
Ommatostreph, som han rimeligvis uden videre har antaget for
den samme store Ommatostreph, han havde undersøgt og be-
skrevet som Omiru gigas^ og strax under dette Navn ladet den
opbevare. Selve Ommatostreph-Slægtens Historie har jo netop
tidligere givet et fuldstændigt Sidestykke til en saadan For-
vexling. Thi nøjagtig paa den Maade gik det jo den fortrinlige
Tegner og Cephalopodkjender Le sue ur, til hvem vi staa i saa
stor en Gjæld. Da han under et Ophold i Sandy Bay i 1816
ikke blev færdig med en Tegning af Omm, illecebrosua inden sin
Afrejse, medtog han i en Fart et frisk fanget Exemplar af en
Cephalopod i den Tanke, at det var samme Art, for derefter
senere at supplere sin Beskrivelse og Figur; men da han siden

naaede virkelig til at kunne gjere dette, viste det sig, at det
medtagne Individ var et ganske andet og ligeledes helt nyt
Dyr, saa at vi ved denne tilfældige Fejltagelse fik altsaa tillige en
god Figur og Beskrivelse af hans^ mærkværdige LoUgo pavo^ om
end derved Beskrivelsen af Omm, tUeeebrosus blev mindre fuld-
stændig. Havde D'Orbigny selv kommet til at gjense sin
hjemsendte Omm. gigas^ vilde vi upaatvivlelig ogsaa fra hans
Haand have faaet Beskrivelse og Figur af JJosidums og da strax
været paa det rene med Dyrets «habitat» M*

Igjennem alle disse ti paa fire Slægter fordelte Former af
den engere Ommatostreph-Familie gaar der altsaa:

1. samme Fællesudseende eller Fællespræg i Hovedets og
Kroppens l-ddannelse, Finnerues Form og Stilling og i den
særdeles stærke og kraftige Muskulatur.

2. samme strænge Fællestyp i den stilet- eller pilformede
Bygskal ell. Gladius, og dennes Uddannelse til en hul Kop
i den bageste Ende.

3. samme Uddannelse af Tragtens fire iMuskeltømmer, medens
Tragten selv kan optages i et mere eller mindre dybt Tragt-
leje eller Tragtgrube, og denne sidste efter Slægter og Arter
have færre eller flere Lister, eller mangle disse.

4. samme Uddannelse af det X-formede Ophægtningsapparat,
hvormed Dyret saa kraftigt forener Kappevæggene og Trag-
tens Sidefløje.

5. samme fire Vandkamre omkring Mundæblet, idet der hos
ingen af dem er uddannet Kamre ved de lo Par Side-
armes Kod.

M Au g. A. Goolds Omm. inêigni* herer maaske (?) ogsaa tU denne Gruppe,
men Jeg bar hfdUl hverken i BeakrivcUen eller i Piguren og de givoe
Analyser kunnet finde noget brugbart Vink Ul Artens eller Gruppens
Identifikation. Unit. St. Explor. Expédition 1838— 42. Vol. XII. MoUusca
p. 480^81. Atlas pi. 49 flg. 594 a— m.

6. samme almindelige Uddannelse af Hornringene i Armenes
Sugekopper, idet disse ikke frembyde fortykkede Valke
omkring sig, men ere paa deres ydre Flade regelmæssig
hvælvede, og hos dem alle frembyder Randen den samme
Slags Tandvæbning.

Ved de foranførte Uddannelser ville altsaa de ti Arter stille
sig saaledes i en Synoptisk Oversigt:

OmmMostrephini (propr. s. d.)

* fovea tubuli locomotorii, sen siphunculi, profunda, ad mar-
ginem anteriorem plicata, plicis decurrentlbus deorsum
evanescentibus, mediis velo transversario semitectis, p. 79,
flg. 1. 2.

clavis tentaeulorum apparatu connexivo, i. e. serie brevi
cupularum et pulvillorum invicem alteroantium instructis.

brachiis lateralibus, imprimis inferioribus (3^ paris)
aliferis, alis latis s. latiusculis, membranaceis, nervigeris,
nervis parallelis.

1. Genus: Om/mtUogtrephes D*Orb. 1835.

— Cycria Leach (msc. 1817), 1849.

O. ffigas z>orft. (?) e mari auslrali?, p. 81 flg. I.

O, pteropus stp. e mari mediterraneo et atlantico, p. 81 f. 2.

O. Bartramii (lesueur) e mari atlantico, indico, p. 81 f. 3.

O. qualaniejisis (Le*êon) e mari australi, p 81 f. 4.

O. pelofficus (Boêc,) e mari atlantico, p. 81 f. 5.

Observ. : bæ species omnes conveniunt cupulis tentaeulorum
maximis, annulo corneo dentlbus acutis inæqvali*
bus qvatuor ceteros superantibus armato.

2. Genus: Dosidicus Stp. 1857.

différt a genere Ommatostrepbis sens. str. imprimis brachiis,
in exteriore parte dimidia attenuatis, numéro et densitate cu-
pularum lougepedunculatarum, confertissimarum insignibus.

*m*

2>. Esckrichin stp, 1867. e mari australi, p. 81 f. 6; p. 79f. 3.
Observ.: species unica adhuc nota qvoad cupulas majores
tentaculoruøi cum præcedentibus convenit.

fovea siphunculi sat profunda, plicata ad marginem superi-
orem s. antehorem, plicis obvelatis fere ut in genere
Ommatostrephis, p. 79 flg. 4 et 5.

ciavis tentacuiorum omni apparatu connexivo destitutis.

brachiis lateralibus non aliferis.

3. Genus: Tadarodes »p,

T. sagittatm (Lmk.) 1802. Seba III. 1. 3. fig. I ; e mari atl. el
mari mediterraneo.
=» O. Todai-ua a ca.. irorb,, (Véran,) eet.
non = sagiUatus (Bioint.) 1828 (= Omm. Bartf*amii (L**-)

1821 et (Blainr.) 1823).
non »■ SOffittatUS (Imt.) OOrO. rt autor, plmnmor. (= OnWU

illecebrosu8(L**') 1821, H- Omnu Coindeiii (yéranv) 1837,

T. pacificm stp. E mari japonico.

Observ.: ambæ hæ species inter se conveniunt annulis cor-
neis tentaculorum , to to margine armato denti-
bus acutis prominentibus cum denticuiis, truncatis,
latis, invicem aiternantibus.

fovea siphunculi simplici (sine plicis et velis), p. 79 fig. 6.
dav i s tentaculorum sine omni apparatu connexivo.
brachiis lateralibus aia membranacea destitutis.

4. Genus: lUex stp,

L illecebroms (Les,) 1821; e mari atlantico.

= /. piscatorum (lapifi.)
I. Comdetii (Vér.) 1837. Second. D'Orb. in Fér. &. D'Orb.

Ceph. Omm. pi. I flg. i— 10(!); e mari atlantico et

mediterraneo.

= O. Sagittatus (Lmt.) irorb. et auU pturimor.

Observ. : ambœ form» conveniimt tentaculorum ymatura,
aDDulo coroeo cupularum maximarum vel edentulo
vel denticulis latis, truncatis instructo; cupulis
miooribus apicis octo-seriatis (ia Todarode, Dosi-
dico, Ommatostrephi cupulæ minores apicales
semper siint qvadri-seriatæy.

Det er udtrykkelig fremhævet i det foregaaende, at For-
merne ere her grupperede efter Forhold, der ere uafhængige
af Kjønsforskjellighederne, som saa ofte hos Gephalo-
poderne have virket forstyrrende ind paa den rette Erkjendelse
og Henførelse af Arterne. Jeg skal derfor tilføje her nogle
Bemærkninger om det lidet, der hidtil er os bekjendl om Kjøns-
forskjellen hos Ommatostrepherne.

Vi vide saaledes bestemt, at, ligesom hos Loliginerne og
Sepierne blandt de myopside Decapoder, er det hos disse
oigopside Decapoder ogsaa det fjerde Par af Armene, eller
Bugparret, der afgiver den i Forplantningens Tjeneste træ^
dende Arm, som til dette Øjemed uddannes i Spidsen paa
en Maade, der bedst kan sammenlignes med den hos Loligo
og Sepioteuthis, Dette gjælder om alle fire Slægter, navnlig har
jeg hos ê af Ommatostrephes Bariramii (u*-) i Museet i Stokholm
set en smuk Hektokotylisering; hos S &{ Doaidicus Eschrichtii stp.
en endnu mere udviklet Hektokotylisation paa et Exemplar, til-
hørende Smithsonian Institution, Washington; hos Todarodes
sagittcUua imk. (s» « Omm. todaruad- cMate») $ har jeg set Hektoko-
tyliseringer i et Par fremmede Museer, og endeligen hos $ af
den europæiske Illex Coindetii (= • O.saffiiiatua Lmk„ iyorb.i») er denne
iagttaget paa flere Exemplarer her i Museet ligesom ogsaa om-
talt af Targioni Tozetti^). Af de her nævnte Arter var det den
venstre hos Dosidicus] den højre hos Illex og Omm. BartramiL

^) Cefalopodi meditcrr. p. 54.

I Iv^rbindeise med den hektokotyliserede Ann bør nærmest
omtales, hvor og i hvilken Stilling Sædbøsserne, Spermato-
phorerne, ved dennes Hjælp anbringes hos Hunnerne. I dette
Forhold afvige de nemlig aldeles fra de nysnævnte myopside
Dekapoder, med hvilke de havde mere Overensstemmelse i
Hektokotyliserlngen ; thi alle disse plante jo Spermatophorerne
paa den indvendige Side af den ydre Læbe, saaledes som jeg alle-
rede i min første Afhandling om Hektokotyldannelsen 1856 frem-
hævede det og ved de først langt senere (Tavle II til Afhandlingen
om Hemi8q>iu8) publicerede Pigurer har fremstillet det for Re-
præsentanter af alle Slægterne.' Hos Ommatostrepkineme derimod
hæftes de paa den indvendige Side af Kappen og dybt nede i
denne omtrent ved Gjællernes Kod, saaledes som jeg ogsaa
allerede i 1856 havde angivet det for den Form, jeg nu kalder
Illex Coindetitj men før fejlagtigt med alle andre havde næv-
net, O. sagittatus, Lmk.; den da I Selskabet fremlagte Tegning,
som her paa Tavle 111 f. 1 er gjengivet, viser det stjerne-
formede Knippe af Spermatophorer under den højre Gjælles
Rod, og desuden et lille isoleret Knippe i Vinkelen ved samme
OjælleM- En lignende Stilling paa Kappens Indvæg har Prof.
T arg i on i Tozetti angivet for Todarodea MffiUahu (Lmi,) hos to
Exemplarer i Museet i Florents, hvor han ogsaa selv har vist
mig dette i 1871. Det er da vel rimeligt, at de andre Slægter
ville vise os det samme Forhold; naar undtages Omm. Bar-
tramii (le*.) ere disses Arter rigtignok endnu kun i meget faa
Exemplarer i Europas Museer.

For at vise, at der er lignende Hæfteplads hos de med
Kroge udstyrede Oigopsider, i det mindste for visse af dem,
f. Ex. Enoploteuihis Veranii ftapp- har jeg paa samme Tavle gjen-

') Det roaa Ikke forglemmes, at aUerede i 1845 havde Lebert og Robin
i Ann. d. Sclenc. Natur. 3. Sér. Zoologie T. IV. p. 95—102. PI. 9. med-
delt en saadan Iagttagelse, men uheldigvis, som mange af hans Lands-
mænd senere, anset Dyret for en Loligo vulgari», Calmar commun.

givet, hvorledes Spermatophoreroe i stjerneformet Knrppe stedse
anbringes i dette Dyrs Midtlinje og ligesom paa en særegen lille
Pude nedenunder Nakkebrusken . just der, hvor Kappen løsner
sig fra Rrophuden, umiddelbart over ganglion stellatum (se
nærmere Figurforklaringen til T. IH ).

Berfra komme vi til de Kjensforskjelligheder, som nok ere
mere sekundære, men træde stærkt i Øjnene hos visse Arter
og rimeligvis hos alle. Her er imidlertid et højst beklageligt
Hul i vore Kundskaber; thi et tilstrækkeligt Antal af voxne
Individer af de* to Kjøn og fra flere Aarstider har i Grunden kun
den ene Art, llUx CoindetU (Vér.)^ frembudt til Undersøgelse. Hos
den tør vi derfor nok som gjennemgaaende store Forskjelligheder
imellem Kjønnene fremhæve: Hannens korte og tykke Krop,
Hunnens lange, trinde; Hannens stærke og kraftige lange Arme,
Hunnens svagere og kortere; Hannens større Sugekopper paa
Sidearroene, Hunnens relativ mindre, saaledes som Vérany's
Figurer pi. 31 og 32 af de to Kjou saa smukt fremstiller det
og som jeg ogsaa allerede i 1856 har angivet det efter vore
ExemplarerM.

>) Saa meget uforstaaeligere bliver det, at de amerikanske Zoologer Y er ril
og TryoD rremstille nu det modsatte for liUx iUecebroiUå (Le*-) Af deo
har jeg ikke Hannerne, men 5 Hanner stemme med vore earopætske i
de ovennævnte Forhold. Det er derfor meget overraskende, at Tryon i
sin Manual of Conchology (1879;, S. 177, har Forsikringen: Tlie female
la sborter and stouter tlian tbe male*; men endnu besynderligere, at
Prof. A. E. Verrll i sin stirre Afhandling: Tbe Céphalopode of the
North-castern coast of America (TransacUons of fhe CoRnecticut Academy,
Vol. V. 1879), af hvilken Jeg ved Forfatterens Velvilje allerede i Februar
d. A. havde i Særtryk de første Ark, der vare trykte i Dccemb. 1879,

Ikke blot S. 191 har Ordene: «In the female O. iUecdtrosa the

head It larger and tbe abort arms are stouter and have larger suckers
than in tbe male, of tbe same lengtb«, men endnu udførligere S. 179,.
Text og Note, har gjengivet det samme efter: «Examinations of very
nomerous spécimens* og med det Tilføjende: «In my former article, by
an anfortunate error, the increase in size of tbese parts v^as inadvertently
said to be In the male.* — Sadle da KJensforskjeliene om midt i Atlanter-
havet?!

Uvis den her givne Orienteriog i de egentlige Ommato*
strephiners indbyrdes Forhold imidlertid skal gjøre Fordring paa
den Almengyldighed, som jeg antager, at den virtcelig bar,
skjønner jeg let, .at en Indvending Imod den, som ligger saare
nær, maa strax fjernes eller belysei. Det er jo bekjendt nok,
at Malakologerne bave I flere Decennier ikke just vist synderlig
Lyst ti! alvorligen at befatte sig med Dlæksprutteklassen, hvilket
ogsaa kan Qnde en naturlig Forklaring i flere Forhold, paa den
ene Side Studiets egen Vanskelighed, paa den anden Side de
store Hindringer, som et tilstrækkeligt Materiales Tilvejebringelse
har havt at kæmpe med. Følgen af denne Malakologernes Ulyst
til indtrængende systematisk Studium af disse Dyr har imidlertid
været, at man i de videnskabelige Bøger, der behandle disse Dyr,
har ladet altfor meget slaa og gaa af det, der forlængst burde
være forsvundet af dem. Deri er det igjen, at hin saa nær-
liggende Indvending just har sin Rod og sin Næring.

Hine 10 — 11 Arter, som ere opførte i min Oversigt ovenfor
(S. 89— 91 ) udgjøre jo, vil man sige, kun en Del, maaske ogsaa kun
en mindre Del af de i vore forskjellige • systematiske Arbejder
optagne Arter af Ommatostrepher, og et Overblik over Formernes
indbyrdes Forhold, der kun støtter sig til disse, maa saaledes
idetmindste være et meget ufuldstændigt; man kunde tilføje, Over-
blikket vil endog være urigtigt, saafremt Former, der maaske
kunde frembyde helt andre Tillempninger i Bygningen, ikke
vare tagne med i Betragtning. Det forholder sig virkelig saa-
ledes, at der J de zoologiske Værker baade under egne Navne
omtales og afbildes ommatostrephagtige Dyr, der ikke ere ind-
befattede i min foregaaende Orientering, og jeg behøver i den
Henseende kun at nævne, at baade af H. Woodward i hans
fortrælTelige Manual, og af Keferstein i Bronns Klassen des
Thierreichs IV. S. 1447 angives at være en halv Gang saa mange
Arter i Slægten, idetmindste 15. —En Indvending, støttet paa dette
Forhold, vil imidlertid tabe al Betydning, naar man ser Sagens

_95_

rette BeskaffeDhed, og denne træder maaske tydeligst frem ved
at følge et historisk Spor.

Efterat D*Orbigny i sine bekjendte systematiske Hoved-
værker^) havde i begge baade ensartet opfattet sin Slægt Omma-
tostrephes og ensartet opfattet i alt 6 levende Arter, der samt-
lige ville findes mellem mine i Overblikket opførte
Arter, om end enkelte ikke under de samme Benævnelser,
tilføjer han to «espèces incertaines», nemlig •Omm. laticepa Dorb,»
og • Omnu ctrabicus irorb.B . Begge disse formentlige Ommato-
strepher gaa med samme Betegnelse og samme Usikkerhed
igjennem Grays ovennævnte «Cataloguei (1849) lige ned til
Tryons i 1879 udgivne store Kompilationsværk : Manual of
Conchotogy, Structural and Systematic, w. illustrations of the Spe-
cies (112 Plader med 670 Figurer). Men i alt Fald som Omma-
tostrepher kunne disse to Gjengangere ikke taale Dagens Lys.

1. • Omm. arabicas irorb.9 (== Pteroteuthis arabica Ehrhg

Symb. Phys. 1831)

er ikke en Ommatostreph, saaledes som D'Orblgny fejlagtigen
lod sig forlede til at antage af Ehrenbergs Udtryk om dens
langstrakte Skikkelse og smalle gladius («lamina angusta»). Men
ifølge Originalexemplaret fra det røde Hav, som jeg for mange
Aar siden har set i Museet i Berlin, og ifølge et Individ fra
Amboina i vort Museum, tilbyttet fra Museet i Greifswald og som
jeg antager for samme eller i alt Fald for en yderst nærbeslægtet
Art, er den ikke blot en Myopsid, men en ægte Loligo^ der i
«in Langstrakthed overgaar vor nordiske LoL media unn. (^» L.
mbulata Lmt.)^ hvis almindelige Udseende den har.

*) Nemlig hans med Férussac udarbejdede store Kvartværk: «Hist. natur,
genér, et particulière des Mollusques, par Monographies: Les Céphalo-
podes« 1834, og hans: «Mollusques vivant et fossiles*. S^o 1855. Begge
med talrige Plancher.

Oren. oret d. K. D. Vidensk. Selik. Forhandl. 1880. 7

2. • Otnm. laticeps irorb.9 (=« Loligo latieeps omn 1836 M ;
= Crançhia perlucida ««v 1837*))

fra Atlanterhavet er heller ikke en Ommatoslreph, skjøndt nok
en Oigopsid, men en Krogblæksprutte, saaledes som talrige med de
originale Beskrivelser og Afbildninger overensstemmende Indi-
vider fra baade de samme og andre Regioner af Atlanterhavet
have vist mig, og som det ogsaa antydes ved bestemte Punkter
i Owens Beskrivelser og Figurer. Den hører til Slægten
Onijchia l«», og er just dens typiske Art: On, caribæa i>*., altsaa
samme Art, hvortil D^Orbigny saa rigtigen henfører sine talrige
• On, cardiopteran fra Atlanterhavet. Det er besynderligt, at
D'Orbigny ved Owens Fremstilling ikke har faaet Øjet op
for Identiteten af dennes Art med disse sidste, eller i alt Fald
for, at Owens Angivelser om Tragtbaandene, om Forbindelsen
mellem Tragtsiderne og Rappen samt om gladius, tilstrækkelig
vise den bort selv fra «espèces incertaines d'Ommatostrèphes • .
Rangs Figur af gladius til hans •Cranch perlucida^ taler lige
saa tydeligt imod Ommatostreph-Naturen (1. c. pi. 94) ^l.

Foruden hine to Gjengangere fra D'Orbigny har Gray î
sin Catalogue 1849 endnu opført 4 andre Arter som «Doubtful
species», nemlig to som D*Orbigny havde ladet staa i sin
Loligoslægt som «espèces incertaines de Loligo», nemlig •OmnuT
Eblanæ or.M fra Irland og • Owm. Gronoviior» fra «mare indi-
cum», og to, som vare optagne efter foreløbige Diagnoser af

M Zool. Soc. Transacl. Vol. 2. pi. 21. f. 6—7.

') Magas. de Zoologie, 1837. pi. 94.

') For at forebygge , at den samme Art af Krog blæksprutter ikke muligvis
nok en Gang skal forege TaUet af uægte Ommatostrepber, yII jeg her
gjøre opmærksom paa Véranys Figur af bans LoUgo AUëêandrini (PI. 35
f. g.h.), da Dyret, som ber fremsUIIes, nok vil vise sig at være oigopsid,
og da blive regnet som Ommatostrepb ; men ifølge Kropformeo og Ten-
taklernes Udstyr med større Kopper langs med KøUeranden og megel
smaa Kopper (?) langs Midtlinjen (bvilke jeg tyder som slet iagttagne
Kroge) kan den ikke godt være nogen anden kjendt Blæksprutte, end eo
On caribaa, sJijnndt denne Art hidtil ikke er angivet for Middelhavet.

Vérany , begge fra Middelhavet: • Omm, Meneghini or.» og • Omm.
Bianconii Qr,% (om de to sidstnævnte se senere hen).

Af de førstnævnte af disse Arter er

3. • Omm,? Eblanæ oray (^=: Loligo Eblanæ Bchi.)

ifølge senere Oplysninger om Formen og efter Figuren af Bail s
Original-Exemplar i Edw. Forbes* ogHanieys Hist. of Dril.
Mollusca Tab. SSS, ganske vist en ægte Ommatostreph. Den
minder vel i Kropformen om den mandlige Hhx (cfr. Vérany
PI. 31), men tillige i Habitus om Omnu Brogniartii (biv.) i Fér.
& D'Orb. PI. 4 (Loligo), og Omm. pteropus stp.^ da baade Text
og Figur angiver fire Rækker af Sugekopper i Armspidsen,
tager jeg vel ikke meget fejl ved foreløbig at sætte den i Gruppe
med sidstnævnte, uagtet der ikke er omtalt at være nogen Vinge
paa tredie Arm. —

Den anden af disse Arter,
4. •Omm. Gronovii orapn (-^Loligo Gronovii if'Orbg)

er kun grundet paa den korte Beskrivelse i no. 1028 i Zoophylacium
Gronovianum fase. 111, 1781, men flere deri brugte Udtryk f. Ex.
•corpore obtuso» lade ikke formode, at Dyret har havt et
Ommatostrephagtigt Udseende, hvilket da ogsaa flnder god Be-
kræftelse deri, at samtlige 7 Figurer af virkelige Ommatostrepher
i Sebæ Thésaurus (T. IH f. 5—6, og IV f. 1-5) ere citerede
til den forudgaaende Art i Zoophylacium no. 1027, og ikke nogen-
somhelst Figur citeret til denne. Det er derfor urigtigt, at Gray
overførte den til Ommatostrepherne ; men vistnok havde D'Or-
bigny heller ikke havt nødig at give Artsnavn til en saa util-
strækkelig betegnet Art — (der destoværre ogsaa allerede iforvejen
havde faaet særligt Artsnavn: Loligo brachialU (MeuAciun. Sepia)
cfr. Museum Gronovianum no. 468. 1778).

Kun med én ikke tvivlsom Art forøgede Gray Omma-
tostrephslægten, nemlig :

5. •0mm, Sloanei orap» 1. c. p. 61 fra Kyzeeland.

Denne er efler den temmelig udførlige Diagnose ogsaa
ganske sikkert en Ommatostreph. Paa Grund af det tredje
Armpars Uddannelse stillede 6r. den i Gruppe med Om. gigas iroritç.^
livilket maaske ogsaa er rigtigt, men om de store Tentakel-
koppers Hornringe siges «rings ^ith distant teeth all round» og
dette minder om en Todarodes. Den eneste Ommatostreph jeg
har set fra Nyzeeland, nemlig i Museet i Hamborg (for mange
Aar siden), hvor den foreløbig var opstillet som en Form af
O. Bartramii^ var netop en Todarodes og stod saa nær ved den
ovenfor under Navnet Tod. pacijicus opførte Art, at en umiddel-
bar Sammenligning kunde maaske forene dem til een Art, hvad
jeg ikke hidtil har turdet. Men 1 begge Tilfælde synes Om.
Sloanei uden Vanskelighed at. kunne finde sig en naturlig Plads
i den givne Gruppering.

Kun et Par Aar efler Grays «Catalogue» udkom Véranys
paa smukke Afbildninger rige Værk over Middelhavets Cephalo-
poder^), og man har unægtelig været i sin Ret, naar man reg-
nede alle Værkets aabenøjede (oigopside) Loliginer for Omma-
tostrepher, saaledes som næsten alle senere Forfattere have gjort
det. Vé rany tillægger jo denne sin Afdeling (B) af Loligoslægten
baade: «Appareil constricteur composé« og «yeux largement
percés dans la peau« (p. 101). Her møde vi da ogsaa de under
de mindre rigtige Navne velbekjendte « Omm. Todarus» (= Toda-
rodes sagittatus (Lmk.)) og ^Omm, sagittatus Lnut., irorb^ n (=» /ifaj
Coindetn(Vèr.)), men desuden følgende tre, alle temmelig udførligen
men ikke indtrængende beskrevne, og gjengivne i Figurer, der
med Hensyn til Dyrenes Habitus ikke lade noget tilbage at
ønske, men som næsten alle Véranys Figurer ledsages de ikke
af Analyser. Dog er heldigvis gladius aftegnet for dem alle,
og vi have deri Vished for deres Ommatostreph-Natur. — Altsaa
sammenholdt med Omridsene er

*) Céphalopodes de la Méditerranée. Gènes 1851. 4*<>.

6. 0mm. Coindeiit (Vér.) (pi. 36 flg. a. b. c. p. llO)

sikkert et ungt Dyr af hans ^Omm, sagittatus*^ min Illeæ; og
det stemmer jo godt med det faktiske Forhold, som Vera ny
synes at have glemt, at det netop var efter hans eget til
Férussac overladte Original-Exempler af hans L. Coindetii at
D^Orbigny paa en Tillægstavle til det store Plancheværk
(Ommatostr. T. I. fig. 1 — 10) har givet de fortræffelige Analyser
til »O. sagittatus*, hvis ydre Karakterer egentlig først dengang
bleve ret bekjendtell

7. Omm. Pillæ (Vér.) T. 36, flg. d. e. f. g. p. 112

kan neppe heller anses for andet, men i et endnu yngre Stadium.
Individer, jeg under dette Navn har modtaget fra Middelhavet,
have ogsaa alle tilhørt 7/^-Slægten. Med

8. Omm, æquipodus (Rapp- vér.) T. 35, flg. a. b. p. 105

er maaske Forholdet mere indviklet. De Individer, jeg under
dette Navn har set fra Middelhavet, have vel været smaa men
meget kjendeligen tilhørende. Gruppen Ommatostreplies sens, strict,
og maatte navnlig snarest antages for Unger af Bartramii Men
ved en nærmere Betragtning af Véranys Figurer faar man
mere end eet Vink om, at man her har Ungen af Todarodes
for sig, idet de bekræfte Textens Udtryk, at Tentaklerne have
Sugekopper næsten i hele deres Længde (^e af denne). Armenes
ulige Længde synes ikke ret at passe til Betegnelsen æquipodus^
og man faar næsten Mistanke om, at de smaaaf Ruppel og Krohn
fra Messina bragte Former have været Unger af to Arter. —

Vi komme nu til de to Véranyske Former, som Gray havde
opført blandt tvivlsomme. (Se foran S. 97.)

9. Omm. Meneghini (Gt.) («=» LoL Meneghini vir. T. 35,

^g^. c. d. e., p. 98)

er vistnok snarest en Unge af en Krogsprutte; dens gladius er
ikke aftegnet; men med Uret formoder Gray den at være en

1^00

Ommatostreph, da Forbindelsen mellem Kappe og Tragt kaldes
«simpel» og der udtrykkelig kun tillægges den to Tragtbaand.

10. • Omnu Bianconii orapn (=. LoL Bianconu vér. T. 35,

Qgg. I k. 1. p. 100)

kan ifølge gladius (flg. 1. 1.) ikke være nogen Ommatostreph, men
hører vist til en af Krogsprutteme f. Ex. On. Krohnii (Vér. T. 29,
fig. d. c. f. g. h.). —

Endeligen harTryon i Philadelphia IQor, 1879, udgivet sin
IVIanual of Conchology Vol. I. Cephalopoda og i dette med
Copier af alle hidtil afbildede Arter paa 112 Tavler og med 670
Figurer udstyrede store Kompilationsværk Onde vi troligen op-
taget Alt paa tidligere Vis og med al den gamle Usikkerhed.
Hæren af «doubtfull species» hos D*Orbigny, Gray og andre
forøges imidlertid med et Par.

11. vOmm. Ai/resii oabb.9 {Thfon p. 182),
som kun er en Navneart, der formodes at kunne være lig følgende:

12. Omm. TrymiGabb, (Tryon p. 180-81),

som atter antages at være blot en Varietet af Omnu Oualanienm.
Af Arter, der maaske ikke ovenfor ere optagne, anfører Tryon

13. Omm. insignia owid (Unit. States Expédition) pi. 49,

som rimeligvis er en Ommatostrephes sens, str., hvis ikke en
Dosidicus^ se foran S. 88, Anm.

Saaledes ser det altsaa i alt væsenligt ud med de øvrige
Former af Ommatostreph-Navnet, fra hvis Side man maaske skulde
have ventet en iVlodiflkation i Opfattelsen af den givne Over-
sigt over Ommatostrephernes indbyrdes Forhold. Halvdelen (6)
viser sig bestemt ikke at høre til Slægten, men at være Loligines
(7>. arabicas Ehrbg.^ L, Oronovii lyor^) eller Onychier (L. laticeps om.
= Cranchia perlucida Rg] L. Alessandrini wr.; L, Bianconi Wr.),
eller mere ubestemmelige f. Ex. O. Mmeghini yér. Den anden

101

Halvdel' er maaske nok utvivlsomme Ommatostrepher, men da
enten yngre eller miekjendte Former af selve de Arter, som
ovenfor ere optagne paa Listen, eller ifølge vedkommende For-
fatteres egne Bemærkninger staaende disse saa nær, at de dels
sluttede sig umiddelbart til dem, dels ikke antoges egentligen for-
skjellige fra dem. Lader os nu ogsaa forudsætte, at der kan
findes et Par Navne-Arter til, og til disse fristes jeg ogsaa at
regne saa slet diagnosticerede og afbildede Arter som f. E\.
Omm, crassuè Lnf. (Aet. Société Linn. de Bordeaux. 1872, p. 275
PL XVL), de ovenanførte 10 Arter ville dog, som vore Kund-
skaber nu staa, give et fuldt tro Billede af det indbyrdes For-
hold imellem de nukjendte Former af D'Orbignys Slægt:
Ommatostrephu*

Men forholder det sig saaledes, efter vore nuværende Kund-
skaber, saa kan, saaledes som det ovenfor strax i det indledende
blev bemærket, S. 76 — 77, denne Orientation i Ommatostrephernes
indbyrdes Forhold ikke undlade at kaste noget Lys paa de uklare
Forestillinger, man har ytret om Sømunkenes og navnlig om
selve Architeuth-Slægtens Forhold til Ommatostrepherne. Som
aabenøjede (oigopside) Decapoder har Arehiteuthen vel de D'Or-
bignyske Teuthideers Særkarakterer, at have Øjeaabningen vinkel-
udskaaret fortil, at have en Klap eller Tunge indvendig i Tragten,
og Tragten ophængt ved ydre Tømmer samt flere Vandkamre
eller Vandrum omkring iMundæbleL Af Teuthideer kjendtes til
D^Orbignys Tid og længe efter den kun en Udvikling til to
modsatte Sider, et Udstyr i forskjellig Grad med Hornkroge paa
Tentaklerne eller paa Armene tillige: Krogblæksprutterne, Ont/-
choteuthideTf eller uden alt Udstyr af Hornkroge, altsaa kun med
Hornrioge i Sugekopperne: Ommatostrephes^Slægiens ikke faa
Former. Først i senere Tider kom andre Slægter til: Architeu-
thu8 sip.^ Thysanopus tvmca., og det maa bemærkes, at i vort iMu-

102

seum og andre Museer henstaa, om ikke ubenævnte, saa dug
ubeskrevne 3—4 Slægter, der synes ligeledes at ville kræve deres
Plads imellem Teuihideerne, Her ville vi imidlertid kun holde
os til Architeuthus, da der i det foregaaende er blevet henpeget
paa den. Vi ville da stille den overfor de S. 85 og 86 anførte
6 ydre Organisationsforhold, hvori de 4 Ommatostrephin-Slægter,
uagtet deres Forskjelligheder, stemte overens, og gaaende fra
Nr. til Nr. i den anførte Orden ville vi da finde Architeuthen

1. ikke med Ommatostrephinemes Fællespræg i den kraftfulde,
muskuløse Bygning af Kappe, Arme og Finner, men med
mere vanddrukken Bygning i alle Dele og yderst svage
Finner. I Bevægelserne i Vandet maa den staa overordentlig
langt tilbage for dem alle.

2. ikke disses Typ af Gladius, stærk elastisk, smal, stiletformet
og med hul Endekop, men svag, bred, landsebladformet,
uden egenlig Kop (fuldstændigst Afbildning i Spolia Atlantica
pi. IV.), svag og meget bøjelig især i Sidedelene.

3. ikke disses fire Tragttømmer, men kun to; de ydre mangle;
heller ikke disses i Reglen dybere Tragtgrube, men et
svagt Tragtleje, uden Folder og Lommer, som alene hos
Slægten Illeæ.

4. ikke disses kraftige 1- formede Laas eller Sammenhægtnings-
apparat mellem Tragt og Kappevæggen ; men et langt
Glideapparat, bestaaende paa Kappen af en brusket Længde-
valk med langsgaaende udkelet Længderille ved Siden, og en
tilsvarende Bøjning og Udkeling paa Tragtens Sider.

5. Nok et Vandrumsystem omkring JMundæblet, der ikke synes
at fjerne sig synderligt fra Ommatostrephinemes; derimod

6. ikke disses Uddannelse af Hornringene, hverken i Ringenes
almindelige Form eller i deres Tandvæbning, men en stor
Afvigelse fra dem saavel i den ensformige Udvikling af
Ringenes Tænder som i de ejendommelige Indknibninger,
der gaa rundt om Ringene (ogsaa her kan henvises til
Spolia atlantica og til Harting. PI. 2 f. 9).

103

Holdende sig alene til disse faa i det foregaaende firem-
bævede ydre Forhold, og med Yillie seende bort fra de ikke
fuldt saa yderlige men iøvrigt velbekjendte Forhold, som Horn-
kjæberne, især Underkjæberne , og Raspetungen frembyde, vil
man dog have her Architeuthua Stilling ligeoverfor Ommato-
strephinerne opklaret saa meget, at man vil let indse, at den
hverken som Uuderslægt af Ommatostrephes, eller som en Side-
slægt i samme snevrere Familie kan finde sin Plads, men at Gabet
mellem den og det, man hidtil har kaldt Ommatostrepher, er
saa stort, at det bliver i en anden Familie, at den maa stille sig.

Tillægs*AnmærkDing Nr. 1.

tn Rafinesqie^s BlKkspritteforai Ldligo Tddaras^

senere sammes Slægl: Tddaras.

Det skal visselig ikke nægles, at den Raskhed og Raslløshed,
man kan ?el ogsaa nu og da sige Hensynslashed, hvormed Ra-
finesque kastede sine nye eller formenllig nye Dyreformer ud i sine
forskjellige Skrifter eller i sine korte Artikler t periodiske, indskrænket-
lokale og derved vanskelig tilgængelige Journaler, uden at ledsage
dem med mere udførlige Karakterer, ofte endog uden at medgive dem
tarvelige Bemærkninger til Artens eller Slægtens mulige Gjenkjendelse,
mangen Gang har kunnet friste den omhyggeligere Naturforsker til at
lade den hele RaÛnesqueske Navngivelse aldeles ude af Betragtning.

Men det maa paa den anden Side fastholdes, at Rafinesque,
som Naturforsker, havde el skarpt Øje og anvendte dette paa Gjen-
standene, der mødte ham, og derfor saa' meget, som var undgaaet
Forgængeres, Ja Efterfølgeres Opmærksomhed, saml al det langt fra
alUd var Gfuldslændigheden og Manglerne ved hans utrolig korte
DiagnosUka, der unddrog os GJenkJendelsen af hans navngivne Dyre-
former, men lige saa ofte var vor egen ufuldstændige KJendskab til
de utallige nye Skabninger, som Naturen salte den klartøjedej rast-
løse Rafinesque i Berøring med.

Dette sidste bar Jeg selv maallel bekjende, og Jeg tor ikke
længere paa Porhaand stille denne Forfatters talrige Arter og Slæg-

104

ter som uudredelige og i mange Tilfælde uden V«rd, skjeodl del altid
har værel og er en ærgerlig Sag at skulle spilde sin Tid og An-
slrængelse paa al raade Gaader. Men Jeg skal gife el Par Exempler
herpaa, tagne af den Dyreklasse, som her beskjæfliger os.

Oden dengang at ane, eller at kunne ane, at Rafinesque
allerede 1814 havde kjendl og som en egen Slægt betegnet den
Cephalopod, som i det ene Kjøn er meget vel bekjendt under Navnet
Octopui eller Dremoctoptu eatenulatuêy udsondrede Jeg (Vid. Meddel, fra
Naturh. Foren.) denne samme Trem, catemdaluê som egen Slægt, Pa-
ratira^ Stillede den ifølge mange Ejendommeligheder som nærmeste
levende Frænde af i^r^onau/a-Slægten , og nogle Aar efter, 1862, er-
kjendte Jeg endog, at den, ligesom Argonauia, udrugede sine Cnger,
men i de lange, slangebugtede Ovidueter og altsaa var den første og
hidtil eneste bekjendte Cephalopod, der var ovo-vivipar eller bringer
levende Unger til Verden. Atter senere gik det ved fornyet Benyttelse
af Rafinesque*s Smaaskrifter^), men i ganske andet Øjemed, aldeles
klart op for mig, at denne min Paranra var ikke blot identisk med
Rafinesque's Ocythoë tubercylata^ men endog særdeles IræffeDde be-
tegnet af Rafinesque, naar man var bekjendt med dens Ejen-
dommeligheder. Den hidtil ukjendle, men fornerolig af Le ae h og
andre i mange Decennier miskjendte og paa næsten pudsig Maade
misforstaaede Ocythot, som man med Magt havde villet gjøre synonym
med Argonauta^ bør altsaa hævdes i sin Ret og indtage ParagircCé
Plads ved Siden af Argonauta.

Et andet Exempel afgiver Rafinesque's Cephalopod-SIægt
Anisoctopys, med sine to Arter: A. punctatus og A, bicolor\ thi uagtet
Ingen hidtil, saavidt mig er bekjendt, har gisset noget om, hvad disse
kun ottearmede Loligoformede Skabninger kunde være, skjønner Jeg
dog ikke bedre, end at de ere Arter af Slægten Leachia^ og den
første af Arterne, med sine i Enden indrullede (coiled) Arme og med de
brune Pletler paa den lyse Krop, er Leachia cyclura (i^) eller Leachia

guUata (Orant),

Med det foranstaaende for Øjo og Sind, og naar man tillige
erindrer, hvormange besynderlige Skikkelser af Cephalopoder, Middel-
havet siden Rafinesque's Ophold paa Sicilien har frembudt os:

M Hvoraf vi imidlertid havde faaet en samlet Udgave ved Binney og
George W. Tryon Jun.: The complète writlogs of Coustantioe
SchraalzRafioesqaeon recent and Tosall Conchology. New- York 1864.

105

HitHoteuikiêy Chiroteuthis, TkysanoteuihU m. fl., sel? om man ikke tillige
af ErfariDg Ted, at der endnu ere flere andre Slæglformer af pela-
giske Cephalopoder i det samme Hav, der ikkø endnu ere blevne
beskrevne, mener Jeg, at man maa være forsigtig med at frakjende
Rafinesque's noget besynderlige Form : Todaruê, en mulig Existenls,
og en derved hjemlet Ret til Bibeholdelse af sit oprindelige Navn, —
naar den engang maatte paalræffes.

Saameget mere maa dette her hævdes, som han af denne Slægt,
ligesom af de to forannævnte, har I 1840 givet Figurer i et Tids-
skrift: «The good book and Amenities of Nature, or Annals of Historical
and Natural Sciences», Philadelphia 1840, i et lille prægtigt Indlæg:
On the 3 Genera of Céphalopodes: Ocythoë, Todaruê and Aniêoctus»
Deri gjengives flg. 50 Oeyihoè tuberadata^ fig. 51 Todanuargo, flg. 52
og 53 Jniêoetuë punetatus and bieolor. — Fordi det endnu ikke er
lykkedes at finde et Ezemplar af disse Figurer, kan dette dog nok
imødeses.

Jeg behøver ikke her at tilføje, at hans Todarua ikke har noget
med Argonauta argo at gjøre, og at det kun var efter de Fiskeres
Cdsagn, der bragte ham Todarus og en Argonautaskal med Æggene,
al han angav den paastaaede Sammenhæng imellem de to Dyr, men
paa hvilken han Jo ikke selv troede. Compl. VVritings, p. 95.

Tillægs-Anmærkning Nr. 2.
tm PdnirringeB I tpfattelscn af Begrebet Løllgd sagittatis.

Den besynderlige og langvarige Forvirring, der har herskel i
Anvendelsen af Navnet Loligo aagiuatua er bleven saa meget føleligere,
som Navnet aldeles urigligl tilsidst anbragtes paa den ved Middelhavels
og det sydlige Europas Kyster almindeligste Form af Ommaloslrepher,
og ved dets hyppige Anvendelse naglede sig desto fastere ind i denne
Betydning, uagtet delle Dyr aldrig havde været medopfallet i Begrebet
L. eagitUUa Lam, —

Loligo sagitUUa LcmUc- 1779 (iMcmoires de la Société d'Histoire Na-
turelle de Paris, p. 13) havde vel allerede hos Lamarck et dobbelt
Indhold, men en Hovedvarietet, «var. a.», beskrevet efter et meget
stort Individ i Museet, fundet al stemme med «Loliginis species maxiroa»,
afbildet i Seba's Museum, HI. tab. 4, flg. 1. 2., af hvilke Figurer især
Pig. 1 med sine Sugekopper langs ud ad hele Tentaklen, ligesom ved
sin hele Habitus og Størrelse, aldeles sikkert maa henføres til senere

106

Forfalleres Omm. todaruê d.cM., j/or^; delle fremgaar ogsaa af flere
beslemte Udtryk bos B I ai n ville (Diet. d. Sciences Nat. 1829, XXVH
p. 141), der havde undersøgt det samme store Individ i Museet og
underkastet det ^une comparaison exacte», men begik den Olovlighed
ikke al benytte del Lamarckske Navn, og at give det et nyt, L, maxima bl
Derimod flyttede han Navnet L, åogiUata Lmt over paa Lamarcks
ww. b^ der aldeles utvivlsomt efler Beskrivelse og de citerede Figurer
er AUanlerhavels Om/n. Bartramnd**-) 1821 (Journ. of Ibe Acad. natur.
Society of Philadelphia), uden at erkjende, at denne havde mere end
«beaucoup de rapport avec le •ealmar êogitU»». Disse lltskjendelser
og Urigtigheder kulminerede dog senere bos den hele Hær af franske
Naturforskere, og mellem dem selv Férussac og D'Orbigny, der
ikke rigligen erkjendte Exemplarerne i Museet, hvorpaa Lam arc k
havde beraabt sig, heller ikke de til hans var. b. eilerede Figurer hos
Seba for det, de virkelig vare, men lod dem repræsentere den euro-
pælske Art Om, Coindetii (Vér.) (=. min Illex CknndetU), og det uagtet
de skrigende Forskjellfgheder, udlrykte I Blainvilles Text (f. Ex. «le
tube souscéphalique enfoncé dans une excavation bien formée* p. 140)
og de ogsaa i denne Henseende meget træffende Figurer i Seba
(kopierede i Encyclop. mélh. pi. 77 f. 1. 2.).

lUe» Coindetii er aldeles ikke i Seba*s Museum, heller ikke
medindbefallet i Lamarcks Iveleddede Art L. tagiOatuê, heller ikke
omtalt hos Blainville i Diction. I. c , og af ham heller ikke med-
indbefaltel i L, ilUcebronu if*- (Illex illecebroius (i**-)\ hvilket Navn
Dyret nødvendigt maatle bære, hvis begge Formerne maatte Ondes at
være een ArL —

Først i min Afhandling om Hetnisepiuê (1872) har jeg begyndt
konsekvent al bringe Arierne til deres relie Benævnelser.

Tillægs-Anmærkning Nr. 3.

%m den geøgrapbiske Cdbredaing af tuatostrepUnenie.

Ommalostrephinernes Gruppe strækker sig igjennem bele Verdens-
havet fra Ækvalorialegnene til de arktiske og antarktiske Egne; de
tilhøre del store aabne Hav og deltes dybere Partier, fra hvilke de lil
visse Aarels Tider nærme sig op imod de store Havbanker eller ind
imod Kysterne ; men ingen af Arterne holder sig ligefrem lil Kysterne,
kun til Strømmene udenfor dem. Yngre og mindre Individer træffes
nærmere ved Overfladen af Havel, de ældre holde sig meget dybere.

107

Synes endog b?er af Arterne fortrinsvis at ha?e sit Bjem i et enkelt
Havbasin, saa er det dog ganske vist, at de af dem, vi kjende nøjere,
forekomme ikke blot i et saadant Havs 'hele Udstrækning, men gaa
ind i de tilgrændsende Have. Af Omm. Bartramii (Us.) erholde vi vel
Jævnligst Exemplarer fra de varmere Egne af Atlanterhavet, men dog
ogsaa helt ned til Syden og ind i det indisk-stille Hav kunne vi for-
følge den, og ligesaa gaar del med dens Ddbredning imod Nord ud
OTer de temperede Belter, thi fra Maver af Fisk, fangede paa dybere
Vand, har Jeg erholdt den baade Norden for Island og ved Spitz-
bergen, samt i Davisstrædet. Naar D'Orbigny indskrænkede en af
Arterne, nemlig Todarodes aagittatus (Lmk.)^ alene til Middelhavet, laa
dette begrundet i utilstrækkelig Kundskab ikke blot til dette Dyrs lid-
bredning, men til Cdbredningen af de pelagiske Dyreformer i det hele.
Nu vide vi, at denne Todarodes ikke alene slaar udenfor hele Europas
vestlige Kysler (iSpaniens og Frankrigs), men derfra strækker sig
videre imod Nord, er den eneste Ommatoslreph , der gaaer udenfor
vore Kyster og Skandinaviens vestlige Kysler, og i uhyre Mængde
kunne slaa omkring Færøerne og om Islands vestlige og nordvestlige
Kyster, hvorfor den ogsaa paa alle disse Steder til enkelte Tider kan
ved Vejrets Cgunst eller ved egen Forvirring flndes i utrolig Mængde
strandede paa Kysterne. Men vi vide lillige langt mere, at samtlige
den rige pelagiske Fauna af Cephalopoder , som vi fornemmelig ved
Véranys igjennem en hel Menneskealder gaaende Bestræbelser, hvortil
senere mange fleres have sluttet sig, eflerhaanden have lært at kjende
fra Middelhavet og navnlig fra den Indre Del af delle, aldeles ikke er
en for Middelhavet ejendommelig eller til delle begrændsel Fauna, men
er væsenligen i alle dens Led Hg det allantiske Havs og tildels det
indiske Havs^).

1) Dette gjælder ikke blot de pelagiske Dekapoder f. Ex. Chiroteuihia Vé-
ranyi Fér., irorb. og Ckir. vermiciUaris Vér., OnychotetUhis LichtensteinU Vir.
og EnoploteuJthiê polyonyx Trosch. (de to sidstnævnte har jeg baade fra
Atlanterhavet og det indiske Hav), men ogsaa de pelagiske Octopoder;
Tremoctopua violaceua, gaar aabenbart over hele Atlanterhavet, og
voxoe Individer af den har jeg modtaget, udskaarne af større Fiskes Maver
tæt ved Bahamaeerne. Den mærkelige Paroiira ceUentdata (f^. 1828)
(eller Ocythoë tubercukUa Raf. 19U, som den na bør nævnes) har jeg
faaet flere Steder ude fra det atlantiske Hav; det Individ, der i 1862
viste mig, at denne Argonauten saa nærstaaende Form udrugede selv
sine Æg i de lange slangebugtede Æggeledere, og saaledes var ovovi-

108

Man tør derfor kun med stor Forsigtighed lade sig lede af et
Oromaloslrepb-lodjvids Forekomst i delte eller hint Hav til eo bestemt
Formodoing om Arten, til hvilken den maalte høre.

Tillægs-Anmærkning Nr. 4.

•m lamitMlrephenes Ægløplag og VdfiUiig.

Herom bar Jeg i del foregaaende, hvor Talen naturligst maatle
have været om dette Forhold, f. Ex. S. 93, ikke yltret noget, da jeg ikke
troer, al noget sikkert derom er bekjendt. Vel bar D'Orbigny^) og
efter ham andre villet tilskrive Ommalostrephes- Slægten de to til tre
Fod lange og 5 — 8 Tommer tykke, trinde Slimmasser, der findes nu
og da drivende i Overfladen af Havet, og som indeslutte en Mængde
i buede Tverlinier stillede Blæksprutleæg eller BlækspruUeyngel. Vi
have Afbildninger af saadanne Masser eller af den deri indeholdte
Yngel fra Quoy og Gaimards Rejse i Ann. des Sciences naturelles
Tome X\. 1830 pi. 14 B (smlgn. Fér. A D*Orb. Octopiu, pi. 28 f.34) og
senere af aldeles lignende ved Cutbert Collingwood «Proceedings
of the Linnean Society» 1873 Vol. XI lab. 1, samt ved Prof. Gren-
acker i Zeitschr. fur wissensch. Zoologie 1874 Taf. XXXIX og afdøde
KapU Wilb. H y gom, Dbmd., R. Dbg., der havde el saa usædvanligt
Øje for alle Maturens Sider og saa megen Interesse for vore Studier,
har bragt mig afrevne Partier af en slig Slimmasse med Linier af den
deri indeholdte Yngel. — Del vilde visselig være en all andet end
unaturlig Tanke, om man vilde tilskrive andre Cephalopoder end de
pelagiske eller otgopside disse Ægmasser og den deri indeholdte Yngel ;
men det er dog vistnok kun en ren Gisning fra D*Orbignys Side al
hidlede dem just fra OmmatoBtrtpher. Skulde jeg dømme efter min
neppe 2°^ store Yngel, der forekommer mig mest al ligne Colling-
woods Tegninger, da %ilde jeg idetmindste ikke kunne hidlede disse
Ægmasser fra typiske Ommatoslrepher, om Ynglen end viser bort fra
Krogsprulter (Onychiteuthldæ) og alle andre Former med uddannede

vipar, udskar Kapt. A. Andréa i 1862 af Maveo af en Haj, fanget under
27® 5' S. B. 9° 20' V. L. Grw.
1) «Les oeufs des espèces dea hautes mers sont abandonnés à la surface des
eaux en longues grappes composées d'oeufs gélatlneui agglomérés chez
les Ommatostrèphes , ou portés dans la coquille des femelles par VAr-
garunUa.» •- D'Orb. Moli. S^» 152 øverst (cfr. Fér, D*Orb. Céphal. p. L).

109

Glidebaner imellem Kappe væggen og Tragt siderne, altsaa ogsaa Archi-
teu^^ua, og har et meget fastslullende Ophæglningsapparat, som OTnma-
U>êtrephineme$j men af en anden Form end disses. Øjevinklen forlil
udelukker Chiroteuûns og HMoteuiMø (mine Taonoteulbi).

Men efler alt, hvad talrige i Havels Overflade opfiskede Levninger
og ligeledes talrige af Dybvandsflske udskaarne Levninger af Cepbalo-
poder have lært os, huser Dybet en stor Mængde af oigopside Cepha-
lopod-SlJ^gler, og iblandt dem saadanne (f. Ex. min HiêHoeeranu), der
soarere kunde have en Yngel som den CoUingwood-FJygomske.

•plyuiiBg •■ TræsniUene paa 8. 79 og S. 81.

Da miD ikke faldtrykte Afhandling »Spolia atlantica*: «Kolossale Blæk-
sprotter fra det nordlige Atlanterhav«, 1 senere Aar flere Gange ere blevne
citerede efter nogle Korrektor- og Udhængsark, der for mange Aar siden til
Sammenligning overlodes til et Par Natorforskere, bør her oplyses:

at Fignrerne over Tragtlejet S. 79. flgg. 1—6 høre, med Undtagelse af
DO. b, oprindelig til Stykket Y. i Afhandlingen «Spolia atlantica«, S. 438 og
Anm.; samt

at med Figureroe over Tentaklernes Hæftepuder forholder det sig paa
samme Maade, smlgn. «Spolia atlantica« S. 439. Det bemærkes, at fire Hæfte-
poder tillægges Omm. Oualanieniis (Les*.) ikke alene efter vore (for en Del
mindre vel konserverede) Eiemptarer, men tillige efter de i 1865 i Paris
nodersøgte Originaler.

110

rorUarlog Ul Ta?le III.

Tavlen fremstiller den Maade, hvorpaa ved Hannernes Hjælp Sædbøsserne
(Spermatophorerne) anbringes Indvendig i Kappebolen hos de to oigopside
Slægtgrupper Ommatostrephinerne og Enoploteuthideroe.

Fig. 1. JUex Coindetii (Vétxuu) $ fra Middelhavet Kappen er aabnet efter et
Længdesnit omtrent I Bagens Midtlinje og den højre Kappehælvte lagt od
til Siden; man ser Æggestokken o med sine talrige Æg, Nidamental-
kjertlerne gn og deres Bikjertler gn' i højeste Grad opsvulmede, samt
den højre GJælle br hæftet ved Gjællekrøset Ul Kappens Sidevæg. Det
hele er set fra Bugsiden og lidt fra Dyrets højre Side. fi Ophægtnlngens
x-formige, bruskhaarde Liste; Jif Tragtens Grube til sammes Optagelse.

Sædbøsserne (Spermatophorerne) Ondes stlliede (ligeud for Tegnet*) i
et stort, stjerneformigt eller straaleformlgt udbredt Knippe lidt nedenfor
Gjællen og lidt Indad Imod Ryglinien.

Et andet mindre Knippe ses hæftet I Vinklen mellem Krop og Gjælle,
lidt bag ved denne (ligeud for *')•

Fig. 2. EnoploteuthU Veranyi RUpp. o fra Middelhavet. Kappen er aabnet i
Bugens Midtlinje og lagt ud til begge Sider. Man ser Imellem GJæl-
1erne den med fremtrængende Sædbøsser stærkt udspilede Udførlngsvej
og en uhyre Mængde af orduede Sæd bøsser 1 Spermatophorsækken.
Denne Sæk er bleven aabnet, og et Par af de tætliggende Sædbøsser ere
lagte ud over Kapperanden, fi er Ophægtnlngens lange Glidelfste, fi er
Tragtens hule Glidebane for hin Liste.

Fig. 3. EnoploUuihis Veranyi $ RUpp. Dyrets Nakkeparti og den Del af
Kappens Indrevæg, der dækker dette. Dyret er set med Hovedet bøjet
fremad og nedad, saa at man ser de øvre Dele af Dyrets Kappehule.
n er Rygsidens Kappebrusk; cerv. Nakkelisten, der svarer dertil; «p. den
øvre Ende af et Knippe af Sædbøsser, anbragte paa en svag ligesom
pudeformig Forhøjning, neden for Kappebrusken.

Fig. 4. Enoploteuthia Veranyi $. Et andet Individ med Kappen aabnet, lagt
om paa den venstre Side, for fuldslændigere at vise den fyldige Dusk af
Sædbøsser («p.), hvoraf et Lag ligger ligesom imod Kappen, et andet
imod Dyrets Nakkeparti.

Fig. 5. Enophteuihis Veranyi Rupp. Et fasthæftet Parti af Sædbøsser, stær-
kere forstørret; Sædfimene pible ud af Bøssernes Ender.

Fig. 6. Et Stykke af Kappens Rygrand, set Indvendig fra, for at vise den
pudeformige Forbøjning p., paa hvilken Sædbøssernc hæftes med en egen
Slimmasse, n Kappellsten.

J' S/x^^jutrup- thnitntti>Jfr^ifJ

Bemærtaimger ved det 60^ Hæfte af Flora Danica.

Jok Luge.

Idet jeg herved forelægger det K. D. Vidensk. Selskab det næst-
sidste (50'^'') Hæfte af Flora Danica, skal jeg tillade mig dertil
at føje nogle Bemærkninger angaaende dette Hæftes Indhold:

I Lighed med den ftor de sidst udgivne Hæfter fulgte Regel
er der forløbet 3 Aar siden det foregaaende Hæfte udkom, og
efter Bestemmelsen vil Billedværket blive afsluttet i Foraaret
]883| hvorefter det hele anselige Værk, som blev begyndt for
130 Aar siden (1761) vil blive sluttet med et Register og en
kritisk Revision af Værkets Indhold.

Nærværende Hæfte indeholder paa det sædvanlige Antal af
60 Tavler ialt 74 Arter eller Afarter. Af de paa disse Tavler
afbildede Planter tilhøre 21 den grønlandske, 5 den islandske
og 4 Færøernes Flora, 16 ere tegnede efter svensk-norske
Exemplarer, 2 efter Exemplarer fra Hertugdømmerne Slesvig og
Holsten, til de øvrige ere Exemplarer, samlede i det egenlige
Danmark, benyttede. Til de resterende 60 Tavler i Slutnings-
hæftet er rigeligt Stof tilstede, men det vil dog være muligt at
faa repræsenteret i Værket saa godt som alle de nu fra Grøn-
land og Island bekjendte Blomsterplanter; for Skandinaviens og
særlig for Danmarks Vedkommende vil der kun mangle forholds-
vis faa, og deriblandt ingen særlig karakteristiske Blomster-
planter, saa at denne Del af Floraen vil blive nogenlunde fuld-

Orersift over d. K. D. Vidensk. Selsk. Forhdl. 1880. 3

112

stœndig repræsenteret. Sporeplaotenies forholdsvis store Antal
har det forlængst været opgivet at faa endog tilnærmelsesvis
fuldstændig optaget i Værket; med Undtagelse af Karsporeplanter
vil der mangle et betydeligt Antal, især af de laveste Ordener
(Alger og Svampe), som ikke bave kunnet finde Plads i delte
Værk, medens dog det deri fremstillede Udvalg ter betegnes som
en ret fyldig Repræsentation af de mest karakteristiske Former.
23 af de i Hæftet indeholdte Planter vides ikke at have været
afbildede tidligere i noget andel Værk. 7 Arter eller Afarter
ere nye og ikke tidligere beskrevne.

Hæftet indeholder 30 Sporeplanter, nemlig

Aiuscineæ 28 Arter

Lycopodiaceae 1 —

Filices I —

og 44 Blomsterplanter af felgende Familier:
Gramineae .... 9 Arter Caprifoliaceae ... I Art

Cyperaceae .... 8 — Vacciniaceae .... 1 —

Juncaceae .... 4 — Scrophnlariaceae . . 1 —

Orchideae .... 2 — Violaceae 1 —

Salicineae .... 2 — Alsinaceae 3 —

Polygoneae .... 4 — Tiliaceae 1 —

Cynareae 3 — Callilricliineae . . . 1 —

Rubiaceae .... 1 — Rosaceae 2 —

Jeg har ved dette Hæfte som ved alle tidligere havt god
Hjælp af flere, saavel indenlandske som udenlandske Botanikere^
uden hvis velvillige Understøttelse det ikke vilde været muligt
at udføre Arbejdet paa en tilfredsstillende Maade. For de
IVlangler, der maatte flndes, bærer jeg selv alene Ansvaret. 5 af
de Originaltegninger, der have været benyttede til Hæftet, skyldes
Værkets tidligere Udgivere; 1 er ledet af Hornemann, 2 af
Drejer og 2 af Liebmann. De øvrige Figurer ere under
min Ledelse tegnede (med Undtagelse af 4 Originaltegninger,
udførte af afd. Dessinatør Bayer) af Dessinatør Tb om am, som
ligeledes har stukkel samtlige Tavler.

113

En stor Del af Tegningerne ere udførte efter Exemplarer,
samlede af mig selv, de øvrige skyldes følgende afdøde Bota-
nikere: Dr. J. Ângstrôm, Prof. M. N. Blytt, Prof. Elias Fries,
Kapt. Graah, Kapt. Holbøll, Seminarielærer Th. Jensen,
Pastor M.T. Lange, Justitsraad A. Mørch, Justitsraad Olrik,
Dr. J. Vahl, Lieut. Wormskjold, Lektor Zetterstedt, og af
nu levende Botanikere: Dr. H. W. Arnell, Dr. S. Berggren,
Pastor Blomberg, Gonservator A. Blytt, Hr. Bock, Lærer
L. Borst, Mag. Gollinder, Pastor Fausbøll, Prof. Th. M.
Fries, Adjunkt C. Grønlund, Lektor R. Hartman, Stud. art.
Th. Holm, Prof. E. A. Holmgren, Cand. phil. J.P.Jacobsen,
Exam. pharm. C. Jensen, Lærer Vogel-Jørgensen, Docent
A. Kornerup, Dr. med. Krabbe, Dr. jur. J. Lassen, Prof.
S. O. Lindberg, Lektor C. J. Lindeberg, Adjunkt Lund-
gren, Lærer P.Nielsen, Mag.G. Retzius, Justitsraad Dr. Rink,
Frøken C. Rosenberg, Seminarielærer E. Rostrup, Prof.
Schimper, Fru M. Krarup-Smith, Etatsraad Steenstrup.

Følgende Arter turde fortjene særlig at nævnes og ledsages
af nogle Bemærkninger:

Tab. 2942. Paa denne Tavle ere to Arter afbildede, nemlig:

a) Ckilanuigrostis hyperhorea Lge., funden paa flere
Steder i Sydgrønland, det fremstillede Exemplar ved Igaliko,
hvor den er samlet af afd. Dr. Vahl, som paa Etiketten har
betegnet den som •€. stricta». Den er imidlertid ikke lidet
forskjellig fra C stricta Hartm. ved kraftigere Straa, bredere og
mere flade Blade, større Smaaax, længere tilspidsede Yderavner,
og Inderavnens Haar kortere end Halvdelen af selve Inderavnen.
Den har i Habitus mere Lighed med C.purpuraseensR,^T,^ som
ogsaa er funden i Grønland, men denne har haarede (ikke glatte)
Blade og Blomsteraxe, en længere Skedehinde og en knæbøjet
Stak, som rager udenfor Smaaaxet. ' C, lapponica Wahlenb. ad-
skiller sig ved bredere og kortere Yderavner, en noget bøjet
Stak, som er længere end Inderavnen, og Haar af Inderavnernes
Længde. Da den altsaa er tilstrækkelig adskilt fra disse og

114

endnu roere forskjellig fra de andre Arter, som ere mig be-
kjendte, bar jeg fundet dens Adskilleise som egen Art ?el
begrundet.

b) CtdamoffrosHs strieia nar. borealis Læstad. ad-
skilles fra Hovedarten ved lavere og spinklere Væxt, en kort og
tætblomstret Top, som er stærkt rødt eUer violet anløben, mindre
Smaaax og spidse eller tilspidsede Yderavner. Den er funden
bist og ber i Grønland, men forekommer ogsaa i Island, Fio*
marken og Lappland. Jeg antager, at den kun som Afart bør
skilles fra den typiske G. stricta, og at den svarer til den Form,
som Læstadius bar givet det ovenstaaende Navn, skjønt
denne efter Beskrivelsen (Hartm. Skand. Flora) afviger noget fra
vor Form, navnlig ved kraftigere Væxt og bredere Blade.

Tab. 2944. A4/ra eaespUosa var. brevifoUa Hartm.
er en mærkelig Afart af en Art, der i det bele er meget for-
anderlig i Udseende, bvorom denne Tavle i Forening med Tab.
2943 og 2945, bvor fiere af Mosebunkens Afarter ere flremstillede,
vidne. Af disse er den her fremstillede mest afvigende fra den
typiske Form; flygtigt betragtet, ligner den mere Å^fiexium
var. moniana end den Art, bvorunder den hører, og der kunde
muligvis være Anledning til at adskille den som egen Art, i
hvilket Tilfælde dog Varietetsnavnet ikke kan bruges, da den
ikke er identisk med A. brevifoUa R. Br. fra det arktiske Nord-
amerika. De Exemplarer, hvorefter Figuren er tegnet, ere sam-
lede paa Færøerne, hvor den er funden temmelig almindelig af
Seminarielærer Rostrup, som i Færøernes Flora (Bot. Tidskr.
IV, p. 68) har givet en Beskrivelse, hvortil her kan henvises.
Den er tidligere kort beskreven af Hartman efter Exemplarer
fra Norge og Jemteland.

Tab. 2946. Pùa laoGivscula Lge. er tegnet efter Exem-
plarer, samlede ved Holstensborg i Grønland af Prof. Tb. Fries,
men aldeles lignende Exemplarer, som her til Sammenligning
ere fremstillede, ere fundne i Norge af afd. Prof. M. N. Blytt,
og meddelte under Navn af P. ^//otiruParn., en Art, som dog,

115

efter engelske Expl. fra Babington, synes at være tilstrækkelig
adskilt fra den her omhandlede. Afd. Prof. B. Fries har frem-
deles i Herb. norm. III, 95 uddelt den samme Plante, betegnet som
•P. aspera in P. laxam transiens», hvilken af Blytt er bestemt
som P. oêptra var. laæiuscula Blytt. Det er altsaa en for Grøn-
land og Skandinavien fælles Art, som har været Gjenstand for
forskjellig Tydning, og altsaa trænger til nøjere Undersøgelse.
Fries's Betegnelse er for saa vidt ret passende, som den
utvivlsomt i Udseende og Kjendetegn staar midt imellem Poa
laxa Munk. og Poa aspera (P. glauca Vahl); derimod tør det
neppe opfattes i den Betydning, at den skulde være en Bastard
af disse 2 Arter, hvilket sandsynligvis heller ikke har været den
afdøde Forfatters Mening, thi i Grønland, hvor den er funden,
og hvor P. glauca er meget almindelig, er P. laxa, i det mindste
hidtil, ikke bemærket. Den afviger fra P. glauca ved kortere,
finere og mindre stive, aldeles jævne Straa, Blade af en mindre
blaagren Farve, længere, but og noget laset Skedehinde, en
kortgrenet, næsten klaseformet Top og Inderavnen med 3 — 5
utydelige Ribber. Fra R laæa Hk. adskilles den ved stivere,
smallere og oftest sammenfoldede Blade, en but (ikke spids)
Skedehinde, opret (ikke slap og ludende) Top med ru (ikke jævne)
Grene og en ved Grunden uldhaaret Inderavne, samt ved rødlig
Farvetone paa Smaaax og Straaets Led. Jeg maa derfor paa
Grund af disse betydelige Forskjelllgheder antage den for at
være snarere en selvstændig Art end en blot Afart af nogen af
de nys nævnte Arter, og har foreløbig betegnet den med det af
Blytt (som Afart) anvendte Navn «laxiuscula», der synes at være
ret vel passende.

Tab. 2947. Foa pratensis var. domestica Læstad.
(Aet. Holm. 1822). Blandt de talrige Afarter, hvori denne Art
med en sjælden Bøjelighed efter Klima, Jordbundsforhold osv.
deler sig, er denne, som er almindelig i Grønland, og ligeledes
funden i det arktiske Skandinavien, den anseligste. Ved de
kraftige Straa, brede og flade Blade, bred og under Blomstringen

116

udspœrret Top, store, bredt ægformede Smaaax udmærker den
j5ig fra selv kraftige Exemplarer af de typiske P. prateosis og
bar en habituel Lighed med P. alpioa, som dog tilhører en
anden Gruppe af Slægten. Den er synonym med Wablenbergs
P.pratensis v, macrorrhiza^ men Læstad/s Navn maa som ældre
have Fortrinet, da Wahlenbergs Navn er givet i H. Suecica,
som er fra 1824.

Tab. 2950. Viola miralMi^Hlv€iHca P. Nielsen. Denne
mærkelige Form, utvivlsomt frembragt ved Krydsbefrugtning mel-
lem de to Arter , , hvis Navn den bærer , blev funden i disses
Selskab i Basnæs Skov ved Skjelskør af Lærer P. Nielsen.
Den er beskreven af Finderen i Bot. Tidskr. II, 1, p. 218, og
jeg kan her nøjes med at henvise til denne Beskrivelse. Jeg
maa tilføje, at den sandsynligvis bar et ældre Synonym, nemlig
V, silveatri-mirabilia Bogenhard Fl. Jena, hvis Beskrivelse stenuner
nogenlunde vel overens med denne; hvilket af disse Navne man
vil forelrække, beror altsaa paa, om man vil fastholde Kitaibels
Navn V. silvestris eller Fries's V. silvaticaM*

Tab. 2952. Luzula arcHca Blytt. )

— 2055. JÀJunUa arcuata Wahlenb. )

De her fremstillede Planter ere de yderste Led af en Række
højnordiske Frytle-Arter, som nogle Forfattere have forenet til
en eneste Art, andre derimod adskilt som flere Arter. Naar
disse Yderformer alene sammenlignes, vilde det vel neppe falde

') Da Navnet V. Bllvestria fra først af skriver stg fra Lamarck, som brogte
det for V. canina L., var det ikke heldigt, at det senere overføltes til
den Art, som \i nu almindelig adskille fra V. canina , og som er iKsrak-
teiistisk for vore Skove, medens V. canina holder sig til de aabne Marker
og Bakker. Thi for denne «Skov-Vioi* er nn Navnet «sUvatica« aldeles
betegnende, hvorimod tgil vestris*, som egenlig betyder yildvoxende I
Modsætning til sativa eller hortensis. Uge saa godt passer paa enhver
vild Violart. Da altsaa dels Betydningen af V. silveatrls er en anden bos
Kitaibel, Koch o. Fl. end hos Lamarck. og en Mlsforataaelse derfor let
kan opstaa ved Brugen af delte Navn, dels Navnet silvatica er mere
betegnende, bør det utvivlsomt foretrækkes, om end Fries's Navn er
yngre.

117

nogen ind at forene dem, da deres Udseende er i hej Grad
forskjelligt, men det kan ikke nægtes, at den almindeligst fore-
kommende Form» L. hyptrbcrea R. Br. (Blytt), (L. arcuata var.
confusa Lindeb.) i Udseende og Kjendetegn staar midt imellem
begge. Denne, af hvilken en ikke meget heldig Figur findes i
Flora Danica tab. 1386 under Navn af L. campestris var., ad-
skilles nemlig fra L. arcuata ved bredere og mindre sammen-
rullede, stundom flade, Blade, længere randhaarede Dækblade,
oprette eller udstaaende (sjeldent hikkende) Axstilke og dobbelt
saa store Blomstemøgler, og fra denne afviger atter L. arctica
ved meget bredere og aldeles flade, fra en bred Basis langt til-
spidsede, glatte Blade, stivt opret Stængel, som ender med et
enkelt eller faa, til et rundagtigt Hoved tæt sammenhobede, sid-
dende Nøgler, uregelmæssig tandede, glatte (Ikke randhaarede)
Dækblade, Perigonbladene kortere end Kapselen og spidse (ikke
tilspidsede). Frøene neppe halvt saa store. Forskjellen mellem
denne sidst nævnte (L. arctica) og de tvende andre Arter fore-
kommer mig saa betydelig, at jeg i hvert Fald maa betragte
den som en vel begrænset Art, hvorimod de 2 andre, mellem
hvilke ogsaa ikke sjeldent findes Mellemformer, maaské rettest
ere at betragte som forbundne med hinanden som Art og Afart.
I saa Fald vil det være rettest at benytte for Hovedarten det
ældre Navn X. arcuata Wahlenb. og at betegne Varieteten som
fi, confusa Lindeb., thi R. Browns Navn L. hyperborea er tvivl-
somt og meget forskjellig fortolket. De svenske Botanikere an-
vende det navnlig paa L. arctica, men jeg er tilbøjelig til, med
Blytt snarere at henføre det til L. arcuata y9, paa hvilken Browns
Beskrivelse synes at passe bedre end paa de beslægtede For-
mer; i hvert Tilfælde vil Navnet L. hyperborea R. Br. maaské
rettest være at henføre til de tvivlsomme Synonymer, som ved
at anvendes let kunne foraarsage Forvirring.

Tab. 2959. Pùlygamim minori—JPerstcaria A.
Braun. Denne Form, som jeg har fundet i Ordrup Mose ved
Kjøbenbavn, hvor den voxede mellem P. strietum /9, minus og

118

P. Persieariay er uden Tvivl frembragt ved Krydsbefrugtning
mellem disse 2 Arter, saaledes som det er antaget af andre
Botanikere, der tidligere have fundet den i andre Lande. Den
adskilles fra P. minus Huds. ved tykkere Ax, med Blomster-
stilkene længere end det kræmmerhusformede Dækblad, fra P.
Persicaria ved spinklere, fra Grunden af grenede Stængler, smalt
lancetformede Blade og en mindre Nød; fra begge Arter er den
desuden kjendelig ved kortere randbaarede Kræmmerhuse.

Tab. 2961. 8a,g1na nivtUis (Lindbl.) Fries, er tegnet
efter Exemplarer fra Grønland, hvor den findes flere Steder
mellem 63 og 70^. Den er ogsaa funden paa Spidsbergen, i
Finmarken og paa DovreQeld, og de Exemplarer, jeg har til
Sammenligning fra disse Steder, svare aldeles til den grøn-
landske, saa at der ikke kan være Tvivl om den rigtige Be-
stemmelse af de sidst nævnte. Derimod høre Exemplarer, med-
delte under Navn af S. nivalis fra RIpanes i Tomeå Lappmark
(Bjørnslrøm) utvivlsomt til en anden Art, som hidtil kun var
bekjendt fra Grønland, nemlig Sagina eaespiiasa (Arenaria cæspi-
tosa J. Vahl i Fl. Dan. tab. 2289). Denne var af afd. Prof.
E. Fries (Smmn. veget. Scand. I, p. 156) antaget for synonym
med S. nivalis, men Forskjellen i Voxemaade og flere Karak-
terer ere saa betydelige, at jeg ikke kan tiltræde denne Mening.
S. nivalis angives at være perennerende, og jeg tør ikke betvivle
Rigtigheden af denne Angivelse, men i Udseende ligner den en
enaarig Plante, idet der fra en tynd Rod udgaar en tæt Blad-
rosette, fira hvis Grund der til alle Sider udskyde talrige, korte,
men oftest flerblomstrede Grene med fine, efter Udspringningen
relte Blomsterstilke, der rage langt udenfor Rodbladene. S. cae-
spitosa er derimod afgjort en perennerende Plante, med talrige
Bladrosetter udgaaende fra en fælles, ofte tyk og sammentrængt
Rodstok, hver enkelt af disse Bladrosetter frembringer en eller
meget faa Blomster, hvis Stilke ere oprette og saa korte, at de
neppe naa ud over Bladene. En Forgrening af Blomsterstilken
har jeg ikke kunnet finde hos de af mig undersøgte Exemplarer,

119

Blomsterne ère derimod større end hos S. Divalis, med R
blade længere end Bægeret, og den angives af Vahl at
1 O-hannet, hvorimod S. nivalis kun har 5 Støvdragere.
Sammenligning mellem Frøene, som i Alsineernes Familie
afgive gode Kjendetegn, har jeg ikke kunnet anstille af Ma
paa Frugtexpl. af S. oaespitosa.

Tab. 2963. CercistiMm a/rcUcutn Lge. Denne
som er funden flere Steder i Grønland mellem 64 og 70^, o^
højt til Fjelds, findes ogsaa paa Spidsbergen, Island og i No
Den har af flere Forfattere (Hartman, Blytt o. fl.) været hen
til C. latifolium, men den ægte C. laUfoUum L. fra Syd-Evrc
Alper, med hvilken denne unægteligt har en stor ydre Ligl
er tilstrækkelig adskilt ved Frøene, som ere løst omgivne al
tynd, nætformig-rynket Frøskal, hvorimod Skallen hos vor
slutter tæt omkring Frøet o^ er (især i dens øvre bredere 1
tæt besat med korte, afrundede Vorter. Det er sandsynli{
den samme Plante, som Durand (plantæ Kaneanæ Groenland
p. 189) beskriver under Navn af C. alpinum cL unijlorwnj s
Forf. er tilbøjelig ti! at antage for en selvstændig Art. Da
ikke har sét Exemplarer af Kane*s Plante, som angives
Sukkertoppen i Grønland og Kysterne af Smiths Sund , tør
ikke af Beskrivelsen, som i enkelte Punkter ikke stemmer e
med vor Plante, ubetinget hævde Identiteten af disse 2 Na^
og som Artsnavn vilde i hvert Fald Navnet «uniflorum» i
være heldigt, da det kunde foranledige Forvexling med C i
fljorum Thom. (C. glaciale Gaud.). Med den i Grønland almin
lige C cUpinum L., især med Varieteten /9, lanatum er den
nok beslægtet, men foruden den ejendommelige Habitus ved
tæt sammentrængte Væxt, de ved Grunden rosettestillede
opad Stænglerne taglagte, rundagtig-ovale Blade, oftest
blomstrede Grene, er den vel adskilt ved Frøene, som
C. alpinum ere næsten kugleformede (ikke pæreformede)
overalt besatte med stærkt fremtrædende, omtrent cylindri
Vorter og ikke (som ovenfor beskreven hos C. arcticum) i

120

korte og rundagtige Vorter kun paa Frøskallens bredere Del.
Jeg har paa Grund af disse Afvigelser fra de nærmest beslægtede
Arter anset dens Adskillelse som en egen Art for fuldt berettiget.

Tab. 2964. PoteMiUa Sanunculus Lge. Denne
smukke og karakteristiske Art blev funden ved Kekertak i V.
Grønland af Dr. Berggren (1870), som i sin Liste (Bilag til
Nordenskjolds Grønl. Exped.) og paa Etiketten betegner den
som Poten tilla maculata var., men den er tidligere funden af
Kapt. Graah ved Ekalemiut i Ø.Grønland, og af Hornemann
bestemt som «P. nivea var. foliis baud niveis, forsan n. sp.»
Hornemanns Formodning om, at der i denne skjuler sig en ny
Art, er sikkert vel begrundet, og den er navnlig saare forskjeilig
fra de 2 Arter, med hvilke den har været forenet. Fra P. ma-
culata Pourr. adskiller den sig ved alle Delenes blaagrønne
Farve og glatte Overflade, ved det stærkt udviklede underjordiske
System, idet Rodstokken forgrener sig i flere, næsten træagtige,
med Blad- og Axelbladrester tæt skjælagtigt beklædte Grene,
ved højere Væxt, oprette Stængler, dybere og næsten vifte-
formigt 5- 7 -fligede Smaablade og bleggule Kronblade uden Plet-
ter. Fra P. nivea L. kjendes den, foruden ved flere af de an-
givne Karakterer, ved 5-7-koblede (ikke trekoblede) Blade med
meget lange Stilke og blaaduggede, dybt indskaarne, paa begge
Flader glatte Smaablade. Da den altsaa end ikke som Varietet
kan forenes med nogen af de nævnte Arter, og da jeg ikke
finder nogen anden Art beskreven, hvortil den kan henføres,
tager jeg ikke i Betænkning at opstille den som en selvstændig
Art, og jeg har valgt Artsnavnet af Hensyn til dens habituelle
Lighed med Arter af Ranunkel-Slægten, f. Ex. med R. acer.

Tab. 2965. FotentiUa Frieëecma Lge. En anden
Nyhed, som skyldes de svenske Undersøgelsesrejser til Grøn-
lands Vestkyst, hvor den er funden ved Kuannersuit paa Disko
Øen af Prof. Th. Fries (1871) og foreløbig af Finderen be-
tegnet som P. maculata var. — Den er let kjendelig saa vel fra
P. maculata som fra P. verna ved lutter trekoblede Blade!

121

kortstilkede, klœbrjg*haarede Rodblade i Rosette, ved helrandede
og ophøjet-nætaarede Axelblade, stivere og udstaaende (ikke op-
stigende) Grene, som ende med en flerblomstret Kvast, samt
ved ensfarvede mørkgule Kronblade. P. nivea var. subviridis
Lehm. er forskjellig fra vor Art ved oventil næsten glatte, paa
Underfladen blaagraa og svagt filtede Blade. P. Frieseana har
desuden en fra P. nivea aldeles forskjelligt Habitus. Nærmest
turde den være beslægtet med P. frigida Vill., men denne er
meget lavere, med alm. i-blomstrede Blomsterstilke, og Kron-
blade, som neppe ere længere end Bægeret. P. frigida har des-
uden hjemme i S. Evropas Alper, og kan neppe ventes at fore-
komme i Grønland. Hvilken Art Durand (PL Kaneanæ p. 190,
cf. pag. 184) har havt for Øje ved Navnet P. frigida VIII. fra Fog
Inlet (ved Smiths Sund) 87°, kan vanskeligt afgjøres, da der ikke
er tilføjet nogen Beskrivelse; muligen er det den her beskrevne
Art eller, en Form af P. nivea. —

Tab. 2968. CirHvmfi olerticeo—lanceolatufn J. Vahl
(Lge. Uaandb. ed. 2, p. 535.). Denne saa vel som de paa Tab. 2967
og 2969 afbildede Tidselarter ere utvivlsomt fremkomne ved
Krydsbefrugtning, men medens de 2 andre hybride Former
(C. palustri-oleraceum Nag. og G. oleraceo-acaule Hpe.) ere fundne
hist og her og begge tidligere afbildede, synes denne at fore-
komme meget sjeldent. Den blev funden af afdøde Dr. J. Vahl
i Ordrup Mose tilligemed Stamplanterne, men har ikke været
iagttaget der senere. Denne sjeldne Forekomst i Forening med
dens Overensstemmelse i nogle Kjendetegn med G. oieraceum,
i andre med G. lanceolatum, gjør det i høj Grad sandsynligt,
at den er ikke en ny Art, men en Bastard. Da den findes
beskreven saavel i min Haandbog som i Texten til Flora Danica,
skal jeg ikke her opholde mig ved dens Skildring. Kun skal
jeg bemærke med Hensyn til Navnet, at denne Hybridform ikke
findes omtalt hverken i Nagelis Beskrivelse af de hybride
Girsier i Kochs Synopsis eller i Nyman's Gonspectus florae Euro-
paeae. Derimod findes i Garcke's Flora v. Deutschland, Ilte

122

Udgave pag. 223, beskreven en Hybrid under Navn af C. oleraceo-
lanceolalum Wimni., men uden Tilføjelse af, i hvilket af Wim-
mers Skrifter den er beskreven. I Flora von Schlesien har jeg
søgt den forgjæves, derimod finder jeg den omtalt i en An-
meldelse af Prof. Ascherson i Bot. Zeitung 1871 pag. 379 (0.
Wûnsche's Excursionsfilora) som en sjelden Bastard, men uden
Autornavn. Dersom Navnet er givet af Wlmmer, maa det for
Prioritetsrettens Skyld søges nærmere oplyst, naar dette Navn
er givet (Wimmer døde 1868), for at det kan erfares, om Wim-
mer har kjendt og beskrevet Planten tidligere end Vahl, som
har fundet denne sjeldne Form i 1848, men uden at nogen
Beskrivelse er publiceret før 1856. — For øvrigt synes det,
efter Beskrivelsen hos Garcke at dømme, at her er Tale om 2
forskjellige Hybridformer, hidrørende fra en dobbelt Krydsnings«
maade ligesom hos flere andre Cirsium-Arter. Den af G. be-
skrevne Plante har nemlig «paa begge Flader glatte Blade, de
øvre Blade udelte, og Blomsterkurven omgivet af lancetfonnede,
ikke omfattende Dækblade, som næsten ra^e ud over Kurven»,
hvilket ikke passer paa den danske Form, som netop har Bladene
filtede paa Underfladen og smaa, linie^lancetformede Dækblade,
som ere meget kortere end Blomsterkurven. Denne sidste staar
altsaa nærmere ved C. lanceolatum, den af Garcke beskrevne
har mere Lighed med G. oleraceum, og ifølge den ved slige
Dobbeltkrydsninger antagne Regel kan hin betegnes som forma
recedens ad C. lanceolatum, denne som f. reced. ad C. oleraceum
eller resp. som C. oleraceo-lanceolatum og lanceolato-oleraceum.
Tab. 2970. Plata/nithera hyperborea (L.) var. tnor
jor Lge. Voxekredsen for denne Art er, efter hvad der hidtil
er bekjendt, indskrænket til Island, Grønland og det nordlige og
nordvestlige N. Amerika. De amerikanske Exemplarer har jeg
ikke hafl Lejlighed til at undersøge, men det af mig undersøgte
Materiale fra Island og Grønland har overbevist mig om, at her
kun kan være Tale om lettere, lokale Nuancer af en fælles
Typus, og ikke om 2 forskjellige Arter, hvad der traditionelt

123

hår vsret antaget af de fleste Botanikere, fra den Tid af,
Retzius (Obs. bot. IV) opstillede Orchis Koenigii som st
stsndig Art i Modsætning til O. hyperborea L. Om de Kjem
tegn, der skulde begrunde disse Arters Adskillelse, virkelig vi
tilstede, og om de i saa Fald vare konstante eller tilstrækkeli
til en Sondring, er neppe af nogen paavist, hvorimod det il
har manglet paa Tvivl om, hvor vidt Adskillelsen virkelig ^
vel begrundet. Hornemann (Oec. PI. 1, p. 889) beskriver beg
Arterne i Overensstemmelse med Retzius, og har endog ef
et af de vigtigere af R. angivne Kjendetegn dannet et dan
Artsnavn for O. Koenigii: «tredelt Horndrager». Han angi^
begge som fundne i Island, O. hyperborea tillige (af Wormskjo
i Grønland. Senere (Oec. PI. II, p. 258) opfører han ogsaa
Koenigii fra Grønland, men yttrer dog Tvivl om de tvende Art(
Forskjellighed. Babington (a revision of. the flora of Icela
p. 51) anfører P. hyperborea fra talrige Voxesteder paa Isla
og nævner efter Andres Autoritet tillige P. Koenigii som fund
der, men formoder dog at denne sidste er «scarcely a vari<
of P. hyperborea». Grønlund (Bot. Tidskr. II, R. 4, p. 57) hei
fører derimod de ham bekjendte islandske Voxesteder til P. Koenig
og angiver kun efter ældre Forfatteres Autoritet P. hyperborea, mi
skjønt han har optaget disse Arter under 2 Numere (98 og 911
synes han dog ogsaa at nære nogen Tvivl om Adskillelse!
Berettigelse, idet han bemærker, at disse Arter i tørrede Exeii
piarer ikke kunne kjendes fra hinanden. For Grønlands Vei
kommende har jeg selv (Tillæg til Rink's Grønl. p. 120) ki
optaget én Art under Navn af P. Koenigii (efter Vahls tryk
Etiketter), idet jeg efter Sammenligning af det forhaand<i
værende Materiale fandt alle de grønlandske Exemplarer at hen
høre til én Art og derfor maatte antage, at Hornemanns Ai
givelse af 2 Arter fra Grønland (s. ovenf.) ikke var begrundet
nogen nøjagtigere Undersøgelse, men i en forskjellig Benævneli
af Wormskjold (O. hyperborea) og Vahl (O. Koenigii).

Saa vel Lindley (Gen. et Sp. Orchid.) som W. J. Hooki

124

(FI. Bor. Americ. II p. 197) have adskilt to Arter under de samme
2 Navne. Ingen af disse svarer nøje til den af Retzius givne
Diagnose, begge Arters Beskrivelse vise kun ringe indbyrdes
Uoverensstemmelse; ingen af dem stemmer aldeles nøjagtig med
den island-grønlandske Plante, men skjønt der neppe kan være
Tvivl om, at i det mindste den ene af de nordamerikanske
Planter repræsenterer Orchis hyperborea L., udelukker dette dog
ikke Muligheden af, at den anden af de engelske Botanikere
nævnte Art (O. Koenigii angives kun fra Unalaschka) kunde være
en anden, for N. Amerika specifik, nær beslægtet Art, hvorfor
jeg, da ingen amerikanske Exemplarer staa mig til Raadighed,
foreløbig lader hine Angivelser udenfor Betragtning til Afgjørelse
af Spørgsmaalet, om der i Island og Grønland findes tvende eller
kun én Art.

Undersøgelsen af et ikke lidet Antal islandske og grøn-
landske Exemplarer viste mellem disse en saa paafaldende
Overensstemmelse, at de nødvendig maate antages at høre ind
under én Art. De grønlandske (paa nærv. Figur afbildede)
Exemplarer ere gjennemgaaende kraftigere og større i alle Dimen-
sioner, men vise for øvrigt ikke noget væsenligere Kjendetegn,
der kunde begrunde mere end en let Formforskjel fra de
islandske. Den Tvivl, som flere Forfattere have næret i Hen-
seende til disse 2 Arters Berettigelse, kunde jeg altsaa fuld-
stændig tiltræde, men da jeg intetsteds fandt Spor af en kritisk
Begrundelse af denne Tvivl, medens paa den anden Side den af
Retzius givne Diagnose tydede hen paa en Forskjel, som, hvis
den existerede, vilde være fuldt tilstrækkelig til at lade enhver
Tvivl om to Arters Tilstedeværelse forsvinde, var det mig magt-
paaliggende at gjennemgaa disse 2 saakaldte Arters Bistorie for
om muligt at finde Nøglen til dette Dilemmas Løsning. Denne
Undersøgelse har ført mig til en bestemt Overbevisning om, at
Traditionen om 2 Arter af Platanthera fra Island (og Grønland)
ene og alene grunder sig paa en unøjagtig Beskrivelse af
enkelte Organer, som uden kritisk Undersøgelse er lagt til

125

Grund for en Sondring mellem to Arter, der ikke existere i
Virkeligheden.

Den Forfatter, som først indførte Planten i Arternes Kreds
uden dog at tillægge den et Artsnavn, var O ed er, som i Flora
Danica tab. 333 (1767) gav en Tegning efter en af K on i g i
Island (Oxeraa Allbing) samlet Plante. Lige saa uheldig som
Tegningen, udført efter et tørret Exemplar, var den tilføjede
Diagnose, der i al sin Korthed lyder saaledes: «Orchis bulbis
ûbrosis, calcari germine breviore, labio tripartito, laciniis aequa-
libus integerrimis.B Bortset fra Udtrykket •bulbis flbrosis», som
anvendt i en Artsbeskrivelse nutildags vilde give en helt for-
skjellig Forestilling om vedkommende Organ (man vilde snarest
tænke paa et Løg, omgivet af Trævler, f. Ex. Crocus), men som
efter Datidens botaniske Sprogbrug vel kan have betegnet det,
der har været Meningen (tubere in flbras soluto) bestaar Dia-
gnosen af tvende Led, af hvilke det første rigtigt angiver Sporens
Længde i Forhold til Frugtknuden, hvorimod det andet Led,
som vedkommer Læben, giver en aldeles urigtig Beskrivelse af
denne, som ikke kan skrives paa en forældet Terminologis Reg-
ning. Ved nøjagtig Betragtning af Figuren ses det nemlig, at
her ikke findes en tredelt Læbe med lige store Flige,
men derimod en udelt Læbe, der i Størrelse og Form er
omtrent lig de 2 Sideblade af det ydre Blomsterdække.

Linné var derimod den første, som gav Planten et Arts-
navn, idet han i Mantissa 1, som udkom 1767, altsaa i det
samme Aar som Oeders Afbildning, beskrev den under Navn af
O. hyperhorecu Det maa nemlig antages for utvivlsomt, at Linné
har havt den samme Plante for Øje som Oeder, ikke alene fordi
begge beskrive en fra Island af Kônig hjembragt Plante, men
ogsaa fordi L. udtrykkelig citerer Figuren i Fl. Dan., og dette
Citat hævder tillige Oeder som den første Kilde til Arten. I sin
mere udførlige og i de fleste Forhold korrekte Beskrivelse be-
nytter Linné for Rodens Vedkommende Udtrykket «bulbis fasci-
culatis», der selvfølgelig er enstydigt med det Oederske «b. flbro-

126

sis»! hvilket kan skjønnes deraf, at Linné bruger den samme
Terminus for Roden af Satyrium albidum L., der er saa Ug den
af O. hyperborea. De øvrige Forhold, der ere beskrevne af
Oeder, har Linné g)engivet paa aldeles modsat Maade imod O.,
idet Sporens Længdeforhold, som'af O. var rigtigt betegnet, af
L. beskrives saaledes: «neotarii corou longitudine germinis»,
hvilket ikke eller kun undtagelsesvis er Tilfældet hos den paa-
gjaldende Art. Derimod har L. beskrevet Læbens Forhold aldeles
korrekt saaledes: «labium lineare, integerrimum, truncatum», men
uheldigvis har han undladt at gjøre opmærksom paa Oeders
Fejltagelse i denne Henseende, nemlig at det var de af Linné
udtrykkelig beskrevne Sideblade («petala lateralla 2 inferiora
oblonga»), som af Oeder vare medindbefattede under den «tre-
kløvede Læbe», hvilket neppe tør antages at være undgaaet
Linnés Opmærksomhed.

Disse ganske vist ikke ubetydelige Afvigelser mellem Linnés
og Oeders Beskrivelse have nu foranlediget R e t e i u s til, i Stedet
for at give en paa selvstændig Undersøgelse bygget Fremstilling
af det rette Forhold, at opstille tvende Arter under Navn af
O. hyperborea S. (Retz. Fl. Scand. pL 205) og O. Kænigii Retz.
(Obs. bot. 4, tab. 3). Da Retzius har ladet sig nøje med simpelt
hen at afskrive de afvigende Diagnoser hos Oeder og Linné, og
da selv den Figur, R. giver af O. hyperborea er lige saa slet
og kun lidet forskjellig fra Figuren i Fl. Dan., tør man endog
nære Tvivl om, hvor vidt R. virkelig selv har sét de paagjældende
Planter, men naar det antages for givet, at Oeders og Linnés
Beskrivelser begge ere grundede paa den samme, af Kônig
samlede Plante, er det utvivlsomt, at den ikke i Naturen be-
grundede Adskillelse mellem 2 Arter skyldes Retzius, som har
undladt at gjøre disse to formodede Arter til Gjenstand for en
omhyggelig kritisk Undersøgelse.

Det kan imidlertid ikke nægtes, at dersom Kônigs Plante
virkelig var naturtrp fremstillet i Flora Danica, vilde der ved
Sammenligning med andre islandske Exemplarer være Grund til

127

at antage en Artsforskjel. De Exemplarer, jeg har undersiigt
fira forskjellige islandske Voxesteder i østlige Island (Stp.), Geysir
(Bab.) Hunavatn Syssel (Krabbe), Myvatn (Lundgren), Reykholt-
dalen (Grønlund), som alle ere aldeles overensstemmende i de
væsenlige Kjendetegn, variere mellem 2** og 6'' i Højde, hvor-
imod det i Fl. Dan. tegnede Exemplar er omtr. 2** højt. Roden
er bos alle mine Expl. dannet af et større eller mindre Antal
knippestillede Trævler, af hvilke nogle ere tyndere, andre hen
tmod Rodhalsen fortykkede (Tykkelsen varierer mellem 2 og
5"). Paa Figuren ere alle Trævlerne derimod altfor tynde,
omtrent som Sytraad, alle af lige Tykkelse, og det ser ud,
«otn om de udgik fra forskjellige Punkter af en kort, skjæv,
lidt tilspidset Rodstok. Fig. i Fl. D. har dernæst en meget
tyndere Stængel med 3 større Blade (æt ved Basis og et meget
lille højere oppe, hvorimod de Expl., jeg har undersøgt fra
Ifiland, have langs op ad den langt tykkere Stængel 4 — 6 Blade,
fordelte med nogenlunde lige Mellemrum, hvortil endnu kommer
den korte, pyramideformede Top og Blomster af grøn Farve
paa Flg., medens de islandske Exemplarer have en næsten cylin-
drisk BlomBterstand og hvide eller kun svagt grønstribede
Blomster. — Disse i habituel Henseende ret betydelige Af-
vigeløer kuane dog upaatvivlelig forklares, dels ved at det til
Tegningen benyttede Exemplar har været usædvanlig lille, dels
ved at Tørringen har gjort Farven ukjendelig og maaske ogsaa
forvansket andre Forhold, hvilket tilsammen har bevirket, at der
er fremkommet en meget maadelig Figur. Da den eneste
kjendelige Forskjel, jeg bar kunnet opdage mellem de islandske
og grønlandske Exemplarer, bestaar i den førstnævntes mindre
Dimensioner, har jeg altsaa, idet jeg beholder Navnet Flatan-
ihera hyperborea L. som det tidligst givne Artsnavn, foreslaaet at
benævne den islandske Form a, mvnor^ den grønlandske /9, major.
Tab. 2971. Blatanthera rotundifolia (Pursh) Lind-
ley blev funden ved Kiagtut (Tunugdliarflk Fjord) i Syd- Grønland
(Juiianehaabs Distrikt) af Docent A. Kornerup 1876. Det er en

Orersift over d. R. D. Vidensk. Selak. Forhdl. 1880. g

128

for den grønlandske Flora ny Art, som tidligere kun var bekjendt
fra N. Amerika (Newfoundland, Canada, Klippebjergene), og som
føjer et nyt Led til de ikke faa amerikanske Typer, som Grøn-
land bar at opvise. Den er i høj Grad forskjellig fra de fleste
Platanthera-Arter og navnlig fra vore to indenlandske Arter,
ligesom fra den paa foreg. Tavle fremstillede Art. De betyde-
ligste Afvigelser bestaa i et eneste udviklet Rodblad,
hvilken Karakter dog ogsaa findes hos den fra N. Amerika mod
V. til Finmarken udbredte Art, F. obiusata Lindl. (som ifølge
dens geogr. Udbredelse ogsaa kunde ventes funden i Grønland),
dernæst ved en krybende Rodstok (i Stedet for 2 Knolde
som hos vore Arter), Blomster af rosenrød Farve og en
trekløvet Læbe. Flere andre amerikanske Arter af denne
Slægt have dog ligeledes en tredelt Læbe, og Knolddannelse er
hos flere Arter ikke tilstede. Formodningen om, at den kunde
tilhøre en anden Slægt, der kunde ligge nær for dem, der kun
kjende Slægten af de to her i Landet forekommende Arter, tør alt-
saa paa Grund af de betydelige Variationer i flere Retninger, som
findes indenfor Slægtens Grænser, ikke uden en nøjere Revision
af Slægtens samtlige Arter forudsættes som given, men disse
maa i hvert Fald fordeles i forskjelligc Sektioner.

Denne Art, som er afbildet i Hookers Flora Boreali- Ameri-
cana vol. 2, p. 200 og som tidligere var beskrevet under Navn
af Orcbis rotundifolia Pursh og Habenaria rotundif. Rich., be*
skrives af Hook. anf. St. med skident hvidgule Blomster og
plettet Blad. Paa Bladet kan der i tørret Tilstand ikke iagt-
tages Pletter, Farven af Blomsten er derimod afgjort smukt og
levende rosenrød. Men saavel Bladene som Blomsternes FarYe
varierer, som bekjendt, hos fiere Orchidéer (f. Ex. Orcbis inear-
nata, O. maculata o. fl.), og der er derfor ikke nogen Grund til
at antage, at den i Grønland fundne Plante skulde tilhøre en
anden, fra den amerikanske forskjellig Art, da den i de væsen-
lige Karakterer temmelig godt stemmer overens med den i
Hookers Værk afbildede Plante.

129

Tab. 2975. Carex Dreferiana Lge. ined. Til denne
Tavle er benyttet en Tegning, udført og efterladt af afdøde S.
Drejer med den Bestemmelse at skulle anvendes til Flora Danica,
men uden at være forsynet med Navn. Den er funden af afd.
Dr. J. Vabl paa sumpige Steder i Tasermiut-Fjorden i Syd*
grønland, og af Finderen betegnet som G. hyperborea var. Men
den er meget forskjellig fra den typiske C. hyperborea Drej., især
ved et kort, kølleformet Hanax, 2 — 3 korte, ovale, langstilkede
Hunax, og Frugthylstret forsynet med et tydeligt Næb. C. byperb.
bar derimod et længere Hanax, i Reglen kun det nedre Hunax
stilket, Hunaxene cylindriske og intet Næb paa Perlgyniet, saa
at, hvis denne skulde henføres til byperb., maatte dennes Karak-
teristik undergaa flere Forandringer. Jeg har derfor troet, hellere
at burde beskrive den som en egen Art, idet jeg anbefaler den
til nærmere Undersøgelse. Jeg fandt det mest passende Arts-
navn at være det valgte, til Erindring om den fortjente Caricolog,
som først blev opmærksom paa denne Art, og skjønt Drejers
Navn tidligere er eleven anvendt til Betegnelse af en Carex-Art,

kan dette neppe være en Indvending, da C. Vrejeri Lang (Carices

Scand. et Germ.) er et forlængst henlagt Synonym til C. paciflca
Drej. •« C. cæspitosa L. (Fr.).

Tab. 2977. Carex reducta Drej. Denne Art, som lige-
ledes er samlet af J. Vahl paa fugtige Steder i det sydligste
Grønland, hører til de mere tvivlsomme blandt de af Drejer
opstillede Arter. Drejer har i sin Beskrivelse (Rev. crit. Caric. bor.
pag. 36), mærkelig nok, betegnet den som nærmest beslægtet
med C. mdgaris (G. cæspitosa Good.), thi den hører aabenbart
ikke faerhen, men til den Gruppe, hvis Hovedrepræsentant er
C. saUnGj og af hvilken der er opstillet flere Arter med større
eller mindre Artsret. Af disse er der i Grønland foruden denne
kun fundet C. mbspathaeea Wormskj. Det er sandsynligt, at
i det mindste disse to tilhøre én Art, men C. reducta udmærker
sig dog fra C. subspatbacea ved et oventil ru Straa, det nederste

HUDU Is

ved Manf
Tab.

DeD

afbildede
i binandc
tu de m
her tegDi
ikke riDf
S. LæsUi
hele dcDi
Det er si
buere a
tviïlsomi]
kaime o
Former i
Tab.
lige Fom
paa Grui
omtrent
Den ene
frs den i
barende
arteaa gi
paa de O
de golde
Island al
Roetr. (fl
Seminarii
langstrak
triaogelfc
holdsvis
og mege

131

Tab. 2984. I/ycopoMwm a/nnotl/iMMrn (L.) var. alpe^
stre Hartm. adskiller sig fra Bovedarten ved en i yngre Til-
stand blaagrøn, senere gulgrøn (ikke frisk grøn) Farve, ved
kortere Grene og Blade, disse sidste ere tiltrykte og taglagte.
Stængelbladene utydeligt, Grenbladene næsten aldeles ikke sav-
takkede. Ë0S den normale L. annotinum ere Bladene aabent
ndstaaende eller udspærrede, alle tydeligt savtakkede. Ifølge
disse Karakterer og det hele Udseende kunde man fristes til at
antage den for en selvstændig Art, men der findes enkelte
Former, som danne en Overgang til Hovedarten.

Denne Form findes temmelig almindelig udbredt i Grøn-
land, hvor derimod Hovedarten kun er funden paa ganske faa
Steder i den sydligste Del.

132

logle i Aaret 1879 til UniTersitetsmiiseet indkomne
Bidrag til landets forhistoriske Fauna.

Prof. J. Steetttnp.

(Forelagte I K. D. V. Selskabs Møde d. 5. Dec. 1879.)

HerUl Tavle IV.

idet jeg optager en ældre Traad og her i Selskabet ønsker at
fremvise enkelte af de fra Tørvemoserne i det sidste Aar frem-
komne Bidrag til Landets forhistoriske Fauna, og at oplyse
dem med nogle Bemærkninger, antager jeg, at de følgende tveode
fortjene først at komme i Betragtning:

Hovedet af en stor Landbjørn (Ursus aretos UMi]

fra en Tørvemose ved Rjædeby paa Langeland.

Forevisningen af dette Stykke vil jeg indlede med den
Bemærkning, at Øen Langeland utvivlsomt er rig paa Lev-
ninger af den forhistoriske Fauna, at dømme efter de Gjen-
stande, som Museet allerede har faaet fra denne Øs Tørve-
moser, og efter de Oplysninger, der i en Række af Aar ere
blevne mig meddelte om Beskaffenheden af disse og om flere
af Øens Bugter eller Nor. Jeg skal saaledes, for blot at holde
mig til de Gjenstande, jeg i tidligere Aar her i Selskabet bar
fremvist eller omtalt, minde om det meget stærke Kranium af
en Ur- eller Kæmpeo&e [Bos. primigmius av.) tilligemed væsen-
lige Partier af dette kraftige Dyrs Skelet, som nu afdøde Pro-

133

kurator Boesgaard paa BøDoeIykke*Gaard paa Langeland vel-
villigen overlod Universitets-Museet i Sept. 1861 ; Kjærskildpadder
(Emys lularia (Unné)) fra Bunden af to af Øens oval- langagtige
Moser, Maglemosen og Davmosen, givne af Hr. Hastrup jun.
paa Rødbjerghavn. Hvad der af jordfundne Dyrelevninger er
blevet opbevaret paa Herresædet Tranekjærslot, skal, efter hvad
der er mig meddelt, ikke være ubetydeligt. —

Med Hensyn dernæst til Forekomsten af Bjørnelevninger
her i Landet, maa jeg forudskikke, at disse indtil de første Aar
af Tredserne vare os ubekjendte. I 1860 Sept, erholdt Museet
af en Mose ved Bondebyen Nakkendrup, IV2 Mil fra Kjærte-
minde, det i Oversigterne f. 1861 S. 165 — 66 omtalte meget store
Kranium, og næsten samtidig dermed havde jeg iblandt Knokkel-
levninger fra de jydske Kjøkkenmøddinger erkjendt flere Rester
af Landbjørnen. Det nævnte Hoved fra den fynske Tørvemose
var just dengang af en ganske særlig Betydning for os paa
Grund af dets Størrelse; thi denne viste tilfulde, at de i svenske
Moser ftandne Knokler og Tænder af meget store Bjørne, der
vare blevne antagne for at tilhøre den endnu ældre Tids
Hulebjørne (Ursua spelcms Biumb.)^ hvilke saaledes ved Fore-
komsten i selve Tørvemoserne bleve rykkede os langt nærmere i
Tiden, ingenlunde paa Grund af deres Størrelse behøvede at
antyde Hulebjørne, men kun store Landbjørne. Netop med
saadanne, og ikke med Hulebjørne, stemte ogsaa vort Hoved
overens i alle dets Dele og i Tandforholdet, der var et tro
Billede af disses. En anden, men ikke ringere Interesse havde
Kjøkkenmøddingernes Bjørnelevninger ved det bestemte Datum,
de bragte til Tidsangivelsen for Bjørnens Forekomst her i
Landet. Et saadant havde hint Hoved fra Kjærteminde-Egnen
ikke kunnet give, da det havde været opgravet i flere Uger,
inden det blev set af den kyndige, der sørgede for dets bedre
Opbevaring og velvilligen afgav det til Museet, nuværende In-
spektør og Førstelærer ved det almindelige Skolevæsen i Odense,
Hr. M. Torup.

veu aei nye runa i io<9 ira njKacoymuseu pas uau)s«<"iu
er det ve) ikke umuligt, men dog saare usikkert, om der til
ForBommeren, mar Tørvskjeret eller TørTtilvirkoingea igj^n
begynder, vil under heldige Korhold kunoe fremkomme Dogel
Datum til Dyrets Levetid. For Øjeblikket kan der kun eiges,
at Hovedel irølge den Dybde, hvori det synes at have liggel,
sammenholdt med Ælden af de sædvanlige Moser paa Øen,
vistnok tilhører en meget gammel Tid.

Hovedet, der destovsrre ikke kom frem af Tørven ved
regelmsssigt Tørvskjær, men ved Kætsning under Vand paa en
Dybde af mange Fod, har faaet nogle Beskadigelser af Rind-
buen samt af Tenderne, især paa den ene Side, og det mangler
(Inderkjæbe; men det er levrlgt 1 vel bevaret Tilstand, da Ben*
massen er haard og fast. Det er et meget smukt og anseligt
Stykke, paa hvis Besiddelse Museet maa sætte megen Pris.
Hovedet er af et Dyr, der vel ikke havde naaet samme Stør*
relse som vort fynske, n)en dog en meget betydelig Størreise,
og da det ifølge de nslidte Tandkroner og de kun svagere ud-
viklede Muskeikamme, samt den mindre Vidde over Kiodbueme
ikke er af et saa gammelt Individ som hint, om det end er at
anse for at v«re udviklet, vilde det vist nok snart have naaet deo
I Sterrelse, navnlig bvis det har vsret af samme Kjøn'i.

'I KranleU korte Ulitorle er ievrlgt Ikke uden Intérêt*«, fordi den fita-
kalder levende den Skjcbne. vore allerbedtle Stykker otle bive gjennem-
gaaeu — Del •opkUtrdea-, lom del bedder I flent Sprog, paa Boaden a(
rn TørvegmT tæt ved KJcdeby, men otre ved den ene Sid« al Gn-
ven, af Smed Prideiiborg I KjBdeby; at Smeden ■ Kone aolgtes det
med anilre Krtukler lil en Landbatidler, og al denne Igjea med andn
Ben til Kjøbmand Hr. Breaum I nadkjoblnp. «om da blev af Uod-
handleren gjort opmarkiom paa den atore Tand, iJJernetanden. Ved el
aaboe KjKttebenet med el SJig udrrieds bin den laa lajnefildende store
Tond og bragie den til en Lxrer ved Skolen Hr. Lirten, der efter ilnt
Bager Un\ tynet at bite rlgtlgen erijeodt Tandi;itemet aom en BJanit.
Denne haaa Formi^lolng fremkaldte en lille KotUa om Fondet I et Pre-
vindablad, der da gik videre III audre Blade, men var I dH Blad, der
kom mig for Øje, ubeldfgvia nden al Anglvelu af nogen i Sagen Intérêt-

135

^edenanførte faa Maal vise nærmere det gjensidige P

mellem de to Kranier:

det større det n
Kraniets Længde fra forreste Tandhule-
rand for mellemste Sfcjæretand til Nakke-
kammens bagerste Spids

— — fra samme Punkt til forreste
Rand af Foramen magnum

Bredde over Panden,
hvor bredest

Bredden over bageste Kindtand, maalt
lige foran dennes forreste Rand

Største Bredde over Kindbuen, maalt
indtil Midtlinien.

14" 10'"

= 387»"

= 3

13» 2"'

12" 1

— 344™»

= 3!

5" 4"'

4" 1

= 139"""

— 15

4" Vs"'

3" 8'

— 105""

— 91

4" 11"'

4"1»

= 128""

= 10

TiJ ovenstaaende Meddelelse i Mødet knyttede et a
tilstedeværende Medlemmer af Selskabet det Spørgsmaal til
hvorvidt mine Studier over Landets ældre Fauna havde ført
til en bestemt Opfattelse af den bekjendte Angivelse i «I
Valdemars Jordebog« om Bjørne paa Øen Gath ved Sliens
løb, og navnlig, hvorvidt jeg var tilbøjelig til heri at s
Vidnesbyrd om, at Bjørne endnu i det trettende Aarhund
hørte til Landets vilde Dyr?

seret Person. Jeg maaUe derfor henvende mig til min Korrespoi
Hf. Cand. pharmaciæ J. Friis paa Apotheket 1 Rudkjøbing, der da
mit Brev tU de ovennævnte Herrer og til Hr. Overlærer Las se n, som all
en BeredvUllghed og Imødekommen, Jeg særlig maa paaskjønne, st
Kraniet til Museets Raadigbed. At dette paa bedste Uaade igjei
søgt at vise sin Erkjendtlighed Imod Skolens Undervlsnlngssamlin
hvilken Kraniet var bleven overladt» er en Selvfølge.

136

Dette sidste maatte jeg, efter mine Undersøgelser i Naturen
og i Literaturen ikke blot betvivle, men bestemt benægte, og
jeg angav i korte Træk mine Grunde derfor. Disse kan det
neppe være hensigtsmæssigt ber at gjentage, da de i alt væsen-
ligt gaa ud paa den samme Opfattelse, der i den nyeste Tid
gjentagne Gange er hævdet i Cand. jur. Joh. Steens trup^s
«Studier over Kong Valdemars Jordebog» 1874 og i Bibliotheks-
assistent C. F. Bricka*s i Historisk Tidsskrift, Qerde Række, 2.
B., 1872, givne Anmeldelse af «De glubende Dyrs Undergang i
Nørrejylland af E. Erslev« 1871). —

Hovedet og Knoklerne af en Vildorne (Sus scrofa Linn.) fra
Stenalderen med lægte Benar efter et Skud med Flintskyts,
og med flere, skarpe Flintskjærve indvoxne i Ben-
massen m. m. (se Tavle IV.).

Fra danske Moser har jeg tidligere her i Selskabet forelagt
saadanne Minder efter Flintjagtredskabernes Brug og frem-
stillet, hvorledes den Art af Vidnesbyrd om Samtidighed mellem
tidligere Beboere og visse Led af Faunaen kunde hjælpe til et
sikkrere Grundlag for Forskningen af ældre Kultur- og Natur-
tilstande. To saadanne Vidnesbyrd ere nærmere omtalte og af-r
hildede i Selskabets Oversigter for 1870, S. 105—114 og (fr.
résumé) p. 14—20 med Tavle III.

I begge disse Tilfælde var det Knokler af Kronhjorten,
der havde de indvoxne eller af Benmassen omhyllede Flintskjærve.

Det nærværende tredie Exempel herpaa frembyder en Vild-
orne fra en Mose, tilhørende Gaarden Aldersro i det nord-
østlige Sjælland, tæt ved Værslev Station. Da Ejeren af denne
Gaard, Hr. Proprietær C. F. Lund, der ved flere Lejligheder
har vist Museet og mig særlig Interesse ved at varetage Ind-
sendelsen af jordfundne Knokler, i denne Forsommer (1879)

137

indsendte mig Hovedet og nogle dermed udgravede Knokler af
et Vildsvin, blev jeg strax ved den foreløbige Undersøgelse af
disse opmærksom paa større Benar, og at der ligesom stod
enkelte hvide Flintgnister frem af disse. Herom meddelte jeg
strax Hr. Lund Underretning, idet jeg tillige bad ham om at
ville nøje undersøge, om ikke endnu flere Knokler maatte være
tilbage i Tørven, samt da at ville indsende nogle Prøver af den
Tørvemasse, der omgav Knoklerne, for at jeg, om muligt, ogsaa
derved kunde bestemme tilnærmelsesvis det Tids- Afsnit, hvori Dyret
havde levet. Begge Ønsker imødekom Hr. Lund paa den mest
forekommende og omhyggelige Maade, og forøgede derved endnu
mere min Erkjendtlighedsgjæld til ham. — Ved Tørvmasserne
og de i urørt Stilling endnu deri siddende enkelte Knokler blev
jeg virkelig sat i Stand til at føre Laget, hvori Dyrets Levninger
laa begravede, og hvori disse utvivlsomt havde været indlejrede
som helt og fuldstændigt Benrad, meget langt tilbage i Tiden,
henimod Fyrreperioden, om ikke just ind i denne.

Hvad nu for det første selve Hovedets Benar og de deri
indvoxne Flintskjærve angaar, da ser man, saaledes som det
nærmere vises ved Figurerne 1, la og 16, en Konstellation af
flere større eller mindre Ar paa det højre Pandeben ved Ud-
gangen af Tryneblodkarrene, vasa proboscidis.

I Figur 1, der fremstiller Ornehovedet i en Trediedel af
dets naturlige Størrelse, ses mellem Tegnene + + Regionen, som
Arrene indtage ; i Figur 1 a er den samme Region af Pande-
fladen gjengivet i naturlig Størrelse med de af Benmassen frem-
tittende Flintskjærve, og Figur 1 b giver i 3-dobbelt Forstørrelse
et lille Parti af denne, navnlig det, der ligger udenfor og ovenfor
Karlejet, for at baade de meget smaa Flintspidsers Stilling og
de noget større Skjærves Form bedre kan opfattes.

Man vil deraf se, at der i Benhvælvingen over dette
Leje for Trynekarrene findes i selve Benroassen fast indkilet tre
skarpkantede, parallelipediske Flintskjærve. Ved at arbejde mig
udenfra og bagfra ind igjennem Kraniets Sidevægge, og forsig-

138

tigen Qerne Mellemvæg efter iViellemvæg af det Luftkammer-
system, der hos Vildsvinet i langt højere Grad end hos Tam-
svinet omgiver Bjernekassens Indrevæg, har jeg overbevist mig
om, at Flintskjærvenes indre Ender rage indad paa Pande-
væggens Indside lige over den nævnte Hvælvning over Tryne-
blodkarlejet eller Canalis superciliaris.

Fremdeles bliver man var, at der paa nogle fordybede
Steder i Benfladen indenfor Arrets Omraade findes flere mindre
Skjærve, der ere dybt nedsænkede i Benvævet F. 1 6, saa at de kun
stikke ud eller op af dettes Overflade som meget skarpe Gryn
eller Spidser (**')• — At endnu andre saadanne maa ligge dybere og
være helt omvoine, kan jeg neppe betvivle; jeg skal idetmindste
nedenfor give et Exempel herpaa fra en anden Del af Dyret.

At disse saa skarpe Flintskjærve eller Splinter hidrøre fra
Knusning og Brud af et Flintvaaben, der med Pilens eller Kaste-
spydets Fart er tørnet imod Dyrets Pandeben, er udenfor al
Tvivl. At Yaabnet er kommet med en voldsom Fart, vises nok-
som af de større Skjærves ejendommelige Form; at Vaabnet
efter Stødet og den øjeblikkelig paafulgte Knusning af Spidsen eller
Æggen er i sin Fart bøjet af til Siden, rimeliggjøres saavel ved
Saarets Form udad til Siden som deraf, at der ikke i de om-
talte Luftrums eller Kamres Vægge fandtes Rester af Vaabnet
eller Spor af, at dets Skjærve vare trængte dybere ind end netop
igjennem Pandevæggen.

Jeg har ovenfor nævnet, at jeg ved Hr. Proprietær Lunds
Omhu ogsaa fik en stor Del af Knoklerne af denne Vildome,
og disse satte mig i Stand til i Sammenhæng hermed at frem-
hæve Beskadigelser af selv samme Art paa et andet Sted af
Dyret, men paa samme Side af dette, nemlig i og omkring
det højre Albueled.

Figurerne 2, 2', 2 a og 26 ville her give den nærmere Vej-
ledning til Opfattelsen. Fig. 2 og 2' vise i en Trediedel af deres

139

naturlige Størrelse det misdannede og ved sygelige Ben-
udvæxter næsten lakkede Albueled: Fig. 2a Ledhulen under
Olecranon i naturlig Størrelse, set forfra, med de deri siddende Flint-
spidser, og Fig. 2 6 Partiet omkring disse i tredobbelt Forstørrelse.
Hvad der strax ved Modtagelsen af dette bele Forlem var
meget iøjnefaldende, var det aldeles misdannede Albueled, der holdt
Overarm (humerus) og Underarm (antibrachium) saa ubevægelige
imod hinanden, at de næsten ikke kunde forandre deres Stilling
til hinanden. Udvendigen viste sig Hindringen fornemlig at
have sin Grund i de fra Betændelser hidrørende Benudvæxter
omkring Leddets Rande; som Fig. 2 viser, bøjede Olecranon ulnæ
sig nemlig saa stærkt ned, at den næsten blev lukkende omkring
Overarmens Ledrulle (Fig. 2') understøttet ved andre Udvæxter
eller Ef ostoser, navnlig fra processus capitis radli. Men
det var dog umiskjendeligt, at der indvendigen i selve Leddet
ogsaa var Hindringer for Bevægelsen; og da ved en forsigtig
Sprængning af Olecranon efter Længden, OverarmsruUen
kunde fjernes fra Ledhulheden, viste det sig, at de to Knoklers
sygelige LedOader havde paa enkelte Steder sat sig i for nøje
Forbindelse med hinanden, formodenlig paa Grund af en stærk
og langvarig Betændelse, der havde hersket i Ledhulen. Istedetfor
at være beklædt med en glat Overflade, viste denne sig meget
rillet og ujevn, hist og her med store Gruber, og denne Ledfladens
Beskaffenhed forklarede endnu tydeligere, hvorfor Overarm og
Underarm bestandig indtog samme Stilling til hinanden. Den
stærke Betændelse i Leddets (serøse) Hindesække, hvoraf her var
saa mange Spor, var aabenbart fremkaldt just ved lignende Vold,
som den, for hvilken Pandebenet havde været udsat; thi hvorledes
skulde man ellers forklare, at to store Flint spidser stak ud
af Benvæven paa Albuebenets Ledflade, en paa hver Side af dens
svage Længderyg, saaledes som Fig. 2 a i naturlig Størrelse
fremstiller det, medens Skjærvenes Form og Stilling endnu tyde-
ligere frerogaar af Fig. 2 6, der gjengive dem i tredobbelt For-
størrelse? At de begge sandsynligvis ere Rester af et større

140

Antal, der hidrørte fra Flintvaabnets Stød imod Benets Yderflade
og dets deraf følgende Knusning, faar en ikke ringe Bekræftelse
derved, at jeg under en af Ledrandenes ydre Exostoser fandt en
3_4mm gtor iQ^re Hulhed og i denne to Flint stykker af Størrelse
med de største i Pandebenet.

Bvorvidt det er samme Skud, der har virket baade imod
Panden og, saa at sige i samme Øjeblik (prællende lidt af til
Siden og fortsættende sin voldsomme Fart henad Dyret), bar skam-
feret dets Albue, kan jo ikke bestemt siges, men det forekommer
mig ikke at være usandsynligt.

Hvorledes dette end maatte forholde sig, saa maa det her
bemærkes, at vi endnu paa et tredie Sted af Dyret, og paa
samme Side, finde en tredie Beskadigelse af lignende Cd-
seende, nemlig store Exostoser uden paa Hoftebenet og med
umiskj endelige Spor af, at et større fremmed Legeme dér har
havt sin Plads. Lejets Aabning var imidlertid her saa stor, at
det formodede Fremmedlegeme var udfaldet deraf, ventelig ved
Optagelsen af Tørven.

Omfanget og Betydningen af Benbeskadigelserne og de
Ulemper, disse maa have havt for Dyret, træde især tydeligen
frem, naar man sammenligner de tilsvarende ubeskadigede Knokler
fra v^Qstre Sidfi af Dyret med dem fra højre.

Til Skildringen af det forefundne, saaledes som det ovenfor er
angivet, føler jeg Trang til at tilføje et Par korte Bemærkninger:

a) at et tredie Fund af denne Art godtgjør, at de to først be-
skrevne Tilfælde ikke med Rette kunne kaides Tilfældig-
heder eller rene Undtagelser, af hvilke man ikke vilde
være berettiget til at drage nogen videregaaende Slutning;

b) at disse derimod med Grund vare gjorte til sikre Udgangs-
punkter for en almindeligere Betragtning over Samtidigheden
imellem visse forsvundne Dyreformer og de ældste Menneske*

141

stammer, samt over Betydningen af de formentlige Vidnes-
byrd for denne Samtidighed;
c) at i hele Stridsspørgsmaalet om Menneskets Ælde — eller
set fra en anden Side, om visse forsvundne Dyreformers
ringe geologiske Alder — afgive slige indvoxne Rester Vid-
nesbyrd af en egen Art, og have en saa meget større Betyd-
ning, som de aabenbart ere sikrere end mange af de
andre, man har benyttet, og maaske end dem alle; hvortil
kommer, at de istedetfor at være sjeldnere, synes at maatte
vise sig, naar man først er tilbørlig opmærksom paa dem, at
være desto hyppigere, jo mindre kraftige Jagtvaaben Tiden
har været i Besiddelse af, det vil sige: jo flere Beskadigelser
uden paafølgende Drab de ældre Tiders Forfølgelser nød-
vendigvis maa have paaført Dyrene.

Tillæg.

Takken af et Elsdyr (Cervus alcea unn.)^ tilsyneladende
gjennemskudt af en Benpil(?).

Naar de et Dyr i levende Live bibragte Mærker af Menne-
skets Forfølgelser, uden at Dyret er bukket under for disse,
have efter min Opfattelse saa stor en Vægt som Vidnesbyrd om
Samtidighed, er det en Selvfølge, at jeg ikke her kan lade
uomtalt et særegent Forhold ved en Elsdyrtak, hvilket idet-
mindste tilsyneladende bærer Præget af at have den ovennævnte
Oprindelse, og som, saafremt min Tydning maatte være rigtig,
kan give et særligt Bidrag til Afgjørelseu af det Spørgsmaal,
om Elsdyret her i Landet har levet i en saa sen Tid, at det har
været samtidigt med Landets ældste Befolkning, Stenalderens Folk.

Den ingenlunde sjældne Forekomst af Elsdyrets Skeletter
og navnlig især af dets store Takker i vore Tørvdannclsers
ældre eller nedre liag havde en Tidlang gjort os mest fortrolige
med den Forestilling, at Elsdyret maaske havde levet temmelig

142

langt ned i de første Kulturperioder, men ethvert sikrere
Vidnesbyrd herom udeblev imidlertid haardnakket. Da det senere
viste sig, at der ikke engang ved Undersøgelserne af vore tal-
rige Kjøkkenmøddinger fra Stenalderen fremkom noget Spor af,
at det var blevet spist paa disse Steder, ja ikke engang noget
Spor af, at Dyngedanneme iblandt de talrige af Kron-Hjortens
og Raadyrets Takker forarbejdede Redskaber havde der efter-
ladt sig nogetsomhelst Redskab, gjort af Elsdyrtakker, hvilket
idetmindste kunde have vist os, at de havde forefundet nogenlunde
friske og bevarede Takker af dette mægtige Dyr, nødtes Tan-
kerne uvilkaarligen at gaa i anden Retning. Vi savnede vel
Ogsaa i Kjøkkenmøddingeme hidtil ethvertsomhelst Spor af
Rensdyret, men i denne Henseende maatte det Imidlertid
erindres, at Skeletter og Takker af Renen ere i den danske
Jordbund kun meget faa i Forhold til Elsdyrets.

De jevnsides Undersøgelser, der i senere Tider have været
udførte over Tørvmosernes ældre Led og over Mergelleret eller
Teglleret dels under disse, dels paa særegne Lokali ter, have
aabnet Øjet for en meget sandsynligere Grund til disse to Dyrs
Ikke-Tilstedeværelse i Ejøkkenmoddingerne; de synes nemlig
ikke at have levet her, da Dyngerne ophobedes. — Hine Under-
søgelser have nemlig ikke alene godtgjort, idetmindste for hele
Sjællands Vedkommende, at en arktisk Landflora af Polar-
pile, Dværgbirke, Rypelyng {Saliæ retieulata^ Salix polærisy Dryoê
actopet(da^ Saxifraga oppodtifoUa m. m. fl.) udgjorde Landets
Plantedække en meget lang Tid forud for den Tid, da den vel-
bekjendte almindelige Fyrrevegetation var fremherskende og
afgav sine mægtige Stammer og sine store Naale- og Koglelag
til Tørvmoserne; men de godtgjøre tillige, at deri Vegetation
af Bæverasp, der allerede i mine tidligste Undersøgelser for
mange af vore Skovmosers Vedkommende var fremhævet som
bestemt gaaende forud for Fyrrevegetationen , i Virkeligheden
findes meget tydelig udtalt og almindelig udbredt i Moserne,
og, hvad der er saare vigtigt, tillige i en ikke ringe, ja ofte

143

meget stor Mægtighed. Der kan derfor neppe være Tvivl om,
at det Tidsrum, hvori Bæveraspen har været fremherskende som
Lfivskov, har været langvarigt, og at det opad i Tiden sluttede
sig til den arktiske Vegetation, fremgaar af, at Dværgbirken
{Betula nana) paa sine Steder tydeligen og rigeligen har voxet
en Tid sammen med den (ved Ny-Holte f. Ex.).

Kun til Fyrreperioden have vi, som bekjendt, med nogen
Bestemthed kunnet fere Landets Beboelse tilbage, men uvist
dog, hvor langt ind i denne Stenalderens Befolkning har levet.

Men, omvendt, var (let just ved hine jevnsides gaaende
Undersøgelser bleven mig klart, at forsaavidt vi havde nogen-
lunde sikre Data om det Leje, som Levningerne af Rensdyret
havde indtaget, var det utvivlsomt, at de hidrørte fra Strata,
der vare langt ældre end Landets Fyrrevegetation , og flere af
dem kunde jeg ved Iagttagelse paa selve Stedet med største
Bestemthed føre tilbage til selve Lagene med de arktiske Plante-
levninger. Just i de samme Aar, da jeg havde naaet til et
større og bedre Bekjendtskab med Ferskvands-Lerlagene under
Tørven og i Lavningerne eller paa fordums fugtige Skraaninger,
havde jeg det heldige Sammentræf at kunne selv overvære Ud-
gravningen af to Elsdyrskeletter, der enten aldeles eller tildels
endnu laa i urørt Leje, og har for begge kunnet klart over-
bevise mig om, at de laa i Lag, dannede indenfor en almindelig
Aspvegetation og overmaade rige paa Levningerne af denne,
eller endog delvis ragede noget ned i det lerede Underlag under
disse Lag — et Leje imod Underlaget, der flere Gange er blevet
mig angivet ved indsendte Elsdyrlevninger. Jeg er derfor til-
bøjelig til at regne Levetiden her i Landet for begge disse Dyr,
og navnlig ubetinget for Rensdyret, som gaaende forud for
Fyrreperioden, og som vore Kundskaber for Øjeblikket staa,
altsaa ogsaa forud for Landets egenlige Beboelse af dets tid-
ligste Befolkning. — I Overensstemmelse dermed havde jeg ogsaa
udtalt mig i den Aarsberetning, jeg som Bestyrer af de greve-
lige Moltkeske zoologiske Samlinger og Studiesam-

144

lingen har afgivet for Aaret 1877 (optaget i Universitetets
Aarbog for 1878—79 S. 744—747) — noget, jeg her ikke vil
forbigaa, da jeg i min endnu ikke trykte, Selskabet d. ^Vs 1879
forelagte Meddelelse om det første her i Landet forefundne Spor
{Spermophilus) af den nordtydske Sletles Steppefauna, henholder
mig til denne Opfattelse af de relative Tidsforhold.

Heri hedder det: «Men i 1877 har han (Bestyreren), for en ikke
ringe Del i Forening med sin Kollega i Geologien, Hr. Prof.
Johnstrup, forisat de i tidligere Beretninger nævnte Studier i
Sjælland og Jylland over Øere yngr& Dannelser og de deri op-
bevarede Levninger og naael til vigtige, foreløbige Hvilepunkter i
Tidsbestemmelserne for flere Led af Faunaen. Som et saadant
Fællesudbylle af de til Samlingen indkomne Levninger og sine
Studier i Naturen Iroer Bestyreren allerede al turde antyde, al
Forekomsten af Rensdyret og Elsdyret ikkun undtagelsesvis i vort
Land har været samtidig, at hint har hos os efterladt sine Lev-
ninger i den Periode, der er karakteriseret ved den hele Alpe-
vegetal ion (Salix polarts og S. retlculata, Belula nana, Dryas
octopelala), delle i senere ved Sinaabuske og Bæverasp karak-
teriserede Aflejringer og væsentlig forud for Pyrrevegelationens
Tid.» S. 746—747.

£t særegent Bidrag til nærmere Bestemmelse af disse
relative Tidsforhold er det nu, at det ene af de Elsdyr, hvis
Udgravning jeg heldigvis helt eller tildels har kunnet overvære,
maaske kan give os, nemlig det usædvanlig kraftfulde Skelet,
som nu er opstillet paa Broholm i Fyn i Kammerherre, Hof-
jægermester F. Sehesteds der hyggede, rige og instruktive
Museum for Oldsager fra Omegnen af Broholm, og som laa i
et Tørvlag paa en svag Skraaning ned imod en Lavning paa
den ene Side og imod en Skovmose paa den anden Side,
hørende til Gudme By^. Som Dyret i det hele, saa viste ogsaa
Takkerne (Gevirerne, Skovlene) en saa stærk Udvikling, at jeg

*) Se Sehesteds store Værk om Oldsagerne fra Broholms Omegn S. 279.
1 Selskabet fremlagdes et Poiografl af det hele Skelet, og et lignende af
Kraniet raed Takkerne, sete fra en anden Side.

I4à

ikke havde set Exempel paa noget ligneade lios ooget Elsdyr
her fra Landet, der dog Tra Moserne have ydet os Elsdyrlakker,
som langt overgaa andre Landes. Takkerne vare derhos mod
slore uregelmæssige, overtallige Udvæxter fra Skovlenes Plader,
og disse gjorde paa sine Steder Tilløb til den Fordobling, som
man underlideu flader hos de nulevende Elsdyr, og hvoraf der
ogsaa i vort Museum er et Exemplar. Dyrels Takker vare ligesom
dets Knokler i det hele meget vel bevarede, men af Skovlene
og dereB Flige vare enkelte Partier, der ikke oprindetlgen havde

146

været tilstrækkelig dækkede af Vand o. s. v. og aitsaa ikke fuld-
stændig udelukkede for Luftens Indflydelse, blevne noget for-
vitrede eller halvt opløste indvendigen.

Det er i en Flig af Geviret tildels i denne Tiistand, afbildet
i Omrids (A.) i halv Størrelse, at den Beskadigelse flndes, der
kræver vor Opmærksomhed. Den viser sig som et bestemt
begrændset, kantet Hul, der gaar tværs igjeonem Takken og har
ganske jævne Sægge^ hvilke synes mig umiskjendeligen at røbe,
at de ere dannede omkring et kantet fremmed Legeme, som
med stærk Kraft er stødt igjennem Takken, medens denne var
af blød og svampet Bygning, og aitsaa under Uddannelsen af
det Parti af Geviret, hvori Hullet er. Den ved Siden stillede
mindre Figur (B,) gjengiver i naturlig Størrelse Hullet og dets
Md^gge, efter en mere udført Tegning.

Jeg har hidtil ikke kunnet tænke mig denne Beskadigelse
frembragt ved nogen Naturgjenstand — f. Ex. Spidsen af et andet
mandligt Elsdyrs Takker, som under en Kamp maatte være afbrudt,
eller under et muligt Angreb af en Vild-Ome af en af dennes
Hjørnetænder i Underkjæben, eller lignende — men er atter og
atter vendt tilbage til den Tolkning, som den naturligste, at
Hullet er Lejet efter en Benpil eller Hjortetakpil, der var gaaet
igjennem den endnu bløde Tak og var bleven siddende i denne.
Det forekommer mig efter Væggenes Flader at være umiskjende-
ligt, at disse have dannet sig om det indtrængte fremmede
Legeme, og at dette i alt Fald ikke kan være faldet ud deraf,
førend Takken var fuldtforbenet og hærdnet; maaske er det
ogsaa først udfaldet under Takkernes Udfrielse af den omgivende
Tørvemasse. — Først senere, under Knoklernes og Takkernes
Forberedelse til Opstillingen, kom jeg til at skjænke Stykket den
fornødne Opmærksomhed.

Hidrører Hullet ikke fra en Naturgjenstand men fra et ved
Menneskehaand dannet Fremmedlegeme, har Dyret selvfølgelig
været samtidigt med Mennesker her i Landet.

f7,nt, Sfy.rr„f. af J,Mt.,i„,.,- , ^„ lUJ ,?rn^,, Ifn.-i/^r

147

lîatiiiforskereii Feter Wilhelm Lnnd^

hans Liv og hans Virksomhed.

i. Behhardt.

(Meddelt den 19. November 1880.)

Vort Selskab har i den forløbne Sommer mistet sit ældste og
hfijtfortjente Medlem, Professor Dr. P. W. Lund. Hans Forsk-
ninger have for længst ført hans Navn og hans Ros vidt om-
kring, og deres Frugter ere paa dobbelt Maade komne først og
fremmest vort Fædreland til gode. Men den største Del af hans
lange Liv henrandt fjernt fra Danmark paa den anden Side af
Jordkloden, og det er en Menneskealder siden han afsluttede
sin videnskabelige Virksomhed. Det vilde derfor være forklarligt,
hvis hans Minde ikke var saa levende hos hans Landsmænd,
som det under andre Forhold vilde været, og der er derfor saa
meget større Opfordring til nu, da ogsaa hans Liv er afsluttet,
at kalde ham og hans GJerning i Videnskabens Tjeneste tilbage
i Erindringen.

Da jeg ikke blot fra lange og gjentagne Ophold nogenlunde
kjender den Del af Brasilien, som blev Skuepladsen for Lunds
videnskabelige Hovedvirksomhed, men tillige under disse Ophold
levede i nær Forbindelse med ham, til Dels i hans Hus, har
jeg troet ikke at burde unddrage mig at forsøge derpaa, og jeg
bør tilføje, at Opgaven er bleven gjort mig lettere ved den i
høj Grad paaskjønnelsesværdige Redebonhed, med hvilken hans
herværende Brodersønner have tilladt mig at se og at benytte

ÛTersigt orer d. K. D. Vidensk. Selak Forhdl. 1880. 10

148

den største Del af bans mange Breve til hans Dærmeste, og
adskillige Breve fra andre til ham, hvorhos jeg desuden har
havt Lunds i mere end et halvt Aarhundrede først med min
afdøde Fader senere med mig selv lige til hans Død førte Brev-
vexling til n^in Raadighed.

Peter Wilhelm Lund var født den 14. Juni 1801 og havde
saaledes \ ed sin Død den 25. Maj naaet den høje Alder af næsten
79 Aar. Hans Fader, Henrik Lund, var hondefødt i Vrads Sogn
i Jylland, men nedsatte sig i Slutningen af forrige Aarhundrede
som Hosekræmmer i Kjøbenhavn, erhvervede sig en betydelig
Formue og døde der i Aaret 1820; med sin anden Kone,
f. Lobeck , havde han fem Sønner , og den næstyngste af
disse var Peter Wilhelm , eller som han sædvanlig kaldtes
Wilhelm.

Denne blev 1818 dimitteret til Universitetet fra Borgerdyd-
skolen i Kjøbenhavn og begyndte efter at have taget anden
Examen at studere Medicin og Kirurgi; men allerede fra Barn-
dommen af havde han følt sig stærkt hendraget til naturhistorisk
Syslen, og efter faa Aars Forløb opgav han atter Lægevidenskaben
for udelukkende at hellige sig til Botanik, Fysiologi og navnlig
til Zoologi, vistnok for en Del opmuntret hertil af de davierende
Universitetslærere J. D. Herhoidt, hans Families Huslæge, og min
Fader. Hans fortrinlige Anlæg og utrættelige Flid lod ham
hurtigt gjøre store Fremskridt paa den ny Bane, han havde
valgt sig, og han fik snart Lejlighed til at godtgjøre deL Blandt
de Prisopgaver, som Universitetet udsatte I Aaret 1824, krævede
den medicinske: en Fremstilling af den Nytte, som den menneske-
lige Fysiologi havde høstet af de i de sidste Decennier i Mængde
foretagne Vivisektioner^), og den naturhistoriske: en ved Kniv
og ved Injektion gjennemført Undersøgelse af danske tiføddede
Krebsdyr for derved at oplyse de Tvivl, der herskede angaaende

*) Exponere sfgUlatlni, quos fructus ceperit Physiologia humana ex vivlsec-
llonibus anlmalium, bie ulUmia decenniU fréquenter InsUtaUs.

149

Blodomløbet hos disse Dyr^). Uagtet disse to Prisspørgsmaal
jo bevægede sig paa højst forskjeilige Omraader, og uagtet
hvert især skulde synes at kunne optage hele den Aarsfrist,
som havdes til Besvarelsen, gav Lund sig dog i Lag med dem
begge og vandt virkelig ogsaa samtidigt Prisen for begge.

Sin Besvarelse af det medicinske Prisspørgsmaal udgav
Lund 1825 i Kjøbenhavn i tysk Oversættelse under Titel af
•Pbysiologische Resultate der Vlvisectionen neuerer Zeit» og
tilegnede den: «seinen unvergesslichen Lehrern J.D. Herholdt
und J.Reinhardt». Til Dels i det mindste skyldes Udgivelsen
vistnok hans ældre Venners Opmuntring, og der er endnu op-
bevaret et Brev fra Herholdt, hvori denne «som hans fordums
Lærer» indtrængende tilraader at lade Afhandlingen trykke, dog
ikke i en eller anden Journal, men helst som et selvstændigt
Værk og bedst paa Tysk, «som jo alle Danske læse». Det
ligger i Emnets Natur, at denne Bog nu efter saa mange Aars
Forløb væsentligst kun har historisk Betydning; men hvor grundet
Opfordringen at oOentliggjøre den virkelig var, viser ikke blot
Bogen selv, men ogsaa den Modtagelse, den fandt. I et Brev
til Hjemmet fra Wien i December 1829 skriver Lund, at han
ved sin Ankomst til denne By blev spurgt, om det var ham,
som havde skrevet «Pbysiologische Hesultate der Vivisectionen»,
og fik at høre, at Bogen brugtes der «ved Universitetet til den
medicinske Examen», og at det samme den Gang var Tilfældet
her i Byen, ses af et Brev fra Dr. Møhl til Lund af 15. April
1827, hvori det hedder, at hans Bog «læses nu til medicinsk
Examen jevnsides med Bichats om Liv og Død og Herholdts
de vita foetus». En italiensk Oversættelse af Dr. A. Quadri

') Id circalo saDgulnis Id crastaceis decapodibus describendo, præserUm si
Dataram traacoram vaslferorum cordis et modum, qao circuitus saaguinis
per bniDcbias resplraUoDl iDaenleotes eoDtioaatur» diligeoter spectea, baud
parum discrepaDt scriptores sootooilci; postulatur, ut Dovå baram
partiom aDatomé, qua io species DODDullas iDdigeoas et scapello et
sfpbooe iojectorio est coaficieada, illæ dubitaUooes quam maxime
Ulustreotur.

10*

160

udkom 1828 i Milano, og en forkortet Udgave af denne blev
atter kort derefter offentliggjort af en neapolitansk Læge ved
Navn Guarini.

Den zoologiske Prisafhandling er derimod ikke bleven trykt
i sin Helhed, fordi Lund, forinden han skred dertil, ønskede
først at udvide sit Arbejde noget ud over Prisspørgsmaalets
Grænser og at tilføje en paa egne Undersøgelser grundet Frem-
stilling af Karsystemet ogsaa hos Ledormene. Et Udtog af Af-
handlingen med Overskrift: «om Krebsenes Aaresystem» meddelte
han imidlertid 1825 paa dansk i det da udkommende Tidsskrift
for Naturvidenskaberne (11. Hefte ell. Nr.) og samme Aar i tysk
Oversættelse og næsten uforandret i Okens Isis under TiOen:
•Zweifel an dem Dasein eines Circulationssystems bei den
Crustaceen». Lund gik ganske vist for vidt i sine Tvivl; men
man skylder ham under alle Omstændigheder den første rigtige
Beskrivelse af de tiføddede Krebsdyrs Hjærte og dettes spalte-
formede Aabninger; de bekjendte, navnlig ved Lunds Arbejde
fremkaldte Undersøgelser over det samme Organisationsforhold
af V. Audouin og B. Milne- Edwards vare i dette Punkt ikke
rigtige; Tiden bar for saa vidt ganske givet Lund Ret, og der
er Grund til at fVemhæve det, eftersom Milne -Edwards
endnu i sit nyeste store Værk, Leçons sur la physiologie
et Tanatomie comparée^), fejlagtigt tillægger ham den Mening,
at Bjærtet kun har to Par Spalter, uagtet Lund ikke blot
strax paa de allerede nævnte Steder udtrykkelig bar angivet
Spalternes Tal til sex, men desuden senere i en Notits i Isis
for 1829 samt i en udførlig Meddelelse, som han i Forening
med Dr. A. W. F. Schultz 1830 offenUiggjorde i samme Tidsskrift
efter sammen med denne Anatom i Neapel at have gjentaget
Undersøgelsen netop paa de af de berømte franske Zoologer
undersøgte Former, meget bestemt bar hævdet sin rigtige Frem-
stilling af Bjærtets Bygning i Modsætning til den urigtige, som

*) Tome 3, 1858, p. 184» note >.

151

disse den Gang havde givet. Ogsaa med Heosyn til et andet
Punkt traf Lund rimeligvis det rette, i det hans Mening, at det
venøse Blod ikke strømmer gjennem Aarer med egne Ymgge^
men gjennem Lakuner mellem Organerne, i det mindste for en
Del synes at være rigtig.

Imidlertid havde Lund, hvis Helbred overhovedet var noget
skrøbeligt, og som fra Ungdommen af troede sig tvungen til at
vogte nøje paa sit Befindende, i Løbet af sine Studieaar begyndt
at skrante og at føle sit Bryst angrebet. Den høje Levealder,
han naaede, synes at vise, at selv om der i hine Aar har været
en Spire til Brystsyge tilstede hos ham, har den dog neppe
været meget stærk og kom i alle Fald ikke til Udvikling; men
da to af hans Brødre vare døde i Ynglingsalderen af denne
Sygdom, laa det nær for ham selv ligesom for hans Familie og
Venner at frygte, at den samme Skæbne truede ham, hvis der
ikke toges kraftige Forholdsregler derimod, og da hans heldige
Pormuesomstændigheder gjorde dette forholdsvis let, besluttede
han at forsøge at styrke sit Bryst ved at leve længere Tid i et
tropisk Land.

Valget vaklede i Begyndelsen mellem Brasilien og Isle de
France, og jeg har mellem ældre Papirer, som have tilhørt
Lund, fundet et Brev fra 1825, som en herboende havde til-
skrevet en Ven i Port Louis paa den nysnævnte 0, og tilsendt
Lund, for åt han kunde bruge det som Aobefalingsbrev ved sin
Ankomst dertil. Endelig valgtes dog Brasilien,' og den 28. Sept.
1825 afsejlede han med et dansk Skib fra Kjøbenhavn til Rio
de Janeiro. Videnskabernes Selskab forsynede ham med en Del
Instrumenter til meteorologiske Iagttagelser, og efter at han
havde naaet sit Bestemmelsessted og fundet sig til Rette der,
blev der i Begyndelsen af '1827 i Følge en Ansøgning, som
min afdøde Fader indgav til H. M. Kong Frederik Vf, efter forud
i den Anledning at have brevvexlet med Lund, tillagt denne
400 Daler aarlig i to Aar, for at han uden at paadrage sig

152

selv større Udgift kunde paatage sig Indsamling til det daværende
Kgl. Naturhistoriske Museum^).

Efter en temmelig haard Rejse nord om Skotland ankom
Lund den 8. Decbr. 1825 om Aftenen til Rio de Janeiro og traf
hele Byen illumineret i Anledning af den nuværende Kejsers Fødsel
faa Dage i Forvejen. Ban opholdt sig derpaa nogle faa Uger i Huset
hos den Kjøbmand, paa hvem hans Kreditiv lød, ivrigt, men frugtes-
løst beskæftiget tned at oplede en til hans Formaal tjenlig Bolig,
indtil det ved Nytaarstid lykkedes ham ved den ham for øvrigt
ubekjendte, hollandske Vicekonsul. Hindrichs forekommende
Tjenstvillighed at faa opspurgt en saadan paa en lille Land-
ejendom paa den anden Side af den dybe Bugt, ved hvilken
Rio ligger, hvor han (som han skriver i et Brev til min Fader)
havde «Bjerg, Skov, Slette, Floden og Havet» tæt ved sig. Han
beskæftigede sig her fortrinsvis med at studere og samle Planter
og Insekter og med at iagttage den mylrende Mængde af lavere
Dyr i Havet langs Kysten, naar Ebbetiden gjorde det lettere at
naa dem. Medens Lund opholdt sig paa dette Sted, var det
nær ved, at hans Rejseplan var bleven ganske forandret. Om-
trent til samme Tid som han var nemlig ogsaa den af sine
Rejser i Sydafrika berømte William Burchell fra Europa kommen
til Rio for der at træffe Forberedelser til en stor Rejse gjennem
Sydamerika. Lund gjorde denne ved sine omfattende Kundskaber
og sin utrættelige Energi fremragende Mands Bekjendtskab , og
Burchell foreslog ham at deltage i den forestaaende Rejse, hvad
der i Følge hans Overslag vilde kunne gjøres omtrent for det
samme, som Lunds paatænkte Ophold i Rio vilde koste. Det
var, som man let vil se, et baade smigrende og tillokkende

') DcD kongelige ResoluUon var 8aa lydende:

• VI ville allernaadlgst have bevilget, at der af Fonden ad usua publicoa
maa anvendes 400 Rdlr. Sølvmynt aarlig i to Aar til Jndaamling af
loologiske og andre Naturalier I Brasilien ved Candidatas' PbllotophiSB
Lund for det herværende naturhistoriske Mussum, Imod at sammes
Inspecteur, Professor Reinhardt, opgiver ham de naturhistoriske Gjen-
stande, hvorpaa han fortrinllgen har at henvende sin Opmsrksomhed«.

153

Forslag, og Land gik ogsaa foreløbig ind paa det, roen hørte
kort efter af sagkyndige, at Burchells Beregning af Tid og
Penge neppe vilde vise sig rigtig. Han opgav derfor atter
Planen og vedblev at bo paa den lilie Avlsgaard, hvor han havde
givet sig i Kost, til ind i Juli, da ban fik en Indbydelse af den
hollandske Gesandt, Brender à Brandis, en mangesidig dannet
Mand, til atter at flytte over til Rio og opholde sig nogen Tid
i hans Hus, og Vært og Gjæst fandt gjensidig saa meget Behag
i hinanden, at Opholdet forlængedes til Begyndelsen af næste
Aar, da Lund den 9. Februar begav sig ind i Landet til den
nogle Aar tidligere 32 portugisiske Mil nordøst for Hovedstaden
grundede Schweizerkoloni Nova Friburgo for der i større Ro at
kunne pleje sine Studier. Her boede han dog kun fire Maaneder
og flyttede saa til en omtrent fire Mil længere borte liggende
«Fazenda» eller Avlsgaard ved Navn Rosario, hvor han dernæst
forblev omtrent fem Fjerdingaar, indtil hans Hjemrejse nærmede
Bigi og dette Ophold, under hvilket han fortrinsvis gav sig af
med at iagttage og samle Omegnens Fugle og Insekter og at
fortsætte sine botaniske Forskninger, tør vel nok siges at have
været det paa Iagttagelser og Erfaringer rigeste Afsnit af Lunds
første Ophold i Brasilien, ligesom det ogsaa ubetinget var det,
som gav det største Udbytte for hans Indsamling.

Imidlertid havde Lunds Befindende forbedret sig meget i
Brasilien; i alle sine Breve, saavel i dem til sine nærmeste som
i dem til min Fader, skriver han stadigt, at hans Brysts Tilstand
er ganske tilfredsstillende, og allerede i Breve fra Maj 1828
melder han, at han har besluttet det næste Aar at forlade
Brasilien saa tidligt, at han kan komme hjem i Begyndelsen af
Sommeren; men at han dog ikke ansaa det for raadeligt, at til*
bringe den første Vinter i Danmark, og derfor agtede efter et
kort Ophold der at rejse syd paa f. Ex. til Italien om Efleraaret.
Inden ban brød op fra Rosario, ønskede 'han dog at se endnu
lidt mere af Landets Indre og foretog derfor i Juli en Udflugt
paa en Maanedstid til Byen Campos (SSo-Salvador dos Gampos

154

de Goitacazes) ved Parahyba-Floden nogle JMil fra dens Udløb i
Uavet, og besøgte paa denne Tur tillige Flækken Sao-Fidelis,
hvor en Del Indianere af Goroado- og Coropé-Stammerne levede
i halv civiliseret Tilstand, det vil sige i faste Boliger, beskæftiget
med Træbugst og lidt Jordbrug. I September forlod han der-
paa Rosario og vendte tilbage til Rio de Janeiro med det Forsæt
indQn Hjemrejsen at opholde sig nogen Tid et eller andet Sted
ved Havet i Omegnen af denne By. I Rio opholdt sig da netop
en dansk Gesandt, Baron G. Lewenstern , for at afslutte en
Handelstraktat; paa dennes Opfordring ledsagede Lund ham og
hans Familie paa en lille Rejse til Orgelbjergene og Parabyba-
flodens Bredder, men efter Tilbagekomsten fra denne Tur flyttede
han i November til et lille Fiskerleje, Taipu, fire til fem Mil
fra Rio, og forblev saa der, indtil der lidt tidligere, end han
ventede det, tilbød sig Skibslejlighed, vel ikke til Kjøbenhavn,
men dog til Hamborg; med dette Skib afrejste han midt i
Januar 1829 fra Brasilien, ankom den 9. April til Elben og
naaede faa Dage derefter Kjøbenhavn.

Som Frugter af dette Lunds første Ophold i Brasilien og
som Vidnesbyrd om de forskjellige Retninger, i hvilke hans
Undersøgelser og Iagttagelser vare gaaede, skulle følgende efter
hans Hjemkomst udgivne Arbejder nævnes. Under sit Ophold
paa Avlsgaarden Rosario havde Lund gjort den i høj Grad
overraskende Opdagelse , at Arterne af den til Tanagra-Fuglene
hørende Slægt Euphone mangle den saakaldte Muskelmave eller
Kraas (tentriculua btdbosus) , og at Fordøjelseskanalen uden

mærkelig Forskjel i Vidde eller Retnmg fortsætter sig fra Kjertel-
maven (proveniriculus) over i Tyndtarmen, idet disse to Afsnit
kun ere adskilte ved et smalt, hindeagtigt og lidt gjennem-
skinnende Bælte, hvis indre Overflade ganske mangler de talrige
Kjertelaabninger, hvormed Kjertelmaven er besat, og skiller sig
fra Tyndtarmen ved Mangelen af de tætte Ziksak-Folder , som
findes paa dennes indre Overflade. Denne endnu stedse ene-
staaende Afvigelse fra Fordøjelseskanalens sædvanlige Bygning

15Ô

hos Fuglene beskrev og afbildede Lund i et 1829 i Kjøbi
trykt lille Skrift: «de genere Euphones», som tillige £
Fremstilling af disse Fugles Levemaade og en kritisk O
over Slægtens Arter. Lige til den allernyeste Tid synes
at have været den eneste, som havde undersøgt dette i
værdige Bygningsforhold ; det var, som det synes, stedse ti
Afhandling, ikke til egne Undersøgelser, at de zootomiske
bøgers Forfattere støttede sig, og hans Afbildning er gjei
Gange.bleven kopieret ; men for faa JMIaaneder siden bar en ei
Anatom, Elr. W. A. Forbes, paany undersøgt Sagen og, meder
for Resten ganske bekræfter Lunds Angivelser, modsiger hai
i et enkelt Punkt. Paa den indvendige Overflade af det s
Bælte mellem Kjertelmaven og Tyndtarmen havde Lund
at se en svag Fordybning, til hvilken der udvendig skulde
en lille Udvæxt neppe saa stor som et ganske lille Knappei
hoved. Han udtrykker sig meget forsigtigt, men det frer
dog af hans Ord, at han helder mest til at betragte, ikke li
men den lille Udvæxt som svarende til de beslægtede F
Muskelmave; hvad i saa FaM selve Bæltet svarer til, siger
ikke. Denne lille Knub har Hr. Forbes ikke kunnet i
skjøndt han har havt fire forskjellige EupJume-krier til
Raadighed, for største Delen de samme, som forud vare ui
søgte af Lund; han antager derfor, at denne, hvad dette F
angaar, har skuiTet sig, og heri har han ganske vist Ret.
Museum besidder endnu stedse to Spiritus-Præparater ^îEup
molaceoj begge givne af Lund selv ved hans Hjemkomst i Å
1829; paa begge finder jeg Forholdet at være ganske
Hr. Forbes siger, og saaledes finder jeg det ligeledes pai
Spiritus-Exemplar af Euphone affvm fra Realejo.

En anden Frugt af Lunds første Ophold i Brasilien er I
interessante Skildring af de brasilianske Myrers Levemaade,
meddeltes i Juni-Hæftet af Annales des sciences naturelles

i I

M Proceed. Zool. Soc. of L. f. 18S0. Part II, Aug. 1, p. 143.

156

1831 i Form af et Brev til dette Tidsskrifts Redaktør, V. Audouin,
men som tillige i eo noget forkortet Oversættelse blev trykt i
Dansk Ugeskrift (Bd. II, 1833) og derfra atter oversat (rimeligvis
af Dr. Th. Cantor) paa engelsk, senere optoges i Calcutta Journal
of Natural History (Bd. III, 1843). Dette Arbejde var det første,
som behandlede dette rige Emne, og det er neppe senere gjort
overflødigt ved noget bedre og fuldstændigere. Man ser af selve
Afhandlingen, at den er skreven i Paris og skyldes Audouins
Anmodning; men det er urigtigt, naar man har sagt, at selve
Iagttagelserne vare anstillede paa dennes Opfordring eller efter
hans Anvisning; de skrive sig alle, -og kunne naturligvis, da de
offentliggjordes i 1831, kun skrive sig fra Lunds første Ophold
i Brasilien, og han havde paa den Tid aldrig set eller staaet i
Forbindelse med Audouin, hvem han først lærte at kjende i
Efteraaret 1830, og som, den Gang Lund i 1825 rejste til
Brasilien, ganske nylig havde begyndt sin betydningsfulde viden*
skabelige Løbebane.

Fremdeles maa endnu Lunds Arbejde om de kamgjællede
Snegles Æghylstre og den i dem sig udviklende Yngel omtales
paa dette Sted; thi det var Iagttagelser i Rio i den første Tid
af hans Ophold der, som ledte ham ind paa dette Emne; men
de bleve rigtignok fortsatte efter hans Tilbagekomst til Europa,
og hele Undersøgelsen først afsluttet i Rjøbenhavn ved Bjælp af
det Materiale, som de derværende rige konkologiske Samlinger
ydede ham. Ban havde i Bugten ved Rio fundet en Mængde
Æghylstre af en Havsnegl, i hvilke han iagttog en Yngel, der
svømmede omkring i den Vædske, som fyldte Bylstrene, ved
Hjælp af en Dusk lange Svinghaar eller Fimrehaar, altsaa
bevægede sig ved andre Redskaber og paa en anden Maade end
den fuldtudviklede Snegl, saa at Ynglen maatle antages senere
at undergaa en Slags Forvandling. Omtrent samtidigt med Lund
eller maaske lidt senere havde den engelske Zoolog Grant gjort
lignende Iagttagelser ved de engelske Kyster, men allerede
offentliggjort dem, førend Lund vendte tilbage til Europa; for

157

saa vidt kan Lunds Arbejde kun betragtes som et Tillæg til
disse, men hvad der for barn var Hovedsagen^ var selve Æg-
hylstrene , som hidtil havde været meget forsømte af Maia-
kologeme, til Dels endog ganske miskjendte og antagne for
egne Dyr, som henstilledes blandt de paa den Tid endnu kun
lidt kjendte Polypdyr. Han undersøgte dem med Hensyn til
deres Bygning, Form og indbyrdes Forbindelse og gav en her-
paa grundet overskuelig Klassifikation af dem; at give noget
Udbytte for selve de vedkommende Bløddyrs Systematik ved sit
Arbejde var ikke Lunds Tanke, og dertil kan det heller ikke
tjene, men inden for sit Omraade er det, saavidt jeg véd, endnu
det ftildstændtgste og mest indtrængende, som haves, og det har
derfor endnu stedse sin Betydning. Lund forelagde sin Afhand-
ling for Videnskabernes Selskab i dettes Møde den 27. April
1832. men maatte paa Grund af Sygdoms-Forfald lade den op-
læse af min Fader; et Udtog af den gaves i Oversigten over
Selskabets Forhandlinger fra 31. Mai 1831 til 31. Mai 1832;
men i sin Helhed er den ikke bleven trykt paa dansk; derimod
oversatte Lund den paa fransk og sendte den i Slutningen af
1833 til Udgiverne af Annales des sciences naturelles, i hvilket
Tidsskrift den derpaa optoges i Februarheftet for 1834 under
Titel af: «Recherches sur les enveloppes d*oeufs des Mollusques
gastéropodes pectinibranches avec des observations physiologiques
sur les embryons qui y sont continus*. Endelig bør her endnu
nævnes en meget paafaldende Iagttagelse, som Lund havde gjort
ganske kort inden sin Afrejse fra Brasilien. Han havde nemlig
ved Dissektionen af en Aadselgrib, en saakaldt Urubu (CaAartea
faetenê)y under Huden, paa Forvæggen af Kroen fundet en
Aabning, stor nok til, at man kunde stikke en tyk Pennepose
derigjennem; Sagen forekom ham imidlertid saa forunderlig, at
han ansaa det for nødvendigt at undersøge flere Exemplarer for
at forvisse sig, om Hullet var andet end en pathologisk Dannelse,
og i de faa Dage, der hengik inden Afrejsen, lykkedes det ham
ikke at skaffe sig flere Exemplarer. Da han imidlertid senere

158

under et Besøg i Berlin i Efteraaret 1829 besaa det anatomiske
Museum der, fortalte han Museets Bestyrer, den berømte
K. A. Rudolphi sit besynderlige Pund , og i et Brev til min
Fader af 24. Nov. skriver han, at Rudolphi højst forundret
fremtog de i Spiritus opbevarede Indvolde af denne Aadselgrib,
som Museet besad, hvornæst baade han og den ligeledes nær-
værende Dr. D*Alton i Forening med Lund undersøgte Kroen
og fandt den bygget, ganske som denne havde iagttaget det i
Brasilien. Under disse Omstændigheder tog Lund ikke længere
i Betænkning at ofientliggjøre sit Fund i Annales des sciences
naturelles ^), skjøndt hverken han selv eller de to Anatomer, som
han havde vist det, forroaaede at byde nogensomhelst Forklaring;
han opfordrede tillige indtrængende til at forfølge Sagen videre,
navnlig hos den nærstaaende CaiharUa aura^ men, saavidt mig
bekjendt, har denne Opfordring ikke frugtet, og selve hans
Iagttagelse er næsten gaaet i Forglemmelse. At Lunds første
Rejse iøvrigt har ydet ham Stof til mange flere Arbejder end
dem, som han lod trykke, og som der her er gjort Rede for,
kan der ikke være Tvivl om; men dels blev han ikke længe nok
hjemme til at kunne faa det heit gjennemarbejdet, deis ønskede
han maaske ikke en Gang at meddele sine Rejse-Resultater i en
samlet Form, førend et fornyet Ophold i Rio de Janeiro havde
givet ham Lejlighed til at stadfæste og forøge sine ældre
Erfaringer; men da han næste Gang kom til Brasilien, vendte
han ikke igjen tilbage til de Studier, som forrige Gang havde
beskæftiget ham.

Overensstemmende med sin alierede i Brasilien fattede Be-
slutning forblev Lund efter sin Hjemkomst i Foraaret 1829 kun
faa Maaneder i Kjøbenhavn og tiltraadle i de sidste Dage af
Oktober en Rejse til Syden. Hans første Maal gjaldt imidlertid
Kiel. Allerede da ban rejste til Brasilien i 1825, havde han
ønsket at kunne medtage Doktortitlen og havde i den Anledning

») Vol. XXV, 1832.

159

gjennem Professor Wiedemann i Kiel forhørt, om det filoso-
fiske Fakultet ved Universitetet der maatte være villigt til at
lade baDS da netop udkomne «Physiologische Resultate der
Vivisectionen« gjælde som Kvalifikation til den filosofiske
Doktorgrad; men ban havde fra Fakultetets daværende De-
canus, Etatsraad Niemann, faaet et Svar, som ganske vist
udtalte sig meget anerkjendende om Bogen samt om Forfatterens
Kundskaber, videnskabelige Retning og fuldkomne Herredømme
over sit Emne, men tillige fremhævede, at hans Synspunkt kun
var det medicinske, og at det filosofiske og især det psy-
kologiske ikke var medtaget, hvorfor Fakultetet maatte ønske
en latinsk Afhandling om et filosofisk Emne, som kunde
sætte det i Stand til at bedømme Forfatterens Krav paa at faa
den filosofiske Doktorgrad. Lunds Afrejse til Brasilien stod
den Gang for Døren, der kunde selvfølgelig ikke være Tale om
at skrive en ny Afhandling, og Lund rejste. derfor uden nogen
Doktortitel. Under sit Ophold i Kjøbenhavn i Sommeren 1829
skrev han imidlertid sit allerede omtalte Skrift: «de genere
Eupbones» og sendte det i September Maaned til det filoso-
fiske Fakultet i Kiel. Fordringea om filosofiske og psy-
kologiske Emner synes da at have været opgivet, og Dagen
efter at Lund den 4. November var ankommen til Kiel , modtog
han der sit Diplom som Doctor philosophiæ. Fra denne By
gik Rejsen dernæst til Berlin, hvor han stiftede personligt Be-
kjendtskab med de i zoologisk Henseende ledende Mænd, Lichten-
stein og Rudolphi, og opholdt sig eu Qorten Dages Tid for at
gjøre Studier i det zoologiske Museum, til hvilket der aabnedes
ham den frieste Adgang. Den 26. November forlod han Berlin
og rejste over Dresden og Prag til Wien, som han naaede i de
første Dage af December. Ligesom selve Byen gjorde et
behageligere Indtryk paa ham end Berlin, saaledes forekom og-
saa de derværende zoologiske Samlinger ham i mange Retninger
og navnlig med Hensyn til den brasilianske Fauna at staa over
dem i Berlin; han forblev i Wien indtil Julen, da han over

160

Venedig , Bologna og Ancona fortsatte Rejsen til Rom , hvor
ban indtraf den 19. Januar 1830. Vinteren 1829 — 30 var meget
stræng og snefuld; i Berlin havde der været en klingrende
Frost; i Wien frøs det 15"^, i Venedig 7°, og Overgangen over
Appeninerne havde paa Grund af Kulden og det stærke Snefald
været baade besværlig og sen; men ikke desto mindre skriver
Lund i sine Breve fra denne Periode af hans Rejse, at hans
Bryst befandt sig vel. I Rom opholdt han sig indtil den
23. Februar og drog saa videre til Neapel ; her forblev han dog
kun to Dage, og sejlede saa i Selskab med sin Landsmand
Professor J. F. Schouw og en engelsk Læge ved Navn Harwood over
til Messina for derfra at tiltræde en botanisk Fodrejse langs Sici-
liens østlige og sydlige Kyst; vore Rejsende lejede i denne By en
Muldyrdriver og to Muldyr til at bære deres Bagage samt et
tredje til at ride paa, naar den ene eller den anden af dem
skulde føle sig træt paa Vejen, 'og droge derpaa afsted over
Catania og Syracus til Girgenti , og derfra tværs gjennem Øen
til Palermo, hvor de ankom den 31. Marts med anselige botaniske
Samlinger, som havde nødt dem til i Girgenti at leje et tredje
Lastdyr. Zoologisk Udbytte havde Rejsen derimod ikke bragt
Lund; medens derfor Schouw hurtigt rejste tilbage til Neapel,
besluttede de to andre Rejsefæller at blive nogen Tid i Palermo
for at studere og samle Havfaunaen; thi, som Lund skriver i et
Brev fra Palermo til min Fader, «det er i Havet, at Rigdommene
befinde sig, og den med en yppig Vegetation tæt begroede og
med de forskjellige Dyreformer befolkede Havbund contrasterer
besynderligt med det skaldede forbrændte Land; Middelhavet er
uden Sammenligning rigere end Kysterne af Brasilien, medens
omvendt den saa meget udskregne rige italienske Vegetation fore-
kommer mig som Armoden selv sammenlignet med Sydamerikas
Tropevegetation» ; og som et Vidnesbyrd om den Iver, hvormed
han drev disse Studier, kan det tjene, at han i ganske faa Uger
i Palermo samlede henved halvandet hundrede Fiskearter, som
han tilsendte det herværende zoologiske Museum. Den 3. Mai

161

skiltes ogsaa Lund og Harwood; den første sejlede c i
til Neapel, som han naaede den 7de, Harwood blev til I
forsinket nogle Dage, men rejste saa over Marseille til Pa

Mod Slutningen af Opholdet i Palermo havde Lund iroic I
modlaget det uventede Budskab om sin Moders Død, og I
smertelige Tab fik aabenbart en væsentlig Indflydelse paa
Fremtids-Planer, som maaske bedst kunne omtales paa i
Sted. Af Breve, som Lund kort efter at have modtaget I I
budskabet, tilskrev sin yngste Broder, den senere Justit
F. Lund, ser man, at han allerede ved Afrejsen fra Kjeber
havde tænkt paa et muligvis fleraarigt Ophold i Udlandet,
ikke havde villet tale om disse løse Planer, og maaske end
havde villet fuldt ud hengive sig til dem af Frygt for, 8
vilde forurolige hans Moder. Nu var dette Hensyn ikke læi i
tilstede, og han skrev allerede fra Palermo til sin Familie
han havde to Planer, som begge vilde kræve en lang Pravæ I
fra Hjemmet, men at han, hvad enten han besluttede sig til
ene eller den anden af dem, forst vilde gjøre et kort Bes j
Kjøbenhavn i Sommeren 1831; den ene Plan var at tage t
i Paris og der at udarbejde -og udgive alt, hvad haa mi i
finde Anledning til at oQ'entliggjøre om sit første Ophoi
Brasilien; den anden at foretage en ny Rejse til dette L; i
Denne sidste Plan maa dog snart være bleven foretrukken; I
i et Brev til min Fader fra den første Tid af sit Ophold i P i
omtaler Lund allerede Tilbagerejsen til Brasilien som en fi
kommen afgjort Sag. Til Dels tilskyndedes han vel til de
Beslutning af sin, tidligere af Hensyn til sin Moder tilba
træogte, men nu atter vaagnende Frygt for, at han dog maa
ikke vilde kunne taale det europæiske Klima, til Dels ogsaa
Ønsket at fuldstændiggjøre sine Iagttagelser fra sin første Rej i
Men maaske lededes han mest, uden ret at gjøre sig det kh
af den dybe Længsel efter Tropenaturen, hvormed vistnok ol
de, som en Gang have skuet dens Skjønhed og Rigdom, hi
tilbage til den; jeg tror saa meget mindre at tage fejl i den

FonnodDiDg, boid Lnnd, da senere Omstændighederne (hvad ti
snart skulle hAre) en Stund gjorde ham betsnkelig led at vende
tilbage lil Brasilien, aldeles ikke gjenoptog Planen at tage Bopsl
i Paris, men tvertimod strax tænkte paa en Rejse lil et andet
Tropeland.

I Neapel traf Lund sammen med Anatomen Dr. A.W. F.
Schultz, med hvem ban allerede havde stiftet Bekjendtskab i
Wien og aftalt at medes i Italien for i Fællesskab at anstille
(Inderaøgelser over Krebsdyrenes ' Blodomløb. Disse Uoder-
søgelser, hvis Udbytte var. deres allerede i Anledning af Lunds
PrisBkrift omtalte Fællesarbejde i Okens Isis for 1830, medtoge
Tiden til Slutningen af Juni, da Lund sendte Manuskriptet lil
Kjebeohavn for derfra at tiUtllles Oken, og derpaa rejste til
Rom. Ber biev han atter nogle Uger og drog derfra over
Florena og Milano til Genf, væsentligst vistnok for at lære den
berømte Botaniker P. De Candolle at kjende, og saa videre
til Paria, hvor han ankom i de førate Dage af September.

Han havde haabet der at møde den bekjendte Entomolog
Lacordaire, som bata havde truffet i Brasilien og var bleven neje
bekjendt med; men da han vilde opsøge ham, herte han, at
han allerede igjen var afrejst, for Qerde Gang, til Sydamerika;
han hftvde i Oenf af De Candolle faaet en Anbefaling til den vel
bekjendte brasilianske Rejsende, Botanikeren A. de Saiot-Hilaire,
men ogsaa denne havde forladt Paris for at tilbringe Vinteren Î
Montpellier. I Neape! havde Dr. Guarinî, som bavde udgivet
den omtalte forkortede Oversættelse af Lunds Bog om Vivisek-
tionerne, bedet ham medtage et Brev til Milne- Edwards, og
saaledes blev den ene af hans videnskabelige Modstandere i
Spergsmaaiet om Krebsdyrenes Blodomløb den første af Paris'
naturhistoriske Notabilileter , som han gjorde personligt Oe-
kjeudtskab med. Allerede ved hans ferste BesoK boa denne

163

Resultat, denne Revision af hans tidligere Undersøgelser havde
givet. I et Brev til min Fader dat. Paris 6. Sept. 1830 findes
en udførlig Beretning om dette Besøg; det synes mig at vise,
at Lunds Opfattelse af det omtalte Organisationsforhold i Grunden
var nok saa rigtig som de tvende franske Zoologers daværende
Mening derom, og at den i det væsentlige stemmer med den nu
gjældende; jeg mener derfor ogsaa, at det kan have nogen
historisk Interesse at aftrykke den her. Efter først at have
skrevet, at Diskussionen i Begyndelsen truede med for meget
at dreje sig om Generaliteter, der ikke ledede til noget Resultat,
fortsætter han som følger: «Jeg brød derfor pludselig af og
bemærkede, at det i Grunden kunde være ligegyldigt for Øje-
blikket, hvad Resultat vi drog af vore Undersøgelser, naar vi
blot vare enige om Facta; at vi, hvad disse angik, i 3 væsentlige
Punkter afveg fra hinanden, og jeg proponerede at drøfte disse;
han var villig dertil. Det første Punkt var Tilstedeværelsen af
det venøse Aaresystem, de [o: A. og M. E.) vilde have fundet,
men som jeg tilstod ei at have fundet mindste Spor til. Derom
bleve vi snart enige. Han tilstod, at det var fremstillet i
Tegningerne lidt idealisk for at give en klarere Idé om det, at
jeg i Grunden kunde have ligesaameget Ret i at anse det blot
som Mellemrummene mellem Organerne, der blot ved den til-
fældige Form af de omgivende Dele paa nogle Steder antog en
kanalagtig Form. Vel! svarede jeg, men hvad Forskjel er der
da mellem denne Organisation og Insekternes? Det andet Punkt
var Forbindelsen mellem Gjællerne og Hjærtet« Som De véd,
ville A. og M. E. have fundet, at de indre af de to i Gjællerne
løbende Gange forene sig til en fælles Stamme paa hver Side
og indmunde i Hjærtet gjennem den store Aabning, jeg har
angivet paa Hjærtets Sider; maaske vil De ogsaa erindre af min
ældre Afhandling, at jeg ej havde kundet finde Overgang, at
Injectionsmassen altid udbredte sig omkring paa Rygfladen af
Dyret, men at det ej lykkedes mig at injicere Eljærtet; jeg har
i Neapel overbevist mig om Rigtigbeden heraf og fundet Grunden

Orersigt over d. K. D. Yidenak. Selsk. Forhdl 1880. | ]

i 64

hertil i et ejendommeligt Organisationsforhold, som jeg ej finder
noget Analogon til i de øvrige Dyreklasser. Paa Rygfladen af
alle Decapoder (tibenede Krebs) befinder sig et meget stort
Reservoir, omsluttet til alle Sider ved en Membran; i dette
Reservoir udmunde, men hver for sig, de Strømme af Ernærings-
vædsken, der komme fra Gjællerne, hvorfor det bestandigt er
fyldt med en Vædske, og i Midten af dette Reservoir svømmer
Hjærtet, indsugende gjennem sine 6 store Âabninger den om-
talte Vædske. Angaaende dette Punkt bleve vi naturligvis ikke
enige ; • enhver blev ved sin Mening , appellerende til Tiden at
decidere det; det samme var Tilfældet med det tredje Punkt:
Tilstedeværelsen af 6 Ridser i Hjærtet, som han ivrig bestred.»

Denne Meningsforskjel hindrede dog ikke, at Lund jo fandt
en venlig og anerkjendende Modtageise hos Milne-Edwards, som
strax Dagen efter gjorde ham bekjendt med V. Audouin, og af
denne, som vistnok var den af Zoologerne i Paris, hvem Lund
sluttede sig nærmest til, fik han atter nogle anbefalende Linjer
til Cuvier. Ogsaa hos ham fandt han en velvillig Modtagelse,
og i Cuviers videnskabelige Aftenselskaber fik han Lejlighed til
at lære at kjende en stor Del àf Paris* dalevende Naturforskere og
andre videnskabelige Berømtheder; ogsaa Humboldt, som den
Vinter to Gange kom til Paris, fik Lund der at se og blev fore-
stillet for ham. Cuvier læste netop paa den Tid ved Collège
de France om Naturvidenskabernes Historie, og Lund fik saa-
ledes Lejlighed til at høre en Række af disse glimrende og med
Rette berømte Forelæsninger; men han indskrænkede sig ikke
til dem; paa Grund af sin forestaaende nye Rejse til Brasilien
ønskede ban at forøge sine Kundskaber i Astronomi, Fysik og
Kemi og bivaanede til den Ende ogsaa Biots, Ampères og
Thenards Forelæsninger.

Det paa mange Maader fængslende og ansporende Samliv
med den naturhistoriske Verden i Paris fortsattes til Maj Maaned
det følgende Aar, da han vendte hjem for at tilbringe nogen
Tid i sin Families Kreds, inden han paany rejste til Brasilien.

165

I Begyndelsen af Maj fik han endnu i Paris Underretning om,
at han enstemmig var bleven valgt til Medlem af vort Selskab;
den 24de afrejste han derfra og naaede efter ganske korte Op-
hold i forskjellige tyske Byer i de første Dage af Juli Kjøben-
havn efter en Fraværelse af omtrent 20 Maaneder.

Kort i Forvejen var der imidlertid kommet Efterretning til
Europa om, at en Revolution i Rio de Janeiro havde medført
Kejserens Tronafsigelse og fremkaldt en ikke ringe Gjæring
baade i denne By og paa andre Steder i Brasilien. Paa Grund
heraf forekom det Lund mindre tilraadeligt at vende tilbage til
Brasilien, og da han under sit Ophold i Rom, hvor han havde
gjort den bekjendte Zoolog Charles-Lucien Bonapartes Bekjendt-
skab, var bleven opmuntret af denne til hellere at foretage en
Rejse til Jamaica end at vende tilbage til Brasilien, optog han
nu denne Idé; men Skjæbnen vilde ikke, at den skulde komme
til Udførelse. Kort efter udbrød der nemlig alvorlig« Neger-
uroligheder paa den nævnte 0, og da Lund tillige modtog
beroligende Efterretninger fra Rio, som alle gik ud paa, at
Forholdene der ikke kunde berede ham selv eller hans Fore-
tagender nogen Vanskelighed, vendte han til Held for Viden-
skaben atter tilbage til sin første Plan, at rejse tilbage til
Brasilien. Naturligvis maatte disse Forandringer i hans Rejse-
planer indvirke paa hans Ophold i Kjøbenhavn, og det er sand-
synligt, at dette derved forlængedes ud over hvad der oprindelig
havde været Meningen. Lund benyttede delte ny Besøg i sin
Fødeby blandt andet til at udarbejde den allerede omtalte Under-
sagelse om de kamgjaallede Snegles Æggehylstre samt til at
forfatte en Afhandling: «om Udvikiingsfølgerne i Dyreriget»^),
som nærmest fremkaldtes ved en Afhandling af G. Hauch i
Tidsskriftet: «Blandinger fra Sorøe», betitlet: «om nogle rudi-
mentære Organer, om deres Bestemmelse i Naturen, samt om

I) Ha&nedsskrift for Literatur, Bd.VI, ogdaa særskilt, tr. hos Fabritius de
Teogaagel. KbhvD. 1831.

166

en systematisk Udviklingsfølge , som til Dels derpaa kunde
bygges»; hans Anmeldelse af dette Arbejde beskæftiger sig dog
kun med dets sidste Afsnit om Udviklingsfølgen og i større
Udførlighed endog kun med de der fremsatte Anskuelser om
Pattedyrenes Systematik. At den Opfattelse og de Betragtninger,
som Lund i den Anledning gjorde gjældende, nu efter halv-
hundrede Aars Forløb til Dels have tabt deres Gyldighed, var
neppe til at undgaa i en saa hurtigt sig udviklende Videnskab
som Zoologien, som til med maa opbygges paa en ikke alle
Steder fast Grund. Men hans Fremstilling vil endnu paa flere
Punkter findes træffende og overalt fængslende, og da Lund
ogsaa i senere Skrifter fastholdt sin der fremsatte Klassifikation
af Pattedyrene, er der særlig Grund til at nævne Afhandlingen her.

Om Efteraaret 18S2 forlod Lund endelig Kjøbenhavn for i
Bamborg at indskibe sig til Brasilien, og efter at have roaattet
vente forgjæves der paa Skibslejlighed i nogle Uger, afrejste
ban endelig den 12. November til Rio de Janeiro, hvor han
ankom den 19. Januar 1833. Her blev han strax af den
danske Gesandt, Grev F.Reventlow, paa den venligste Maade
opfordret til at tage Ophold i hans Hus i den skjønne
Forstad Botafogo, den Gang som nu den fornemme og rige
Verdens Yndlings-Kvarter, og her fandt han i fiere Maaneder et
sjelden behageligt og gjæstfirit Hjem, lige Indtil Grev Reventlow
i Midten af Maj 1833 rejste hjem til Danmark med Orlov paa
et Aar.

Om Lund allerede ved Afrejsen fra Hjemmet havde foresat
sig fortrinsvis at hellige sig til botaniske Studier under sit for-
nyede Ophold i Brasilien, er vanskeligt at sige, men det blev i
alt Fald for længere Tid Tilfældet. Kort efter sin Ankomst
gjorde han nemlig Bekjendtskab med Botanikeren Riédel, der
havde været en af Langsdorffs Ledsagere paa den store Rejse i
det indre Brasilien, som denne Naturforsker foretog i den
russiske Regjerings Tjeneste. Da Fuldførelsen af dette Fore-
tagende uventet maatte opgives paa Grund af dets Leders

167

svækkede Helbred, fulgte Riedel bom til Europa, men var der-
paa nogen Tid førend Lund atter kommen ud til Brasilien for
paa russisk Regning at fortsætte den afbrudte Rejse og afventede
nu i Rio Regntidens Ophør for at kunne begynde sine Rejse-
Forberedelser. Lund og Riedel sluttede snart et nøje Venskab
og foretog jævnlig i Fællesskab botaniske Exkursioner i Omegnen
af Rio; da dernæst Grev Reventlow var afrejst, lejede begge i
Forening et lille Hus i Engenho velbo, en af Rios mindre For-
stæder, og Lund fortsatte nu i dagligt Samliv med Riedel og
hans Familie sit Studium af Floraen ved Rio. Blandt de Sider
af Vegetationen, som fortrinsvis beskjæfligede ham paa hans
Exkursioner, var ogsaa de Planter, som voxe paa dyrkede Steder,
omkring Huse, langs Hækker og Veje, kort sagt de omkring
Rio voxende Vej* og Ukrudsplanter, en Side af Plantevæxten,
som indtil da var blevet temmelig forsømt af de brasilianske
Rejsende, og paa hvilken man før hans Afrejse fra Kjøbenhavn
særlig havde henledt hans Opmærksomhed. I September 1833
tilsendte ban fra Rio Prof. J. W. Hornemann en udførlig Skildring
af denne Vegetation med Anmodning at forelægge den for vort
Selskab; af Oversigten over Selskabets Forhandlinger fra 31. Mai
1833 til 31. Mai 1834 (S. LVIII) ses dette ogsaa at være sket;
men der gives der kun et meget kort Udtog af Hoved-Indholdet;
i sin Helhed blev Afhandlingen først trykt 1838 i 2. Bd. af
Krøyers naturhistoriske Tidsskrift, under Titel af: «Bemærk-
ninger over de almindelige Vej- og Ukrudsplanter i Brasilien»;
Udgiveren betegner den som «Udtog af et Brev til Etatsraad
Hornemann» , men siger ikke, hvor eller hvornaar den er skrevet,
eller at den har været Videnskabernes Selskab forelagt.

Af et af Lunds Breve til min Fader, dateret Rio den
22. Marts 1833, ser man, at ban da netop stod i Begreb med i
Selskab med Riedel at gjøre en Tur til Orgelbjergenes nordlige
Affald 1 den Hensigt der at opsøge en Plads, hvor han kunde
tage sit Standkvarter efter Grev Reventlows Afrejse. Det lykkedes
imidlertid ikke at finde noget passende Sted, og senere, da den

168

fortsatte Omgang havde fæstnet Venskabet mellem ham og
Riedel, bleve de enige om at foretage den af den sidste paa-
tænkte Rejse i det Indre af Landet i Forening. Af et senere-
Brev til min Fader ses det, at Planen var at rejse gjennem
Provinsen Rio de Janeiro ind i Sao-Paulo, derpaa gjennem
denne Provins vest paa til Goyaz , at trænge frem her til
Hovedstaden af samme Navn og saa atter at vende sig mod Øst
til Sao-Franciscofloden , passere denne og vende tilbage ti! Rio
gjennem Gulddistrikteme i Provinsen IMinas-Geraes. Det vilde
blive en Rejse paa over 500 portugisiske Mils Længde, til Dels
gjennem svagt befolkede og lidet bekjendte Egne; den var
beregnet til at medtage mere end et Âar; dens Formaal var
hovedsagelig at studere Landets Fysionomi og dets Plantevæxt,
og den bød Lund Lejlighed til under heldige Vilkaar at trænge
meget længere ind i Brasilien, end han den Gang ellers vilde
have kunnet. Thi Riedel var ikke blot en af de fortrinligste
Kjendere af* den brasilianske Flora, men han havde allerede da
tilbragt 11 Aar i Brasilien, havde derfor det nøjeste Kjendskab
til Sproget og Folket og var af mange tidligere Rejser fortrolig
med Rejsemaaden; paa den anden Side vilde begge Rejsefællerne
i hinanden finde den Støtte, som de mange uforudselige Til-
fældigheder, der kunde hænde paa en slig Rejse, nok kunde gjøre
gjensidig tilraadelig for ikke at sige nødvendig. Det var dog paa
ingen Maade den Gang Lunds Hensigt, at afslutte sit nye Ophold i
Brasilien med denne Rejse; kort førend han tiltraadte den skrev
han udtrykkelig til sin Broder, F. Lund, i Kjøbenhavn: «Først naar
jeg kommer tilbage til Rio fra denne Rejse, vil jeg være i Stand til
nærmere at bestemme, hvorlænge jeg endnu tænker at opholde mig
herovre, men saameget ser jeg, at det vil blive længere, end jeg
havde foresat mig hjemme». Lund kom imidlertid aldrig mere
tilbage til Rio end sige til Danmark; hans Lod faldt anderledes.
I Begyndelsen af Oktober var begge Rejsefæller færdige
med deres' Forberedelser, og den 12. Okt. 1833, lige mod Slut-
ningen af den tørre Aarstid, afrejste de fra Rio med de nød-

169

vendige Muldyr til at ride paa og sex ti! at bære deres Rejse-
gods; dette var dog kun Halvdelen af de Lastdyr, som be-
høvedes; men da de holdt det for fordelagtigst at gjøre Ind-
kjøbet af de øvrige Muldyr Qernt fra Hovedstaden, sendte de
den sværeste Del af deres Gods søværts til Havnen Santos,
hvorfra de afhentede det, saa snart de paa deres Vej havde
naaet den nogle Mrl derfra liggende By Sao-Paulo, og anskaffede
dernæst de manglende Lastdyr i Byen Sao-Carlos de Campinas,
som de havde valgt til Standkvarter under den første Regntid
paa deres Rejse. Her fuldstændiggjorde de desuden deres nu
ret anselige Karavanes Personale ved at fæste en Opsynsmand,
en saakaldt Arrieiro, som havde tjent i samme Egenskab paa
Langsdorffs Rejse og deraf var Riedel bekjendt; Lund havde
allerede i Rio taget en Neger i Tjeneste, som havde været den
preussiske Rejsende Sellows Slave og fulgt ham paa hans
Rejser, men var bleven frigivet i Følge en testamentarisk Be-
stemmelse ved hans ulykkelige Død. Vore Rejsende vare saa-
ledes nu i alle Henseender vel udrustede til deres udstrakte
Rejse; Riedel, hvem den russiske Regjering havde stillet meget
rigelige Pengemidler til Raadighed, medførte en dobbelt saa
stærk Udrustning som Lund ; da botaniske Studier og Ind-
samlinger desuden vare de væsentlige Formaal for Rejsen,
indskrænkede Lund sine zoologiske Indsamlinger til Insekter og
Smaafugle, men af disse sidste samlede han ogsaa et ikke ube-
tydeligt Antal, som han senere, i 1839, skjænkede til det
daværende Kgl. Naturhistoriske Museum.

Lund førte paa Rejsen en nøjagtig Dagbog, som han nogle
Aar før sin Død har foræret vort Selskabs Medlem, Dr. E. Warming,
og som denne venskabeligt har tilladt mig at benytte. Rejseruten
lader sig saaledes angive Dag for Dag; det vilde imidlertid føre for
vidt at gjøre det; det vil her være tilstrækkeligt at sige, at Rejsen
gav ham et i alle Henseender tilfredsstillende Udbytte, og at den
overensstemmende med den lagte Plan gik over Byerne Bananal,
Taubaté og Sao-Paulo til Sao-Garlos de Gampinas og derfra

170

fortsattes, eflerat Regntiden var til Ende, gjennem tyndt befol-
iLede Egne over Sao-Bento d'Âraquara til Villa Franca, som
naaedes den 8. Juni 1834. Her faldt imidlertid Lund i en Feber,
som tvang vore Rejsende til et ufrivilligt Ophold i denne By i
sex Uger, og da der allerede i Forvejen var gaaet to til tre
Uger tabt for dem derved, at Riedel var bleven syg i Sao-Bento,
opgave de nu deres Forsæt at trænge ind i Provinsen Goyaz
til Byen af samme Navn, gik kun et lille Stykke ind over Pro*
vinsens Grænser til den lille, den Gang kun 8 Aar gamle By
Catalao, og rejste herfra ad den korteste Vej til Byen Paracalu
i Minas -Geraes faa Mil fra denne Provins' vestlige Grænse.
Herfra vendte de sig i sydøstlig Retning mod Sao-Francisco-
floden, satte den 2. Oktober lidt Nord for det Sted, hvor den
optager den af sine Diamanter bekjendte BiOod Abaîle, over den
her 1500 Fod brede Flod og naaede den 10. Oktober Byen
Curvelo. Her mødte der Lund et Tilfælde, som blev af den
største Betydning for ham , og som ikke blot igjen førte
ham bort fra Botaniken, til hvilken han paa den Tid (saa-
ledes som han selv skriver i et senere Brev til min Fader af
17. August 1839) stod i Begreb med ganske at hellige sig, men
som gav hans fremtidige Virksomhed en uventet og ny Retning,
og fremkaldte de Arbejder, som fortrinsvis begrunde den Plads,
han indtager i Videnskaben. Da Gjennemrejsen gjennem denne
lille By saaledes blev et Vendepunkt i Lunds Liv, bliver det
nødvendigt at dvæle et Øjeblik ved de Forhold, hvilke det
skyldtes.

De lave Kalkstensbjerge , der strække sig over den Del af
Brasilien, hvorhen Lund da var kommen paa sin Rejse, og som
af Beboerne sædvanlig kaldes Serrotes, ere overalt i deres Indre
gjennemkløftede af labyrinthiske Gange og Huler, som aabne sig
ud ad gjennem Kalkstenens mange stejle, hyppigt vildt spaltede
Klippevægge, og disse Huler og Gange ere i Reglen mere eller
mindre fyldte med en rødlig Lerart af samme Slags som den,
der danner Jordsmonnet i denne Del af Landet, men derhos

171

sædvanligvis saa stærkt svangret med Salpeter, at dette Salt
med Lethed kan udludes af den, og Befolkningen derved skaffe
sig en Nødvendighedsartikel , som det vilde være besværligere
og bekosteligere at forsyne sig med paa anden Uaade. Befolk-
ningen i disse Egne havde derfor allerede i forrige Aarbundrede
begyndt paa denne Salpeter-Tilvirkning, og det var under Arbejdet
heller ikke undgaaet de dermed beskæftigede Folk, at den
salpeterholdige Jord undertiden indeholdt store Knogler, som de
stedse antoge for Levninger af kæmpemæssige Mennesker, men
iøvrigt ikke brøde sig om. Det var derfor ogsaa naturligt, at
da det Indre af Brasilien endelig i de første Tiaar af vort Aar-
hundrede begyndte at besøges af europæiske Videnskabsmænd,
maatte disse paa deres Rejser høre tale om denne Salpeter-
Fabrikation, og flere af dem besøgte ogsaa enkelte Huler, naar
saadanne netop laa paa deres Vej. Escbwege, der som bjerg-
værkskyndig længe berejste Minas- Geraes for den portugisiske
Regjering, har berettet om Salpeterhuler i Nærheden af Villa
Nova de Formlga i den sydlige Del af Provinsen, og baade
ban og fremdeles Aug. de Saint-Uilaire , samt Spix og Martins
have besøgt lignende Huler langt længere nord paa ved Byen
Formigas de Montes Glaros; ja, de sidstnævnte to Rejsende
havde endog hørt sige, at der nogle Aar i Forvejen var fundet
et stort Ribben i en af disse Huler^, de havde derfor ogsaa
nnder et kort Besøg i denne Hule ladet grave efter og virkelig
fundet nogle Knogler, som de i deres store Rejseværk have
benført til en Megalonyx eller et i alt Fald lignende Dyr. Men
det var stedse ogsaa blevet ved slige faa, lejlighedsvis gjorte
Besøg; ingen havde forsøgt at gjøre de brasilianske Huler til
Gjenstand for en virkelig Undersøgelse.

Ogsaa i Omegnen af Curvelo Qndes der Salpeterhuler, og
en tilfældig Indbydelse, som vore Rejsende ved Ankomsten fik
Ul at tage hen til en et Par Mil syd for Byen liggende Avlsgaard,
Porteirinhas kaldet, som den Gang tilhørte en dansk ved Navn
P. Claussen , gav Lund Lejlighed til at besøge enkelte af dem

172

og at se nogle der fundne Knogler. Han fattede, hvilken vid
Mark for betydningsfulde Opdagelser, der her aabnede sig for
ham, men han saa ogsaa, at han ikke af den Grund turde af-
bryde den med Riedel aftalte Rejse; efter nogle Bages Ophold
paa Porteirinhas fortsattes derfor den 20. Oktober Rejsen over
Lagoa Santa og Sahara og dernæst videre gjennem Guldegnene
til Provindsen Minas' Hovedstad, Ouro*Preto. Det aftaltes der
at ende den fælles Undersøgelses-Rejse; Riedel agtede derfra at
vende tilbage til Rio de Janeiro uden flere Ophold ad den
korteste Vej, hvorimod Lund besluttede at vende om igjen til
Velhasfloddalen for at undersøge de derværende Huler.

Ouro-Preto naaedes den 24. November; men kort efter
Ankomsten blev Riedel farlig syg; Lund kunde under disse
Forhold ikke forlade ham og nødtes derved til et Ophold af
flere Uger, hvilket han anvendte til at samle og udarbejde
de Iagttagelser, som han paa sin lange Rejse havde gjort med
Hensyn til den Vegetationsform, der indtager den langt overvejende
Del af de store Landstrækninger, gjennem hvilke hans Vej var
gaaet, i en udførlig Afhandling, betitlet: «Bemærkninger over
Vegetationen paa de indre Høisletter af Brasilien, især i plante-
historisk Henseende» , eller med andre Ord over Campos-
vegetationen; han fuldendte denne højst detaillerede Afhandling
skilt fra sine Samlinger og fra alle literære Hjælpemidler den
8. Februar 1835 i Ouro-Preto og tilsendte min Fader den nogle
Dage senere fra den lille By Cachoeira do Campo med Begjæring,
at han vilde forelægge den her i Selskabet, hvad da ogsaa skete
den 10. Juli samme Aar, hvornæst den tryktes i 6te Del af
Selskabets naturvidenskab, og mathem. Afhandlinger (Kbhvn.,
1837 M. Afhandlingen gjør Rede for de fysiske Forhold, der
synes at betinge eller begunstige Camposegnenes ejendommelige
Vegetation og giver en meget fyldig og interessant Skildring af
de tre Hovedformer, under hvilke den viser sig, dels (men

M Særtrykkene udkom dog allerede 1835.

174

Lund den Gang han skrev sin Afhandling; men den synes mig
at rejse sig af hans egne senere Opdagelser angaaende Landets
tidligere Pattedyrverden; af de i Kalkstensbulerne fundne Lev-
ninger af denne, véd man, at den foruden visse endnu levende
ffigte Camposdyr ogsaa har talt flere uddøde Elestearter og
Lamaer. Ligesaa lidt som den Slags Dyr i Nutiden leve i
sluttede Skove, have de vistnok gjort det i Fortiden, og man
synes berettiget til at antage, at Brasiliens indre Højsletter i
alt Fald paa mange Steder maa have været aabne, højst med
spredte Træer og lave Buske bevoxede Campos, den Gang deres
nu uddøde Heste og Lamaer strejfede om paa dem. Hvor Qærnt
liggende denne Tid er, kan rigtignok ikke nærmere bestemmes;
men paa den anden Side skjønner jeg ikke, af hvad Aarsag de
omtalte Egne, som paa hin Tid snarest maa antages at have
været skovfattige og aabne, senere skulde være blevne overalt
bevoxede med tæt, skjøndt ikke meget høj Skov, som dernæst
atter skulde have bukket under for de ved Mennesket foraar-
sagede Forstyrrelser; og til slige Antagelser synes Lunds Hypo-
thèse dog at nøde os. Der er imidlertid saa mange gode og
skarpsindige Iagttagelser i hans Afhandling, at man maa beklage,
at der ikke synes at være blevet lagt synderlig Mærke til den i
Udlandet.

Denne Afhandling er imidlertid ikke den eneste Frugt af
Lunds vidtstrakte Rejse i det indre Brasilien. Saavel han som
hans Rejsefælle samlede saa ivrigt, at de, for at Transporten af
deres omfangsrige Herbarier ikke tilsidst skulde blive uover-
kommelig, nødtes til gjentagne Gange i Rejsens Løb at sende
deres Samlinger til Rio de Janeiro, naar Lejlighed tilbød
sig. En Del af de Planter, Lund havde samlet, sendte han paa
denne Maado til P. de GandoUe , og visse Bind af dennes
berømte Prodromus vidne om, at det er et ikke ubetydeligt
Materiale, Forfatteren skyldte Lund. En Del overlod han, efter
at Rejsen var til Ende, til sin Rejsefælle, der, eftersom han
havde rejst paa den russiske Regjerings Bekostning, naturligvis

175

maatte sende de af ham selv samlede Planter til St. Peten
Andre Herbarier tilsendtes den herværende botaniske Ha
afd. J.W.Hornemann, og Resten endelig skjænkede han
langt senere Tid til Dr. E. Warming , der har havt god
deraf i de talrige, under den fælles Titel «Symbolæ ad F
Brasiliæ centralis cognoscendam» udgivne Afhandlinger.

Men det er paa Tide at vende tilbage fra denne Afbrj
til Lund selv og hans Rejse. Efter et sex Ugers Sygelej
Riedel endelig I de første Dage af Februar 1835 saa vel, ai
kunde afrejse fra Ouro-Preto til Rio de Janeiro, og nogle
senere, den 9. Febr. brød ogsaa Lund op for over B;
Cachoeira do Caropo, Congonhas de Sabarå og Lagoa San
vende tilbage til de Egne, som skulde blive Skuepladsei
hans fremtidige Virksomhed.

Han ankom til Porteirinhas i Marts 1835 og tog fore
Ophold der, men flyttede snart derfra til Gurvelo og beskjæfti
sig i nogen Tid med at undersøge Bulerne i Omegnen og
blandt navnlig to paa Landejendommen Maquiné: Lapa ^
og Lapa nova de Maquiné. Denne sidste gjorde han til G
stand for en udførlig Afhandling, betitlet: «Om Buler i Kalks
i det Indre af Brasilien, der tildeels indeholde fossile Kno
Første Afhandling», den første i den Række Arbejder paa (
Omraade, med hvilke Lund berigede Zoologien, og af hvilke
langt overvejende Del ere trykte i vort Selskabs Skrifter, me
hvilke dog nogle enkelte mindre, som fortrinsvis dreje sig
Menneskets Samtidighed med i alle Fald en Del af Brasiliens ude
Pattedyr, offentliggjordes i Form af Breve til de vedkomme
Selskabers Sekretærer i de af det herværende Kgl. Nord. (
skrifl-Selskab udgivne danske og franske Tidsskrifter^) og i
Brasilianske Histbrisk-Geografiske instituts Revista trimensal

M Antiquariftk Tidsskrift f. 1843—46. — Mémoires de la SocR. d.Anti

du Nord, 1845—49.
*) Prim. Serie. Tome quarto. 1842. — Tome sexto. 1844.

176

I Gurvelo gjorde han Bekjendtskab med eo Nordmand,
P. A. Brandt y som havde forladt Norge for at søge Lykken
i Chile, men undervejs havde besluttet sig til hellere at
*gaa til Brasilien, og som lige efter Lunds Ankomst til
Porteirinhas ogsaa var kommen derhen i Følge med nogle
af den allerede omtalte Ejers Slægtninge. Med denne Mand
blev Lund enig om at tage ham med sig paa sine fore-
staaende Hulerejser, og Brandt, som var i Besiddelse af ikke
ringe Tegnefærdighed, blev derved Lund til stor Nytte og bar
tegnet alle Tegningerne til de talrige Tavler, som ledsage
dennes mange Afhandlinger; derimod var han langt fra at
besidde videnskabelig Dannelse eller Kundskab og kunde i
den Retning ikke være til mindste Hjælp, men han var en ufor-
trøden og virkelysten Natur, og skjøndt han aldrig lærte at tale
Landets Sprog med synderlig Færdighed, kunde han dog i flere
Henseender være Lund til Hjælp paa hans Hulerejser, og han
blev lidt efter lidt saa uundværlig for denne, at han, ogsaa efter
at Huleundersøgelseme vare til Ende, mange Aar forblev i hans
Hus og hans Tjeneste lige til sin Død som en mere end
syvtJaarig Olding.

I August blev Afhandlingen om Maquiné-Hulen færdig og
afsendt til Kjobenhavn, og den 2. September forlod Lund Curvelo
for at opsøge Huler paa andre Steder i Velhas-Floddalen. Uvist
af hvad Grund har Lund i sine Afhandlinger næsten slet ingen
Oplysning givet om Tallet eller Retningen af de forskjeUige
Rejser, han foretog i den lange Tid hans Buleundersøgeiser
beskjæftigede ham; men da slige Oplysninger dog kunne blive
til Nytte ved Studiet og Benyttelsen af hans Samling af Hale-
knogler, og da de, naar man har noget personligt Kjendskab
til de berejste £gne, kunne uddrages af hans efterladte Dagbogs-
notitser og efterladte Breve uden Fare for større Fejl, skal jeg
ved Enden af denne Skitse tilføje en Oversigt over hans Hule-
rejser; foreløbigt vil det være tilstrækkeligt at sige, at den her
omtalte Rejse gik fra Gurvelo i nordøstlig Retning til den lille
Flække Papagaio, derfra stedse i samme Retning til Rio das

177

Velbas, som passeredes ved et Sted Hlpoiito kaldet, det nord-
ligste Punkt i Brasilien, som Lund overbovedet naaede; derfra
gik Rejsen atter i sydøstlig Retning til Byerne Pissarao og
Trahiras, her igjen over paa den venstre Bred af Rio das Velhas
og dernæst syd paa til Lagoa Santa, som fra Begyndelsen af havde
været udset til Standkvarter i Regntiden, og som naaedes den
17. Oktober, altsaa lige førend denne maatte ventes at indtræde.
19 Huler vare blevne besøgte paa Rejsen, men kun i to af dem
var der fundet Levninger af uddøde Dyr. Dette var den længste
og langvarigste Hulerejse, som Lund overhovedet foretog, og
han kom aldrig senere igjen tilbage til denne Egn. Af Breve
til hans Broder, afdøde Justitsraad F. Lund, og til min Fader fra
Aarene 1838 og 1839 ses det, at han rigtignok den Gang
tænkte paa at besøge ogsaa de Huler, som findes i Kalkstens-
bjergene langs Sao-Franciscofloden nord for det Sted, hvor den
optager Rio das Velbas, men denne Plan kom ikke til Udførelse;
alle de efterfølgende Hulerejser udgik fra Lagoa Santa, og strakte
sig ikke ret mange Mil bort fra denne lille By, nord og nordøst
for hvilken der findes en ganske overordentlig iMængde større
og mindre Huler. Denne Omstændighed var det netop, som
bevægede Lund til at vælge denne Flække til stadigt Opholdssted
fremfor større og i andre Henseender maaske mere tiltrækkende,
men fra Hulerne Qærnere Byer, saasom Sta Luzia eller Sabara.
Hulernes Nærhed ved Lagoa Santa gjorde, at han kunde forblive
i Ro i denne lille By beskæftiget med Studier hele Regntiden igjen-
nem; i Aarets anden, køligere og tørre Aarstid, foretoges kortere
eller længere Udflugter, sædvanlig flere hvert Aar, i Mellemrummene
mellem hvilke han da atter paa Dage eller Uger vendte tilbage
til sit Hjem for hurtigt at bringe Rejsernes Udbytte i Sikkerhed.
Hvor og hvorledes Lund fandt Husly ved sin Ankomst i 1835,
véd jeg ikke, men efter nogen Tid lejede han det lille Hus, som
han siden vedblev at bebo lige til sin Død; det ligger vel ikke
(som man har sagt) ved Bredden af den lille Indsø, der har
givet Byen sit Navn (Arrayal da N. S. da Saude da Lagoa Santa),

178

men dog i ringe Afstand fra den, og som et i flere Henseender
oplysende Exempel paa Prisbilligheden, der i alt Fald den
Gang herskede i denne Del af Brasilien, skal jeg tilf^'e, at, da
Lund senere i Begyndelsen af 1839 tilkjøbte sig Huset og i sio
Bave lod opføre endnu en lille Bygning med et Par Rum, hvor
Rensningen af Huleftindene kunde foretages, og hvor hans
Tyende kunde bo, kom hans hele nette lille Ejendom dog ikke
til at staa ham i mere end henved 2000 Kroner, samt at han
endnu paa den Tid selv anslog sine aarlige Ddgifter til mellem
3200 og 3600 KronerM.

Ved Ankomsten til Lagoa Santa havde Lund den Fortræde-
lighed uventet at finde sig skilt baade fra sine Bøger og Op-
tegnelser (hvoriblandt en allerede begyndt Afhandling om Brast-
liens Kalkstenshuler) og tillige fra de Skeletter af Landets nu-
levende Dyr, som han i Gurvelo allerede havde samlet til Sam-
menligning med Hulefundene. Da han ved Afrejsen derfra
antog ikke at ville faa Brug for disse Sager, førend han naaede
Rejsens foreløbige Maal, havde han nemlig sendt dem forud til
Lagoa Santa; men ved en Misforstaaeise vare de atter derfra
sendte videre til Rio de Janeiro. Da han paa den Maade uventet
stod berøvet alle sine Hjælpemidler, kunde han Ikke anvende
Regntiden såaledes, som han havde foresat sig, og tænkte
allerede paa at opgive enhver Bearbejdelse af det tilvejebragte
Stof, indtil han i Aarets Løb havde fuldendt sin Rejse og var
vendt tilbage til Rio de Janeiro.

Imidlertid bragtes han snart ud af sin trykkede Stemning.
Strax den første Efterretning om, at Lund havde begyndt at under-
søge de brasilianske Knoglehuler og de Dyrelevninger, de
skjule , havde vakt stor Opmærksomhed i de videnskabelige

*) EndDu en Række Aar derefter havde disse Forhold Ikke forandret sig synder-
ligt uden forsaavidt, at Daglønnen var stegen noget Da jeg 1854 til 18S6
opholdt mig i Lagoa Santa, lejede jeg et Has med tilhørende Have, som
i nogen Tid havde staaet ledigt, og som Jeg for indflytningen derfor
maatte iade istandsætte lidt med en Udgift af neppe 30 Kroner, for eo
aarlig Leje af henved 80 Kroner.

179

Kredse her hjemme; man fattede hurtigt den store Betydning af
de Forskninger, paa hvilke Omstændighederne havde ført ham
ind, men saa ogsaa Vanskeligbeden ved at give dem den ønskelige
Udstrækning. Efter et Forslag af dets daværende Medlemmer,
Professor i. W. Hornemann, min Fader og Professor J. F. Schouw,
besluttede derfor vort Selskab i sit Møde den 7.Nov. 1835 at
Ulbyde Lund 1000 Daler aarlig i Aarene 1836 og 1837 for at
sætte ham i Stand til at give sine Forskninger større Omfang;
og for med det samme strax her at nævne det, vedtog Selskabet
desuden senere, da disse to Aar vare til Ende, paa Forslag af de
allerede nævnte Medlemmer i Forening med Professor Forchham-
mer, den 30. Marts 1838 yderligere at tilbyde Lund 400 Daler aarlig
for 1838 og 18S9 til at lønne den ham ledsagende Tegner. I
Midten af Marts 1836 blev Lund ved den daværende Sekretær
underrettet om Sejskabets Tilbud, som virkede i høj Grad op*
livende paa ham; selvfølgelig sendte han strax Sekretæren sin
Tak, og i et samtidigt Brev til min Fader skriver han: «Jeg
har anmodet Br. Etatsraaden» (o: H. G. Ørsted) «at forebringe
Selskabet min erkjendtligste Tak for dette særdeles Beviis paa
dets Bevaagenhed, men jeg kan ei malade ved denne Leilighed
at tolke den specielt for den af Selskabets Medlemmer, hvis
Andeel i samme mit Hjerte til fulde veed at skatte. Saalidet jeg
end føler mig værdig til en slig Udmærkelse, skal jeg ikke
nægte, at den frembragde paa mig den meest velgjørende Virk-
ning, paa Grund af de Omstændigheder, i hvilke den traf
mig». Men ogsaa i hans «Blik paa Brasiliens Dyreverden»
læser man (i Slutningen af 2. Afh.) en varm Anerkjendelse og
Paaskjønnelse af hvad han skyldte Selskabets Understøttelse.
Endnu i Juni Maaned samme Aar afsendte Lund fra Lagoa
Santa den anden af de to under Titlen: «Om Huler i Kalksleen
i det Indre af Brasilien», udgivne Afhandlinger. Den bryder i
Grunden den historiske Gang i Fremstillingen af de hidtil fore-
tagne Undersøgelser og handler kun om en enkelt Hule, Lapa
da Gerca Grande, blandt 23, som han havde besøgt paa en

Or enigt oret d. K. D. Videnik. Selsk. Forh. 1880. f 2

180

Hulerejse nogle Uger i Forvejen; i Begyndelsen af den siger
Lund udtrykkelig, at han endnu var skilt fra sine Notitser og
øvrige Papirer, og den er derfor vistnok kun nedskrevet, fordi
den omtalte Hule bød Lund et Emne, som han kunde behandle
fyldigt og tilfredsstillende trods det tilstødte Uheld. Aaret efter
begyndte han sit Hovedarbejde nemlig den Række vigtige Afhand-
linger, som fremkom i vort Selskabs Skrifter under den fælles Titel :
«Blik paa Brasiliens Dyreverden før sidste Jordomvæltning«, og
som fortsattes uafbrudt til Slutningen af 1844.

De dreje sig fornemmelig om de uddøde Pattedyr, men da
der naturligvis ikke kan gjøres tilbørlig Rede for disse uden et
stadigt Hensyn til de nulevende Arter, og da paa den Tid Kund-
skaben til dem var temmelig mangelfuld, indeholde Lunds Af-
handlinger ogsaa vigtige Bidrag til deres Historie. Afhand-
lingerne give først en udførlig og omhyggelig Fremstilling af
Hulernes geologiske Forhold, deres Udfyldningsjord og Ind-
bringelsen af de i den begravede Dyrelevninger, og, saaledes som
allerede Fællestitlen viser, slutter Lund sig til den paa den. Tid
endnu ret almindelige Mening, at en pludselig og almindelig
Omvæltning, en Katastroi^, skilte den uddøde Dyreverden, hvis
Levninger Hulerne gjemme, fra den nulevende. Hans første
Formaal i disse Afhandlinger maatte naturligvis være at give
saa hurtigt og fuldstændigt, som Undersøgelsernes Gang tillod
det, et Indblik i den uddøde Pattedyrfauna i dens Helhed og at
paavise dens Karakter og Ejendommelighed i Sammenligning
med Nutidens. Allerede i den anden af Afhandlingerne mente
han at kunne angive Tallet af de uddøde Dyrearter, hvis Lev-
ninger Hulerne havde ydet ham, til 54; men i Aarenes Løb
steg dette Tal meget betydeligt, og hans sidste, i Aaret 1841
offentliggjorte, sammenlignende Fortegnelse over de nulevende
og uddøde (eller, som Lund kalder dem, fossile) «Pattedyr i
Rio das Velhas Floddal» nævner 111 forsvundne Arter.

Men ved Siden heraf giver Lund i en af sine Afhandlinger
en meget indtrængende og hidtil neppe overtruffen Fremstilling

181

af de uddøde Kæmpedovendyrs BenbygnîDg, saaledes som
ham opdaget Form af disse mærkværdige Dyr havde
ham den at kjende , i den Hensigt at bevise deres
Slægtskab med Dovendyrene, hvilket Guvier allerede j '
hævdet, men som paa den Tid netop var blevet stærkt beka
af dennes Efterfølger, Blain ville, der paastod, at Kæmped<
dyrenes eneste den Gang nogenlunde vel kjendte Repræset i
Megatheriet, ikke havde noget med Dovendyrene at gjøre,
var et kæmpemæssigt Bæltedyr og rimeligvis havde nærei !
af Myrer. Og ligesom Lund allerede paa dette Sted søg(
vise, at Kæmpedovendyrene eller i alt Fald de blandt dem,
Levninger han selv havde kunnet undersøge, ikke blot i a I
Henseender slutte sig nær til Dovendyrene, men ogsaa lige
disse have været klatrende Dyr, ude af Stand til egentlig G i
saaledes vender han i sin sidste Meddelelse i Selskabels Skr i
atter tilbage til dette paa Grund af de dermed forbundne Van
ligbeder meget interessante Spørgsmaal, for udførligt at fors i
sin Opfatning mod den berømte R. Owen, som kort i Forv i
i sit Værk om Kæmpedovendyret Mylodon robustus jo vel i
tinget havde anerkjendt de megatherioide Dyrs Slægtskab i i
Nutidens Dovendyr, men tillige ment, at de ikke have klat i
men bevæget sig tungt og klodset paa Jorden og brugt de
store Forkløer til at oprykke Skovens Træer for derved at
fat paa deres Løv. At Owens Hypothèse skulde være rigt! ;
sin fulde Udstrækning, er ikke rimeligt; men det samme 1 i
vel nok ogsaa siges om Lunds Anskuelse; Sandheden ligi
sikkert her som saa ofte i Midten ; nogle af Kæmpedovendyn i
have vistnok været for store til at klatre , men selv disse h{
neppe revet Træerne op med Rode, men snarere rejst sig skn
op mod Stammerne og haget og trukket mindre Træers Kror
ned til sig.

Det var Lunds Hensigt, naar han var naaet til Ende m;
den almindelige Skildring af den forsvundne Fauna i dens støn
Træk, at give udførlige monograûske Bearbejdelser af i alt Fa

12'

182

en Del af de forskjelligo Pattedyrordeners saa vel uddøde som
nulevende Arter, men denne overordentlig udstrakte og vistnok
Enkeltmands Kræfter overstigende Opgave fik han kun gjennem-
ført for en enkelt Rovdyrfamilies , nemlig for Hundefamilîens
Vedkommende; den anden Afdeling af denne Monografi, som
skulde omhandlet Katte-, Maar- og Bjørnefamilierne, maatte han
(som han skriver i et Brev til min Fader af 1. April 1842) fore-
løbigt lægge til Side, fordi ban manglede enkelte til Sammen-
ligning med Hulefundene uundværlige Skeletter af Nutidsrovdyr.
Han vendte sig derfor til Bearbejdelsen af de uddøde og nu-
levende Bæltedyrformer; en kort Oversigt over do derved vundne
Resultater blev fremlagt her i Selskabet den 30. Juni 1843 og
trykt i Oversigten over dets Forhandlinger i dette Aar; men
selve Afhandlingen fuldendte Lund ikke; blandt de Manuskripter,
som fulgte med hans Samlinger, da de sendtes hertil, findes
kun et Brudstykke af den og adskillige i Anledning af den
gjorte Optegnelser.

Den geologiske Hypothèse, til hvilken Lund støttede sig i
sin Skildring af Hulerne og i sin Opfatning af den i dem be-
gravede Dyreverdens Forhold til den nulevende, er senere atter
forkastet; men ligesom det er let forstaaeligt, al Lund ved Be-
gyndelsen af sine Huleundersøgelser holdt fost ved den og
mente at kunne bringe de i Hulerne iagttagne Fænomener i
Samklang med den, saaledes bør det her fremhæves, at han
henimod Slutningen af sine Undersøgelser havde opgivet sine
tidligere Anskuelser om dette Punkt, og at han i et Brev til
min Fader, dat. d. 26. Apr. 1844, udtaler sin Hensigt i Frem-
tiden at forandre sine Afhandlingers Fællestitel: «Blik paa
Brasiliens Dyreverden før sidste Jordomvæltning», men endnu
var uvis med Hensyn til den, han vilde sætte i Steden, og det
bør .erindres, at denne fuldstændige Opgivelse af Diluviums-
Hypothesen endelig ogsaa fremgaar af hans i Marts 1844 skrevne
Afhandling om de i den saakaldte Sumidouro-Hule fundne
Menneskeknogler, som blev trykt (i fransk Oversættelse) i det

183

nordiske Oldskrift-Selskabs franske Memoirer M. Det vil dernæst
vistnok vise sig, at i alt Fald en Del af de Arter, der i hans
Afhandlinger ere antagne for uddøde, men som tillige siges
rigtignok at staa visse nirievende meget nær, i Virkeligheden
heller ikke ere forskjellige fra disse sidstnævnte. Men bortset
herfra ere de Resultater, som hans Huleundersøgelser lidt efter
lidt have bragt, rigtige; og han var derhos ikke blot Bane-
bryderen paa dette Omraade, men endnu den Dag i Dag skyldes
næsten alt, hvad der vides om Brasiliens uddøde Pattedyrverden,
umiddelbart eller middelbart ham. Den i det foregaaende nævnte
P. Glaussen begyndte rigtignok , lokket af Lunds Exempel , men
med et kun merkantilt Formaal for Øje, ogsaa Huleudgravninger,
og solgte Ddbyttet af dem til British Museum og til Museet i
Paris; men disse Glaussens Hulefund synes ikke hidtil at være
blevne videnskabeligt bearbejdede; kun nogle af de til Paris
solgte Huleknogler ere blevne afbildede og offentliggjorte, dog
uden Text blot ledsagede af en kort Tavleforklaring, 1 Blainvilles
pragtfulde, men paa Grund af Forfatterens Død desværre ufuld-
endte «Ostéographiet. Medens det forholder sig saaledes for
Brasiliens Vedkommende, have derimod Platalandenes uddøde
Pattedyrfauna i de Tiaar, som ere forløbne, siden Lund begyndte
sine Huleundersøgelser, været Gjenstand for ikke faa frem-
ragende Videnskabsmænds ivrige Forskninger; de af Lund i
Brasilien efterviste uddøde Former ere gjenfundne i disse Lande,
ny og mærkelige ere komne til, og det allerede ved ham vundne
Indblik i Sydamerikas Fortidsfauna er blevet i høj Grad udvidet;
men Fastheden af den af ham lagte Grundvold er ved alle disse
Arbejder kun yderligere stadfæstet, og Paaskjønnelsen af Lunds
Arbejder vil ikke formindskes, naar man betænker, hvilke Vanske-
ligheder han havde at overvinde i Sammenligning med de Mænd,
hvem man skylder Undersøgelsen af Platalandenes Fortidsdyr.
I disse Lande flndes nemlig de uddøde Dyrs Levninger ikke i

*) Mémoires de la Société Roy. des Antiqo. du Nord. Copenhagae, 1845—49.

184 _

Huler, men ligge begravede i Landets løse Jordsmon i stor
Mængde og komme for Dagen ved tilfældige Eflergravninger,
eller udskylles af Flodernes Vandstrømme, og det er derhos
paafaldende hyppigt, at deres Skeletter findes liggende hele og
holdne i Jorden og med tilbørlig Omhu kunne udgraves temmelig
eller vel endog næsten ganske ubeskadigede. I Brasiliens Buler
ere Forboldene anderledes; vistnok have ogsaa der de uddøde
Dyrs Skeletter ofte ligget fuldstændige fra første Færd af; men
ved de Forandringer, som gjennemstrømmende Vand hyppigt har
frembragt i Bulernes Jordlag, ere visse Dele af de der begravede
Skeletter i Tidens Løb blevne førte andetsteds hen, og de
tilbageblevne blandede med Levninger af andre Dyr. Hule-
knoglerne ere derhos meget ofte indlejrede i stenhaarde Breccier,
som maa løsbrydes med Brækjern og Bammere, hvorved Knog-
lernes Itubrydning og Knusning ikke kan undgaas, og Arbejdet
skal jo udføres i Hulernes ofte snevre og stedse bælgmørke
Gange ved det svage Skin af et Lys eller en lille Lampe.
Overvejer man dette, vil man selv uden personligt Kjendskab til
Lunds palæontologiske Samling let kunne forstaa, at hvor om-
fangsrig og i videnskabelig Benseende vigtig og uerstattelig
den end er, indeholder den dog ikke et eneste fuldstændigt, ja
end ikke et eneste næsten fuldstændigt Skelet af noget som
helst af de uddøde Dyr. Lund blev kun i Stand til lang-
somt at lære disse Dyrs Bygning at kjende ved lidt efter lidt
at sanke deres Knogler sammen fra mangfoldige, paa forskjellige
Steder og til forskjellig Tid gjorte Fund. Men var det allerede
besværligt, ofte end ikke muligt at skaffe selve Stoffet tilveje i
tilstrækkelig Mængde og Fuldstændighed, saa bleve de Vanske-
ligheder, som dets Bearbejdelse allerede i og for sig maatte
frembyde, nødvendigvis endnu meget forøgede ved hans enlige
Stilling dybt inde i Brasilien, som Qærnede ham fra, om ikke
al dannet, saa dog fra al videnskabelig Omgang og Paavirkning,
og som paa Grund af de paa hin Tid ufuldkomne og sparsomme
Kommunikationsmidler kun tillod ham langsomt og med stor

185

Tidsspilde at skaffe sig endog blot de nødvendige 1
Hjælpemidler.

De Arbejder, som Lund bar offentliggjort om D;
ningerne i de brasilianske Knoglehuler, omhandle kun Pal
klassen. Men Hulerne gjemme ogsaa Levninger af de
Bendyrklasser om end i ringe Tal i Sammenligning med
dyrknoglerne, og Lunds palæontologiske Samling indeholdt
saa en Del Knogler af disse Dyreklasser, der vise, at
ikke forsømte at tage Hensyn til dem. Fugleresterne ha
Tid lang beskæftiget ham nærmere, og i Begyndelsen af
hjemsendte han endog en foreløbig Beretning om sine U
søgelser i denne Retning; i al Korthed er denne Redegji
omtalt i Oversigten over Selskabets Forhandlinger i 1840
men han har ikke senere ønsket den trykt i sin Helhed,
modentiig fordi han ikke selv var ubetinget tilfreds mec
Udbytte hans Undersøgelser indtil da havde givet, og fordi
blandt de udgravede Knogler kun havde truffet nogle megel
som han troede med Sikkerhed at turde henføre til et Par vir
uddøde, fra alle Nutidsfuglene forskjellige Former. £ndnu rJE
Forskjel fra Nutidsfaunaen synes de i Hulerne fundne Levni
af de øvrige ovennævnte Bendyrklasser at vise; skjøndl
vistnok for en Del ere af høj Ælde, er der dog neppe n(
blandt dem, som tør antages at antyde en virkelig uddød
den af Lund under Navn af «kæmpemæssig Løvfrø» om
Paddeform, af hvilken der ikke sjælden findes Levning(
Hulernes Jordlage) er ikke en uddød Form, men kun den
levende Ceratophrys dorsata^ Wied, som imidlertid nu for Ti
næppe længere forekommer i de Egne, hvor Lund anstillede i
Undersøgelser, og som det derfor er let forstaaeligt, at han i
tænkte paa at drage med ind i Sammenligningen.

At Lunds Huleundersøgelser og deres Resultater i høj G
maatte tildrage sig Zoologernes og Palæontologernes Opmæ

>) Kgl. D. Videosk. SeJsk. naturv. og mathem. Afd. 12. Del. 1846. S. C

186

somhed, kan man sige sig selv; Oversættelser, Udtog og Anmel-
delser af hans Afhandlinger findes derfor ogsaa i mange af
Datidens Tidsskrifter; jeg skal imidlertid ikke standse ved dem
her, men kun berøre de Uddrag, som Lund selv gjorde af de
første af de under Titel af «Blik paa Brasiliens Dyreverden før sidste
Jordomvæltning • i Selskabets Skrifter trykte Afhandlinger, og som
han tilsendte Annales des Sciences naturelles i Aarene 1839 og
og 1840. Paa Grund af Sproget, paa hvilket disse Udtog ere
skrevne, og ikke mindre paa Grund af det nysnævnte højtansete
Tidsskrifts store Udbredelse, have de utvivlsomt bidraget sær-
deles meget til hurtigt at gjøre Lunds Opdagelser bekjendte
langt ud over vort eget lille Lands Grænser; men netop derfor
maa det beklages, at han ikke vedblev at meddele Tidsskriftets
Redaktion nogen Oversigt ogsaa over Gangen i hans senere
Undersøgelser; thi Følgen er bleven, at især franske, men
ogsaa andre Forfattere have overset de forskjellige Berigtigelser
til de første Afhandlinger, som hans senere Arbejder have bragt,
og at de derfor endnu stedse selv i den allernyeste Tid vedblive
at gjentage Fejltagelser, som allerede ere rettede for næsten en
Menneskealder siden.

I sine Breve fra Rejsen med Riedel og fra de første Aar
af sine Huleundersøgelser omtaler Lund kun sjælden sit Befin-
dende; men i 1841 begynder der at vise sig en Forandring i
saa Henseende; han antyder Nødvendigheden af, at Hensynet til
hans Sundhed maa blive det afgjørende ved hans Fremtidsplaner,
og 1842 tog han en hjemsendt Ansøgning til Kongen om eo
aarlig Understøttelse til sin Tegner igjen tilbage, fordi han troede
sig ude af Stand til at fortsætte sine Hnleundersøgelser, hvortil
en slig Understøttelse vilde forpligte ham. Imidlertid ophørte
han dog ikke strax med disse. Samme Aar blev nemlig hans
rolige Liv forstyrret ved en Revolution i Provindserne Sao-Paulo
og Minas-Geraes, som udbredte sig netop til den Egn, hvor
han boede, og fremkaldte et iøvrigt meget ubetydeligt Sammen-
stød mellem Regjeringstroppeme og Oprørerne ved Lagoa-Santa ;

187

den derved fremkaldte Forstyrrelse og Usikkerhed gjoi
dette Aar gik næsten ganske tabt for ham, og han bei
derfor det følgende Aar at indhente det forsømte. Hai
optog altsaa i 1843 sine Huleundersøgelser med forøget Ri
da han mod Slutningen af Tørtiden fandt en Hule, som
meget, lod han det følgende Aar endnu denne samt en ny
Arbejdet i hin opdaget Hule udgrave og afsluttede derm<
Buleundersøgelser. Udbyttet af disse to sidste Aars Udgrav
var ganske overordenllig stort; det er neppe for meget s
det fordoblede den hele Mængde af fossile Knogler,
de tidligere Udgravninger havde skaffet til Veje, og d<
højst vigtige Oplysninger om en hel Del tidligere kun af t(
lig ubetydelige Levninger kjendte uddøde Dyr. Men selve
af de uddøde Arter forøgedes dog ikke meget ved disse
Aars efter en ret stor Maalestok foretagne Efterforskning(
man tør vel deraf slutte, at heller ikke fortsatte Eftergrav
i Hulerne i den af Lund saa ihærdigt gjennemsøgte Egi
bringe mange saadanne for Lyset; hvis et sligt Resultat
kunne naaes, vilde det vistnok kun være ved at vende
andre og Qærnere hulerige Dele af Landet.

Allerede i 1843 tilskrev Lund sine Brødre i Kjøbei
at han havde opgivet Tanken at udarbejde sit samlede Mal
her hjemme. «Det vilde være Daarskab af mig», skriver
•at tro, at jeg vilde kunne udholde vor Vinter med min sk
Uge Helbred og overordentlige Empflndtlighed for Kulde
naturligviis stedse har tiltaget ved mit lange Ophold i
Lande«. Men en endelig Bestemmelse angaaende sine Saml
tog han dog først senere. Efter at have brevvexlet derom
sine Brødre og Venner her i Byen, tog han den ædelm
og patriotiske Beslutning, at skjænke dem paa visse Beting
til sit Fædreland, og rettede i den Anledning i Begyndels
1846 et Andragende til Kong Christian VIII, som det form<
kan have Interesse at faa meddelt her ; det lyder som følger : « ^
naadigste Konge! I Tillid til den høie Interesse, Deres Maj

]88

stedse har værdiget at skjænke Videnskaberne i Almindelighed, og
den Videnskabsgren i Særdeleshed, der har udgjort Hovedgjen-
standen for mine Arbeider i dette Land, vover jeg allerunderdanigst
at udbede mig Deres Majestæts allernaadigste Opmærksomhed for
en Sag, der har til Hensigt at sikl^re Fædrelandet Frugterne af
disse Arbeider.

I den Tid, jeg har beskjæfUget mig med Undersøgelser over
dette Lands uddøde Dyreskabning er det lykkedes mig at bringe
tiiveie en Samling af herhen hørende Gjenstande, som det
oprindeligt var min Plan at udarbejde i Hjemmet. Denne Plan
nøde Omstændighederne mig til at opgive, da det er lidet sand-
synligt, at min svage Helbred vilde modstaa en saa ugunstig
Forandring, som den, en Nedsættelse i Hjemmet vilde udsætte
den for efter et saa langvarigt Ophold i de hede Climater.
Paa den anden Side er det el tilraadeligt at beholde Samlingen
længere herovre, deels paa Grund af det menneskelige Livs saa
vel som selve Landets Usikkerhed, deels i Betragtning af Umulig-
heden af her at foretage den endelige Udaii)eidelse.

Det er derfor min Hensigt, efterhaanden , som den fore-
løbige Undersøgelse, Bestemmelse og indførelse i Catalogeo
tillader det, at nedpakke og afsende den, hvormed Begyndelsen er
skeet, i det en Del Kasser ligge i Rio, færdige til at afgaae med
første Leilighed, og andre staae her indpakkede til Forsending
til Rio.

Da det imidlertid er magtpaaliggende , at denne Samling
paa Grund af dens videnskabelige Værd og Interesse, saa snart
og saa fuldstændigt som muligt kommer til Nytte for Viden-
skaben, vover jeg allerunderdanigst at udbede mig den Naadc
at maatte overgive den til Deres Majestæts allerbøieste Bestem-
melse for derover at disponere, som Deres Majestæt maatte
finde meest hensigtsmæssigt til Opnaaelsen af dette Øjemed.

Samlingen bestaaer af 3 Hovedafdelinger: 1. Skeletter af
nulevende Dyr til Sammenligning med de fossile; denne Afdeling
er 1 Hovedsagen fuldstændig for denne Egns Fauna; 2. Knokle-

189

breccier, samt Haandstykker af Bjergarter til Oplysning af de
geologiske Forhold, under hvilke de fossile Dyrelevninger fore-
findes, og endelig 3. disse Levninger selv, der udgjøre Hoved-
samlingen. £n Catalog, der vil ledsage den, vil give de fornødne
detaillerede Oplysninger, hvorved dog er at bemærke, at hvad
denne sidste Afdeling angaaer, ikkun de større Gjenstande have
kunnet Onde Plads deri, da Antallet af de mindre er saa
stort, at det vilde have overskredet min Tid at bestemme og
indføre dem.

At den langt større Deel af de Gjenstande, hvoraf denne
Samling bestaaer, mangler i Museerne i Europa, og at følgelig
dens Doubletter og Afstøbninger ville blive meget søgte, er en
Omstændighed, jeg tillader mig at berøre, blot for at gjøre op-
mærksom paa de Ressourcer, Samlingen besidder i sig selv til
sin egen Forøgelse.

For at sikkre for Fremtiden Samlingens Vedligeholdelse,
Forøgelse og videnskabelige Afbenyttelse, vover jeg at frembære
det allerunderdanigste Ønske, at den Kapital, der har været
anvendt til dens Erhvervelse (som med Fradrag af Tilskudet fra
det Kongelige Videnskabernes Selskab af 2800 Rdl. beløber sig
til 9000 Rdl.) maa blive at betragte som et Legat, tilhørende
Samlingen, for af dens Renter at lønne en Videnskabsmand af
Faget som Opsynsmand over den, til hvilken Post jeg aller-
underdanigst vover at anbefale Hr. Candidat Reinhardt, som den
af vore yngre Naturforskere, der fortrinsviis har beskæftiget sig
med de Grene af Zoologien, der fornemmelig komme i Betragt-
ning ved denne Samlings Bearbeidelse. Hvor vidt forøvrigt
Samlingen skal bestaae uafhængig for sig, eller indlemmes i een
af de alt bestaaende Samlinger imod deri at danne en egen
Afdeling med sin særegne Opsynsmand, vil Deres Majestæt
allernaadigst bestemme, som De maatte finde tjenligst.

Maatte disse mine allerunderdanigste Ønsker nyde den
Lykke at vinde Deres Majestæts allernaadigste Bifald, da vil jeg
i Glæde over at see Frugterne af mine Bestræbelser sikkrede for

190

Fædrenelandet, finde en Uifredsstillende Erstatning for den Tid,
deres Erhvervelse har kostet, saa vel som for de Savn og
Besværligheder, der have været forbundne dermed.

I dybeste Ærefrygt Deres Majestæts allerunderdanigste
Undersaat P. W. Lund. Lagoa Santa d. 10. Januar 184ô.*

Paa dette Andragende modtog Lund i Slutningen af Aaret
et foreløbigt Svar fra Kongens Kabinetssekretær, men det føl*
gende Aar tilskrev Kongen selv ham saalydende: «Hr. Doctor
Wilhelm Lund! Ligesom jeg snart efter Modtagelsen af Deres
Skrivelse fra Lagoa Santa af 10. Januar 1845 overdrog min
Cabinets-Secretair, Geh?^ Etatsri Adler, uophoideligen at yttre
Dem min Brkjendtiighed for den Gave, De har tiltænkt Deres
Fædreneland af de betydelige Samlinger af fossile Dyr-Levninger,
som De har fundet i de brasilianske Huler tilligemed en Sam-
ling af Skeletter af de i bemeldte Climat nulevende Dyr ix\
Sammenligning med de fossile Levninger, saaledes er det mig
en kjær Pligt at gjentage min Tak til dem og at yttre for Dem,
hvilke Foranstaltninger jeg har befalet, for at sikre Udførelsen
af Deres for Videnskaberne saa veldædige Hensigt.

Directionen for det Kongf. Musenm for Naturvideùskabeme
er befalet at modtage de Sendelser, som deels allerede ere
ankomne, eller som fremdeles forventes fra dem. Disse ville
vorde opbevarede uaabnede, indtil Gand. phil. Reinhardt ventes
tilbage fra Expeditionen med Corvetten Gaiathea, med hvilken
han afgik i forrige Aars Juny Maaned, og som i Foraaret 1847
paa Tilbagerejsen vil anløbe Rio Janeiro.

Imidlertid indrettes Locale og Skabe til Samlingens Op-
stilling, og Gand. phil. Reinhardt vil som Inspecteur ved en Af-
deling af Museet ansættes med en særegen Gage ved den
Samling, som Museet vil skylde Deres Omsorg for Videnskaberne
og Fædrenelands Kjærlighed.

Allerede har Deres Afhandlinger med dertil hørende Afbild-
ninger, som ere optagne i Videnskabernes Selskabs Skrivter,
vakt de Naturkyndiges særdeles Opmærksomhed, og ikke mindre

191

har dette været Tilfældet med de Sendelser, jeg tidligere har
modtaget fra dem til min particulaire Samling.

Det skulde meget glæde mig, om Deres Helbred tillod Dem
at besøge Deres Fædreneland og kunde give mig Lejlighed til
mundtligen at gjentage Udtrykket af min Tak og af min Paa-
skjennelse, som jeg beder dem modtage et Bevis paa 1 Over-
sendelsen af min Médaille «Ingenio et Årti,» hvilken De
som Videnøkabsmand har gjort Dem saa vel . fortjent til at
besidde.

Jeg forbliver med fleiagtelse og Velvillie, Hr. Doctor Lund,
Deres forbundne og velvillige (Kongens Underskrift). Kjøben-
havn, den 11. April 1846.»

Og kort efter at have tilskrevet Lund saaledes gav Kongen
endnu det yderligere Bevis paa sin Interesse for Sagen ved at
tage den Bestemmelse, at jeg, naar Korvetten Gaiathea paa
Hjemrejsen kom til Rio de Janeiro, skulde, hvis Omstændig-
hederne tillode det, afgaa fra Skibet og rejse ind i Landet til
Lund i Lagoa Santa for under hans Anvisning at gjøre mig
bekjendt med Knoglehulerne, og de forskjellige dem og den
uddøde Dyreskabning vedrørende Forhold.

Allerede under Oprøret i 1842 havde Lund nedpakket sin
Samling og gjort den transportabel for at være forberedt paa at
kunne flytte den med kort Varsel, og da det meget store og
omfangsrige Udbytte af det følgende Aars Udgravninger gjorde
det vanskeligt for ham at rumme det hele samlede Materiale
i sit lille Hus paa anden Maade end nedpakket i Kasser,
havde han alierede i de første Maaneder af 1844, altsaa et
Aarstid førend han tog endelig Bestemmelse med sin Samling,
sendt en stor Del af den til Rio de Janeiro, og allerede førend
Christian VHFs Svar paa hans Andragende var indtruffet, be-
gyndte Samlingens Afsendelse til Kjobenhavn til Lunds ældste
Broder, senere afdøde Agent G. Lund, for foreløbigt at være under
dennes Varetægt. Hjemsendelsen fortsattes, alt som Lejlighed til-
bød sig, i 1846 og 1847, men en Del fossile Knogler havde Lund

192

endnu tilbage i Lagoa Santa, da jeg besøgte ham i 1847, og
disse kom først i Sommeren 1849 hertil.

Den Gang jeg i Midten af Marts kom hjem til Kjøbenhavn
fra mit Besøg i Lagoa Santa, viste det sig imidlertid, at de
Foranstaltninger, som den da nylig afdøde Konge havde omtalt
i sit Brev til Lund, ikke vare blevne iværksatte, og at der ikke
var blevet bekjendtgjort noget om Indlemmelsen af dennes Samling
det Kongeliga Naturhistoriske Museum. Det var først da dette
Museum efter Martsbegivenhederne var blevet henlagt under
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, og dets Bestyrelse
var bleven forandret, at Kultusminister Monrad samme Sommer
fremkaldte en allerhøjeste Resolution, ved hvilken Samlingen
blev overdraget til det nævnte Museum overensstemmende med
den afdøde Konges skriftlige Tilsagn. Men Museet havde aldeles
ingen Plads til Raadighed, hvor Samlingen kunde udpakkes, end
sige, hvor den kunde opstilles, og Ministeriet udvirkede derfor
tillige, at der indtil videre indrømmedes den tre Værelser i
Christiansborg Slots øverste Mezzaninetage, for at den der kunde
udpakkes og blive i alt Fald nogenlunde tilgængelig. Allerede
i Slutningen af 1849 kom der imidlertid uventet en Ordre fra
Overhofmarschallatet, at disse Værelser med en kort Frist atter
skulde rømmes, fordi Civillisten selv havde Brug for den hele
under den henlagte Del af Slottet. Samlingen maatte derfor
atter nedpakkes, og det paa den allerede anvendte Arbejde blev
saaledes for største Delen spildt. Først da det en Række Âar
senere blev vedtaget at bortflylte det Kgl. naturh. Museums mine-
ralogiske Afdeling fra Museets Gaard for at indlemme den i
Universitetets mineralogiske Museum, og efter at Rigsdagen i
IH'^^/sD havde bevilget de til denne Beslutnings Udførelse nød-
vendige 4000 Rdl. , blev det derved muligt at skaffe Plads til
Lunds Samling og atter at udpakke og opstille den i Vinteren
1859 — 60 i de ved den nævnte Foranstaltning i det Kgl. naturh.
Museum ledigblevne Værelser.

Den Gang jeg i 1847 besøgte Lund, var han endnu ikke

193

fast besluttet paa for stedse at forblive i Lagoa Santa; I
tværtimod ved vore Samtaler Lyst til, naar han havde hje
den sidste Del af sin Samling, ogsaa selv at bryde op o
tilbage til Europa; dog troede han ikke at turde tage fa
hold i Danmark; hans Plan var at bosætte sig i Sydfi
og en Gang imellem i Sommertiden at besøge sit Fæd
Men inden dette Forsæt kunde komme til Udførelse, udb
talrige Revolutioner, som i 184B og 1849 saa voldsomt i
Europa, og han bragtes derved til i alt Fald indtil
at opgive det; i et Brev til mig dateret Lagoa Santa i
1848 skriver han: «Jeg føler mig i denne Tid saa rask,
vilde vove mig til at tiltræde Rejsen, naar det gjaldt, m*
skal ikke nægte, at for Øjeblikket Europa har saa lidet ti
kende for mig, at jeg tværtimod priser mig uendelig )yl
at jeg endnu sidder i min rolige Krog og uforstyrret kan
give mig til beata ruris otia, medens det rædsomme Uveji
fra alle Kanter trækker op over Europa, udraser.» Fa
derefter bragte Lunds herværende Brødres indtrængende C
dringer ham til atter at tænke paa denne Plan, som o^
hans Husfælle P.A.Brandt havde en ivrig Talsmand; Lun
foreløbigt efter, men det synes, som om det i Grunden var
modstræbende. Da der i 1853, da Planen skulde iværks
tilmed udbrød en heftig Epidemi af den gule Feber i R
Janeiro, blev den opgivet, og der blev senere ikke mere
derom. Den 30. Novemb. 1853 skrev Lund til mig: «Ja
oftere projekterede Rejse blev der da ej heller denne

noget af, alt, hvad jeg kan sige, er, at jeg er rel

ved, at jeg er blevet, og jeg føler vel, at for at en ny Paro?
af denne Art skal komme over mig, vil der udfordres en
væsentligere og mere gjennemgribende Forandring af de
Forhold end de, der have fremkaldt de tidligere.» Og <
Sagens Udfald var vel ogsaa den, man for Lunds egen
mest maatte ønske. Under mit sidste Ophold i Lagoa Ss
1854 til 56 blev det mig stedse tydeligere, at man ikke

194

gjøre Lund en Tjeneste ved oftere at trænge ind paa ham med Op-
fordringer til at opgive sit vante Liv; jeg tvivler Just ikke paa,
at hans Helhred vilde have taalt en Omplantning til Sydeuropa;
men hans Hjærte hang fast til de Egne, hvor han i mange Aar
havde udviklet en stor og betydningsfuld videnskabelig Virk-
somhed, og hvis Natur og Rlima i høj Grad tiltalte hain, og
paa den anden Side var han lidt efter lidt ved det afsondrede
Liv i Lagoa Santa bleven saa fremmed for de under hans lange
Fraværelse i saa mange Henseender forandrede Forhold i Europa
og Ey emmet, at en Tilbagevenden til dem neppe vilde have
skaffet ham nogen varig Tilfredshed. Trods al Ulighed i mange
andre Henseender gik det for saa vidt ham lige som Humboldts
Ungdoms-Rejsefælle, Aimé Bonpland, der jo heller ikke, da han
blev fri for sit tvungne Ophold i Paraguay, kunde beslutte sig til
at vende tilbage til Europa.

I den anden Halvdel af September 1862 mistede Lund sin
mangeaarige Husfælle, P.A.Brandt. Denne trofaste Vens Død
var ikke blot en stor Hjertesorg for Lund, men medførte ogsaa
andre Savn, som det var vanskeligt nok at faa afhjulpne; thi
meget af den Gjerning, som Brandt havde havt at udføre, krævede
den fuldstændige Kundskab til Dansk, hvilken han, som født
Nordmand, havde besiddet. Da Lund derfor i et Brev af 4. Ok-
tober underrettede mig om sit Tab, skrev han tillige, at ban
helst ønskede at faa den ledige Plads udfyldt med en ung
Dansk, og især med en ung Botaniker, som tillige kunde faa
Udbytte for sine Studier af den megen Fritid, hans Kald i Lunds
Hus vilde levne ham; og han anmodede mig, som bedre end
nogen anden kjendte Forboldene, jo før jo heller at faa Sagen
bragt til Udførelse. Men da Lund meget godt kjendte den Til-
trækning, som Brasiliens skjønne Natur havde for mig, gjorde
han tillige i Slutningen af sit Brev mig selv det Forslag at komme
over til ham. «Jeg maa derfor», skriver han, «udtale mig og bevidne
dem, at, fraseet min ovenomtalte Anskuelse og min Frygt for, at de
Tilbud, jeg kan gjøre Dem, der forøvrigt i saa Fald ei vilde ind-

195

skrœnke sig til de ovenfor opgivne, dog ikke vilde bøde
Skaar i Deree materielle Interesser, som Opgivelsen a
Stilling hjemme vilde medføre, vilde for mig personli
være kjærere, end om De selv kom, og saaledes vore
maatte træffe sammen I det Punkt, hvortil de saa na
synes at cpnvergere. Efter denne Udtalelse overlader
Sagen til Deres egen Betænkning og Afgjørelse».

Dette Lunds venlige og smigrende Forslag kun
dog af flere Grunde ikke modtage; men det lykke
formaa Dr. Warming, den Gang yngre botanisk Studerei
paa nogle Aar at rejse over til Lund, og dette Valg tør
siges at have været i «alle Henseender særdeles heldigt,
i Lunds Breve til sine nærmeste og i dem til mig, udtal
atter og atter i fuldt Maal sin Tilfredshed med, at Warmi
kommen over til ham, og det tør vistnok ogsaa siges,
holdet i Lagoa Santa bar været denne til væsentlig Nyt
hans senere videnskabelige Bane. Dr. Warming blev t
hos Lund, til ind i 1866; ban fik ikke nogen dansk Eftei
dels vistnok fordi Lund ved den tilstundende Oldingsalde
det betænkelige ved under disse Forhold at foranledige
Videnskabsdyrkere til at komme over til Lagoa Santa, dels
fordi ban godt indsaa, at ingen saadan vilde kunne i
sig paa mere end et begrænset Ophold, og fordi den i
Skiften Husfælle, som heraf vilde blive Følgen, ikke kun
tale ham. Først blev den ved Warmings Hjemrejse atter
Plads indtaget af en i Byen Sahara bosat Tysker, som
mangeaarig Bekjendt af Lund , og da ban efter en
af Aar traadte tilbage fra sin Stilling og nogen Tid d
døde, var en ung Brasilianer, en Søn af en af Lagoa Santai
dannede Indvaanere, hvis Opdragelse Lund havde taget sig
for hvis Fremtid ban i flere Retninger senere sørgede sa
rundeligt og ædelmodigt, imidlertid voiet saa meget til, al
kunde gjøre Regning paa i ham at finde den Alderdoms-
han trængte til, og han var saaledes lige til sin Død o

(ywnigi OT«r d. K. D. Tideiuk. Selsk. Forh. 1880. ]3

i 96

af hengiyen, kjærlig og omhyggelig Bistand og Pleje; end ikke
dansk Omgang manglede ganske; thi en ung Dansk, som nogle
Aar før Lunds Død tilfældig kom til Lagoa Santa, traadte i hans
Tjeneste som Sekretær og Forelæser, og da han senere giftede
sig Ind i en brasiliansk Familie der paa Stedet, beholdt han
dog i alt Fald for en Del den nysnævnte Stilling og forpligtede
sig desuden til at blive boende i Lagoa Santa, saalænge Lund
levede, mod at denne ved en testamentarisk Bestemmelse til-
sikrede ham en vis Sum efter sin Død.

Da Lund i 1844 opgav alle Huleundersøgelser, bevægedes
ban jo vistnok for en stor Del af de Hensyn , han mente at
maatte tage til sin Helbred; men dette var dog ikke den eneste
Grund; i et Brev til min Fader fra Januar 1845 skriver han:
«Med Hulearbeider er det vel nu tilende, ei fordi det mangler
mig paa Lyst, ei heller paa Stof, men deels af Mangel paa
Helbred, skjøndt herpaa lod sig raade Bod, da jeg nu har ud-
dannet endeel praktiske Lærlinge, der kunde lette mig Arbeidet
noget; men Hovedgrunden er de betydelige Ddgifter, der ere
forbundne dermed, som jeg el længere seer mig istand til at
bestride af mine egne Midler.» Men Lund var den Gang i sin
kraftigste Alder, kun 44 Aar gammel; selv om Forholdene
kunde føre det med sig, at han opgav Studiet af den uddede
Dyreskabning, kunde man maaske ventet, at han derfra vilde
have vendt sig til andre Undersøgelser. Men dette skete ikke;
han opgav med det samme ogsaa enhver strængere videnskabelig
Forskning paa alle Naturgranskningens andre Omraader, og dette
kan vel nok til en vis Grad kræve en Forklaring. Men denne
er næppe at søge fortrinsvis i Lunds Tilbøjelighed til at lade
Hensynet til sit Befindende veje noget tungt i Vægtskaalen.
Vanskeligheden ved i sin ensomme Stilling at holde Skridt med
Videnskabens Udvikling og Fremskridt, den fuldstændige Mangel
paa den Ansporing, som videnskabelig Omgang medfører, endelig
den noget slappende Indvirkning, som et meget langt Ophold i

197

tropiske Klimater saa ofte bar paa dem, der ikke ere Landets
Børn, forklarer tilstrækkeligt, at Lund ikke senere kastede sig
ind paa nye Baner, og det maa derved ikke overses, at han
saa meget mere kunde hengive sig til Hvile, som alierede hans
Huleundersøgelser havde bragt Videnskaben et Udbytte, som
den ikk« vil glemme eller ophøre at skatte. Et talende Bevis
paa den almindelige Anerkjendelse af og Interesse for hvad
Lund har udrettet har man i de Besøg, som han, ogsaa efter
at han forlængst havde opgivet al videnskabelig Virksomhed,
vedblev at modtage af Rejsende, hvis Vej bragte dem i større
eller mindre Nærhed af hans fjærne og afsides, i og for sig
interesseløse Opholdssted. Saaledes kom tvende Schweiser-
lærde , Professor Hauser og Dr. Clara, som et Par Aar berejste
visse Dele af åbi indre Brasilien med det Hverv at undersøge
Indvandrings -Spørgsmaalet, i 1858 i et Besøg til Lagoa
Santa for at lære Lund at kjende og høre hans Mening om
Sagen. Da L. Agassis i 1865 kom til Brasilien, satte han sig
strax skriftligt i Forbindelse med Lund og sendte tre Medlemmer
af den ham ledsagende videnskabelige Stab til Lagoa Santa, af
hvilke de to, de Hrr. Orestes St. John og John A. Allen dog
kun forbleve der i nogle Dage, hvorimod den tredje. Præpara-
tøren Hr. G. Sceva opholdt sig der to til tre Maaneder. I 1868
fik Lund endog et meget notabelt Besøg; Kejseren Dom
Pedro Uf. ene Svigersøn, Hertug August af Sachsen (Coburg-
Gotha) en Dattersøn af Louis Philippe, gjorde i dette Aar en
Rejse i Provinsen Minas-Geraes og benyttede Lejligheden til
at gjøre en Afstikker til Lagoa Santa for at besøge og se Lund«
Foruden at den høje Rejsendes Besøg i og for sig maatte være
Lund et kjærkomment Agtelsestegn, medførte det desuden den
Tilfredsstillelse for ham, at det gav Anledning til Gjenopdagelsen
af Maquinéhulen, som havde været Gjenstand for hans første
Hufeundersøgelser. Denne Hule, som i Følge Lunds udførlige
Beskrivelse i Skjønhed langt maa overgaaen bvilkensomheist anden
af de brasilianske Huler, var i Tidens Løb gaaet i Glemme.

13*

198

Den gamle Mand, dér i 1835 havde ejet Hulen, bavde i den
Opmærksomhed, som Lund skjænkede den, set et Bevis for at
den maatte indeholde Skatte, og havde derfor ladet Indgangen til-
mure for ikke at miste disse ; den frodigt opvoiende Vegetation
skjulte den hurtigt, og snart vidste ingen mere, hvor Stedet var,
hvad jeg selv maatte erfare i 1855, da jeg paa en Rejse fra
Lagoa Santa til Franciscofloden undervejs kom forbi Maquiné.
Efter Hertugens Rejse afsendtes en Fotograf for at optage
Prospekter af de interessanteste paa Rejsen besøgte Steder og
om muligt tillige af Maquinéhulen, og han henvistes til i den
Anledning at søge Underretning hos Lund; men heller ikke
denne Afsending lykkedes det at finde Hulen. Da nu imidlertid
selve Kejserens Interesse var vakt, blev Opsøgningen af Hulen
paa Provinsregjeringens Bekostning vedtaget, &g i 1870 eller
71 lykkedes det endelig i en Ofificer, som var Provins-
præsidentens Adjudant, at finde en Person, der som en meget
opvakt, femtenaarig Dreng havde levet paa den nærliggende
Fazenda, den Gang Lund undersøgte Hulen, og som selv havde
deltaget i Besøgene i denne. Denne Officer, Kaptejn E. J. Gonzaga,
lykkedes det endelig med megen -Møje og mange Udgifter at
gjenflnde den og rydde Indgangen, som dernæst for at sikre
Hulen mod Overlast forsynedes med en Jærn-Gitterport. Det
var imidlertid ikke altid, at Lund følte sig oplagt til at modtage
og se Fremmede. Den især af sine aflrikanske Rejser bekjendte
Richard Burton fortæller i sit Værk over sin Rejse i det indre
Brasilien, at han paa Vejen til Diamantdistriktet i 1867 gjorde
en Omvej for at besøge Lund, men at dennes Sekretær paa
hans Forespørgsel , om han kunde faa Lund at se , med
mange Undskyldninger bad ham vente til næste Dag, og at han
saa heller ikke blev modtaget, men maatte rejse uden at faa sit
Ønske opfyldt, og han forklarer sit Uheld «af den nervøse Frygt
for Fremmede, som ofte griber selv stærke Mænd efter et langt
Liv i Brasilien, ja under Troperne i det hele taget« ^).

*) Explorations of ihe Highlands of the Brazii. London 1869. VoLll, p. 32.

199

Saaledes gled Tiden stille ben ; naturligvis maatte den bøje
Alder lidt efter lidt føles mere, ban ansaa det stedse for nød-
vendigere at bolde fast ved de Forsigtigbedsregler, ban falgte i
sin Levemaade, og ban indskrænkede vistnok stedse mere sin
Omgang; men i Hovedsagen var hans Belbred ikke slet; ban
følte sig lykkelig og tilfreds i sine Omgivelser, saaledes som ban
nu en Gang bavde ordnet dem, ban bevarede usvækket sin
Kjærligbed til sine Slægtninge i Danmark og sin Interesse for
sine Venner der. I Slutningen af Marts fik ban en For-
kjølelse , som snart lagde bam paa Sygelejet og medførte
en gradvis Aftagen af Legemets Kræfter, indtil ban sov
roligt ben, tre Uger førend ban vilde bave fyldt sit ni og
balvQerdsindstyvende Aar; bans Grav er efter bans egen
Bestemmelse ude i de Campos, som ban elskede saa meget,
og hvorben bans daglige Spadseregange i saa lang en Aarrække
bavde ført bam.

Lund var en lys og bøjt begavet Aand, besjælet af en dyb
og begejstret Kjærligbed til Videnskaben, og denne Kjærligbed
vedblev uformindsket endnu efter at ban selv personlig bavde
opgivet enbver videnskabelig Forskning i strængere Forstand;
ogsaa da glædede det bam at se videnskabelig Syslen i sin
Nærbed og at tale om videnskabelige Æmner; han bevarede til
det sidste sin Interesse for Videnskabens Fremskridt og var
glad ved i sin Ensombed at blive nogenlunde underrettet om
dem. Han var derbos en mild, elskværdig, kjærlig og ædel Natur ;
ban søgte ikke og fik derfor beller ikke brasiliansk Borgerret, men
vedblev at være dansk Dndersaat til sin Død; ban vilde derfor
ikke kunne øvet nogen umiddelbar Indflydelse paa de oSentlige
Forbold i den Egn, bvor ban levede, selv om ikke en slig Ind-
flydelse bavde ligget saa langt ft*a bans Tanke og Ønske, som
Tilfældet var. Men bans retskafne Karakter og bans uafhængige
Tænkemaade var i bøj Grad agtet og paaskjønnet i en vid Om-
kreds, og der er ingen Tvivl om, at bans Ord og Mening bavde
Vægt bos Egnens ledende Mænd, naar ban en yderst sjælden
Gang fandt Anledning til at komme frem med den. Han besad

200

endelig en levende religiøs Følelse, han bar selv i et af de
allersidste Aar af sit Liv i et Brev til sin Fætter, Biskop Dr.
P. Kierkegaard , udtalt sig om sit Standpunkt i saa Hen-
seende paa en baade smuk og træffende Maade, og det er mig
kjært at have Tilladelse til her at turde anføre hans egne
Ord. «Jeg nærer,» skriver han, «den barnlige Tro, men Gud
være lovet den faste urokkelige Tro paa et Forsyn i cbristelig
Betydning, et Forsyn, der har talt vore Bovedhaar; men dermed
lader jeg det bero; her er min Rubicon. Paa den anden Side
af denne Flod seer jeg Ting , der ikke behage mig. Christen-
heden søndersplittet i talløse confesslonelle Fractioner, der staae
fjendlige ligeoverfor hinanden; istedetfor Lærens klare Lys
Mysticismens Mørke, istedetfor Kjærlighedens Aand Hadets
repræsenteret ved fntoleranzen ; den simple Tro ofte indblandet
med Overtro og dennes uadskillige Ledsager , Fanatismen o. a«
Dog maa jeg tilføje, at Enhvers redelige Bestræbelser for at
finde Sandheden paa denne Mark stedse ville møde fra min Side
den højeste Anerkjendelse og den dybeste Agtelse, medens jeg
for min Deel indskrænker mig til at plukke og fryde mig ved
de duftende Blomster, som en høi og reen Phantasle har vidst
at fremlokke af den, og hvoraf jeg hermed sender Dig een som
Erindring fra og om mig. Det er den herlige Kirkesang:
«Pange lingua», det mest ophøjede, jeg har læst over dette
ophøjede Thema.»

At Lund ved den store Anseelse, som han overalt nød i den
videnskabelige Verden, har været Medlem af en Del lærde Selskaber
kan næppe betvivles, men i Overensstemmelse med sit beskedne
Sind taler han aldrig derom i sine Breve. Blandt de uden-
landske Selskaber, som jeg ad anden Vej véd, at han var Medlem
af, skal jeg kun nævne det Kejserlige brasilianske Instituto
Historlco-Geographico og Academy of Natural Sciences in Phi-
ladelphia. Af det ovenfor trykte Brev fra Christian VIII til

201

Lund vil man have set, at han i 1846 modtog Medaillen Ingénie
et Årti; men allerede i det sidste Aar af sin Regjering havde
Frederik VI i Følge Tronfølgerens umiddelbare , egenhændige
Indstilling udnævnt ham til Ridder af Danebrog; senere under
Frederik VII tillagdes der ham Professortitlen, og Hans Majestæt
vor nuværende Konge gav ham i 1873 Kommandørkorset af
Danebrog.

Den sidste offentlige Paaskjønnelse, som Lund modtog, var
et nyt, i smukke og anerkjendende Ord affattet Diplom som Doctor
philosophiæ, hvilket Kieler-Universitetet sendte ham i Efteraaret
1879 i Anledning af hans halvtredsindstyveaarige Jubilæum som
Doktor ved det.

Overblik

over Lunds Hulerejser og de vigtigste paa dem besøgte

Huler, for største Delen uddraget af hans

Dagbogs-Op tegne Iser.

1835.

Under Lunds Ophold paa Avlsgaarden Porteirinhas og i
Curvelo fra Marts til 2. September undersøgtes foruden Lapa
Nova de Maquloé ogsaa Lapa Velha de Maquiné, beliggende
ligesom den første 3 til 4 portugisiske Mil syd for den ovennævnte
By paa Fazendaen (Landejendommen) Maquiné da cima, og frem-
deles Lapa do Saco-Gomprido paa en Fazenda af samme Navn
lidt over en Mil nordøst for Curvelo og Lapa de Mosquito saa
Fazendaen Mosquito ved den lille Flod Plclo. Men foruden disse
besøgtes rimeligvis flere andre, saasom Lapa de Capim Branco,
Lapa da Lagoa da Pedra, Lapa de Gentio, Lapa da Onça, om hvis
Beliggenhed imidlertid intet sikkert kan siges, da Lunds Dagbog
først begynder med Afrejsen fra Curvelo d. 2. Sept. 1835, og da
jeg selv ikke har besøgt nogen af dem.

202

6-10.
16-19.

I^M firt 2. 8«pt. Hl 17. Okt firt Cimlt til L^m SmIi.

2. SepU De allerede forad andersøgte Haler Lapa do Saco-Comprido og

Lapa de Mosqaito passeredes paa Vejen.

Besegl 5 Huler 1 Nærheden af Fasende de Contrla.

Besøg i Lapa-Grande, Lapa da Boea-Estrelta, Lapa das Tres-Bocas,

Lapa de Labyrinthe og Lapa Velha de Mocambo, alle paa en Fasenda

af dette Navn (Ikke at forvexle med den faa Mile fra Lagoa Santa

liggende store Landejendom Mocambo, fra hvis mange Unier en stor

Del af Lunds Samling hidrører.)

Besøgt to Huler, Lapa de Sao Antonio og Lapa d'Oiho d*Agoa,

begge paa en Landejendom, der tilhørte en José Querino.

Besøg i Lapa de Sao-Hipolito, en haW Mil fra den Ted Rio das

Velhas liggende Fasenda af samme Navn.

Besøgt Lapa da Vargem d*Anta en Mil sydøst for den lille Flække

Pissarao.

Undersøgt en Kalkstensklint med en lille Hule ved Bredden af

Floden Parauna paa Faienda do Brejo henimod en Mil sydøst for

Pissarao.

Besøgt Lapa de Saraivas paa Faiendaen af samme Navn et Par

Mil syd for Pissarao; en Aabning paa Jorden» Jævne Overflade, fire

til fem Fod i Gjennemsnit og lukket med en Trælem fører stejlt

ned i et dybt Hol eller Gang.
6. Okt. Besøgt Lapa de Paroba paa Faiendaen af samme Navn, tæt ved

Vaaningshuset.

Besøgt Lapa de Cortume og en anden Hule, begge tæt ved Fasen-

dåen Rotulo.

Besøgt Lapa de Forquilha henimod halvtredje Mil nordnordost for

Rotulo.

Besøgt Lapa da Lagoa do Rotulo paa den ovennævnte store Fazenda.
Den 17. Okt. Ankomst til Lagoa Santa; i alt bleve 19 Huler besøgte paa
denne Rejse, men i Følge Lunds Breve fandtes der kun i et Par af deoi
Levninger af uddøde Dyr; af de fleste var den salpeterholdige Jord udtaget

20.

24.

26.

28.

30.

9- 10.

13.

1836.

1. lijM Art 19. April til ILl^.

19. April. Fra Lagoa Santa til Fasendaen Carraneas, beliggende henimod et
Par Mil sydvest for Landsbyen ved Foden af en lang, ganske stejl
Klippevæg, i hvilken der findes flere smaa Grotter (fumas) og en
omtrent 200 Fod dyb Hale (lapa).

21. • Fra Carrancas til den lidt over en Mil nordvest for denne Fasenda

liggende højst ubetydelige Flække Confims og til en i ringe Afstand
vest for denne liggende stor Hule, 1 hvilken der dog kun fandtes
Levninger af naievende Dyr ligeaom i Hulen og Grotterne ved
Csrrancas.

22. • Fra Confims til Fasenda Eogenho en Hil derfra; her flere Smaahnler

og tre større, Lapa Rica, Lapa da Lagoinha og Lapa de Contendaa;

203

i deo fønte af disse havde der tidligere varet fondet Knoc
Jorden havde varet meget rig paa Salpeter og var helt u^

24. April, fra Engenho til deo lille By Bom Jesus de Matosiohos el

nordvest for Faseodaen. I den nanneste Omegn mange Ki
med Huler, som besøgtes i de paafølgende Dage.

25. • Besøg i en meget stor Hule ganske tat ved Byen; Jord

havde varet meget salpeterrig og var nasten ganske bortt
uhyre Mangde af Smaaknogler, formentlig Levninger af
men ingen Levninger af uddøde Dyr.

26. • Besøg i en meget stor labyrinthlsk Hnle, Lapa do Morro 1

henlmod tre Fjerdingvej nordøst for Byen, Indeholdt Inge
Knogler; fremdeles i den narliggende, ligeledes meget stt
dos Poçoes, der gjennemstrømmes af Vand, der har udled<
en stor Del bortskyllet Hulens Udfyldningsjord. Fossile
fandtes ikke. Paa en stejl Klippevag 1 Narheden har
oprindelige, vilde, nu forlangst forsvundne Beboere tegn
faa røde og gule Omrids af en Hjort, et Navlesvin og en F

27. • Besøg 1 Lapa das Palmeiras, hvori enkelte Levninger af udd

28. • Fra Matosinhos de Bom Jesus til den halvanden Mil noi

denne By liggende meget store Faienda Mocambo, h'
toges Ophold 1 en Rakke Dage for at opspore og undei
paa Faiendaens udstrakte Jorder yderst talrige Huler.

29-30. April og 1. Maj. Besøg 1 den meget rige Lapa da Cerca Gra
lille halv MII syd for Fasendaens Bygninger. Paa Kllppei
den nysnavnte og adskillige andre Huler findes, sés mange
Omrids af forskjellige Slags Dyr, tegnede i fordums Tid af
oprindelige vilde Befolkning.

2. Maj. Besøg i Lapa de Gamba, en Fjerdingvej øst for Mocambo.
ningsjorden salpeterholdig, til Dels udtaget; Spor til fossile

S. • Besøg i Lapa d*Aldéa, tre Fjerdingvej nordnordvest for Ho(

4. • Besøg i Lapa de Taquaral, henimod en Mil sydvest for M

en stor Klippevag, hvori en Mangde Grotter (Furnas) og t<
Indgange. Fossile Levninger.

5. " Besøg i Lapa do Marinho, en lille halv Mil sydvest for M

En Kllppevag, hvori mange «Furnas* og snavre kroged'
og Knogler af Smaapattedyr, isår Gnavere.

6. • Besøg i Lapa da Roça do Mocambo, tre Fjerdingvej syd

Faxendaen. En ubetydelig lille Hule, hvori dog Spor ti
Knogler.

7. • Besøg i den vigtige Hule Lapa da Pedra dos Indios.

8. • Atter Besøg I denne Hule.

9. • Igjen Besøg 1 samme Hule, fremdeles i en anden paa e

Side af samme Kalkklippe varende Bule, endvidere i Lapa ^

sammesteds (Ikke at forvexle med Hulen af samme Navn

^ Mil ayd for Lagoa Santa), samt i Lapa dos Mocambeiros c

derfra paa det vestlige Affald af samme Klippe, hvori

^ Cerca Grande.

204

10. Maj. Nyt Besøg i Lapa dos Moeambelros og flere mlodre Grotter ved

Siden af. I dem alle meget gamle LevnlDger af NaTlesYio, Kapl-
varer og Paka^er.

11. • Beseg paa en Eng, Vargem Formosa kaldet, der mod Nord omgives

af stejl Klippevæg» som er en Fortsøttelse af Pedra dos Indlos, og
indeholder mange Grotter og Smaahuler. I dem alle Levninger af
fossile Dyr.

12. • Besøg 1 Hnlerne Lapa de Periperf og Lapa de Gasimbo; i denne

sidste ingen fossile Knogier, i den første talrige Levninger af
Navlesvlo, Paea og »Dasypos prisens.«

13. • Nyt Besøg i Lapa de Periperf.

15. • Tilbagerejse fra Mocambo til Lagoa Santa.

2. Rijse, Art 7. Joli til 20. Juli.

7. Joli. Pra Lagoa Santa over Paiendaerne Fidaigo og Engenho til Matosinhos

de Bom Jesus.

8. • Fra Matosinhos til Byen Sete Lagoas.

9-10. > Besøg hos Ejerne af tre Landejendomme paa den vestlige Side af
det lave Vandskjel mellem Tilløbene til Rio Paraopeba og Rio dag
Velhas.

12. • Besøg i en Hale paa en Joaqulm Peres tilhørende Fasende paa den

venstre Side af Vandskjellet. Ingen fossile Knogler fandtes.

13. • Til Faxenda do Saco, henimod tre Mil nordvest for Sete Lagoas.

14. • Fra Faienda do Saco til en anden Avlsgaard, Pontainha, en MII

nordvest for hin. En god Fjerdingvej herfra en Hale: Lapa de
Milagre kaldet. Det er en obetydelig Hule, som har faaet sit Navn
af et Sagn, at en Helgen skal have vist sig der.

15. • Nyt Besøg fra Pontainha i Lapa de Milagre, hvor ingen fossile

Levninger fandtes. Oerpaa droges videre til Faxenda Genette.

16. • Fra Genette til Hulerne paa denne Faxenda. Først besøgtes en

lige over for Vaanlngshuset liggende Hale med Spor til fossile
Knogler; derpaa Lapa Grande de Genette, en meget stor Hule med
adskillige Sidegange, i hvilke der fandtes en Del Levninger af
uddøde Dyr.

17. • Besøg i Lapa Pequena de Genette, Lapa do Campo og endna en

tredje af Faxendaens Huler.

18. • Fra Faxenda Genette til Sete Lagoas (en MII).

19. • Fra Sete Lagoas til Matosinhos.

20. • Fra Matosinhos tilbage til Lagoa Santa.

3. R^se fra 26. Jnli til 8. Aigosi

26. Joli. Fra Lagoa Santa til Fasende Mocambo, og efter Ankomsten dei
Beseg i to Haler, Lapas de José Antonio.

27-29. • Gjentagne Besøg i Lapa da Cerca Grande.

80. • Besøg i fem smaa Haler ved Asade*) do Mocambo og der efter
rejst halvanden Mil videre til den store Faxenda Beblda nordnord-
vest for Mocambo.

*) En opdæmmet Dam.

205

iU Joli. Besag i nogle af de omllggeode Huler, Deoilig Lapas de G«
Bebe, den ene meget stor, den anden meget lille, og tre il
Lagoa dos Pitos, hvoraf en meget stor med mange Gange
smaa. Ingen af Bolerne frembed noget mærkeligt.

1. Aog. Beseg i Lapa do José og Lapa do José de Sonia.

2. • Fra Faxenda Beblda til Mocambo; paa Vejen besegtes

Lapa da Genoveva og Lapa de Gnarå.

3. * Besøg 1 Hulerne ved Vargem Formosa.

4. • Besøg i Lapa de Perlperi.

5. • Besøg I Lapa do Dlogo, Lapa das Duas Escadas og endnn ei

ubenævnt Hule.
6-7. • Besøg 1 Hulerne ved Pedra dos Indios.
8. • Tilbagerejse til Lagoa Santa.

1837.

1. lUise f^a 18. til 25. Maris.

18. Marts. Fra Lagoa Santa til Fazenda Mocambo.

19. til 24. Marts. Besøg og Udgravninger i Hulerne omlirlng Pedra dos

og i Lapa do Bahu.
25. • Tilbagerejse til Lagoa Santa.

2. R^se f^a 29. Aogost til 10. September.

29. Aug. Afrejse fra Lagoa Santa til den et Par MII nordligere li

Flække Sumidouro.

30. • Besøg I Hulerne I Omegnen, først i dem i Klippen Mo

Ribeira, et Par smaa og en stor Hule, i hvilke» Vand stn
ind; derpaa i en Hule i Klippen Serra do Rocha, som Lui
Navn af Lapa dos Porcos, paa Grund af en Mængde der i
fossile Kjæber af Navlesvin.

31. • Besøg I tvende andre Huler i Serra do Rocha, den ene megf

med mange Gange, den anden havde en Tid lang tjent en meni
fjendsk Eneboer ved Navn Rocha til Bolig. Dernæst besøg
Haler 1 Serra das Cabecelras, den ene Lapa da Cabeceira de
den anden Lapa da Cabeceira d*arriba.

f . Sept. Besøg i en meget stor Hule, Lapa do Fumal; her ligesom i d
foregaaende Dag besøgte Huler fandtes mange levende Flage
men ingen Knogler.

2. • Besøg i en ikke navngiven Hule i Nærheden.

3-5. • Besøg 1 Hulerne i Klipperne ved Cerca Grande.

6-7. • Besøg i Lapa do Bahu.

10. • Tilbagerejse til Lagoa Santa.

1838.

1. Rejse fra 30l Marta til 15. April.

30. MartB. Afrejse fra Lagoa SanU til Snmidouro.

31. MartB og 1. ApriL Besøg og Ophold i Lapa do Baha

206

2. April. Beseg 1 to Haler paa Faienda da Dona Maria Theresa. lotet

Udbytte.

3. • Besøg 1 en tredje Hule paa samme Ejendom, som Land kaldte

Lapa dos Ossinbos pta Grand af det store Antal Smaaknogier, som
fandtes 1 den. Fremdeles Besøg i to Haler ved Roça de Alferes
Jaelntbo, i begge fossile Knogler i ringe Tal.

4. • Besøg i Lapa da Lagoa Escura samt i en Hnle ved Roça do Chico

de Fonseca, begge i samme Omegn og begge indeholdende fossile
Levninger i ubetydelig Mængde.
6. • Besøgte Halerne paa den nsrliggende Fasende do Tenente Silveiia
tre i TaUet nemlig: Lapa do Urabû, Lapa Velha og Lapa dos
Poçoes; Ingen af dem gav Udbytte.

6. • Besøg 1 to Huler ved Lagoa dos Coches; Intet fundet

7. " Besøg i fire andre Huler sammesteds, som det synes uden Udbytte.

8. • Besøg i en stor og smuk Hule paa en Landejendom tilhørende en

Oona Anna Sllveira. Nogle faa fossile Knogler fandtes. Derefter
Besøg i en Hale ved Sumidouro-Sø.
9-14. • Undersøgelse af Lapa da Serra das Abelhas, der gav godt Udbytte.

16. •' Tilbagerejse fra Sumidouro til Lagoa Santa.

1839.

Rijse f^a 17. Jill til 6. Aogasi

17. Juli Afrejse fra Lagoa Santa til Sumidouro.

18. • Besøg i to Huler ved Lagoa do Sumidouro, hvilke dog ikke gav

noget Udbytte.

19. • Tur til Pedra dos Indios, hvor tre Huler, Lapa da Pedra dos Indies

no. 2, 3 og 4 undersøgtes med meget godt Udbytte.

20. • GJentaget Besøg i Lapa da Pedra dos Indios no. 4 og dernaest

undersøgt Lspa da Pedra dos Indios no. 5, hvor ligeledes en Del
fossile Knogier fandtes.

21. • Besøg i Lapa Periperi, hvor der endnu fandtes nogle fossile

Knogler. Paa Tilbsgevejen til Sumidouro standsedes ved en meget
stor Hule i Serra da Vargem Comprida, hvis Undersøgelse be-
gyndtes.

22. • Nyt Besøg i sidstnævnte Hule, som dog intet Udbytte gav; derpaa

undersøgtes en anden ved Siden af den liggende Hule, som leverede
nogle fossile Smaaknogler.

24. • Fra Sumidouro til Faxende Bebida; paa Vejen besøgtes en Hule

ved Navn Lapa de Cresciume, som dog ikke gav Udbytte.

25. • Besøg i to Huler, den ene indeholdt nogle fossile Smaaknogler i

Jorden og oven paa denne en umaadelig Mængde friske Smae-
knogler formentlig Levninger af Uglegylp og åk derfor af Lund
Navnet Lapa dos Cur^J^B« D^n anden Hule, Lapa da Roça dos
Negros, afgav nogle fossile Knogler af mindre Dyr.

26. • Tre Huler besøgtes, en ksldet Lapa da Pia, og lo beliggende ved

en stor Eng Vargem da Escrl vanta paa Fasendaen af samme Navn.

207

27. Joli. Nyt Besøg i Lapa dos Gori^es, og fremdeles i fire andre Holer,
nemlig to ved Come nio Bebe, af hyllke den ene afgav nogle
fossile Knogler, og to Ted Lagoa dos PItos, som begge Intet Inde-
holdt.

28.. • Tur til en af BscriTanla-Holerne, hvor der fandtes en Del fossile
Levninger, mest Tapir-Knogler.

29. ■ Nyt Beseg i samme Hule, hvis Undersøgelse fuldendtes; fremdeles

undersøgtes nok en Hule ved Escrivaola og en ved den nærliggende
Lagoa de Jacaré.

30. • Tilbage til Sumidouro.

31. • Fuldendt (Jdgravoiogen af Lapa da Gerca Grande.

1. Aug. Nyt Besøg i Lapa da Pedra dos Indios oo. 1.

2. • Fond af en ny Hnie ved Siden af Lapa da Gerca Grande, som dog

ikke gav noget Udbytte. Desuden fuldendtes Udgravningen af Lapa
da Pedra dos Indios no. 1.

3. • Undersøgelse af en Hule ved Periperi, Lapa de Periperf no. 2, den

Indeholdt intet. Dernæst søgtes forgjæves efter den allerede paa
en tidligere Rejse, 2. Aug. 1837, besøgte Lapa de Guarå i Nær-
heden af Moeambo. Endelig fuldendtes Udgravningen af Lapa da
Serra das Abelhas.

4. • Besøg i en Hule ved Lagoa do Dentro i Nærheden af Mocarobo,

nogle fossile Smaaknogler fandtes.

5. • Tur til Roça da Maria Theresa for at besøge nogle Huler, som

skulle findes der; det tykkedes dog kon at finde en lille, som Intet
indeholdt.

6. • Tilbage fra Sumidouro til Lagoa Santa.

1840.

R^se fra 25. Joli til 5. AognsL

25. Joli. Fra Lagoa Santa til Sumidouro.

26. • Besøg i to Holer ved den østlige Ende af Lagoa do Sumidouro;

den ene havde alt været undersøgt i 1839, men var da for en Del
fyldt med Vand ; i en forrige Aar utilgængelig Gang fandtes foruden
mange Dyrelevninger Knogler af to Menneskeskeletter af over-
ordentlig Ælde i en foldkommen «forstenet* (fossii) Tilstand.

27. • Besøg 1 den første Hule I Serra d*Anta, en Del fossile Knogler

fandtes.

28. • Beseg I den anden Hole sammesteds, gav ligeledes Udbytte.

29. • Besøg i deo tredje Hole i Serra d*Anta, Lapa de Galxao kaldet paa

Gmnd af en stor Afgrund, som findes I den; indeholdt en Del
Knogler.

30. • Nyt Besøg og Eftergravoing 1 Lapa da Lagoa do Sumidouro.

31. • Besøg i eo Hule I Serra do Moeambo dosGaboclos, der er en Fort-

sættelse af Serra d'Anta. En Del fossile Smaaknogler fandtes.
1. Aog. Besøg I en lille Hule I Serra de Gambå. Intet Udbytte.

208

3. Aug. Besøg I to Haler Ted Lapinba» der ere meget store, men kun Inde-

holdt faa fossile Knogler.

4. • Frugtesløs Søgen efter en tidligere besøgt Hule ved Roçt de Alferes

Jacintbo.
6. • Tilbage fra Sumidouro til Lagoa Santa.

1841.

1 September rejst fra Lagoa Santa og taget Ophold i Snmldooro, hvorfra
den fortsatte Undersøgelse af og Udgravning I Lapa do Babn og Lapa da
Lagoa do Samidouro foretoges.

1842.

I April rejst til Sumidouro og Fasenda Bebida. Fortsat Undersøgelsen
af Lapa do Bahu og besøgt en Hule paa Escrivania-Godset, Lapa d'Escri-
Tania no. 1. De politiske Uroligheder forhindrede flere Rejser i dette Aar.

1843.
!• Rejse I fflarts.

Tog Ophold I en Hule ved Gerca Grande og foretog en afsluttende
Undersøgelse af den derværende Kalkklippe og dens Huler.

2. Rejse I April og MiJ.

Tog i April Ophold ved Lapa do Bahu og fortsatte Udgravningerne
I denne rige Hule.

Rejste i Maj til Perlperf og tog Ophold I en af Hulerne der og
flyttede derefter til Lapa do Marlnho.

3. Rejse f^a 28 Jonl til 17. Juli.

28. Juni. Afrejse fra Lagoa Santa til Sumidouro.

29-30 • Besøg 1 og Undersøgelse af den ene Lapa do Marlnho, godt Udbytte.

1-2 Juli. Besøg i begge Lapas do Marinbo, stort Udbytte.

3. • Drog til Taquaral, besøgte to derværende Huler, hvoraf den ene

indeholdt en umaadelig Mængde friske Smaaknogler.

4. > Flyttede fra Sumidouro til Taquaral og tog Ophold i en af de der-

værende Huler.
5-8 • Undersøgelse af de forskjeliige Huler I Klipperne ved Taquaral,

som gave ret godt Udbytte.
9. " Arbejdet I en lille ny Hule sammesteds ; stærkt revnede og sprukne

Knogler fandtes, deriblandt af Platyonyx og Aucheoia.
10-15 • Fortsatte Undersøgelser I Hulerne ved Taquaral og Fund af nye.

Udbyttet tilfredsstillende.

16. • Tilbage til Sumidouro.

17. • Hjemrejse til Lagoa Santa.

209

4. 14m fra 2I.JiUtil 18.8e9<eMWr.

26. Jali. Pra Lagoa Saota tll Sumldooro.

27. • Fra Sumidooro til Lapa da Lagoa dos Pitos.

28. • Besøg i to nærliggende Huler paa Faienda Escrivanla, hvori der

fandtes Levninger af Mastodont og Hest, fremdeles Besøg i den

nærliggende Hule 1 Serra do Capao Secco, der gav godt Udbytte.
29-30 • Fortsat Undersøgelsen af Hulen i Serra do Capao Secco.
SI. • Undersøgt en Hule nær ved Pazenda Beblda, den leverede Knogler

af Platyonyx og Lama og Hjort.
1. Aag. Fortsat Arbejdet i sidstnævnte Hule og i en anden nærliggende,

der indeholdt Knogler af en af de meget store afdøde Kapivarer.
2-3 • Besøg i Huleroe ved Come nào Bebe; ringe Udbytte.

4. • Undersøgelse af Klippen ved Lagoa dos Pitos; ringe Udbytte.

5. • Besøgtes en Hule ved Vargem d'Escrivania.

6-26 • Fortsat Ophold i Lagoa dos Pitos, fra hvilket Stade Omegnens Huler
besøgtes og undersøgtes.

27. • Flyttedes fra Lapa da Lagoa dos Pitos til det et Par Mil derfra

liggende Somidouro.

28. Ang. Toges Ophold ved Lapa da Lagoa do Snmidouro.

29. Ang.- 10. Sept. Arbejdet i ovennævnte Hule fortsattes og tilendebragtes.
11-17. Sept. Arbejdet i Lapa do Bahu.

18. Sept Tilbagevejen til Lagoa Santa.

5. I^se fra 21. September til 1. Okttber.

21. Sept Fra Lagoa Santa til Lapa do Bahu.

22-30. Sept Fortsat Arbejderne i denne Hole og undersøgt og foretaget

Udgravninger i den ikke langt derfra liggende Lapa dos Tatus.
1. Okt Tilbagevejen til Lagoa Santa.

6. Rejse fra S.Okteber tll henined Haaaedens Slotalng.

5. Okt Lund sendte sine Arbejdsfolk til Lagoa dos Coches for at efterse
de derværende Huler og kom selv efter den 10 Oktober.

12. • Afrejse til Lapa da Lagoa dos Pitos, herfra besøgtes nogle af
Hulerne i Nærheden og navnlig Hulerne ved Vargem d^Escrivania.
Hvornaar Hjemrejsen tlltraadtes, er ikke optegnet; men i Begyndelsen
af November var Lund atter hjemme i Lagoa Santa.

1844.

1. Juni. Afrejse fra Lagoa Santa til Sumldouro.

2. • Fra Sumldouro til Lagoa dos Pitos, hvor der toges Standkvarter i

den ved Soens Bred liggende Hule, der allerede tidligere havde
tjent som saadant Herfra besøgtes daglig de en Fjerdingvej derfra

Kggcnda Haler *cd Vargem d'Eterlnola; en Del D;r* (■■dtet, vm
dog Ikke lofede Ulitnekkellgt Ddbjtu Ul M lanoe es OdgnTDlBii
derimod adgn*edei to, der Tel kjeadte« tldUgen, mea iMi det
CDteo Ikke bavde T«ret Tid Ul al udgrafe det foregaaeode Aar.
eller bil* RlgboMlglied Ikke deo Gaog hafde nret tlirulde k|eiidL
Deo foldaMadlge UdgrafDlog af dlM« to Rnler, Lapa dEicriTtBit
no. i og Lapa d'Eaerlvaali do. M madtog 3 Hainedw. Land
tar dog Ikke Ulatede aader bele (JdgrtTO Ingen, men gjorde «nkelte
korte Beiog I Lagoa Saota, medeni Arb^deroe narbnidt rortiaiut 1
Bulerne.

211

Anatomisk ïïndenegelse af Yegetationsorganeme hos

SalTadora.

L I«Menp iMeBfiige.

Hertil TtTle V og VI.

jbeskæftiget med Undersøgelser over Rodens Bygning hos for-
skjeUige Planter kom jeg tilfældigvis til at undersøge Roden hos
Scdvadora perdca L. Da jeg her fandt en ejendommelig Bygning,
underkastede jeg Planten en almindelig anatomisk Undersøgelse*
Resultaterne, som jeg her vil forelægge, meddelte jeg i et Fore-
drag paa det 12te skandinaviske Naturforskermøde i Stockholm,
Juli 1880« Jeg har ikke givet en i alle Enkeltheder udtømmende
Beskrivelse af den anatomiske Bygning og Udvikling, men jeg
har navnlig flrembævet visse ejendommelige Forhold, som jeg
mente kunde have almindelig Interesse. Undersøgelserne ere
foretagne paa friskt eller i Spiritus opbevaret Materiale f^a den
botaniske Haves Væxthuse.

Undersøger man et Tværsnit af en ung Stængel, inden
Kambialvæxten er begyndt eUer har virket i synderlig lang Tid,
finder man intet abnormt i Bygningen. Stænglens Omrids er
mere eller mindre firkantet, hvilket staar i Forbindelse med den
modsatte Bladstilling. Under Epidermis findes en tynd kloro-
fylholdig Bark og umiddelbart indenfor denne en temmelig tæt
Kreds af.Sejbastgrupper, som ligge paa den udvendige Side af

ÙTWuigi 0T«r d. K. D. Yidmsk. Seltk. ForhdL 1880. 14

212

Prokambialringen , eller i en noget ældre Stængel den primære
Blødbast. Marven er ligesom Prokambialringen firkantet og be-
staar af temmelig store krystalførende Celler. Paa to hinanden
modstaaende Sider af Tværsnittet findes paa hver Side 2 Kar-
strænge, som ere de nærmest ovenfor staaende Blades Spor-
strænge. Paa de to andre Sider findes der i yngre Stængler
ingen Earstrænge, i lidt ældre to paa hver Side, men ikke saa
store som de andre. Bliver Stænglen endnu noget ældre dannes
en sammenhængende Ved- og Bastring.

Undersøges derimod en ældre, fleraarig Stængel, bemærkes
strax en meget ejendommelig Bygning. Pig. 1 viser et Tværsnit
af en Stængel, som var omtrent 4 mm. i Diameter. Der findes
her spredt i Vedmassen en Mængde Grupper af Blødbast af
rundagtig Form, men som oftest dog strakte i tangential Ret-
ning. Størrelsen er noget variabel, men der synes ikke at være
nogen bestemt Til- eller Aftagen i Størrelse indeft*a udefter.
Deres Længde i tangential Retning varierer i Almindelighed
mellem 50 og 150 ;£^), Tykkelsen, deres radiale Udstrækning
mellem 45 og 90 (i. Som Fig. 1 viser, ligge de jævnt fordelte
i Vedmassen uden nogen bestemt kredsformig eller radial Orden ;
dog kan man paa enkelte Steder finde en delvis kredsformet
Ordning, maaske navnlig i den inderste Del. Paa Længdesnit
finder man, at Blødbaststrængene hist og her anastomosere.

Tykkelsesvæxten finder Sted ved et Kambium, som findes
mellem Vedmassen og den udenfor liggende normale Blødbast.
Denne sidste voxer som sædvanlig centripetalt ved Kambiets
Virksomhed udadtil, men Tilvæxten er meget svag, saa at man
kun finder et tyndt Bælte af normal Blødbast. Indadtil afsætter
Kambiet ikke alene som sædvanlig Ved, men ogsaa af og til
Blødbast; men da det kun er for kort Tid og paa enkelte Steder,
at dette sidste foregaar, fremkomme de nævnte Blødbastgrupper,
som jeg vil kalde interxylære. At det virkelig foregaar paa

^) fi =. 0,001 Millimeter.

213

denne Maade kan imidlertid kun vises ved nøjagtige udviklings-
historiske Undersøgelser.

Der er nemlig ogsaa den Mulighed, at al Blødbasten er
dannet centripetalt som ellers, at Kambiet da paa enkelte Steder
pludselig har ophørt at afsætte Ved indadtil, og at der da midt
i Blødbasten udfor dette Sted har dannet sig et nyt Meristem,
som har sluttet sig til det normale Kambium, som imidlertid
ved Siderne har virket paa normal Maade. Herved er altsaa
noget af Blødbasten paa et enkelt Sted blevet indesluttet i Ved-
massen, idet det nye Meristem strax er begyndt paa samme
Maade som Kambiet at afsætte Ved indadtil, altsaa udenpaa den
Del af Blødbasten, som er afskaaren af det.

For at afgjøre dette Spørgsmaal har jeg undersøgt en Række
Tværsnit, tagne med kort Afstand fra hinanden af en ung Stængel,
i hvilken de første interxylære Blødbastgrupper dannedes. Herved
har jeg kunnet forfølge disses Udvikling fra deres første Begyn-
delse til deres fuldstændige Optagelse i Vedmassen. Det viste
sig da, at de ligesom Veddet dannes paa den indvendige
Side af Kambiet, altsaa centrifugalt, og at det altsaa er det
samme Kambium, der vedbliver at virke. I yngre Tilstand finder
man en enkelt Sigruppe paa den Indvendige Side af Kambiet
(Tab. VI Fig. 10). Kommer man længere ned i Stænglen, rykker
Kambict længere ud, idet den centrifugalt dannede Blødbast
voxer (Tab. VI Fig. 11). Senere ser man enkelte Vedceller op-
træde udenfor Blødbasten; Kambiet har nu ophørt at danne
Blødbast indadtil og danner nu igjen Ved. Dette kan begynde
at dannes enten ved Siderne af Blødbastgruppen, som i Tab. VI
Fig. 1 1 , eller for Midten af den.

Ved disse Undersøgelser har jeg med Fordel anvendt Farv-
ning med Fuchsin, hvorved Veddet farves stærkt rødt, medens
Kambiets og Blødbastens Vægge ikke farves eller i det mindste
kun svagt.

I Roden findes en lignende Bygning (Tab. V Fig. 2).
Blødbastgrupperne ligge her ordnede i koncentriske Kredse og

214

ère dels længere, dels hist og her forbaodne med hinanden
ved Parenkym til længere Bælter. Roden har en vel udviklet
stivelserig sekundær Bark, mangler ganske Marv, men ligner
i øvrigt Stænglen i Bygning , baade med Hensyn til Veddets og
Bastens Sammensætning.

Veddets Bygning frembyder intet mærkeligt. De primære
Kar ligge i Stænglen i smukke radiale Rækker. Det sekundære
Ved bestaar baade i Stænglen og Roden af ringporede Kar, Ved-
celler (Libriform) og Marvstraaler. Noget bestemt Grupperings-
forhold mellem Karrene og de intenylære Blødbastgrupper findes
ikke. I Stænglen findes intet Vedparenkym. Om det Paren-
kym, som i Roden forbinder Sigruppeme, hører til Veddet eller
Basten, er neppe altid muligt at afgjøre; Væggene bestaa af
Cellulose. Marvstraaler forekomme rigeligt baade i Stænglen og
i Roden og bestaa af porede Celler, som kunne indeholde Kry-
staller, der senere skulle omtales.

Større Interesse frembyder Blødbastens Bygning. Den
radiale Ordning af Cellerne er meget tydelig, i det mindste i
nogenlunde ung Tilstand. Den er gjennemgaaende tydeligere
end i Veddet. Selv efter Sigruppemes fulde Uddannelse kan
man endnu i lang Tid let gjenflnde de oprindelige radiale Celle-
rækker, som ere fremkomne ved Delinger af en Kambialcelle,
dels fordi Døtrecellerne ikke forskyde sig mellem hverandre, og
dels fordi de radiale Vægge ere mere eller mindre opsvulmede
(Tab. V Fig. 5 — 6). Denne regelmæssige Ordning, som findes
baade i den normale og den interxylære Blødbast, letter Studiet
af dens Udvikling. Naar en Celle fremgaar af Kambiet og bliver
Moder til en Sigruppe eller en Del af en saadan, deler den sig
vel ikke altid paa en og samme Maade, men der synes dog at
være en vis Regelmæssighed tilstede. Som noget af det ejen-
dommeligste kan nævnes, at Væggene som oftest ere skraa (paa
Tværsnit hverken radiale eller tangentiale). Dernæst pleje de
paa hinanden følgende Vægge ofte at hælde afvexlende til den
ene og den anden Side. Stor Regelmæssighed har jeg i det

2i5

mindste fundet i den normale Blødbast i Stænglen og Roden,
navnlig den sidste (Tab. V Fig. 5). Her foregaar det meget ofte
paa følgende Maade : Âf Modercellen afskæres ved en skraa Væg
en mindre Celle udadtil, som deles ved en Væg, der er omtrent
vinkelret paa den første. Af den tilbageblivende større Celle
afskæres igjen en mindre Celle udadtil, men ved en Cellevæg,
som helder til den anden Side. Den afskaarne mindre Celle
deler sig paa samme Maade som den først afskaarne. Dette
kan endogsaa gjentage sig et Par Gange til , som i Fig. 5 Tab.
V, hvor der ved a 4 Gange efter hinanden er foregaaet saadanne
Delinger, idet Væggene regelmæssigt helde skiftevis til den ene
og den anden Side. Ved b er det samme kun foregaaet 2 Gange
og ved c en Gang. Saa regelmæssigt gaar det nu som sagt
ikke altid til; navnlig i den interxylære Blødbast kan Delings-
maaden variere noget mere.

Nogle af Cellerne i de oprindelige radiale Rækker deles
altsaa paa mere eller mindre regelmæssig Maade i større og
mindre Celler. De indeholde alle Protoplasma, navnlig de mindre,
hvilket kan gjøres tydeligere ved Farvning med Eosin eller Fuchsin.
De større Celler, som ikke have delt sig, efter at de ere frem-
gaaede af Kambiet, eller som i det højeste have delt sig ved
tangentiale y^gg^^ ere derimod fattigere paa Protoplasma.
Undersøger man Blødbasten paa Længdesnit, finder man, at disse
sidste Celler ere almindelige Kambiformceller. Sigrupperne gjen-
kjendes let paa det rigere Indhold; i disse findes Sirør, og løbende
langs med dem smalere Celler af samme Længde som dem
Tab. V Fig. 7—9. De ere aabenbart opstaaede af samme Moder-
celler som Sirørene, da Tværvæggene findes i samme Højde som
Siplademe. Ved Farvning finder man, at disse Celler 1 Regelen
ere noget rigere paa Indhold end Sirørene. Det er altsaa de
mindre Celler, som iagttages i Sigrnpperne paa Tværsnit, medens
Sirørene ere de større, men j^oget mindre indholdsrige Rum.
Disse Celler bør paa Grund af deres Oprindelse og deres Ind-
hold adskilles fra de almindelige Kambiformceller. Deres nær-

216

mere Forhold til Sirørene, navnlig med Hensyn til Sipladen, kan
jeg imidlertid ikke gjøre Rede for, da Blødbastens Elementer ere
temmelig sraaa.

Saadanne Geller, som ledsage Sirørene og ere opstaaede
ved Deling af disses Modercelier, ere ogsaa fundne hos andre
Planter. Saaledes har Voechting^) hos Melastomaceeme ftindet
dem meget smukt udviklede: Paa Tværsnit kunde Sigruppeme
se ud omtrent som bos Salvadora, men undertiden var den Væg,
som afskar Gellen af Sirørets Modercelle, stærkt krummet, saa
at den endog kunde lægge sig op til Modercellevæggen paa den
ene Side, hvorved altsaa den ledsagende Gelle delvis kom til at
omslutte Sirøret. De Bary') har set disse Geller mange Steder,
men gjør ikke nogen Forskjel paa dem og de almindelige
Kambiformceller. Han omtaler^) som almindeligt forekommende:
«engere Parenchymzellen, welche die Siebrdhren begleiten», og
siger, at de i Regelen ere kortere end Sirørene. Han tilføjer
dog: «Selten fand ich sie bei Tilia den Siebrôbrengliedem an
Lange gleich.» Wilhelm^) skjænker disse Geller, som han
kalder «Geleitzellen», mere Opmærksomhed. Han fandt dem hos
VitiSf Cucurbita og Lagenaria og iagttog, at de opstode som
Døtreceller af Sirørenes Moderceller, men de vare altid kortere
end Sirørene. Han iagttog, at de vare rige paa komet Proto-
plasma, og skjelnede dem af samme Grunde som jeg fra de
almindelige Kambiformceller. Endvidere har Dr. Warming i sin
nys udkomne almindelige Botanik^) givet et Billede af disse
Geller hos Pedilanthus og i Figurforklaringen fremhævet dem i
Modsætning til de egentlige Kambiformceller som opstaaede ved
Længdedeling af samme Moderceller som Sirørene. Jeg kan

>) Der Bau und die Ëntwicklung des Stammes der Melattomeen. Hanstein,
Bounische Abbandlûngen, III Bd. 1 Heft. 1875. P. 16.

') Vergleichende Anatomie der Vegetationsorgane der PbaDerogamen und
Farne. 1877.

•) 1. c. P. 638.

') Beitrâge zar Kenntniss des Slebrôhrenapparates dicotyler Pflanzen. 1880.

*) Deu almindelige Botanik. KJøbenbavn 1880. P. 30, Pig. 33 A.

217

endelig tilføje, at jeg hos Cerbera har ftindet Geller, som ledsagede
Sirørene, og af samme Længde som disse, ganske som hos
Salvadora, Saadanne Geller forekomme vistnok meget alminde-
ligt; det vil være af Interesse at undersøge deres Forekomst og
forskjellige Udvikling hos andre Planter, navnlig hvor de have
noget større Dimensioner.

Det af Wilhelm for disse Geller benyttede Navn, Geleitzellen,
kan ikke bruges, da det af Russow^) er benyttet til at betegne
nogle ganske andre Geller hos Karkryptogamerne. Jeg foreslaar
derfor at kalde dem Adjunktivceller, hvorved altsaa forstaas
Geller, som ledsage Sirørene, ere opstaaede ved Deling af Si-
rørenes Moderceller, ere af samme Længde som disse eller
kortere, og ere rige paa Indhold.

Den normale Blødbast faar kun en meget ringe Tilvæxt af
Sigrupper og Kambiformceller. 1 Stænglen bestaar den sekun-
dære Bast i BegyndeUen udelukkende af Blødbast; saaledes
fandtes i en 4 mm. tyk Stængel ingen sekundær Sejbast. I en
7 — 8 mm. tyk Stængel fandtes derimod spredt i Blødbasten
enkelte Sejbastceller, som vare langt tykkere end de primære
Sejbastceller og i Almindelighed ogsaa noget tykkere end de
omgivende Kambiformceller. De vare meget tykvæggede, og
Enderne ofte trukne ud i lange Spidser. Den yderste Del af
Blødbasten komprimeres efterhaanden, saa at der kun findes et
ganske svagt Bælte i en ældre Stængel eller Rod. Ât den ældre
Blødbast komprimeres, skyldes udentvivl de omgivende Vævs
Tryk. Gellerummene blive uregelmæssige og mindre og forsvinde
tilsidst ganske (Tab. V Fig. 6).

En lignende Forandring foregaar efterhaanden med den
interxylære Blødbast, saaledes at den først træffer de inderste
og ældste Grupper. I den i Fig. 1 Tab. V afbildede Stængel
vil saaledes den inderste Kreds af Blødbastgrupper være ganske

') Verglelcb. Unters. der Leitbûndel-Kryptogamen. Mém. de TAcad. de St.
Pétersbonrg. Vil sér. T.XXIX. No. 1, 1S72. P. 9.

218

ubrugelig for Planten, og i de nærmest paafølgende Grupper
ville Cellerne være i Færd med at kollabere. Forandringen be-
staar i, at den radiale Ordning af Cellerhe, som f. Ei. i FIg. 12
Tab. VI er meget tydelig, bliver udvidsket. Med Ordningen
bliver ogsaa Cellernes Form uregelmæssig, medens navnlig de
midterste Cellers Rum blive mindre. I Fig. 13 Tab. VI er
fremstillet en Gruppe, hvis Celler allerede ere temmelig stærkt
sammenfaldne. Tilsidst finder man i Midten af Blødbastgruppen
kun en uregelmæssig Masse, hvori nogle bugtede Linier antyde
de sammenfaldne Cellers Rum. De periferiske Celler i Gruppen
aflage derimod i Almindelighed ikke i Størrelse. Denne For-
andring kan neppe forklares som fremkommen ved de omgivende
Vedmassers Tryk, thi for det første synes Blødbastgruppeme
ikke at aflage i Størrelse med Alderen, i det mindste ikke i
nogen synderlig Grad, og dernæst er det navnlig de midterste
Celler i Grupperne, der falde sammen; de periferiske syqes
endog undertiden at kunne voie, medens de midterste falde
sammen. Det kan maaske nærmest forklares ved, at Planten
ikke kan bruge Blødbastgruppeme længere, naar de komme til
at ligge for langt inde i Vedmassen.

Marven i Stænglen bestaar af Celler med smukke nætformede
Fortykkelser. I den yngre Stængel indeholder Marven Kgesoai
Barken Krystaller, som senere skulle omtales.

Bladet viser ogsaa ejendommelige anatomiske Forhold. Blad-
stilkens Karstrænge ere smeltede sammen til en sammenhængende
Masse, som efler Casimir de Candolle^) maa betegnes som
•système fermé* (Tab. V Fig. 3). Forfølger man Karstrængene
op gjennem Midtnerven i Bladpladen, finder man, at Systemet
her aabner sig, hvilket allerede kan begynde i den øverste Del
af Bladstilken , idet der optræder en temmelig bred Marvstraale
i den mod Oversiden vendte Del af Karstrængsystemet. Der
vedbliver dog i nogen Tid at løbe 2 Karstrænge paa Oversiden

*) Anatomie comparée des feailles ebet quelques famUles de Dicotylédones.
1879.

219

med Bastdelen vendt opad (Tab. V Fig. 4), men de tabe sig snart
eller smelte sammen med de andre Karstrænge, som nu og i
Resten af Midtnerven danne en Bue, som er aaben mod Over-
siden («système ouvert» D. C).

I Bladstilken findes der ligesom i Stænglen og Roden
Blødbast indesluttet i Vedmassen. Karstrængsystemet, som er
betydelig stærkere udviklet paa Dndersiden end paa Oversiden,
voier ved et Kambium, der forholder sig ligesom Kambiet i
Stænglen og Roden ; det kan ogsaa afsætte Bast indadtil. I den
fuldtudviklede Bladstilk bar jeg altid ftindet en enkelt Kreds af
interxylære Blødbastgrupper. De danne en mere tydelig og fuld-
stændig Kreds end i Stænglen og Roden, Idet de ere forholdsvis
bredere (i tangential Retning) og kun hist og her adskilte af
smalle Vedpartier (Tab. V Fig. 3). Navnlig er det Tilfældet paa
Undersiden, hvor i det hele taget den interxylære Blødbast er
stærkest udviklet ligesom Vedmassen, hvori den er indlejret.

Den interxylære Blødbast fortsætter sig endog et Stykke op
i Midtnerven i Bladpladen (Tab. V Fig. 4). Den taber sig lidt
efter lidt op efter, idet den rykker længere ud mod Periferien af
Vedmassen og efterhaanden smelter sammen med den normale
Blødbast, indtil den tilsidst forsvinder.

Indenfor Vedmassen i Bladstilken findes en svagt udviklet
Marv, som bestaar af meget smaa Celler. Udenfor den normale
Blødbast findes Grupper af Sejbast, som dog næsten mangle paa
Oversiden.

Karstrængene forgrene sig rigt i Bladet, men ere med Und-
tagelse af Midtnerven og et Par af de større Sidenerver ikke
firemtrædende paa Undersiden af Bladet; de ligge midt inde i
Bladkjødet. Enderne af dem bestaa udelukkende af korte, tyk-
væggede porede Celler, som nærmest maa betegnes som Sten-
celler. 1 et Tværsnit af Bladet vil man næsten altid finde saa-
danne Celler. At de altid staa i Forbindelse med Karstrængene,
og at det ikke er isolerede Grupper, har jeg overbevist mig om
ved at behandle Blade med kanadisk Balsam, hvorved de bleve

220

saa gjennemsigtige, at jeg let kunde andersøge Karstrængene i
alle deres Forgreninger.

I Bladenes Overhud findes undertiden tangentiale Delinger
(Tab. VI Pig. 15). Jeg har aldrig fundet Overhuden paa større
Strækninger bestaaende af mere end et Lag, men kun fundet
enkelte Geller hist og her delte ved tangentiale Vægge. Tri-
komer findes ikke. Stænglens Overhud forholder sig ligesom
Bladenes.

Spalteaabninger findes paa begge Sider af Bladet i omtrent
lige Mængde. Derfor er der ingen Forskjel paa Bladkjødets
Udvikling paa Over- og Undersiden. Paa begge Sider findes
pneumatisk Væv, som bestaar af mindre, klorofylholdige Celler
med forholdsvis smaa Intercellularrum. I Midten af Bladet ere
Cellerne derimod større og mindre klorofylholdige samt uden
Intercellularrum (Tab. VI Fig. 16). De minde derved om det
Saftvæv, som findes i det indre af tykke og saftige Blade, f. Ex.
hos Mesembrianthemum; her ere blot Cellerne endnu større og
fuldstændig klorofyiløse. I Forbindelse med Bladenes indre
Bygning hos Sahadora staar, at de have sanune Farve paa
begge Sider.

Umiddelbart under Overhuden findes paa begge Sider af
Bladet hist og her enkelte Celler, som ere større end de om-
givende. De indeholde ikke Elorofyl, men en stor morgen-
stjerneformet Krystalgruppe (Tab. VI Fig. 16—18) omtrent af
samme Udseende som de almindelig bekjendte Erystalgrupper af
oxalsur Kalk. At de imidlertid ikke have denne Sammensæt-
ning, viser sig snart, da de ere opløselige i Vand. Leder
man destilleret Vand ind under Dækglasset, hvorunder der findes
et Tværsnit af et Blad, saaledes, at der stadig strømmer njrt
Vand til, hvilket kan opnaas ved at sætte et Stykke Filtrerpapir
ved den ene Side af Dækglasset og sætte Vand til ved den
anden, ville Krystallerne i Almindelighed være fuldstændig opløste
i Løbet af en halv Time eller kortere Tid. De kunne altsaa
ikke kaldes letopløselige, hvad man heller ikke godt kan tænke

221

sig, da de findes udskilte i den levende Plantes Geller. I kogende
Vand opløse de sig meget let, ligesaa i Saltsyre og Salpetersyre.
Tilsættes Svovlsyre, udskilles Naale af svovlsur Kalk, hvilket tyder
paa, at Krystallerne indeholde Kalk. Nu udskilles Glbsnaalene
rigtignok, naar Præparatet ligger i Vand, ikke alene i Cellerne,
som indeholde Krystalgruppeme , men ogsaa udenfor disse i
andre Celler af Snittet og udenfor dette. Men det er ogsaa
højst sandsynligt, at det samme Stof findes i opløst Tilstand i
andre Celler , eller at noget af Krystallerne er blevet opløst i
Vandet, hvori Præparatet er lagt, og af det opløste Stof kan
Kalken jo strax fældes, medens Krystallerne først maa opløses,
inden Kalken kan udfældes af dem. Man ser derfor navnlig
efter nogen Tids Behandling med Svovlsyre, at der i de Celler,
som indeholde Krystaller, udskilles en Mængde Gibsnaale. Det
kan derfor med saa stor Sikkerhed, som der kan opnaas ved en
mikrokemisk Analyse, antages, at Krystallerne indeholde Kalk,
og det er vel sandsynligst, at de bestaa af et Kalksalt i For-
bindelse med en organisk Syre. At finde denne Syre
vilde være af stor Interesse, men dertil udkræves en fuldstændig
kemisk Analyse, hvortil der ikke for Tiden findes tilstrækkeligt
Materiale i den botaniske Have. Angaaende de kemiske Re-
aktioner, som jeg har foretaget, skal jeg blot tilføje, at Kry-
stallerne ere uopløselige i Alkohol og Glycerin, og at de ikke
synes at paavirkes af Kali eller Ammoniak, 1 det mindste ikke
ved kortere Tids Indvirkning. Naar Krystallerne opløses, efter-
lade de en Hinde, som viser et nøjagtigt Aftryk af Krystalgruppen,
da den har ligget tæt op til denne. Om denne Hinde bestaar
af Protoplasma eller er en Modifikation af Cellulose, kan jeg
ikke sikkert afgjøre; den farves gul af Jod.

Foruden i Bladet findes disse Krystaller ogsaa i Stænglen
og Roden, som alt ovenfor nævnt. I Stænglen findes de baade
i Barken, Blødbasten, Marven og Marvstraalerne, i Roden i
Barken, Blødbasten og Marvstraalerne. I Barken og Marven
findes hyppigst Krystalgrupper, men ogsaa af og til enkelte

222

KryBtaller; i Marvstraalerne findes altid enkelte Krystaller, en i
hver Celle (Fig. 14 Tab. VI).

Krystallerne dannes tidligt i de unge Plantedele. Saaledes
finder man dem i de unge Blade i enkelte Celler af det sub*
epidermale Lag, som da ikke ere større end Nabocelleme. Efter-
baanden voxe Krystallerne og med dem Cellerne, hvori de ligge,
saaledes at de omgivende Celler fortrænges. Ogsaa i de unge
Stængler forekomme Krystallerne meget rigeligt. Der findes
saaledes i Almindelighed en Krystalgmppe i hver Marvcelle og
en enkelt Krystal i hver Marvstraale- Celle, medens ogsaa en
stor Mængde af Barkens Celler indeholde Krystaller. I de ældre
Stængler derimod findes forholdsvis meget færre Krystaller. I
Marven findes slet ingen; Cellerne indeholde i Stedet Stivelse.
I Marvstraalerne findes de kun i den yderste Del, medens
Cellerne i den indre Del kun indeholde Stivelse. Ogsaa
Barken synes at indeholde færre Krystaller end i den yngre
Stængel.

Om Krystallernes fysiologiske Betydning kan man natur-
ligvis ikke vide noget, inden man kjender deres kemiske Sam-
mensætning; men det er ialfald af Interesse, at jeg ikke har
fundet oxalsur Kalk hos Scdvadcra, Om det Stof, som findes
i Krystallerne, skulde spille ganske samme Rolle som dette Salt,
kan jeg altsaa ikke afgjøre, men det synes mig dog lidet rimeligt,
dels fordi det er opløseligt i Vand, og dels fordi det forsvinder
i Marven af ældre Stængler og i de ældre Dele af Marvstraalerne.
En saadan Opløsning af oxalsur Kalk er, saavidt jeg véd, ikke
bekjendt hos nogen Plante M.

M Efter atMaDuskriptet var fcrdlgt, har Dr. Warmlog gjort mig opmærksom
paa, at Hago de Vries (Beitr&ge lur speclellen Physiologie landwlrth-
schaftlicher CulturpflanieD, V. Wachstumsgesch. d. Kartoffeipflanze, Land-
wirthschaflliche Jahrbûcher 7 Bd. 1878, P. 601) har fondet, at der i de
unge Kartoffelknolde aflires oxalsur Kalk, som atter opløaes, naar Knoldene
ere udvoxoe, en lagUagelse, eom alt var gjort af Soraner (Beitråge sur
Kelmungsgeschlchte der Kartoffel kn olie. Aon. d. Landw. Bd. LII, 1869,
S. 166). •

223

Lægges Dele af Salvadora^ navnlig Blade og yngre Stængler,
i Alkohol, udskilles i nogle af Gellerne Sfærokrystaller, som
have en svag gullig Farve, og som ere letopløselige i Vand. I
Bladene udskilles de rigeligst i Cellerne nærmest omkring Kar-
strængene. Størrelsen er meget forskjellig, men undertiden saa
betydelig, at de strække sig gjennem flere Celler. Den straalede
Struktur er meget tydelig. Ofte er Sfærokrystallernes Form
temmelig uregelmæssig og de enkelte Naale saa tydelige, at de
ligne de i Vand opløselige Sfærokrystaller, jeg har fundet hos
Meêembrianihemum^). Det er muligt, at de have samme Sam-
mensætning, men ikke let at afgjøre. Det er derimod ikke sand-
synligt, at de have samme Sammensætning som de i de levende
Celler hos Salvadara udskilte Krystaller, da de ere lettere op-
løselige i Vand.

Hos MonetUii der almindelig regnes til Salvadoraceerne,
findes mærkelig nok ingen interxylær Bast. Baade Roden og
Stænglen have normal Bygning. Derimod forekomme i stor
Mængde de samme i Vand opløselige Krystaller som hos Salvadora
baade i Roden, Stænglen og Bladene. De enkelte Krystaller ere
her almindeligere end Krystalgrupperne.

Interxylær Blødbast er tidligere funden i Stænglen hos
Sirychnoa og IHceUa og beskreven af de Bary^). Forholdet er
omtrent det samme som hos Salvadora og den interxylære Bast
dannes ligesom hos denne paa den indvendige Side af Kambiet.
Som Forskjelligheder kan dog anføres, at begge Slægter manglede
Sirør i den normale sekundære Floem. Hos Strychnos manglede
sej Bast i den normale sekundære Bast, medens det fandtes
bos Dicella. Endelig fandtes hos Strychnos Blødbast paa den
indvendige Side af Veddet.

Det er mærkeligt nok, at ligesom jeg hos Monetia ikke

■) Sphærokrystaller hos Mesembryanthemum. Vidensk. Meddel, fra naturh.

Poren. 1877. P. 305. Tab. V, FIg. 8.
*) Vergl. Aoat. P. 594.

224

fandt interxylœr Bast, saaledes fandt de Bary det heller ikke
hos andre med Strychnos beslægtede Loganiaceer.

Salvadoraceernes systematiske Plads har hidtil været meget
omstridt. De ere saaledes af forskjellige Forfattere^) stillede i
Nærheden af Chenopodiaceerne og Amarantaceerne, Ardisiaceerne
(Myrsineerne), Oleaceerne, Ehretiaceerne og Verbenaceeme og
mellem Plumbagineerne og Plantagineerne. Den anatomiske
Bygning vil muligvis kunne give Bidrag til Løsningen af Spørgs-
maalet om Salvadoras systematiske Plads. Professor F.Areschoug
gjorde opmærksom herpaa paa Naturforskermødet i Stockholm,
efter at jeg havde meddelt Resultatet af mine Undersøgelser.
Han fremhævede navnlig Bygningen af Bladene, som mindede
om Bladene hos Mesembrianthemum^ hvad jeg ovenfor har paavist,
og udtalte sig for Salvadora'a Slægtskab med Cyclospermeerne.

Ogsaa Stænglens Bygning minder ikke saa lidt om visse
Cyclospermeer, f. Ex. Nyctagineeme og Mesembrianthemum.
Hos disse opstaar udenfor Bladsporstrængene et extrafascikulært
Kambium, der som oftest indadtil danner en sammenhængende
Masse af Vedceller, i hvilken Karstrængene ligge ordnede i kon-
centriske Kredse. I en ældre Stængel finder man altsaa en
sammenhængende Vedmasse, som indeslutter en Mængde Blød-
bastgrupper. Men Karrene ligge altid lige indenfor disse, og
antyde, at det maa opfattes som Karstrænge, der ere forbundne
af Vedceller. Marvstraaler mangle som oftest').

Stængelbygningen hos Sahxzdora kan opfattes som en videre
Udvikling af Stængelbygningen hos Nyctagineeme og Mesem-
brianthemum. Hos sidstnævnte Slægt optræder det extrafasci-
kulære Kambium i Prokambialringen , umiddelbart udenfor Kar-

1) Cfr. Lindley» The vegeuble KiDgdom., 1853 P. 652.

*) Til Sammenligning henyises til: Regnault, Rechercties sur les affioitéB

de structure des liges des plantes du groupe des Gyclospermées. Aon.

d. se. nat. 4 sér. T. XIV, 1860. P. 73, og O. G. Petersen , Bidrag til

Nyctaglné- Slængelens Hlstiologi og UdTiklingshistorie. Bol. Tidsskr. 3

Række, 3 Bd. 1879, P. 149.

225

strængene. Hos Salvadora undes intet extrafascikulært, men et
normalt Kambium. Dernæst dannes indadtil en sammenhængende
Vedmasse, som indeslutter en Mængde Blødbastgrupper. IVIen
Rarrene ligge her ikke i Grupper indenfor disse, men ere jævnt
fordelte i Vedmassen. Marvstraaler findes rigeligt, men de ere
ogsaa fundne hos visse Nyctagineer^). Den normale, centripetalt
dannede Blødbast er hos Salvadora svagt udviklet ligesom hos
Nyctagineerne og Mesembrianthemum den Blødbast, der dannes
udadtil af det extrafascikulære Kambium.

Den anatomiske Bygning tyder altsaa paa, at Salvadora bør
stilles i Nærheden af Gyclosperroeeme, hvorhen den alt tidligere
er regnet. Nu er ganske vist den anatomiske Bygning ikke alene
afgjørende, men den bør tages med i Betragtning. En sikker
Afgjørelse kan kun naas ved tillige at sammenligne andre Forhold,
navnlig Blomsternes Bygning, hvad jeg ikke har havt Lejlighed
til^ og hvad der ogsaa har ligget mig Qernere, da det kun har
været min Hensigt at foretage en anatomisk Undersøgelse. Jeg
haaber imidlertid, at denne vil kunne bidrage til at opklare Sal-
vadoras systematiske Plads.

KJøbenbavD, i Oktober 1880.

r^rklarlog af Tavleroe.

Alle Figurerne ere af Salvadora peraica og ere udførte ved Hjælp af
TegoeprUme med Seibert og Kraffts Mikroskop ObJ. I, II, 111, V, VII, Oc. C

X betegner Ved, t Interxylær Blødbast, n normal Blødbast og Kambium,
ê Sejbast, n Sirør, ad Adjunktivceller.

Tab. V.

Fig. 1. Tværsnit af en ældre Stængel (*Vi).

Flg. 2. Tværsnit af en ældre Rod. Barken og den normale Blødbast ere

udeladte (*^/i).

Pig. 3. TværsDlt af en Bladstilk {^Vi).

Flg. 4. Tværsnit af den nederste Del af Midtnerven i et Blad (*<^/i).

Pig. 5. Tværsnit af den normale Blødbast i en Rod C^Vi).

Flg. 6. Tværsnit af den normale Blødbast i en Stængel (*^'/i).

*) O. G. Petersen 1. c.

226

Pig. 7 og 8. Tangeotlale LangdesDit af iDlanylær Blødbast af en Rod. ti i

FIg. 8 er sandtyDllgvlB et Slrør ("Vi).
FIg. 9. Tangentialt LængdesDit af loterxylær Blødbast af en Stsngel ('^'/i).

Tab. VI.

Fig. 10. Tværsnit af en ung Stængel. En Interxylær Blødbastgnippe er be-
gyndt at dannes C^Vi).

Pig. 11. Tværsnit af en ung Stængel. En Interxylær Blødbastgrnppe er netop
færdigdannet; Kambiet begynder igjen at danne Ved Indadtil ('"/O-

Pig. 12. Tværsnit af en ældre Stængel. En interxylær Blødbastgmppe ligger
indesluttet 1 Veddet e Kambinm, m-m en Marvstraale (*'Vi).

Fig. 1 3. Tværsnit af en ældre interxylær Blødbastgnippe af en Stængel ("'/i).

FIg. 14. Tværsnit af en Marvstraaie med Krystaller ("Vi).

FIg. 15. Tværsnit af et Blad. Tangentlale Delinger i Overhuden ("Vi).

Fig. 16. Tværsnit af et Blad. I en subepldermal Celle findes en Krystal-
gruppe; paa Undersiden en Spalteaabning ("Vi)*

Fig. 17. Tværsnit af et Blad. I enlLelte subepldermale Celler findes Krystal-
grupper ("Vi).

FIg. 18. Krystalgruppe fra en subepldermal Celle af et Blad C^Vi).

K P Vniflnsk i(l-k CVec 1(

1^-1 ■ .

.T i 'i" ;'■

227

Konstruktion af det ottende Skæiingspunkt mel
Flader af anden Orden, som gaa gjennem sji

Funkter.

I. S. Zeitheo.

(Maddeli den 3. December 1880.)
HerUI Tavle VII.

1 et Arbejde, som vil blive indrykket i 18de Bind af
matische Annalen, om projektive Figurer paa e
af anden Orden, bar jeg som en Anvendelse af de de
Undersøgelser udledet en Konstruktion af det ottende SI
punkt mellem de Flader af anden Orden, som gaa gjeni
givne Punkter. Da denne Konstruktion, som nedenfor n
som første Opløsning, eller i det mindste den Mod
af samme, som meddeles under anden Opløsning, fore
mig simplere end de andre mig bekjendte Løsninger af
Opgave, turde den nok fortjene en Udledelse og Fren
som er uafbængig af den vidtløftigere Theori, hvortil
knyttet i den nævnte Afhandling. Den dertil benyttede
sætning har maaske ligeledes nogen Interesse, blandt and
af den Grund, at den, som det skal vises, foruden til m
struktion fører til Paul Serrets Løsning af samme C

*) Qéométrie de DireetUm p. 314. Denne Løsning, hTor sex Brii
Sexkanter benyttes, staar I Simpelhed ved Siden af min først«
n I n g y hvor sex Pascalske Sexkanter benyttes. Til her at oltere

Orenift over d. K. D. yid«Aak. Selik. ForhdL 1880. 1 5

og saaledes gjer den aainengig ai den sniukke, men ejendom-
melige Theori for Flader af anden Orden, hvortil den er knyttet
i Géométrie de Direction, og dened mere tilgængelig.

Jeg vil ved 1,2,3,4,5,6,7,8 betegne Baadaaae otte
Punkter, bvorigjennem alle de Flader af andeo Orden
gaa, som gaa gjennem de ayv. Siderne i den i Alminde-
lighed vindeksve Firkant 12341 betegner Jeg ved a,b,e,d, og
deres Spor paa Planen &67 ved A (Sporet af 12), B, C, B.
Naar delte erindres, vil medfelgende Figur, som firemstiller Planen
567, og hvor den i anden OplejsnlDg givne EonstruktioD er
gjeDoemfart, kuoae beoyltes under hele Lcsningen.

Hvor det modsatte ikke udtrykkelig siges, forudsietter jeg,
at ikke flre af de otte Punkter ligge i samme Plan. I det spe-
cielle Tilfælde, hvor Qre ligge i eamnie Plan, ved man, at de
flre andre ogsaa gjere det. Ligge fem af Punkterne i samme
Plan, bliver det ottende Punkt el vilkaarligt Punkt af Keglesnittet
gjennem disse. Ligge tre Puakter i eo ret Linie, bliver det et
vilkaarligt Punkt af denne Linie. Ligge endelig de syv Punkter
paa en Rumkurve af tredie Orden, bliver det et vilkaarligt Punkt
af denne.

mselpesætnlner-

Naar Punklerne 2,3,5,6,7 ere givne, medens I og
4 ere beliggende paa givne Linier a og c gjennem 2
og 3, vil Planen 1 48 gaa gjennem et fast Punkt F af
Planen 5 6 7.

1. AiUlgeMMtrbk levb. Vi ville sege Klassen af den
Flade, der bererer alle Planer 148. Delte kan ske derved, at

[or indre ældre Opløsninger er der na meget mere Grand lom min,
mm det vil se«, har meget tlllelles med den. Om dette (eIIes end boi
mig er fremgeael direkte tf mine I Åfathematitcht Anttalen TremsaUe, fra
Serrels fuldstiendlg rarskjelllge Uudenøgelser, bar Simpelheden a( Serrets
Letnlng varet mig en Spore Ilt at simplificere en mere MmmeDut Les-
Ding, htorill Jeg ferat tar kommen.

229

vi søge Antallet af Planer 148, der gaa gjennem en vilkaarlig
valgt fast ret Linie. Vi ville hertil vælge en Linie, der skærer
a i et Punkt M og e \ eX Punkt iV, af hvilke hverken det ene
eller det andet falder paa nogen af de Stillinger af 14, for
hvilke Planen 148 bliver ubestemt, saaledes at, idet vi forud-
sætte, at a og c ikke skære hinanden, MN ikke kan skære nogen
af de omtalte Stillinger af 1 4. Et saadant Valg BÎ M og N er
muligt ; thi Ubestemtheden af Planen 148 indtræder kun , naar
1 og 4 ligge ud i en ret Linie med et af Punkterne 5, 6, 7, eller
naar de ligge paa en Rumkurve af tredie Orden gjennem 2, 3,
5, 6, 7, der vil være fuldkommen bestemt ved at skulle skære
a og e endnu én Gang. At 1 eller 4 falder sammen med 2
eller 3, giver ikke Anledning til nogen Ubestemthed, idet a eller
e da bliver Tangent til Pladerne i 2 eller 3.

Gjennem Linien MN gaar den Plan 148, hvis Punkt 1
falder i M, og hvis Punkt 4 falder i N. Hvis der tillige skulde
gaa en anden Plan J 4 8 derigjennem, hvis Punkt 4 var et andet
Punkt af e end Punktet iV, maatte Planen indeholde hele Linien
c altsaa ogsaa Punktet 3. Idet altsaa de fire Punkter 1,3,4, 8
laa i samme Plan, om hvilken vi ifølge vore Forudsætninger om
Al og N kunne antage, at den er fuldkommen bestemt ved
Linien 1 4 , maatte ogsaa de øvrige Punkter af Gruppen 2, 5, 6,
7 ligge i samme Plan ; men dette strider mod Forudsætningerne.
Den søgte Flade er altsaa af første Klasse eller reduceres til et
Punkt J^. Alle Planerne gaa saaledes gjennem samme Punkt.

Lader man nu Punkterne 1 og 4 være Sporene ^ og C
af Linierne a og c paa Planen 567, vil Punktet 8 være et vil-
kaarligt Punkt af Keglesnittet ^C567. Planen 148 falder alt-
saa sammen med 5 6 7, og Punktet F maa ligge i denne Plan.
Sætningen er saaledes bevist.

Lader man 1 og 4 være de Punkter af a og c, som ligge
ud i en ret Linie med jP, skal ifølge den fundne Sætning Planen
148 være ubestemt. Punktet F maa altsaa enten være et af
Punkterne 5, 6, 7, eller Sporet af Forbindelseslinien

16*

230

melleui de Punkter I' og 4' af a og c, som ligge paa
en Rumkurve af tredie Orden gjennem 2)8,5,6,7. Det
første er ikke Tilfældet ; thi naar enhver Plan 148 gik igjennem
5, maatte 2, 8, 6, 7 ligge i samme Plan. Den sidste Antagelse,
som vi have fremhævet, er altsaa den rigtige.

n. fieMwUlBk Befii fir QælpesætehigM. Yi ville begynde
med at lade Punktet 1 ligge fest, medens alene 4 bevæger sig
paa Linien e gjennem 8. Man kan da lægge en Rumkinrve af
tredie Orden r, gjennem de faste Punkter 1, 2, 3, 5, 6, 7. Idet
Linien c skærer denne én Gang, nemlig i 3, vil der existere en
fuldkommen bestemt Hyperboloide f = ^r,), som indeholder
« og r,. En Byperboloide er nemlig fuldkommen bestemt ved
at gaa igjennem Rumkurven r^ og to Dobbeltsekanter, og vælger
man to, som skære e (i andre Punkter end 8), vil den helt inde-
holde Cj da den ellers vilde skære den i tre Punkter.

Give vi nu 4 en bestemt Stilling paa Linien ø, kan man
lægge uendelig mange Hyperboloider gjennem 4 og Rumkurven
r,. Disse ville skære f i Rumkurven r, og den Dobbeltsekant
til samme, «n, som gaar gjennem 4. Denne maa ogsaa gaa
gjennem 8 ; thi dette Punkt kan bestemmes ved Skæring mellem
disse Hyperboloider og en ny Plade af anden Orden gjennem
1, 2, 8, Ô, 6, 7, 4, og maa blive dennes andet Skæringspunkt
med ffi.

Yi have saaledes bevist felgende to Sætninger, af hvilke
den første (H esses Theorem^)) er bekjendt:

Lægger man gjennem sex af de otte Skærings-
punkter 1,2, 3, 5, 6, 7 mellem tre Flader af anden Orden
en Rumkurve af tredie Orden r,, ville de to andre 4
og 8 ligge pjaa en Dobbeltsekant til denne«

*) Grelles Journal 26de Bd. S. 151. Foradeo Hesse benytter Pi c que t I
Borcbardts (Grelles) Journal 73de Bd. S. 867 den samme S«tning Ul
LøsniDg af den ber behandlede Opgave.

?8i

Ligge Punkterne 1,2,3,5)6,7 fast, medens 4 be-
væger sig paa en ret Linie e gjennem 3, vil den be-
vægelige Linie 48 være Frembringer i en fastHyper-
boloide f gjennem Rumkurven rg.

Idet nu Frembringeren 4 8 skærer Frembringeren af anden
Frembringelse /gjennem Punktet 1, vil Planen 148, idet Punktet
1 ligger fast, dreje sig om Linien /. Give vi derefter I nye
Stillinger paa Linien a gjennem 2, faas for hver af disse en ny
Linie / gjennem det tilsvarende Punkt I .

Ved i det her beviste at ombytte 2,1, a med 3, 4, c, faar
man, at naar 1 bevæger sig paa a, medens 4 ligger fast, vil
Planen 1 4 8 dreje sig om en fast Linie /' gjennem 4 , og til
hver ny Stilling af 4 paa e svarer en ny Linie f.

Det er indlysende, at enhver af Linierne/ maa skære en-
hver af Linierne /\ Dette medfører, at Linierne / og /^ maa
danne Frembringerrækkerne i en vindskæv Hyperboloide eller i
en Grænseform for en saadan. En egentlig Hyperboloide kan
man ikke faa, da Linien a skærer alle Linierne /, og Linien c
skærer alle Linierne /', og a og e saaledes maatte høre hen-
holdsvis til Frembringerrækkerne f* og /; men dette er umuligt,
dik de ikke skære hinanden. Da man imidlertid vilde faa en
egentlig Hyperboloide, hvis der var tre Linier/, som ikke skar
hinanden, maa der være Linier /, som skære hinanden. Da nu
Linierne /', der udgaa flra alle Punkter af c, ikke kunne ligge i
samme Plan som to hinanden skærende Linier/, maa de alle
gaa gjennem Skæringspunktet. Paa samme Maade ses det, at
alle Linier / gaa gjennem det samme Punkt.

Det er saaledes godtgjort, at alle Planerne 148, hvoraf
hver indeholder en Linie / og en Linie f\ gaa gjennem et fast
Punkt F.

For at bestemme dette Punkt F kan man søge de Linier
/ og /', som gaa gjennem Sporene ^ og C af Linierne a og c
paa Planen 567. Hvis Punktet 1 ligger i A^ vil Rumkurven r,,
som skal gaa igjennem 1,2,3,6,6,7, her, hvor fire af dens

Punkter ligge i en Plao, opløse sig i et Keglesoil i denne PUn
og en ret Linie, der skerer Keglesnittet. Den retle Linie msa
være 23, og idet dennes Spor i Planen &67 er fi, maa Kegl«-
sniltet være b&l AB. Linien 48 skal nu vnre en Dobbellsekaot
ti) denne Ruinkurve; den skal allsaa sksre Linien 23 og det
fundne Keglesnit i Punkter forskjellige fra deres Skæringspunkt
B. Idel Punktet 4 skal være et Punkt af Linien e (— 3 C),
maa 48 altsaa gaa gjennem det fra fi forskjellige Skæringspunkt
imellem Keglesnittet b%lAB og Planen 234 eller dennes
Spor BC. Dette skal, saaisnge I filder i A, vsre Tilfældet
med alle de Linier 48, som faas, idet 4 bevæger sig paa c, og
da den tn A udgaaeade Linie / skal skære dem alle, maa den
falde sammen med AH.

Paa samme Maade ses, at den fra C udgaaende Linie/'
gaar igjennem det fra B forskjellfge Skæringspunkt AT melleni
BA og Keglesnittet bGlBC.

Punktet /'skal ligge paa begge de ber fundne Linier/
og/'. Det er altsaa, idet A,B,C ere Sporene paa Planen
667 af Linierne 12, 23, 34, Skæringspunktet mellem
en Linie fra A til Linien BC'i fra B forskjellige
Skæringspunkt H med Keglesnittet h^TAB og en
Linie fra C til AB'» fra B forskjellige Skæringspunkt
if med Keglesnittet 567 jS C

Denne Bestemmelse er den samme, som vi have f^el ved
det antalgeometriske Bevis. Seglesnittene h 61 AB og 5 67J5C
ere nemlig Projektionerne fra 2 og 3 af den Rumkurve af tredie
Orden, som gaar gjennem 3,'3, &, 6, 7 og endnu skærer a og c
i de ubekjendle Punkter I' og 4'. Disse Keglesnits Skærings-
punkter H og K med Sporene £C og AB af Planerne 234 og
123 blive da Spor af Linierne 24' og 31', og Linierne AB og
CK a( Planerne 21'4' og 31'4', deres Skæringspunkt /'altsaa
af Linien 1'4'.

238

LøBnlnger af Opgaven.

Punkterne 1,2,3,4,5,6,7 antages givne. Punktet 8 søges.

I. Ffnte IplMoiog. Man bestemmer Sporene A^ B^ C, D
af den vindskæve Firkant 12341*8 Sider i Planen 5 67 og kan
derefter ved Operationer alene i denne Plan bestemme Spor
af Planer og Linier, som gaa igjennem det søgte Punkt 8.
Sporet af Planen i 48 skal gaa igjennem et ved A^B^ C, 5, 6, 7
bestemt Punkt F^ som efter det nys beviste kan findes ved to
Anvendelser af Pascals Sætning til Konstruktion af et sjette
Punkt af et Keglesnit. Paa vor Figur ere Sexkanterne
HBb^lAH og KBbQlCK, hvis PascaFske Linier ere punk-
terede, benyttede til Konstruktion af Linierne^) AH og CK^
hvis Skæringspunkt er F. Linien DF vil dernæst være Sporet
af Planen 1 4 8.

Paa samme Maade kan man bestemme Sporene af Planer,
som forbinde to andre Sider i Firkanten 123 4 med det søgte
Punkt 8. Bestemmelsen af de tre Punkter, hvorigjennem Sporene
skulle gaa foruden igjennem bekjendte Punkter, kræver An-
vendelsen af sex PascaPske Sexkanter, som dog have Sider
fælles. De to, som vi have benyttet, have saaledes Siderne J55,
56, 67 fælles.

II. AodeH •pløsoiog, 1 Stedet for at bestemme Punktet 8
som Skæringspunkt mellem tre Planer kan man, efter først som
i den foregaaende Løsning at have bestemt en Plan 148 ved
sit Spor DF, konstruere de paa denne Linie beliggende Spor
i' og Q af de to Linier fra 1 og 4 , som skære hinanden i 8.
Hertil kan man benytte det under det andet Bevis for Hjælpe-
sætningen anførte Theorem af H esse, ifølge hvilket Forbindel-
seslinien 23 mellem to af de otte Punkter er Dobbeltsekant til

*) Da Paokterne H og K kun spille en RoUe i Beviset, medens det er
Linierne AJS og CK, der benyttes i Konstruktionen, have vi paa Figuren
Tel mærket Beliggenheden af i7, men forøvrigt kun draget det Stykke af
Linien AH, som virkelig bruges.

RumkurveD al tredie Orden glenDein de andre I, 4, 5, 6, 7, 6.
Idet nu de Knipper, der projicere denne HamkurTes Dobbeit-
eekanter og Punkter fra I og À, og all«aa ogsaa disse Knippers
Spor, ere homografiske (projektiviske), ville de segte Spor P og
Q af 18 og 4 8 være de til hinanden svarende Punkter af DF
I to homograflske Figurer, i hvilke Punkterne 5, 6, 7 svare til sig
selv, medens Linien AB, som er Spor af Planen 123, svarer
til Sporet BC aJ Planen 423.

Idet Punktet Q bliver Skæringspunktet mellem FD, og den
Linie, som i den anden Figur svarer dertil, naar FI) bearegoes
til den ferste , og P er Skæringspunktet mellem FD og den
Linie, som i den første Figur svarer dertil, naar FD beoregnes
til den anden, kunne disse Punkter Ondes ved Bjelp af den
Sætning, at naar to homogrsflske Figurer ere beliggende i samme
Plan, er det geometriske Sled for Skeriogspunkterae mellem de
Linier, som' gaa gjennem el fast Punkt, henregnede til den ene
Figur, og de tilsvarende Linier i den anden et Keglesnit, der
gaar igjennem det faste Punkt. Som det faste Punkt kunne vi
først betragte Skæringspunktet G mellem FD og AB.
Da ses, at G, B, Q, 5, 6, 7 ligge paa samme Keglesnit.
Paa samme Maade faas, at Skæriogspnnktet I mellem
FB og BC og Punkterne B, P, 567 ligge paa samme
Keglesnit. Idet du de her uævote Punkler undtagen Pog Q
ere bekjendte, og disse ligge paa Linien GI gjennem et be-
kjendt Punkt af hvert Keglesnit, findes P og Q hvert ved en
Pascalek Sexkanl.

Paa Piguren have vi benyttet Sexkanteme QGBh^l Q og
P/B567P. Idet de have fire Sider fælles, faa de et paa GI
beliggende Pascalsk Punkt fælles, og da hver af dem har fire
Sider fælles med en af de ved Konstruktionen af Punktet F be-
nyttede Sexkanler, er for hver endnu et (paa 67 beliggende)
Pascalsk Punkt allerede konstrueret.

Idet P og Q ere Sporene af Linierne 18 og 48, kan man
let faa Sporene af to nye Planer gjennem 8: AP vil være Sporet

235

af Planen 128, og CQ Sporet af 348. Deres Skænngspunkt
B niaa være Sporet af den Frembringer i Hyperboloiden gjen-
nem de otte Punkter med a og c til Ledelinier, som gaar
gjennem 8. Dette Punkt R maa altsaa ligge paa Keglesnittet
gjennem A^ (7, 5,6,7, hvilket Hunde benyttes som en Kontrol
for nøjagtig Udførelse af Konstruktionen.

Mgesætniog. Ved den her udførte Konstruktion af P og Q
og derved af det nys omtalte Punkt R falder det i Øjnene, at
Punktet D kun er benyttet én Gang, nemlig til Bestemmelse af
Linien DF^ og altsaa kan ombyttes med et hvilket som helst
Punkt af denne Linie, uden at Punkterne P og Q ug i2 derved
flyttes. Idet D er Sporet af Linien 14, vil denne Linie, naar
D bevæger sig paa Linien GI, og alt andet bliver uforandret,
frembringe en Hyperboloide med a, c og GI til Ledelinier.
Idet nu Sporet R af Frembringeren gjennem 8 i Dyperboloiden
{a,c\ 5,6,7) ligger fast, naar GI ligger fast, men gjennemløber
Sporet -4 C 5 67 af denne Hyperboloide, naar fcrJ drejer sig om
F, se vi, at naar Punkterne 2, 3, 5, 6, 7 ligge fast, medens

1 og 4 he\æge sig paa faste Linier a og c gjennem

2 og 3, og Punktet 8 bevæger sigpaa en Frembringer
i Hyperboloiden med Ledelinier a og c og gjennem
5,6,7, vil Linien 14 frembringe en Hyperboloide, der
berører Planen 567. Denne Plan vil skære den efter
Linien AC og en Linie gjennem det faste Punkt P.

HI. Paal Senrets KMslrvktton. Den af Paul Serret i
Géométrie de Direction angivne Konstruktion kan udledes af de
samme Sætninger, som vi her have anvendt. Denne Konstruk-
tion gaar ligesom vor første Konstruktion ud paa at bestemme
tre Punkter, der, forbundne med tre af Punkterne -4, -B, C, D,
give Sporene af tre Planer gjennem 8. De tre konstruerede
Punkter ere netop de samme, som vi have benyttet, og det vil
derfor være tilstrækkeligt at udlede den Bestemmelse af P, som
benyttes i Serrets Konstruktion.

PuDktet Fer, bdiii alt bemierket, Sporat pu Pluien S67
af den Linie, der forbinder de Punkter I' og 4' af a og e, hvori
disse Linier anden Gang akierefi af en Rumkurve af tredie
Orden gjennem 2, 3, &, 6, 7. Denne kan bestemmes ved bom«-
grafiske Knipper med Toppunkter i 2 og 3, og bfori Linier til
5, 6, 7, samt til de ubekjendte Punkter I' og 4' af a og e svare
li) hinanden. Disse Knippers Spor I Planen 567 ville Tære to
homograflske Figurer med 5,6,7 til Psllespunkler , og i hvilke
A i den ene Figur svarer til et ubekjendt Punkt K af BA i
den anden , og C i den anden Figur ti) et ubetjendt Punkt B
af BC i den ferste. Det segte Punkt F er Skæringspunktet
mellem AH og CK.

AH og CK beslemmes ved Hjælp af den Sætning, at Ind-
hy)lingBkurven for de rette Linier, som forbinde Punkter af en
fast ret Linie, betragtede som herende til den ene af to ho-
æograBske Figurer i samme Plan, med de tilsvarende Punkter af
den anden, berøre et Keglesnit, som til Tangenter har baade
den faste Linie og den tilsvarende i den anden Figur. Idet A
og H svare til K og C, svare Linierne AH og CK ti) hin-
anden. Linierne AK og HC og de tre Fœlleslîoier 56, 67 og
7 6 forbinde til hinanden svarende Punkler af disse to Linier,
og alle de 7 Linier berøre allsaa samme Keglesnit. Da de ere
bekjendte undtagen AH og CK, kunne disse to Linier findes
ved to Gange at anvende Brianchons Sexkant.

Naar man paa denne Maade har bestemt F og derved
Sporet BF, kan man i Stedet for, som Serret gjer, ved Bre nye
Brianchonske Sexkanter at bestemme Sporene af to andre Planer,
benytte vor anden Konstruktion til Bestemmelse af Sporene P

og O nf 1 H nir IR Vod donna Unrnhmalinn hlivo Pnr-ilBtsnn

dog
Sex

Tai VII

yj^lc StUk (htn MO

;*/>,« ut'-' t»**

287

Om Siifereiitialligiiiiigers Integration ved bestemte

Integraler.

Ad«lph Stoei.

(Meddelt den 8. December 1880)

lu Integration af Differentialligninger benytter man sædvanlig
to forskjellige Methoder, bortset fra den, Cauchy har anvendt
paa den fuldstændige lineære Differentialligning, forudsat, at den
homogene lineære Ligning først er integreret, hvorved kun op-
naas en ny Fremgangsmaade for at naa et bekjendt Maal. Den
ene Méthode, som Lap lace har angivet og som siden er brugt
af mange, navnlig Spitzer og Winckler, opstiller umiddel-
bart en Form for det bestemte Integral med ubestemte Grænser
og med Funktioner dels af bekjendt, dels af ubekjendt Art;
Integralets Indførelse i Ligningen skal da give Midler til passende
Bestemmelse af Grænserne og den ubekjendte Funktion, det
sidste ved Hjælp af en anden, integrabel Differentialligning. Den
anden Méthode gaar ud paa Integration ved uendelige Rækker,
hvilke derpaa ændres til bestemte Integraler, og deri har navnlig
Kummer været heldig.

Det vilkaarlige Udgangspunkt i den første Méthode kan, som
alle lignende famlende Fremgangsmaader, altid kun i ringe Grad
tiltale den, som især af Bensyn til Undervisningen Interesserer
sig for en rationel Fremstilling. Jeg har derfor i 1868 paa
Naturforskermødet i Christiania vist, hvorledes Valget af det

288

bestemte Integrals første Form kan ske i Henhold til tidligere
bekjendte Resultater. Jeg kom derved til ikke blot paa en
almindelig Maade at finde Integralet af oftere behandlede
Ligninger, men ogsaa til at integrere enkelte andre, som ikke
forben vare behandlede, navnlig saadanne, som slutte sig til
Differentialligninger med alle deres partikulære Integraler af
samme Form. Et Exempel derpaa faas ved at gaa ud fra

jjl«y(ll) — a*y = O

med de partikulære Integraler

y ~ af-^e'j hvor (— l)»m" — a* = 0.^)
Thi naar man skal integrere

;pt» y(«) 4. pjj«»-' y^*~'^ — a" y = O,

saa bemærkes ferst, at den førstnævnte Ligning bar

y = «*-* «* — \ ^""* «• au for « > O

y = æ:»-* e« = \ «"-* e* du for a <: O j

og derefter prøves, om man kan have den anden integreret ved

t'a

1 ^

e'fiu) du,
hvilket bliver muligt, idet man faar, f. Ex. naar p < n.

^ Cr\ du,

hvor />i, />s .../>« ere de nte Rødder af 1.

I Aar har jeg fundet en ny Maade, hvorpaa Overgangen til
almindelig Integration af en Differentialligning ved bestemte In-
tegraler er mulig, naar først en særlig Form deraf kan integreres
ved flerdobbelte Integraler. Det er nemlig bekjendt nok, hvor-

^) Jfr. Vidensk. Selsk. Ovenigt 1866 S. 77 og Tychsen Tidsskrift for Math.
2 Række 2 Aarg. S. 138 (se ogsaa The Quarterly Joaro. Pebr. 1867 p. 128).

239

ledes disse lade sig ændre til bestemte întegraler efter c
almindelig Formel (se min Diff. og Integr.-Regn. Kbh
P. 153 Formel (125)). Dette skal jeg oplyse ved Bjt
meget simpelt Exempel, der tilsteder ved gjentagne Di
tioner eller formelle Integrationer at komme til Integr
flerdobbelte Integraler i et specielt Tilfælde, medens
dannede bestemte Integral er gyldigt i stôrre Almindeligli
andet Tilfælde kommer jeg til multiple Integraler igjei
Række Substitutioner, men da -Udviklingen deraf vil bl
andensteds, skal jeg her kun kort berøre Resultatet.

Af Differentialligningen

y — aæy' + ^^oy = O
faas ved Differentiation

r' — 0^''+ (^-l)ay = O,
altsaa naar fi er et helt positivt Tal, ved /u Differentiatl

y(A*+2) — (My(A*-H) ^ O,

som giver y(A*+0 = C^ e*«''.

Integreres nu ^ -|~ ^ Gange uden Tilfôjelse af arbitrære ko
faar man et af de partikulære Integraler af (1), medens
andre Led, som følge af Tilføjelsen af konstante, danne de
Følgelig bliver det fuldstændige Integral

hvor kun en af de konstante Q, Cg . . . C^^^ ^^ ^^^^^
Det første partikulære Integral kan ændres til

og ved en Række delvise Integrationer til

hvor X^ og X^ ere hele algebraiske Funktioner, som let

«en aetie miegrai Kan ogsai omsKnves m

hvor b maa vsre eaaledes bestemt, at intet aT Integralerae
y W ;gf dx bliver uendeligt for 2 ^ 6 og at der ikke frembriagei
Potenser af *, som kuime r&Jea til de felgende af Integrations-
konetanterne dannede Led, saa at disse ophøre at danne et
partikulert Integral.

iDdsættes (2) for y i den forelagte, bar man efter en let
Reduktion

Men nu er f» . , >

= ^(x-b'f-^e\'^* -\- (fi-X) n«— a)^-'«'"* da,

saa at Ligningen tilfredsstilles, naar blot i* ~ — od, & = od ]/ — 1.
Det er ikke engang længer nødvendigt, at ft er et helt Tal, det
er nok at bave/:i > I, saa at (I) for alle/istftrre end I bar det
partikulære Integral

Indssttes det andet partikulære Integral, dannet af alle Led
i det fuldstændige paa det tørste nær, vU man let ae, at C,
bliver arbitrær, at C„ Cg, C^ .... aUe forsvinde og at enhver
af de andre C, , C,, .... bliver lig C, multipliceret med en
Koefficient. Man ^r nemlig

i^a-HC,-o, c.= -«ii|=i'c„ c.--i^-';;f 'c.

O. 8. V. , altsaa

^-* '* 2.4 tpa^-^ ^'-

Ogsaa dette Integral tilfredsstiller (1) uafhængig af /it, Be-
skaffenhed; men kun hele positive /i give en endelig Række,
for andre ft kræves derfor, at Rækken bliver konvergent

241

Er ;ci < 1 , kan man gaa frem paa en anden Maade , der i
sin Begyndelse er den omvendte af den foregaaende. For hele
negative fi eller for

y"~àpy'-;iay = o, (S)

hvor /£ er hel positiv, integrerer man, idet man bruger Betegnelsen

Man faar først

Tycicf = jfr-p).

som giver
felgelig

y(-A+2)_aÆy(-'*+^)

y— aa?y — (^— l)ay(-*)= O,
og efter /x Integrationer

'^ =0,

Det andet partikulære Integral kommer ikke frem her, men efter
det nylig viste, behøves det heller ikke, uden for saavidt det var
værd at faa under endelig Form.

En fælles Form for det første partikulære Integral, kan faas
ved Formler, som ere belyendte fra Theorien om Differentiation
og Integration med hvilkesomhelst Indices. Først har man for
positive /£

l/Ci+l

(4)

Men dette Integral tilfredsstiller ikke (1), vistnok fordi det inde-
holder Led af Formen Caf^ der udtrykkelig ere udeladte af det
første partikulære Integral. Man kan derfor undersøge, om det
ikke er muligt at gjôre

/•Al+l fkoo

Derved faar man

y = r «*«(«+«>• o^ da.

Ç «i«(«+«)' [a«a(«+a) + a(;u+ 1)] a^^da = o
at tilflredsstille ved passende Værdier for b og c. Men da

242

aJ'«H« + a)«^(^^^)^+.|^

gia(«+a)»^+l

'-(/M + l)apW*+a)"a^da,

reduceres Ligniogen til det første Led paa hOjre Side af denne

Ligning, saa al der kun behøves saadanne Værdier af 6 og c, at

^la(*+*)« _ o og at 0^+' = O, men ikke ei<*+«)*= «;

man faar da kun

b = QoV"^ c = 0.

Dernæst har man

hvor i ikke er negativ, Å -\- fi — 1 hel. Disse Betingelser op-
fyldes, naar

altsaa

hvis Lighed med (4) er umiskjendelig. Søger man nu at be-
stemme 6 og c saaledes, at (3) faar întegralet

y = Lla(x+a)« a-f'da,

saa faas, som ovenfor, først
Og dernæst, idet få < t

^èa(«+6)» ^ o, c-A*+t _ o, 6 =- 00 1/=^, C — 0.

Derved er altsaa bevist, at
Differentialligningen

y*' — axy* ± fjLOy = O
har følgende partikulære Integraler (for nederste Tegn

243

^ 2. a "^ 2.4 a« ^-
Methoden kan ogsaa anvendes paa

(ooo? + 6o) y" + («1 « + 6i) y + «2 « + *») y = O,

men Resultatet bliver meget mere sammensat.

Ved en almindelig Behandling af Ligningen

y"+ J^'+ (9 = 0
kan dens Integration vises at lade sig finde, naar

t?" — JFV'+ at? = O
er integrabel, og omvendt. Naar derfor en af Ligningerne

'^'+(?+f)''' + «' = <^-

kan integreres, saa kan den anden ogsaa. En Række Substitu-
tioner vil, naar bc er et helt lige positivt Tal, gjôre den første
integrabel ved et flerdobbelt Integral. GjOres dette til et bestemt
Integral, faas, naar blot bc > 2, følgende partikulære Integraler

)i^ a « 6" da

V = jfi— «- 2* \ («* - a)***-* a 2 é^^ da.

Sag- •% Nanefertegielse.

AaUrkeby. Foredrag if Docent £. Wimmêr om DobefODleQ 1 doDOt By, S. (27).
AanagëbegrA, Prof. St^aard Bl*«^ on VurdtrlDg tf Sttart MHU Aanag*-

begrab, S. (29).
AlgAra, Doceot J. P«<«-*an holder Por«dr*( om de fint« Begrcber 1 Algebn,

8. (13(.
jltia, l>r1*opgaTB om deo romerike PtotIoi Atl« I det farite Airti. f«r 9%

ener Chriitl Fødiel, S. <IS).
Avieennia, Docent E. Warming [r«m*nUer BemBrtolTiger om denne, S. (34).
£q)«r, F., Fotkelblngimind, andrager om UDderilotlelte til -Kort FromttllllDg

at den iTeoike Udule Ul Brog (or Daniko, S. |U), (»)— (21)-
Biomitrand, C. 7., Proreuor I Luad. oplaget til Medlem, S. [U), Ukker, S. (53).
BlakfTvUar, do Ommaloelrepbagilge Blskiprntiei* indb^rdea Forhold, kU

haodllng herom at Prot. 8tMK*trup, 8. (JI), TS— 110.
Boa», J. B.V , cand. mag. , btoe Arhandllog OTor Dekapodernea Slsglakabs-

forhold optagei I Skririerne. S. (16)— (SI).
Bonthaimtkå Ord, Supplement til Bektor Etptntat Samling it taadanne iod-

Mndei af Skolelcrer K BUm, S, (13), (!T]-(38).
Sotton, Academj of Arla and Scieocea Indbjrder Selikahet til deta Huodrcd-

aarifett, S. (Ï8).
BnmJoil/ormalioneiit Jordiag, Priaopgaie herom, S. (19)— {^l-
BranditUaritri FannMni«, PrlïopgBTe herom, S. (19).
Budget for 1881, S. (591-163).
CaTlêhtrgfmdeU Direktion fremlxgger Beretning tor Aaret I8T8— 79, S. (30),

|22}-|î7j; Prof. /, SWerutnq) gJenTielgte tll Nedlem al DlrekUonea,

S. |S*).
Cephalopadilagter, Prof. Steetutrup giTcr Opljanlng um Prof, Verrilt to n;e

CephalopodiiRgter, S. (&6).
CKrùlenwn, 0. T., Bidrag III Cbromammonlakrorblodelieraea leml, S. 1 — 3Z.
Chriëtiajitm, C, Docent, er Medlem af Komiteen aog. Cand. K. PryU't Af-
handling • LfBeu Brydning I Dampe-, S. (34)- (36).
CkromammaniakJoTbmdtlitme* Kemi, en AfhandllDg herom at O. T. CAnaleRMN,

S, 1—32.

Clmt, P. T., Profetior I Kemi I Upiala, opUgea Hl Hedlem, S. (34), lakker,

S. (63).
Coldms, L. A., Prot., meddeler UoderrøgeUet o«er VandOoden 1 øatenpeo

den 13de Not. IS7Î. S. (ai); Und

melaen at Vinden* Haatlghed, S.

8. (SI),

245

Dampe og Vcedsker, en Afhandling om Lysets Brydning 1 disse af Cand. K.
Prytzj optages I Selskabets Skrifter, S. (35).

Dékapodemeê Slœgtêhabêforhold, Cand. Booi's Afhandling herom optages i
Skrifterne, S. (36)— (51).

DiftrentialUgnmgerê Integration ved be$temte IntegraUr, Prof. A. Steen holder
Foredrag herom, S. (58), 237—243.

Døbefoni, Docent L. Wimmer holder Foredrag om Døbefonten i Aakirkeby,
S. (27).

EkktromotorUh Krafts Prof. J. Thomgen meddeler Undersøgelser om kemisk
Energi og elektromotorisk Kraft, S. (29).

Flader af anden Orden, Konstruktion af det 8de Skæringspunkt mellem saa-
danne, som gaa gjennem 7 givne Punkter, meddelt af Docent E. O.
Zeuihen, S. (58), 227—236.

Flora danieat det 50de Hefte heraf fremlægges, og Bemærkninger deroTer
fremsættes af Prof. Dr. Joh. Lange, S. (36), 111—131.

Forhiêtortik Fauna, Bidrag til Landets forhistoriske Fauna indkomne til
Universitetsmuseet 1 1879, Foredrag af Professor J. Steenttrup, S.
132—146.

Oiekuony E., Prof. Dr , er Medlem af Komiteen ang. Understøttelse til Ud-
givelse af Etatsraad P. O. TTiorëene «danske Runemindesmærkers
S. (32)-(33).

Orundivig, 8 , Prof. Dr. , er Medlem af Komiteen ang. Skolelærer F. Eolmê
Andragende, S. (13), (27)— (28); af Komiteen angaaende Folkethlngs«-
mand F. Bajers Andragende, S. (14), (20) — (21); af Komiteen ang.
Understøttelse til Udgivelse af Etatsraad P. O. Thoraens «danske
Runemindesmærker*, S. (32)— (33).

Qrørdandeh Ordbog af Eleinêchmidt udkommer, S. (13).

Grønlande Trematodfanna, Afhandling herom af cand. mag. Lemmen Ind-
sendes, S. (55).

OuUandik Sprogmindesmærke, Docent L, Wimmer holder Foredrag om Døbe-
fonten i Aakirkeby, S. (27).

ffannoverj A. , Prof. Dr., meddeler Bidrag til Læren om Hvirveldannelse i det
menneskelige Kranium, S. (14).

Seegaardf S., Prof. Dr., giver en Vurdering af Sttiart MiUå Aarsagsbegreb,
S. (29).

Beatens Tarmkanal, Undersøgelser angaaende Indvoldsorme i denne, af Dr. med.
E. Krabbe, S. 33—40.

Eolm, E.f Prof. Dr., gjenvælges til Medlem af Kassekommissionen, S. (51).

Eolm, Viggo, Skolelærer, Indsender en Samling bornholmske Ord, S. (13),
(27)-(28).

Boken, C, Prof., er Medlem af Komiteen ang. Cand. K. Prytz's Afhandling
om «Lysets Brydning i Dampe«, S. (34)— (35).

BvirveldanneUe, Prof. Dr. A. Eannover meddeler Bidrag til Læren om Hvirvel-
dannelse I det menneskelige Kranium, S. (14).

Indvoldsorme, Undersøgelser ang. Forekomsten af disse i Hestens Tarmkanal
af Dr. med. E. Krabbe, S. 33—40.

Kassehommissionen fremlægger Regnskabsoverslgt, S. (29)— (31); Budget, S.

246

(59)— (63); Prof. Bolm gJeDVCBlges til Medlem, S. (51); Prof. Støen
til Formand, S. (63}.

JCemiêk Energi, Prof. J. Thomsen meddeler Undersegelser om kemisk Eoergi
og elektromotorisk Kraft, S. (29).

Key, Axel, Prof. Dr. , i Stockholm, optages til Medlem, S. (59), (64).

KletTuchmidfi grønlandske Ordbog udkommer, S. (13).

IColderup Boéenvinge, L., stud. mag. , Indsender en Afhandling om anatomisk
Undersøgelse af Vegetation sorganerne hos SaWadora, S. (56)— (58)»
211—226.

KofutruktUm af det 8de Skæringspunkt mellem de Flader af anden Orden,
som gaa gjennem? giine Punkter, meddelt af Docent i7. O. Zeuthen,
S. (58).

Krabbe, H., Dr. med., meddeler Undersøgelser ang. Forekomsten af IndTolds-
orme 1 Hestens Tarmkanal, S. 33—40; er Medlem af Komiteen UI
Bedømmelse af Cand. Leomêenê Afhandliog om Grønlands Trema-
todfauna, S. (55).

Kramum^ Prof. A. Bcmnover meddeler Bidrag til Lcren om HvIrreldaDneUeD
i det menneskelige Kranium, S. (14).

KuUtoforbindeUer, nogle Resultater af experimentelle og tbeoretlske Under-
søgelser om disses Tbeori meddeles af Prof. J. Thomeen, S. (55).

Lange, Joh,, Prof. Dr., fremlægger det 50de Hefte af Flora Danica med Be-
mærkninger om nye og kritiske Arter, S. (36), 111 — 131; er Medlem
af Komiteen til Bedømmelse af stud. mag. Kolderup Boeenvingeê Af-
handling om Salvadora, S. (56)— (58).

Ledningêevne, Metallernes, for Varme og Elektricitet, Prof. L. Lorenm giier
Meddelelse herom, S. (56).

Levimen, O. M. B,, cand. mag., Indsender en Afhandling om Grønlands Tre-
matodfaona, S. (55).

LiUeoëienê Stæder i det første Aarh. før og efter Ghrlsti Fødsel, Prisopgave
herom, S. (15).

lÀolêêi og Levende, et Foredrag om Grænsen mellem LlTløst og Leiende af
Prof. B. Nielien, S. (53).

Lorenz, L.j Prof. Dr., er Medlem af Komiteen ang. Cand. K. Pryts's Afhand-
ling «Lysets Brydning i Dampe*, S. (34)— (35); giver Meddelelse
om Metallernes Ledningsevne for Varme og Elektricitet, S. (56).

Lund, P, W., Prof. Dr., Sekretæren underretter Selskabet om Prof. Lunde
Død, S. (55); Prof. /. Beinhardi holder Foredrag over hans Liy og
Virksomhed, S. (57), 147-210.

Latken, Chr, , Dr. pbil., afslutter sine Meddelelser om forskjellige Især pelagiske
Fisks Forandringer onder deres Væxt og Udvikling, S. (34); er
Medlem af Komiteen ang. Gand. Booê'è Afhandling om Dekapoder^
nes SlægUliabsforhold, S. (36)— (51).

Ly$etê Brydning, en Afhandling om Lysets Brydning 1 Dampe og tilsyarende
Vædsker af Cand. K. PryU opUges i Skrifteroe, S. (34)— (35).

Madvig, J. N., Gehelmeraad, Dr., er Medlem af Komiteen ang. Skolelærer
F. Eolnu Andragende, S. (13). (27)— (28).

Materiebegrebet, en filosoQsk Prisopgave herom, S. (16).

Metoptodon bidetu, en Tllvail III den dantke HaTttnoa, AniandMag at Prof,

BeinhardI, S. (32), 63—72.
Metativmu Leditingiama for Varme og Mektrieitet , Prot. L. Lortni (iWer

Heddeldte herom, S. |S6).
MeiAylatninforbmdcUar, kr)f«tBtlagraDgk - keinlalie Underiagchcr OTer dliM

meddelea af Or. H. Tbptaé, S. (59).
MatkgltUcTidert fjraltke og kemlike Porhald, Priiopgafe herom, S. (19).
Middeif^t, Ubreta, ealTonomlak PriaopgaTS herom, S. (IT).
U^ktjedttt, PriaopgaTe om fodereta IndOjdelie htrpaa, S, (t9).
auUta, R., Prof. Dr, holder Foredrag om TDteldlgt og Tilsigtet 1 Datarlige

Selvdannelser, S. (15); om Grtfaaen mellemLlilaalog LøTende, S. (Ô3).
Ommatoitrtfhagtige Blaltpmita; Orlenlerlng i diaaea ladbjrdea Forhold af

Prof. J. 8lean*lrup, S. (32), 73—110.
OrMogtlcommKBontn Indgiver Aaraberelnlng, S. (SI)— (S3|.
FekyidM Fiik, Dr. LiUkat giver Meddelelaer om dlisei Foraodrlnger noder

derea Væn og Udvikling, S. |3i].
Petar*en, JuUia, Dr. phil. , holder Foredrag om de rorate Begreber I Algebra,

S. (13).
Pritapgaver udacllea, S. (1&|— (20); IndleverlDgatld forlangea, S. (29).
Profil, K., ctaå. mag., Indieoder III OplageUe I Skrlllerne • tin de ri og eiser .

over Ljgeis Bredning 1 Dampe og lllavarende Vndaker», S. (34)— (35);

faar Selikabeta Selvmedallle, S. (3S).
Hedaiaøreti tremlsgger Oversigterne, S. (U), (33); torealaar, at den &te Række

af Skrifterne attlultei og eie Række begjrodea. S, (M); fremlægger

SknlUroe, S. (21), (33), (54), (55).
Btgutaiommitnonoi fremlægger torate Hefte at Aodeo Rnkke at Regesta

Dlplomallea. S. (591. (65).
Reffnikabiovenisl /or 1879, S. (29)-(3l).
SemAardt, J., Prof., holder Foredrag om Dr. F. W. Lumd* Liv og VIrkaom-

hed, S, (âT), 147—210; meddeler Bemærkninger om HeioplodoD-

SlKgten og et ved Jjlland taagel Eiemplar at Metoplodon bidena,

S. (32), 63— T2; er Hedlem af Komlleeo ang. Caod. itooaa Af-
handling • Dekapodernei SI ag ti kabs forhold', S. (36)- (511.
BtoiaoTer, Valg paa Setaksbela Revlaorer, S. (12), (51).
Bhvofhora, Docent E. Warming tremastter Demærknlager om Rhiiophora og

Avlcennls, S. (34).
Jiio dt Jtmeiro, Selskabet Indtræder I Bytletorblndetae med NaIloDal-Huseet

og Natlonal-Blbllotheket I Rio de Jaoelro, S. (53).
Bimemndettnarlcer, Etataraad F. O. Thortem Arbejde herover nnderatøltea af

Sellkabel, S. (32)— (33), (59).
Stdvadora, itud. mag. L. Koldarup-BoienBinga Indaender en Athaodllag om

en anatomlak Underaegelse af Vegetatloniorganeme boa Salvador*,

S.(56)-(S8), 211—226.
Sekralmtn gjor opmærkaom paa fremlagte S kri Der, S. (34), (S4); gjor tarak)el-

lige Meddelelaer, S. |t3), (54), (55), 156).
Selvdannelter, Prot. B. Xitlten, holder Foredrag om Tilfældigt og Tllalgtet i

naturlige Selvdannelaer, S. (15).

248

Steen^ A.^ Prof. Dr., gJeoTælges til Formand i KassekommlBslonen, S. (S3);
til Forroand i mathem.- naturvidenskabelig Klasse, S. (51); holder
Foredrag om Differentialligningers Integration yed bestemte Inte-
graler. S. (58K 237—243.

Steerutrup, J. J. 8., Etatsraad, Prof. Dr., giver Oplysning om Prof. A. E. VerrUi
to nye Cephalopodslægter, S. (56); meddeler Bidrag til Landets
forhistoriske Fauna, S. 132—146; fremlsgger til Optagelse i
Oyersigterne «Orientering 1 de Ommatostrephagllge Blsksprotters
Indbyrdes Forhold«, S. (32), 73—110; gjenvælges til Medlem af
Carlsberg fon dets Direktion, S. (54); er Medlem af Komiteen ang.
Gand. Booi's Afhandling, S. (36)— (51); ang. Cand. Levkuene Af-
handling, S. (55).

Stormen 1872, Prof. A. Colding meddeler Resultaterne af Undersøgelser over
Stormen og Vandfloden 1 November 1872, S. (54).

Stuart MiUf en Vurdering af dennes Aarsagsbegreb gives af Prof. Heegaard,
S. (29).

TAofiwen, J., Prof. Dr., meddeler Undersøgelser om kemisk Energi og elek-
tromotorisk Kraft, S. (29); meddeler Resultater af nogle experl-
mentelle og theorettske Undersøgelser over Kulstofforbindelsernes
Theori, S. (55); gjenvselges til Revisor, S. (51).

Thonuen, Vilh., Docent, Dr., er Medlem af Komiteen ang. Foikethlngsmand
J^. Bajere Andragende, S. (14), (20)— (21); ang. Understøttelse til
Udgivelse af Etatsraad P. O. 'I7kor$en9 «danske Ranemindesmsrker*.
S. (32)— (33).

Thorêcn, F. O. , Etatsraad, Dr., er Medlem af Komiteen ang. Skolelærer F. Eolmi
Andragende, S. (13), (27)— (28); fremlægger Teiten til Anden Af-
deling af «De danske Rnnemindesmærker« , S. (59); faar Under-
støttelse til Udgivelse af dette Værk, S. (32)— (93).

TUfæUUfft og TUsigtet, Prof. B, NitUen holder Foredrag over Tilfældigt og
Tilsigtet i naturlige Seivdannelser, S. (15).

Top$øe, H., Dr., meddeler Resultaterne af nogle krystallografisk -kemiske
Undersøgelser over forskjellige Methylamln forbindelser, S. (59).

TVematodfauna, cand. mag. Levimen indsender en Afhandling om den grøn-
landske Trematodfauna, S. (55).

Z/hretå åiiddelfejlt astronomisk Prisopgave herom, S. (17).

Vandfloden^ Prof. A, Colding meddeler Undersøgelser over Stormen og Vand-
floden I November 1872, S. (54).

Warming, Eug., Docent, Dr., fremsætter Bemærkninger om Rhisophora og
Avicennia, S. (34); er Medlem af Komiteen til Bedømmelse af stod.
mag. Eolderup Eosenvingei Afhandling om Salvadors, S. (56) — (58).

Videnàkabemeê Selskab, dets Medlemmer i Beg. af 1880. S. (5)— (12);

— dets mathematisk-naturvidenskabelige Klasse, S. (34). (51), (59);

— dets Embedsmænd i Beg. af 1880, S. (12), se Sekretær, Bedaktør, Beviåorer;

— dets Ordbogskommission, S. (12), se Ordbogikofnmi$$ionen\

— dets Kassekommission, S. (12). se Eaeeekommiåsionen)

— dets Oversigter. S. (14), (55);

— dets Skrifter, S. (21), (33), (54). (55), (56);

249

Videnskabemet SeUkah vedtager at afslutte 5te Række af SkrifterDe og begynde
paa 6te Række, S. (14);

— Skrifter udgivne med dets Understøttelse, S. (13), (33), (65);

— udsætter Prisopgaver, S. (15)— (20);

— Indbydes til Hundredaarsfesten i Academy of Arts and Sciences 1 Boston,

S. (28);

— forlænger Indleveringstiden for Prisbesvarelse, S. (29);

— optager nye Medlemmer, S. (34\ (59);

— tilkjender cand. mag. K. Prytz Sølvmedaillen, S. (35);

— Tilbageblik paa dets Virksomhed, S. (64)— (65).

VindenB Ecuiighedj nogle Undersøgelser vedkommende Bestemmelsen af Vin-
dens Hastighed af Prof. A. Colding. S. 41—62.

Wimmer, L.» Docent, Dr., holder Foredrag om Døbefonten i Aakirkeby, et gammelt
gullandsk Sprogmindesmærke 1 Danmark, S. (27); er Medlem af
Komiteen angaaende Skolelærer F. Holms bornholmske Ordsamling,
S. (13), (27)— (28); angaaende F. ^a;«r« Andragende, S. (14), (20)^(21).

Worsaae, J. J. A., Kammerherre, Dr, er Medlem af Komiteen ang. Under-
støttelse til Etatsraad P. O. Thorsens «danske Runemindesmærker >,
S. (32)- (33).

Zeuthen, H. O., Docent, Dr., giver Meddelelse om Konstruktion af det Sde
Skæringspunkt mellem de Flader af anden Orden, som gaa gjennem
syv givne Punkter, S. (58), 227—236.

Trfkfejr.
S. 64. L. Il HsTdyrel ïxi: Hvaldjret
- 67, L. 10 Havdyret Is«: Htald^reL

(Bogliste til det K. D. Vid. Se

Liste over de til det Kgl. D

Selskab indsendte og i c

1880 fremlagte

The Royal Astroriomical Society, London.

1. Memoirs. Vol.XLlV. 1877—79. Loi

2. Monlhly Notices. Vol. XL. NM & 2

The Boyal Oeographieal Sodety^ London
3 Journal. Vol. XLVIll. 1878. London

4. Proceedings. Vol. L N«» 10-12. Oc

The Royal Aficroteopical Society, London.

5. Journal. Vol. 11. N<^ 7 & 7* Decemb

The Oeological Sadety of London.

6. Qaarterly Journal. Vol. XXXV. Part 4

7. List. November 1879.

The Zoological Society of London.

8. Proceedings. 1879. Part III. Londor

9. List of the vertebrated animais nov oi
the Society. Seventii edition. London

The Cambridge PhHotophieal Society.

10. Transactions. Vol. XII. Part 3. Garni

11. Proceedings. Vol. 111. Part 3 —6. Cai

Les Profeêêeurs'Administrateurê du Muséum •

12. Nouvelles archives. Deuxième Série. T.

Lie Kàn. Preuasische Akademie der Wîstensa

13. Politisctic Correspondenz Friedrich's des

Die Schlensehe OeselUchaft Jiir vaterlândiicht

14. Sechsundfûnfzigster Jahres-Bericht. 18
lô. General-Sachregister der in den Schr

enthaltenen Aafsàtze. Breslau 1878.
16. Statut Breslau 1879. 4to.

Bogliste 1880.

7%e ÆdUari of Iran, 12 FeUer Lane, Fleei StrMt, London E. C.
34. Iron. M«« 362—365.

Det donàke meteorologUhe ImtUnU.
36. Meteorologisk Aarbog for 1878. Andeo Del. Kjøbeohavn 1879. Polio.

36. Maaoedsoverslgt November 1879.

Die Kdn. Stemwarte hei Kiel,

37. Astronomlsche Nachrlchten. Nr. 2290—2292.

OeneraUtabenå topografiéke AfdeUng, ved dens Chef Ober$i Lorenzen, Kjø'
benhavn,

38. Atlasbladene Bording, Nørre Snede og Rye i 1 : 40»000.

TVoffuø Museum.

39. Aarshefter. II. Tromsø 1879.

La Société Impériale dei NaiuraUaieê de Moscou,

40. Balletin. Année 1879. N« 2. Moscou 1879.

Finska Vetenêkapê-Societeten % EéUingforê,

41. ôfversigtaf Societetens Fôrhandlingar. XXI. 1878— 79. Helsingfors 1879.

42. Observations météorologlqnes. Année 1877. Helsingfors 1879.

The Boyal Aêtronomical Society, London.

43. Monthly Notices. Vol. XL. N« 2. December 1879.

The Frovoët and Senior FeUowê of TrinUy CoUege, DubUn,

44. Astronomicai observations and researches made at Dnnslnk. Part II
& 111. Dublin 1873-79. 4to.

La Société Entomologigue de Belgigfue, Bruxelleê,

45. Compte-Rendu. Série H. N»« 69—72. 1879.

Die Kdn, Preuseieche Akademie der Wiêsenêchaften zu Berlin,

46. Monatsbericbt. September à October 1879. Berlin 1879. .

Die Oberheesiêche OeeeUechaft fUr Naiur- und Heilkunde, Oiesêen.

47. Achtiehnter Bericht. Glessen 1879.

Die Qeographiache QeseUsehaft zu Hannover.

48. Erster Jahresbericbt. 1879. Hannover.

La Soeietà Malacologiea Italiana, Pita.

49. Bullettino. Vol. IV. 1878. Fogli 21—30. Pisa 1879.

The U. S. Oeologieal and Qeograiphical Survey of the Territoriee, Washington,

50. Bulletin. Vol. V. Number 2 <fc 3. Washington 1879.

Captain E. W, Eowgaie, U. S. A.

51. The cruise of the Florence; or, extracts from the Journal of the preli-
minary arctic expédition of 1877—78. Edited by H. W. Howgate.
Washington 1879.

Det Danske Meteorologiske Institut, KJàbenhavn,

52. Bulletin météorologique. Novembre 1879.

53. Maanedsoversigt. December 1879.

7%e Editors of Iran, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. C,

54. Iron. N*« 366—67.

DU KVmglielte AonnMrta M KûL
a. AtlraoomlKhe Nichrichl«n. Nr. 2293—04.
SatUitk-MeivrcIogiAa Byràn, Stoekholm.

SB. Initrakllon Kr mfUoraloglik loggbok« fôrandc. Stockholm ISTB.
ST. laitrukllen tàr meleoroioftlslii obierTiUoneM DifônDde Tid iTCDit*

fjriUtloner. Stockholm 1879.
&8. InilrukllOD toc bydrognflika obtervstioncri utfànndfl vid •Teaika l)t-
och loU-ilatioDer. Slockholm I8T9.
L'Obiarvaloirt Boyaî dt StiixtUet.

59. Annilei. Page* 5T— Tï. Feuille« S— 9. — P. 5—16. F. 2-4. —
P. 45— 53. F. lï— 14. - IntrodDctloD.

La Soeiélé Qéoiogiqut de Fratict. Parit.

60. UuUetiD. 3< Sérif. T. VI. 1878. iV 8. Parli 1879.

Dit Jenaiêche OaelUehaft jUr JUedicin und Nalurw^tlaudu^ft, Jma.
01. Denkichririen. Bd. I. Abrh. I. (liàckel, du Sjtiero der ktcduieo. Hil
Alla«). Jena 1879. 4Io.
Dm) ion. baftriteha Akademie dtr Witteniclui/lai tu SUbuAtH.

Bogliste 1880,

Dr, F. KcUteTf QymnanàUéhrer m PtUbm.

73. EDtomoiogiache Nachrichten. Jahrg. 6. Heft 1—2. 1880.

Mr. O. M. Whipple, Superintendertt of the Kew Observatory.

74. Report of the Kew Gommittee. 1879. Loodoa 1879.

75. On the relation exisliDg between the daration of 'sanshine , the amouot
of aolar radiation, and the temperature, lodicated by the blaclL-bulb
thermometer io vacuo. By G. M. Whipple. (From the Quarterly Journal
of the Meteor. Society. April 1879).

76. On the relation between the height of the barometer, the duration of
sunahine, and the amount of cloud, as obscryed at the Kew Observa-
tory. By G. M. Whipple. (ibid. Oct. 1879).

I}ie Kônigliche ^emwarte bei Kiel.

77. Aslronomische Nachrichten. Nr. 2295—97.

The Editùr$ of Iron, 12 Fetter Lane, FUet Street, London JS, C.

78. Iron. Nos. 368—371.

The Royal MicroseopiecU Society, London.

79. Journal. Vol III. No. 1. London.

77ke Meleorological Office^ London.

80. Report on the meteorology of Kerguelen Island. By Rev. S. i. Perry.
London 1879. 4 to.

The Boyal Ooyraphical Society, London.

81. Proceedlngs. Vol. 1, 1879, Index. Vol. II. No. 1. London 1879—80.

Z/Obeervatoire Boyal de Bruxelles.

82. Annales. T. XXIII-XXV. Bruxelles 1874—77. 4to.

83. Annuaire 1877. Bruxelles 1876.

84. Notices extraites de l'annuaire 1875 & 1876.

85. Essai sur la vie et les ouvrages de L.-A.-J. Quetelet, par Éd. Malliy.
Bruxelles 1875.

J}ie Kbn. Freuseisehe QeeelUchaft der Wiseenscliajien zu Berlin.

86. Monatsberlcht. November 1879. Berlin 1880.

Die phystkaHach'tnedicvniêehe Societât zu Erlangen.

87. Sitzungsbcrichte. 11. Heft Eriangen 1879.

JDer Naturwiêsenechaftliche Verein fur SchlestoigSoUteln, Kiel.

88. Schrlften. Band lli. Zweites Heft. Kiel 1880.

Dtu Direkiorium des Oermanischen Nationalmuseums in Nilmberg.

89. Anzeiger fur Kunde der deutschen VorzeiU Jahrg. 1879. Numberg 1879. 4to.

Der Verein fiir Kunst und Alterthum in Vlm und Oberschwaben, Stuttgart.

90. Wûrtembergische Vlerteijahrshefte fûrLandesgeschichte. Jahrgang 11. 1879.
Stuttgart 1879.

DU Fhysikalisch'MedÀcinische OeseUschaft in Wurzburg.

91. Verhandungen. Neue Folge. XIV. Bd. 1. & 2. Heft Wurzburg 1880.

1. AJcatUmie der n utenieho/ten tn P>tcn.

Y. Wci. Zwtlte Alibaiiillung ûb«r die Waiietaboalime in deo Qaellto,

Bogliste 1880.

La SociAé Géologique de France^ Taris.

109. Bulletin. 3« Série. T. VII. 1879. N» 4. Parla 1880.

La Société de Physique et d'Histoire Naturelle de Oenève.

110. Mémoires. T. XXVI. Seconde Partie. Genève 1879. 4to.

Die mediciniseh'naiurwissenschaftliche OeselUchaft zu Jena.

111. Jenaische Zeltachrlft. B.XIV. Neue-Folge. Siebenter Band. Erstes Heft.
Jena 1880.

112. Sit2ungaberich(e 1879. Jena 1879.

Der Verein Bohmischer Chemiker zu Prag.

113. Listy Chcmlcké. 4de Aarg. Nr. 5. 1880. Prag.

La éSocietà Oeografica Italiana, Borna.

114. Boilettino. Anno XIV. Serie II. Gennaio 1880. Vol. V. Fasc. 1. Roma
1880.

La Societii Entomologica Italiana, Firenze»

115. BuIIettlno. Anno XI. Trimestre IV. Firenze 1880.

Ita Soeietà Toscana di Scienze Naturali, Pisa*

116. Attl. ProcessI verbali. P. 17— 36.

ITie Meteorological Committee O/fiee, Calcutta,

117. Registers of original observations In 1879. January.

M. Julio Firmino Judice Biker, au Ministère des affaires étrangères à Lis-
bonne»

118. Supplemento à collecçao dos tratados, convençoes etc. entre a corôa
de Portugal e as mais potenclas desde 1640. Por J. F. J. BIker. T. XX.
Lisboa 1879.

Oberst O. V, BoskjcBr^ Kjøhenhatn.

119. A guide for the electrlc testing of telegraph cables. By Captain V.
Hoskiær. Second edition. London 1879.

Dr. F. Katter^ OymnasiaUehrer, Putbus»

120. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 6. H. 3 — i.

Dr. Donato Tommasi, Via dei Panzani ÎÎ, .Firenze»

121. D. Tommasi. Recherches sur la constitution des hydrates ferriques. —
Réponse à une note de M. le Dr. Phipson intitulée >on the nascent
State of bodies.* (Extr. Les Mondes). — Sull' equllibrio termico nelle
azioni chimiche. (Extr. Rivista ScientiflcO'Industriale). — Nuove prove
in conferma alla teoria termica suilo stato nascente dell* idrogeno.
(Extr. Orosi, Novembre 1879). — Réduction du chlorure d'argent.
(Extr. Journal de Pharmacie et de Chimie).

Die K&n. Stemwarte hei Kiel»

122. Astronomische Nachrichten. Nr. 2298—2300.

Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn»

123. Maanedsoversigt Januar 1880.

The Editors of Iron, 12 Fetter Lane, Fleet Street, London E. O»

124. Iron. N«» 372—73.

Bogliste 1880.

M, Charles Eermite, Profeêêeur à F École Polyteclwiquje, SeUk. tuU. Medlem^ Paris,
US. Ch. Hermlte. Snr iMntégration de l'équation différentielle de Lamé.
(Extr. Journal fur Mathem. T. LXXXIX.) 4to. — Sur les fonctions 9{x)
et E(x) de Jacobi. (Estr. dal. toI. pubblicato In onore di Domenico
Chellni da U. Hoepli). — Équations différentielles linéaires. (Extr. BIbl.
de l'École des Hautes Études).

Kaptajn N. Hoffmeyer^ Besèyrer af det Danske Meteorologiske Institut^ Kjøbenhavn.

146. Étude sur les tempêtes de l'Atîantique Septentrional et projet d'un
serrtce télégraptiique international relatif à cet Océan par N. Hoffmeyer.
Copenhague 1880. 4to.

Dr. F. KatieTf Oymnasiallehrer, Putbus,

147. Entomologische Nachrichten. Jalirg. 6. H. 5—6.

Professor A. F. Mehren, Selsîcabets Medlem, Kjøbenhavn,

148. Correspondance du ptiilosophe souft Ibn Sab'în Abd oul-Haqq avec
l'empereur Frédéric II de Holienstaufen. Par M« A. F. Hehren. Extrait
du Journal Asiatique. Paris 1880.

Mr, Francis E, Kipher^ Professor of Physics in Washington Vhiversity, St.
Louis, Missouri,

149. Francis E. Nipher. On the variation in the strength of a muscle.
(Frora the Amer. Journal of Science and Arts. X. Not. 1875). —
On a nei¥ form of lantern galvanometer (ibid. Vol. XI. Febr. 1876). —
Report on magnetic obserTations in Missouri, Summer of 1878. —
Report on magnetic determinations in Missouri, Sommer of 1879. —
The Tornado of April 14, 1879. (From Trans. Acad. of Science of
St. Louis).

Dœenif Dr. phU. Vilh. Thomsen, Kjøbenhavn.

150. N. L. Westergaard, ein Vortrag gehalten in der K. Dân. Gesellschaft der
Wlssenschaften Ton Dr. V. Thomsen. Aus dem Dànlschen ûbersetzt von
A. Bezzenberger. (Separ. Beitrâge z. Kunde d. indogerm. Sprachen.
Bd. V.). Gôttingen 1880.

77^0 Editors of Iron, Î2 Fetier Lane, Fleet Street, London E, C.
161. Iron. Nos. 328, 341, 374—376.

Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn.

152. Maanedsoversigt. Februar 1880.

Die KÔn. Stemtearte bei Kiel.

153. Astronomische Nachrichten. Nr. 230t~?303.

Det Kongelige Norske Universitet i Kristiania.

154. Aarsberetning. 1878. ^Christiania 1879.

155. Sophus Lie. Classification der Flåchen nach der Transformatlon^groppe
ihrer geodâtischen Corven. Program. Kristiania 1879. 4to.

156. G. O. Sars. Carcinologiske Bidrag til Norges Fauna. I. Monographl
OTer de ved Norges Kyster forekommende Mysider. Tredle Hefte. Program.
Christiania 1879. 4to.

157. Enumeraiio Insectorum Norveglcorom. Fase. V, Pars 1. Programma.
Chrlstlaniæ 1880.

geogriphlcn. Fearittirt. Chilailtoli 1S79. 4lo.
i:>9. Ludvi; Dåne. Kong CtiriiilcrD den Ferile» Konke Hlttcrte I44S— I4&S.
FcBiilirirL ChrlsUanla IB79.

160. Dr.Ttllcr Dahll. tieologlik Kiri otti det norJUge Norge. 1866—79.
IBI. Archlv ror UBlhcmallk og .Naturrldenikab. B. III, R. 4 og Tlllzg*henc.

B. IV, H, 1-3. Krlstiania IS7S-;S.

Vidstutabi-Selihabel i Kritliania.

16?. KorhanUllnger. ISTtt. Chhalliola IGT9.

163. Hrgisttr til Selikabeli Kurhandlingcr I86S— I8TT. ChHatlanla 1879.

161. Forkgiielsfl OMr Separni- Aftrjk al Selakabcia Forbiodlinger. Cbri-
aKanla I87G.

165. C. P. Caipari. Alle und neue Qutllen lar Ceicblchle de» Taafajmbols
uud der Gliubeiiaregrl. Ctiriiliania 1819.

Dtl Karate i/eleorotoyMt Inttilul, Kriitiania.

166. Jahrbucll. ISTT, 1878. Clirlatiinja 1879-80. 4(0.
Den Phijiiograj'hijke Forening i Kriitiania.

167. Njt Magaiin for Nalurvldenakaliernc. B.XXIV, H.4. B. XXV, li, 1-3.
Clirlallanla 1879-80.

Det K3I. Norake Videntknber» Selikal, Trondl'jeia.

168. Skrifier. 18TS. Trondhjem 1879.
Kongl. Vnieeriilelet i Upiala.

169. Upsata UiilTeraileU Fjrahundraån Jnbeireit. September 1877. Stock-
holm I>l7g.

La CoKimUåitm dt la Cartt Oiologique dt la Bttijijue, BruxeUtt.

170. Desfripiion de gites rotsIllfèrM devonlens et d'arOeurementg du terroin
crélacp. par C. Halalsc. Briixcllra 1879. 4lo.

DU Kån. QetelUchafl der fVUaemchajtea iit Oiiilinyen.

171. At>handluiigen. 6d. XXV. Gûtilngea 1879. 4io.
173. ^acb^)chten. IS79, Gôtllngrn 1879.

Dia k, bai/eritche Akademie dtr Wuienteha/ltn lu MSadtn.
173. Sltiungtberlchtf. Umhem.-phyaik. Classe. 1879. Heft t.— Phlloaopb.-
phltologlMhe und hislorliche Classe. 1879. Bd. II. H.2. Hùucben 1879.

Srvatiko Arkeologtcko Druitvo, Zagreb {Agram).

J74. Vleiilnlk. Godina I. Br. I— i. Codtni II. lir. 1-2. Zagreb 1879— SO.
1TS. Iiïjeàce. 1879. Zagreb,

Soma.

. Febbralo I8S0. Romi 1830. 4to.
La Soeltlà Otografica Italiana, Soma.

177. Bolleltino. Anno XIV. Serie II. Febbralu— Harzo 1880. Vol V. Faac
2—3. Roma 1880.

178. ilenorie. Vol. II. Parle I. Rome ISSO.

11 Bogliste 1880.

La Soeieià Italiana di antropoîogia^ etnologia e psieologia comparata, Firenze

179. ArcbiYio. Vol. IX. Fasc. 3. Firenze 1879.

180. Materiali per l'etDoIogia italiaoa raccoili per cura délia Società, riasauntl
e commeDtati dai Doit. E. Raseri. Roma 1879.

La BeaU Biblioteca Nazùmale in Firenze.

181. G. Vitelli. Intorno ad alcuni luoghi délia Iflgenia In Aulide di Euripide.
(Pubbl. del R. Istituto di Studi Superiori Pratici). Firenze 1877.

182. C. Paoli. Del Papiro, specialmente considerato corne materia che ha
servito alla scrittura. (Pubbl. del R. 1 ) Firenze 1878.

183. L. A. Milanl. 11 Mito di Filottele nella letteratura e nelFarte flgurata.
(Pubbl. del R. I.) Firenze 1879.

184. F. Lasinlo. il Gommento medio di Averroe alla Retorica di Aristotële.
(Pubbl. del. R. I.) Fasc. 2—3. Firenze 1877—78.

185. A. Severini e G. Paini. Répertorie Sinico-Giapponese. Fasc. 3. (Pubbl.
del R.l.) Firenze 1877.

186. L. Nocentini. La Ribeilione di Masacado e di Sumitono. Teste giappo-
nese e traduzione italiana. (Pubbl. del R.l.) Firenze 1878.

187. A. Eccher. Sulia teoria fisica deli'eieltrotono uel nenri. (Pubbl. del R. I.)
Firenze 1877.

188. A. Eccher. Sulie forze elettromotrici sviluppate dalle soluzloni sullne.
(Pubbl. del R. I). Firenze 1878.

189. D. Tomoaasi. Ricerche sulie formole di costituzione del compost!
ferrici. Parte 1. (Pubbl. del R.l.) Firenze 1879.

190. G. Gavanna. Ancora sulla Polimelia nei Batraci Anurl. — Sopra alcuni
'visceri del Gallo cedrone. (Pubbl. del. R. 1.) Firenze 1879.

191. F. Meuccl. 11 Globo celeste arabico del secolo XI. (Pubbl. del R.l.)
Firenze 1878.

Ita Soeietà MciUicologiea Italiana, Firenze.

192. Bullettino. Vol. VI. ISSO. Fogli 1— 4. Pisa 1880.

The Museum oj Comparative Zo'àlogyy ai Harvard College^ jCambridget V. S. If. A,

193. Bulletin. Vol. VI. No. 3. Gambridge 1880.
Museu Nacional do Rio de Janeiro.

Ths Meteorologicai Department of the Oovemment of India^ Calcuttm.

195. Report. 1877—78, 1878—79. 4to.

196. Indien Méteorological Memoirs. Vol. I. Part 3. Galcutta 1879. 4to.

197. Report on the Meteorology of India in 1877. Galcutta 1879. 4to.
198« Report on the Madras Gyclone of May 1877. Galcutta 1879. 4to.

M. A. Daubréet Président de V Académie des Sciences, Selskabets udi. Medlem,
Paris.

199. Académie des Sciences. Discours de H. Daubrée lu dans la séance
publique annuelle du 1«' mars 1880. Paris 1880. 4to.

Hr, eand. real. Hans H. Reusch, Kristiania.

200. Naturen. 1880. Nr. 2 & 3.

Dr, Jôn Thorhelsson, Rektor for Reykjavik Usrde Skole, Selskabets Medlem,

201. Gunnlaugs Saga Ormstungu. Jôn |)orl(elsson gaf ût. Reykjavfli 1880.

Tin EJUuri of Irm, 161 FUet Strtel, London E. C.
3iJ.'. lioD. N" 377— 37S.
Vit KOn SicniKarte bti Kiel.

203. AiiiDuoDiiirhc .Ndchiicblen. Nr. ISOl — 3J0J.
L'A^a'Umie Imi-ériaU dti Scitncu tU St- Péleriboury.
20\. UulktiD. T.XXVI. ^r.l. Si. Pé ten bourg l»»SO-
l.a Soriété Imperialt dtt Saturatittet de Uoicou.
«Uj. Bulletin. Anne« 1379. Kt.Z. Huicou 1SS0.

The R'>yai Qtoijraiiliitai &Kiely. London.

L'U7. Prucevdiiigi. Vol. II, Kl. i. April ISSO.

The Royal Microteopical Socielt/, London.

20S. Journil. Vol, III. Nr. Î. April I8a0.

La Suci^U Loiaiiiijue de France, Parit.

?0'J. Uullelin. T. XXV. Couptet-Bciidui S. T. XXVI. Compte«-B«ndui t

Puri*.
Der Verein L'ôhmUcher Cheniiktr m Prag
2IU. Lielj' CheniicLe. 4Je Atrg Ar. G. tSSO Png
La Etale Accadeniia dei Lineei. Eoma.
£11. AUi. Anno CCLXXVI. Serie leria. Heniorle. CU«se di Scicpie.

Morali, Slailche c Filologiche. Vol. III. Claste dl Scieo» Fisicbe,

Mutrnintlche c ^Alu^Hll. Vol. III— IV. Transuutl. Anao CCLXXHI.

Vol. IV. Faic. 4. Roma IS79-30. 4lo.
Il B. Comilalo Gtologico jrilatia, Soma.
!I3. Lotlelliiio. ISHi). No. I e 2 Ronia ISSO.
Tka DudUy Ohierrotory. AWan.j, Ae.c-l'orl.
213. Decliiiallung ot Qied bUis. B; L. Boss. -Ito.
The American Acddemy of Arli and Science*, Boilon.

21 1. Proceedingi. New Series. Vol. VI. Vol. VII, Psrt 1- Boston I S79-fi0
Tke Botton Sodely of Xalv-ral Uittory, Dottoa.

215. Hemolrs. Vol. III. Pari I. ^•» I, 2. Boatoa ISI8-T9 4lo.

216. Procredlngs. Vol. XIX, Purt« 3-4 Vol. XX. Pan I. Boston 1378-79.

217. Guides lur Scleiicc-Teticfaiiig. ^°• I— &. Boston 1373-79.

The Aitroaomical Obiercalory oj Bartard College, Catiibridga V.S i'. Å.

218. Annals Vot XI. Purt 2. Canibri.li^e 1879. 4ta.

The Apierica» Oeo^raphicat Sociely of A'eip York

219. Journal. 1877—78. Vol IX-X. Albanj dt New York 1879.
The Xeio York Acadeviy of Sciericeå, Keie York.

ÏÏO. Annal». Vol. I. Nr. 5— 8. Ne» York 1878.
XI- '—- — ■>'..■'. — i;...» ffi.---... i.i.:j..j.._j..-.
2-2

18 Bogliste I8S0.

The Ameriean Association for the Advaneement of Science, Salem.

222. Proeeedlngs. Tweoty-seTentb meeting, held at St. Loois, Missouri,
Augast 1878. Salem 1879.

7%e Euex Imtitutef Sahm^ Mau,

223. Bulletin. Vol.X. Salem 1879.

The Canadian InåHtuiej Toronto.

224. The Canadian Journal: Proeeedlngs of the G.lnstitate. New Series
Vol. 1. Part 1. Toronto 1879.

The Uniied Staiea Naoal Oheervaiory, Washington.

225. Zones of stars obser^ed with the meridian elKle, 1846. Washington
1860. 4to.

226. J.M.GIlliss* A catalogue of 1963 stars« Washington 1870. 4to.

227. Zones of stars observed «Ith the mural clrcle, 1846—49. Washington
1872. 4to.

228. Zones of stars observed with the meridian transit Instrument, 1846—49.
Washington 1872. 4to.

229. W. Harliness. Report on the difference of longitude between Washington
and St Louis. Washington 1873. 4to.

230. S. Nevcomb. On the right ascensions of the equatorlal fundamental
stars. Washington 1873. 4 to.

231. 2ones of stars observed with the meridian circle, 1847—49. Washing-
ton 1873. 4to.

232. J. R. Eastman. Tables of Instrumental constants and corrections for
tbo redoettoa of transit obserYatlons. Washington 1873. 4to.

233. J. R. Eastman. Report on the difference of longitude between Washing-
ton and Detroit etc. W'ashington 1874. 4to.

234. J. R. Eastman. Report on the difference of longitude between Washing*
ton and Ogden, Utah. Washington 1876. 4to.

235. Astronomical aud meteorologicai observations made durlng the year
1875. Washington 1878. 4to.

236. Catalogue of the library. Part I. Washington 1879. 4to.

U. S. Oeologieal and Oeographical Society, F. F. Hayden, U. S. Oeologist
Was/tington.

237. Bulletin. Vol. V. Number 1. Washington 1879.

238. Catalogue of the Publications Third edition. Washington 1879.

La Soeiedad »Andres del Hio*, Mexico.

239. Boletin. T. 1. Niim. 2. Diciembre 1878.

La Soeiedad Mexicana tie Bistoria Natural, Mexico.

240. La Naturaleza. T. IV. Entregas 13- 17. Mexico 1878--79. 4to.

Professors James D. Dana, B SMimanj and E. S. Dana, New Haven, Conn.
24i. The American Journal. Vol. XVII, N" 101-102; XVIII, N" 103-108;
XIX, No« 109— 111, New HaYcn 1879—80.

Die Mon, Stemwarte bei Kiel.

242. Astronoroische Nachrichten Nr. 3306—2308.

Bogliste 1880. 14

The EtUtorê of Iron, Î6I Fleet Sireet, London E. C.

243. Iron. «<>• 379—80.

The Royal Astronomicai Society, London.

244. Memofrs. Vol. XLI. 1879. London 1879. 4to

The Royal Society of Edinhuryh.

245. Proceedings. Vol. X. 1878—79 .No. 103.

246. TransactloiiB. Vol. XXVIII, Part 3. Vol. XXIX, Part I. For llic aeislon«
1877—79. Edinburgh. 4to.

V Académie des Science$, BeUee-Leitreê et Arte de Rouen.

247. Précis analytique des travaux de l'Académie 1877 — 78. Boaeo 1878.

Die Phymkaliache OueîUchaJt zu Berlin

248. Uie Furtschrllte der Physlk Im Jabre 1874. Jahrg. XXX. Berlin 1879.

Die Medicinisch-Katurwisêefiêchaftliche OesdUchafi eu Jena

249. Uenkschrinen. Ed. IL Heft 4. Jena 1880. 4to.

Der Naturwiseenschaftliche Verein fUr Saehnen und TTiûrinyen in BaUe a. d. 8,

250. Zeltschrirt fur die Gesammten Naturvissenscbaften. 3te Folge. 1879.
B. IV. Berlin 1879.

Der naturtoisêenê^aftliche Verein fur Steiermarhf Oraz,

251. Miltbpllungen. Jahrg. 1879. Grai 1880.

252. Das chemlsche Institut der K. K. Uolversilât Grai, tod Leopold von
Pebal. Wien 1880. 4to

La Reale Aeeademia delta Crusea^ Firenze.

253. Vocabolarlo. Vu Impresslone. Vol. IV. Fase. f. FIreose 1880. 4to.

La Soeietà Entomologica ItaUana^ Firenze.

254. BullettIno. Anno XII. Trimestre I. Flrense 1880.

La Soeietà Toscana di Scienze Naturali, Pisa.

255. Attl. Processt verbali. P. 37—52.

Tfie Museum of Comparative ZdcHogy^ ai Harvard College, Cambridge, Mou.

256. Bulletin. VoL VI. No 4. Cambridge 1880.

T/ie Suryeon Oeneral, U. 8. Army, Washington.

257. The Médical and Surgical History of the War of the Rebellion. Part II.
Vol 1. Médical History. Washington 1879. 4to

The ComptroUer of the Currencyj Washington,

258. Annuel Report. December 1879. Washington 1879.

Bihliotheca Naeional do Rio de Janeiro.

259. Annaes. Voil. I— VI. 1876-79. Rio de Janeiro 1876—79.

3Ï. Charles Hermite, Professeur à V École Polytechnique, Selsk. udl. Medlem, Paria.

260. Sur la differentiation des fonctions elliptiques par rapport au module.
Par M. Gh. Hermite (Astron. Nachr. Nr. 2301).

Dr. F. Katter, QymnasiaUehrer^ Putbus,

261. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 6. H. 7 — 8.

Det Danske Åfeieorologishe Institut, £^èbenkavn.

262. Maancdsoversigt Marts 1880.

15 Bogliste 1880.

Die Ken. Stemvarte bei Kiel,

263. Astronomlsche Nachrichlcn Nr. 2309 Titel og Register tU 96de Bind

The Editon of Iron, Î6Î Fleet Streetj London E. C.

264. Iron. No. 381—382.

The Royal Aatronomical Society^ London.

265. Monthly Notices. Vul. XL. No. 6. April 1880.

Tht Boyal Oeographical Society, London.

266. ProceedUigs. Vol. II. No. 6. London 1880.

L^Obaervatoire Boyal de SrvxeUes.

267. Annales. 1879. Pages 76—80. Feuille 10. — P. 17—28. F. 5—7. —
P. 5-24. F. 2—6.

La Commission de la Carie Oéoloyîque de la Belgique^ JJruxelles,

268. Feuille XV (Hobuken & Contich).

269. Texte explicatif du levé géologique des planchettes d'Hoboken et de
Contich, par M. le Baron 0. van Ertborn. Bruxelles 1880.

Xa Soeiété Botanique de Francey Paris.

270. Bulletin. T. XXVI. Comptes -Rendus 3. -* Revue Bibliographique K.
Paris.

Die Kôn, Freuasische Akademie der Wissensdiaften zu Berlin.

271. Menatsbericht. Januar 18S0. Berlin 1880.

Die h. bayerische Akademie der Wiêsensc/iaften su Mûnehen.

272. Sitsungsberlchte. Mathom.-physik. Classe. 1880. Heft 1. Mûnehen 1880.

Die h. h zoologisch^botanviche Oesellêchaft in Wien.

273. VerhandIuDgen. 1879. B. XXIX. Wieu 1880.

Die antJtropologiecJie OeseUsehaft in Wien.

274. Nltthelluogen. B. IX. Nr. 11 — 12.

Die k> h. geologische RMisansialty Wien.

275. Jahrbuch. 1880. B. XXX. Nr. 1. Wien 1880. 4to.

276. Verhandlungen. 1880. Nr. 1—5. Wien. 4to.

Die h. h. Stemwarte zu Prag.

277. Astronomlsche, magnetische und meteorologlsche Beobachtungen. 40^«'
Jahrg. Prag 1880. 4 to.

Der Verein Bôhmiseher Chendker xa Prag.

278. Listy Chemické 4de Aarg. Nr. 7. 1880. Prag.

La Seale Accademia dei Lincei, Borna.

279. Atti. Transunti. Vol. IV. Fasc. 5. Aprile 1880. Borna. 4lo.

La Socieià Oeografica ItoUanoy Borna.

280. Bollettino. Anno XIV. Serie 2. Vol. V. Fasc. 4. Borna 1880.

M. Delesse, Ingénieur en Chef des Afinesj Paris.

281. Carte agronomique du Département de Seine-et-Marne. Paris 1880.

Dr. F. Katter, OymnanalleJirery Puibus.

282. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 6. Heft 9—10. 1880.

BoglUte 18S0. 16

Ur. cand. real. Han» H. BeuscJi^ KrUtiania.
288. Ntturen. 1880. No. A—B,

Dr. Jacob SpdngherÇy Stockholfo.

284. Entomologisk Tldskrift Band I. Haft 1. Stockholm 1880.

Dr, Donato Totnmoii, Via dei Panzani il, Firenze,

285. D. Tommasi. On the réduction of chioride of poid by hydrogen in the
présence of platin um. (Chfmlcal News. Vol. XLI, No. 1059). — Sar
Tbydrogene naissant (Les Mondes. T. LI. Vol. 16). — Sal ferre
dializxato. (Orosi, Anno III, N. 4). — Rlcercbe Intorno alla formaxione
deir idrato ferrico appartenente alla serie a, noodiûcaaione b. (Gloroale
di Farmacia, Marzo 1880).

Die Kdn. Stemwarte bei Kiel.

286. Astronnroisrbe Nachilcbten. Nr. 2310— la.

The Ediiars of Iron, 16 i Fleet Street, London E C.

287. Iroo. No. 383-884.

Det Danske Meteorotogiåke Ineiitui, Kjebenhamu

288. Bulletin météorologique. Décembre 1879. Janvier^Avril 1880.

Kangl. Vetenåkapå Akademien i Stockliolm,

289. Ôfversigt. 1879. Nr.9— 10. Stockholm 1880.

Vnivenntetets Obøervatorium i Upsala.

290. Bulletin mensueL VoL XL Année 1879. Nr. 7— 12. Upsal 1879-80. 4to.

L'Académie Impériale des Sciences de St^Pétersbourg,

291. Mémoires. T.XXVL Nr. 12— 14. St. Pétersbourg 1879. 4to.

La Commission Impériale Ardiéologique a St.-Pétersbourg.

292. Compte-rendu pour Tannée 1877. Avec un atlas in-folio. St-Péters-
bourg 1880. 4to.

The British Association for the Advancement of Sàencef London.

293. Beport of the 48th Meeting, beld at Dublin 1878. London 1879.

The Oeological Society of London,

294. Quarterly Journal. VoL XXXVI. Part 2. Nr. 142. London 1880.

The lioyal Oeographical Society, London,

295. Procecdings. Vol. 11. Nr 6.* London 1880.

The Zoologicai Society of London.

296. Proceedings. 1879. Part IV. London 1880.

297. Transactions. Vol.X. Part 13 Vol. XI. Parti. London 1879— 80. 4to.

298. List of the vertebratcd animais now or latety iiving In the gardens of
the Society. First Supplement, 1879. London.

La Société Géologique de France, Paris.

299. Bulletin. 3« Série. T. Vlii. 18S0. No. 1. Paris 1880.

La Société Entomologique de Belgique, Bruxelles.

300. Annales. T.XXil. Bruxelles 1879.

Dos Konigliche Christianeum, Altona,

301. Bericbt. 1879-80. Altona 1880. 4to.

2>Î0 2C&n. Prûuuisehtt Akademiê der Wisêenêd

302. Mooatsbericht. Febraar 1880. Berlin 1

Der naturufiêieMchaftliche Verein tu Bremen.

303. Abfaandlangen. Bd. VI. H. 2^3. — B
Flâcheninhalt des BremiscbeD Staats etc

Die Naiurforachende OeaelUehafi in Danxig,

304. Schrlfteo. Neue Folge. B. IV. H. 4. ]

Die KaUerUeh Leopoldmiteh-Caroliniêeh DeuU \
BaUe a, 8.

305. Leopoldloa. Heft XII— XV. Jahrg. M
1876—79. 410.

306. Nova Acta. T. XXXIX— XL. Dread» et
Die Kdn. Sàehêiêche Qe»éUteha/i der WiêêeMCt

307. AbbaDdlangen. Matbem.-Physlache Claai

308. Berichte. Philol.-HlsL Glaaae. 1879. fi
1879. B.XXXI. Leipzig 1880.

Die Aêtronemiêché OesétUchaft^ Leipzig.

309. Vlerteljabrsschrift. U.Jabrg. 4. Heft I

310. Catalog der Bibllothek. Leipxfg 1880.

Der Feretn hokmiaeher Chemiker xu Frag.

311. LUty Ghemické. 4de Aarg. H. 8. Prag

La Società Adriaiiea di Scienze naturaJUy Trit\

312. BolletUno. Vol. V. Nro. 2. Trieate 188:

Il Real ComUato Geoîogieo d^ItoUa, Borna.

313. BoIlettlDo. No. 3 e 4. Roma 1880.

La Società Oeografica Italiana, Borna.

314 BolleltiDO. Addo XIV. Serie 2. Vol. V.

La Socieià Jtaliana di antropologia, etnologia v

315. Archlvlo. Vol. X. Fasc. 1. Fireoie 1881

The Mtueum of Comparative ZoÔlogy^ tU .
Mau.f U,8.

316. BnlletiD. Vol. VI. No. 5—7. Cambridge

The American Oeographical Society, New Jbrii

317. Bolletin. 1879, No. 3. 1880, No. 1. Ne^i

U» S Qeologicai and Oeographical Survey of i
V. 8. Oeologiit, Washington.

318. EleTenth aunaal report 1877. Washiog

7%e Oeologieal 8urvey of India, Calcutta.

319. Memolra. Vol. XIV; XV, Part 1; XVI, Pai

320. Memolrs (Palæootologla lodlca). Series II
P. 3. — S. XII. V. I. — S XIII. V. L C

321. Records. Vol. XI; XII, Part 1—3. 1878-

322. Contents and Index of tbe flrst ten Volume

323. A Mannal of the Geology of Indla. (Parts

Bogliste 1880. 18

The Ckmnectieut Aeademy of Ati$ and Seieneeif Abw Savøn,

324. TransactiooB. Vol. V, Part 1. New HaTen 1880.

Mr. darence J. Blake, M, D., EùUl Berkeley, JBcsUm,

325. The American Joanial of Otology. Vol. II. Nr. 2. New York 1880.

Prof. AnUm Dohm, Direetor der aoologieehen Station zu Neapd,

326. MiUheiloDgeo. Zweiter Band. t. Heft. Leipzig 1880.

M. É. LUtré, de rinåHtut, SeUk. udi. Medlem, Parie.

327. Études et glanures pour faire salte à Thlstolre de la langoe française
par É. Littré. Paris 1880.

Mr. Franeiê E. Nipher, Profeuor of Phyeiee in Waåhmffton Omeereitff, St.
Louiê, Miuouri.

328. Ghoice and chance, by Francis E. NIpher. Kansas City. 1880.

Dr. Hermann Seheffler, Brauneehweig,

329. Die Naturgesette nnd ihr Znsamnaenhang mit den Priniiplen der abstralLten
Wlssenechafteo, von Dr. Hermann Scheffler. Drttter Theil. Leipzig 1880.

The EdUort of Iron, 161 Fleet Street, London E. C.

330. Iron. Nos. 385— 87.

Die Kdnigliche Stemtearte bei Kiel.

331. Astronomische Nachrichten. Nr. 2314—18.

Det Danske Meteorologiske Institut, JSjøbenhavn.

332. MeteorologislL Aarbog for 1879. Første DeL KJebenham 1880.

La Société Impériale des Naturalistes de Moscou*

333. Bulletin. Année 1879. No. 4. Moscou 1880.

Finlands Oeologiska Vnders'ôkmng, Eelsingfors.

334. Kartbiadet No. 2. Folio. — BeslLrifning af K. Ad. Moberg. Helsiogfora
1880.

The Royal Astronomical Society, London.

335. Monthly Notices. Vol. XL. Nr. 7. May 1880.

The Royal OeographiecU Society, London.

336. - Proceedings. Vol. II. Nr. 7. July 1880. London.

The Zoological Society of London,

337. Proceedings. 1880. Part 1. London 1880.

338. Catalogue of the library of the Society. Londoo 1880.

The Royal MicroscopiecU Society, London.

339. Journal. Vol. 111. No. 3. June 1880. London.

The British Association for the Advaneement of Science, London.

340. Report of the 491h Meeting, held at Shefûeid 1879. London 1879.

De EoUandsche Maatschappij der Wetenschappen te Haarlem.

341. Archives Néerlandaises. T. XIV. T. XV, 1 8b 2. Harlem 1879-80.

342. Programma 1879, 1880. Naamlljst.

343. NatuurlLundige Verhandelingen. 3de Vers. Deel IV, Iste Stolc. flaar-
lem 1880. 4to.

344. Le Télémétéorographe d'Ollaod, décrit par M. Snellen. (Eitr. Arch.
NéerL, T. XIV.)

19 Bogliste 1880.

Lj9» Direeteurê dø la Fondation Teyler à EarUm*

345. Archives do Mosée Teyler. VoKV. Deuxième Partie. Haarlem 1880. 4to.

346. VerhandelingeD rakeode deo natourlijken en geopenbaarden godadlenat.
Nleawe Serie. Zeveode Deel. Haarlem 1879.

Bei KonmkUjk Nederlandach AIeteoroiogi$eh Instituuty Vtrecht

347. Nederlandach Meteorologi sch Jaarboek 1878, Eerate Deel. 1879, Eerate
Deel. Utrecht 1879—80. Fol. obl.

Set Provmciaal Utreehtåch Oenootsehap van Kuntten en Wetenachappen te
Uireeht,

348. Veralag van het Verhaodelde la de algemeene VergaderlDgen 1877 A 1878.
Ulrccht 1877—78.

349. AanteekenlDgen van het Verhaodelde lo de SecUe-Vergaderlogeo 1877 dr
1878. Utrecht 1877—78.

350. J. b. Dornbusch. Abhandluog ûber das sogenannte ■Flaodrische Steingat»
des XVI ond XVII JahrhuoderU. Utrecht 1878.

351. J. E. Enklaar. Verhandellng over de verdamping yan water Tao onder-
scheidene gronden onder verschlllende omstandlgheden. Utrecht 1878. 4to.

352. S. fl. Miller. Prlze Essay on Eyaporation. Utrecht 1878. 4to.

La Commiuion de la Carte Géologique de la Belgique^ BnureUes.

. , . ... X3LXI XXXI

353. Levé géologique des planchettes — j— et —^ de la carte topographique

de la Belgique par M. G. Vdge. (LeDoick-St.-Qaeotlo).

354. Notice explicatWe. Bruxelles 1880.

La Société Botanique de France, Parie,

355. Bulletin. T. XXVII. Comptes-Rendus 1—2. Revue Bibliographique A.
Paris 1880.

La Société Vaudoiee des Sdeneee Naturelles, Lausanne.

356. Bolietio. 2* S. Vol. XVI. No. 83. Lausanne 1880.

Die Kdn. Preussisehe Akademie dør Wissensehaften zu Berlin.

357. Monatsbericht. Mars 1880. Berlin 1880.

Die Mistoriêche Oesdlsehaft des Kûnstlervereinsy Bremen,

358. Bremlsches iahrboch. Bd. XI. Bremen 1880.

Die k. bayerische Akademie der Wissensehaften eu Mûnehen.

359. Sitsnngsberichte. Mathem.-physik. Classe. 1880. Heft 2—3. Philos.-
philologlsche u. hist. Classe. 1879. fid.ll. H. 3. 1880. H. 1. Muocheo
1879-80.

Die PhysikaHeeh-Medieimsehe QueUschaft m Wurtburg.

360. Verbandlungen. Neoe Folge. XIV. Bd. 3. & 4. Heft. Wûrsbarg 1880.

Die K, K. Central- Anstalt Jûr Météorologie und Frdmagnetismus, Wien.

361. Jahcbûcher. Jah rgaog 1877. Neue Folge. XIV. Band. Wien 1880. 4to.

Der Verein Bàhmischer Chemiker eu Prag.

362. Llsty Chemické. 4de Aarg. Nr. 9. 1880. Prag.

363. E. Albert 0 theoril a praxi studia na fakultàch vysok^ch skol. 1880. 4to.

364. J. Rrejcf. Festrede bel der Erôffnung des Congresses Bôhmischer Ârzte
u. Naturforscher. 1880. 4to.

Bogliste 1880. 20

7. B. Società Agraria di Qoriaia.

365. Attl e Memorie. Anno XIX. Noo?a Serie. N. 6. 1880. Gorixia.

La jRetUe Aceademia dei Lineei, Borna,

366. AtU. TraosQDtl. Voi. IV. Fase. 6. Maggio 1880. Roma 1880. 4to.

La Soeieth Oeografica JtaUana, Bama.

367. BoUettino. Anno XIV. Serie 2. Vol. V. Fase 6. Roma 1880.

Xa Società Malaeologiea Jtaliana, FirenMé.

368. BoUettino. Vol. V. 1879. Fogll 16—18. Pisa 1880.

I*a Società Ibåeana di Seiønxe yaturaU, Piêo,

369. Attl. Processi verbalt. P. 53—64.

The American Mueeum ef Natwal Biêtaty, Central Park, New Tork.

370. The eleventb annaal report February 1880. New York (2 Expl.).

La Academia Nacional de Cieneias de la Bepùblica Argentina, Cérdoha.
871. Boletin. T.lll. Entrega 1. Cordoba 1879.

Thê Oeologieal Survey o/ India, Calcutta.

372. Memoirs (Palcontologia Indlca). Series XIV. Vol.l. 1. Caleotta 1880.
Folio.

The Meteorological Department of the Qovemment of India, Caleuita,

373 Indlån Meteorological Memoirs. Vol. I. Part 4. Caleotta 1880. 4to.

374. Registers of original observations in 1879. Febraary— March.

De Kon. JSatuurkwudige Vereeniging m Nederlandech- Indië, Batavia.

375. Natuurkundig Tljdschrift. Deel XXXVIII. Batavia 1879.

The Poet Office é Telegraph Department, Adelaide, South AuttraUa,

376. Meteorological Observations durlog the year 1878. Adelaide 1879. Polio.

Pro/, emer ved Lunde Vnivereitet J. O* Agardh, SeUkabete udi. Medlem,
877. Florideernes Morphologi af J G. Agardh. (K. Svenska Vetensk^-Akademiens
Handllogar. Bd. XV. No. 6.) Stockholm 1879. 4to.

M. Julio Firmino Judice Biker, au MwuMtère dee afwree étrangèree à Xiffiomie.

378. Sopplemento à collecçào dos tratados , conveoçlSes etc. entre a eorôa
de Portugal e as mais poteoclas desde 1640. Por J. F.J. Blker. T. XVII.
Lisboa 1879.

M, A, Preudhomme de Borre, Bruasdlee.

379. Preudhomme de Borre. Note sur le genre Macroderes Westwood. —
Description d*une espèce nouvelle du geore TricblUom Harold. (Comptes-
Rendus de la Soc. Entomol. Janv.-Février 1880.) Bruxelles.

Signer Ignazio Cameletti, Nicosia,

380. I. Cameletti. Il binomlo di Newton. Genova 1880.

M. C Henry,

381. Sur une valeur approchée de VT et sur deux approximations de VY,
par M. C. Henry. (Bull, des Sciences Math, et Astron.) Paris.

Dr. F, Katter, Gymnaeiallehrer, Putbue.

382. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 6. Heft 11^14. 188a

2] BogliBte 1880.

Hr. L, B* Lamdau, BuåapuU

383. Religion UDd Politik nebst Nachtrag xur SammluDg klelner Schriften tod
L. R. Landao. Budapest 1880.

ThB BdUon of Irtm, 16 J Flået Street^ London E, O.

384. IroD. NO« 388—393.
IHe Kàn, Aemwarte hei Kiel.

385. AatroDomlsche Nachrichten. Nr. 2319—2325.

Det Danske MeteorologUke ButUut, Hjøbenhaen.

386. Bulletin météorologique. Mai— Juin 1880.

387. Maanedsoversigt. HaJ 1880.

L* Académie Impériale des Seienees de St.'Pétenbourg.

388. Mémoires. T. XXVII. Nr. 2— 4. St. Pétersbourg 1879. 4to.

The Royal Oeografhieal Society^ London,

389. Proceediogs. Vol. Il, No. 8. August 1880.

The Boyal Mieroteopical Society, London.

390. Journal. Vol. III. No. 4. London 1880.

The Boyal Aêtronomical Society, London.

391. Monthly Notices. Vol. XL. No. 8. June 1880.

La Commission de la Carte Géologique de la Belgique, Bruxelles.

392. Feuille XXIII (Boom). — Texte explicatif. Bruxelles 1880.

La Société Botanique de France, Paris.

393. Bulletin. T. XXV. Table alphabétique.

La Société Géologique de France, Paris.

394. Bulletin. 3« Série. T. VIII. (Séance générale annuelle) 1880.

Die K. Preussisehe Akademie der Wissenschaften, Berlin.

395. Politische Correspondeni Friedrich's des Grossen. B.IV. Berlin 1880.
396 Monatsbericht. April— Mal 1880. Beriln 1880.

Die Physikaliache Oeiellseha/t zu Berlin.

397. Die Forischritte der Physik im Jahre 1875. Jahrg. XXXI. Berlin
1879—80.

Die Natur/orschende OeseUscha/t zu HaUe a. S.

398. Bericht ûber die Sitiungen im Jahre 1879. 4to.

Die medicinisch-naturwissenschaftliehe QeseUschaft zu Jena.

399. Jenaische Zeitschrift B. XIV. Neue Folge. Siebenter Band. Zweites Heft.
Jena 1880.

Die Astronomisehe QeseUschaft, Leipzig.

400. Vierteljahrsschrift. 15. Jahrg. 1.&2. Heft. Leipzig 1880.

Die k. k, geologische BeichsanstaU, Wien.

401. Jahrbocb. 1880. B. XXX. Nr. 2— 3. Wien 1880. 4to.

402. Verhandlungen. 1880. Nr.6— 11. Wien. 4to.

Die anthropologische OeseUscha/t in Wien.

403. Miltbeilungen. Bd.X. Nr. 1— 7. Wien 1880.

Der Verein h^hmischer ChemXker zu Prag.

404. Listy Cbemické. 4de Aarg. H. 10. Prag 1880.

Bogliste 1880. 22

Srvatêko ArJceoîogicko Druztvo, Zagreb (Agram).

405. VlestDlk. Godioa 11. Br. S. Zagreb 1880.

1. B. Società Agraria di Oorùsia.

406. Atti e Memorie. Anno XIX. Nuova Serie. N. 7. 1880. Goritla.

La SeaU Aceademia dei Linceif Borna.

407. Atti. TraDSUDti. Vol. IV. Fa8c7. Giagoo 1880. Roma. 4to.

La Soeietà Oeografica Italiana, Borna.

408. BollettiDo. Addo XIV. Pa8C. 7. Roma 1880.

Il Béai ComiUUo Oeologico d'Ilaliaf Borna.

409. Bollettlno. No. 5 e 6. Roma 1880.

Diario de Notieias, LUboa.

410. Os Lusiadas por Luis de Camoes. Lisboa 1880. Pol. obi.

Æ Obêervaiorio de Marina de la Ciudad de San Fernando^ Cadix.

411. Almanaque oàutico para 1881, 1882. Madrid 1879—80. 4to.

The Muteum of Comparative Zodlogy^ at Harvard Collège y Cambridge^

Maês., V, S.
413. BuIietiD. Vol. VU. Nr. I. Cambridge 1880. 4to.

The American Oeographical Society^ New York.

413. BoUetin. 1879, No. 4. New York 1880.

Het Obeervatorium te Batavia.

414. Regen waarnemingeo io Nederlandsch-Iodiê. Eerste Jaargang 1879.
BaU¥ia 1880.

M. Julio Firmino Biker, au Ministère det c^aireê étrangères h Lisbonne,

415. Notiela biographlea do eonselbeiro llderonso - Leopoido Bayard. 1856,
Paris.

Mr. Clarenee J. Blàke, M. D , HoteH BerhOey^ Boston,

416. Tbe American Journal of Otology. Vol. H. No. 3. New York 1880.

M. Éd EébeHy de Vlnstitui, Paris.

417. Histoire géologique du canal de la Hanche; par M. Hébert. (Extr.Gomp-
tes Rendus, t. XC.) 4to.

Dr. F. Katter^ QymnanaUehror^ Futbus.

418. Entomologische Nachrichten. Jahrg,6. H. 15—16.

Prof, Dr. AlbeH B.v. MilUr-Haïuenfels, Oraa.

419. Die Oual'Punctlonen und die Integration der eltlpUschen uod hyper-
eiliptlschen Differenslale. Von A. R. v. MiUer-Hanenfels. Gras 1880.

J7r. eand. real. Hans H. Beusch, Kristiania.

420. Naturen. 1880. No. 6— 7.

Dr. Donato Tommasi, Via dei Panzam îi, Firenze.

421. Osslclorurl alluminici. Osservasioni suir attuale peso atomico dell*
allumlnio. (Estr. Orosi 1880 N. 7 dk 8.) Firense 1880.

Hr. Sophus Tromholtf BeaUeerer i Bergen.

422. Iagttagelser over Nordlys anstillede i Norge, Sverige og Danmark, sam-
lede og bearbeldede af S. Tromholt 1. Sept 1878— April 1879. Chlr-
stiania 1880. (Særtryk af Vid. deisk. Porh. 1880. Nr. 6.)

23 BoglUtd 1880.

Dr. phU. €iaudiu$ WUkens, EJøbenhami.

423. MorahUtistikeD og den frie Vilje. (Aftryk af NationalekOD. Tidsskrift, XVI.)
Kjøbenhavn 1880.

Hm JEditon of Iran, 161 FUet Sireet, London E. O,

424. IroD. Nos. 394—398.

Die Kjon. SiemfDarie &e» Kiel.

425. AstroDomlscbe Nachrichten Nr. 2326— 31.

Det Danêhe Meteorologiàke Institut, Kjøbenkavn.

426. Maanedsoverslgt. Jani— iuli 1880.

Kongl. Vetenakapg Ak^idemien i Stockholm,,

427. Ofverslgt. 1880. Nr. 1—4. Stockbolm 1880.

KongUga Vetenàkapê-Soeieteten i Vpåola,

428. Nova AcU. Seriel tertiæ vol. X. Fase. 2. Upsali» 1879. 4to.

429. Bolletin météorologique meosuel de rObserratoire de rUniversité d'Upsal.
Vol. VIII. Année 1876. Vol. IX. Année 1877. Upsal 1877—78. 4to.

Le Jardin Impérial de Botanique h St.-Péterêbourg.

430. AcU. T. VI. Fasc. 2. St.-Pétersboarg 1880.

431. Descriptiones plantaram novarnm et minus cognitarom. Fasc. VII.
Aoctore E. Regel. Petropoli 1879.

La Société Impériale des Naiuraliêtu de Moecou,

432. Bulletin. Année 1880. No. 1. Moscou 1880.

Finaka Vetenskapê-Societetenj ffeltingfors,

433. Acta Socletatis Scientiarum Pennieœ. T. XI. Helsingforslœ 1880. 4to.

434. Bidrag till kànnedom af Finlands natur och folk. H. XXXll. Helsing-
fors 1879.

435. Obserratlons météorologiques. Année 1878. Helsingfors 1880.

SàUêkapet Pro Fauna et Flora Fennica, Eeleingforê.

436. Meddelanden. Femte Hâftet. Helsingfors 1880.
The Boyal Society of London,

437. Transactions. Voll. 170; 171, Part 1. London 1879—80. 4to.

438. Proceedings. Vol. XXIX. Nos. 196—199. — Vol. XXX. Nos. 200—205.
London.

439. List of Fellows. 1 Dec. 1879.

7%a Boyal Oeographical Society, London,

440. Proceedings. Vol. II. Nr. 9. London 1880.
The Zoological Society of London.

441. Proceedings. 1880. Part II. London 1880.

442. Transactions. Vol. XI. Part 2. London 1880. 4to.
27^ MeteoTological Office, London,

443. Contributions to our knowledge of the meteorology of tbe arctic regions.
Part II. London 1880. 4to.

444. Meteorologicai observations at stations of tbe second order. 1878.
London 1880. 4to.

445. Alds to the study and forecast of weather, by W. Clement Ley. London
1880.

The Oeolojical Saciely oj Lonion.

446. QDirlerlj Jouroal. VoL XXXVI. Ptrt 3. Nr. U3. LMdoa I8S0.
TKe Scouith åiei«orolajicid SocUlg, Edmhayk.

447. JoutDil. New Serie». K" LX— LXIIt. EdlDbargb 1880,
La Oammiuion da la Carte Qiologiqu« d» la Beigipit, BruxtUét.

448. Peulllcif i' —4— (BcTereo, Anver«, HallDU). — Teite upllcatlf.
Bruiellei I8S0.

La Société Qiologigut de Franc«, Paru.

4*9. BullfidD. 3» Série. T. VI. 1878. N« 9. T. VII. 1879. K'à. HrlM 1880.

La Société Botani^e da Franc«, Paria.

450. BDtleiin. T. XXVII. tSSO. CompU* Rendu S.

I>i» Kån. PreuttiicA« Jiademia der Wi*aenêclia/t«n » Sertm.

4&t. HooatabericbL innl 1880. Berlin 1880.

D«r Farent filr Halurtinticiuthafi mu Braitntekieeig.

452. Jahrciberlclit. IST3— 80. eraoascbwelg I8S0.
Die Atlronomitehe QutUtckaJl, Leipxig.

453. VlerteljBbriBcbrirt. 15. Jahrg. 3. Heft. Leipilg 1880.
Die Kait.-Kôn. GeographUcke OutlUchaJt tn Wim.

454. Hlitbellnngeo. IS79. B. XXII. Wien IS79.

L B. Socielà Âgraria di Qorizia.

465. Aitl e Hemorle. Anno XIX. Nnoia Serie. N. 8. 1880. Gorilla.

II B. Camilato Oealogiea d^ltaiia, Boma.

456. Bollflllno. 1880. Ko. 7 e 8. Roma 1B80.
La Socielà Oeograjiea Italiana, Boma.

457. BolkitiDo. AoDD XIV. Pa*c. 8. Rom* 1880.

La Società Italiana di antropoloffiji, elnologia e ptieologia eomparaia, Firenze.

458. Arcblvio. Vol. X. Faic. 2. Firenie 1880.
La Societh Entomologica Italiana, Firtnz«.

459. BuJleillDO. Anno XII. Trlmeatre II. Flreoie I8S0.
La Societh ilatacolo^ca Italiana, ISta,

460. Bulleltlno. Vot. VI. 1880. Fogli 5—14. Pisa 1880.

461. Indice qulDqaenoale. Plia 1880.

T/ie ifiueum of Comparative Zoèlogy, at Harvard College, Cambridge, Man.

462. BulieiiD. Vol. VII. Ho. I. (Geologlcal Serlca, Vol. I). Cambridge I8S0.
Th» Aåtronomical Obaanatory of Barvard College, Caa^ridg», Mat».

463. Anneli. Vol. I. Vot. li; Part 1. Vol. III. Vol. XII. Cambridge 1855
—80. 4to.

464. Catalogue of 618 lUri observed at Ibe Obierratorj. (Eitiacted from
VoL XII). Cambridge 18S0. 4lo.

465. E. C. PIckerlDg. DlmeDaloni o( [be 9ied atara, «itb npMial refereDCe
to biaarlet and Tsrlablei of tbe Algol ijpe. (RepHoied from Proc.
Amer. Acsd. of ArU aod Science*, Vol. XVI). Cambridge 1880.

25 Bogliste 1880.

The Trugteeê of the •James Lick TrusUy Chicago,

466. Report to the trustées of observatiODS made on Mt. Hamllton with
reference to the location of Liclc Observatory. By S. W. Bornham.
Chicago 1880. 4to.

7%e M\$9ùwr% Historicol Society, 8t. Louis.

467. Publications. Nos 1—3.

The United States Coast and Oeodetic Survey, Washington.

468. Report. 1876. Text & Progress SIcetches. Washington 1879. 4to.

469. Deep-sea sounding and dredglng. By Charles D. SIgsbee. Washington
1880. 4 to.

The PhHosophical Society of Washington.

470. Bulletin. Vol. I— Ili. Washington 1874—80.

Set BeUaviaasch Oenootschap van Kunsten en Wetenschappen, Batavia,

471. Verhandelingen. Deel XXXiX. 2« Stuk; XLI. 1« Stuk. Batavia 1880.

472. Tljdschrift voor Indlsche Taal-, Land- en Voikenkunde. D. XXV. AO 4—6.
D. XXVI. Afl. 1. Batavia 1879—80.

473. Notulen. Deel XVII. N. 2—4. — Register 1867—78. Batavia 1879—80.

FSranciseo da Fonseca Benevides, da Academia Beal das Sciencias, Lisboa,

474. Rainhas de Portugal Ëstudo historico com multos documentes por
Fr. da Fonseca Benevides. T. I— II. Lisboa 1878—79.

Jf. Julio Fermvno Biker, au Ministère des affaires étrangères à Lisbonne.

475. Memoria historica e polltica sobre o commercio da escravatura entregue
ao Conde Capo dMstria ministro do imperador da Russia por Antonio
de Saldanha da Gama. Lisboa 1880. (2 Expl.)

Prof. Dr. Qustavus Sinriehs, Director Iowa Weather Service, lotoa.

476. Press Bulletin. Iowa Weather Service. Nos. 73— 86.

477. Lantern Signais. — Flag Signals. — Direction for Orop Reporters. —
Remonstrance agalnst the report of Prof. Loomis.

478. Report 1878. No. 2. — Des Moines 1879.

479. First biennial report. Des Moines 1880.

Dr. F. Katter, OymnasiaUehrer, Putbus.

480. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 6. Heft 17—18. 1880.

Sr. Professor A. KoeUiker i Wurzburg.

481. A. KoeUiker. Die Entwicklung der Kelmblâtter des Kaninchens. (Se-
parat-Abdruck Zool. Anielger 1880, No. 61 A 62).

Dr. Oustav Oppert, Professor of Sanskrit , Curator of Oovemment Oriental
Manuscripts L/^ary, Madras.

482. Lists of Sanskrit Manuscripts in private libraries of Southern India.
Vol. L Madras 1880.

Dr. Jàn Thorkdsson^ Bektor ved Beykjavik kerde Skole, Selskabets Medlem.

483. Supplement til islandske Ordbøger. Anden Samling. (Sk^f^rsla um hinn
lærda skdla i Reykjavik). Reykjavik 1880.

Die KJtn. Stemwarte bei Kid.

484. Astronomische Nachrichten. Titel og Register til 97de Bind. Nr. 2332
—2338.

27 Bogliste 1880.

La Cammiuùm de la Carie Qéologiqite de la Bétgigue^ Bruxellee.

XVI XIIV XXXII

504. Levé géologique des planchettes -5-» ^^ g, s, 7 ®* — s — ' — Texte ex-
plicatif (Lierre, Putte, Heyst-op-den-Berg). Bruxelles 1880.

Die mediemiêch-ntxturwissensehaftliche QuéUiehaft zu Jena,

505. Jeoaiache Zeltschrift B. XIY. Neue Folge. Siebeoter Baod. Heft ^ à A,
Jena 1880.

Die h* bayeriêche Akademie der Wiasenêchaften zu Miinehen.

506. Sitsnngsberichte. Philos.-phllologische und historische Classe. 1880.
Heft 2. Mûncben 1880.

Die K. K. Central' Anstalt far Météorologie und Frdmagnetismuiiy Wien,

507. Jahrbûcher. Jahrgang 1878—79. Neue Folge. B. XY, T. I ; B. XVI, T. I.
Wien 1880. 4to.

M, Julio Firmino Judice Biker, au Ministère des affairée étrangères à Lisbonne.

508. Snpplemento â collecçao dos tratados, conveoçues etc. entre a corôa
de Portugal e as mais poteocias desde 1640. Por J. F. J. Biker. T. XXIV.
Lisboa 1880.

Prof. Dott. Qaetano Ferrari, Canonico deUa MetropoUtana, Modena.

509. Monoglottica. Considerazlonl atorico-critiche e fllosoflche Intorno alla
ricerca di una lingua universale. Libro del canonico Prof. G. Ferrari
Modenese. Seconda edizione. Modena 1877.

Dr. F. Katter, OymnasiaUekrer, Putbus,

510. Rntomologiscbe Nachrichten. Jahrg. 6. H. 19 dk 20.

M, É. lÀttréy Sénateur, Membre de Vlnstitut, Selsk. udl. Medlem.

511. É. Littré. De rétablissement de la troisième république. Paris 1880.

Det Danske Meteorologiske Institut, Kjëbenhavn.

512. Maanedsoversigt. September 1880.

513. Bulletin météorologique. Septembre 1880.

The Editors of Iran, iSi Fleet Street, London E. C.

514. Iron. Nos. 406-407.

Die K&n. Stemtoarte bei Kiel.

515. Astronomische Nachrichten. Nr. 2342—45.

The SoycU Oeographical Society, London.

516. Proceedings. Vol. H. No. 11. London 1880.

The Leeds PhUosophùsal and Literary Society.

517. Sixtieth report. Leeds 1880.

7%e Boyal Irish Aeademy, DuhUn,

518. Proceedings. Ser. 11. Vol. H. Nr. 1. Vol. III. Nr. 4. Dublin 1879— 80.

519. Transactions. Vol. XXVI. Science. Nr. XXII. Dublin 1879. 4to.

520. Transactions. Irish Hanuscript Series. Vol I. Parti. Dublin 1880. 4to.

521. Cuoningham Memoirs. Nr. l. Dublin 1880. 4to.
l%e Royal Dublin Society.

522. Scientiflc Proceedings. New Series. Vol. I. II, Part 1—6. Dublin
1877—60.

523. Journal. Vol. VII. No. XLV. Dublin 1878.

DutillD tBTT— 80. *{o.
Die Kon. Preuiiådit Aiademit der ITïunucAa/ten n Btrim.
i7à. HoDaUbericbt. Joli I8S0. Berlin I8S0.
Der DirtetoT da matht m a t iteh-phyiHatitehen Stiloiu, Dradat.

Srrattko Arteologieio Druilco, Zagreb (Agram).

&2T. VlMtnik. Codini II. Br. 4. Zagreb (Agrun) lASO.

M. Julio Pirmino Judice Biker. au Mini4ttrt da afaireå AraijirM h Litbmms.

628. Suppkmenlo i eoWtcçSo åot triUdoi , cooTGiifue« eic eatre a corAa

de Portngil e «» mili poleoclat desde 1640. Por J. F. J. Blker. T. XIX.

LUboa I8S0.
Mr. Thomoë Elder Bearg. Daiiey Lodgt, Daikey, IrtUatd.

529. AcD(ld«a, or crUka], eiegetli;»), and aettbetkal remark* od thc Aeneis.
Bjr Jamei fleorj. Vol. U. p. S39— S«l. Dablla 1879.

Br, caad. real. Barn B. Beutch, Krittiania.

530. Kainren. 1880. Nr. 10.

Vie Editori of Iron, 161 FUet Street, Ltmdon S. C.

531. Iron. Ko«. 408—400.
Die Kan. Slemtcarla bei Kiel.

&3:>. AatronomlK-he Kaclirlchlcn. Nr. 234fl— 4T.
L'Acadimie Impétiale dei Seieneet de 3l.-Péleribourg.

633. Hémolret. T. XXVII. »0.6-12. Sl.-Pétertbourg I8T9-80. 4lo.

634. BDlleUn. T. XXVI. No. 3. Sl.-P«lerab(nirg I8S0. 4lD.
7%« Bayal Aitronotnical SoeUlj/, London.

636. Hoothly Nolkea. Vol. XL. Mr. 9. Suppkmentarf Number.

La Société SntoiBologiqae de Belgt^ue, Bruzellet.

636. AaBsmblée générale extraordinaire convoquée pour li commémoration

de la foDdallon de la Société. Bruietlea 1880.
La Société Botanigut (b Franee, Parit.
537. Bullelln. T. XXVII. ISSO. Compte» Rendu* 4.
La Société OéologiguB de Franee, Paru.

638. Bnlklln. 3< Série. T. VI. 1878. No. 10. T. Vif. 1879. No. 6-T. Parii 1880.
Di« K. Frtuteieeh» Akademi« der Wisienichajlm, Berlin.

639. Abbacdlungen. An* dem Jahre I8T9. Berlin 1S80. 4lo.

640. Honaisberkhi. Aagnst IBSO. Berlin 1880.

Die SchUiitehe OeielUchafI fiir wUerlOndieehc Oattur, Br6ttau.

641. Sleben und Tû II TilgeleT Jabres-Berlchl. 1879. Breelao 1880.
Die Oberhettitch» QatelUehafl /ur Xatur' und Eetiktmde, Oieutn.
542. NeuDtehiiUr Berichl. Gle«*eD 1880.

Di« k. bayeritcha Alcademie der Witeenteh^fien tu Ulliiehen.
643. SlUungiberkhte. Pbllos-phltolDglgche und bliloriscbe C]*Me. IB80.
Red 3. — Haibem.-phyilk Cia*ae. 188Q. H. 4. HQncbeD 1880.

29 Bogliste 1880.

544. AbhaDdlnngeD. Histoiische Classe. B. XV. Abth. t— 2. Mûnchen 1880. 4to.

545. A. V. Droffel. Ignatius vod Loyola an der Rômlschen Curie. Fest-
rede. Mûuchen 1879. 4to.

546. J. V. DôIIinger. Das Ha os Wittelsbach Und seloe Bedeutuog In der Deot-
schen Geschichte. Festrede. Mûnchen 1880. 4to.

547. Karl A. Zlttel. Ueber den geologlscben Bau der llbyschen Wûste. Fest-
rede. Mûnchen 1880. 4to.

548. L. Rockinger. Die Pflege der Geschichte durch die Wlttelsbacher. Fest-
schrift. Mûnchen 1880. 4to.

Die Kais. Akademie der Wis$en9chafien, Wien.

549. Sitzungsberichte. Philos.- Historische Classe. Bd. XCIV, Heft 1—2;
Bd. XCV, H. 1— 4; Bd. XCVI, H. 1. — Mathem.-Naturwissenschaftliche
Classe. Abth. I. 1879. H. 1-10. Abth. II. 1879. H. 4— 10. 1880.
H. 1-3. Abth. III. 1879. H. 6-10. 1880. H. 1—3. Wien 1879-80.

550. Denkschriften. Phii.-Hist. Classe. Bd. XXX. Mathem.-Natnrw. Classe.
Bd. XLI. Wien 1879—80. 4to.

551. ArchiT fur ôsterreichische Geschichte. Bd. LIX; LX, ErsteHåifte. Wien
1879—80.

552. Fontes rerom austriacarum. 2te Abth. Bd. XLII. Wieo 1879.

/. R. Soeietà Agraria di Oorizia.

553. Atti e Memorie. Anno XIX. Nuova Serie. Nr. 9. 1880. Gorisia.

La Soeieià MnUmiologiea Italian<iy Firenze,

554. Bnllettino. Anno XIL Trimestre III. Firerne 1880.

La Soeietà Toscana di Scienze Naturalis Pisa.

555. Memorie. Vol IV. Fase. 2. Pisa 1880.

// BetUe letihUo Veneto di Scienze, Lettere ed Arii, Venezia,

556. AtU. Serie .5*. T.IV, Disp. 10; V; VI, Disp. 1-9. Veneiia 1877—80.

557. Memorie. Vol. XX, P. 2-3. Vol. XXI, P. 1. Venesia 1879. 4to.

Mr. darence J, Blake, M. Z>., HotA Berkeley^ BoêUm,

558. The American Journal of Otology. Vol. II. No. 4. New York 1880.

Prof. Anton Dohm^ Direetor der zoologiechen Station zu Neapel.

559. Mittheiiungen. Zweiter Band. 2 Heft. Leipsig 1880.

Dr, F. Katter, OymnaaiaUehrerf Futbus.

560. Entomologische Nachrichten. Jahrg. 6. Heft 21—22. 1880.

Hr. eand. real. Eanå H. Beuaeh, Kriatiania.

561. Natoren. 1880. No. 11.

Det Danske Meteorologiske Institut, Kjøbenhavn,

562. Meteorologisk Aarbog for 1879. Anden Del. KJebenhavn 1880.

563. Bulletin météorologique. Octobre 1880.

Die Kôn, Stemwarte bei Kiel.

564. AstroDomische Nachrichten. Nr. 2348—49.

The Editors of Iron, 161, Fleet Street, L<mdon E. G.

565. IroD. Nos. 410—11.

Bogliste 1880. 30

Kcngl, Veien$kap9 Akademien i Stockholm»

Ô66. Angelin à Llodstrôm. Fragmeota Slluriea e doDO Garoll Heorici Wegelio.
Holmiæ 1880. 4to.

La Oommiation de la Carte Qéoiogique de la Belgique, Bruxàlee,

XXIV

667. Feoilles -3^ (BoUachot, Aerschot). — Texte explicatif. Binxelles 1880.

Die Phytikaliêch'Ôkonomiêehe OeêelUehaft xu K'onigøberg.

668. Geoiogische Karte der Proviox Preusaen. Section 14—16 (Heiligeobeil,
Friedland, Nordenbnrg).

569. Sciiriften. Jatirgang XVIII (1877), 2te Abth.; XIX (1878); XX (1879);
XXI (1880), late Abth. Kônigsberg 1878—80. 4to.

U. 8, Oeohgical and Oeographical Survey of the Terntones ^ F. V. Bojfdenf
U. S. Oeologietf Wathmgton,

570. J. A. Allen. History of North American Pinnlpeda. Washington 1880.

M» Julio Firwino Judiee Biker, au Ministère des affaires étrangères h lAsbonne.

571. Supplemento å collecç&o dos tratadoa, convençoes elc. entre a coràa
de Portugal^ e aa mala potenciaa desde 1640. Por J. F. i. Biker. T. XXII.
Lisboa 1880.

Er. eand. real. Bans H. Beusehf Christiania.

572. Naturen. 1880. Nr. 12.

Dr, Donato Tommasi, Via det Panzani îi, Firentie.

573. D. Tommasi. Sopra ona nuova modiflcasione isomera del tiiidrato
allominico. (Estr. d. Gioroale di Farmacia, Agoato 1880).

574. . Réponse à une note de M. A. Riche sur la réduction du chlorure

d'argent par la lumière. (Extr. du Journal de pharmacie et de chimie,
No. 3. 1880).

Die JTôn. Stemwarte bei Kiel.

575. Astronomische Nachrichteo. Nr. 2350—51.

Tlie Editors of Jron, i6i, Fleet Street, London B. C.

576. Iron. Nos. 412—13.

Det Danske Meteorelogiske Institut, Sjebenhatm,

577. Maanedsoveraigt. Olttober 1880.

31 Bogliste 1880.

(Fortsættelse af Boglisten for 1880.)

Oversigt

ofer

de lærde Selskaber» videnskabelige Anstalter
og offentlige Bestyrelser, fra hvilke det K. D. Viden-
skabernes Selskab i Âaret 1880 har modtaget Skrifter

samt

al&betisk Fortegnelse over de Enkeltmænd, der i samme Tids-
mm have Indsendt Skrifter til Selskabet, Alt med Henvisning

til foranstaaende Boglistes Nnmere.

Danmark.

Generalstabens topograflslie Afdeling, ved Gliefen, Hr. Oberst Lorenzen, KJø-
benhavn. Nr. 88.

Det Danske Meteorologiske Institnt, KJebenhavn. Nr. 35—36, 52—53, 123,
152, 262, 288, 832, 386—387, 426, 486—487, 512—513. 562—563, 577.

Norge.

Det Kgl. Norske Prederilts Universitet i Kristiania. Nr. 154—161.

Den PhysiograflslKe Foreniog i Kristiania. Nr. 167.

Det Norske MeteoroIogislLO Institut i Kristlaoia. Nr. 166.

Videnslubs-Selskabet i Kristiania. Nr. 162—165.

Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab, Trondhjem. Nr. 168.

Maseet i Tromsø. Nr. 39.

Sverrig.

Kgl. Svenska Vetenskaps -Akademien i Stockholm. Nr. 102, 289, 427, 566.
Nantisk-Meteorologiska Byikn, Stockholm. Nr. 56—58.

Bogliste 1880. 32

Universitetets Observatorium i Upsala. Nr. 290.

Kgl. Universitetet i Upsala. Nr. 169.

Kongl. Veteoskaps-Societeten i Upsala. Nr. 428 — 429.

Rusland.

L'Académie Impériale des Sciences de St.-Pétersboarg. Nr. 204, 291, 388,
488, 533—534.

La Gommission Impériale Archéologique de St- Péter sbourg. Nr. 292.

L'Observatoire Physique Central de Russie à St.-Pétersbourg. Nr. 125.

Le Jardin Impérial de Botanique à St-Pétersboarg. Nr. 430—431.

La Société Impériale des Naturalistes de Moscou. Nr. 40, 205, 333, 432.

Le Musée Public et Roumiantzov à Moscou. Nr. 103.

Sâllsliapet Pro Fauna et Flora Fennica, Helsingfors. Nr. 436.

Flnslta Vetensltaps-Societeteo, Helsingfors. Nr. 41—42, 433—435.

Finlands Geologisiia Undersôlsning, Helsingfors. Nr. 334.

Storbritannien og Irland.

The Royal Society of London. Nr. 437—439.

The Meteoroèogical Office, London. Nr. 80, 106, 443—445.

The Royal Geographical Society, London. Nr. 3—4, 81, 105, 127, 207, 266,
295, 336, 389, 440, 489, 516.

The Geological Society of London. Nr. 6—7, 107, 294, 446.

The Zoologicai Society of London. Nr. 8—9, 296—298, 337—338, 441—442.

The Royal Astrouomical Society, London. Nr. 1—2, 43, 104, 126, 206, 244,
265, 335, 391, 535.

The Royal Microscopical Society, London. Nr. 5, 79, 208, 339, 390, 502.

The British Association for the Advancement of Science, London. Nr. 293, 340.

The Editors of Iron, 12 Petter Lane, Fleet Street, London E. G. Nr. 34,
54, 78, 124, 151, 202, 243, 264, 287, 324. 330, 384, 485, 501, 514.
531, 565, 576. ^

The Cambridge Phiiosophical Society. Nr. 10—11.

The Phiiosophical and Literary Society of Leeds. Nr. 517.

The Royal Society of Edinburgh. Nr. 245—246.

The Scottish Meteorologicai Society, Edinburgh. Nr. 447.

The Edinburgh Geological Society. Nr. 490.

The Royal Irish Academy, Dublin. Nr. 518—521.

The Royal Dublin Society. Nr. 522—524.

The Provost and Senior Fêlions of Trlnity College, Dublin. Nr. 44.

Hit KoolDkllJk HlDlitciie vao BlnneDlBDdBche Zikeo, ■' GnTenhage. Nr. 1 32, 503.
De Koninklljk« Akademie nn Wcteoichsppen te Amiterdim. Nr. 128—131
De Bollandiche HeatachipplJ d«T Wetenscbappen te HaarUm. Nr. 341—34'
Lm UlrectearB de la PondalloD Tejler à Harlem. Nr. 108, 315— 34S.
Het Prodnclaal GenooUchap van Kunatea en WetenaehappeD te Ulree'

Nr. 348-352.
Hct KonlDkllJk Nederlaadaeti Meteorolog iacb IntUtaut le Utrecht. Nr. 347.

Belgien.
La CommlaaloD de la Carte Géologique de la Belglqu«, BrniellN. Nr

ZSS-269, 353-354, 393, 44B, 504, 6S7.
L'Obaertatolre Royal de Bruiellea. Nr. 59, 82—85, 267.
La Société Entomaloglqae de Belgique à Bruiell». Nr. 45, 300, 53'

Frankrig.
L'Ëcole Polytechnique, Paria. Nr. 133-134.
La SociéU Géologique de France, Parla. Nr. 60, 109, 299, 394,
La Société Bolaalque de France, Paris. Nr. 309, 370, 355

• 491, 537.
Lea Proteaseura-AdmlalBiraleur* du Huaéom d'Blslolre Nat

Nr. 12, 135.
L'Académie dea Sclencei. Bellea-Leltrea et Arla de Rouen. N>

Schweiz.
La Société de Physique et d'HIslolre Naturelle de GenèTO.
La Société Vaudolse dea Scleneea Naturelles, Lausanne. N

TydBkland.

Daa KSnlgtlcbe CbrlsllaDeum, Allopa. Nr. 301.
Die Kônlgllche Preusslsche Akademle der Wlssenschatter
46, SS, 136, 371, 302, 357, 395-396, 451. 525, à?
Die PhTilkallsche Gesellschart lu Beriln Nr, 348, 397
Der Verein [ur Nalurwlssenschah lU Braunscliwelg. f
Die Rlaloriache Geaellschan dea Kilnsllerierelna, Bren-
Der riaturwlgseoschaflllche Verein lu Bremen, Nr. ?
Die Schleslache Gesellschan tur vaterlândlsche Kultur,
Die Nalurrorachende Geaellachafl In Baiiilg. Nr. y

35 Bogliste 1880.

Hnratsko Arkeologlcko Druitvo, Zagreb (Agram). Nr. 174—175, 405, 527.

Ole Kafs.-Koo. Sternwarte zu Prag. Nr. 277.

Der Verein Bôhmischer Chemiker zu Prag. Nr. 24, 69, 113, 210, 278, 311,
362—364, 404.

Der NaturwisBenachaftliche Verein fur Sleiermark, Graz. Nr. 251—252.

Italien.

L'Accademla delle Sclenze dell'Istituto dl Bologna. Nr- 26.

La Beale Accademia della Grusca, Firenze. Nr. 253.

La Societå Malacologica Italiana, Firenze (se nedenfor, Pisa).

La Societå Entomologica Kaliana. Firenze. Nr. 115, 254, 459, 554.

La Reale Biblloteca Naziooale in Firenze. Nr. 181 — 191.

La Societå Italiana dl Antropologla, Etnologia e Psicologica comparata, Firenze.
Nr. 179—180, 315, 458.

La Regia Accademia di Science, Lettere ed Årti in Modena. Nr. 141, 493.

La Societå Malacologica Italiana, Pisa. Nr. 49, 142. 192, 368, 460—461.

La Societå Toscana di Scienze Naturali, Pisa. Nr. 27, 116, 255. 369, 555.

La Reale Accademia del Lincei, Roma. Nr. 70, 176, 211, 279, 366, 407.

II Real Gomitato Geologico d'ltalia, Roma. Nr. 93, 212, 313, 409, 456.

La Societå GeograAca Italiana, Roma. Nr. 25, 114, 177—178, 280, 314, 367,
408, 457, 494.

La Reale Accademia delle Scienze di Torino. Nr. 28.

11 Reale Istltato Veneto di Scienze, Lettere ed Artl, Venezia. Nr. 556—557.

Spanien.

El Observatorio de Marina de la Gludad de San Fernando, Gådix. Nr. 411.

Portugal.

Diario de Noticias, Lisboa. Nr 410.

Amerika.

The Dudley Observatory, Albany, New York. Nr. 213.

The Peabody Institute of the Gity of Baltimore. Nr. 29, 495.

The Boston Society of Natural History, Boston. Nr. 215-217.

The American Academy of Arts and Sciences, Boston. Nr. 214.

The Harvard Gollege Observatory. Cambridge, Mass. Nr. 94, 218. 463—465.

The Museum of Gomparatlve Zoôiogy, at Harvard Gollege, Gambridge, Mass.
Nr. 95—96, 193, 256. 316, 412, 462.

The Trustées of the James Lick Trust, Chicago. Nr. 466.

3»

Bogliste 1880. 36

The Connecticut Academy of Arts and Sciences, New Haven. Nr. 424.

The New YorlL Academy of Sciences, New York. Nr. 220.

The American Geographical Society, New Yorl[. Nr. 219, 317, 413.

The American Musenm of Naturel Hlstory, Central Park, New York. Nr. 370.

The American Phiiosophlcal Society for promoting useful knowiedge, Phila-
delphia, Penns. Nr. 221.

The Missouri HIstorlcal Society, SL Louis. Nr. 467.

The American Association for the Advancement of Science, Salem. Nr. 222.

The Essex Institute, Salem, Mass. Nr. 223.

The Canadien Institute, Toronto. Nr. 224.

The Surgeon General, U. S. Army, Washington. Nr. 257.

The United States Coast and Geodetic Survey, Washington. Nr. 468—469.

U. S. Geologicai and Geographical Survey of the Territories, F. V. Haydeo,
U. S. Geologlst, Washington. Nr. 50, 237—238, 318, 670.

The Phiiosophlcal Society of Washington. Nr. 470.

The United States Naval Observatory, Washington. Nr. 225—236.

The Comptrolier of the Curreocy, Washington. Nr. 258.

La Sociedad Mexicaoa de Hisloria Naturel, Mexico. Nr. 240.

La Sociedad «Andres del Rio«, Méiico. Nr. 239.

La Académie Nacional de Ciencias de la Repiiblica Argentina, Cordoba.
Nr. 371.

Museu Nacional do Rio de Janeiro. Nr. 194.

Bibliotheca Nacional do Rio de Janeiro. Nr. 259.

Asien.

De Koo. Natuurknndige Vereenlging in Nederiandsch-Indiê, Batavia. Nr. 375.

Het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen , Batavia.
Nr. 471—473.

Het Magnetisch en Meteorologi sch Observatorium le Batavia. Nr. 414.

The Geological Survey of India, Calcutta. Nr. 319—323, 372.

The Meteorolog i ca i Department of the Government of India, Calcutta. Nr. 117,
195-198, 373—374.

Australien.

The Post Office and Telegraph Department, Adelaide, South Australie. Nr. 376.

Personer.

Agardh, J. G., Professor, Selsk. udi. Medlem, Lund. Nr. 377.
A mari, Michèle, Professor, Selsk. udi. Medlem, Firense. Nr. 143.

37 Bogliste 1880.

BeneTides, Francisco da Fonseca, Lisboa. Nr. 474.

Bi ker, Jallo Firmioo Judice, au Ministère des affaires étrangères à Lisbonne.
Nr. 30, 71, 118, 144, 378, 415, 475, 508, 528, 571.

Biaise, Clarence J., M. D., Boston. Nr. 97, 325, 418, 558.

Cameletti, Ignacio, Nicosia. Nr. 380.

Dana, James D. and E. S., Professors, New Haven, Conn. Nr. 241.

Daabrée, A., Président de FAcadémie des Sciences, Paris, Selsitabets ndi.

Medlem. Nr. 199.

Deles se. Ingénieur en Chef des Mines, Paris. Nr. 31, 281, 496.

Dohrn, Anton, Professor, Director der zoologischen Station zu Neapel.
Nr. 326, 559.

Ferrari, Gaetano, Prof. Dott, Ganonico délia Metropolitana, Modena. Nr. 509.

Hagen, H. A., Dr., Professor of Entomology at Harvard Unlversity, Gam-
bridge, Mass. Nr. 32.

Hébert, Éd., de l'Institut, Paris. Nr. 417.

Henry, G. Nr. 381.

Henry, Thomas Eider, DailLey Lodge, Dalkey, Ireland. Nr. 529.

H ermite, Gharles, Professeur à l'École Polytechnique, Selskabets udi. Med-
lem, Paris. Nr. 72, 145, 260.

Hinrichs, Gustavns, Prof., Dr., lowa Gity, Iowa. Nr. 476 — 479.

Hoffmeyer, N. , Kaptain, Bestyrer af det Danske Meteorologiske Institut,
Kjøbenbavn. Nr. 146.

Hoskjær, O. V., Oberst, KJebenhavn. Nr. 119.

Howgate, H. W., GapUin, (I. S. A. Nr. 51.

Katter, F., Dr., Gymnasiallehrer, Putbus. Nr. 33, 73, 120, 147, 261, 282,
382, 418, 480, 510, 560.

Klnberg, J. G. H., Dr., Kgl. Veterlnàr-Institutets Foreståndare , Stockholm.
Nr. 497.

Koelliker, A., Professor i Wûrzborg. Nr. 481.

Landau, L. R., Budapest. Nr. 383.

L i 1 1 r é , Émile, de l'Académie Française, Selsk. udi. Medlem, Paris. Nr. 327, 5 1 1 .

Mehren, A. F., Professor, Dr., Selsk. Mediem. Nr. 148.

Mel sens. Membre de FAcadémie Royale de Belgique, Bruxelles. Nr. 98.

Miller-Hauenfels, Albert R. v.. Prof. Dr., Graz. Nr. 419.

Nlpher, Francis E., Professor ofPhysics in Washington University, St Louis,
Missouri. Nr. 149, 328.

O p pert, Gustav, Dr., Professor of Sanskrit, Gurator of Government Oriental
Manuscripts Library, Madras. Nr. 482.

Freud homme de Borre, A., Bruxelles. Nr. 379.

Quetelet, Erneste, Membre de l'Académie Royale de Belgique, Bruxelies.
Nr. 99—100.

Bogliste 1880. 38

ReuBch, HaDS H., cand. real., KrisUanl^ Nr. 101, 200, 283, 420, 498,
530, 561, 572.

Scheffler, Hermaon, Dr, Oberbaarath, Brauoschwelg. Nr. 329.

Spångberg, Jacob, Dr., Stockholm. Nr. 284, 499.

Thomsen, Vilh., Docent, Dr.phil., Selskabets Medlem, KJøbenhavQ. Nr. 150.

Thorkelsson, J6n, Dr., Rektor ved Rejrkjavik lærde Skole, Selskabets
Medlem. Nr. 201, 483.

Tommas!, Donato, Dr., Via del Pansant 11, Firenze. Nr. 121, 285, 421, 573.

Tr omholt, Sophns, Reallærer 1 Bergen. Nr. 422.

Whipple, G. M., Superintendant of the Kew Obseryatory. Nr. 74—76.

Wilkens, Claudius, Dr. phil., KJøbenhavn. Nr. 423.

Résumé

Bulletin de l'Académie Royale Danoise
des Sciences et des Lettres

pour l'année 1880.

Questions mises au conconrs pour l'année 1880.

Classe des Lettres.

Question d'Histoire.

(Prix: la Médaille d*or de rAcadémIe.)

\j est un fait connu que les villes grecques de la côte de
TÂsie-Mineure, môme après que les jours prospères de la mère
patrie étaient passés, continuèrent à se maintenir dans un état
relativement florissant et déployèrent une riche civilisation. Les
récits des auteurs sont à cet égard confirmés par les monu-
ments et notamment par les inscriptions, dont un grand nombre
ont été mises au jour dans les derniers temps. Ces matériaux
auraient besoin d'être mis en œuvre. L'Académie désire pour
ce motif de provoquer

une description de la province romaine de TÂsie dans le
premier siècle avant et après la naissance du Christ, descrip-
tion où Ton aura particulièrement égard aux phénomènes con-
cernant rhistoire de la civilisation.

Question de Philosophie.

(Déjà proposée en 1878.)
(Prix: la Médaille d'or de l'Académie.)

C*est, sous plusieurs rapports, un résultat important des
recherches de notre temps, que les sciences naturelles et la
philosophie en soient venues à se considérer mutuellement

horloges comme une fonction de la température et de la pres-
sion barométrique, il y a une autre question qui a aussi acquis
de Fimportance, et c'est le développement de la théorie des
erreurs accidentelles dans une série de déterminations du temps
faites avec une seule et même horloge. Abstraction faite de
sa, compensation plus ou moins parfaite, on pourra juger de la
bonté de cette horloge d'après certains écarts moyens, comme
on juge de Thabileté d'un observateur d'après les erreurs mo-
yennes que présentent ses observations.

En supposant, d*une part, que les erreurs accidentelles de
l'horloge sont de deux sortes, les unes qui, chaque seconde,
exposent sa marche à des variations, les autres qui, sans
exercer une influence durable sur la marche de l'horloge, peu-
vent chaque seconde changer son état, et, d'autre part, que
ces deux espèces d'erreurs sont indépendantes les unes des
autres et soumises, comme tes erreurs des observations du
temps, à des lois exponentielles de la forme générale

1 -U-V

ip \X\ = 7= e 2 \ m /

^ 7/il/2;r

où a est l'erreur et m l'erreur moyenne, on demande une solu-
tion exacte du problème suivant:

Compenser une série de déterminations du temps faites
avec la même horloge complètement compensée, de manière
que la somme des carrés 1) des écarts d'avec les observations,
2) des variations de l'état de Thorloge et 3) des variations de
la marche de l'horloge dans chaque seconde, chaque écart ou
variation étant divisée par son erreur moyenne correspondante,

devienne minimum. De la solution exacte on cherchera, autant
que possible, à déduire des méthodes d'appro.\imation d'un
usage pratique, et les voies par lesquelles on peut obtenir des
déterminations bien nettes des différentes erreurs moyennes
dont il est question ici devront au moins être indiquées.

Question de Chimie.

(Prix: la Médaille d'or de rAcadémie.)

Cela semble, pour les atomes de plusieurs métaux, être
un fait acquis que leurs atomicités sont différentes entre elles.
La même chose a lieu, du moins d*après les recherches de M.
Krûger (Journ. f. prakt. Chemie N. F. 14, IdS), pour ratome
tétratomique du soufre, et, suivant celles de M. Lossen (Ann.
d. Chem. u. Pharm. 175, 271 et 186, l) pour Tatome triato-
mique de Tazote, bien que la question, en ce qui concerne ce
dernier corps, soit encore, aulant qu'on sache, soumise dans
plusieurs laboratoires à une étude expérimentale. Par contre,
on ne connaît aucun travail récent qui ait éclairci ce point pour
l'atome du carbone, et les deux indications qu*on possède et
qui. Tune et Tautre, émanent de savants renommés, sont con-
tradictoires. Tandis que M. Baeyer (Ann. d. Chem. u. Pbann.
103, 181) déclare formellement que le chlorure de méthyle de
Talcool méthylique et de Tacide cacodylique est difiéreot du
chlorure de méthyle du méthane, M. Berthelot (Compt. rend.
45, 916) prétend que ces deux chlorures de méthyle sont iden-
tiques. La question est d*une importance capitale. Car toute
la théorie de la chimie organique actuelle part tacitement de
rhypothèse que les 4 atomicités de Tatome du carbone sont
identiques. En raison de l'intérêt que présente la solution de
cette question, l'Académie propose sa médaille d'or comme
prix pour une recherche' expérimentale qui, par une étude com-
parative faito avec soin des propriétés physiques et chimiques
de ces deux chlorures de méthyle, tranchera la question de
leur identité ou de leur différence.

PrixThott.

(400 Couronnes.)

On demande des contributions expérimentales à la con-
naissance de l'influence que les différences qualitatives des élé-
ments chimiques du fourrage ou des aliments en général, et
notamment les différences dans la nature de la matière grasse

qui y est contenue, peuvent exercer sur les propriétés et sur
la composition de la matière grasse du lait (des globules de
lait et du beurre).

Prix Glassen.
I.

(400 Couronnes.)

On demande une détermination, basée sur des expériences
calorimétriques, du pouvoir caloriflque de nos principaux com-
bustibles, conjointement avec une indication de la composition
élémentaire des combustibles examinés.

(Jasqu'à 600 Couronnes.)

Quelques-unes des couches qui appartiennent à la «forma-
tion du lignite», en Danemark, renferment bien des fossiles,,
qui peuvent fournir des renseignements sur la période pendant
laquelle ces couches se sont déposées, mais d'autres parties
très considérables de la même formation en sont complètement
dépourvues, et leur place géognostique est par suite moins cer-
taine. Les terrains dont elles se composent diffèrent beaucoup
par leur constitution minéralogique de toutes les autres forma-
tions qu'on rencontre en Danemark, mais celle-ci n'a jusqu'à
présent été l'objet d'aucune recherche approfondie.' Toute con-
tribution qui pourrait jeter du jour sur le mode de formation
de ces couches et, si c'est possible, sur l'.époque où elles se
sont déposées, aurait donc un grand intérêt pour la géologie.
Par ce motif, l'Académie désire de provoquer une étude miné-
ralogique et chimique des principales couches de la formation
du lignite danois, en proposant un prix qui pourra s'élever
jusqu'à 600 couronnes pour une série de recherches satisfai-
santes faites sur ces couches. Les mémoires devront contenir
les renseignements nécessaires sur le gisement des couches, et
être accompagnés d'échantillons des matériaux employés.*

Les rëpoDBes à ces questions peuvent être écrites eu latiD,
en français, en anglais, en allemand, en suédois et eo daDOi!<.
Les mémoires ne doivent pas porter le nom de l'auteur, mais
une devise, et être accompagnés d'un billet cacheté muni de la
même devise , et renfermant le nom , la profession et l'adresse
de l'auteur. Les membres de l'Académie qui demeurent tu
Danemark ne prennent point part au concours. Le prix accordé
à une réponse satisfaisante à l'une des questions proposée»,
lorsqu'eucuD autre n'est indiqué, est la Médaille d'or de l'Aca-
démie, d'une valeur de 3S0 couronnes.

Les mémoires devront être adressés avant la fin du mois
d'Octobre 1881, au secrétaire de l'Académie, M. le docteur
I. fi. Xeithei, professeur à l'Université de Copenhague.

(B*j. du BbU. ili r.

ReolLercbes sur Tapparitlon des vers intestinaux dans

le oanal Intestinal du oheval.

Par

■• Krabbe.

(Voir p. 33-40.)

(jomme le cheval est répandu sur la plus grande partie de la
terre habitée et que ses conditions d'existence sont si variées,
il est à supposer que, de même que Thomme et le chien, il
n'est pas affligé partout ni avec la môme fréquence des mêmes
vers intestinaux. Pour déterminer aussi exactement que pos-
sible quels sont, en Daneroarii, les vers intestinaux qui se ren-
contrent chez le cheval et notamment dans son canal intestinal,
j*ai, dans le cours des 4 dernières années, examiné à cette fin
lOO vieux chevaux qui, de septembre à avril, ont été abattus
à récole vétérinaire de Copenhague pour servir à des exercices
anatomiques.

Chez ces 100 chevaux j'ai trouvé dans le canal intestinal:

Tœnia perfoliata 28 fois

— mamiUana 8 —

AscarU megalocephala 16 —

Strongylus armcUus 86 —

— telracanilim (chez 67 chevaux

sur 86) 78 —

Oxjfurù Gurmda 2 —

L*estomac renfermait chez tous des larves d'œstre en
quantité plus ou moins grande, et le Fïlaria papUloaa a de
temps à autre été rencontré suspendu aux intestins qu'on avait
enlevés.

ceaux de la muqueuse du colon, j*en trouvai une énorme quan-
tité dans le contenu de Fintestin qui y était resté attaché. En
suivant ensuite toujours le même procédé, j'en ai, chez la plu-
part des chevaux, constaté la présence en nombre plus ou
moins grand dans le cœcum et surtout dans le colon. Les
femelles avaient rarement plus de 12™^ de long, bien qu'elles
renfermassent souvent des œufs.

VOœyurù curvula Rudolph i a été trouvé dans la partie
élargie de la branche supérieure de la circonvolution du colon,
une fois au nombre de 6 exemplaires et une autre fois, de 150.
Parmi ces derniers, il y avait un måle qui mesurait 7"^ de
long.

En Islande, M. le docteur Thorvald Jonsson, à Isa-
Qord, a, sur ma demande, eu Tobligeance d'examiner les inte-
stins de quelques chevaux au point de vue des vers intestinaux,
et chez 5 d'entre eux, tous âgés de 20 ans environ, il n'en a
trouvé que dans la partie supérieure du gros intestin, mais en
grande quantité chez tous et surtout chez l'un d'eux. Ces
vers, dont il m'a envoyé quelques-uns, se composaient en
partie å'Oxyuris curvula^ 60 exemplaires environ parmi lesquels
deux mâles, en partie d'une quantité innombrable de Strongylus
tetracanthus qui avaient jusqu'à H"*" de long. VOxyuria cur-
vula se trouve aussi aux Antilles danoises, et le musée de l'é-
cole vétérinaire possède quelques exemplaires de St. Thomas.

J'ai trouvé dans la littérature les communications suivantes
d'autres pays sur l'apparition des vers intestinaux dans le canal
intestinal du cheval et de l'âne:

Westrumb: De helminthibua acanihocephalia, 1821. p. 68,
92 chevaux examinés à Vienne.

C.Blumberg: Archiv fur vnssenachaftliche und prakUsche
ThierheUkunde. Vol. 3. 1877. p. 33, 60 chevaux examinés à
Woronesch, mais seulement pour les ténias.

P. Sonsino: Tlie Veterinarian pour 1877. p. 49 et 121,
15 chevaux examinés dans la Basse-Egypte.

J. H. Steel: Tlie Veterinarian pour 1879. p. 69, 31 ânes
examinés à Londres.

Si l'on en excepte le Diploetomum œgyptiacum Cobbold,
en Egypte, les travaux que nous venons de mentionner et

d'autres observations isolées* dont nous avons également pris
note, ne fournissent sur les vers intestinaux qui nous occupent
que de minces renseignements relativement aux différences
qu'ils présentent dans leur distribution géographique. Il serait
donc à désirer qu'on entreprit sous ce rapport de plus amples
recherches dans différents pays.

(Rés. du Bull, de l'Aead. Roy. Daa. dei Sdene. et des Letir. p. 1880.)

Remarques sur la 60® livraison de la Flora danioa.

Par
M. J«h. Lange.

(Voir p. 111—131.)

Lette livraison, Tavant- dernière du grand ouvrage dont la pu-
blication a commencé en 1761 et qu'on peut maintenant s'at-
tendre à voir terminé en 1883, renferme comme à l'ordinaire
60 planches, où sont représentés 44 Phanérogames et' 30 Cryp-
togames, soit en tout 74 espèces ou variétés. De ces 74
espèces, 21 appartiennent au Grønland, 5 à l'Islande et 4 aux
Iles Fœroê, 16 ont été dessinées d'après des exemplaires de la
Suède ou de la Norvège, 2 proviennent du Slesvig et du Hol-
stein et les autres ont été trouvées dans le Danemark propre-
ment dit.

23 des plantes ci-dessus mentionnées n'ont, que je sache,
pas été représentées jusqu'ici, 8 espèces ou variétés sont nou-
velles et n'ont pas été décrites auparavant. Toutes les planches
ont été gravées par M. Thorn a m, qui a en outre exécuté la
plupart des dessins originaux. Plusieurs botanistes, tant en
Danemark qu'en Suède et en Norvège, ont fourni de précieuses
contributions à cette livraison.

Nous signalerons principalement les espèces suivantes en
les accompagnant de quelques remarques.

PI. 2942. Sur cette planche sont représentées les 2 espèces
ci-après :

a) CaZa/mugrostis hyperborea Lge. Croit dans plu-
sieurs localités du sud du Grønland; l'exemplaire dont il s'agit
a été recueilli à Igaliko par J. Vahl. Il se distingue du C.siricta
Hartm. par une tige plus vigoureuse, des feuilles plus larges et

Elle diffère cependant aussi bien du P. Balfourii Para, que du
F. laxa et du P. aspera (P.^/awca Vahl), et je Tai aussi classée
comme une espèce à part en conservant le nom «laxiuscuia«,
donné par M. Blytt (comme variété), lequel convient très bien.
Quant à la désignation de M. Pries, il n'est pas à supposer
que cet auteur ait voulu faire de notre plante un hybride de
ces deux espèces, ce qui ne saurait non plus être le cas pour
le Grønland, comme le P. laxa n'y a pas été observé jusqu'ici.

PI. 2950. Viola mirabUi^sUvatica P. Nielsen. Cette
forme remarquable, qui est certainement un hybride des deux
espèces dont elle porte les noms, a été trouvée avec ces der-
nières dans la forêt de Basnæs, près de Skjelskør, par M. P.
Nielsen. Elle a sans doute un synonyme plus ancien, à sa-
voir la V, silvestri-mirabilia Bogenhard Fi. Jena, dont je n'ai
pas eu l'occasion de voir des exemplaires. Le choix d'un de
ces deux noms dépendra donc de la préférence qu'on donnera
à la dénomination V. silvestris de Kitaibel ou V. silvatica de
Fries. Mais comme le nom de V. silvestris, proposé par La-
marck, se rapporte surtout h la V. canina L., n'ayant été ap-
pliqué que plus tard par Kitaibel et d'autres auteurs à la V.
silvatica, et que, suivant une ancienne convention, il désigne
une plante sauvage en opposition h sativa ou hortensis et peut
ainsi convenir à toute espèce de violette sauvage, tandis que
celui de V. silvatica est plus signiflcatif pour Tespèce de vio-
lette des bois à laquelle Fries a donné ce nom, celui-ci doit
certainement être préféré bien qu'il soit plus récent que celui
de V. silvestris.

PI. 2952. Imzula arctica Blytt. \

— 2955. lAizula arcuata Wahlenb. /
Ces deux plantes sont les termes extrêmes d'une série
d'espèces de Luzula des régions arctiques qui se groupent au-
tour du L. hyperborea B. Br. iMais les opinions sont partagées
sur la question de savoir si ce sont des espèces distinctes ou,
en partie du moins , des variétés, et quelle est la plante qui doit
être rapportée au nom L. hyperborea. Les botanistes suédois
ont appliqué ce nom au L. arctica Blytt, tandis que Blytt et
d'autres auteurs présument que R. Brown a voulu désigner
l'espèce de ce groupe qui est la plus fréquente en Grønland et
dans l'Amérique arctique, et que Lindeberg a appelée L. ar-

et, dans sa partie supérieure large, est couvert de verrues
courtes et arrondies. Le C. alpinum fi lanatum du Grønland,
qui est également voisin de notre plante, a le test de la graine
entièrement couvert de verrues très saillantes et presque cylin-
driques. En raison de ces différences dans la structure de la
graine, j*ai pensé qu*il y avait tout lieu de séparer le C. arc-
ticum des espèces les plus voisines et d'en faire une espèce
distincte.

PI. 2964. JPotentiUa Ran/unculus Lge. M. Berg-
gren, qui, en 1870, a recueilli cette espèce 'à Kekertak, dans
le nord du Grønland, Ta désignée sur Tétiquette sous le nom
de P. maculata var,] mais elle avait auparavant été observée
par M, Graah à Ekalemiut, dans Test du Grønland, et classée
par Hornemann comme •P.nivea var, foliia haud niveis, forsan
n. sp.» L^opinion de Hornemann, qu'elle pourrait être une
espèce distincte est certainement bien fondée; elle diffère suf-
fisamment tant du P. maculata que du P. nivea^ dont elle ne
saurait être une variété, et comme je ne connais aucune autre
espèce décrite h laquelle on pût la rapporter, je n*ai pas hésité
à lui donner un nouveau nom qui rappelle sa ressemblance
dans rhabitus avec certaines espèces de Ranunculus, notam-^
ment le R. acer.

PI. 2965. PùtentiUa FrieBlana Lge. C'est une autre
plante nouvelle de la même famille, dont la découverte est due
aux voyages d'exploration des Suédois sur la côte occidentale du
Grønland, où elle a été trouvée en 1871, dans Tlle de Disco,
par M. le professeur Th. Pries, qui provisoirement l'avait désignée
comme P. maculata var. Mais elle se distingue facilement du
P. maculata comme du P. vema par ses feuilles exclusivement
ternées, ses liges plus raides et droites (non ascendantes), ses
stipules réticulées-veinées, etc. L'espèce la plus voisine, le
P, frigida Vill., a une taille bien moindre, des fleurs plus pe-
tites et des pédoncules uniflores; elle habite en outre les Alpes
du sud de l'Europe, et on ne peut guère s'attendre à la ren-
contrer en Grønland, car il est douteux que la plante du détroit
de Smith (78'' Lat. N.), à laquelle iM. Durand (PI. Kaneanœ
p. 190) a donné le nom de P. frigida, soit la véritable espèce
de ce nom.

d'un examen critique, j'ai pris le parti de parcourir Thistoire
de ces 2 espèces afin de pouvoir plus sûrement résoudre cette
question.

Le premier qui a introduit la plante parmi les espèces,
sans pourtant lui donner un nom spécifique, est Oeder, qui
en a publié un dessin dans la Flora danica PI. 333 (1767),
d*après un exemplaire recueilli par Kønig en Islande. Ce
dessin ne laisse pas moins à désirer que la diagnose suivante
qui raccompagne: «Orchis bulbis fibrosis, calcare germine bre-
viore, labio tripaftio, laciniis æquaiibus integerrimis». Abstrac-
tion faite de l'expression «bulbis fibrosis», qui ne s'adapte
guère à la langue botanique actuelle, la partie de cette dia-
gnose qui concerne la lèvre en donne une idée tout à fait fausse.
En examinant attentivement la figure, on voit en effet que la
plante n'est pas représentée avec une lèvre tri fi de à lobes
égaux, mais avec une lèvre entière, qui, en forme et en
grandeur, est à peu près égale aux 2 feuilles laté-
rales du périgone externe.

Linné est le premier qui ait donné à la plante un nom
spécifique en la décrivant sous le nom de Orchis liyperborea
dans son iVlantissa 1, qui parut en 1767, par conséquent la
même année que le dessin de Oeder. On ne saurait en effet
mettre en doute que Linné n'ait eu en vue la même plante
que Oeder, d'abord parce qu'ils décrivent l'un et Tautre une
plante rapportée d'Islande par Kønig, et ensuite parce que Linné
cite expressément la figure de la Flora danica. Dans sa dia-
gnose plus détaillée et (si l'on en excepte la longueur de l'éperon,
qu'il indique moins exactement et sur laquelle il est en complet
désaccord avec Oeder) plus correcte, Linné décrit très bien la
lèvre comme il suit: «labium lineare, integerrimum, truncatum»;
malheureusement il a négligé de faire remarquer l'erreur
qu'Oeder a commise à cet égard en attribuant à sa «lèvre tri-
fide« les pétales latéraux décrits par lui («petala lateralia 2 in-
feriora oblonga»), erreur qui n'a guère pu échapper à son
attention.

En présence de ces différences assez notables entre la
description de Linné et celle d'Oeder, Retzius, au lieu de
procéder à un examen critique des 2 espèces, a copié les
diagnoses de ces deux botanistes et établi ensuite 2 espèces
sous les noms de 0. hyperborea L. (Obs. bot. 4, PI. 3) et 0.

\ :

caractère assez constant pour motiver une division du genre,
il faudrait procéder à une révision de tout le genre Platan-
thera.

La plante du Grønland répond très bien à la figure publiée
par Hooker dans Flora boreali-Americana vol. 2, p. 200, mais
elle est décrite par Ce botaniste comme ayant des fleurs jaune-
blanchâtre et des feuilles tachetées. Je n'ai pu sur les exem-
plaires desséchés découvrir de taches sur les feuilles, et les
fleurs ont une belle couleur rose; mais ces différences se ren-
contrent, comme on sait, chez plusieurs Orchidées (par ex. chez
ro. incarnata, TO. maculata, etc.), et par conséquent il n'y a
aucune raison de supposer que la plante groniandaise dût ap-
partenir à une autre espèce difl*érente de l'espèce américaine.

PL 2975. Ca/rex Drejeria/na Lge. ined. Cette planche
a été exécutée d'après un dessin sans nom laissé par feu S.
Drejer pour être publié dans la Flora danica. La plante a
été trouvée par J. Vahl à Tasermiut, dans le sud du Grønland,
et sur rétiquette elle est désignée sous le nom de C. hyper-
horea var.; mais comme elle difl*ère trop du C, hyperhorea Drej.
pour pouvoir y être réunie même comme variété, je l'ai provi-
soirement appelée C. Drejeriana en souvenir du botaniste di-
stingué qu'une mort prématurée a empêché de la publier,
comme il en avait sans doute l'intention. Le nom de C. Drejeri
Lang. (Carices Scand. et Germ.) a depuis longtemps été un
synonyme de C. pacIGca Drej. = C. caespitosa L. (Fr.).

PI. 2983. Sur celle planche sont représentées deux formes
remarquables du Slech/mim Spica/nt* L'une d'elles, le
B. S. var. fallax Lge. (Fig. 2 et 3), difi'ère de l'espèce
principale par l'uniformité des feuilles stériles et fertiles, qui
sont beaucoup plus petites mais du reste de la même forme
que les feuilles stériles de l'espèce principale. Elle a été
trouvée par M. Grønlund près de la source chaude de Tun-
guhuer, en Islande. La seconde forme, le B. S. var. imbricaia
Rost. (Fig. 1), qui a été recueillie par M. Rostrup à Thors-
havn, aux îles Færoe, se distingue par des feuilles fertiles très
longues et étroites à courtes découpures triangulaires, tandis
que les feuilles stériles sont relativement courtes et étendues
sur le sol, et ont des découpures imbriquées et obtuses.

PI. 2984. I/ycopodiv/m annotttvutn iL.I var. al-
pestre Hartm. A été trouvé dans plusieurs localités du Grøn-
land, où par contre l'espèce prmcipale est rare. Il dilTère de
celle-ci par des Teuilles et des rameaux courts; les feuilles sooi
apprimées et imbriquées (non divariquées), et faiblemeoi ou
presque pas du tout denticulées (elles le sont fortement chez
l'espèce principale}. Comme j'ai rencontré, bien que rarement,
des formes de transition, je ne saurais le considérer comme
une espèce distincte, quoique, par son aspect, il diffère beau-
coup de l'espèce type.

Reoberolie anatomlque snr les organes de la
vôgôtation obez la Salvadora.

Par

L. Itldenip BMenitige.

(Voir p. 211—226.)

Di Ton examine une coupe transversale d'une tige ftgée de ^
Salvadora peraicaL. jPI. V, Fig. 1), on observe un grand nombre
de groupes de liber mou disséminés dans le bois. Ces groupes,
qui ont une grandeur variable, sont en général un peu plus
longs dans le sens tangentiel que dans le sens radiaire, et sont
uniformément répartis sans présenter de disposition distincte
en forme de cercle ou suivant un rayon. Dans quelques points
cependant, on peut en trouver qui sont disposés en arc de cercle.

Les groupes en question, que j*appelle interxylaires, pren-
nent naissance sur la face intérieure du cambium, comme on
peut le constater en suivant leur développement sur des sections
transversales peu distantes les unes des autres. On voit alors
que le cambium, en quelques endroits, cesse de former du bois
en dedans, mais produit à sa place du liber mou, qui croit dans
une direction centrifuge, jusqu*à ce que le cambium recommence
h produire du bois, et le groupe de liber mou est alors tout
formé (PI. VI, Fig. 10— 12).

La racine présente une structure analogue, mais les groupes
de liber mou y sont disposés en cercles concentriques et réunis
çà et là par du parenchyme (PI. V, Fig. 2).

La disposition radiaire des éléments du liber mou est très
distincte, aussi bien dans le liber mou normal que dans Tin-
terxylaire. Quelques cellules ne se divisent pas après être nées
du cambium, ou ne le font que par des cloisons tangentielles,

médiane du lîmbe (PI. V, Fig. 4), mais disparaît bientôt. Les
extrémités des faisceaux, dans la feuille, se composent exclusive-
ment de courtes cellules à parois épaisses avec des ponctuations
simples.

L'épiderme des feuilles présente çà et là des divisions
tangentielles (PI. VF, Fig. 1 5). Leurs deux faces sont munies de
stomates en quantité à peu près égale, et on y trouve par con*
séquent aussi du parenchyme lacuneux. Au milieu de la feuille,
les cellules sont un peu plus grandes et moins riches en
chlorophylle.

Quelques cellules sous-épidermiques sur les deux faces de
la feuille sont plus grandes que les cellules environnantes; elles
ne contiennent pas de la chlorophylle, mais renferment chacune
un gros groupe de cristaux étoiles (PI. VI, Fig. 16-18). Ces
cristaux ne se composent pas d'oxalate de chaux, car ils sont
solubles dans Teau froide, quoique assez difficilement. Fis se
dissolvent facilement dans Teau bouillante et les acides, mais
sont insolubles dans Talcool et la glycérine. Fis semblent être
indifférents à Faction de la potasse et de Tammoniaque, lorsqu'elle
est de courte durée. Si on les traite par l'acide sulfùrique, il se
sépare sous le microscope des cristaux de sulfate de chaux.
Je suis donc porté à croire qu'ils sont formés par un sel
calcaire à acide organique.

On trouve des cristaux de la même composition dans la
tige et la racine, tant dans Técorce que dans la moelle, les rayons
médullaires (PL VI, Fig. 14) et le liber mou. Fis se forment de
bonne heure dans les jeunes organes, mais se dissolvent dans
beaucoup d'organes devenus plus âgés. C'est ainsi que, dans les
jeunes tiges, on trouve en général un groupe de cristaux dans
chaque cellule de la moelle et un cristal isolé dans chaque cellule
des rayons médullaires, de même qu*un grand nombre de cellules
de récorce renferment aussi des cristaux, tandis que chez les
tiges plus âgées on n'en rencontre pas dans la moelle ni dans
les rayons médullaires, sauf dans leur partie extérieure. La
Salvadore ne contient pas de Toxalate de chaux. Si la substance
qui constitue les cristaux joue le même rôle que ce sel, c'est
ce que je ne saurais décider. Jusqu'ici on n'a observé que
chez la pomme de terre une dissolution de l'oxalate de chaux
analogue à celle des cristaux de la Salvadore (voir dans le texte
danois les citations de Sorauer et de H. de Vries).

Si Ton fait digérer dans Talcool des parties de la Salvadore,
il se sépare des sphéro-cristaui qui sont facilement solubles
dans Teau.

Chez la Monetia^ qui en général est rangée parmi les
Salvadoracées, on ne trouve pas de liber mou mais les mêmes
cristaux solubles dans Teau que chez la Salvadore.

Le classement de la Salvadore a été jusquUci très incertain.
On l'a placée, entre autres, à côté des Cyclospermées. Sa
structure anatomique offre en effet une certaine ressemblance
avec quelques formes de ce groupe, et peut, par exemple, être
considérée comme présentant un degré plus élevé de développe-
ment relativement à celle des Nyctaginées et du Mesembrian-
themum. Chez ces plantes, un cambium extrafasciculaîre donne
naissance à des faisceaux vasculaires qui, en général, sont dis-
séminés dans une masse cohérente de cellules ligneuses. Dans
une tige âgée on trouve donc disséminés dans le bois un grand
nombre de groupes de liber mou, mais les vaisseaux passent
toujours en dedans de ceux-ci. Le cambium extrafasciculaîre
se forme, chez le Mesembrianthemum, dans Tanneau procambial,
immédiatement en dehors des faisceaux primaires. Chez la Sal-
vadore, le cambium extrafasciculaîre est remplacé par un cambium
normal ; les vaisseaux sont distribués dans le bois sans égard aux
groupes de liber mou; les rayons médullaires, qui font défaut
ou sont assez rares chez les Nyctaginées, s*y trouvent en grand
nombre.

Expllcatiti des Planches.

Tontes les figures se rapportent à la Salvadora pertiea.
X désigne le bois; t, le liber mou interxylaire, n, le liber mou Donnai
et le cambium; $, le liber; «t, les tubes criblés; ad, les cellules adjouctives.

Planche V.

Fig. 1. Coupe transTersale d'une tige âgée. 'Vi-

— 2. Coupe transversale d'une racine âgée. L'ëcorce et le liber normal

sont enlevés. *^/i.

— 3. Coupe transversale d'un pétiole. 'Vi.

— 4. Coupe transversale de la parUe inférieure de la nervure médiane

d'une feuUle. «»/i.

— 5. Coupe transversale du liber mou normal dans une racine. *^Vi.

— 6. Coupe transversale du liber mou normal dans une Uge. ''Vi.

Fig. 7—8. Coupe longitudinale tangentielle du liber mou interxjlaire d*une
racine, «i, dans la Fig. 8, est sans doute un tube criblé. '^Vi*

— 9. Coupe longitudinale tangentielle du liber mou interxylalre d*une Uge.

Planche VI.

Fig. 10. Coupe transTersale d'une jeune tige. Un groupe de liber mou ioter-
xylaire a commencé à se former. "^Ii,

— 11. Coupe transTeraale d*une Jeune tige. Un groupe de liber mou inter-

xylalre a*eat formé et le cambium recommence à produire du bois
en dedans. "Vi.

— t2. Coupe transversale d'une tige plus âgée. Un groupe de liber mou

interx>'Iaire est enfermé dans le bois, e désigne le cambium; m-m,
un rayon médullaire. "Vi.

— 13. Coupe transTcrsale d'un groupe âgé de liber mou interxylaire. *^^/i.

— 14. Coupe transversale d'un rayon médullaire avec des cristaux. *'Vi.

— 15. Coupe transversale d'une feuille. Divisions tangentielles dans

l'épiderme. <'Vi-

— 16. Coupe transversale d^une feuille. Dans une cellule sous-épidermlqne

il y a un groupe de cristaux, et sur la face Inférieure de la feuille,
un stomate. *^*/t.

— 17. Coupe transversale d'une feuille. Quelques cellules sous-éplder-

mi^ues renferment des groupes de cristaux. *^'/i-

— 18. Groupe de cristaux d'une des cellules sous-éplderroiques d'une

feuille, »"/i.

(Rés. dn Ban. do l' Aead. Roy. Dan. dM Sdwo. et dM Lotir, p. 1880.)

Oonstraotion du huitiôme point oommon aux surfiEUses
du second ordre qui passent par sept points donnés.

Par

H. C. Kenthei.

(Voir p, 227—286.)

JMous désignons par 1,2,3,4,5,6,7 les points donnés, par
a, b, e^ d les côtés da quadrilatère gauche 12341, par u4,£, C,2)
leurs traces dans le plan 567. La figure représente les points
et les droites de ce plan, où les constructions 8*exécutent.

Leme. Si les points 2, 3, 5, 6,7, et les droites a et c
joignant 2 et 3 aux points 1 et 4, sont donnés, le plan
148 passera par un point fixe F an plan 567.

F. Démonstration par la géométrie énumérative:
L*enveloppe des plans 148 sera de la première classe parce
qu*un seul de ces plans passe par une droite rencontrant a et
c. Si 1 et 4 coïncident avec les traces A et C de a et e, le
point 8 sera un point d*une conique de ce plan, et le plan 148
coïncidera par conséquent avec le plan 567.

11. Démonstration géométrique. La droite 48 sera
une corde de la cubique gauche passant par 1 , 2, 3, 5, 6, 7
(Théorème de Hesse), et par conséquent' une génératrice de Thy-
perboloîde passant par cette cubique et par la droite c. Si le
point 1 reste fixe pendant que 4 se meut sur c, la droite 48
rencontrera une droite fixe /passant par le point 1. De même,
si 4 reste fixe pendant que 1 se meut sur a , 18 rencontrera
une droite fixe /' passant par le point 4. On en déduit notre
lemme.

En plaçant le point 1 à la trace A on aura une droite/
joignant A au point Hj où la conique B b61 A rencontre £C;
K étant de même le second point dlntersection de BA avec

la conique B b^l Cj le point F sera le point d'intersection de
^^ et BK, Voir la figure, où les droites de Pascal sont
pointillées.

Solndtns dn proUème. F. La droite i>jP joignant la trace D
au point F que nous venons de déterminer est la trace du plan
148. On détermine de la même manière les traces de deux
autres plans par 8.

II. Âpres avoir trouvé la droite JDF on peut déterminer
les traces P et Q des droites 1 8 et 4 8 au moyen du théorème
de Hesse. 8 sera un point de la cubique gauche passant par
1,4, 5, 6,7' et ayant la droite 23 pour corde. Q sera donc le
point d'intersection de la droite BF avec la droite qui y
correspond dans une figure homôgraphique où 5,6,7, et BCj
correspondent à 5,6,7 et BA. Q sera donc un point de la
conique passant par 6r, B^ 5, 6, 7, où G est le point d'intersec-
tion des droites AB et BF. Le point P se détermine de la
même manière. Toute la construction est exécutée dans la
figure.

III. Solution de M. Paul Ser ret. On peut démontrer
par notre lemme la solution, déduite dans la Géométrie de
Direction p. 314 de considérations bien différentes des nôtres.

(Réi. da BvlL de r Aead. Roy. Dan. des Sdeno. et des Lettr. p. 1880.)

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Oversigt over selskabets virksomhed"

See other formats